Randers Kommune. Fritids- og idrætspolitik

Transkript

1 Randers Kommune Fritids- og idrætspolitik

2 Forord En klog person har sagt: Visioner uden handling er blot en drøm. Handling uden visioner får bare tiden til at gå. Visioner sammen med handling kan ændre verden. arbejde er i fuld gang nu. For med vedtagelse af en lang række politikker, inden for kommunens forskellige serviceområder, er grundlaget skabt for det, der skal realisere visionerne: handling. I 2007 vedtog byrådet en række visioner for Randers Kommune frem mod De blev til i enighed og i et samarbejde med bl.a. kommunens medarbejdere, interessegrupper, foreninger og privatpersoner. De handlinger, som politikkerne skal resultere i, skal medvirke til at skabe rammerne for borgernes liv og den fortsatte positive udvikling i Randers Kommune. Som i det nævnte citat, er visionerne kun noget værd, hvis de følges op af handlingerne. Det Henning Jensen Nyhuus Indhold Folkeoplysning... 4 Rekreative områder... 6 Fritidsaktiviteter... 8 Foreningsidrætten Idrætten i institution og skole Eliteidræt

3 Indledning Med udgangspunkt i Vision 2016 vil Randers Byråd udbygge det nuværende aktive fritids- og idrætsmiljø, hvor udfoldelses-mulighederne er præget af mangfoldighed og kvalitet. Børn, unge og voksnes liv er i højere grad end tidligere præget af en zapperkultur. Vi zapper rundt i mellem en mangfoldighed af tilbud i privat-, uddannelses- og arbejdslivet. Kommunens fritids- og idrætstilbud skal udvikle sig i harmoni denne nye kultur. Samtidig ønsker vi at bevare kvaliteterne i den danske foreningskultur. Derfor er vi nødt til at forsøge at kombinere fleksibilitet og uafhængighed med stabilitet og kontinuitet. Det er en vanskelig øvelse, som vil tage år at udvikle. Kultur og fritidsområdet er et område, som udspringer af Folkeoplysningsloven. Den har fokus på bl.a. godkendte foreninger, der består i kraft af frivilligt arbejde. Frivillighedsprincippet betyder, at foreningsarbejdet bygger på et lokalt engagement og initiativ. Det er således nødvendigt, at foreningerne bidrager med deres viden og kompetencer, så vi sammen når målene i denne politik. På tilsvarende vis vil de kommunale forvaltninger samarbejde om at løse opgaver med at støtte specielle målgrupper som eksempelvis handicappede og etniske minoriteter. Nogle af disse og andre grupper af udsatte borgere, har brug for særlige vilkår for at kunne indgå i et fællesskab i en forening. Samtidig rummer netop fritids- og idrætsforeninger et stort potentiale for at medvirke til at løfte opgaver som f.eks. integration. Der vil blive lavet særskilte politikker for både biblioteket og kulturen, og disse områder vil derfor ikke blive berørt yderligere i denne politik. På samme vis bliver sundhedsaspektet, ikke behandlet i denne politik velvidende, at der er en klar sammenhæng mellem idræt og sundhed. I denne fritids- og idrætspolitik koncentrerer vi os om fritid og idræt. Her tænkes på fritids- og idrætsaktiviteter i det offentlige rum. Følgende områder bliver beskrevet: Folkeoplysning, rekreative områder, fritidsaktiviteter, foreningsidrætten, idræt i institution og skole samt eliteidræt. Hvert område afsluttes med en beskrivelse af de mål, Randers Byråd har for de enkelte områder, samt hvilke tiltag der skal sættes i værk. Der er ikke foretaget økonomiske eller personalemæssige konsekvensberegninger af de enkelte tiltag. Forslag til tiltag, der har økonomiske og personalemæssige konsekvenser vil blive fremlagt i forbindelse med budgetforhandlingerne. Politikken er udgangspunktet for, at kommunale anlægsarbejder bliver set i et fritids- og idrætspolitisk perspektiv. Det ligger derudover implicit i teksten, at lovens krav bliver overholdt og at der eksempelvis i offentlige byggerier bygges egnet for handicappede og for personer med funktionsnedsættelser. Fritids- og idrætspolitikken skal i praksis anvendes som en ledetråd og et redskab til inspiration for både politikere, embedsmænd, foreninger og borgere i Randers Kommune 3

4 Folkeoplysning Folkeoplysning betyder i lovens forstand folkeoplysende voksenundervisning og fritidsundervisning og det varetages af især aftenskolerne. I dette afsnit betegnes alle udøvere af folkeoplysning som aftenskoler. 4

5 Aftenskolerne har en central rolle i folkeoplysning og er nogle af de tilbud, som naturligt indgår i borgerens hverdag. I aftenskolerne finder det folkelige møde sted med det faglige indhold som omdrejningspunkt. Det er et åbent tilbud som omfatter undervisning, studiekredse, foredrag og debatskabende arrangementer. Aftenskolerne er et vigtigt led i den demokratiske proces. Her etableres rum for samtale/ debat og fordybelse bygget på det ligeværdige samvær, hvor den enkelte bliver hørt og kan arbejde sig frem mod sit eget standpunkt. Det må tilstræbes, at der skabes lige muligheder for alles deltagelse, så vi også her kan sikre dét sociale møde, som er forudsætningen for skabelsen af den sociale sammenhængskraft. Især for den ældre del af befolkningen står folkeoplysningen bag etableringen af sociale netværk, som rækker langt ud over selve undervisnings-situationen. I forbindelse med renovering og ombygning af kommunens skoler vil det være ønskeligt, om folkeoplysningen bliver tænkt ind i renoveringen, så der på hver skole etableres et rimeligt stort undervisningslokale, som kan anvendes både af foreninger og oplysningsforbund. Lokalet vil give mulighed for, at det også benyttes i dagtimerne og derved åbne mulighed for at skabe et møde mellem generationer i et læringsmiljø. Folkeoplysningen skal medvirke til at understøtte demokratiet. Det vil vi gøre med et deltagende foreningsliv, nye former for kulturaktiviteter og en levende debat på alle planer i et aktivt medborgerskab. Folkeoplysning er også forankret i foreningslivet. Foreningslivet er båret af det frivillige engagement omkring fælles interesser og aktiviteter støttet af Randers Kommune via faciliteter, tilskud, administrativ bistand og kompetenceudvikling på leder-/trænerområdet. Som borger skal man i dag kunne håndtere en overvældende mængde af informationer. Vi har en demokratisk forpligtelse til at sikre fri og lige adgang til information og viden for alle borgere, både ressourcestærke og ressourcesvage. Derfor er det vigtigt, at tilbyde en bred vifte af muligheder for vidensformidling og kulturoplevelser. Her er folke-bibliotekerne, de lokale museer og oplysningsforbundene centrale aktører. Museer og arkiver er med til at fastholde vores kulturelle rødder og dermed give os viden og indsigt og forsamlingshusene skaber rammer for borgernes lokalkultur. I disse år udfordres bibliotekerne af teknologien, fordi al information er tilgængelig på nettet. Men information skal omsættes til viden, før den bliver brugbar. Og her spiller bibliotekerne en væsentlig rolle i forhold til at hjælpe både borgerne og erhvervs-virksomhederne. Vi ønsker at sikre udvikling af folkebiblioteket, så det matcher tidens nye udfordringer og opgaver samt at udvikle folkeoplysningen, så den tager afsæt i de nye krav. Der vil blive lavet særskilte politikker for både biblioteket og kulturen og det vil derfor ikke blive berørt yderligere i denne politik. Byrådets mål at understøtte demokratiet ved hjælp af folkeoplysning i et aktivt medborgerskab Midler Fortsat give støtte til foreningerne i form af tilskud til medlemmer, lokaler og kurser Fortsat støtte et deltagende foreningsliv, nye former for kulturaktiviteter og en levende debat på alle planer Fortsat tilbyde en bred vifte af muligheder for vidensformidling og kulturoplevelser med folkebibliotekerne, de lokale museer og oplysningsforbundene som de centrale aktører i samarbejde med den offentlige forvaltning 5

6 Rekreative områder Randers Kommune har naturskønne områder, som er oplagte til aktiviteter. I disse områder i Randers By og øvrige bysamfund skal der skabes rammer for fysisk aktivitet. Randers Kommune vil tage aktiv del i pasning og pleje af naturarealer samt etablering af adgang og formidling. Via cykelstier, overnatningsmuligheder og satsning på oplevelser for borgere og turister, skal naturen i Randers Kommune indgå som en åbenlys attraktion med afsæt i igangværende planlægning. 6

7 På den måde ønsker Randers Kommune at skabe rammer for alle former for aktiviteter i det offentlige rum. Vi ønsker at udnytte disse muligheder, og de skal synliggøres både i området og på Randers Kommunes hjemmeside. Der er områder, der er egnede til forskellige former for motion, både for foreninger men også for den selvorganiserede motionist, som løb, skatere og stavgang. Områderne egner sig ikke kun til fysiske aktiviteter, men også mere rekreative aktiviteter, og der er steder, som egner til en stille stund til eftertanke. I vores byrum som parker, torve og pladser ønsker vi at øge mulighederne for aktivitet og folkeliv. For ikke at begrænse disse muligheder kræver det, at vi bevarer nogle pladser og parker åbne. Eksempelvis er Østervold og Justesens Plæne oplagte til store rykind i kraft af, at de ikke er permanent udsmykkede/beplantede på en begrænsende facon. Andre parker og pladser ser vi eventuelt tematiseret. Temaerne kan eksempelvis være musik og fest, motion, botanik, hundeluftning, skater, isskøjter eller rollespil. Midler Rekreative områder skal synliggøres både i området ved skiltning og på Randers Kommunes hjemmeside Fortsat samarbejde med statsskovene og private skovejere om offentlig adgang til skovene Nogle pladser og parker bevares åbne Nogle parker og pladser bliver tematiserede Det oprettes mindst en løberute med lys I højere grad tilgodese behovet for bænke og toiletter i det offentlige rum herunder parker og skove Får indrettet og etableret rette hjælpefunktioner relevante steder (skiltning, talemaskine, ledelinier, ramper m.m.) Det offentlige rum gælder ikke kun bynære områder men også områder som eksempelvis skove, som skal være attraktive at være i. Vi forestiller os eksempelvis handicaptoilet, shelters, stier og informationstavler om, hvad man finder i skoven. Dyrehaver kan etableres på egnede steder. Vi ønsker at samarbejde med statsskovene om sådanne aktivitetsmuligheder og vi ønsker at medvirke til at sikre, at vi får aftaler med private skovejere om offentlig adgang til skovene. Byrådets mål at øge mulighederne for aktivitet og folkeliv at vore skove er attraktive og tilgængelige 7

8 Fritidsaktiviteter Borgere skal via foreningslivet eller individuelt have mulighed for at være aktive. For de unge skal aktivitetsmuligheder i og uden for foreningslivet og attraktive ungdomsmiljøer skabe gode rammer om unges fritid og bosætning i Randers Kommune. 8

9 Optimalt set skal alle børn være deltagende i fritidsaktiviteter i samvær med andre børn. Også voksne og ældre skal have mulighed for et aktivt fritidsliv. Derfor skal alle idrætshaller være ledige en formiddag ugentlig til fri disposition for borgerne. Brugen af disse åbne haltimer skal organiseres i samarbejde med det lokale foreningsliv, så timerne udnyttes bedst muligt. Emnet beskrives i sammenhæng med foreningsidrætten. Støtte forsamlingshusene med økonomiske midler samt løbende samarbejde omkring bl.a. netværksdannelse af forsamlingshusene i Randers Inddrage unge i processer og beslutninger om ungdomsmiljøer i det offentlige rum Når vilkårene i ens liv forandrer sig, og ens sociale netværk ændrer sig eller falder bort, kan det være vanskeligt at etablere nye relationer. Derfor skal der i højere grad være mulighed for, at mennesker mødes i foreninger eller klubber. Vi vil opfordre til dannelse af flere lokale netværksklubber for eksempelvis seniorer eller førtidspensionister eller hvilken målgruppe, der i øvrigt kan være relevant. Vi ser Randers Kommunes rolle i forbindelse med etablering og koordinering af tilbuddene. Fritid handler ikke kun om foreningslivet. Det handler også om forsamlingshuse, kolonihaver og lystbådehavne, som på hver deres måde danner rammen om aktiviteter som banko, dans eller årets juletræsfest. Vi mener, at det er væsentligt at bevare disse værdifulde samlingssteder. Byrådets mål at borgerne via foreningslivet eller individuelt har mulighed for at være aktive Midler Alle idrætshaller stiller en ledig formiddag ugentlig til fri disposition for borgerne Den relevante kommunale forvaltning tager initiativ til dannelse af flere lokale netværksklubber 9

10 Foreningsidrætten Foreningsidrætten er bygget op af foreningslivets forpligtende fællesskab båret af det frivillige engagement omkring fælles interesser og aktiviteter. Det fællesskab vil Randers Kommune understøtte. Vi vil ligeledes skabe incitamenter for fortsat vækst i foreningsidrætten via faciliteter, tilskud, administrativ bistand og kompetenceudvikling på leder- og trænerområdet. 10

11 Vi ønsker, at idræts- og fritidsfaciliteter er tæt ved borgerne i alle kommunens bysamfund. Vi vil med oprettelse af en foreningsportal via kommunens hjemmeside skabe overblik for borgerne og gøre mere for at synliggøre af de enkelte foreninger. Herved ønsker vi at gøre idrætsfaciliteter og aktiviteter mere tilgængelige. Foreningskulturen er båret af frivillige, som igennem en demokratisk struktur organiserer og træffer beslutninger for og om foreningen. Den struktur ønsker vi at bevare. Samtidig foreslår vi, at foreningerne giver mulighed for idræt til brugere, som har en mere løs tilknytning til den enkelte forening og primært har sit medlemskab på baggrund af spontane individuelle behov. Det vil give følgende to typer af foreningsbaseret idrætsliv: Den ene gruppe vil bestå af idrætsudøvere, som deltager i træning en fast ugedag og som typisk vil spille i en turnering eller vil arbejde hen imod en afsluttende opvisning. Her er det nødvendigt, at der er kontinuitet i gruppen af deltagere. At inspirere foreningskulturen til at give mulighed for idræt til brugere, som har en mere løs tilknytning til den enkelte forening og i stedet har sit medlemskab på baggrund af spontane individuelle behov At gøre idrætsfaciliteter og aktiviteter mere tilgængelige Midler Skabe incitamenter for fortsat vækst i foreningsidrætten via faciliteter, tilskud, administrativ bistand og kompetenceudvikling på leder- og trænerområdet Oprette en foreningsportal via kommunens hjemmeside og derved gøre mere for synliggørelse af de enkelte foreninger. Indføre åbne haltimer som en mulighed for alle aldersgrupper. Udbrede brugen af internetbaserede bookingsystemer Arbejde for at udvikle SMS-service om dagens tilbud af ledige haltimer/aktiviteter Indrette kommunens tilskudsordning således, at foreninger tilskyndes til også at lave tilbud til brugere med en mere løs tilknytning til foreningerne. Den anden gruppe af idrætsudøvere består af brugere, som ikke er tilknyttet et bestemt hold, men som melder sin deltagelse fra gang til gang eventuelt via internetbaserede bookingsystemer. De er løsgængere og har dagens aktuelle motionsudøvelse som mål uanset om det er individuel sport eller holdsport. I denne sammenhæng kan man se åbne haltimer som en mulighed for alle aldersgrupper. På denne måde forestiller vi os idrætsfaciliteterne udnyttet fuldt ud. Byrådets mål At bevare den stærke foreningskultur, der er båret af frivillige, og som igennem en demokratisk struktur organiserer og træffer beslutninger for og om foreningen 11

12 Idrætten i institution og skole Børn ER krop og bevægelse. Derfor er det vigtigt, at børnene fra starten anerkendes for deres kropslighed og stimuleres til gennem kropslige oplevelser at gøre sig kropslige erfaringer. Disse kropslige erfaringer er centrale for deres udvikling bredt set. 12

13 I forhold til at få børn til at fastholde og udvikle en interesse for idræt, krop og bevægelse er det centralt, at kvaliteten af den idræt der foregår i institution og skole, er høj. Derfor er det vigtigt, at idrætten i institution og skole har gode rammer, og sammentænkes med den idræt der foregår i foreningerne. Børn i daginstitutionsalderen (0-6 år) skal gennem alsidige bevægelseslege i institutionen stimuleres til fortsat fysisk aktivitet. Det er derfor vigtigt, at institutionernes rammer og pædagogik inspirerer til kropslige sanseoplevelser, som er fundamentet for kropslig og motorisk udvikling. Børns medfødte bevægelsesglæde skal fastholdes og udvikles, således at de senere udvikler motivation til at dyrke idræt. Skolefritidsordningernes (SFO er) aktiviteter involverer ofte krop og bevægelse. Den del af SFO ernes aktiviteter bør i stigende grad ske i samarbejde med lokale idrætsklubber og idrætsforeninger. Dels for at idrætsanlæg og idrætsfaciliteter kan udnyttes bedre. Men også for at de børn, som ikke allerede færdes i idrætsforeninger og klubber, kan stifte bekendtskab med foreningernes rammer og miljø. Et andet mål med et øget samarbejde mellem SFO er og foreninger er, at de børn, som allerede er en del af foreningerne, vil kunne opleve en højere grad af sammenhæng i deres hverdag. Byrådets mål At børn i 0-6 års alderen stimuleres til fortsat fysisk aktivitet og alsidige bevægelseslege i deres institutionsliv At skolefritidsordningens aktiviteter i stigende grad sker i samarbejde med de lokale idrætsklubber og idrætsforeninger, således at idrætsanlæg og idrætsfaciliteter udnyttes optimalt, og således at der skabes sammenhæng i børnenes hverdag At børn i skolealderen præsenteres for en bred vifte af idrætstilbud, og at de får en indføring i idrætslivets mangfoldighed, således at de på vej ind i voksenlivet fortsat oplever at have mange muligheder for kropslig udfoldelse Midler Daginstitutionernes rammer inspirerer til fysiske udfoldelser såvel inde som ude Skolefritidsordningernes fysiske rammer og pædagogik inspirerer til fysiske udfoldelser såvel inde som ude og støtter alle børn i at få et aktivt fritidsliv i samvær med andre børn Randers Kommune vil arbejde for, at der oprettes yderligere Idrætsfritidsordninger Randers Kommune vil arbejde for, at der er oprettet mindst to idrætsbørnehaver i Randers Kommune inden udgangen af 2010 Større børn og unge har en naturlig interesse for at afprøve forskellige udtryksformer, dette gælder også inden for kropslige udtryk. Idrætten for børn og unge i skolealderen skal derfor tilrettelægges således, at de får mulighed for at stifte bekendtskab med en bred vifte af idrætsgrene. På den måde kan skoleidrætten være med til at støtte børn og unge i at blive mere alsidige i deres idrætsliv. Og dermed arbejde for at mindske det store frafald, idrætsklubber og -foreningerne oplever blandt unge i alderen år. 13

14 Eliteidræt Eliteidrætten har en stærk tradition i Randers Kommune. Denne tradition skal fastholdes og udvikles. Eliteidrætten foregår i dag i både foreningerne side om side med breddeidrætten og i eliteoverbygninger på tværs af foreninger inden for samme idræt. 14

15 Randers Kommune vil arbejde for, at der i stigende grad arbejdes på at samle kræfterne i eliteoverbygninger indenfor de enkelte idrætter, hvor der er flere foreninger, som ønsker at tilbyde idræt på eliteniveau. På den måde kan der udvikles aktivt elitemiljø med en større volumen. En anden fordel er en bedre udnyttelse af faciliteter og trænere til gavn for både eliten og bredden. I forbindelse med at Randers i 2007 er blevet Eliteidrætskommune under Team Danmark er eliteidrætsarbejdet blevet mere målrettet. Rammen for dette arbejde er Randers Kommunes samarbejdsaftale med Team Danmark om Randers som eliteidrætskommune frem til udgangen af I forbindelse med udarbejdelsen af samarbejdsaftalen med Team Danmark er der udpeget 8 satsningsidrætter, som der arbejdes særligt intensivt med. Satsningsidrætterne er: Håndbold, fodbold, volleyball, badminton, triatlon, atletik, motocross og speedway. Rækken af satsningsidrætter kan med tiden udvides/ændres. Som et konkret resultat af samarbejdsaftalen mellem Team Danmark og Randers Kommune er Randers Talent og Elite oprettet. Randers Talent og Elite er et samarbejde mellem erhvervslivet, kommunen, uddannelsesinstitutioner og de elitære idrætsklubber. Målet for Randers Talent og Elite er at styrke talentudviklingen således, at Randers også i fremtiden kan markere sig som en by, hvor talentudviklingen har kvalitet og når resultater. En satsning på en eliteidrætskarriere må dog ikke gå ud over udfoldelsesmulighederne efter eliteidrætskarrieren. Det er derfor vigtigt, at foreninger, klubber, forbund og Randers Talent og Elite sammen med den enkelte eliteidrætsudøver tager medansvar i forhold til udviklingen af Det hele menneske. Således at De tre liv : uddannelse, sport og fritid kan forenes. På den måde bidrager Randers Talent og Elite til, at unge atleter får gode rammer til at udvikle deres potentialer Byrådets mål At eliteidrætten i Randers forsat har kvalitet. Midler Det aldersrelaterede træningskoncept (udviklet af Team Danmark) skal implementeres indenfor satsningsidrætterne Der skal etableres flere idrætsskoler, hvor af mindst én skal være i regi af folkeskolen Der skal etableres aftaler med en bred vifte af ungdomsuddannelser, således at Randers eliteidrætsudøvere kan vælge ungdomsuddannelse i flere retninger og passe disse uddannelser, samtidig med de forfølger deres mål som eliteidrætsudøvere. Disse aftaler kræver en gensidig fleksibilitet hos uddannelsesinstitution, idrætsudøver og klub/forening/forbund Der skal arbejdes på at etablere særlige jobog uddannelsesforløb for eliteidrætsudøvere og talenter Der er college for idrætstalenter i forbindelse med Randers Idrætspark Samarbejde på tværs af idrætsgrene indenfor eliteidrætten f.eks. i form af vidensdeling, fælles kurser og uddannelse skal støttes Idrætsforeningernes arbejde med talentudvikling skal støttes Der skal arbejdes på at oprette kombinationsstillinger, således at trænere kan fungere i kombinerede ansættelser, hvis de sideløbende med deres trænerkompetencer også har kompetencer, som kan anvendes inden for f.eks. undervisning. Randers Kommune vil her - også som arbejdsgiver - yde en indsats. 15

16 Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers Tlf