Danske Idrætsforeninger (DIF)
|
|
|
- Sebastian Hansen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en naturlig del af alle menneskers liv først og fremmest for at bidrage til den enkelte danskers mentale og fysiske udvikling, men også til glæde for folkesundheden. Det er en ambitiøs vision, som kræver, at vi samler kræfterne i dansk foreningsidræt om at skabe udvikling og fornyelse. Udfordringerne Vi kan konstatere, at dansk idræt står over for nogle ganske store og nye udfordringer Den stille Revolution meget markante ændringer i befolkningens idrætsvaner. Danskerne efterspørger en langt bredere vifte af idræt og motion end tidligere og de efterspørger andre organisationsformer Øget fokus på den professionelle idræt - Både mediemæssigt og sponsormæssigt koncentreres opmærksomheden i stigende grad om den øverste elite i ganske få idrætsgrene. Afledt heraf kan det konstateres, at der er en stærkt stigende interesse i mange kommuner for at investere i omkostningstunge arenaer til den professionelle idræt. Vækst i den kommercielle idræt idræt som forretning. Vi ønsker at styrke idræt som forening, at udvikle tidssvarende tilbud til danskerne i rammer, der lægger vægt på fællesskab, udfordring og sundhed. Utidssvarende faciliteter idrætshaller og svømmehaller forfalder. Der er et akut behov for modernisering af eksisterende faciliteter og
2 for udvikling af nye, attraktive rammer for danskernes idrætsudfoldelse Forventninger om bidrag til folkesundhed og integration - Forebyggelse af en lang række livsstilssygdomme er blevet et centralt tema i samfundet - og motion et af de vigtigste redskaber. Tillige er social og kulturel integration er blevet en iøjnefaldende samfundsmæssig udfordring. Der findes ingen lette løsninger, men idræt og foreningsliv forventes at yde et bidrag. Pres på den frivillige leder - Frivillige ledere og instruktører er foreningernes vigtigste ressource. Men foreningerne oplever, at rekruttering af frivillige er et voksende problem, og de ledere, der er aktive, forventer velfungerende organisatoriske strukturer og høj kvalitet i tilbud om uddannelse og netværk. På den baggrund har den øverste ledelse i de to organisationer i det sidste års tid gennemført en række samtaler. Ledetråde for samtalerne har været: Kan der skabes en ligeværdig fusion? Kan vi forene det bedste fra de to verdener? Kan vi forene fokus på den enkelte idrætsgren med det tværidrætslige og nærheden til det lokale foreningsliv? Bestyrelserne i DIF og DGI er nu nået så langt i samtalerne, at begge organisationers ledelser synes, at der kan svares ja til alle spørgsmål, at der kan skabes en organisation, der er i stand til at møde de nye, store udfordringer. Den nye organisation kaldes Danske Idrætsforeninger. Formålet med at skabe en ny organisation vil være: at styrke idrætsforeningernes betydning for befolkningens deltagelse i idræt og motion at sikre den organiserede idræt fortsat indflydelse og anerkendelse at udvikle synergier mellem breddeidræt og eliteidræt at sikre demokratiske og gennemskuelige beslutningsprocesser Grundprincippet er, at alle foreninger kun skal være medlem ét sted i Danske Idrætsforeninger og kun betale ét (symbolsk) kontingent. Organisationen får tre ben: Regionalforeninger, idrætsforbund og en landsorganisation. 2
3 Regionalforeninger Danmark inddeles i et antal regioner og i hver region oprettes en regionalforening. Alle idrætsforeninger betjenes af denne regionalforening i spørgsmål vedr. kurser og uddannelse for frivillige ledere at bistå de lokale foreninger med råd og vejledning i alle spørgsmål vedrørende foreningsudvikling, økonomi, lovgivning, faciliteter m.v. at indgå i samarbejde med kommunerne om projekter og partnerskaber inden for idræt, motion og sundhed herunder samarbejde med skoler og institutioner (at bistå med tilrettelæggelse af idræt og motion på arbejdspladsen) iværksætte eller formidle idræt for særlige målgrupper (handicapidræt, idræt for overvægtige, idræt for motionsuvante, motion på recept etc.) I de største idrætsgrene vil regionalforeningerne tillige tilrettelægge og gennemføre regionale turneringer, stævner, lejre m.v. tilrettelægge og gennemføre kurser og uddannelse for instruktører og trænere inden for de rammer der er fastlagt i de pågældende idrætsforbund Idrætsforbund Idrætsforbundene får til opgave at forestå udvikling af rammer for og indhold af den pågældende idrætsaktivitet fra motionsniveau til international elite. Dertil skal de forestår udvikling af eliteidrætten i den pågældende idrætsgren - og i den forbindelse forestå udtagelse af landshold og deltagelse i internationale stævner og turneringer. De mindre idrætsforbund skal dog varetage de idrætslige aktiviteter (turneringer, uddannelse etc.) på alle niveauer. Konkret vil idrætsforbundene få til opgave at forestå aktivitetsudvikling inden for den pågældende idrætsgren på breddeidrætsområdet i samarbejde med aktivitetsudvalgene i regionalforeningerne at fastsætte rammerne for turneringer og stævner arrangeret af regionalforeningerne i den pågældende idrætsgren at tilrettelægge og forvalte udviklingen af den nationale elite i den pågældende idrætsgren i samarbejde med Team Danmark 3
4 at tilrettelægge og afvikle nationale mesterskaber, stævner og turneringer at forvalte internationalt fastsatte regler og standarder herunder tage stilling til tvivlsspørgsmål og tvister i første instans at udtage landshold og andre repræsentative hold til deltagelse i internationale turneringer og stævner at tilrettelægge og afvikle internationale kampe, stævner og turneringer i Danmark at gennemføre uddannelse for trænere og instruktører på højeste nationale niveau at repræsentere den danske idrætsgren i internationale idrætsforbund Landsorganisationen Danske Idrætsforeninger varetager de overordnede idrætspolitiske opgaver for dansk idræt. Organisationen fastlægger de overordnede strategier for dansk idræts udvikling, initierer aktivitets- og organisationsudvikling og varetager dialogen med offentlige myndigheder og politikere. Landsorganisationen skal varetage: fastlæggelse af overordnede strategi- og handlingsplaner for dansk idræt internationalt samarbejde herunder det olympiske arbejde, samarbejde med søsterorganisationer i andre lande, tiltrækning af internationale begivenheder og Sport for All dialog med politikere, ministerier og offentlige myndigheder politisk kommunikation forvaltning af regler vedrørende børneattester, doping m.v. indgåelse af fælles økonomiske aftaler f.eks. indkøb, forsikring, rejser, sponsoreringer m.v. it økonomi og regnskab oplysningskampagner HR bistand og rådgivning tilrettelæggelse og udvikling af uddannelsesforløb for folkevalgte og frivillige i en særskilt enhed at forestå udvikling og drift af idrætsfaciliteter 4
5 Den politiske struktur Regionalforeningernes bestyrelse vælges af de lokale idrætsforeninger i den pågældende region. I de største idrætsgrene vælges tillige et aktivitetsudvalg, som har det politiske ansvar for idrætsaktiviteten i området, og som sender en repræsentation til årsmødet i det pågældende idrætsforbund. I de mindre idrætsforbund deltager de lokale foreninger direkte på årsmøderne. Regionalforeningerne og idrætsforbundene udvælger hver især de delegerede til landsorganisationens årsmøde. Regionalforeningerne og idrætsforbundene besidder hver 50% af stemmerne. Landsorganisationens årsmøde vedtager budget herunder fordelingsnøgler kontingent strategier og vælger landsorganisationens bestyrelse. Bestyrelsen nedsætter en række vedtægtsbestemte udvalg f.eks. Idrættens Udviklingsforum, der får til opgave at eksperimentere med og udvikle idrætsaktiviteter på det praktiske plan herunder idræt for særlige målgrupper. Idrættens Udviklingsforum skal både kunne arbejde inden for rammerne af de kendte idrætsaktiviteter og på tværs. 5
6 Ny politisk organisering af dansk idræt Årsmøde 50% 50% Bestyrelse Idrættens Udviklingsforum Idrætsforbund Regionalforeninger Alle lokalforeninger i øvrige idrætter Alle lokalforeninger i en region Alle lokalforeninger i hver af de 12 største idrætter Ca lokale idrætsforeninger 6
Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015
Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning
Aktivitetens omfang i de tre store idrætsorganisationer DGI, DIF og Dansk Firmaidrætsforbund.
Til: DGI's landsledelse DGI's direktion Øvrige deltagere i mødet Til orientering for: Steen Tinning, DGI Ledelsessekretariat Peter Mortensen, DGI HR og Organisation Bjarne Nissen, DGI Økonomi Steen F.
Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune
Idrætspolitik for Lyngby-Taarbæk Kommune Skole- og Fritidsudvalget vedtog i 2000 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til en Idrætspolitik - arbejdsgruppens kommissorium blev godkendt
Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne
Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk
Talent- og Eliteidrætspolitik
Talent- og Eliteidrætspolitik Baggrund og formål Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget besluttede mødet den 2. december 2014 at igangsætte arbejdet med at formulere en politik indenfor talent- og eliteidræt,
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2015-18 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale
Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,
De store internationale idrætsbegivenheder skal markedsføre Danmark i udlandet samt placere Danmark på idrættens verdenskort.
NOTAT Kommissorium og vedtægter for Sport Event Denmark gældende for 2014 2. december 2013 Kommissorium Det fremgår af regeringsgrundlaget fra oktober 2011, at det er vigtigt at fortsætte indsatsen for
Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg.
1 Elitesport Aalborg 1 Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 2 Institutionens formål er: at styrke og vedligeholde talentudvikling
Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!
Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der
Bevillingen til dette formål varetages af et særligt udvalg med sekretariat i Lokale- og Anlægsfonden. Udvalget kaldes Elitefacilitetsudvalget.
NOTAT 28. august 2007 Nedsættelse af nyt elitefacilitetsudvalg, der kan yde støtte til opgradering af idrætsfaciliteter til international standard med henblik på afholdelse af idrætsbegivenheder på internationalt
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
6.1:Team Copenhagens Støttekoncept
6.1:Team Copenhagens Støttekoncept Team Copenhagens Støttekoncept Team Copenhagen arbejder for at gøre København til det bedste sted i Norden at dyrke eliteidræt i. Dette skal bl.a. realiseres ved, at
DANSKERNES IDRÆTSVANER
Idrætsstrategimøde, Køge, 21. juni 2014 Analytiker Trygve Buch Laub DANSKERNES IDRÆTSVANER Hvor er idrætten på vej hen? IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet
Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt
Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt 1. Navn: Landsorganisationens navn er Dansk Skoleidræt med hjemsted i Nyborg. 2. Formål: 1. Dansk Skoleidræt har som mål at fremme folkesundheden ved:
Aftale mellem. DGI ##### og DDS ##### om fusion
Aftale mellem DGI ##### og DDS ##### om fusion Bestyrelserne i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger ##### og DDS ##### er enige om at fusionere de to landsdelsforeninger med virkning fra den 1. januar
Fælles opgaver: Landsstævne Input til hjemmesiden. DGI Vestjylland
DGI Vestjyllands gymnastik & fitness er en helhed, hvor der er plads til alle og man sidder med lige netop den opgave man brænder for Vi involverer flere frivillige Vi deler opgaverne mere op, så frivillige
Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.
Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse
DBU Fyns visionsplan 2015. DBU Fyn
s visionsplan 2015 Baggrund Med baggrund i 1. DBU og s værdi- og idegrundlag 2. s spørgeskemaundersøgelse efterår 2009 3. Møde med tillidsfolk i maj 2009 4. Bestyrelsens holdninger... skal kursen for s
Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Fodbold: En folkebevægelse i forandring
v/bent Clausen, formand for Fodbold: En folkebevægelse i forandring Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 30. 31. maj 2012 Vision 2015: At være den mest attraktive sport for Aktive spillere
Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk. Strategi 2019
Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk Strategi 2019 Frivillige Rammer Indledning fra FIL s formand Anni Frisk Carlsen Med FIL s strategi 2019 er kursen sat for, hvordan FIL kan styrke
Kultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Politisk stemmeaftale om idræt
6. maj 2014 Politisk stemmeaftale om idræt Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
IDRÆTTENS SOCIALE RUMMELIGHED. Arkitektur for fremtidens idrætstilbud til udsatte
IDRÆTTENS SOCIALE RUMMELIGHED Arkitektur for fremtidens idrætstilbud til udsatte DANMARKS IDRÆTSFORBUND DIF GET2SPORT DIF HAR INTENSIVERET OG INVESTERET I INKLUSION AF UDSATTE GRUPPER I IDRÆTTEN DIF politisk
Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012
Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012 - tillæg til Idræts- og Fritidspolitikken á 2008 0. Indledning Greve Kommunes eksisterende folkeoplysningspolitik er beskrevet i Idræts- og Fritidspolitikken fra
HVIDOVRE KOMMUNES ELITEIDRÆTSPOLITIK 2017
HVIDOVRE KOMMUNES ELITEIDRÆTSPOLITIK 2017 FORORD Hvidovre Kommune har stolte idrætstraditioner. Sådan skal det også være i fremtiden, fordi eliteidræt skaber sammenhængskraft, stolthed og gode oplevelser.
Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune
Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Indledning I Hedensted Kommune ønsker vi, at alle har mulighed for at være fysisk aktive og dyrke fælleskabet i de lokale idrætsfaciliteter.
SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Forslag til. Folkeoplysningspolitik
Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i
Orienteringsmateriale omkring ansøgninger til og kriterier for idrætspuljerne 2020
Idrætspuljerne 2020 Orienteringsmateriale omkring ansøgninger til og kriterier for idrætspuljerne 2020 Indhold Vigtige datoer... 2 Idrætspuljen Elite og talentstøtte... 3 Idrætspuljen Breddeidræt... 4
