Fig. 1. Ovtrup. Ydre, set fra Sydøst. OVTRUP KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
|
|
- Augusta Simonsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fig. 1. Ovtrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M OVTRUP KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der er Anneks til Tæbring, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men tilskødedes 3. Februar 1721 Mathias Rosenørn paa Aakær, dog med Reservation af Jus vocandi 2. Den ejedes siden af private fra 8. Marts 1854 af Sognets Beboere 3 indtil den overgik til Selveje 1. Januar Sagn er optegnet om, at tre Damer, der var i Havsnød, da Limfjorden naaede Krastrup og Hemdrup Kær, lovede at opføre Kirken 4 og om, at et Hul paa Taarnets Vestside under Glamhullerne ikke kan tilmures 5. Kirken ligger ret ensomt, paa højt Terræn, der falder jævnt mod Syd og Øst, brattere mod Nord. Kirkegaarden, fra hvilken der er vid Udsigt over Dragstrup Vig og Ty, hegnes af et indtil 2 m højt Kampestensdige, i hvilket der mod Øst er Laage, mod Vest Laage og Køreport, begge Steder mellem kløvede Granitstolper nævner Regnskabet foruden»stætten«ogsaa et tømret Porthus, omklædt med Fjæle; 1711 blev der forfærdiget en Kirkelaage af Træ i Stedet for Kirkestætten, som var forfalden. Baade Porthus og Stætte blæste ned 1718; da en stor Del af Tømmeret brækkede, blev kun den sidste genopført Aaret efter. Bygningen bestaar af romansk Kor og Skib samt Taarn fra sengotisk Tid. Orienteringen afviger til Nord. Den romanske Granitkvaderkirke, Kor og Skib, har Skraakantsokkel. Kun 52*
2 820 MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 2. Ovtrup. Plan. 1 : 300. Maalt af C. G. Schultz Koret har bevaret oprindelige Vinduer i nogenlunde uændret Stand. Østvinduet staar som Vægniche ( cm), men ses ikke udvendig, hvor Muren er omsat. Nordvinduet 6, der har Monolit-Overligger med falsede Overhjørner og Monolit-Saalbænk, er derimod endnu i Brug, det maaler i ydre Murflugt cm laa der to Vinduesoverliggere paa Kirkegaarden, og to andre fandtes ved Huse i Nærheden (Magnus-Petersen) blev een af disse, med forhugget Bue og med falsede Overhjorner, indsat over et nyromansk Vindue i Korets Sydmur 7. De tre andre er sikkert dem, der nu sidder i Herregaarden Damsgaards Havegærde. I Skibet, hvis Murhøjde er o. 4,45 m, har det midterste Sydvindue romansk Østkarm, og begge Dørene ses som udvendige, sokkelbrydende Blændinger. Mellem Syddørens Skraakantsokkel og rundstavprydede Karme, af hvilke i hvert Fald den vestre er monolit (o. 2,10 m høj), er der indskudt korte, attisk profilerede Sokkelsten; Dørens Bredde er o. 115 cm, dens øvre Afslutning ødelagt af et moderne Vindue. I den retkantede, uprofilerede Norddør (H. over Sokkelen 200 cm, Br. 110), der blev tilmuret 1905, ligger Tærskelstenen endnu paa Plads. Udfor den vestre af de monolitte Karme er der i Skraakantsokkelens Overside et Hul til Akseltræet for en Dørfløj; Bøjlebeslaget til Akseltræets øvre Ende har været fastgjort i den brede Fuge over Karmstenen. I Vestsiden af den østre Karmmonolit er der et Hul til en Rigel, og i dens Nordside, lidt længere nede, endnu et (rundt) Hul, vel til en Klinkhage. Trods den gammeldags Ophængningsmaade (sml. Vestløs S. 199) har den forsvundne Dørfløj næppe været ældre end 1860 erne 8. I det Indre har Korbuen lige afskaarne, ens profilerede Sokkeler (S. 784 Fig. 27), mens Kragstenenes Profiler er forskellige (S. 783 Fig. 7 8), den søndre svarende til Korbueprofilerne i Ljørslev (S. 783 Fig. 15), den nordre lige afskaaret mod Øst. Triumfmurens Taggavl er bevaret, sat af raa Marksten og gennembrudt af en uregelmæssig Aabning.
3 OVTRUP KIRKE 821 Ændringer og Tilføjelser. Det lave Taarn, fra o. 1500, ved hvis Opførelse Skibets Vestgavl sikkert er blevet nedrevet, har Skraakantsokkel, kraftigst fremspringende mod Nord, og er i meget stor Udstrækning opført af romanske Granitkvadre, paa Sydsiden næsten til Tagfodshøjde. Resten af Ydermurene er af raa Kamp og Munkesten. Hjørnerne, undtagen det sydvestre, er omtrent helt sat af hjørnehugne Sten. I Nordmuren er syv Buesten indmuret ved Siden af hinanden, stillet paa Højkant med den konkave Side udad, to andre ses i Sydmuren, og flere lignende skal findes i Nærheden af Kirken 9. Endvidere sidder der Kvadre med Rundstavkant under nordre Glamhul og indvendig i dette et Stykke af en Vinduesoverligger. Det store Antal Kvadre (sml. Vaabenhus) tyder paa, at den nuværende Taarnbygning har afløst et ældre, formodentlig mindre, romansk Taarn, de omtalte Buekvadre kan stamme fra dettes Taarnbue. Indvendig er Murene af raa Kamp. Taarnrummet, nu Vaabenhus, aabner sig mod Skibet med en overpudset Rundbue, hvori nu en moderne Skillemur med Døraabning; det dækkes af en ny, pudset Grathvælving, indbygget med Benyttelse af oprindelige, runde Skjoldbueafsæt, iagttaget 1883 af Uldall. I Vest har Rummet et oprindeligt, rundbuet, tredobbelt falset Vindue, der udvendig er fladbuet og ombygget med smaa Sten. En i Skibets Vestgavl brudt Aabning giver Adgang til det mørke Mellemstokværk, der en Tid var tilgængeligt ad en nu fjernet Fritrappe gennem en Dør, yngre end o. 1880, som stadig ses østligt paa Nordsiden. Taarnet har sikkert været højere end nu. Af de glatte Gavle, der vender mod Nord og Syd, har den nordre et stort, fladbuet Glamhul, hvori Klokken hænger, udvendig muret af smaa Sten, indvendig raat udbrudt i det raa Kampestensmurværk, den søndre har højere oppe en rundbuet og falset Glug. Midt i denne Gavl, der ligesom det øverste Parti af søndre Taarnmur er ombygget med smaa Mursten, ses Aarstallet 1790 i Jernbogstaver 11. Indtil 1905 havde Kirken et lavt og uanseligt Vaabenhus foran Norddøren, sikkert fra o Murene, der hovedsagelig var af Granitkvadre, havde næsten overalt Skraakantsokkel; i Gavlen var der en fladbuet Dør. Et ældre Vaabenhus repareredes 1691 (Rgsk.) 12. Den rundbuede Prædikestolsopgang i Triumfmuren er sikkert fra samme Tid som Prædikestolen. Ved en Hovedreparation 1905 blev Vaabenhuset nedrevet. I Taarnrummet, der indrettedes til Forhal, indbyggedes det nye Grathvælv over de gotiske Skjoldbuer, og i dets Sydmur brødes der en stor, rundbuet, ny-romansk Dør, sat af nye Kvadre blev Skibets nymodens, fladrundbuede Murstensvinduer afrettet, og der indsattes nye Træ-Karme (Arkitekt Jens Foged). Korets og Skibets ydre Kvaderklædning samt de nederste Skifter i Taarnet staar blanke, Taarn og Gavle, af hvilke Korgavlen er ny, af smaa Sten, hvid-
4 822 MORSØ SØNDER-HERRED Sophus Bengtsson 1930 Fig. 3. Ovtrup. Maleri i Altertavlens Storfelt, før Istandsættelsen (S. 823). kalkede. Hvidtede er ogsaa en Stribe under Sugfjælen samt Vinduesomgivelserne i Skibet. Kirkens Tagværker og Bjælkelofterne i Kor og Skib er nye, af Fyr. Kor og Taarn er tækket med Bly, Skibet med Skifer. En Blyplade i Taarnets vestre Tagflade bærer Aarstallet INVENTAR Det romanske Alterbord, der er 106 cm højt, 180 cm langt, og ikke mindre end 186 dybt, er muret direkte opad Østvæggen. Baade den 28 cm tykke Plade, hvis Forkant dannes af en enkelt Kvader, og Sokkelen har ret stejl Skraakantprofil. Syldstenene blev afdækket og delvis borthugget 1939; da de laa meget højt, højere end Overkanten af Korbuesokkelen, maa der oprindelig have været Trin i Altergulvet op til Bordet. I Bordets Overside en Kvader med Helgengrav (24 14 cm, selve Relikviehullet rundt, 7 8 cm i Tvm.); dens ene Side dannes af Pladens forreste Sten; Dækstenen, af en lagdelt Stenart, er bevaret laa der endnu Relikvier»et lidet Stykke Ben og to smaa Klude«i Helgengraven 13. Bordets rensede Forside er ophugget, det kalkede bageste Parti er delvis dækket af nyere Mur under Tavlen. Altertavle (Fig. 4) i Høj-Renaissance fra o. 1600, fast komponeret med fire kannelerede, toskanske Søjler og over Storgesimsen een stor Trekantgavl.
5 OVTRUP KIRKE 823 Fig. 4. Ovtrup. Altertavle (S. 822). V. H Fig. 5. Ovtrup. Prædikestol (S. 824). H. M Alle Rammelister, Gesims og Topgavl har Karnis-Tænder; Snitværk findes kun paa Vingerne, der indenfor en med Akantusblade lagt Volutkant har Frugtklaser. Den oprindelige Staffering, vistnok samtidig med Prædikestolens (sml. S. 825), der er fra 1612, er genfremstillet Vingerne har Guldblade, lidt Sølv og grøn Lasur paa smalteblaa Bund, Søjlerne er gyldne med blaa Kanneleringer og røde Tværled; Tandsnittene staar gyldne paa rød Bund. Paa Postamentfremspringene er malet de fire Evangelisttegn, paa Gesimsfremspringene Englehoveder. Bevaret er det oprindelige Midtbillede, Nadveren (Fig. 3); i de øverste Hjørner, foran grønt Draperi, findes Smaabilleder af Kristus paa Korset og Gravlæggelsen. Farvevalget er manieristisk. Ved Istandsættelsen afdækkedes betydelige Rester af en Staffering fra Rammeværk og arkitektoniske Led var marmorerede, Midtbilledet havde faaet forskellige»forbedringer«, i Sidefelterne var der malet Billeder af Moses og Aron. I Postamentfelterne under disse saas Spejlmonogrammer omgivet af rødt Draperi, og i Postamentets Midtfelt en Frakturindskrift:»Aar 1732 hafver Kirkens Patron H: Capit: A[ndreas R]ing og Frue [Ingeborg] Marie Gleerup til Damsgaard ladet denne Kirke[tafle] reparere og stafere«. Af hele denne Staffering er kun bibeholdt en Frakturindskrift paa Gesimsen (De kommer at skue mig... Ps. XLI V. 7), alle de andre Indskrifter er moderne, fra Samtidig med Stafferingen 1732 anbragtes der *Top-Ornamenter med barokt Bladværk paa Altertavlens Trekantgavl (nu paa Dueholm). Altersølv. Kalk, sammenstykket af Dele fra o. 1650, nu 21,7 cm høj. Foden, paa bred, tunget Fodplade, har otte flade Tunger med indre Konturlinjer og passer slet til det sekskantede Skaft, hvis runde, sammentrykte Knop har opdrevne, spidse Blade og seks ikke meget fremspringende Rudebosser. Nyt Bæger fra o (C. A. Noe). Under Fodpladen graverede Versaler:»W.
6 824 MORSØ SØNDER-HERRED E.Horskjær 1939 Fig. 6. Ovtrup. Alterstage 1620 (S. 824). Kalck oc Desk 28 Lod«. Paa Fodpladen to ens Mestermærker: I P. Skænket 1696 af Fru Elisabeth Rosenkrantz til Damsgaard, Generalmajor Schacks Hustru (Rgsk.) 15. Ny Disk, uden Dekoration og Stempler. Stager (Fig. 6), rigt profilerede, 44 cm høje, ret nøje svarende til Harring (S. 498). Paa Skaftet er der graveret to Adelskjolde (uden Hjelme) og Versaler:»Hartvich Bille Anna Kaas 1620«. Messehagel af rødt Fløjl, stafleret rundtom, med Kors af Trip (Uldfløjl med Rendegarn af Hør) og Sølvgalioner, nævnt 1686 (Rgsk.). Font (Fig. 7), romansk (H. over Plintkvaderen 63 cm, Tvm. 60), af Granit, med flad, glat Kumme, langs hvis Rand der udvendig lober en svag Fals. Afløb midt i Bunden. Foden, der under en stejl Hals har et løgagtigt rundet Led, hvis Overflade deles i Trekanter af indristede Linjer, hver anden Linje tredobbelt, hviler paa en kvadratisk Kvader. Fonten er sandsynligvis hugget af en himmerlandsk Mester; ganske tilsvarende Fonte kendes fra Aalborgegnen 16 og det sydlige Vendsyssel. Fad (Fig. 8) af Nürnbergerarbejde, fra o. 1575, 47,5 cm i Tvm. I Bunden Spejderne med Drueklasen, omgivet af Minuskelring, paa Randen stemplet Ornamentik og graveret Versaler P. P over Bomærkeskjold. Nyere Fontehimmel paa Kirkeloftet, enkel, med udsavede Bøjler. Korgitter stod der endnu et»tralværk«af Træ,»meget broget og smagløst malet«og bærende Aarstallet 1732, mellem Skib og Kor (Magnus- Petersen). Fra dette stammer en *Fignrgruppe, Kristus paa Korset mellem de to Røvere; Egetræet er renset, de o. 50 cm høje Kors sorte. Nu paa Dueholm. Prædikestol (Fig. 5) fra o (malet Aarstal 1612) i Renaissance, af Næssundtype og vistnok fra samme Værksted som Nors (sml. S. 252). Placeret paa Triumfvæggen foran Trappe gennem Muren. Til den firsidede Karnap slutter sig to smalle Sidefag. Storfelternes fladbuede Arkader har kannelerede Pilastre, med meget enkle Listekapitæler, men uden Fodled; Buerne er smykket med Perler, Buevinklerne med Akantus-Treblade. Hjørne-
7 OVTRUP KIRKE 825 Fig. 7. Ovtrup. Font (S. 824). E. M E. Horskjær 1939 Fig. 8. Ovtrup. Daabsfad (S. 824). søjlerne har kannelerede Skafter med ungrenaissance-agtige Skedeblade og langstrakte, korintiske Kapitæler. Hængeornamenterne er fornyede (efter Tæbring), Underbaldakinen glat. Den tarvelige, halvrunde Himmel, af Fyr, er fra 1800 erne 17, Midtrosetten er dog ældre og skaaret i Eg. Stolens oprindelige Staffering er genfremstillet 1930; brunrødt dominerer over Guld, Sølv, grønt og blaat. I Felterne Bibelsprog; i Fodfelterne Matt. 4,11, Marc. 1,15, Luc. 11,28 og Johs. 8,47, i Gesimsfelterne Johs. 8,12. Storfelternes løse og flygtige Evangelistbilleder er malet af Rasmus Jensen Thrane af Nykøbing, der 1711 fik 18 Rdlr. for at renovere og med ægte Guld og Maling at staffere Prædikestolen samt 4 Rdlr. for at male og staffere Skriftestol, Degnestol og Opgang til Prædikestol (Rgsk.). Nye Fyrretræs Stolestader afløste 1895 et ældre, lukket Stoleværk, sikkert delvis fra Begyndelsen af 1700 erne 18. Klokke.»Støbt Aar 1887 hos Chr. Christensens Enke, Aarhus«, Tvm. 78 cm. Paa den ældre Klokke, der var uden Indskrift, fandtes et Bomærke. GRAVMINDER. Gravsten. O. 1692, over Knud Pedersen, født paa Damsgaard 22. Oktober 1686, død 14. December Rødbrun, ølandsk Kalksten, cm, med Fraktur; Initialerne er rigt snørklede. I Hjørnerne runde Evangelistsymboler; i rundt Felt mellem de to øverste ses Lammet med Korsfane, hvilende paa et Kors. Indskriftfeltet, der naar ned mellem de to underste Evangelistsymboler, flankeres af skarptsnoede Rundstave. Indvendig i Korets Sydmur.
8 826 MORSØ SØNDER-HERRED Grausten, romansk, af rød Granit, 136 cm lang, med latinsk Kors i Relief, laa 1873 som Tærskel i Vaabenhusdøren (Magnus-Petersen). Grautræ, lagt 1715 over Niels Hansen i Fjallerslev»efter Øvrighedens Anstalt«(Rgsk.). KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber , div. Aar (LA. Viborg). Museumsindberetninger af J. Magnus-Petersen 1873, Povl Jensen 1931 (Inventar), G. A. Jensen, E. Moltke og E. Horskjær Johan P. Hovinøller: Ovtrup Kirke, i AarbMors S. 74 ff. F. Uldall: Optegnelser om de danske Landsbykirker III S. 46 (NM). 1 Fortegnelser over Danmarks Kirker o og 1666 (RA). 2 Specifikationer over Konge- og Kirketiender (RA). 3 Hovmøller. S Danske Sagn 2. Udg. III. B Danske Sagn, V, Genaabnet Hovmøller. S Hovmøller. S I Loven om Kirkesyn af henstilles, at Kirkedørene indrettes til at aabne udad eller til at skyde til Siden. 9 Hovmøller. S Hovmøller. S foretoges en større Reparation af Taarnet (Murmestrene Knud Nielsen af Hvidbjerg og Lauritz Andersen af Karby); Arbejdet specificeres ikke, men det ser ud til, at Tommerværket blev helt fornyet reparerer de samme Murmestre Kirketaarnet paa søndre, vestre og nørre Side, samtidig bliver hele Kirken»dønniket«ud- og indvendig (ɔ: Kvaderklædningen fuget og den indre Puds repareret) (Rgsk.) synes Kirken ikke at have haft noget Vaabenhus (sml. Kirkeplan paa Matrikelkortet Fig. 9). 13 C. Schade: Beskrivelse over Øen Mors. Aalborg S Af Povl Jensen. 15 Joachim Schack døde M. Mackeprang: Danmarks middelalderlige Døbefonte S Til den her nævnte Gruppe kan, foruden Ovtrup, føjes Fontene i Hals (Kjær Herred) og i Børglum Klosterkirke. 17 Jep Christensen Dragsbech, Snedker af Nykøbing, forfærdiger den nedtagne Himmel over Prædikestolen, sammenhefter den paa ny, forfærdiger den med Lister og Knapper og ophænger den. 4 Slettedaler (Rgsk.) gjorde Snedkeren Jens Jensen 5 indelukte Stole (7 Sldlr. 2 Mk.), og 1709 modtog Jep Christensen Dragsbech 14 Slettedaler for 8 Mandfolkestole, indelukte med Panelværk, samt 4 Slettedaler for at reparere de to Herskabsstole (Rgsk.). Fig. 9. Ovtrup 1797.
Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til
Læs mereFig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666
Læs mereKirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereKirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra ELSØ KIRKE
Fig. 1. Elsø. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 ELSØ KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra 1939 Anneks til Lødderup. Tienden tilskødedes
Læs mereFig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mereKirken, der efter Reformationen har været Anneks først til Flade 1 og siden 1885 til SØNDER-DRAABY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Sønder-Draaby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 SØNDER-DRAABY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der efter Reformationen har været Anneks først til Flade 1 og siden 1885 til Alsted, blev ved kgl.
Læs mereFig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der er Anneks til Tæbring, ejedes efter Reformationen af Kronen 1. 1688 nævner Regnskabet, at Korntienden var
Læs mereFig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil
Læs mereFig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens
Læs mereKirken, der er Anneks til Dragstrup, kom efter Reformationen under Kronen SKALLERUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Skallerup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1936 SKALLERUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Dragstrup, kom efter Reformationen under Kronen 1. 1674 afstod Frantz Hansen Hagendorn i
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereKirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o og 1666 af Kronen nævnes LYNGS KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Lyngs. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1936 LYNGS KIRKE REVS HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1. 1726 nævnes første Gang en privat Tiendeejer, P. C. Isager
Læs mereFig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,
Læs mereFig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. GRURUP KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1935 GRURUP KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Bested. 23. Juni 1721 blev Kirketienden med
Læs mereFig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet
Læs mereFig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.
Læs mereFig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men
Læs mereFig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereFig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var
Læs mereTÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Tæbring. Ydre, set fra Sydøst. TÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED irkens Tiende blev 16. August 1723 med Reservation af Jus vocandi afhændet til K Anders Kjærulf 1, Ørndrup Hovedgaard i Karby Sogn.
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereVerninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.
3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik
Læs mereTil Kirken, der er Anneks til Ræer, havde Kongen o og Jus patronatus, HANSTED KIRKE HILLERSLEV HERRED
Fig. 1. Hansted. Ydre, set fra Sydvest. V. H.1935 HANSTED KIRKE HILLERSLEV HERRED Til Kirken, der er Anneks til Ræer, havde Kongen o. 1630 og 1666 1 Jus patronatus, men 11. Nov. 1720 blev den med Reservation
Læs mereFig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni
Læs mereFig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M. 1941 BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt
Læs mereFig. 1. Villerslev. Ydre, set fra Nord. VILLERSLEV KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Villerslev. Ydre, set fra Nord. V. H. 1935 VILLERSLEV KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Hassing. Kirketienden tilskødedes Herredsfoged
Læs mereARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Arup. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 193 8 ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED irken, der ifølge Indskriften paa Alterkalken fra 1505 (S. 212) var indviet til S. Morten, er Anneks til Østløs. 0.1630 og 1666
Læs mereKirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; ØRUM KIRKE
Fig. 1. Ørum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1935 ØRUM KIRKE HASSING HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; men det har ikke efterladt sig synlige Spor
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereV. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved
Læs mereFig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereFig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,
Læs mereFig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mereFig. 1. Odby. Ydre, set fra Nordøst. ODBY KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Odby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 ODBY KIRKE REVS HERRED Kirken, der var indviet til S. Mauritius 1, er Anneks til Søndbjerg og tilhørte o. 1630 og 1666 Kronen 2. 1809 3 og senere ejedes
Læs mereKirken, der er Anneks til Tødsø, kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. ERSLEV KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
H. M. 1936 Fig. 1. Erslev. Ydre, set fra Sydvest. ERSLEV KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Tødsø, kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. Skøde af 3. Juni 1720 blev Tienden uden
Læs mereFig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,
Læs mereFig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen
Læs mereKirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
H. M. 1930 Fig. 1. Ø.-Jølby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men Tienden blev ved kgl. Skøde af 29.
Læs mereØRDING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED. sammen med Hovedkirkens, indtil den overgik til Selveje 1. April
Fig. 1. Ørding. Ydre, set fra Nordost. H. M. 1936 ØRDING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken er Anneks til Ljørslev 1. Dens Ejendomsforhold efter Reformationen falder sammen med Hovedkirkens, indtil den overgik
Læs mereFig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED
Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under
Læs mereFig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne
Læs mereOmkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden HASSING KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Hassing. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 HASSING KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden med Reservation af Jus vocandi
Læs mereFig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en
Læs mereFig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte
Læs mereFig. 1. Sønderhaa. Ydre, set fra Sydøst. SØNDERHAA KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Sønderhaa. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 SØNDERHAA KIRKE HASSING HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1. 3. Juni 1720 blev Kirketienden med Reservation af Jus vocandi
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereFig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg
1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereKirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE
P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til
Læs mereFig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.
Læs mereRUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte
RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere
Læs mereFig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster
Læs mereFig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED
Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet
Læs mereGALTRUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
H. M. 1936 Fig. 1. Galtrup. Ydre, set fra Sydøst. GALTRUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED irken, der efter Reformationen kom under Kronen, blev ved kgl. Skøde af 29. September 1721, uden Kaldsret, afhændet til
Læs mereFig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED
Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.
Læs mereKirken kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. Skøde af 8. Oktober 1721 TØDSØ KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Tødsø. Ydre, set fra Sydøst. TØDSØ KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. Skøde af 8. Oktober 1721 blev Tienden afhændet til Peder Smeedgaard og medinteresserede
Læs mereFig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereDUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.
Læs mereVåbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk
Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket
Læs mereFig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1930 HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Tystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med rigeligt een Plovs
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe
Læs mereBregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og
BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i
Læs mereFig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,
Læs mere4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.
4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen
Læs mereM. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED
M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den
Læs mereKORNERUP KIRKE SØMME HERRED
,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en
Læs mereV. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken
Læs mereFig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under
Læs mereFig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED
Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm
Læs mereRUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014
RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har
Læs mere2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.
2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og
Læs mereSystemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,
INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning
Læs mereFig. 1. Brøndby-Øster. Ydre, set fra Sydøst. BRØNDBY-ØSTER KIRKE SMØRUM HERRED
Fig. 1. Brøndby-Øster. Ydre, set fra Sydøst. BRØNDBY-ØSTER KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, der er Anneks til Brøndby-Vester, kom efter Reformationen under Kongen 1. Den blev senere Domænekirke under Staten
Læs mereFig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods
Læs mereFig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.
Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,
Læs mereODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL
ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse
SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum
Læs mereOmkring 1630 og 1666 havde Kongen Jus patronatus 1, men efter Resolution og SNEDSTED KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Snedsted. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 SNEDSTED KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Jus patronatus 1, men efter Resolution og Skøde af 29. Juni og 28. September 1722 blev
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Taps Kirke, Nørre Tyrstrup hrd., Vejle amt. Stednr. 17.07.05-1 Rapport ved studentermedhjælp Kirstine Schrøder Hansen d. 15. november
Læs mereFig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1937 BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken blev af Peder Sunesøn, Biskop i Roskilde 1192 1214, skænket til Ringsted Kloster 1. I Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereFig. 1. Kallerup. Ydre, set fra Sydøst. KALLERUP KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Kallerup. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1940 KALLERUP KIRKE HUNDBORG HERRED Kirken, der er Anneks til Skjoldborg, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1, men 16. December 1720 blev Kirketienden med Reservation
Læs mereFig. 1. Hjaremaal. Ydre, set fra Sydøst. HJAREMAAL KIRKE HILLERSLEV HERRED
Fig. 1. Hjaremaal. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 HJAREMAAL KIRKE HILLERSLEV HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Jus patronatus 1 til Kirken. 29. September 1721 blev den med Reservation af Jus vocandi
Læs mereNordborg Kirkes bygningshistorie
Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser
Læs mereKirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger
134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570
Læs mereGREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereFig. 1. Lild. Ydre, set fra Sydøst. LILD KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Lild. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1929 LILD KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der første Gang nævnes 1363 1 som»lillækyrky«, var allerede 1455, ligesom nu, annekteret til Tømmerby. Skønt Præstegaarden
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Dreslette Kirke, Båg hrd., Odense amt. Stednr. 8.02.04 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012 J.nr.
Læs mereUHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
.C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mere