F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R HALS SKANSE AALBORG KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: / Kommune: Aalborg Kommune Adresse: Skansen 1, 9370 hals Betegnelse: Hals Skanse Fredningsår: 1918 Omfang: Den af fire bastioner bestående skanse med krudtmagasin og tøjhusbygningen samt den omgivende grav og redanen i nord. BYGNINGSBESKRIVELSE Hals Skanse er et anlæg fra 1654 ved havnen i Hals lige ud til Limfjorden. Omkring voldanlægget findes vandfyldte grave og inden for voldene findes et krudtmagasinet og en Tøjhusbygning. Tøjhusbygningen er grundmuret i én etage. Midt på facaden ses en høj frontkvist over bygningens indgangsparti. Over en muret, sortmalet sokkel er alt murværk hvidkalket og er mod taget afsluttet af en kraftig muret gesims. Taget er halvvalmet og belagt med røde vingetegl, og i rygningen ses to hvidmalede skorstenspiber med sokkel og krave. Hoveddøren er en nyere, trefags fyldingsdør med termoglas i de øverste felter. Døren sidder i et rundbuet dørhul hvorover bogstaverne Hals Museum ses. På bagsiden findes to ældre havedøre med ruder samt en mindre, tilbygget lude. Alle vinduerne i stuetagen, og det ene, der er placeret øverst i frontkvisten, er ældre og udført som store torammede vinduer med en mindre sprosseopdeling og en muret sålbænk. Derudover findes omkring den ene af havedørene to etrammede vinduer samt i de to gavltrekanter, et mindre torammet mod nord og et trerammet mod syd. Alle vinduer og døre er malet lysegrå. Indvendigt er Tøjhusbygningen indrettet til Lokalhistorisk museum med en delvist nyere indretning med nyere overflader i alle rum med gipslofter og linoleumsgulve. Alle døre er fjernet men dørkarmene sidder tilbage. Alle vinduer sidder i et rundbuet vinduesniche og foran alle vinduer findes forsatsruder. Krudtmagasinet er en grundmuret bygning i et plan, der er bygget ind i den græsbeklædte vold således, at kun den sydlige facade er synlig. Denne er rundbuet og afsluttet af en muret gesims. Facaden har tre portåbninger, en stor i midten og en mindre til hver side. Øverst i muren ses tre små runde åbninger med fremtrukne murede stik. Den midterste døråbning har en revledør med ældre beslag.

3 3 Indvendigt er i midten selve krudtkammeret, der er et enkelt rum med tøndehvælvet loft. Uden om dette findes et hulrum, der som en ekstra skal omslutter krudtkammeret og skaber et ventilationsrum der er adgang til fra de to dørhuller. BYGNINGSHISTORIE Danmark trådte ind i trediveårskrigen i 1625, og i 1626 blev det befalet fra kongen at anlægge en fæstning ved indsejlingen til Limfjorden, der blev anset for en sandsynlig indfaldsvej for fjendtlige angreb mod Aalborg og hele Limfjordslandet. Opførelsen af et militært befæstningsanlæg, i dette tilfælde et jordværk, gik i gang, men var ikke afsluttet, da landet blev besat i Under de efterfølgende 2 års besættelse arbejdede tyske soldater intenst på at færdiggøre anlægget af den første skanse, men da krigen for Danmarks vedkommende sluttede i 1628 blev skansen imidlertid forladt. I 1653 udgik der kongelig ordre til lensmanden på Aalborghus om at anlægge en ny skanse ved Hals, og med udgangspunkt i den gamle skanse blev den nuværende Hals Skanse opført, ift anlægget væsentligt styrket mod nord. Skansen stod færdig i august I 1658 erklærede Frederik d. III krig mod Sverige. Det varede ikke længe for den svenske hær at nå til Hals. Skansen var dårligt forberedt på angreb og blev hurtigt indtaget. Besættelsen varede indtil I 1687 blev kommandoen over Vendsyssels forsvar flyttet fra Hals Skanse til Fladestrand fæstning ved Frederikshavn. Hals Skanse fungerede dog fortsat som militært befæstningsanlæg, der atter kom i aktion i forbindelse med englandskrigene , hvor engelske flådestyrker flere gange forsøgte at erobre skansen. Siden er kanonerne ikke affyret mod fjendtlige mål, og i 1848 blev skansen nedlagt som militært anlæg. Det forladte militæranlæg har siden været anvendt til forskellige formål. Bygningerne har tjent som karantænestation i forbindelse med bekæmpelse af kolera, kommunekontor, bibliotek, mødelokale samt kommandostation for de tyske besættelsestropper under 2. Verdenskrig. I 1947 overtog Hals Sognekommune ansvaret for Hals Skanse fra Marineministeriet. Siden 1972 har Hals Museum haft til huse på skansen. Den Skanse der stod færdig i 1654 var en 50 meter bred firkantet plads omgivet af næsten 5 meter høje volde, som igen var omgivet af en 9 meter bred voldgrav udformet som en såkaldt stjerneskanse (skanse med skiftevis udad- og indadgående vinkler). I hvert hjørne var opført en bastion, hvorfra kanonerne kunne skyde i alle retninger.

4 4 Voldanlægget har gennem tiden været udstyret med forskellige bygninger, hvoraf der i dag kun eksisterer to, nemlig Krudtmagasinet fra 1676 og Tøjhuset fra 1805 syd for krudtmagasinet. Krudtmagasinet blev etableret ved en indgravning i den nordøstlige bastion og udstyret med dobbeltvægge med knap en meters afstand for at holde fugten fra krudtet. Den grundmurede tøjhusbygning i skansens østlige ende blev opført som den sidste af fire ensartede bygninger, som på daværende tidspunkt lå inden for voldene. Der er stort set ikke foretaget indgreb i skansens jordværker. En jordrampe op mod sydvolden er fjernet, og under Englandskrigene 1801 og blev sydvolden gennemgravet, for at give adgang til et dengang nyopført, og under besættelsen atter fjernet, kystbatteri. Naturligvis har tiden sat spor, men ellers har skansen skiftevis måttet passe sig selv, eller er blevet renoveret og forsynet med nye bygninger, mens andre er blevet fjernet igen. Beskrevet af Nordjyllands Historiske Museum. KILDER Henrik Gjøde Nielsen: Hals Skanse, MILJØMÆSSIG VÆRDI De miljømæssige værdier for Hals Skanse knytter sig til hele det velbevarede anlæg, der aftegner de forsvarsmæssigt foranstaltninger, der har ligget til grund for selve udformningen. Værdierne knytter sig således til anlæggets form med spidse bastioner, volde og vandfyldte grave, samt til de udenfor liggende flade enge, der giver frit udsyn fra voldene til kysten. I modsætning til det åbne land ligger bygningerne godt beskyttet bagved voldene. Anlæggets tætte placering ved vandet afspejler tillige den tidligere krigsførelse og toldboden for transport til og fra Limfjorden, ligesom de tre ældre kanoner der findes på den sydlige del af volden, er med til at levendegøre historien om skansens oprindelse som fæstningsværk. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi knytter sig til hele anlæggets fæstningshistorie, og til anlæggets helhed, der kan aflæses i de bevarede volde, vandfyldte grave og krudtmagasinet. Tilsammen udgør anlægget den bedst bevarede enkeltskanse i Danmark fra renæssancen.

5 5 Tiden som fæstning aflæses endvidere i krudtmagasinets konkrete funktion til opbevaring af ammunition samt til den raffinerede måde, hvormed selve krudtkammeret er beskyttet med det ydre ventilationsrum. I tøjhusmagasinet vidner den senere tilbyggede lude på havesiden om en tid hvor bygningen ikke længere var i brug for forsvaret, men fungerede som to boliger. ARKITEKTONISK VÆRDI De arkitektoniske værdier knytter sig til Tøjhusbygningens klassicistiske udtryk med det enkle, symmetriske formsprog, der domineres af den høje frontkvist og det stejle, halvvalmede tag, der afslutter bygningen præcist i begge ender. Detaljeringen er yderst enkel og koncentrerer sig omkring få elementer så som den kraftige gesims, de markante sålbænke samt let fremspringende pilastre på facaden, der indrammer og ophøjer dørpartiet. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier knytter sig til hele det samlede anlæg med bastioner og omgivende, vandfyldte grave. I Tøjhusbygningen knytter de bærende fredningsværdier sig til det enkle klassicistiske formsprog med det ubrudte tag og frontkvisten. Hertil kommer facadens få detaljer og de ældre vinduer og havedøre. I Krudtmagasinet knytter de bærende fredningsværdier sig til den rundbuede facade med alle detaljer samt til den bevarede grundplan med centralt krudtkammer og ventilationsrum omkring dette. ANBEFALINGER Det anbefales at facaden restaureres, da der er mange steder murværket er beskadiget. Ligeledes er soklen i dårlig stand, hvilket giver vandskader, der allerede fornemmes flere steder omkring soklen. Vinduerne skal snarest restaureres. Indvendigt er overfladerne i Tøjhusmuseets rum præges af mange nyere materialer, som laminat gulve og gipslofter. Det anbefales at disse på sigt skiftes til materialer, der på bedre vis udtrykker bygningens alder og kvalitet. For hele anlægget anbefales det, at de vandfyldte grave renses for den tiltagende beplantning, der flere steder er ved at dække vandets overflade, og dermed udvisker anlæggets karakter som fæstning.

6 6