L -, ^/>.- ' ^ ^ '' i - ' r - ' -, ^ ' ' ^! > > < ; - E - ^ «K -, ^r'^ch, "' i ^-'^' -L-Kj. > - - /M'

Transkript

1

2

3

4 L -, ^/>.- ' ^ ^ '' i - ' r - ' ''? -, ^ ' ' ^! > - > < ; - E - ^ «K -, M, ^r'^ch, "' i ^-'^' -L-Kj. > - - /M' G - ^ ->

5 ^ ' - -5 " W». - L 7:7 /!, '.-.,, > ' > k j ^ ' r ' ',»^ ' 7", > r-. ', ^f.,,., - M'«i ^7 ^.7 < V 7^ ^7 7^',! / ' ^ L. ^!.>7 -> '? ^ ^ 4^ ^ - : - K < K > - " '" ^ '7^> v".7 ^-,'7 ^ ^. 7-7/' ", ">», ^ '?>! ^ 4., - ^.'E ^ ' ' ' 7' 7'^ ' ER., - «r k ^<.>7 N,«L ->. ^ --,". 7'7. -, 7 ^ ^ »-s- - -v,n '7 L- 7<"^ ^ 7 ' - ^«M 7 UW E. ^ - 7.' -.. ^ *6M '', ' 7,77 Ki - I-4 > 7 7- ^ V / -E 2 57^ ^ ' «^ L ' >^, ' 7.7.^- -Mc c ^N O '..4 o / O^ X0^IQ^l,>6k 6>6l,>0^X 4.7 ^ 7. - ^ 7 ^ ^ s > />,7x^S-'. ^ --do i? ^ , i ^. F _ O ' - > L! ^ 7"^' A.- -, - ' ^ ^. ^,. ^, >' i ' k' 7» -- > - ', , '-' "^ " ^,. l- ^ '" / - K ; - 7 "? «-, 5 " ' ' ' ^.V - -/',^7ZW8W7 j ^ - '»>?, ' ^tll^wmr,7'w EMO-.

6 - '. ' - ' V->' : ^ ^M M M -., '- ' H c D W - ' M M M M - «y (. ' ^ - '...,M'- M V E - M V ' " - i'w '- A v -,,' i D A - - 'L A O» M A W M / ' ' '' - -. ^... -M M " v,»^ * >< V ' - V'j.'v..,. --M-M - ->" L -A ' Mv-MAZ M K M -.^AM AEW ^ ^'O -M U K A ' : vx. *.' -E '-'.AM ---- vr ' Mv-WM-MAAM^. M M tza A..,- A L E '. E - ' A M ' -"-sv V'^.' '- -,. ^AM^W-'VvA A - D ^ E - v A > ^U - M, A-, " ^ '. '' ' -'»W > 'f ", L, ^ '-' -Titzt ' ^ - V, ^ -»»',,. rtz M E -* /-.» ^ ' '- / i.«. ' :? UKKA^»^>.-»'A.- -. ^ '. A v«< v'."m«!>.> M - M M M -, - A --D M «'-, ' A. X ' ^ W- - '!>? A -' A- ".'". MM? - - M. W ^? 4,. '' Mt.?v'-'. -'. ' / ' M M ', V- v A ^ ' '-. E- / -WA >"' -. V l'.-'.'?a-a -,^^'- ' '. '»»..,v ''.^ c h ''<»»-v-a 1,- A -j vv L ' '--,. 1'..--'- V ' - ^ -. '...>'' -,' ^-, <M>M -H > L O K»» i"-»'. '* ' > W K U, - A ' M v > ' - M <j. - ' A 'E..', ^. -E' ' :,. M,-?' > 5. - ^ ' - *. ',. > '. - - > v ' I. OAA ^ '---, ^', - v ' A,i -,» A?'. ^ A ^ W M L K^' - E - E., --../'AA- ^»M- ^ U' >A.M. 4 ^>. "5 -.^' " x M i.."-- - 'f A-'' Mt? - a. - s A M M - ' " M M M ' '-' - -.^ -- ' -..'7,''-I. «t. <>. ^ X ',. -AM A A'', ',.> ' M. ^ ^ WMWrSA--''«- ''- ' ^--G'.NM, ^ W M 'A t M W A M s tc h M A v - 'M r S L Z M m ^. M i - 7"' M ' ' /.!. M ' 'vmm,.a» M A,. - -v '- '-M M,--' v MZMW'- - - ^ /M

7 i H avedyrkm ng G a a r d n u r n - o g H u s m a e n d. Anvisning til at anlargge og passe en Have, hvori skal dyrkes Kjokkenurter, Frugttræer og Frugtbuske samt Blomsterplanter. Af P. Nielsen, Forstander for Torup Landbostole ved Randers. 4 Forfatterens Forlag. Trykt hos I. Thd. Eye i Randers

8 U / E M N M. ^L^"^ M7 s -NM 7 L-> v.,..'. 7 ^ 7-' 7 7^ ^7^>7. 7'! / <7--7 ^77 ^.?. '7" " H '^.?. ^ -7,77'' E-^ ^77^ -> - i / M X ^7, 1-7 ' >i' ' ' ck'^ ' '7 -''V' ^»7 7 ^ ^. 7-. K'' ^77- n^ ^7 MM^ AD 7 N7 ^ H 7 W'"- ' 'L 7'^ '^7'7 77'> 7- - ^ 7' 7 ^ I -> M. -V - ' L -' ^,7 i' ^ / >' -E ^' ^ ' ' > '' V L- 7 ' i -- '' ^ ' '' -. ' > -' '. ^ '«7', >/ - - >. '.7.. r- -7.> 7,.. 7 ->,7' 7 7^< - v ' >> - s '7 7.. B '' ' >'. -' L>.' "x R 7 7- /-?' >' 7: '--7., 77 >-7-7. M 7?< M >M --7 ^ ''?>' ^ ^ E^ ^ ^ ^. '' '.^ -- 7'',-^! ', :- ' 7 ^ -.',,, -/? , E. 7-^. - ' 7 ' ' 77 7 > / 7 - ^LM777' M^' ^7M7^77^ ' 7-^ 77^7-- E - K ^77-77M^^7 7 L1ZK'" ' ''- 'l^- 7MM77-7 ' ' d > 7 7 -,' 7 M ' 7., ' 7 ^ 7. -D > ^ 7 - ' M7-.7, 777 7i ^ /,?7 ' ^ 7 - V!^. 7 ' 7-7 ^N 7-^ 7777'-7-'' - -^--s 77.. '.-'7^-7 ^7 78^77-7-' 7" ^-7^ -7''7 '-r //'.-L/M^--, -M7^ M»7/ ' ' ',E'i./''--''7jk W'' ^p77 'M M K K -i' ^ W-?/ G. ' '- S't?-?-^ ' ' ' -. -'' >, >! -- ^ ^ '' /.- -, 7' >;.'7777'7 7M77777L7' -» M M M. 777^77 '7,7 M7-N7F-.!,!- ^77L7 -'' ' -E7'7-7. 7

9 Indhold. > Side. I n d l e d n i n g... i. E n ny H av es A ulceg De nodvendigste H averedskaber. 22. O m G jo d n in g t i l H a v e n K jv k k eu h av en Forskjellige i Køkkenhaven forefaldende A rbeider Dyrkning af Kjokkenhaveplanter Planter, som dyrkes i nygjydet Jord Planter, som dyrkes i den Jord, der er gjydet Aaret iforvejen Planter, som dyrkes i den Jord, der er gjydet for 2 Aar sid en Nogle fleraarige KjMenhaveplanter Opbevaring af Kjokkenurter om V in te re n F r p a v l Hvorlcenge Fro kan gjemmes Kjokkenhaveplanternes F je n d e r F r u g t h a v e n Opelskning af Fr.ugttrceer og F rugtbuske Plantning af Frngttrceer og Frugtbuske samt almindelige Regler for Frugttrcebefkjcering Dyrkning af Frngttrceer og Frugtbuske Frugtens Afplukning, Opbevaring og Anvendelse Sygdomme og Fjender, som skade Frugttrceer og Frugtbuske, samt M idler d erim o d...

10 5 c - 4 ^ > Wt^r' '-M h- :<v.. -. P ^ ' 4?'-' -'4->-.?h P H-.KM.P4, > ^---'44 -,F" <r! 'v'' >, ^ ^ ^- P - 4?'. ^ - 4. ', -4» Side. Bldmsterhaven Almindelige Bemærkninger om Blomster og Blomsterkultur Om Anlceg og Vedligeholdelse af Grcesplcener Udvalg og Dyrkning af B lom sterplanter Troeagtige Planter Buste til Lpvhytter Ornamenttrceer og Ornamentbuste Urteagtige perrenerende Planter Sommerblomster Halvhaardfpre Planter til Udplantning om Sommeren

11 Indledning. ^ e r bliver ofte sagt, og det med Rette, at Havedyrkningen i Almindelighed staaer paa et altfor lavt Standpunkt her i Landet. D er bliver i mange Retninger arbejdet for Frem gang; mon det ikke skulde vcere Umagen vcrrd ogsaa at gjore noget, virkelig for Alvor gjsre noget for Havebruget? Dette Spprgsmaal kunde simpelthen besvares med J o ; men det turde jo vcere muligt, at Nogle lettere lade sig overbevise, naar det ncermere bliver paavist, hvad Grund der er til at skjoenke Haven saamegen Opmærksomhed, at der rigtig gjores noget for den. Denne S a g kan nu betragtes fra to Sider, thi en god og velpasset Have kan vcere baade til N y tte og F o rn p je ls e. Fprst om N y tte n : En veldyrket Kjpkkenh ave kan yde et vcerdifuldt Bidrag til H usholdningen, saa der gaaer Mindre til af andre T ing, og saa kan Husmoderen endda bedre tilvejebringe saamegen Afveksling i de Retter, hun scetter paa Bordet, som pnskeligt kan vcere. Og det er ikke blot en kort Tid om Sommeren, at Kjokkenhaven kan levere gode Ting til Husholdningen, thi Meget kan med liden Ulejlighed og liden Bekostning gjemmes, saa det kan haves til Brug enten hele Aaret rundt eller dog en stor D el af Aaret. Og nu Frugthaven, hvormegen Nytte kan det ikke vcere til, at der i Husholdningen kan haves en hel D el god F rugt at bruge, dels i den Tilstand, hvori den hentes lige fra Trceer og Buste, og dels efterat den er behandlet saaledes, at den kan gjemmes

12 lcengere, end den kan i sin naturlige Tilstand. Hvad nu det Punkt angaaer, at der i flere Retninger kan spares ikke saa Lidt, naar Husmoderen har en god Have at ty til, da veed jeg nok, der kan siges, at for den velhavende Gaardmand har det ikke synderligt at betyde, om der gaaer noget Mere eller noget Mindre med af de almindelig brugte Fødemidler, og at det heller ikke betyder meget for ham, om den S u m, han aarlig giver ud til Urtekramvarer, er lidt storre eller lidt mindre; men der kan vel med Grund gjores den Bemærkning, at det just ikke er alle Gaardmcend i Landet, der ere saa velhavende, at det er helt uden Betydning for dem, om deres Udgifter til Husholdningen ere storre eller mindre; men i hvert Fald, saa veed jeg, at mange Tusinde af vore Husmcend ere saaledes stillede i økonomisk Henseende, at det paa ingen Maade kan vcere dem ligegyldigt, hvorledes Husholdningsudgifterne ere. Nu vil der muligvis blive sagt, at det nytter ikke saa synderlig meget at indrette det saaledes, at Haven skal yde et vcesentlig Bidrag til Husholdningen, fordi Bonderfolk ikke rigtig ynde de Retter, der tillaves af Havens Produkter. Jeg vil i saa Fald svare, at Vanen i denne som i mange andre Henseender sikkert nok vil have megen Indbydelse, og at der derfor neppe kan vcere Tvivl om, at den almindelige Landbefolkning meget vel vil kunne vcennes til at finde Sm ag i de nys omtalte Retter, naar kun Husmoderen forstemer at tillave dem rigtig. M en nu F o rn ø je ls e n, som Haven skulde kunne skjcenke, har den nogen videre Vcerd? Jeg skulde mene ja. Alene en veldyrket Kjokkenhave er det enfornojelse at se; og mon Nogen skulde have saa lidt S ands for Naturskønhed, at den skulde kunne se velformede og rigtblomstrende AZbletrceer eller andre Frugttrceer uden at tilstaa for sig selv, at saadanne Trceer dog ere et smukt S y n? og naar Frugttræernes Grene boje sig under Vcegten as megen og god Frugt, mon da ikke ogsaa Enhver vil finde dette S y n at vcere tiltalende? M en er det i og for sig fornøjeligt at betragte saadanne Trceer, saa er dog Fornøjelsen storst, naar Trceerne tilhore En selv, og allerstorst Glcede skjcenke de uden Tvivl Beskueren, naar denne kan sige: Den Frugt, som disse Trceer bcere, er en Frugt af mit eget Arbejde, efter

13 som jeg selv har plantet og plejet Trceerne. Og naar man anvender et lille Stykke Jord, offrer lidt af sin Tid og en lille Sm ule Penge for at kunne glcede sig ved et smukt Blomsterflor, mon dette da ikke fuldt ud er det ncevnte Offer vcerd? J o visselig. Menneskene soge mange Gloeder, nogle gode, andre daarlige; jeg tor nok sige for vist, at den, der gloeder sig ved at sysle med smukke Blomsterplanter, glceder sig paa en god Maade, naar der da ikke afses mere Tid til denne Syssel, eller i andre Henseender bringes Blomsterne et storre Offer, end runeligt kan vcere. Born holde almindeligvis meget af Blomster. Det vilde ganske vist vcere scerdeles godt, dersom Forceldrene vilde give deres Born Lejlighed til at sysle med Haveblomster i deres Fritid; det turde muligvis ofte have til Folge, at Bornene, naar de vokste til, tragtede mindre efter saadanne Fornojelser, som maa siges at vcere af en mindre god Art. Og faae Bornene Lejlighed til selv at dyrke Blomster, saae de maaske med det Sam m e Interesse for anden Havekultur, hvad der muligvis i Fremtiden kan faae Betydning for dem ogsaa i okonomisk Henseende. Heller ikke for celdre Folk kan det vcere saa helt ilde, om de har S an ds for at glcede sig ved den Skjonhed, som smuktblomstrende P lan ter ere i Besiddelse af; der er dog om Sommeren for de Allerfleste, Gaardmcend, Husmcend, Haandvcerkere, eller hvem det saa er, jevnlig en eller anden Time enten om Sondagen eller om Aftenen ester endt Dagvcerk, som kan undvceres og vcere vel anvendt, naar den bruges til P a s ning af Blomsterplanter. Og den, der ret har S an d s for Haven, vil forovrigt ogsaa finde Glcede i at udfore andet Arbejde i sin Have end netop at passe Blomster; det vil, for at ncevne et Eksempel, meget vel for den, der ellers til Stadighed er sysselsat paa anden M aade, kunne vcere til Adspredelse og Fornojelse at sysle med sine Frugttrceer eller Frugtbuske eller foretage andre lignende lette Arbejder. Den Fornojelse, som Haven kan skjcenke, har Alle Grund til at scette P ris paa, fordi den horer til de cedleste og bedste Fornojelser, vi kunne have; men jeg synes dog, at den i okonomisk Henseende mindre heldigt stillede D el af Landbefolkningen scerlig har G rund til at skjonne paa den Glcede, som Haven kan skjcenke, fordi disse Glceder virkelig i egentlig i*

14 Forstand kunne vcere G o d tk jo b sg lc e d e r", og godt Kjob passer jo bedst for dem, der har smaa Jndtcegter. N aar det nu er en uimodsigelig Kjendsgjerning, at det i det Hele taget staaer ringere til med Havebruget, end det burde, saa ligger det jo egentlig temmelig ncer, at man opkaster det Sporgsm aal: Hvad Aarsagen er dertil? Jeg troer, at man da kan svare, at for det forste saa mangler der meget i, at det rigtig bliver erkjendt, hvormegen Grund der er til at skjcenke Havedyrkningen mere Opmcerksomhed, end der nu i Regelen bliver den til D el, og derncest saa er der altfor M ange, som mangle det Kjendskab til Havekultur, som er nodvendigt, naar de Bekostninger, som Havens P asning medforer, ikke i storre eller mindre Grad skulle vcere spildte. Jeg har ovenfor fremsat de Grunde, der efter min Mening tale for, at der bor skjcenkes Haven mere Opmcerksomhed, end der nu altid bliver den til D el; i det Efterfolgende vil jeg forsoge, om jeg kan bidrage dog noget til, at Flere og Flere kunde blive mere kyndige i Havedyrkning.

15 A ny Annes Anlieg. Her stal ikke gives Anvisning til, hvorledes stirre Haver skulle anlcegges, thi Anlcrgget af saadanne overlades vel saa at sige altid til en G artner, og selv sor de mindre Havers Vedkommende vil det for de Fleste vcere rigtigst at soge Gartnerens Hjcelp, naar da ikke S tilen, hvori Haven onskes anlagt, skal vcere hel simpel og ligefrem; men naar der kun skal vcere Tale om Anlceg af lige Gange og alt Andet skal vcere i Forhold dertil, saa vil mangen Gaardmand og Husmand og Haandvcerksmcend ret vel selv kunne anlcrgge sin Have. Og selv om det er saa, at en G artner forestaaer Anlcrgget, saa flader det flet ikke, om Ejeren selv forstaaer sig paa, hvad der med Hensyn til Hovedpunkterne vil vcere at iagttage for at faae Alt saa hensigtsmcessigt, som det efter Forholdene er muligt. Jordbund. Hvad enten man selv kan raade for, hvordan den Jo rd, der skal benyttes til Have, skal vcere, eller man ikke kan det, saa bor man i alt Fald vide, hvordan Jorden helst bor vcere, for at man, hvis det er nodvendigt, kan gjore noget for at forandre den saaledes, at den kan blive bedre skikket til Havekultur, end den oprindelig er. Hvad S lag s Jo rd bor man saa helst vcelge til Have, hvis man har frit Valg? M an kan ikke sige, at alle de P lanter, vi dyrke i vore Haver, trives bedst i een og samme S lag s Jord, thi visse Havevcekster vokse netop bedst i Jo rd af en vis bestemt Beskaffenhed, og derfor kan det for den S ags Skyld vcere heldigt nok, hvis man til Haveanlceg kan raade

16 over Jord, der er af forskjellig Beskaffenhed; men dette er for mindre Havers Vedkommende kun sjeldent Tilfcelde. N aar Jorden skal vcere eens, saa er det naturligvis heldigst, at den passer for de fleste af de P lanter, som man vil dyrke i sin Have, og dette kan gjerne siges at vcere Tilfcelde, naar Jorden er, hvad man kalder en god, m u ld e t J o r d, og den hviler paa et Underlag, der er Ler, men dog ikke altfor stivt Ler; i en saadan Jord kunne ncesten alle S lag s Trceer og Buske trives godt, og det Sam m e gjcelder med Hensyn til Kjokkennrter og Blomsterplanter. Altsaa, naar Jorden skal vcere eens, maa den helst vcere, som nys er anfort; men det vil naturligvis ofte ske, at man ikke har en saadan Jo rd at raade over, men maa benytte Jo rd, der er mere eller mindre forskjellig derfra, og i saa Fald maa man soge at forbedre Jorden. Det skal dog bemcerkes, at det egentlig kun er det overste Lag, som man kan gjore noget ved, da det vilde blive altfor besværligt at forbedre Undergrunden. E r den til Have bestemte Jord fo r svcer, da maa man paafore saadanne Stoffer, som kunne gjore den mere lys. Det vil gjore god Gavn, om man paaforer et Lag grovt S and, eller ogsaa et Lag Jo rd, der for Størstedelen bestaaer af S an d ; og da Lerjord er fattigere paa M uld, end Havejord gjerne bor vcere, saa vil det vcere rigtigt ogsaa at paafore en Del M uld, mere eller mindre, eftersom Jorden oprindelig er, og eftersom det, man ellers paaforer, er til. E r Jorden ikke for svcer, men derimod fo r le t, det vil sige for sandet, da vil det vcere godt at paafore Jo rd, der vcesentlig bestaaer af Ler og M uld, eller ogsaa kan man paafore disse to Jordarter hver for sig; men Leret bor dog vcere godt ildluftet og vejrsmuldret. Hvad enten man bruger det Ene eller det Andet, bor det helst paafores om Efteraaret, og det maa blandes godt med den allerede tilstedevcerende Jord. H ar man ikke paa eengang nok af de Ting, der skulle bruges til Forbedring af Havejorden, er der selvfølgelig intet til Hinder for at paafore Noget A ar efter Aar, indtil man faaer Jorden saa nogenlunde, som man onsker den. Hvis den Jord, der skal anvendes til Haven, er a l t f o r f u g t i g, da maa Vandafledning ikke forsommes, thi i en vaad

17 og kold Jo rd ville mange af Haveplanterne vantrives. Det overflødige Vand maa helst fjernes ved Nedloegning afd rcenrpr; men hvis der skal plantes Trceer der, hvor Rorene nedlcegges, eller i Noerheden, da maa man ikke glemme, at Trcerpdder ere meget tilbøjelige til at vokse ind i Rorene, hvorved disse kunne tilstoppes og en storre eller mindre D el af Ledningen derved gjores uvirksom. Det vil vcere rigtigst strax fra Begyndelsen at gjore noget for at sikkre sig imod denne Ulempe; man bor lcegge dobbelte Rorledninger, idet man bruger to Storrelser af Ror, og Forskjellen paa Rorene maa vcere saa ftor, at de mindre R or lige netop kunne gaa ind i de storre. D er, hvor de mindre Ror stode sammen, maa de storre ikke samles, men de sidste bor samles ligefor Midten af de forste, thi derved vanskeliggjores netop Roddernes Jndtrcengen. At de mindre R or bor vcere saa store, at de kunde tage imod det Vand, der stal bortfjernes, er en Selvfolge. Beliggenhed. Mange af de P lanter, som vi dyrke i vore Haver, behove al den Varme, som vi kunne staffe dem, enten for at blive tjenlige til B rug saa tidlig paa Aaret, som vi onste det, eller for at kunne opnaa en fuldkommen Udvikling, og derfor har det megen Betydning, at Haven har en saadan Beliggenhed, at Solvarm en saameget som muligt kan komme Planterne tilgode. D et er heldigst, naar man kan anlcegge sin Have saaledes, at Jorden straaner lidt imod S y d eller Sydost; nceft derefter er en Heldning imod Ost, Sydvest eller Vest at foretrcekke; men det er temmelig uheldigt, naar Jorden har en nordlig Heldning. E r Jorden let og tilbojelig til at udtorres, da er en Heldning imod S yd dog ikke pnflelig. N aar det stal bestemmes, hvor Haven stal vcere, da maa der ogsaa tages Hensyn til, hvorledes den kommer til at ligge for Bygningerne, og da navnlig for Vaaningshuset, eller, om der kun er een Bygning, da for den Del af samme, der benyttes til Beboelse. Af mere end een Grund er det pnsteligt, at man fra de Vcerelser, hvor man opholder sig mest, har Udsigt til Haven; dels kan man da bedre have Opsyn med den, og dels har man bedre Lejlighed til at gloede sig over de smukke Ting,

18 som findes i den. Kan det ikke opnaaes, at man fra de ncevnte Steder kan overse hele Haven, saa er det vel rigtigst at indrette det saaledes, at man har Udsigt til det smukkeste P a rti af den; dog hvis Nogen skulde foretroekke hellere at have den nyttige Del af Haven for Oje for Opsynets Skyld, saa kan der jo naturligvis ikke vcere noget til Hinder for, at Haven anlcegges i Overensstemmelse med dette Onske. Forholdene kunne imidlertid let vcere saaledes, at det enten er aldeles umuligt eller dog i andre Henseender meget uheldigt at anlcrgge Haven saaledes, at man opnaaer at faae den nysomtalte Udsigt til den; i saa Fald maa man udsoge en anden P lads til Haven, og naar der ellers ikke for andre Aarsagers Skyld kan vcere noget til Hinder derfor, saa gjor man rigtigt i at vcelge Pladsen saaledes, at der saavidt muligt bliver en ncer og bekvem Adgang til Haven. Kan Haven anlcegges saaledes, at allerede tilstedevcerende Lce, s. Eks. af Bygninger, af en Bakke eller af oeldre Plantninger, kan benyttes, da vil det vcere rigtigt at gjore det, naar ikke andre vigtige Hensyn skulle scettes tilside perfor. Og da der ikke saa sjeldent skal vandes i Haven, saa er det heller ikke asvejen, om det kan indrettes saaledes, at der kan saaes Vand i Ncerheden. Vand af en D am eller en Bcek vil vcere at foretrcekke for Brondvand, der er mere koldt, navnlig naarb rpnden er dyb. Llv. Det er aldeles nødvendigt, at Haven har Lce. Er der ikke Lce, ville de barske Vinde medbringe saamegen Kulde, at mange Havevcekster ikke ville kunne opnaa deres fuldkomne Udvikling; er der ikke Lce eller ikke tilstrækkeligt Lce, da vil Vinden odelcegge Blomsterne paa vore Frugttrceer, eller, om Blomstringen end gaaer for sig i nogenlunde roligt Vejr, saa der anscettes Frugt, da blceser sikkert nok en stor Del af den, maaske endog den stprste Del, ned, forinden den endnu er moden; er der ikke Lce, ville vi kun have liden Fornojelse af at dyrke Blomsterplanter, thi de fleste af disse ville Blcesten da mishandle i den Grad, at der bliver meget lidt tilbage af deres Skjonhed. Lce kan tilvejebringes paa flere M aader; men almindeligvis vil man spge at skaffe det tilveje ved at plante

19 Trceer. De Trceer, der skulde benyttes til Lceplantning, skulle have visse Egenskaber; de skulle gjerne vcere hurtigvoksende, i alt Fald bor da en D el af dem vcere det, da der ellers vil gaa for lang Tid hen, inden man rigtig faaer nogen Beskyttelse for Haven; endvidere skulle de vcere haardfore, thi ellers kunne de ikke engang vcerge sig selv mod Vinden endsige mere. Hvilke Trceer ere gode Lcetrceer? Inden jeg besvarer dette Sporgsm aal, vil jeg gjore den Bemcerkning, at alle de Trceer, der kunne anvendes til Lceplantning, ikke lige godt kunne bruges alle Steder; der kan vcere Forskjel paa Haardforheden, paa de Krav, der stilles til Jordbunden osv. Et Lcetrce, som anvendes meget, er k an a d isk P o p p e l. Meningerne om dette Trce ere ikke altid eens; Nogle rose det stcerkt, medens Andre sige, at man aldrig bor plante det. Jeg veed af egen Erfaring, at naar Jorden egner sig for det her ncevnte Trce, saa er det baade haardfort imod Vinden og hurtigtvoksende, og jeg troer derfor, at det paa de fleste Steder kan regnes med blandt vore bedste Lcetrceer. Det trives godt i en Jord, hvor Underlaget er Ler, eller dog i alt Fald indeholder en D el Ler; en noget fugtig Jord synes det godt om. I en tpr Jord med en daarlig, det vil sige en sandet, gruset eller stenet Undergrund holder Trceet sig, efter M anges Vidnesbyrd, ikke imod skarpe Vinde, men gaaer ud i Toppen, eller bliver toptpr, som man siger. En Mangel ved den kanadiske Poppel er det, at Bladene komme temmelig sent frem om F oraaret; men derpaa kan der jo dog for en Del raades Bod ved tillige at anvende andre Trceer med tidligere Lovspring. S o lv p o p le n er et udmcerket Lcetrce, naar man kan byde den samme Jordbund, som den kanadiske Poppel ynder; dog kan den ogsaa plantes med Held i en mere simpel Jo rd, men vokser da naturligvis langsommere. 2E lm er et Trce, som paa ingen Maade bor savnes i Lcrbeltet, naar man da har nogenlunde god Jo rd at raade over; men er Stedet, hvor der skal plantes, meget udsat, bor den dog ikke scrttes yderst i Vindsiden. R o d e l er et godt Lcetrce paa fugtig Bund. H v id e lle n kan trives under samme Forhold, men den kan ogsaa vokse nogenlunde godt paa temmelig tor Bund B irk e n er et nojsomt og villigtvoksende Trce, som

20 ret vel fortjener en P lad s imellem andre Lcetrceer. A h o rn, der er et smukt og hurtigtvoksende Troe, kan tages med, hvis man raader over jevn god Jo rd ; men den bor ikke anbringes yderst imod Vinden. Ask er et haardfort Troe, og den er ogsaa temmelig hurtigvoksende, naar Jorden passer for den, det vil sige, naar den er lerblandet og noget fugtig. Dette Troe bor dog ikke tages med, hvor man kun har lidt Jord at undvoere til Lceplantning, fordi det sender sine Rodder langt omkring, og disse altsaa let kunne troenge ind i den Jo rd, hvor man har Frugttrceer, Frugtbuske eller Urter og gjore Skade ved at udpine Jorden. De hidtil noevnte Troeer har Tilbojelighed til, naar de blive noget hoje, at blive bare forneden; derfor er det nodvendigt, at man ogsaa planter Noget, som kan give Loe ved Jorden. D ertil egne sig blandt andre lave Troeer eller Buske H y ld, B je r g f y r og flere P i l e a r t e r. Hvad der saaledes er bestemt til at give Underloe, plantes ind imellem de andre Lcetrceer. Bjergfyr horer til de saakaldte N a a le trc e e r, der blandt andet adskille sig fra Lsvtrceerne derved, at de beholde Storstedelen af Bladene (Naalene) om Vinteren, og derfor paa denne Aarstid samt tidlig om Foraaret og sent om Efteraaret give mere Lce end de lovfceldende Trceer. Det vil derfor vcere hensigtsmæssigt at plante en Rcekke haardfore Naaletrceer indenfor den ovrige Lceplantning, og dertil egner H v id g ra n sig meget godt. N aar der skal plantes Trceer i det Njemed at skaffe Lce for Haven, vil der vcere at tage Bestemmelse om, hvor der skal plantes, og hvormeget der skal plantes. D er plantes forst og fremmest mod de Sider, hvorfra de vcerste Vinde komme, og det vil i Almindelighed vcere fra Vest, Nord og Nordost. Vil man plante imod S yd og Nst, bor det ikke vcere egentlige Trceer, men kun store Buske, f. Eks. H a sse l, S y r e n og andre lignende, thi hoje Trceer vilde give formegen Skygge. Hvad nu angaaer Sporgsm aalet om, hvor bredt Lcebeltet skal vcere, eller hvormange Rcekker Trceer det skal indeholde, da kan der svares, at man ikke behover at vcere bange for at plante formeget, naar man kun har Jorden at undvcere; jo mere man planter, desto bedre Lce kan man faae, og der kommer da ogsaa den Tid, da man

21 kan ^ have anden Nytte af Trceerne, idet de kunne afgive Gavntroe og Brcendsel; men i de fleste Tilfcrlde vil man jo nok indskrcenke sig til at plante blot saameget, som er nødvendigt for Haven, om man ikke gaaer endnu videre i Sparsommelighed og planter mindre, end Haven kan vcere tjent med. D et er naturligvis heller ikke nodvendigt at plante lige mange Rcekker Trceer allevegne, da der jo kan vcere stor Forskjel paa, i hvilken Grad Haven er udsat for kolde Vinde. S om oftest vil der dog vcere god Brug for 4 eller 5 Rcekker Trceer med tilhorende Mellemp kantning til Underlce; men kan eller vil man ikke undvcere Jord til saamange Rcekker, saa bor man dog ikke gjerne plante mindre end 3 Rcekker. For hurtigst muligt at faae godt Lce kan man plante temmelig tcet, thi Trceerne vokse da hurtigere i Vejret, og de fylde tidligere hele Pladsen ud; men n aar man saaledes planter med smaa Mellemrum, bliver det nodvendigt senere at hugge en D el bort, hvad man maa vcere betcenkt paa fra forst af, og derfor plante saaledes, at hveranden Rcekke eller hverandet Trce i Rcekkerne kan borttages, eller ogsaa tynder man ud paa begge Maader. Det kan gjores saaledes, at det bliver de mindre, vcerdifulde Trceer, f. Eks. Poppel og P il, der hugges bort. N aar Udtynding er foretagen, bor Afstanden imellem Trceerne vcere mindst 3 Alen. D et vil ubetinget vcere rigtigst at kulegrave Jorden, hvor der skal plantes Lcetrceer; det koster naturligvis noget Mere end blot at grave Huller, men den forogede Bekostning vil man faae rigelig Erstatning for derved, at Trceerne vokse meget bedre til. M an maa anvende gode Trceplanter; thi om man giver en halv eller en hel Krone mere for hvert Hundrede P lanter, har ikke stort at sige. Popler kunne plantes som Stiklinger; men det vil i Regelen vcere at foretrcekke at plante unge, kraftige Trceer med gode Rodder. Skulle Popler benyttes til Mellemplantning for senere at hugges bort, kan man gjerne bruge Stiklinger. Poppel- og Pilestiklinger kunne gjores fra ^ ind- * til 1 Alen lange; de gjores lcengst, naar de skulle plantes paa tor Bund, og de scettes saa dybt, at der kun er nogle faa Tommer over Jorden. Stiklinger tages af unge, kraftige Skud. Hyld kan ogsaa vokse af Stiklinger, men formeres ogsaa let

22 ved F ro ; af de øvrige ovenfor omtalte Trceer og Buste maa anvendes P lan ter tiltrukne ved Froudsced, undtagen af Syren, der formeres ved Rodskud. Selve Plantningen maa udfores med Omhyggelighed, da man ellers ikke kan vente at opnaa et godt Resultat. Naar Jorden er kulegravet, behove Plantehullerne ikke at graves storre, end at Rodderne fuldtud kunne faae P lad s deri, naar de ere bredte ligelig ud til alle Sider. Rodderne dcekkes med velsmuldret Jord, der bringes godt ind imellem Rodderne ved at ryste P lanten lidt op og ned en Gang eller to. N aar Hullet er hel fyldt, trcedes Jorden lempelig sammen; men imedens holder man godt op i Planten, for at den ikke skal komme til at staa for dybt- E r Jorden tor, vil det vcere til Gavn at vande, og vande rigelig, inden al Jorden er fyldt i Plantehullet. Lovtrceer kunne plantes om Efteraaret, naar de har kastet Bladene, eller tidlig om Foraaret; er Jorden temmelig fugtig, bor man ikke plante om Efteraaret. Naaletrceer plantes om Foraaret. Det maa paases, at Trceernes Rodder ikke udtorres, og navnlig maa man vcere forsigtig i denne Henseende, naar man planter om Foraaret. Faaer man Trceplanter tilsendt andetsteds fra, maa de vcere omhyggeligt indpakkede, og de bor strax efter Modtagelsen pakkes ud, og slaaes ind i jevn fugtig Jord. M an ser kun altfor ofte, at Trceerne faae Lov til at passe sig selv, naar de forst ere plantede, hvilket dog er en meget stor F ejl; der bor holdes rent imellem Trceerne, indtil disse vokse saameget sammen, at Grcrs og andet Ukrud ingen M agt kan faae; navnlig er en tcet Grcesvcekst meget skadelig for Trceerne. N aar Jorden kulegraves for Plantningen, og der stadig passes godt paa, er det ikke nogen vanskelig S a g at holde tilborlig rent; naar man hvert Efteraar eller om Foraaret graver imellem Trceerne, vil der om Sommeren ikke vcere meget at gjore; at skuffe en Gang eller to er Alt, hvad der behoves. I mange Tilfcelde vil det vcere nodvendigt, at der scettes Stokke til de nyplantede Trceer, som disse kunne bindes til; Trceerne lide meget ved, at Vinden faaer Lov til at svinge dem stcerkt frem og tilbage, fordi en Del af Rodderne rives lose i Jorden. Og Trceer, som staa uden Stokke og i hoj Grad ere udsatte for Vindens Paavirkning, komme let fra forst af til at vokse stjcrvt,

23 hvad der ser ilde ud. Stokkene maa vcere tilstrækkelig stcerke og scettes godt fast i Jorden, og imellem Stokkene og Trceet maa lcegges Noget, som kan forhindre, at Barken afgnaves, og der bor anvendes Baand, som ikke kan skjcere ind i Trcrerne. E r Haven saa ftor, eller en D el af den har en saadan Heldning, at de i Udsiden plantede Trceer ikke kunne yde tilstrækkeligt Loe, da er det meget at anbefale at plante een eller flere Hcekker inde i Haven og give dem en saadan Retning, at de saa godt som muligt kunne bryde Vinden. Saadanne Hcekker bor vcere fra 3 til 5 Alen hoje, eftersom de skulle give Lce for ftorre eller mindre Jordstykker. 2 E lm er udmcerket godt stikket til at plante i dette Ojemed, ligesom man ogsaa kan anvende H y ld, A vnbog, H v id to rn o. fl. Een Rcekke P lan ter er nok til en Hcekke, og Afstanden imellem Planterne kan vcere en halv Alen. Jorden bor holdes los og ren omkring Planterne, og er den ikke i god Kraft, kan man vande med flydende Gjodning, thi det gjcelder jo om, at Hcekken snarest muligt kan naae den fornodne Hojde. M an kan vande om Efteraaret eller om V interen; vil man vande om Sommeren, maa det helst ske, naar det regner, for at Gjodningsvandet kan trcekke ned i Jorden sammen med Regnvandet. Hcekker, som de her ncevnte, bor vel holdes under Saks, men man kan dog lade dem vokse noget mere frit end andre Hcekker. Hegn. Det er nodvendigt, at der er et godt Hegn omkring Haven, thi kunne Kreaturer slippe ind i den, ville de gjore megen Skade. Naar Hegnet skal kunne siges at vcere tilfredsstillende, skal det gjerne have solgende Egenskaber: det skal hegne godt, det skal vcere varigt, og det skal se godt ud, saa det kan vcere en Pryd for Haven. Men da de Fleste ikke gjerne ville, at Udgifterne til Haven skulle vcere saa synderlig store, saa vil Opgaven i de fleste Tilfcelde blive den at tilvejebringe et Hegn, der ikke kofter altfor Meget, og dog alligevel, saavidt det er muligt, har de nysncevnte Egenstaber. Hegn kan tilvejebringes paa flere Maader. Undertiden scettes et J o r d d i g e om Haven; et saadant Dige kan nok hegne tilftrcekkeligt, naar det holdes ordentlig vedlige, og det giver

24 Lcr saa hpjt op, som det naaer; men smukt er et saadant Hegn ikke, og navnlig ikke, naar det bliver gammelt. Et S te n d ig e, enkelt, eller dobbelt, kan bruges som Hegn, og naar det scettes hpjt nok, hegner det godt, og det ser heller ikke ilde ud. M en det bliver vel kun de fcerreste Steder, at man har S ten nok til et saadant Hegn, eller har dem i Ncerheden; det sidste har meget at sige, thi skulle Stenene hentes langt borte, bliver Hegnet let for dyrt. At kjpbe S ten til at hegne med vil der sjeldent kunne vcere Tale om, da det jo skulde vcere scert, om de kunne faaes baade for godt Kjpb og ncerved. I de allerfleste Tilfcelde vil det vcere anbefalelig at plante le v e n d e H eg n, og af de ikke faa S la g s Planter, som kunne anvendes dertil, vil der neppe vcere nogen, der er bedre end H vid to rn. En velvedligeholdt Hvidtornshoekke hegner udmcerket godt, er meget varig, er smuk og ikke kostbar; og hvad vil man saa forlange mere. D a jeg vil tilraade at hegne om en Have nred det sidstncevnte S lag s Hegn, forsaavidt da ikke sceregne Forhold ere til Hinder derfor, vil jeg ncermere omtale, hvorledes en Hvidtornshcekke skal plantes og senere passes. Skjpndt de Fleste vel nok ville soretrcrkke at kjpbe P lanter, vil jeg dog for Fuldstcendighedens Skyld begynde med Begyndelsen. Hvidtorn formeres ved Fra. Bcerrene indsamles i Oktober og nedlcegges i en Kule, der er saa dyb, at der kan vcere et Kvarter Jo rd over de nedlagte Bcer; her lader man Bcerrene ligge til ncrste Efteraar, da de udsaaes, enten i Rader eller over hele Bedet, og dcekkes med omtrent 1 Tomme Jord. I det fplgende Foraar vil Størstedelen af Frpet spire, og de unge P lan ter maa nu holdes godt rene Sommeren over. Ncrste Foraar tages Planterne op og plantes hen i et andet B ed; der kan plantes 5 6 Rcekker paa et Bed, der er 2 Alen bredt, og i Rcekkerne faae Planterne omtrent 3 Tommers Afstand. In d en Plantningen indstudses Rpdderne temmelig stcerkt, for at der kan dannes mange Trowlerpdder. Naar Planterne har staaet her i eet eller to Aar, ere de tjenlige til at plantes, hvor Hegnet skal vcere. Hvidtorn ynder mest en Jo rd som den, der ovenfor er betegnet som velskikket til Have, men kan dog ogsaa trives nogen-

25 lunde godt i Jord af simplere Bonitet; i titt Sandjord lykkes den dog ikke. D er, hvor der skal plantes Hvidtorn, maa Jorden kulegraves omtrent 1 Alen dybt, og saafremt der ikke af andre Aarsagers Skyld kulegraves over det Hele, da i en Bredde af 1^/2 2 Alen. E r Jorden i sig selv vel ringe, vil det vcere rigtigst at tilfore en Del bedre Jo rd og blande den med den oprindelige. Plantningen kan ske om Efteraaret i Oktober eller November, eller ogsaa om Foraaret. D et vil paa de fleste Steder vcere tilstrækkeligt at plante een Rcekke, og man planter da med et Kvarters Mellemrum; men paa Steder, hvor Vinden har mere end almindelig god Lejlighed til at ove sin M agt, kan det vcere rigtigt nok at plante 2 Rcekker, og Afstanden imellem disse kan da vcere en halv S n es Tommer, og i Rcekkerne kan man lade Planterne faae 8 9 Tommers Mellemrum. Ved at plante 2 Rcekker opnaaes, at Hcekken bliver stivere og mindre let bojer sig for stcerke Vinde. Plantningen udfores lettest paa den Maade, at man med en Spade graver en Rende der, hvor Hcekken skal vcere, og saa planter med Hcenderne. T orrer det stcerkt, bor man have Planterne i en Spand med Vand i, for at Rpdderne ikke skulle udtorres. Kjober man P lan ter, maa man se paa, at de har vceret omplantede, saaledes som det ovenfor er omtalt, hvilket kjendes derpaa, at de ere ordentlig forsynede med Trcevlerodder; ere Rodderne temmelig lange, indstudses de noget for Plantningen. D et forske Aar lader man Planterne vcere urorte, men tidlig det nceste F oraar afskjcerer man dem et Kvarter over Jorden, hvorved man tvinger dem til at skyde en hel D el Sideskud. D e Skud, der voxe opad, nedskjceres det folgende Foraar til 6 Tommer fra deres Udspring; men de ovrige Skud, de, der vokse ild til Siderne, indstudses noget stcerkere. Senere klippes Hcekken een Gang om Aaret, nemlig sidst paa Vinteren eller tidlig orn Foraaret. M an lcegger hvert Aar rigelig et Kvarter til Hoekkens Hojde, indtil denne er omtrent 2 Alen. Ved Klipningen giver man Hcekken en saadan Form, at den bliver smallere foroven end forneden; overst bor Bredden kun vcere omtrent et Kvarter, forneden derimod fra 15 indtil 18 Tommer. N aar Hcekken har denne Form, kan Sneen ikke saa let gjore den Skade, som naar den er bred

26 foroven; og den holder sig bedre toet forneden, fordi Siderne kunne faae tilstrækkeligt Lys, hvilket de ikke kunne faae, naar Hoekken er lige bred baade foroven og forneden. N aar Hoekken forst er hoj nok, kan man klippe den 2 Gange om Aaret, paa den allerede ncrvnte Aarstid og sidst i J u li eller forst i August. Saalcenge der skal loegges til Hcekkens Hojde, er det bedst kun at klippe een Gang aarlig; thi de Skud, der komme frem sent paa Sommeren, blive ikke saa godt udviklede, at der det følgende Aar fra dem kan fremkomme rigtig kraftige Skud, og kraftig bor Vcrksten dog naturligvis helst vcere, indtil Hoekken er hoj nok. En nodvendig Betingelse for, at Tjorneplanterne kunne vokse godt, er den, at der stadig holdes godt ren omkring Planterne, saalcenge Renholdelse er fornoden. D er vises ofte Forsommelighed i den Retning, men Folgen viser sig da ogsaa tydelig nok. Dersom Jorden er vel mager, vil det vcere rigtigst at vande een eller flere Gange hvert Aar med flydende Gjodning, indtil Hcekken er saa hoj, som den skal vcere. Kulegravning. Det vil i de allerfleste Tilscelde vcere rigtigst at kulegrave det til Haveanlceg bestemte Jordstykke, og det er da navnlig af Hensyn til Trceerne, der skulle plantes, Lcetrceer saavelsom Frugttrceer, at Kulegravning skal udfores. D et er nemmest at kulegrave hele Stykket under Eet. Jeg vil dog gjore den Bemcerkning, at saafremt Underlaget er meget ringere end det overste Jordlag, det da kan vcere rigtigt at levne et lille Stykke Jord, som ikke kulegraves. Erfaring har lcert mig, at der kan gaa ikke saa faa Aar hen, inden visse Kjokkenurter, nemlig saadanne, som kun har fine Rodder, s. Eks. Rodlog, Skarlotter o. fl., kunne trives i kulegravet J o r d ; Rodderne kunne ikke naae at trcenge ned i den gode Jord, der er kommen nederst, eller det varer i alt Fald for lcenge, inden de komme der, og Folgen deraf er, at Planterne trives daarligt. Naar efter nogle Aars Forlob den raa Jord er bleven forbedret ved Udluftning og ved Paaforsel af Gjodning, kan man kulegrave det mindre Jordstykke, som man ikke medtager fra forst af. N aar man kulegraver, maa man se at indrette det saaledes, at man ikke faaer formegen Jord at flytte omkring med; det

27 vil som oftest vcere hensigtsmæssigt at dele Jordstykket i to Dele, paalangs, hvis Stykket har betydelig Størrelse, ellers paatvcers, om der da ellers er nogen Forskjel paa Lcengde og Bredde, og man kulegraver saa forst den ene Halvdel. M an begynder ved den ene Ende af Stykket og graver der en Groft, 1^/z 2 Alen bred, og lcegger Jorden ved Siden af, eller ogsaa forer man den med det Samme derhen, hvor man vil ende Gravningen. Man graver forst eet Spadestik dybt, og denne Jord lcegger man for sig selv tilligemed den lose Jord, som man stovter op, og man graver saa eet Spadestik til i Dybden og lcegger Jorden ved Sideil af den forst opgravede Jord. Derpaa afstikker man en ny Groft langs med den forste, og i denne kommer man Jorden af den sidst afstukne Groft; den overste og bedste Jord kommes i Bunden og den nederste og flettere ovenpaa. P aa denne Maade fortscetter man, indtil man naaer Enden paa det forste Stykke, og den sidste Groft i dette Stykke fylder man med Jorden af den forste Groft i det andet Stykke, og derpaa graver man videre, indtil Enden paa dette Stykke er naaet, og man fylder saa den sidste Groft med den forst opkastede Jord. Det maa stadig iagttages, at der hver Gang graves helt ind til den Jord, der allerede er omgravet, saa der ikke afscettes Kamme imellem de enkelte Grsfter. Dette undgaaes egentlig bedst ved at grave den forste Groft omtrent en halv Alen bredere end hver af de efterfolgende, og naar Grosterne fyldes, da stadig lcegge Jorden saaledes, at der langs med den Groft, hvoraf Jorden tages, bliver en Strimmel af en halv Alens Bredde, hvor der ikke lcegges Jord. Hvis Jorden af det overste Spadestik lader sig grave op i storre Klumper, og disse ikke smuldre ud ved at kastes ned i Groften, da bor de slaaes istykker med Spaden. Er det Gronjord, der kulegraves, bor Grcessiden vendes nedad. For at Luften og Frosten bedre kan komme til at virke paa den opkastede raa Jord, lcegges det sidste Spadestik op i Rygge eller Kamme, Jorden af hver Groft for sig. Kulegravning bor udfores om Efteraaret eller forst paa Vinteren. Der er sagt ovenfor, at man stal kulegrave 2 Spadestik dybt; dermed er dog ikke ment, at der stal kulegraves lige dybt 2

28 allevegne; hvor dybt der bpr graves, afhcenger vcesentlig af Jordens Beskaffenhed, thi man maa dog ikke bringe altfor megen raa Jo rd op. H ar Madjorden nogen ordentlig Tykkelse, kan man nok grave 2 fulde Spadestik, foruden at man opskovler den mellemliggende lpse Jord, hvorved man vil naae omtrent 1 Alen dybt; men er Muldlaget tyndt, og Underlaget daarligt, stivt Ler, G rus eller S and, da graver man enten begge eller det sidste Spadestik noget mindre dyb, i alt Fald der, hvor man vil dyrke Kjpkkenurter. M an kan ogsaa bruge en anden Fremgangsmaade, hvis man frygter for at gjore Skade ved at bringe den raa Jo rd ovenpaa. M an afstikker en Groft og borttager et Spidestik paa samme Maade som ved egentlig Kulegravning; den derunder liggende Jo rd lader man blive, hvor den er, men omgraver den med en Spade eller Greb, hvorefter man paafylder den overfte Jord af en ny Groft, graver Undergrunden i denne, og saaledes videre. Denne Maade at grave paa kaldes h o l lan d sk G r a v n in g, og den kan vcere at foretrække, naar Underkaget er daarligt, og Jorden skal bruges til Dyrkning af Kjokkenurter; men skal der plantes Trceer, da vil Kulegravning vistnok ubetinget vcere at foretrcekke, fordi det ikke gjor Trceerne noget, at der kommer en Del daarlig Jord op, medens de derimod har fortrinlig Gavn af, at der kommer god Jo rd ned i den Dybde, hvor de har deres fleste Rodder; det turde vel paa sine Steder vcere rigtigst at bringe begge Maader, baade egentlig Kulegravning og hollandsk Gravning, i Anvendelse. Anloeg af Gange. I saadanne Haver, som Talen er om i denne lille Bog, vil der vistnok sjeldent blive offret ret Meget paa Gangene; man vil vel i de fleste Tilfcelde indskrcenke sig til at udstikke Retningen og borttage lidt Jord der, hvor Gangene skulle vcere, for at disse kunne komme til at ligge en Sm ule lavere end Jordoverfladen oed Siden af. Dette er dog imidlertid ikke altid nok, naar man ikke vil have en optraadt Jord at gaa og celte i hver Gang, der er falden et ftprre Regnskyl. Hvor den Jord, der ved Kulegravningen er kommen ovenpaa, er leret, vil det vcere rigtigt at udgrave Gangene 8 10

29 s - Tommer dybt, og derefter paafore et omtrent 4 Tommer tykt Lag af grovt G rus, i M angel deraf gruset eller i alt Fald sandet Jord, og oven paa dette et noget mindre Lag af fint G rus. M an kunde jo ogsaa afstikke Gangene for Kulegravningen, og saa undlade at kulegrave der, hvor Gangene skulde vcere; men dette vilde dog vcere mindre heldigt, naar der langs G angene skal plantes Frugttrceer eller Frugtbuste. Gangene gjores lidt hvcelvede i M idten, for at de efter en Regn hurtigst muligt kunne blive torre der, hvor man skal fcerdes paa dem. Gangenes Bredde maa indtil en vis G rad rette sig efter Havens Storrelse; meget brede Gange i en lille Have se ilde ud, og det Sam m e kan siges om smalle Gange i en nogenlunde stor Have. Alle Gange behove ikke at vcere lige brede; de Gange, der ligge ncermest ved Bygninger, navnlig Stuhuset, eller som lcegges midt igjennem Haven, kunne vcere noget bredere end saadanne Gange, som lcegges ude ved Havens Udsider. Gange, der ere 3 31/2 Alen brede, ere tilstrcekkelige endog i Haver, der ikke ere saa ganske smaa; under 2 Alen i Bredden bor Gangene ingen Steder vcere. Hvis man synes, at det i smaa Haver vil tage formegen Jord op at have Gange imellem de enkelte Jordstykker (Kvarterer), saa kan man istedetfor Tvcergange have S tie r blot saa brede, at man kan gaa derpaa, eller til Nod kjore derpaa med en Hjulbor, hvis man har behov at komme der med en saadan; eller ogsaa kan man stille Kvartererne fra hverandre med en lille lav Hcekke, s. Eks. af Liguster, eller ved en Rcekke Frugtbuske. Havens Inddeling. N aar man anlcegger Gangene, skal man gjerne vcere betcmkt paa, hvordan man vil inddele Haven, fordi man dog selvfolgelig helst maa benytte Gangene som Skjel imellem Havens enkelte Dele. N aar Haven ikke er altfor lille, vil det vcere hensigtsmcessigst at indrette det saaledes, atkjokkenhaveplanterne dyrkes i et Jordstykke for sig, og Frugttrceerne ligeledes for sig selv. Saalcenge Frugttrceerne ere unge, saa kan det jo nok nogenlunde gaa an at dyrke Kjokkenurter imellem dem, men senere hen vil det vcere til Skade for dem, og man faaer ogsaa daarligere U rter, end naar disse dyrkes i et sceregent 2*

30 f!» t. '7». ^ t Jordstykke. I smaa Haver kan man dog ikke godt indromme Frugttræerne en sceregen P lad s; men man faaer saa plante dem ved Udsiderne eller langs med Gangene, saa der kan blive dog nogen aaben P lads til Kjokkenurter. Men enten Haven er " ' /> stor eller lille, bor man altid give Frugttræerne en saadan Plads, at de kunne saae tilborlig G avn af det Lce, som enten allerede er tilstede eller kommer senere. Hvad nu ellers den Del af Haven angaaer, som vi ville kalde Kjokkenhaven thi denne Bencevnelse kunne vi jo nok bruge, om vi end ikke just dyrke vore Kjokkenurter i en scerskilt Have, da bor man have Noget, som man kalder S cedskifte, saa man ikke uden P lan og Orden dyrker Planterne, som det bedst kan trceffe sig. Nogle Kjokkenhaveplanter krceve en Jord, der er meget rig paa Plantencering, medens andre af de ucevnte P lan ter ere mere nojsomme; deraf folger, at man helst maa indrette det saaledes, at man gjoder en vis bestemt D el af sin Kjokkenhave hvert Aar, og i Almindelighed vil det vcere tilstrækkeligt, naar man aarlig gjoder en Tredjedel. Dog vil jeg bemcerke, at saafremt Haven er nyanlagt, og Jorden er mager, saa skader det ikke, at man indtil videre gjoder noget oftere, lad os sige hvert andet Aar. Men nogle Kjokkenhaveplanter ikke blot kunne, men bor blive staaende i flere Aar paa samme Sted, og dette bor der tages Hensyn til ved Kjokkenhavens Inddeling. Vil man altsaa som Regel gjode Kjokkenhaven hvert tredie Aar, inddeler man den i fire Dele, saa der bliver een Del, hvori nran kan dyrke saadanne fleraarige Kjokkenhaveplanter, der ikke passende kunne benyttes som Indfatning om Rabatter eller paa anden lignende Maade. Hvis der skal undvceres eir P a rt af Haven til Grcesplcerrer og til Dyrkning af Sirbuske og Blomster, da bor Pladsen dertil vcelges saaledes, at denne D el af Haven kan vcere til saamegen Fornojelse som muligt; og derfor vil man i Regeler: lcegge Plcener, Buskads og Blomsterbede ncrrmest Stuehuset. M en man kan dog ogsaa meget vel have nogle Blomster andetsteds i Haven, s. Eks. paa err Rabat langs med en Gang, foran Indgangen til et Lysthus osv. Nu sige vi, at vi ere saa vidt med den nye Have, vi ville anlcegge, at Jorden er kulegravet. Plantning af Lcetrcrer foretagen <, Li

31 Hegnsplantning ligeledes udfort eller andet Hegn opsat, Gangene anlagte og Andet, hvad der Ikan henregnes under Rubrikken I n d d e lin g ligeledes fra Haanden; der vil altsaa fremtidig vcere at passe Kjokkenhaven, passe den saaledes, at der kan haves gode Urter og hvad Andet den ncevnte D el af Haven stal levere til Kjokkenet; at faae plantet Frugttræer og Frugtbuske, og siden passe begge Dele godt, saa der kan ventes et tilfredsstillende Frugtudbytte; at faae anskaffet et.passende Udvalg af P rydplanter til Blomsterhaven, at faae dem rigtig ordnet, og siden behandlet, som de bor. Det stal vcere min Opgave i det Folgende at give Anvisning til at udfore, hvad der ifolge det nys Anforte er at gjore Haven vedkommende; dog er det naturligvis ikke alle Steder, at der er saameget at gjore, som nys er ncevnt, thi naar Haven allerede er anlagt, saa er meget jo allerede gjort enten for kort eller lang Tid tilbage, og det bliver i saa Fald kun den egentlige P asning, der bliver T ale om, medmindre der stal foretages Forandringer i en eller anden Retning. Jeg vil bestrcebe mig for at give den efterfølgende Del af ncervcerende lille Bog et saadant Indhold, at deri kan soges Anvisning til at passe saavel en nyanlagt som en celdre Have.

32 De M m dw e D M lm M r. D et gjcelder ligesaa godt for Havebrugets som for det egentlige Landbrugs Vedkommende, at gode, hensigtsmæssige Redskaber har stor Betydning; med saadanne Redskaber kan der udrettes mere, og Arbejdet kan udfares bedre, end naar der mangler en hei D el i, at Redskaberne ere saa gode, som de burde vcere. Nedenfor vil jeg kortelig omtale de mest almindelige af de Redskaber, som der er Brug for i mindre Haver. Spaden. D er er neppe noget andet Haveredskab, der bruges saameget som Spaden; men ikke destomindre er det temmelig sjeldent, at der i mindre og smaa Haver bruges Spader, der ere nogenlunde, som de bar vcere. En Spade til Havearbejde skal vcere Tommer lang og omtrent 8 Tommer bred; den bar ikke vcere svcerere, end at den lige netop har den fornadne Styrke, og endelig er det en meget vcesentlig Ting, at Spaden har en saadan Form, at den falder bekvem i Haanden; det er navnlig i denne Henseende, at der er M angel ved de fleste af de Spader, der anvendes til Havearbejde. River. I Haven er der B rug for flere River. M an maa have en stor Rive med 5 6 Tommer lange Jerntcender til at rive Jorden med, naar der graves. En almindelig Rive med Trcetcender er der Brug for til at nedhakke Fro med, som

33 bredsaaes, til at doekke Riller med osv. Desuden kan der vcere Brug for een eller flere smaa River, hvori Teenderne, der helst maa vcere af Je rn, sidde tcettere end i de alt omtalte stirre River; saadanne mindre River bruges til at rive Gangene med imellem Urtebedene, til at rive med imellem Sirbuske, stirre Gruppeplanter osv. Havesnor. En saadan er der ofte Brug for; den bor vcere saa lang, at den kan naae fra den ene Ende til den anden af hvert enkelt Jordstykke (Kvarter) af Haven, medmindre Haven da er meget stor; men Snoren kan da i alt Fald vcere Favne lang. Snoren bor vcere ftcerk, saa den kan taale at spcendes stramt. Maalestok. En 2 ^ 3 Alen lang Maalestok er det bedst at have. P a a Maalestokkens ene Side maa man helst have afsat det M aal, hvorefter man afscetter de fleste Urtebede med tilhorende Gange, medens den anden S ide inddeles i hele og halve Fod. Rillejern. Riller til at saae Fro i kunne ganske vist laves med et Riveskaft, men det er dog fuldt saa godt at have et Rillejern dertil. D et maa have Form som en lille Hakke, og kan laves af en S tum p ikke altfor tynd Jernplade, og kan vcere omtrent 6 Tommer langt, 3 Tommer bredt foroven og tilspidset nedefter, saaledes at den nederste Ende kun er rigelig en halv Tomme bred. Planlepinde. Af disse bor der haves nogle Stykker i to forskjellige Storrelser; den ene Slags til at plante Kaal og lignende Planter med, den anden og noget mindre til Brug ved Udplantning af smaa Blomsterplanter. En Plantepind falder bekvemmest i Haanden, naar den laves af en kroget Gren, saa der bliver Haandtag paa den. Planteske. Et saadan er det ikke afvejen at have til at

34 lave Huller med, naar man vil flytte mindre P lanter med Klump. En Planteske ligner noget en Murske; dog er Bladet ikke fladt men halvrundt og noget tilspidset forneden. Lugegaffel og Lugekniv. Disse to smaa Redskaber bruges til dermed at opstille saadant Ukrud, som man ikke nemt kan tage op med Haanden alene. Hakker. D eraf er der Brug for 2 eller 3 af forskjellig Storrelse. Bredden kan vcere fra 3 indtil 6 Tommer. S a a - danne Hakker, hvoraf den bredeste godt kan bruges som H yppeje rn, kunne laves af Staalplade. Skuffejern. Ogsaa deraf er der Brug for mindst 2 forfkjellige Størrelser; Lcengden man siger vel i Almindelighed, men urigtigt, Bredden kan passende vcere fra 6 indtil 10 Tommer; Bredden kan vcere 3 Tommer eller lidt derover. Skuffejern maa helst laves af Staalplade. Vandkande. Den kan man ikke godt undvcere. Saafrem t man ikke vil have mere end een Vandkande, er det bedst at have 2 Bruser, den ene med finere Huller end den anden. Hjulbor. I Haven vil der nu og da vcere Brug for en saadan; men i mindre Haver behover man just ikke at holde Hjulbor for Haven alene, da man jo nok kan benytte en Bor, der haves til anden Brug. Greb og Skovl. Disse velbekjendte Redskaber er der undertiden Bmg for i Haven; men de Allerfleste har dem jo til Brug i andre Retninger, og i Regelen vil de jo nok kunne undvceres en kort Tid til den, der agerer Havemand.

35 ker med. Havesaks. En saadan maa man have til at klippe Hcrk- Havekniv. T il Bestjcering af Trceer og anden lignende Brug er en almindelig Lommekniv ikke godt stikket, og derfor er det bedst vt kjobe en rigtig Havekniv. Hvem der vil forcedle Trceer bpr desuden ogsaa have e n O k u le rk n iv, der ogsaa kan bruges til at pode med Kruglstige. I Haver, hvor der avles en hel D el Frugt, og Trceerne ere temmelig hoje, er det nreget hensigtsmcessigt at have en Stige, der scerlig er bestemt til at benyttes ved Frugtafplukning. En almindelig S tige kan ganske vist bruges, og bliver i de allerfleste Tilfcelde brugt; men det kan ikke undgaaes, at Trceerne lide derved, idet en D el Grene brcekkes- F rugtstigen er en Dobbeltstige, og de 2 enkelte S tiger, hvoraf Aen bestaaer, ere samlede foroven med en Jern b o lt; hver af Stigerne er meget bredere forneden end foroven. En Stige, som den her omtalte, kan stilles op ved Siden af Trceet, hvoraf der stal plukkes Frugt, og kan flyttes fremad efterhaandnn, som det er nødvendigt.

36 Om GjM ilig til ARM. Størstedelen af de P lanter, vi dyrke i Haven, gjore tem-. melig betydelige Fordringer til Jordens Kraft, og derfor maa man ikke krympe sig ved at undvcere den nødvendige Gjodning ^ til Haven; thi er man for knap i denne Henseende, faaer man et mindre Udbytte af sin Have, end man egentlig er tjent med. M en man skal dog heller ikke gaa til Aderlighed i modsat Retning, faa man tilforer Haven en hel D el mere Gjodning, end der er nodvendigt; naar gammel, dybmuldet Havejord, der benyttes til Dyrkning af almindelige Kjokkenhaveplanter, hvert Aar forsynes med et godt Lag Staldgjodning, saa er det ikke ; saa lidt mere, end den behover for at kunne afgive tilstrækkelig - Ncering til de P lanter, der dyrkes i den; formegen Gjodning er i visse Tilfoelde endog ikke blot unyttig, men ligefrem skadelig. Hvad angaaer Sporgsm aalet om, hvor ofte man skal gjode, da vil jeg henvise til, hvad jeg ovenfor, der hvor Talen var om Havens Inddeling, har sagt desangaaende; men da der paa det nysncevnte Sted kun for Kjokkenhavens Vedkommende er talt om Gjodning, saa vil jeg ikke undlade her at gjore opmcerksom paa, at ogsaa den Jo rd, hvori der dyrkes Frugttrceer og Frugtbuske, kan blive saameget udtomt for Plantencering, at den bor gjodes, og det Sam m e gjcelder med Hensyn til Jorden i Blomster- h haven, men derom skal der blive talt noermere paa andre Steder I i Bogen. D a der kan vcere en Del Forfljel paa de forfkjellige! S lag s af Gjodning, dels med Hensyn til Indhold af Plante-, - s noering og dels med Hensyn til Maaden at virke paa, vil jeg H

37 kortelig omtale de Arter af Gjodning, som jeg antager, der iscer vil blive Tale om at anvende til Haven. K realu rg jjo d n in g. I de fleste Tilfoelde tyer man til den almindelige Modding, naar Haven skal gjodes, og dette er der heller ikke noget at indvende imod, da almindelig Staldgjodning indeholder alle de Stoffer, son: Planterne behove; kun skal der gjores opmcerksom paa, at det vil vcere rigtigst, at anvende gammel, nogenlunde velforraadnet Gjodning, naar man har den. Hvis man kan, saa er det bedst at paafore Gjodningen om Efteraaret, og nedgrave den, og navnlig maa dette tilraades, naar man stal bruge Gjodning, der er vel frisk. N aar man saaledes gjoder om Efteraaret, vil Gjodningen for det meste vcrre formuldet til den Tid, da man saaer eller planter, ligesom ogsaa en betydelig D el af de i Gjodningen indeholdte Næringsstoffer da ville vcere oploste og tilgcengelige for Planterne. N aar der holdes flere S lag s Kreaturer, saa vil Gjodningen fra Maddingen vel i Almindelighed vcere en Blanding af disse.forstjellige Dyrearters Gjodning. Havejorden kan dog imidlertid vcere saadan, at det var nok saa godt at anvende Gjodning as en vis bestemt D yreart; Hvis Jorden 1. Eks. er meget leret, saa vil det vcere bedst at anvende Hestegjodning, naar man har den for sig selv, medens derimod Kvceggjodning passer bedre til tor, sandet Jord. M en den almindelige, blandede Staldgjodning kan dog ret vel bruges, hvordan Jorden end saa er; thi man kan jo ved andre Midler soge at raade Bod paa den Mangel ved Jorden, at den er enten for tung eller for let. Undertiden har en Husmand ikke anden Kreaturgjodning end Svinegjodning, fordi han har en G ris, men derimod ikke har noget andet Kreaturhold. Svinegjodning kan meget vel bruges til Haven; men det vil vcere bedst ikke at anvende den i altfor frist Tilstand, da det saa varer vel lcrnge, inden den rigtig gjor nogen Virkning. Andre Husmcend har maaske foruden en G ris et P a r F aar eller maaste blot disse sidste. Faaregjodning virker hurtig og temmelig stcerk, men holder ikke lcenge ud ; den maa helst nedbringes i Jorden nogen Tid, for

38 Planterne skulle have Nytte af den, da den maaske ellers kan vcere temmelig stcerktvirkende for visse Planter. Aske. Hos saadanne Haveejere, som ikke har noget Kreaturhold, spiller Askegjodning i mange Tilfcelde en ikke ubetydelig Rolle. Aske er meget anvendelig til Haven; men man bor erindre, at der er et af de vigtigste Plantenceringsstoffer, nemlig Kvcelstos, som den ikke indeholder, selv om de Ting, Asken stammer fra, ere nok saa kvcrlstofholdige, fordi Kvcelstoffet gaaer bort ved Forbrændingen, og derfor vil det i Lcengden blive utilstrækkeligt at gjode med Aste alene. D er er iovrigt stor Forstjel paa Aste med Hensyn til Gjodningsvcerdi; Asken af Trce er betydelig bedre end Torveasken, hvilken sidste dog kan vcere ikke saa lidt forskjellig; jo mindre Astemcengde Torven giver, desto bedre vil Asten i Regelen vcere. Kompostgjvdning. Ingen vil negte, at det er rigtig at folge den Grundscetning, ikke at spilde Noget, der kan anvendes til Nytte. Vil man folge denne Regel, da vil man vcere nojeregnende endog med saa simple Ting som Ukrud fra Haven, visne jplantestcengler, Lov og alt andet lignende Affald, thi disse Ting kunne, naar de behandles paa rette Maade, fores tilbage til Haven i Form af en meget brugelig og temmelig vcrrdifuld Gjodning. De ncevnte Ting samles i Dynger paa paa et eller andet afsides S ted; Dyngerne scettes ordentlig op, og de skulle gjerne vcrre jevn fugtige bestandig, saa det kan maaske nok blive nodvendigt at vande dem, dersom Vejret er tort, og kan man da vande med Urin eller Ajle, saa er dette bedre end at bruge bart Vand; Spildevand fra Kjokkenet kan ogsaa bruges ^ til saadan Vanding, M an stal ikke samle lcengere paa en Dynge, end at de Ting, den kommer til at indeholde, kunne raadne ^ om trm t samtidig; enhver Dynge kastes om et P a r Gange i den,l Tid, den ligger for at blive tjenlig til Brug, hvilket den er, ^ naar det Hele danner en muldet, velforraadnet Masse. Vil ^ man indblande Latringjodning, Affald fra Slagtning osv., da faaer, man naturligvis en mere kraftig Kompostgjodning, end naar P P

39 man nojes alene med Affald fra Haven. En saadan Kompostgjodning er soerdeles velskikket til Brug i Haven; den kan bruges til hvilkesomhelst Planter, og man kan anvende den til enhver Tid, altsaa ogsaa, naar man vil saae eller plante umiddelbart efter Gjodningens Anvendelse. Mcergel. I en vis Forstand kan Moergel kaldes Gjodning. Mcergel kan indeholde smaa Mcengder af forskjellige Plantenceringsstoffer; men i Almindelighed tages dog kun Hensyn til dens Indhold af K a l k. Naar Jorden trcenger til Kalk, da kan Mcergel kaldes Gjodning; men Kalken er ikke blot Næringsmiddel for Planterne, den virker ogsaa oplysende paa anden Plantencering, saa denne tidligere bliver tjenlig til Brug for Planterne. Ved Anlceg af en ny Have vil det vistnok i mange Tilfcelde vcere rigtigt at mcergle Jorden. Flydende Gjodning. I Haven kan man ofte anvende flydende Gjodning med god Nytte. D et sker ikke saa sjeldent, at forskjellige P lanter kunne have megen Gavn af nogen Gjsdning i den Tid, de vokse, og da er flydende Gjodning langt mere anvendelig end fast Gjodning. H ar man U rin eller A j l e, ' kan man ikke let faae noget Bedre; men begge Dele bor helst vcere gjceret, for de anvendes. M an maa ikke bruge flydende Gjodning, der er altfor stcerk, men hellere udspcede den med Vand; thi mange P lanter ville ikke kunne taale at vandes med ublandet Urin eller meget stcerk Ajle. Flydende Gjodning kan man ogsaa forskaffe sig ved at udrore god, kraftig, velforraadnet Gjodning i Vand, lade Massen staa hen i nogle Dage og da helde det Flydende fra og vande dermed; letoploselig Kunstgjodning, s. Eks. o p lo ft P e r u - G u a n o vil ogsaa kunne anvendes paa den nys anforte Maade. Onr Vinteren kan flydende Gjodning anvendes til enhver Tid, naar kun Jorden ikke er frossen; om Sommeren maa den helst anvendes i Regnvejr, eller i alt Fald naar Jorden er fugtig, da den ellers ikke rigtig kan trcenge ned i Jorden. Vil man vande med flydende Gjodning, naar

40 Jorden er temmelig tor, bor man med et Rillejern eller en Hakke gjore smaa Render imellem eller omkring Planterne, vande i disse Render og jevne dem til igjen, naar den anvendte flydende Gjodning er trukken ned i Jorden. Kunstgjodning. Har man ikke saameget af anden Gjodning at undvcere til Haven, som der kan vcere Brug for til den, saa kan der intet vcere til Hinder for at anvende Kunstgjodning. I Regelen maa man helst anvende saadanne S lag s, som ere nogenlunde hurtigvirkende, s. Eks. o p lo ft P e r u - G u a n o, o p lo f t B a k e r-g u a n o eller su r f o s fo rs u r Kalk. S aadan Kunstgjodning kan anvendes paa forskjellig Maade, den kan udsaaes over Jorden og nedgraves eller nedrives, eller den kan saaes i Rillerne, naar Froet er saaet, i hvilket sidste Tilfcelde den dog helst maa blandes med nogen velsmuldret Jord, og endelig kan den ogsaa, som ovenfor omtalt, anvendes efter at vcere omdannet til flydende Gjodning.

41 K i M m h M i i. Forskjellige i Kjskkenhaven forefaldende Arbejder. Ligesaavel som det for Landbrugets Vedkommende har stor Betydning, at Plojning, Harvning og andre vigtige Arbejder udfores, som de bor, ligesaavel har det meget at sige, at de Arbejder, der forefalde i vor Køkkenhave, blive godt udforte; bliver Arbejdet gjort daarligt eller i urette Tid, da vil det hevne sig derved, at vi saae et mindre Udbytte, end vi ellers kunde gjore Regning paa. Jeg skal nu kortelig omtale, hvorledes de vigtigste af de i Køkkenhaven forefaldende Arbejder bor ildfores. Gravning. K u le g ra v n in g af det Jordstykke, der er bestemt til Have, er omtalt i det Foregaaende. Bliver der Tale om at kulegrave Jo rd, der allerede har vceret brugt som Havejord, da udfores Arbejdet paa samme Maade som ellers, saa Kulegravning kan jeg forbigas her. A lm in d e lig G r a v n in g bliver udfort dels om Efteraaret og dels om Foraaret; naar man, hvad Navnet angaaer, trcekker det lidt langt ud med Efteraaret og ligesaa med Foraaret, saabliverdeti altf ald ikkemeget,man graver i Kjokkenhaven til andre Tider end de ncevnte. N aar man naaer ind i September Maaned, kan man begynde med E f te r - a a r s g r a v n in g e n, og saa siden fortscette dermed, idet man graver Jorden efterhaanden, som man faaer den tom. Naar man skal grave et Stykke Jord, saa borttager man allerforst

42 langs med den Side, hvor man vil begynde, et Spadestik, som man kaster ind paa Stykket; man maa ikke bestandig begynde at grave ved den samme Side af et Jordstykke, thi saa vil der blive for lav der, hvor man ender, men man begynder afvekslende ved modsatte Sider. N aar man er kommen til den Side, ved hvilken man skal ende Gravningen, saa ncer som 5 6 Alen, graver man Resten fra Enden; man graver altsaa i en Retning, der er modsat den, i hvilken man hidtil har gravet, og under den fortsatte Gravning fylder man den Fure, man efterlader sig ved at skifte Retning. Ved Efteraarsgravning eller Vintergravning, som man ogsaa plejer at sige, tager man temmelig store Spadefulde og lader Jorden ligge, som den falder fra Spaden uden at smuldre den, for at Frosten og Vintervejrliget i det Hele kan have en storre Flade at virke paa. D et vil i Regelen vcere rigtigt at grave Tommer dybt. Jorden maa vendes godt omkring, saaledes at den overste D el af den Jord, der graves los, kommer nederst. Spaden stikkes ikke aldeles lodret i Jorden, men lidt paaskraa; thi det Fyrste falder ubekvemt for den, der graver. M an bor, saavidt det kan lade sig gjore, grave Jorden om Efteraaret, inden den bliver altfor vaad, thi ellers salder den formeget sammen, saa Vintervejrliget ikke kan virke paa den saa godt, som det skulde. Forend man graver et Stykke Jord, maa man se efter, om der ikke er en D el Kvik (Senegrces), Smorblomster eller andet lignende Ukrud, der kan komme op igjen efterat vcere nedgravet; naturligvis bor saadant Ukrud ikke sindes st Haven; men mange Steder er det der alligevel, og i saa Fald bor det graves op med en Greb og afsamles omhyggeligt, inden man graver Jorden, hvilket er langt bedre end at samle det af under Gravningen; thi med Greb kan man faae Ukrudsplanterne hele ud af Jorden, hvorimod man stikker dem istykker med Spaden, og om man passer end aldrig saa godt paa, faaer man dog ikke Alt samlet med. Derimod kunne eetaarige Ukrudsplanter saavelsom ogsaa en Del fleraarige meget vel graves ned, fordi de raadne, naar de dcekkes med et Lag Jord. D et er ingen Sjeldenhed, at mindre og smaa Haver ikke graves om Efteraaret; dette er imidlertid en stor Fejl, forholdsvis en

43 ligesaa stor Fejl, som det vilde vcere ikke at vinterploje Marken. Graves Havejorden ikke for Vinteren, vil den om Foraaret vcere altfor tung og ubekvem, navnlig hvis den er noget leret. Nogle bode paa Forsømmelsen ved at grave to Gange om Foraaretmen Vejret kan let blive saadant, at derved gjores mere Skade end Gavn. F o r a a r s g r a v n i n g foretages, naar Jorden skal tilsaaes eller tilplantes. M an graver nu paa en anden M aade end om Efteraaret, idet man tager mindre Spadefulde og smuldrer J o r den godt. Det maa vcere en Regel ikke at grave, for man vil saae eller plante med det Sam m e; thi ligger Jorden gravet saalcenge, inden den tilsaaes, at den bliver tor oveni, da gaaer det let saadan, at Froet ikke spirer af M angel paa Fugtighed, og Planter maa ogsaa helst scettes i nygravet Jord. V il man tilsaae et vist Antal Bede eller plante et bestemt Antal Rcekker af P lanter, men ikke tilsaae eller tilplante et helt Kvarter, da afmaaler man nojagtig, hvormegen Jord Ver skal bruges, og den faaledes afmaalte Jord graver man og ikke mere, for man atter vil saae eller plante. Jeg gjor saa udtrykkelig opmcerksom paa, hvad der i den her omhandlede Henseende er rigtigt at gjore, fordi jeg ofte har set, at Folk bcere sig fejl ad. Rivning. N aar man graver sin Have om Efteraaret river man ikke Jorden, hvilket man derimod maa gjore, naar man om Foraaret graver Jorden for at saae eller plante i den. J o bedre Gravearbejdet udfores, desto lettere er det at rive. M an graver ikke mere, imellem hver Gang man river, end at man kan naae at rive uden at troede paa den Jord, der er gravet. Jordklumperne smuldres med R iv m ; men naturligvis behover man ikke at rive lige fint overalt, men kan tage Hensyn til, hvad Brug der stal gjores af Jorden. D et fcerdigrevne Jordstykke maa danne en jevn Flade, saa der ikke snart er Forhojninger og snart Fordybninger, hvilket ser ilde ud.

44 34 Saaning. For at kunne avle gode Kjokkenurter maa man have g o d t F r o at saae; det er ikke nok, at Froet er spiredygtigt, men det maa vcere avlet af gode Planter af den Art, som det skal vcrre, hvilket vil sige, at Froet maa vcere cegte. For at Fro skal kunne spire, maa det paavirkes af F u g tig h e d, L u ft og V a rm e ; naar blot den ene af disse Betingelser mangler, spirer Fro et ikke. Derfor er det af stor Vigtighed at saae, inden Jorden er bleven for to r; man kan naturligvis nok vente, at der kommer Regn engang, men det varer maaske saalcenge, inden den kommer, at Planterne ikke kunne opnaae en fuldkommen Udvikling, og maaske kommer Froet flet ikke op, efterat der er kommet Regn, fordi det er blevet fordcervet, inden Jorden er bleven fugtig nok til, at det kunde spire. Noget Fro, s. Eks. Kaalarter, spirer forholdsvis hurtigt, medens andet Fro ligger lcenge i Jorden, saasom Gulerodder, Rodbeder osv. J o lcrngere Tid Froet behover for at spire, desto lettere kommer det, naar der ingen Regn falder i Mellemtiden, til at skorte paa den nodvendige Fugtighed i Jorden; man skal vcere forsigtig i ovenncevnte Henseende ved Saaningen af al S lag s Fro, men scerlig stal man dog vcere det, naar man saaer saadanne Frosorter, som bruge forholdsvis lang Tid for at spire. Tilgang af Luft kan man let skaffe Froet; det gjcelder i denne Henseende kun om, at man ikke bringer det for dybt i Jorden. S to rt Fro bor bringes dybere ned end fint Fro. ALrter, Bonner og lignende Fro kan dcekkes med et P a r Tommer Jo rd ; Frosorter, som Kaal, Roer, Gulerodder osv., kunne passende nedbringes 1 Tomme dybt; meget fint Fro, som Timian, M erian og flere andre S la g s, taale kun at dcekkes hojst ubetydeligt. Den til Spiringen fornodne V a rm e vil sjeldent mangle, saa med Hensyn dertil behover man ikke at iagttage andre Forsigtighedsregler end at saae paa en passende Tid af Aaret. N aar man undertiden saaer visse Frosorter under saadanne Forhold, at det er ved kunstig Varme, at man saaer Froet til at spire, saa er det ikke just for selve Spiringens Skyld, at man skaffer denne Varme tilveje; men det er, fordi man onsker, at vedkommende S lags Planter kunne begynde deres Vcekst tidlig paa Aaret, enten fordi man vil have dem tidlig til Brug, eller fordi en saadan tidlig Saaning er

45 nodvendig, naar Planterne skulle opnaa en fuldkommen Udvikling; gjaldt det ikke om andet end at faae Froet til at spire, saa kunde man blot vente med Saaningen, indtil der kom Varme i J o r den, dette gjcelder i hvert Fald alle de Frosorter, som ville blive ncevnte i ncervcerende Bog. M an kan saae paa to forskjellige M aader, idet man kan anvende enten R a d s a a n in g eller B re d s a a n in g. I de fleste Tilfcelde vil det vcere hensigtsmcessigst at ra d s a a e, fordi man paa den Maade lettest kan forskaffe Planterne netop saamegen P lad s, som de behove for at udvikles til Fuldkommenhed, og derhos falder det meget lettere at holde Planterne rene. Nadsaaning udfores paa den Maade, at man med et Rillejern laver et passende Antal Riller paa hvert Bed, og giver Rillerne en passende Dybde, hvorefter man udsaaer Froet og dcekker det til med Bagen af en almindelig Troerive; Froet maa dcekkes omhyggeligt med fin, velsmuldret Jord, og efterat det er dcekket, kan man give den fyldte Rille et P a r lette S lag as Rivehovedet for at trykke Jorden noget fast. E r Jorden vel tor, saa man frygter for, at Froet ikke skal kunne spire, da bor man gjennemvande de tilsaaede Riller godt, inden man fylder dem med Jo rd ; at vande saaledes een Gang, hjcelper ligesaameget eller endog mere, end at vande mange Gange, efterat Bedet er jevnet. Nogle lade Rillerne gaa paatvcers ad Bedet; men jeg finder, at baade Saaningen og Renholdelsen er lettere, naar Rillerne gaa langs ad Bedet, hvilket da ogsaa bruges af de Allerfleste. For at faae Rillerne lige, spcender man en S n o r og riller efter den; men man behover dog ikke at spcende Snoren om for hver enkelt Rille. S kal Rillernes Antal vcere lige, f. Eks. fire, da spcender man Snoren midt ad Bedet og laver en Rille paa hver Side af den, og saa langt fra Snoren, at der bliver den foronskede Afstand imellem Rillerne; de andre Riller kan man nok holde ligelobende med de forste ved at rille efter Njemaal. Vil man derimod have Antallet af Rillerne ulige, da maa Snoren spcendes saameget til den ene Side, at en af Rillerne kan blive midt hen ad Bedet. Vil man b re d sa a e, da river man forst Bedet over med en almindelig Trcerive eller en anden lignende Rive for at 3*

46 fjerne Jordklumper og S ten ; derpaa udsaaer man Frpet over hele Bedet og hakker det passende dybt ned. Frosorter, som kunne taale at dcekkes med omtrent 1 Tomme Jord, s. Eks. Gronkaal, Gulerpdder. o. fl., nedhakkes med en almindelig Trcerive; man kan hakke mere eller mindre dybt efter Froets Stprrelse. Meget fint Fro, som Tim ian og lignende, nedhakkes ikke, men nedbringes i Jorden ved let at overrive Bedet. Efterat Froet er nedhakket, river man Bedet over igjen, men lempelig, og det vil vcere rigtigt at klappe det med en Skovl, saafremt Froet kun er bragt meget lidt i Jorden; og selv om Froet er nedhakket, kan man klappe Bedene, ja det vil endog vcere rigtigst at gjore det, hvis Jorden er af en saadan Beskaffenhed, at den let udtorres. Hvad enten man radsaaer eller bredsaaer, kunne Bedene passende vcere 2 Alen brede, eller man kan lade dem mangle et halvt Kvarter, for at det kan vcere lettere at naae til Midten, naar der skal luges; Gangene imellem Bedene maa vcere mindst en halv Alen brede, hellere lidt derover. Hvad enten man saaer paa den ene eller den anden Maade, maa der naturligvis saaes p a sse n d e ty k t; man maa saae saaledes, at man kan vcere nogenlunde vis paa, at der kan komme P lanter nok op; i Regelen kommer der saa flere Planter, end der er Brug for, og forsaavidt som det er nodvendigt, at Planterne skulle staa enkeltvis for at opnaa en fuldkommen Udvikling, maa Udtynding siden foretages. Froet af forskjellige Kjokkenhaveplanter saaes forsi i P la n te - bed e, hvorfra Planterne udplantes paa Voksestedet. Gjcelder det om at faae P lanter saa tidlig som muligt, saa maa Plantebedene anlcegges paa et lunt og beskyttet S ted ; men selv dette er ikke altid tilstrækkeligt, naar Udplantning stal kunne finde Sted saa tidlig, at Planterne kunne opnaa en fuldkommen Udvikling eller vcere tjenlige til Brug for Kjokkenet saa tidlig paa Aaret, som man puster det, og derfor blive flere Frosorter almindeligvis saaet paa e tv a rm e b e d (Mistbcenk, Gjodningsbcrnk). Af Varmebede er der to S lag s, kan man sige, idet de enten kunnne vcere med Vinduer over eller voere uden Vinduer. Skjondt jeg ikke har i Sinde at give Anvisning til Pasning af Varmebede, fordi jeg antager, at de Havebrugere, som jeg skriver for.

47 ikke ville bringe det Offer, som Anlceg og Pasningen udkrceve, saa vil jeg dog kortelig omtale et Varmebed uden Vinduer, da det jo dog er muligt, at En og Anden vil bruge et saadant for at tiltrcekke forskjellige Planter. P a a et lunt Sted udgraves en Grube 2 ^ 3 Alen bred og ^ i Alen dyb, Lcengden efter Behag; Gruben fyldes til lidt over Jordfladen med Hestegødning, der har begyndt at gjcere. Oven paa Gjpdningen scettes en af Brcedder sammenflaaet Ramme, og for at der kan komme nogen Gjpdning udenom R am m en,. maa dennes Bredde vcere noget mindre end Grubens. N aar den stcerkeste Varme i Gjpdningen er forbi, fyldes Rammen indtil nogle faa Tommer fra Kanten med let og kraftig Havejord; Jordlaget maa vcere omtrent 8 Tommer tykt. S aasnart Jorden er tpr nok, jevnes den, og Fro et saaes og dcekkes ved at stro finsmuldret Jo rd over det med Haanden. Overfladen af Gjpdningen maa vcere gjort noget skraa, saa Rammen kan komme til at helde lidt imod S yd, for at Solvarm en kan gjpre bedre Nytte. Nedenfra faaer Jorden Varme fra Gjpdningen, saa det er letforstaaeligt, at Frpet spirer hurtigere, og at Planterne vokse hurtigere, end naar man stal saae paa Friland, inden der er nogen rigtig Varme i Jorden, og man kan naturligvis ogsaa saae noget tidligere, end man kan saae ligefrem i Haven. P a a et saadant Bed kan man tiltrcekke tidlige Kaalplanter, P orre og flere andre P lanter til Køkkenhaven samt forskjellige Blomsterplanter. Plantning. Som ovenfor omtalt, blive forskjellige F rasorter sprst udsaaet i P la n te b e d e eller paa et V a rm e b e d, hvorfra Planterne saa siden udplantes, naar de har den fornpdne Stprrelse, hvilket er Tilfcelde, naar de har 6 8 Blade foruden Frpbladene. For at faae gode, kraftige P lanter er det nødvendigt, at der ikke er saaet for tykt, og gode P lanter maa man have, hvis man vil vente at avle gode Haveurter. Ved Udplantningen maa der gives Planterne tilstrcekkeligt Vokserum, thi ellers kunne Planterne ikke udvikle sig rigtig godt. Det er heldigst, naar man kan plante under eller umiddelbart efter en god Regn, thi da er baade Jorden og Luften fugtig, og Planterne

48 ville derfor lide mindre ved Omflytningen. Kan man ikke vente efter Regn, planter man henimod Aften. Planterne optages med Forsigtighed, for at de kunne beholde saamange af de fine Rodder som muligt. Skulle Planterne transporteres ret langt, bor de holdes tildcekkede, og det vil vcere gavnligt at udrore nogen ikke altfor let Jord i Vand til en tyk, vellingagtig Masse og dyppe Planternes Rodder deri, hvorved Udtorring end mere forhindres. Kaalplanter og andre P lanter med lignende Rodder udplantes med en P lantepind; men saadanne Planter, som har en storre Rodmasse, som Tilfceldet er med fleraarige P lanter, der deles, plantes med Haanden eller med en Planteske, eller ogsaa graver man Huller til Planterne med en Spade. Hvad enten man planter paa den ene eller den anden Maade, maa det paases, at Jorden trykkes tilstrækkelig fast om Plantens Rod; ogsaa maa det iagttages, at Planteroden ikke kommer til at ligge dobbelt i Plantehullet..Planterne maa ikke scettes dybere, end at Hjertebladene ere over Jorden. M an planter i Forbund, hvad der vil sige, at de enkelte Planter scettes ligeudfor det S ted, der er midt imellem to P lanter i ncermest foregaaende Rcekke thi paa den Maade kunne Planterne lettest optage hele Pladsen. Efter Plantningen vandes Planterne, hvorved iagttages, at Hjertebladene ikke overskylles med Jo rd ; og er Vejret tort, og Jorden ikke nogenlunde fugtig, vil det vcrre gavnligt, i mange Tilfcelde endogsaa nodvendigt, at gjentage Vandingen efter et P a r Dages Forlob. Renholdelse. For at faae et godt Udbytte af Kjokkenhaven er det ikke nok, at man bearbejder Jorden godt, gjoder tilstrcekkeligt, samt saaer og planter paa en hensigtsmcessig Maade og i rette T id ; det er ogsaa nodvendigt, at de fremvoksede P lanter p a s s e s godt, og Pasningen vil da vcesentlig bestaa i at holde godt ren imellem Planterne. Ukrudet kan fjernes paa flere M aader, dels ved L u g n in g og delsved at bruge Hakke og S k u ffe je rn. D et gjcelder om at begynde i rette T id; venter man forlcenge, inden man begynder, vokser Ukrudet let over Planterne, hvorved disse scettes meget tilbage i Vceksten. Ogsaa spilder man

49 Tid ved at begynde for sent, fordi Arbejdet da kun kan gaa langsomt fra Haanden. S om tidligere anfort, lettes Renholdelsen ved at saae i Rader; Lugningen kan da indskrænkes betydeligt, fordi man meget vel kan bruge en lille Hakke til at rense med imellem Raderne. U d ty n d in g, forsaavidt en saadan skal foretages, maa ske i rette Tid, det vil sige, naar Planterne har 3 4 Blade foruden Frobladene; undertiden vil man kunne tynde ud samtidig med, at nran luger forste Gang, men det kan ogsaa ske, at man maa luge en Gang forst, for at Ukrudet ikke skal faae formegen M agt. Hvor der er storre P lads imellem Planterne, som f. Eks. imellem Kaal, der er Lugning slet ikke nodvendig, da man gjerne kan rense alene med Hakken; men vil man bruge Skuffejern istedetfor Hakken, bliver det nodvendigt at luge allerncermest ved Planterne. Jeg vil gjore opmcerksom paa, at det meget befordrer Planternes Vcekst, at Jorden holdes los i Overfladen, og derfor vil det vcere rigtigt at bruge Hakken en Gang imellem, selv om det ikke er nodvendigt at bruge den for Ukrudets Skyld. Det bor vcere en Regel, at man aldrig lader Ukrud blive staaende nogetsteds i Haven saalcenge, at det faaer Lov til at kaste Fro, thi denne Forsommelighed straffes med, at man siden faaer en Mcengde Froukrud at trcekkes med, som man ellers kunde vcere fri for. Det er tidligere under Afsnittet om Gjodning omtalt, hvad der bor gjores med Ukrudet fra Haven, for at man kan have dog i alt Fald nogen Nytte af det. N aar man holder sin Kjokkenhave godt ren, sker det altsaa for at de P lanter, man dyrker i den, kunne trives godt, og for at man senere kan have mindre Ukrud at bekjcempe, end hvis man lader det skorte paa tilborlig Renholdelse; men man har endnu en Grund til ikke at taale ret meget Ukrud i sin Kjokkenhave, nemlig den, at det ser bedst ud, at der holdes ordentlig ren. Kiokkenhaven har man jo ganske vist ikke, fordi den skal vcere til P y n t; men der er dog nok In g en, som vil negte, at ogsaa den ncevnte D el af Haven, naar den i Et og Alt er velpasset, bidrager sin Del til, at den hele Have er til Pryd for den Gaard eller det Hus, som den horer til. M an ser ikke saa sjeldent, at Folk vande Urtebedene, naar Jorden bliver temmelig tor. Derom vil jeg sige, at det kan vcere godt

50 nok at vande, naar man kan og vil vande tilgavns; hellere vande sjeldent, men vande godt igjennem, end hver Dag at ftcenke lidt Vand paa Bedene, saa Jorden lige netop bliver blodt i Overfladen, thi naar Vandingen rigtig skal gjore nogen Gavn, maa der gives saameget Vand, at det kan trcenge ned til Redderne. Det er bedst at vande om Aftenen. Dyrkning af Kjskkenhaveplanter. D et er allerede ncevnt i det Foregaaende, at ikke alle de P lan ter, som vi dyrke i Køkkenhaven, gjore lige store Fordringer med Hensyn til Jordens Krast; nogle as disse P lanter bor dyrkes i Jord, der nylig er forsynet med Gjodning, andre taale ikke engang ret vel at dyrkes i nygjodet Jord, fordi de da gjerne angribes af Larver eller paa anden Maade tage Skade, og atter andre kunne meget vel dyrkes i Jord, der er gjsdet for to Aar siden; endelig maa, som ogsaa allerede tidligere er bemcerket, nogle as Kjokkenhaveplanterne blive staaende paa samme Sted i flere Aar. En saadan Inddeling, som her er antydet, vil blive fulgt nedenfor, hvor Dyrkning af de vigtigste Kjokkenhaveplanter ncermere skal omtales. H>tanter, sow dyrkes i nygjodet Jord. H v id k aal. Froet af Hvidkaal saaes saa tidlig om Foraaret, som muligt, og det bor saaes i ren, kraftig og muldrig Jord, og paa et Sted, som ligger lunt; thi ellers vil det, hvis Vejrliget ikke er desmere gunstigt, blive vel sent, inden Planterne kunne plantes ud. Det kan voere rigtigt at beskytte de opkomne P lan ter mod stcerk Nattefrost ved at doekke dem med Halmm aatter, G ranris, eller lignende. Hvidkaalen lykkes bedst i en god, kraftig, lermuldet Jord. M en nogenlunde frit beliggende skal Voksestedet gjerne vcere, ellers giver Kaalen ikke faste Hoveder. Skal Jorden, hvori der stal plantes Hvidkaal, gjodes om Foraaret, maa der helst bruges gammel, velsorraadnet Gjodning. Ud

51 plantningen fler i Slutningen af M aj eller fprst i Ju n i. En passende Afstand, imellem Planterne vil vcere 1 Alen paa hver Led. D et fler ikke saa sjeldent, navnlig naar Jorden er lavtliggende, at en Larve, den g ra a K n o p o rm, gnaver en D el af Planterne over i Rodhalsen snart efter, at de ere plantede. P lanter, der saaledes pdelcegges, maa optages; men forinden man soetter nye P lanter istedet, maa man kradse Jorden op med Plantepinden for at finde og droebe Larven. I Sommerens Lpb holder man Kaalen ren ved at hakke imellem den og hyppe den et P a r Gange. Sidst i Oktober eller forst i November, eftersom Vejret er til, tages Hvidkaalen op; ret megen Frost maa den i hvert Fald ikke faae. Kan Kaalen ikke tages op, naar den er fuldkommen tor, maa man dog sorge for, at den bliver godt tor, inden den hengjemmes. Hvorledes Hvidkaal saavelfom andre Ting fra Kjokkenhaven skulle opbevares, skal omtales senere. S om gode S o rter af Hvidkaal kan anbefales B r u n s v ig e r - og A m ag er H v id k a a l, hvoraf den sidste holder sig bedst om Vinteren. Rodkaal. som Hvidkaal. Saaes, plantes og passes paa samme Maade Spids ka al. Dette Navn har denne S lag s Kaal faaet, fordi Hovedet har en stcrrk tilspidset Form ; men den kaldes ogsaa S o m m e r - H v id k a a l i Modscetning til den egentlige Hvidkaal, som man da kalder V in te r-h v id k a a l. Spidskaal kan voere tjenlig til Brug hen paa Sommeren, naar den udplantes tidlig, omtrent midt i M aj; men for at kunne plante saa tidlig, maa man enten kjobe P lanter eller saae Froet paa et Varmebed. M an maa desuden vcelge en tidlig S o rt; thi af Spidskaal gives baade tid lig e og s ild ig e Sorter. Spidskaal behandles som Hvidkaal; dog er det ikke nodvendigt, at der er mere end 3 Kvarter imellem Planterne. T il tidlig Brug kan anbefales M a j- S p id s k a a l, der ogsaa ret vel kan haves til Esteraarsbrug, naar den plantes noget sent, omtrent midt i

52 J u n i; en sildigere S o rt er V in n in g s tc e d te r S p id s k a a l, der kan haves til B rug om Efteraaret og forsi paa Vinteren. Sasojstaal. Ogsaa denne S lag s Hovedkaal kan haves saavel til Sommer-som til Vinterbrug, da der er baade tid lig e og sild ig e Sorter. Safojkaal behandles som Spidskaal; men den dyrkes ikke saa almindelig som denne. L av U lm e r - S a - fo jk a a l er en tidlig og E r f u r t e r - S a f o j k a a l en sildig S o rt. Blomkaal. Denne S la g s Kaal er ikke saa lidt forskjellig fra de ovenfor omtalte Kaal. Af disse bruges Hovederne, der bestaa af Bladene samt en D el af Stokken; men det brugelige l Produkt af Blomkaalen kan ncermest siges at vcere Blomster- A knopperne tilligemed de Stilke, hvorpaa disse Knopper sidde; s spr Blomsterknopperne blive til egentlige Blomster, danne de en fast, hvid Masse, der kaldes et Blomkaalshoved"; men skjondt man kalder den brugelige Del af Blomkaalen saaledes, saa regnes ^ Blomkaalen dog ikke til den Klasse af Kaal, som vi kalde ' H o v e d k a a l men derimod til B lo m s te rk a a l (hvortil foruden Blomkaal horer en anden S la g s Kaal, som kaldes Broccoli eller Aspargeskaal). Blomkaal forlanger en god, muldrig og kraftig Jord, der tilmed maa ligge godt for Solen og ved Loe ^ vcere beskyttet mod kolde Vinde, samt voere godt gjennemarbejdet. A Hvem der dyrker Blomkaal, vil gjerne have dem til Brug saa tidlig paa Sommeren som muligt, og derfor er det bedst til ^ den forste Plantning at kjobe nogle Planter hos en Gartner, K der tiltrcekker dem paa et Varmebed med Vinduer over. M an U kan plante forste Gang, saasnart stcerk Nattefrost ikke mere er H at befrygte, som forst eller midt i M aj. Afstanden kan voere 1 Alen imellem Rcrkkerne og 3 Kvarter imellem Planterne i Roekkerne. Blomkaal maa passes godt med Hakning og Hypning, og saafremt Vejret er tort, naar den stal soette Hoveder, bor man give rigeligt Vand, medmindre Jorden er lavtliggende og fugtig. N aar Blomkaalshovederne ere halvt udviklede, brcekker man et P a r Blade paa hver P lante og bojer dem ind over

53 Hovedet, der bliver mere hvid og mere velsmagende, naar Lyset ikke suldtud kan paavirke det. Blomkaal bruges til Stuvning, og den er baade meget velsmagende og meget ncerende; men den er ikke noget billigt Fødemiddel, da Udbyttet af brugeligt P ro dukt er forholdsvis ringe, og Tillavningen noget kostbar. Af Blomkaal haves baade tid lig e og s ild ig e S o rter; den bedste tidlige S o rt er H a a g e s E rfu rte r-d v c e rg -B lo m k a a l. - Gronkaal. M an kan gjerne saae Gronkaalen noget senere end Hvidkaalen, da den ikke behover at udplantes saa tidlig, og Planterne bruge ogsaa en forholdsvis kortere Tid for at blive tjenlige til Udplantning; man kan saae midt i April og man kan plante indtil i Slutningen af Ju n i. Gronkaal taaler godt nygjodet J o rd ; men den kan ogsaa ret vel dyrkes i Jord,, der er gjodet for eet eller to Aar siden, naar da Jorden er nogenlunde kraftig. N aar Gronkaal skal bruges i Husholdningen, kan den plantes med 3 Kvarters Afstand baade imellem Rockkerne og imellem Planterne; men er Haven saa stor, at der skal dyrkes en Del Gronkaal til Foderbrug, hvad der jo undertiden er Tilfcelde, og der haves en dertil passende S o rt, da vil det voere rigtigst at gjore en Alen imellem Rockkerne og 3 Kvarter imellem Planterne i Rockkerne. Om Sommeren behandles G ronkaalen paa samme Maade som Hvidkaalen. H ar man et Stykke Jo rd, som er noget overskygget, saa andre P lanter ikke godt kunne trives der, da kan man gjerne anvende det til Dyrkning af Gronkaal, som dog nok kunne trives nogenlunde godt paa et saadant Sted. Om Efteraaret kan man tage Gronkaalen op og plante den tcet sammen paa et eller andet Sted i H aven; men helst hvor der er Lce og nogen Skygge, fordi Frosten da mindre let gjor Kaalen Skade om Vinteren. Af Gronkaal har man hoje, m id d elh o je og lav e Sorter. T il Husholdningsbrug bor man dyrke en S o rt, som har stcerkt krusede Blade, det har saa mindre at sige, om den er hoj eller lav. Suilkaal. Denne Kaal er en soeregen Slags Bladkaal;

54 den adskiller sig fra Gronkaal vcesentlig derved, at alle Bladene udspringe teet ved yarden, saa den ingen egentlig Stok eller Stcengel har. Den kan saaes om Foraaret, saasnart Jorden er tor, og Bladene ville da kunne afskjceres til Brug allerede tidlig paa Forsommeren. M an maa helst saae i Rader med 8 10 Tommers Mellemrum. Porre. Dersom man soetter P ris paa at have rigtig gode P orrer til Brug i Kjokkenet, saa maa man kjobe det fornodne Antal P lan ter hos en G artner, der har Lejlighed til at udsaae Froet tidlig om Foraaret under G las; men man kan dog ogsaa faae ret gode Porrer, selv om Arpet saaes paa en aaben Bomk eller endog paa et lunt Sted i Haven. Udplantning maa helst sinde Sted i den sidste Halvdel af M aj eller fprst i Jn n i, men kan dog ogsaa ske noget senere. D er plantes 4 5 Rcekker paa et 2 Alen bredt Bed med 6 8 Tommers Afstand imellem Planterne i Rcekkerne. Forend Plantningen skjoerer man lidt af Roden og Toppen. M an kan ogsaa saae Porre paa Blivestedet, og man saaer da, saasnart Jorden er tjenlig om Foraaret; men paa den Maade faaer man ikke P o r rerne saa store, som naar de udplantes og ipvrigt behandles godt. D et folger af sig selv, at man saaer tyndere, naar man saaer paa Blivestedet, end naar man saaer til Udplantning. P orren ynder en noget fugtig Jord. Pasningen om Sommeren bestaaer i at holde Ukrudet borte og holde Jorden los ved flittig Brug af Hakken. M an dyrker S o m m e r p o r re og V in te r p o r r e ; den forske bliver ftorre, men taaler ikke at staa ude om Vinteren saaledes som den sidste, og derfor maa den, som kun har en mindre Have og ikke vil dyrke mere end een S lag s, helst dyrke Vinterporre. M an optager en D el af sine P orrer for Vinteren for at kunne have dem til B rug, naar Jorden er stivfrossen. Knoldselleri. Denne Kjokkenurt dyrkes dels for Rodens (Knoldens) ag dels for Toppens Skyld. Vil man opnaa at faae gode Knolde, maa Udplantningen ske sidst i Maj eller forst

55 i J u n i; og for at Planterne kunne osere tjenlige til den Tid, maa Froet saaes paa et Varmebed med Vinduer over, og hvem der ikke har et saadant til sin Raadighed, maa kjobe P lan ter hos en Gartner. Selleri fordrer en god, muldrig og velgjodet Jord. M an planter i Roekker med 3 Kvarters Mellemrum, og med samme, eller dog i alt Fald lidt mindre Afstand imellem Planterne i Rcrkkerne. Forinden Plantningen fljcerer man lidt af Planternes Rod og Top. Pasningen bestaaer i at holde godt ren imellem Planterne. Sellerien lader man staa ude indtil forst i November, saafremt man ikke for Frostens Skyld maa tage den op for. Ved Optagelsen afpudser man en D el af Smaarodderne samt de yderste Blade. E ls h o ltz 's - og s to r L e ip z ig e r-k n o ld s e lle ri ere gode Sorter. S n i t s e l l e r i e n dyrkes alene for Toppens Skyld; den saaes paa Voxestedet tidlig om Foraaret (i April). Agurker. Vil man vente at have Held med Dyrkning af Agurker, saa maa Voksestedet ligge lunt. S aaning maa ikke foretages for i den sidste Halvdel af M aj. P a a Midten af et 2 Alen bredt Bed gjor man en Rille, 1 Tomme dyb, og d e ri. lcegger man Kjcernerne med 1 Tommes Mellemrum og dcekker dem med omtrent en halv Tomme Jord. De opkomne P lan ter M yndes senere saaledes, at Afstanden imellem Planterne bliver 4 5 Tommer. M an kan ogsaa udsaae Kjcernerne paa et Varmebed, i Potter eller Kasser og siden udplante Planterne, om muligt nred Klump; Planterne m aa i de forste Dage have nogen Skygge imod Solen. Agurker krceve en god, muldet og ncerende Jord. M an kan gjore mere sikker Regning paa et godt Udbytte, naar man vil udgrave en Rende i M idten af det til Agurker bestemte B ed; Renden gjores 3 Kvarter dyb og ligesaa bred, og den fyldes med ikke hel udgjceret Heftegjodning indtil et Kvarter fra den overste Kant, og fyldes saa iovrigt med den opkastede Jord. N aar Bedet er jevnet, laver man en Rille til at saae Froet i. Den fortsatte Gjcering af Gjodningen giver Varme til den overliggende Jord, og naar senere hen paa Sommeren Gjodningeu har afgjceret, giver den rigelig Noering

56 til Planterne. Undertiden mislykkes Agurker dog aldeles, hvormegen Umage man end gjor sig, nemlig naar Sommeren er vaad og kold. Fugtighed ynder Agurken dog nok, naar der blot er Varme med; og derfor maa man ikke forsomme at vande Agurkebedet i tort, varmt Vejr. Frugten af Agurker bruges paa forfkjellig Udviklingstrin; til saakaldt Agurkesalat bruges unge ikke engang halvt udvoksede Frugter, til Asier bruges udvoksede men dog endnu umodne Frugter, og endelig blive de Frugter, som paa den Tid, da Nattefrosten odelcegger Planterne, ere for smaa til Asier, syltede hele. Lang g ro n S la n g e a g u rk er en god Sort. Groeskar. Ogsaa denne Plante, der i alle Dele ligner Agurken meget i Udseende, men er grovere, dyrkes paa et saavidt muligt varmt beliggende Sted. Udscrden sker paa samme Tid, som er ncrvnt for Agurker. Grceskar er en meget stcerktvoksende Plante, og derfor maa den have god Plads at udbrede sig paa, og Jorden maa vcere kraftig for at kunne afgive tilstrækkelig Ncering. Grceskar kan udplantes ligesom Agurker. Frugterne bruges til Asier. Til Husholdningsbrug kan dyrkes K jokken-g rceskar og M andel-g rceskar. Salat. Er en eenaarig Plante, der baade kan saaes paa Voksestedet og udplantes. Har man en halvvarm Bcenk, kan man saae lidt Fro derpaa sidst i M arts eller forst i April og siden udplante Planterne med omtrent 8 Tommers Mellemrum; men ellers saaer man paa Friland, naar Jorden er tjenlig, enten paa Voksestedet eller til Udplantning; i forste Tilfcelde saaes tyndt, og endda bor man helst udtynde Planterne, saa de komme til at staa enkeltvis og med nogle Tommers Afstand imellem dem. Vil man vcere forsynet med S alat i lcengere Tid, maa man saae mere end een Gang, da Planterne snart gaa i Fro, naar de forst ere udvoksede. Af S alat er der flere S lag s; her er ment den saakaldte H ovedsalat, der danner faste Hoveder, naar Planterne har Plads nok. G u l P r a l, sto r asiatisk o. fl. ere.gode Sorter.

57 Spinat. S aaes paa Voksestedet. M an saaer tidlig om Foraaret og derefter tre eller fire Gange til med omtrent 14 Dages Mellemrum, fordi Planterne snart gaa i Fro, naar de forst ere saa store, at de ere tjenlige til Brug. Bladene koges og stuves og spises til Kjodretter. S p in at forlanger en god, muldrig og nærende Jord, der tilmed helst maa vcere noget fugtig. D er gives S p in at dels med ru n d e og dels med sp id se B lade; s to r r u n d b la d e t S p i n a t er at foretrække. Kjorvel. D eraf kan man saae lidt Fro tidlig om F oraaret, og een eller flere Gange siden med omtrent 14 Dages Mellemrum, hvis man vil vcere forsynet i lcengere Tid. For at have Kjorvel tidlig om Foraaret kan man saae forst i S ep tember. Kjorvel maa helst saaes paa et S ted, der har nogen Skygge mod Middagssolen. M an kan baade radsaae og bredsaae; saaer man i Rader, maa Afstanden imellem disse vcere omtrent 6 Tommer. Bladene af Kjorvel bruges sammen med Gronkaal og andet Gront til Sobekaal; men de bruges, ogsaa til at komme paa Suppe. D er haves a lm in d e lig og k r u s b la d e t K jo rv e l. Timian. Denne lille fleraarige Krydderplante har P lads ncesten i enhver Have. Froet saaes i M aj. D a det er meget fint, nedbringes det kun meget lidt i Jorden. Skjondt Tim ian, som anfort, er fleraarig, maa man dog helst saae en S m ule Fro hvert Aar, da unge P lan ter ere finere og mere bladrige end celdre. Tim ian kan staa ude hele Aaret; men den kan ogsaa skjceres af om Efteraaret, torres og gjemmes til senere Brug. Merian. I nogle Egne er M erian ligesaa almindelig brugt som Tim ian, i andre bruges den ncesten flet ikke. M erian er eenaarig, og da den er noget kjcelen saaes den sent, nemlig midt i M aj. Om Efteraaret afskjcrres Planterne og torres.

58 planter, som dyrkes i den Jord, der er gjodet Anret iforvezen. Rvdlvg. Froet af Rodlog saaes saa tidlig om Foraaret som m uligt; det maa ikke gjerne dcekkes med mere end omtrent en halv Tomme Jord. Rodlig kan baade radsaaes og bredsaaes; men hvilken Maade man end bruger, maa det dog vcere saaledes, at der gives Logene P lad s nok til at opnaae en fuldkommen Udvikling. D er kan voere 6 Rader paa et 2 Alen bredt Bed; Planterne maa ikke staa ganske toet sammen i Raderne, og nogen Udtynding maa derfor foretages, saafremt det er nødvendigt. Rodlog trives godt i muldet og lermuldet Jo rd ; men kraftig maa Jorden voere. N aar Toppen er vissen toet ved Logene, tages disse op; men de blive ikke tjenlige til Optagning paa samme Tid, og derfor maa man efterse dem flere Gange, og hver Gang optage de Log, som ere tjenlige. De optagne Log spredes ud for at torres i Solen, og efterat man siden ved Lejlighed har afpudset den visne Top og Rod samt den yderste, lose Hud, gjemmes Logene paa et tort, men ikke altfor varm t Sted. Overgjemte smaa Rodlog kunne plantes ud om Foraaret og saa i Lobet af Sommeren blive til store Log- Af Rodlog haves baade rode, g u le, og hvide; mest almindelig saaes m o rk ero d h o lla n d sk, der er en god S o rt. Skarlotter. Formeres ikke ved Fro, saaledes som Rodloget, men man loegger overgjemte Log. Logene lcegges tidlig om Foraaret, 5 6 Rcrkker paa et 2 Alen bredt Bed, og 6 8 Tommer imellem Logene i Rcekkerne. Logene maa ikke scettes dybere i Jorden, end at Spidsen af hvert Log kan ses i Jo rd fladen. T il Loegning bruger man helst middelstore Log; smaa Log kunne nok bruges, men de give et mindre Udbytte. Skarlotteloget ynder en let, sandmuldet Jord. Naar Toppen visner optages Logene, og efterat voere torrede gjemmes de paa et tort Sted. M an har saakaldte danske og ru ssisk e Skarlotter; de sidste ere de storste, men de forste ere mest holdbare.

59 Hvidlog. Hvad m an kalder et L ig, er en hel S am ling af S m aalig. M oderliget stilles ad, og man planter Sm aaligene enkeltvis. J iv rig t behandles Hvidliget paa samme M aade som Skarlotter. Hvidlig bruges undertiden i Husholdningen, men det dyrkes dog mest paa Grund af dets medicinske Egenskaber. Pibelog og Purlog. Disse to S lag s Lig ncevnes her for ikke at stille dem fra de andre nysomtalte L igarter. Begge ere fleraarige, haardfire P lanter, der staa ude om Vinteren. D e kunne formeres ved Deling, men af P ibelig udsaaes dog ofte F ri. P u rlig egner sig godt til Indfatning. Ingen af disse to Ligarter danner egentlige L ig, men det er Toppen, der bruges. Gulerodder. For at have G uleridder til Brug saa tidlig paa Sommeren som muligt, saaer man lidt F r i, saasnart J o r den er t i r om Foraaret. T il Vinterbrug saaer man derimod ikke f ir i den firste Halvdel af M aj, thi de tidlig saaede Guleridder standse let i Vceksten hen paa Sommeren og blive hverken saa store eller saa velsmagende som de senere saaede. M en selv om man kun saaer een G ang, maa man dog til Brug om Sommeren trcekke G uleridder af et enkelt bestemt Bed, eller af et bestemt Stykke af et B ed ; thi trcekker man over det Hele, er man udsat for, at der gaaer O rm i Guleridderne. For bedre at kunne udsaae G ulerodsfriet jevnt, tirre r man det i Solen og gnider det derefter godt med Hcenderne, hvorved alt det Laadne gaaer af F riet, saa det ikke hcenger sammen. D et er bedst at radsaae; man kan have 4 5 Rader paa et Bed, der er 2 Alen bredt. S aasn art Planterne har 3 4 Blade foruden Fribladene, maa Udtynding foretages, saaledes at der bliver omtrent 4 Tommer imellem de enkelte P lan ter i Raderne. Nogle synes, at det er en Skam at rykke alle de dejlige P lanter op; men saadan Ncensomhed straffer sig derved, at der faaes et langt mindre Udbytte. Guleridder er ikke vanskelige at tilfredsstille med Hensyn til Jordbunden, dog er stiv Lerjord ikke heldig for dem; men ren og velgjennemarbejdet maa Jorden vcere. N aar om Efteraaret Toppen mister sin grinne Farve og bliver

60 gulrod, tages Gulerødderne op, og Toppen afskjceres eller afbrcekkes. Af Gulerødder ere nogle lange og spidse, andre korte, tykke og buttede i Enden; de sidste, de saakaldte K ar o tt er, ere at foretrcekke til Husholdningsbrug. Persille. Heraf dyrkes een S lag s, R o d p e rs ille n nemlig, saavel for Rodens som for Toppens Skyld, og en anden S lag s, K ru s p e r s ille n, alene for at have Toppen af den. Rodpersillen saaes i April og behandles om Sommeren ganske som Gulerodder; dog behover Afstanden imellem Planterne ikke at vcere slet saa stor, som er angivet for Gulerodder. Ved O p tagningen lader man den beholde en D el af Toppen. Den kan staa ude om Vinteren; dog vil den raadne, hvis Jorden er temmelig fugtig. For at have ny Kruspersille saa tidlig paa Sommeren som muligt, saaes Froet, saasnart Jorden er tjenlig om Foraaret. Rodbeder. S aaes paa samme Tid som Gulerodder til Vinterbrug, men kun 4 Rader paa et 2 Alen bredt Bed. Naar de opkomne Planter, har 4 5 Blade, udtyndes de til omtrent 8 Tommers Afstand. M an beholder de Planter, der har de mest morkerode Blade, fordi disse P lanter give de mest morke Rydder, og dem scetter man P ris paa fremfor de mere lyse. Skulde Froet ikke komme op overalt, kan man fylde de tomme Pladser ud ved at plante nogle af de overflødige Planter. Rodbeder optages, naar det begynder at fryse, og Toppen afskjceres paa Hjertebladene n er. _ Pastinakker. B or, ligesom de andre Rodurter, saaes i Rader; man kan have 5 Rader paa et 2 Alen bredt Bed. Om Sommeren behandles Pastinakker ligesom Gulerodder. Jorden maa hellere vere noget sver end altfor let. Optagningen sker, naar Toppen visner. Toppen skjceres af. M an kan dog gjerne lade en D el af Pastinakkerne staa ude om Vinteren, da Frosten ikke skader dem. Af Pastinakker er der ru n d e og la n g e ; de sidste bruges mest.

61 » Kaalrabi. Heraf dyrkes to forskjellige S lag s, nemlig O v e r jo r d s - K a a lr a b i (ogsaa kaldet K n u d e k a a l) og U n d e r- jo r d s - K a a lr a b i. Den forste S la g s dyrkes meget sjeldent i Bonderhaver, medens Underjords-Kaalrabi er meget almindelig brugt i visse Egne. ' V il man dyrke Overjords-Kaalrabi og have den til B rug saa tidlig paa Aaret som muligt, saaer man lidt Fro forst om Foraaret, og udplanter Planterne, naar de ere tjenlige dertil. Afstanden imellem Planterne kan vcere Tommer. T il Vinterbrug saaer man ikke for hen i M aj. Underjords-Kaalrabi saaes sidst i April, og Udplantning sker, naar Planterne ere passende store. Forend Plantningen affljceres noget af Bladene; ogsaa Roden studses lidt. Afstanden maa vcere 3 Kvarter. Af Overjords-Kaalrabi kan til Husholdningsbrug anbefales hvid W ie n e r G la s - K a a lr a b i; af Underjords-Kaalrabi maa man vcelge en S o rt med f in t, g u lt Kjod. Kaalrabi optages sidst i Oktober eller forst i November, men da i hvert Fald for Frosten gjor den nogen Skade. Roer. Af Haveroer dyrkes mest almindelig de to S la g s : M a j r o e r og B o t f e l d s k e R o e r (kaldes ogsaa Bortfelder Roer). M a j ro e r kan saaes tidlig, 4 Rader paa et 2 Alen bredt Bed, og Planterne udtyndes til omtrent 6 Tommers Afstand. Vil man have unge M ajroer i lcmgere Tid, saaer man en Gang eller to til med omtrent 3 Ugers Mellemrum. B o t f e l d s k e R o e r, der dyrkes til Vinterbrug, saaes hen i Ju n i, og udtyndes til den Afstand, som er angivet for M ajroer. Roer optages i Oktober. Radiser. Kan saaes fra tidlig om Foraaret indtil Host. M an saaer lidt Fro hver 14. D ag, hvis man stadig vil have brugelige Radiser, thi kun unge Radiser ere gode. Af Radiser er der flere S orter, der ere forskjellige fra hverandre saavel med Hensyn til Form som Farve; der gives r u n d e, h a l v l a n g e og la n g e ; Farvener ro d, hvid eller v io le t. R u n d e h v id e og ro d e M a a n e d s r a d is e r ere tidlige S orter. Radiser behover man ikke altid at saae paa et for dem alene bestemt B ed ; m an kan s. Eks. saae lidt Fro imellem Kaalplanter, paa Kanten af

62 Agurkebede osv., thi de behove ikke den Plads, der indrommes dem, saa synderlig lcenge. M anter, som dyrkes i den Jord- der er gzsdet for 2 Aar siden. Kartofter. Man burde vel egentlig henregne Kartoflen til de Planter, som skulle dyrkes i Jord, der er gjodet Aaret iforvejen; men den kan dog saameget vel dyrkes i Køkkenhavens tredie Afdeling, da der muligvis ellers bliver for lidt til denne Afdeling. Det er mest for at have Kartofler til tidlig Brug, at man dyrker deur i Haven, og derfor maa man til saadan Dyrkning have en tidlig Sort. Saasnart Jorden om Foraaret er tor nok til at bearbejdes, lcegger man Kartofler; man lcegger dem i Rader med 1 Alens Mellemrum, og i Raderne maa Kartoflerne have en halv Alens Afstand. Naar Kartoflerne ere komne op, maa man ikke forsomme at holde dem godt rene, og man hypper dem en Gang eller to. Man kan have nye Kartofler noget tidligere til Brug, end de kunne haves ved ovennævnte Fremgangsmaade, naar man tidlig om Foraaret lcegger dem lagvis i Jord i en Kasse, der henstilles paa et varmt Sted, f. Eks. i en Kreaturstald, indtil Kartoflerne har skudt omtrent 1 Tomme lange Spirer; Kartoflerne tages da forsigtig op af Kassen, og lcegges paa det for dem bestemte Sted. Lcegningen maa ligeledes ske med Forsigtighed, for at Spirerne ikke skulle brcekkes. Kartofler lykkes bedst i en let, muldet Jord, og naar man vil have dem tidlig til Brug, har det ikke saa lidt at betyde, at de kunne lcegges paa et lunt Sted. I den forste Tid, man bruger af de nye Kartofler, er det mest sparsommeligt ikke at grave dem op, men skrabe en Del af Jo r den tilside og borttage de storste Knolde; derefter skrabes Jorden til Planterne igjen, og siden kan man faae endnu en ret god Afgrode. Er Jorden tor, vil det dog vcere meget nyttigt at vande rigeligt en Gang. Af Kartoffelsorter er der ncesten et uendelig stort Antal; alene af tidlige Sorter er der ikke saa faa.

63 Naar man i mindre Haver har een god tidlig S ort, saa er det lo egentlig nok. T id lig askebladet K a rto ffe l er en celdre, men endnu meget yndet og meget benyttet Sort; i de senere Aar dyrkes am erikansk R o sen k arto ffe l og flere andre amerikanske Sorter temmelig almindelig. M rter. Af Havecerter er der to S lag s, nemlig S u k k e r- certer og S kaloe rie r. Den forste S lag s har ingen Hinde i Bcrlgen, saaledes som den sidste. For at have gronne M rter til Brug i Kjokkenet saa tidlig som muligt, lcegger man en tidlig S o rt af Skalcerter, saasnart Jorden om Foraaret er tjenlig til at bearbejdes. Bedene afscettes 1 Alen brede, og imellem Bedene maa der voere mindst 3 Kvarter brede Gange. D er lcegges to Rader paa hvert Bed, og Raderne faae en Afstand fra hinanden af omtrent 8 Tommer; man kan ogsaa gjore Bedene 1 ^ Alen brede, og lcegge tre Rader paa et Bed. M rter lcegges i Riller, der ere et P a r Tommer dybe, og M r- 1erne lcegges 1 2 Tommer fra hverandre. N aar M rteplanterne ere 3 4 Tommer hoje, hypper man dem lidt og scetter R is til dem; forsi scettes R is imellem Raderne, og derefter udenfor disse, saa der scettes 3 Rader R is til 2 Rader M rter. Risene maa vcere fra 2 indtil 5 eller 6 Fod hoje, eftersom man dyrker lave eller hoje M rtesorter; naar man bruger hoje R is, der ikke har Grene lige til Jorden, scetter man lave R is imellem dem, som M rterne kunne stolte sig til, indtil de naae hojere op. Enkelte S o rter af M rter ere saa lave, at de kunne dyrkes uden R is, og saadanne lave S o rter kan man dyrke paa 2 Alen brede Bede og saa lcrgge 4 5 Rader paa hvert Bed; men naar man kan faae Risene uden altfor stor Bekostning, maa man dog hellere dyrke de hoje S o rter, da disse give et bedre Udbytte. Ved at lcegge M rter flere Gange med omtrent 14 Dages Mellemrum indtil hen i J u n i opnaaer man at kunne have gronne M rter til Brug en stor D el af Sommeren. Af M rtesorter er der mange at vcelge imellem; nogle faa, gode S o rter ere tilstrcekkelige for en mindre Have. Af S u k k e rc e rte r er 46 K r n e e meget lav; sto r, b red S a b e lc e r t er omtrent 5 Fod hoj, middeltidlig. Af S k a lc e rte r vil jeg ncevne: D a n ie l O 'R o u rk e,

64 3 Fod, tidlig; S n a b e lc e r t, 4 Fod, I^9.x to u 8 x r o l i k i e, 4 Fod, og O llu m x io u ok 5 Fod, ere mere sildige Sorter. Bonner (Snittebønner). D eraf har man to S lag s, nemlig S ta n g b ø n n e r og K ry b b o n n e r. De forste ere Slyngplanter, og de behove derfor Stcenger eller R is, at sno sig omkring, medens de sidste ikke blive hojere, end at de kunne holde sig oprette uden S lo tte ; de krybe ikke hen ad Jorden, saaledes som Navnet synes at antyde. M an lcegger ikke Bonner for omtrent midt i M aj, thi Kulde taale de ikke godt. Jorden, hvori man dyrker dem, maa helst vcere noget let. Vil man dyrke S ta n g b o n n e r, nedscetter man 4 5 Alen lange, tynde Stcenger noget ncer i Adersiden af et 1 ^ Alen bredt Bed, men i en skraa Stilling, saaledes at de overste Ender samles over Midten af Bedet og bindes fast til nogle paalangs liggende Stcenger. Afstanden imellem Stcengerne langs hen ad Raderne kan vcere 1 Alen; Stcengerne scettes i Forbundt. M an kan dog ogsaa scette Stcrngerne lige op, og saa bindes de ikke til andre Stcenger foroven. Omkring hver enkelt S tan g laves med Haanden en 2 Tommer dyb Rende, og deri lcegger man 5 6 Bonner, og naar de opkomne P lan ter ere lange nok, bindes de loselig til Stcengerne med lidt Bast. I M angel af Stcenger kan man hjcelpe sig med store W rteris. Bonnerne sno sig fra Hojre til Venstre eller, som man kalder det, imod S olen". K ry bb on n e r lcegges i 4 5 Rader paa et 2 Alen bredt Bed; de lcegges i samme Dybde som Stangbonner. M an kan enten lcegge Bonnerne enkeltvis i 3 4 Tommers Afstand, eller man kan gjore et Kvarter imellem hver to og to Bonner. Snittebonner bruges til S tuvning, og som Navnet antyder, skjceres eller snittes de itu ; de m aa bruges lcenge for Froet er udvokset, saa det er vcesentlig de gronne, kjodfulde Bcrlge, der anvendes. Snittebonner kunne ogsaa haves til Brug om Efteraaret og Vinteren; de maa afplukkes, naar de ere tjenlige til Brug, snittes paa scedvanlig M aade, hvorefter de kunne nedlcegges lagvis med S a lt i en Krukke. I de forste Uger maa der vcrre Vcegt paa de nedsaltede Bonner, for at de kunne trykkes godt sammen; naar

65 Vcegten tages as, tilbindes Krukken og henstilles paa et tort Sted. D et skal dog ncevnes, at der ogsaa gives Havebønner, hvoraf man blot bruger Froet; af een S lag s i moden (P rinsessebonner), af en anden (Valske Bonner) i umoden Tilstand. Af de Bonner, hvis Dyrkning ovenfor er omtalt, ere S v c e rd - S ta n g b o n n e r og S v c e rd -K ry b b o n n e r gode Sorter. Wogke fferaarige KzokkenhavepkanLer. Jordboer. I enhver Have burde der vcere i alt Fald et lille Stykke Jordboer; de sunde og behagelige Frugter ere nok den P lads og Pleje voerd, som Planterne fordre. P lan ter forskaffer man sig ved sidst i August at tage unge, rodfoestede Udlobere og plante dem paa et Bed, saaledes at de faae 5 6 Tommers Mellemrum; her blive disse P lan ter staaende til nceste Foraar, da de sidst i April eller forst i M aj henplantes paa Blivestedet. Jordbcer kunne plantes enten i enkelte Roekker eller i Bede, eller uran kan plante dem i Kanten af en R abat; men hvad enten man planter dem paa den ene eller den anden M aade, maa Afstanden imellem de enkelte P lan ter vcrre mindst 12 Tommer. Det vil vcere rigtigst ikke at lade de nyplantede Jordbcer boere Frugt i det sorste Aar, hvilket forhindres ved at afknibe Blomsterne. I den forste Som m er m aa Rankerne afskjceres efterhaanden, som de fremkomme; men siden fjerner man forst Rankerne, naar Frugttiden er forbi. Denne Udrankning maa ikke sorsommes, thi ellers groer det Hele sammen til en toet Masse af P lanter, og saa er man sikker paa at faae lidt Frugt. Den Jord, hvori der skal plantes Jordbcer, m aa voere velgjodet, man maa derfor hvert Efteraar gjode imellem Planterne med velforraadnet Gjodning og nedgrave Gjodningen med Forsigtighed. I den Tid Jordbcerplanterne blomstre og boere Frugt, kroeve de megen Fugtighed, og man bor derfor ikke forsomme at vande rigelig, hvis Vejret er tort. Vil man om Foraaret loegge Langhalm imellem Jordboerraderne, da undgaaer man, at Frugterne i Regnvejr tilstoenkes med Jord, og Planterne komme desuden ikke saa let til at lide M angel paa Fugtighed. Eller ogsaa kan man om Efteraaret grave eller

66 hakke imellem Planterne, derefter paafore halmet Hestegødning, som man lader ligge ovenpaa Jorden; Gjsdningen udvadfles i Lobet af Vinteren, saa det mest er Halm, der bliver tilbage, og denne gjor saa samme Nytte, som ovenfor er sagt om Langhalmen. Ved god P asning kan man have et godt Udbytte af Jordbcrrstykket i 3 4 Aar. N aar man vil plante paany, bor man dertil vcelge et Stykke Jord, hvor der ikke har voeret Jo rd boer i endel Aar. Af Jordboer gives mange S o rte r; her stal noevnes nogle faa gode S o rter, thi mange forfljellige S orter har man jo ikke Brug for til en mindre Have. En gammel, men endnu almindelig y n d ets o rt e r ^ - tl iu s o n s - J o r d b o e r r e t;? i'in e L x e l l e n t s og V ie o m t R s r i e a r t cle ere S o rter med store Frugter. Peberrod. M an ser ofte, at Peberroden maa tage tiltakke med at have P lad s i en eller anden Krog i Haven og blive paa samme S ted i en lang Aarrcekke, og det endog uden at faae den allerringeste Pleje; dette er imidlertid en stor Fejl, medmindre man er aldeles ligegyldig for, hvordan den Peberrod er, som man har til Brug. V il man have god, kraftig Peberrod, maa den ikke blive staaende paa samme Sted i mere end 3 4 Aar, da den ellers bliver troeet. T il P lantning, som maa ske tidlig om Foraaret, bruger man lange, tynde Rodder, hvoraf der gjerne findes nogle ved de tykke Stykker, som man graver op til Husholdningsbrug; har man ikke selv P lanter, kan man kjobe nogle hos en Gartner. Tykkelsen af de Rodstykker, der skulle plantes, maa voere som en almindelig Pibespids, og Lcengden fra 10 indtil 15 Tommer. D er plantes 2 Rader paa et Bed, der er 1 ^ Alen bredt, og selve Plantningen kan udfores saaledes: Med Kanten af en Spade laves Render paatvcers af Bedet, 3 4 Tommer dybe i den Ende, der vender ind i Bedet, men kun 1 Tomme dybe i den Ende, som vender ud imod Kanten; i disse Render lcegges Planterne med den tykke Ende udad og tre Tommer noer Kanten af Bedet, hvorefter Renderne fyldes med Jord, som trykkes godt fast til P lan terne. Disse maa, forinden de lcegges i Rendeme, vcere gnedet godt med en ulden Klud for at fjerne Sm aarodderne; Enderne

67 ,» gnides dog ikke, thi derfra skal Rod og Top komme. D er maa vcere 12 Tommer imellem Planterne i Raderne. Hen i J u li Maaned skraber man Jorden bort fra Planterne og bortskjcerer ' fra Toppen indtil lidt over Halvdelen af Rodens Lcengde alle de Siderodder, der ere voksede ud fra Hovedroden, hvorefter denne nedlcegges igjen og dcekkes med Jo rd, og er Jorden tor,, vil det vcere til Gavn at vande. Under heldige Forhold kan s Peberroden allerede i det forste Efteraar vcere tyk nok til B rug; men oftest vil den dog behove to A ar for at opnaae nogen rigtig Tykkelse. Om Efteraaret kan man opgrave saamegen Peberrod, som man troer at kunne bruge i Lobet af Vinteren og gjemme den i fugtig Jo rd eller S and i en Kjcelder. De til Plantning tjenlige Rodder afskjceres og gjemmes ligesom den ovrige Peberrod, hvis man har B rug for dem. Opgravning af Peberrod maa fle med Forsigtighed, at ikke en D el Rodder flulle blive i Jorden; thi selv meget smaa Rodstykker kunne blive til P lanter, og man har da i saadanne Peberrodsplanter et slemt Ukrud, som meget vanskelig udryddes. Peberrod ynder mest en noget fugtig, muldrig Jord, men trives dog ogsaa ret godt paa leret Bund. N aar Jorden er tilstrcekkelig fugtig, kan det af Hensyn til Optagningen vcere rigtigst at gjore Peberrodsbedet 6 8 Tommer hojere end den omliggende Jord. Kommen. Denne P lante kan man saae paa Voksestedet, eller ogsaa kan man saae den paa et Plantebed og siden udplante den. I forste Tilfcelde foretages Saaningen i M a j; man saaer i Rader, og Afstanden imellem disse maa vcere ^ Tommer. T il Udplantning saaer man sidst i J u li eller forst i August, og man saaer ikke tykkere, end at man kan faae - kraftige P lanter; vil man radsaae, kan man have 6 Rader paa i et 2 Alen bredt Bed. Nceste Aar i M aj foretages Udplant- k ningen. Afstanden imellem Raderne maa vcere som ovenfor angivet, og imellem Planterne i Raderne maa der vcere 6 6 Tommer; Planterne scettes saa dybt, at Hjcertet kommer ned i selve Jordskorpen eller endog en lille Sm ule derunder. Ro- ^ den og Toppen studses lidt forinden Plantningen. D e P lanter hvis Rod er tyndere end en almindelig Stoppenaal, kasseres.

68 Sommeren over holdes Planterne godt rene, og i det folgende A ar ville de bcere Fro. Kommen er toaarig, og derfor give Kommenplanter i Regelen kun Frugt een Gang, saa man faaer kun een Host af det Kommenstykke, der er plantet. S aaer man paa Voksestedet, kan man derimod hoste af det samme Stykke flere Aar itrcek, hvortil Grunden er den, at kun de kraftige P lan ter bcere i det forste Frugtaar, og naar disse P lanter do, bliver der bedre P lad s, saa andre P lanter kunne udvikle sig mere og give Frugt; endelig vil der ogsaa falde noget Fro as ved Jndhostningen, hvoraf en Del vil spire og give P lanter, der ville bcere Frugt, hvor Kommenstykket bevares lcenge nok. D et vil dog nok i Regelen vcere fordelagtigst at plante og nojes med een Host, thi kraftige, enkeltstaaende P lanter bcere rigelig; det er desuden forbundet med stort Besvcer at holde et flere Aar gammelt Kommenstykke saa rent, at der kan haves et ordentlig Udbytte. Vil man endelig lade Kommenstykket bcere flere Aar i Rad, bor Jorden hvert Efteraar forsynes med et Lag velforraadnet Gjodning, der om Foraaret nedhakkes eller nedgraves, men ganske overlig for ikke at beskadige Rodderne. Jndhoftning af Kommen maa ske med den storftmulige Forsigtighed, og man bor ikke vente dermed, indtil alt Froet er modent, da det saa ikke kan undgaaes, at der vil spildes formeget. Den Jord, hvori der skal dyrkes Kommen, kan gjerne vcere noget lavtliggende; den maa vcere dybt bearbejdet og i god Kraft. Det er vcesentlig kun for Froets Skyld, at Kommen dyrkes; det bruges som Krydderi, dog bruges kun lidt deraf i Husholdningen, men der bruges meget deraf i Brcenderier, og derfor har Kommen en ikke saa ganske ringe Betydning som Handelsplante. R h a b a rb a r. Denne P lante begynder at vinde Indgang ogsaa i mindre Haver, og dens Dyrkning skal derfor kortelig omtales. Formeringen sker bedst ved Deling. Naar man har skaffet sig det fornodne A ntal P lanter ret mange behoves ikke, planter man dem i en dybt bearbejdet, stcerktgjodet og helst muldrig Jo rd ; Plantningen maa ske tidlig om Foraaret, og Afstanden imellem Planterne maa vcere mindst 1^/» Alen.

69 D et er Bladstilkene, der bruges (til Rhabarbargrpd og istedetfor grpnne- Stikkelsbær); de kunne blive indtil 1 Alen lange og temmelig tykke. I den forste Som m er efter Plantningen bor Planterne lades urorte, ja det er endog bedre at lade dem staa i 2 Aar, inden man bruger af Stilkene, og fremtidig maa man ikke borttage Stilkene hele Sommeren igjennem, men kun til henimod S t. Hansdag, da man ellers svcrkker Planterne formeget; man maa heller aldrig borttage alle Stilkene paa nogen Plante. Stilkene brcekkes af ved Grunden. Rhabarbar kan give tilfredsstillende Udbytte i Aar; men der maa gjodes hvert Efteraar med gammel, velforraadnet Gjodning. V ic to r ia - R h a b a r b a r er en god S o rt. Asparges. Skjondt det maaske bliver forholdsvis Faa af dem, som lcese denne Bog, der ville dyrke Asparges, saa stal denne P lantes Dyrkning dog alligevel kortelig omtales. Jorden til Asparges maa vcere let og muldet, og den maa vcere kraftig. M an kulegraver 1 Alen dybt, og indblander lagvis gammel, velforraadnet Gjodning, Fejeskarn, god M uld og andet Lignende. Asparges dyrkes i Bede, der afscettes 1 Alen brede og med 3 Kvarter brede Gange imellem dem. D er plantes kun een Rcekke P lan ter paa hvert Bed, med 18 Tommers Afstand imellem Planterne. I Regelen kjobes det fornodne Antal treaarige P lanter hos en G artner, og om Foraaret foretager man Plantningen, der udfores saaledes: P a a hvert Sted, hvor der skal staa en P lan te, gjores et Hul omtrent 6 Tommer dybt, og Bunden dannet som en lille Forhojning; Planten scettes paa denne Forhojning, og Rodderne udbredes ligelig til alle S ider, hvorefter de dcekkes med et P a r Tommer Jord. Inden Jorden paafyldes, nedscettes en tynd Stok ved Planten, og dennes senere fremvoksende Stcengel bindes til Stokken for ikke at kncekkes af Vinden, og denne Som m er er der saa ikke videre at gjore end at holde Bedene rene for Ukrud; om Efteraaret affkjceres Toppen nogle faa Tommer over Jorden. D et folgende Foraar lpsnes Jorden forsigtig med en Greb, og Bedet forsynes med omtrent 3 Tommer Jo rd, der maa vcere af samme gode Beskaffenhed som den Jord, Bedet allerede bestaaer af. Det tredie

70 A ar er Fremgangsmaaden igjen den samme. D et derpaa følgende Foraar forhojer man atter Bedet med omtrent 3 Tommer Jo rd, og der bor da ialt vcere en halv S nes Tommer Jo rd over Planterne. Nu kan man begynde at erholde Udbytte af Bedet, og Udbyttet bestaaer i de Skud, som Planterne skyde op igjennem Jorden; Skuddene maa tages, saasnart de ere synlige i Jordfladen, thi udscettes de ret meget for Lyset, blive de mindre skjore. M an skraber Jorden noget tilside, og med en lang, smal Kniv afskjcerer man med Forsigtighed Skuddene saa langt nede, at man faaer dem 6 8 Tommer lange. Saalcenge man stikker, tager man alle de Skud, der komme frem; men der maa ikke stikkes lomgere end til S t. Hansdag for ikke at svcekke Planterne formeget. Hvert Efteraar forsynes Bedene med gammel, velforraadnet Gjodning, og om Foraaret forhojer man Aspargesbedene med et ganske tyndt Lag Jo rd til Erstatning for den Jord, der kan vcere falden ned i Aarets Lob, og Bedene gjores fuldkantede ved at lcegge Jo rd paa Siderne og klappe den fast med Spaden. S aavel Bede som Gange maa til enhver Tid holdes fri for Ukrud, og Bedene bor holdes lose i Overfladen af Jorden. Velbehandlede Aspargesbede kunne give tilfredsstillende Udbytte i Aar. Asparges bruges til at stuve og til at komme paa Suppe. D a man selv af gode Aspargesbede kun faaer forholdsvis lidt Produkt, saa skjonnes det let, at Asparges ikke kan vcere noget billigt Fodemiddel. Skorsonerrodder. Formeres ved Fro. Saaningen foretages sidst i April eller forst i M aj. M an maa helst saae i Rader, 5 6 Rader paa et 2 Alen bredt Bed, og de opkomne P lan ter M yndes, saa de faae en Afstand af 3 4 Tommer. Efter to Som res Forlob kunne Rodderne bruges. De Rodder, der skulle bruges om Vinteren, opgraves om Efteraaret, men Opgravningen maa ske med Forsigtighed, da Rodderne let brcekkes i Stykker. Humle. Hvor man selv brygger sit O l, og det gjor man jo da endnu de fleste Steder paa Landet, bor man ogsaa selv avle den Humle, der bruges, saasremt Forholdene nogenlunde

71 tillade Humledyrkning. Nogen Beskyttelse imod Vinden maa Humlen have, naar den skal lykkes; men det vil man jo ogsaa nok de allerfleste Steder kunne skaffe den. D et er heldigst, naar der mod Nord og Vest kan vcere en tcet Plantning eller en Bygning; mod S y d og Ost maa Humlestykket ligge frit og aabent, saa S o l og Luft har uhindret Adgang. Humlen lykkes bedst i en god, dyb, muldrig Jo rd ; men den kan dog ogsaa give et ordentlig Udbytte i en noget ringere Jord. Den til Humledyrkning bestemte Jord maa kulegraves til 1 Alen dybt, og er den ikke i god Kraft, maa der tilfores den rigelig Gjodning. D et kan vcere rigtigst at bruge den kulegravede og gjodede Jord det forste Aar til Dyrkning af Kaal eller andre lignende Planter. Plantning af Humle maa ske tidlig om Foraaret, og P lanter faaes ved at tage Rodskud fra celdre P lan ter; dog maa de Skud, der skulle benyttes til P lantning, vcere unge, kun eet eller to A ar, hvad de kjendes derpaa, at de har en mere lys Farve end de celdre Rodskud. Planterne afskjceres i omtrent et Kvarters Lcengde; de maa i hvert Fald have 2 P a r Bjne (Knopper). Skulle Planterne forsendes, maa de pakkes omhyggelig ind i fugtigt M os eller andet Lignende, for at de ikke flulle tage Skade ved at udtorres. Humlen plantes i Rader, og saaledes, at der bliver 2^ Alen imellem Raderne og 1 ^ Alen imellem Planterne i Raderne. Raderne bor gaa fra S y d til Nord, fordi Planterne da faae mest Gavn af Solen. D er scettes kun een P lante paa hvert S ted; Planten scettes i Jorden i en noget flraa Stilling, og saa dybt, at den overste Ende kommer lidt under Jordoverfladen. M an maa naturligvis vende Planterne saaledes, at Spidsen af øjnene komme til at vende opad. P a a hvert S ted, hvor der skal staa en P lante, nedscetter man for Plantninger: err ikke tyk, men dog tilstrækkelig stcerk Pcel, helst af Eg, som man lader rage 5 6 Tommer op over Jorden; Pcelene tjene til Mcerke for, hvor Planterne staa, saa man bedre kan undgaa at gjore disse Skade. Det forste Aar scettes 3 4 Alen lange Stcenger til Planterne; siden bruges Stcenger, der ere fra 5 indtil 8 Alen, eftersom Lceforholdene ere. Hver P lante maa ikke beholde mere end 3 4 Skud, de ovrige borttages tidlig om Foraaret, og de Skud, som senere

72 fremkomme, borttages ligeledes. De Ranker, som skulle blive, bindes til Stcengerne med Bast. Humlen snoer sig fra Venstre til Hojre eller med S olen." N aar Rankerne har naaet den overste Ende af Stcengerne, maa Toppen helst afskjceres, da Planterne saa give mere og bedre Frugt. Jovrigt bestaaer Pasningen om Sommeren i at holde godt ren imellem Raderne og omkring Planterne. Om Efteraaret forsynes Jorden med et Lag Gjodning, som kan nedgraves straks eller om Foraaret. Et velbehandlet Humlestykke kan vedblive at give et tilfredsstillende Udbytte i omtrent en S nes Aar. Af Humle dyrkes her i Landet flere S orter, dog vistnok neppe under bestemte Navne; det gjcelder om at faae en S o rt, som giver rigelig og god Frugt. Humlen maa indhostes omtrent sidst i September, lidt for eller lidt senere, eftersom Aaret er til, og eftersom Stedet er beliggende; Kjendetegnet paa, at den er moden, er, at Humlekopperne, som Frugten kaldes, ere stcerkt Ucebrige inden i, naar de brydes over, og har en stcerk krydret Lugt. Jndhostningen maa ske, naar Humlen er godt tor. M an afskjcrrer Rankerne omtrent 1 Alen over Jorden, tager dem forsigtig af Stcengerne, bcerer dem ind og lcegger dem paa et rent Brceddegulv eller paa en Presenning. D erpaa afplukkes Frugten, og den afplukkede Humle lcegges paa et Loft, hvor der er godt Lufttrcrk; i de forste Dage rores den flere Gange daglig, senere Morgen og Aften, indtil den er tor nok, hvorefter den pakkes i Tonder eller Kasser, der forsynes med et Laag, der kan gaa ned i, men dog slutte temmelig noje, og paa Laaget lcegges et P a r store S ten, saa Humlen kan vcere fast sammenpresset; men Humlen taber dog alligevel i Kraft ved at gjemmes. M alurt, Salvie og andre lignende fleraarige Planter dyrkes paa et eller andet Sted, hvor der er en passende Plads til dem. De afskjceres, naar de begynde at blomstre, og efterat vcere torrede i Skygge gjemmes de paa et tort Sted. Formeres ved Deling eller ved Froudsced; de kunne staa i 3 4 Aar paa det samme Sted.

73 Opbevaring af Kjskkermrter om Vinteren. M ange af devcekster, som vi dyrke i Køkkenhaven, kunne ikke taale at staa ude om Vinteren, da de odelcegges af Frosten; andre kunne vel taale at staa ude, men da vi oste ikke kunne komme til dem, fordi Jorden er frossen, nodes vi til ogsaa af saadanne Urter at opbevare en Del frostfri, forsaavidt vi ville have dem til B rug i den egentlige Vintertid. Kjokkenurter kunne bedst gjemmes, naar man har en god Kjcelder, men i M angel af en saadan maa man se at hjcelpe sig paa anden Maade; man kan gjerne bruge et Kammer, der ikke har altfor tynde Vcegge, da man nok kan forhindre Frosten fra at trcenge altfor meget ind ved at dcekke med Halm eller Lignende. M an kan ogsaa uden stor Vanskelighed lave sig en S la g s Urtekjcelder, naar der i Ncerheden er en nogenlunde tor Bakke, idet man udgraver et tilstrækkelig stort Rum, laver Vcegge af Kampesten, der scettes med Ler imellem, scetter simpelt, men dog tilstrcekkelig stcerkt Trcevcerk over og tcekker med Tag, Lyng eller T ang, eller ogsaa med flere Lag Grcestorv. D er m aa helst vcere dobbelte D orre, da Frosten saa lettere kan holdes ude. Et lille Vindu maa der til, at der kan komme noget Lys ind. H ar man sine Urter paa et saadant S ted, at man dcekker dem i Frostvejr, maa de dog afdcekkes, naar det bliver Tovejr, og i saadant Vejr maa Vinduer eller D orre eller begge Dele lukkes op engang imellem, thi bliver der for varm t, skyde Urterne formeget, og derved forringes de. H v id k a a l og R o d k a a l kunne bindes sammen ved Stokken og hcenges op; men foroorigt kunne begge de ncevnte S lag s Kaal bedre gjemmes ude, naar man vil have dem til Brug lcengere hen paa Vinteren. P a a et tort Sted udgraver man en Kule et godt Spadestik dyb og saa bred, at 2, 3 eller 4 Kaal kunne staa jevnsides. Kaalen nedscettes med Stokken ivejret, og der kastes et godt Lag Jord op over den; foroven gives Kulen en tilspidset Form for at Vandet ikke skal trcenge ind i den. Hvis man vil, kan man lcegge et Lag tor Halm over Kaalen, inden der kastes Jord paa den for bedre at kunne holde Frosten ude. Det er bedst, naar man lader den Kaal, der saaledes skal nedgraves, beholde de fleste

74 .l / '> 4- /'. ^ > ^ ^^'"'^. af de yderste, lose Blade. Kaalen maa vcere fuldkommen tor, for den graves ned. H ar man nok at doekke med, enten Halm, Lyng eller Tang, saa kan man doekke Kulen til, saa Jorden ikke kan gjennemfryse, hvorved man opnaaer, at man lettere kan komme til Kaalen i Frostvejr. G ro n k a a le n maa helst tages op om E fteraaret og plantes hen paa et noget skyggefuldt Sted. I strornge Vintre kan Kaalen gjerne fryse helt bort, skjondt det dog sier forholdsvis sjeldent. Vil man gjore noget for at forhindre, at Kaalen fryser bort, kan man stille nogle Stcenger over den, og faa doekke med G ranris, Lyng eller Lignende; det vil ikke vcere forbundet med stort Besvoer at doekke paa den M aade, da Kaalen kan staa toet sammen. G u le rø d d e r, R o d b e d e r og P a s tin a k k e r gjemmes lagvis i S an d, som dog ikke maa voere altfor to rt; kan man ikke faae S an d, kan M uldjord fra Haven ogsaa ret vel bruges. K a a lr a b i og R o e r kunne gjemmes paa samme Maade som de allerede noevnte Rodvcekster. S e l l e r i, P e r s i l l e og P o r r e, der jo flulle bevare Toppen gron, kunne ikke nedlcegges lagvis, men maa plantes toet sammen i S an d eller Jord, der maa voere jevn fugtig. Frsavl. For den, som kun dyrker Kjokkenurter til egen Brug, vil det i Regelen ikke kunne betale sig at avle Fro selv, thi det bliver jo da kun lidt, der bruges af hver enkelt Ting ; men bliver der Tale om at dyrke visse Kjokkenhaveplanter til S alg, og de flulle dyrkes efter en storre Maalestok, saa kan der jo maafle nok voere Grund til selv at avle Froet. D et er jo ogsaa muligt, at En og Anden kunde have Lyst til at prove at avle visse S lag s Havefro for at have nogen Jndtcegt ved S a lg af Froet. Derfor vil jeg i Korthed meddele det Vigtigste af, hvad der vil vcere at iagttage for at avle godt Fro. D et maa vcere gode, veludviklede Planter, der flulle give I nogle Tilfcelde kan man ikke gjore Udvalg af Planterne, Fro.

75 men m aa lade den: bcere Fro med hverandre, saaledes som de ere; men ved ikke at saae for tcet og ved i det Hele taget at behandle Planterne godt, soger m an at opnaa at faae P lan ter, der kunne give godt Fro. I mange Tilfcelde baade kan og bor m an dog vcelge imellem Planterne, og kun lade saadanne P lan ter boere Fro, som har opnaaet en fuldkommen Udvikling, og som ere cegte, hvilket sidste vil sige, at de har den Form, Farve osv., som den paagjceldende S o rt skal have. En hel D el P lan ter maa overvintres frostfri og udplantes igjen om Foraaret, naar man vil avle Fro af dem; dette gjoelder om Hvidkaal, Gulerodder, Rodbeder og flere andre; Gronkaal, Persille, Pastinak og nogle flere kunne derimod blive staaende i Haven Vinteren over. Udplantning af de til Froavl bestemte P lan ter maa ske saa tidlig om Foraaret, som det af Hensyn til Vejrliget kan lade sig gjore, og Stedet maa ligge frit og aabent; men noget Lce skal der dog gjerne vcere. Jorden maa vcere ren, godt gjennemarbejdet og i god Kraft. Ved flere P lan ter m aa der scettes Stokke, som Frostcenglerne kunne bindes til, for at de ikke skulle brcekkes af Vinden; i nogle Tilfcelde kan man dog nojes med at scette R is til Planterne. Froet maa indhostes, naar det er modent; men ved flere maa man passe vel paa, saa det ikke kommer til at staa for lcenge, da det bedste ellers falder af og spildes. I de fleste Tilfcelde kan man ikke tage alt Froet paa eengang, fordi det ikke modnes paa samme Tid. Froet maa vcere fuldkommen tort, naar det indhostes, og Stedet, hvor det derefter gjemmes, maa vcere tort og ikke altfor varmt. Froet kan gjores rent Tid efter anden, eftersom der er Lejlighed dertil. D et maa strengt overholdes, at P lan ter, der ere ncerbeslcegtede, ikke komme til at staa i Ncerheden af hverandre, n aar de skulle bcere Fro, fordi saadanne P lan ter kunne befrugte hverandre indbyrdes, hvad der vil have til Folge, at Froet ikke b liv e r cegte; man maa altsaa ikke plante flere S la g s Kaal ncer sammen til Froavl, heller ikke forskjellige S la g s Roer, eller Roer og Kaalrabi bor staa ncer hverandre. Avler m an F ro af to eller flere S o rter af samme P lanteart, f. Eks^ flere S la g s Gulerodder, da bor de enkelte S o rte r staa hver for sig. For den, som ikke har ret megen Jo rd at raade over, vil det ube- 5

76 tinget vcere rigtigt, ikke at avle Fro af mere end een S la g s af saadanne P lan ter, som kunne befrugte hverandre; thi den Afstand, som ncerbeslcegtede P lan ter skulle staa i, for at man kan vcere sikker paa, at en Krydsning ikke skal finde S ted, skal i mange Tilfcelde vcere temmelig betydelig, da det ikke blot er Vinden, som kan overfore Scedstovet fra en vis P lanteart til andre beslcegtede P lan ter, men Insekterne gjore det Sam m e, naar de besoge Blomsterne for at finde Ncering. Hvorllrnge Fro kan gjemmes. Fro, der er avlet her i Landet, er, naar det ellers er avlet med fornoden Omhu, for ikke saa faa S orters Vedkommende at foretrcekke fremfor indfort Fro. M en for flere S orters Vedkommende er Froavl usikker hos os, fordi Froet ikke bliver modent saancer hvert Aar, og derfor kan det i visse Tilfcelde vcere rigtigt at forsyne sig saaledes i de heldige Aar, at man kan hjcelpe sig et A ar eller to, ifald det bliver uheldigt med Avlen; men naar man saaledes vil benytte overgjemt Fro, saa bor man naturligvis vide, hvorlcenge de Frosorter, som der skal vcere Tale om at gjemme over, kunne bevare Spireevnen. S om Vejledning i den Retning skal nedenfor angives, hvorlcenge Froet af de fleste af de i det Foregaaende omtalte Kjokkenhaveplanter kan holde sig. Froet af Hvidkaal saavelsom af andre Kaalarter kan holde sig i 4 Aar. Roer 2 3 Aar. Kaalrabi 4 Aar. Radiser 3 Aar. Agurker 6 6 Aar. Grceskar 5 6 Aar. Selleri 3 Aar. Gulerodder 3 4 Aar. Persille 3 Aar. Pastinak 1 2 Aar. Kjorvel 3 Aar. S a la t 2 Aar. S p in at 3 Aar. Rodbeder 3 Aar. Rodlog 2 Aar. Porre 1 2 Aar. Tim ian 2 Aar. M erian 2 Aar. AErter 3 4 Aar. Bonner 5 6 Aar.

77 Kjskkenhaveplanternes Fjender. M ange af vore K ulturplanter angribes saaledes af Fjender, enten af den ene eller af den anden A rt, at det er nødvendigt at gjore noget for at forebygge eller i alt Fald formindste den Skade, der ellers tilfojes o s; ogsaa en D el af vore almindelige Kjokkenhaveplanter blive undertiden saaledes angrebne, at det er rigtigst at tage Forholdsregler derimod. Hvad nu de omtalte Fjender angaaer, saa er der dog dette at bemcerke, at medens visse D yrearter ubetinget ere skadelige, saa er der andre Arter, som vel kunne forvolde en D el Skade, men paa den anden Side ogsaa gjore en D el G avn, og det bliver saa vor S a g at bedomme, om Skaden eller Nytter: er overvejende. De Fjender, som vi mest har at vogte os for i Kjokkenhaven, skulle kortelig omtales her. Muldvarpen. De fleste Haveejere synes meget lidt om, at M uldvarpen skyder op i Urtebede eller andre lignende Steder, hvorfor den almindeligvis efterstræbes af al M agt. Skaden, som M uldvarpen gjor ved saaledes at skyde op, den se vi; mer: den G avn, som den gjor ved at fortoere en Mcengde Orme og Insektlarver, se vi ikke, skjondt den dog ganske vist ikke er ubetydelig, saa der turde dog vistnok vcere Grund til at taale ikke saa lidt af M uldvarpen. Foester den imidlertid Bo paa Steder, hvor Planterne i altfor hoj Grad lide ved, at den paa sine Jag ttu re skyder Jorden op, saa kan man jo efterstrcebe den, hvad der vel lettest sker ved at passe den op, naar den er ifcerd med at lave sine Muldvarpeskud". Kaalorme optrcede undertiden i saa stor Mcengde, at de gjore betydelig Skade paa Kaalen, Hovedkaal saavelsom Bladkaal. D et sikkresie Middel er at pille Ormene af; men naar der er rigtig mange af dem, er det jo ncesten uoverkommelig. S purve og andre Sm aafugle tage en Del. Jordlopperne gjore undertiden megen Skade paa unge P lan ter af Kaal, Roer og andre lignende. D a de kun angribe spcede P lan ter, eller dog i alt Fald kun mindre P lanter, saa formindskes den Skade, de kunne gjore, ved at behandle Jorden 5*

78 68 godt, saa Planterne kunne vokse rask og snart blive Jordlopperne for store. Jovrigt anbefales det at overstro Planterne med S od og Aske. D et vil ogsaa vcere nyttigt jevnligt at overbruse Planterne med Vand, thi det Vaade lide Jordlopperne ikke godt. Oldenborrelarver odelcegge undertiden visse P lanter, s. Eks. Jordbcer, ved at afgnave Rodderne. Ved at frede saadanne nyttige D yr og Fugle, som fortcere de ncevnte Larver, og ved at drcebe dem, man trceffer paa, naar man graver J o r den, kan man bidrage ikke saa lidt til at formindske den Skade, som de forvolde. Snegle gjore ogsaa Skade i Kjokkenhaven, iscer gjcelder dette om den g ra a, n p g n e S n e g l, der foruden andre Ting synes godt om modne Jordbcer. I Almindelighed bliver der ikke gjort noget imod Sneglene fra Havebrugerens Side, og det er heller ikke let at komme dem tillivs, thi de holde sig for det meste godt skjulte. D et anbefales at lcegge Smaabunker af Mask eller Hvedeklid paa de Steder, hvor de gjore Skade; de skulle da soge disse Dynger for at skjule sig deri, og de kunne saa opsamles eller ogsaa drcebes ved at overstroes med pulveriseret brcendt Kalk. Fuglene gjore ikke saa sjeldent Skade i Kjokkenhaven ved at opkradse og cede en D el af det udsaaede Fro. Ogsaa anfalde de undertiden Wrtebedene, naar Boelgene blive siddende, til Froene ere fuldt udviklede. D et er navnlig S p u r v e n e, som man kan have G rund til at holde Oje med. M en gjore Smaafuglene end saaledes nogen Skade, saa gjore de paa den anden S ide saamegen Nytte ved at fortcere Insekter og Larver, at man paa ingen M aade maa udrydde dem, men meget mere sorge for, at de nyttigste Arter, hvortil s. Eks. Stceren horer, kunne bo i Tryghed hos os.

79 F r u M m. Opelskning af Frugttræer og Frugtbuske. Skjpndt de Fleste af dem, som m aatte faae i S inde at plante nogle Frugttræ er, vel nok ville kjobe Trceerne, saa vil jeg dog alligevel kortelig omtale, hvorledes Frugttræ er skulle opelskes; thi det kan jo dog vcere, at En og Anden af dem, der blive mine Lcesere, kunde faae Lyst til selv at opelske de Trcrer, han agter at plante. Frugtbuske kjpbes sjeldnere, da M ange nojes med at plante gamle, ildlevede Buske, fordi de nu engang selv har saadanne, eller fordi de kunne faae dem for Ingenting; det er imidlertid eir stor Fejl at benytte saadanne gamle Buske, thi de ere paa ingen M aade den P lad s vcerd, der gives dem, saa meget hellere kjpbe unge, kraftige Buske. D a Nogle maaske kunde have Lyst til selv at opelske P lan ter af de almindelig dyrkede Frugtbuske, vil jeg ogsaa give Anvisning til, hvorledes dette skal ske. Tiltrækning af Grundstammer. En vis bestemt ALblesort, s. Eks. Flaskeceble, kan ikke vedligeholdes paa den M aade, at man udsaaer Kjcerner af denne S o rt og tiltrcekker Trceer af de fremkomne Planter. D et er sikkert, at man af ZEblekjcerner ikke faaer andre Trceer end ZEbletrceer; men om man end udsaaer flere Hundrede Kjcerner af Flaskeceble eller en anden god 2Eblesort, saa er det dog flet ikke vift, at man faaer et eneste Trce, som giver netop den S lag s 2Ebler, som Kjcernerne stamme

80 f r a ; de allerfleste af Trceerne ville rimeligvis give Frugt, som ville vcere af ringere Vcerd. Og hvad her er sagt om SEbler, gjcelder, paa ganske enkelte Undtagelser ncer, om Pcerer, Blommer, Kirsebcer osv. For at beholde bestemte Frugtsorter uforandrede maa man derfor anvende F o rc e d lin g. For at faae gode Grundstammer samler man Kjcerner af velmodne Frugter af haardfore S o rter, og altid af Trceer, som ikke ere syge. Vil man opelske Trceer, som skulle opnaae fuld Storrelse og lang Levedygtighed, da maa man forcedlea Ebler paa almindelige AZblestammer og P c e re r paa Pcrrestammer; men vil man opnaa, at Trceerne tidlig kunne give Frugt, da kan man bruge Paradisstam m er (Paradiscebler) til Underlag for W bler, og KvcedestaMmer til Pcerer. S o d e K irsebcer maa forcedles paa Stam m er, der ere tiltrukne af Kirsebcer med sode Frugter, f. Eks. Majkirsebcer; s u re K irsebcer kunne forcedles paa Rodskud af det almindelige sure Syltekirsebcer, eller, hvad der er bedre, paa Stam m er,, tiltrukne af Frugten af dette Trce. B lo m m e r kunne forcedles paa Stam m er af den almindelige blaa Blomme, som jevnlig ses i mindre Haver. Kjcerner og Stene kunne udsaaes om Efteraaret i Oktober, saafremt man tor gjore Regning paa, at Musene ikke ville soge Frobedene, thi frygter man derfor, opscettes Saaningen til om Foraaret; men Kjcernerne og Stenene maa da gjemmes Vinteren over i Kasser eller P otter, nedlagte lagvis i fugtigt S and. Kassen eller Potten maa ftaa paa et Sted, hvor der ikke er for tort eller for varmt. M an saaer i Rader, 6 Rader paa et 2 Alen bredt Bed; R illerne maa vcere saa dybe, at de udsaaede Kjcerner, og Stene kunne dcekkes med omtrent 1 Tomme Jord. N aar Planterne ere et A ar gamle, omplantes de med 6 8 Tommers Mellemrum ; ved denne Omplantning indstudses Roden temmelig stcerkt for at befordre Dannelsen af Trcevlerodder. Efter eet eller hojst to A ars Forlob henplantes de unge Stam m er paa den P lads, hvor de skulle forcedles, og maa Afstanden imellem dem da vcere 1 Alen. De maa ikke plantes dybere, end de for har staaet. Koroedling. Frugttrceer kunne forcedles paa flere forskjellige M aader; jeg finder ikke, at der er nogen Grund til at

81 omtale mere end to af disse forskjellige Forcedlingsmaader, nemlig P o d n in g og O k u la tio n. Nogle kalde begge disse M aader Podning, og naar man vil dette, maa man fljelne imellem G re n p o d n in g, der svarer til den M aade, man plejer at kalde Podning, og K n o p p o d n in g, der bliver det Sam m e som Okulation. Navnet Grenpodning bruges, fordi man i Stam m en indscetter et Stykke af en G ren, medens man ved Knoppodning kun indscetter en Knop, det vil sige et Oje. D e n e g e n tlig e P o d n in g (Grenpodning) kan udfores paa mere eud een M aade; den mest almindelig anvendte er B a rk p o d n in g, der udfores saaledes: Den vilde Stam m e afskjceres omtrent 6 Tommer over Jorden; med Podekniven gjores ovenfra og nedad et Indsn it i Barken, omtrent 1 Tomme langt, og med Knivens Benplade tosnes Barkfligen ganske lidt. Derpaa tilfljceres Podekvisten, idet man scetter Knivsbladet toet under et Oje, og derpaa gjor et skraat S n it nedad, saaledes at Kniven er kommen igjennem Kvisten, naar S n ittet har omtrent samme Lcengde som Indsnittet i S tam m en; over S n ittet overskjoeres Podekvisten saaledes, at det tilskaarne Stykke beholder 2 3 Ojne. Den saaledes tilskaarne Podekvist scettes. derpaa i Barkspalten med S n ittets flade Side vendt indad og flydes forsigtig saa langt ned, at S n ittets overste Ende er i Hojde med den overflaarne S tam m e; Barkfligen trykkes lempelig fast til Podekvisten, og Forcedlingsstedet ombindes med stcerk men blod Bast, og oversmores derefter med smeltet Podevoks for at udelukke Luft og Vand. Podevokset kan laves af 2 Vcegtdele gult Voks, 1 Vcegtdel Harpiks, 1 Vcegtdel tyk Terpentin og lidt Fedt, hvilke Ting sammensmeltes. T il Podekviste bruger m an veludviklede, eetaarige Skud; de afskjceres sidst paa Vinteren, inden S aften kommer i Bevcegelse i Trceerne, og Kvistene gjemmes nedslaaede i Jo rd i en kjolig Kjcelder eller paa et skyggefuldt Sted i Haven. Den overste og nederste Ende af Podekvistene kan ikke bruges, da Ojnene der ikke ere nok udviklede. H ar man oeldre Trceer, som boere daarlig Frugt, kan man pode dem om. M an nedfljcerer Grene, der ere fra 1 3 Tommer tykke, indtil 5 6 Tommer fra deres Udspring, og indscetter een eller to Podekviste i hver Gren. Enderne af

82 de saaledes nedskaarne Grene maa dcekkes med Podevoks, eller med Tjcere, eller med en Blanding af Komog og Ler. M an m aa ikke nedskjcere og ompode alle Grelle paa et storre Trce i eet A ar, da der saa ikke er Afledning nok for Saften. O ku la tio n (Knoppodning) udfores enten om Foraaret (det drivende Oje) eller fra midt i J u li til midt i August (det sovende O je); det foretrækkes i Almindelighed at okulere paa den sidstncevllte Tid. Okulation ildfores saaledes: P a a et glat S ted paa Stam m en, der skal forcedles, og saa ncer Jorden som m uligt, gjor man med Okulerkniven et Tvcersilit igjennem Barken, og fra M idten af dette S n it gjor man et andet S n it nedad; hvert af S nittene maa vcere omtrent ^ Tomme langt. P a a Okulerkvisten udsoger man sig et Oje, fo in man udskjcerer, idet man scetter Kniven en halv Tomme over Ojet, og gjor et S n it nedad, 1 Tomme langt; men S n ittet maa ikke gjores dybere, end at der under Ojet medtages kun ganske u b e ty d e lig t af det under Barken vcerende Trce. Ojnene sidde i Bladhjornerne, og til hvert Oje horer derfor et Blad; de Ojne, man vil bruge, lader man beholde Bladstilken og en mindre Del af selve Bladet. N aar Ojet paa den nysncevnte Maade er udfkaaret, scettes Barkstykket, hvori Ojet sidder, i den i Stam m ens Bark frembragte Aabning og skydes forsigtig nedad, indtil Ojet er omtrent ^ Tomme under Tvcersnittet i Stam m en; den Del af Barkstykket, som rager ovenfor Tvcersnittet, asskjceres. Forcedlingsstedet ombindes med blod Bast; der bindes baade over og under Ojet, og saaledes, at S n ittet i Stam m en intetsteds er synligt; der maa nok bindes nogenlunde fast, men Baandet m aa dog ikke fkjcere ind i Barken. D et indsatte Oje giver ikke noget Skud for det folgende Foraar, og derfor bruger man Bencrvnelsen det sovende Oje. M an maa kun bruge de Ojne, der ere veludviklede. For en Sikkerheds Skyld kan man indscette 2 Ojne i hver Stam m e. Kjcernefrugter kunne ligesaavel podes som okuleres. Stenfrugter (Kirsebcer og Blommer) blive i Regelen kun forcedlede ved Okulation. Den videre Behandling af de foroedlede Troeer, medens de staa i Planteskolen. De Trcrer, der ere p od ed e Podning

83 taget i den almindelige Betydning ville, forsaavidt F orad lingen lykkes, i den forste Som m er give eet eller flere Skud; det Skud, der vokser mest lige op, bindes til en tynd Stok, vredens de ovrige Skild lades urorte indtil ved Midsommerstid, da de kunne skjceres bort. Vilde Skud fra Stam m en brcekkes eller skjceres af, efterhaanden som de fremkomme. D et kan nok voere nodvendigt, at man hen paa Som m eren skjcerer Baandet, hvormed Forcedlingsstedet er ombundet, over, for at det ikke, idet Stam m en vokser og bliver tykkere, skal skjcere ind i Trceet. Har man o ku le r et sine Trceer, saa er der i den tilbageværende D el af den Som m er, hvori Okulationen er udfort, ikke noget at gjore ved dem. Det folgende F oraar, naar Djet bryder, og det er sikkert, at det giver Skud, afskjceres Stam m en tcet over Djet, og naar Skuddet er blevet langt nok dertil, bindes det til en Stok. Hvis man vil tiltrcrkke la v sta m m e d e T rc e e r og disse ville i de fleste Tilfcelde vcere at foretrcekke indstudser man tidlig om Foraaret det eetaarige Skud til den Hojde, som S ta m men stal have; i hvert Tilfcelde maa dog deri overste Ende afskjceres, hvis Djnene ikke ere godt udviklede. D er vil nu om Sommeren fremvokse 3 4 Skud, som nceste F oraar nedskjceres paa 4 5 Djne, og man iagttager ved denne Jndstudsning, at det overste af de Djne, der beholdes, vender i den Retning, man helst vil, at det overste Skud stal vokse. Af de Skud, som nu fremkomme, lader man de to overste paa hver Gtdn urorte, men de andre afkniber man 1 i4/» Tomme fra deres Udspring, hvilken Knibning foretages, naar Skuddene ere.3 4 Tommer lange. Det nceste Foraar har man altsaa et Trce med 6 8 Grene, og saadanne Trceer ere store nok til, at de kunne henplantes paa Blivestedet. Vil man tiltrcekke Troeer med saa stor Stammehojde, ot det eetaarige cedle Skud bliver for lav til Stam m e, saa afskjcerer man om Foraaret den overste, ikke velmodue Ende af Skuddet, og det overste af de Skud, som derefter fremkomme, tjener da til Fortscettelse af Stam m en; de andre Skud knibes om Sommeren og borttages aldeles ved den paafolgende Foraarsbestjcering. Ved den nysomtalte Jndstudsning maa man skjcere over et Dje, som vender ind imod Slam m en

84 for at denne kan blive muligst lige. Kirsebcertrceer bor ikke indstudses, men man danner Stam m en ved blot at borttage Sideskuddene. N aar unge Frugttræer behandles paa den ovenfor angivne Maade, og de senere beskjceres i Overensstemmelse dermed, faae saadanne Trceer den saakaldte K u rv e fo rm. Af de andre Form er, hvori Frugttrceer kunne tiltrækkes, skal jeg kun ncevne een, nemlig P y ra m id e fo rm e n. Vil man tiltrcekke Trceer i denne Form, da afslutter man ikke Stammedannelsen, saaledes som ovenfor omtalt, men holder bestandig det overste Skud til at vokse lige op; iovrigt fordeles Skuddene ligeligt til alle S ider, saavidt det er muligt. Jndstudsning og Knibning af de eetaarige Skud foretages som ellers, men jo hojere Skuddene sidde, desto stcerkere maa de indstudses. Formering as Frugtbuske. S tik k e lsb cer-, R ib s - og S o lb c e rb u sk e kunne formeres ved S t i k l i n g e r. T il disse vcelger man gode, kraftige og velmodne eetaarige Skud, der afskjceres om Vinteren eller tidlig om Foraaret, og gjores 6 8 Tommer lange. In d til de skulle plantes, gjemmes de indslaaede i Jord. Tidlig om Foraaret plantes de i muldet og velbehandlet Jo rd, og de plantes saa dybt, at kun nogle faa Ojne rage op over Jorden. P lantes de i Rcekker med 1 Alens Mellemrum, og der gjores 15 Tommer imellem dem i Rcekkerne, kunne de blive staaende her, indtil de efter 2 3 A ars Forlob hm plantes paa Bestemmelsesstedet. De ncevnte Frugtbuske kunne ogsaa formeres ved A flc e g n in g, som udfores saaledes: M an losner Jorden omkring celdre Buske, laver derefter smaa Render, hvori man nedlcegger unge, kraftige Skud, der gives en svag Bojning, saaledes at Spidsen rager opad; de saaledes nedlagte Skud holdes fast med smaa Kroge, og Renderne fyldes med Jord. Efter et Aars Forlob kunne Aflceggerne skjceres los fra Moderplanterne, og enten henplantes paa Blivestedet eller paa et Formeringsbed, hvor de da skulle staa i eet eller to Aar. H indbcer formeres ved R odskud. Jovrigt kunne Frugtbuske ogsaa formeres ved Deling af celdre Buske; men denne Fremgangsmaade bor kun anvendes, naar der er unge Skud, som har gode Rodder.

85 Plantning af Frugttræer og Frugtbuske samt atmindetige Regler for Frugttrirbeskjoermg. D et er ganske vist, at der bliver plantet fcerre Frugttræer og Frugtbuske, end der burde; menselv om der ikke blev plantet mere, vilde der dog kunne avles langt mere Frugt, end der nu avles, dersom Trceer og Buske altid bleve plantede paa rette Maade, og siden bleve passede med Beskjcering, som de burde. Plantningen bliver tidt udfort daarlig, og i mangfoldige T ilfalde er det saaledes, at der flet ikke bliver Frugttrceer og Frugtbuske nogen Beskjcering til D el; men i begge Henseender burde det vcere anderledes. Plantning. N aar den Jo rd, hvori der skal plantes Frugttrceer, er kulegravet, og det bor den vcere, saa er det ikke nodvendigt at grave storre Huller til Trceerne, end at der er rigelig P lad s til Rodderne. D et er meget almindeligt, at der bodes paa den M angel, at Jorden ikke er kulegravet, derved, at der graves dygtig store Huller til Trceerne; men det varer alligevel kun en kort Tid, et A ar eller to, inden Rodderne stode imod den Jo rd, der ikke er bleven losnet, og naar nu denne Jo rd er meget fast og af en daarlig Beskaffenhed, som Tilfceldet jo ofte er med Undergrunden, saa kunne Trceernes Rodder kun med Vanskelighed trcrnge ind i den, og tilmed er der jo ogsaa kun lidt Ncering til Trceerne. Vandet soger desilden fortrinsvis til den lose Jo rd, hvormed det store H ul er blevet fyldt igjen, thi der kan det lettere trcenge ind; men hvis Underlaget er temmelig fast, kunne Trceerne komme til at lide af formegen Fugtighed ved Rodderne; er Jorden derimod kulegravet, synker Vandet mere ligeligt ned overalt. Hvis den til Frugttrcrdyrkning bestemte Jo rd ikke er fri for Grundvand i 4 5 Fods Dybde, da bor Vandafledning foretages, saaledes at Vandet fjernes til den angivne Dybde, dersom der ikke stiller sig altfor store Hindringer ivejen. Kan Vandet ikke fjernes tilborligt, da maa der plantes paa Forhojninger. Selve Plantningen udfores saaledes: Bunden af Plantehullet dannes lidt kegleformig, derpaa scettes Trceet ned i Hullet,

86 og Rpdderne udbredes ligelig til alle S ider, hvorpaa der fpres velsmuldret Jo rd ned over dem; de enkelte Spadefulde af Jo rd rystes ud over Rpdderne, og for endnu mere at bidrage til, at Jorden kan komme godt ind imellem alle Rpdderne, rystes Trceet lempeligt op og ned, naar en D el af Jorden er fyldt i Hullet. N aar Hullet ncesten er fyldt, troedes Jorden lempelig fast, og derefter fyldes Hullet helt til, medens man, som nysnoevnt, troeder Jorden sammen, holder man opad i Troeet. M an maa passe godt paa, at Troeerne ikke plantes for dybt, ikke dybere, end de fpr har staaet; man troeffer let det Rette i denne Henseende, n aar man, efterat Troeet er sat ned i Hullet, loegger en Stok tvoers over dette, og loegger Moerke til, om Stokken rammer over eller under det Sted paa Troeet, der tidligere har voeret lige i Overfladen af Jord en ; men der bpr tages Hensyn til, at Troeerne ville komme til at staa lidt dybere, end man planter dem, fordi Jorden i Hullet synker sammen og Troeet saa synker med. D et skal dog bemcerkes, at Poeretroeer, foroedlede paa Kvoedestammer, helst maa plantes saa dybt, at Forcedlingsstedet kommer lige netop under Jordoverfladen. Hvis Troeerne, der plantes, har Stam m er af flere Fods Hpjde, saa er det, naar der ikke er desbedre Lce, npdvendigt at soette Stokke til Troeerne, og for ikke at gjpre Troeerne Skade nedsoettes Stokkene samtidig med, at Troeerne plantes, og naar Jorden er sunken, bindes Trceet fast til Stokkeir med et tilstroekkelig stcerkt Baand, der dog ikke maa kunne gjpre Barken Skade, eller ogsaa maa der lcegges M os eller andre lignende Ting imellem Trceet og Baandet. P l a n t n i n g p a a F o rh p jn in g blev noevnt ovenfor; den udfores saaledes: D er, hvor Trceet skal staa, danner man en Forhpjning af god, ren og velsmuldret Jo rd ; Forhpjningen kan gjpres omtrent 1 Alen i Tvcermaal, og i M idten kan den vcere Tommer hpj og derpaa affaldende ud efter Siderne. Oven paa denne saa at sige halvkugleformede Jordbunke scetter man Trceet, breder Rpdderne ud til alle S ider og fylder Jo rd paa, indtil der er ligesaa megen Jo rd over Rpdderne, som der vilde komme over dem, hvis Trceet blev plantet paa scedvanlig Maade. Jorden fyldes saaledes paa, at Forhpjningen beholder sin oprindelige Form. Det vil

87 vcere til Gavn at dcekke Forhøjningen med et Lag gammel Gjydning, halvforraadnet Halm eller andet Lignende, da Jorden saa bedre kan holde sig passende fugtig. Denne Maade at plante Frugttrceer paa har det Fortrin, at en vaad, kold og i det Hele taget daarlig Undergrund ikke kan blive saa skadelig for Trceerne som ellers, fordi en styrre D el af Trceernes Rydder bliver i den gode Jord. Jeg vil ikke lade virre at fyje den Bemcrrkning til, at fordi der plantes paa Forhyjning, maa man ikke undlade at kulegrave. Frugttrceer kunne plantes enten om Efteraaret efter Lovfaldet eller om Foraaret. Ved Foraarsplautning, der helst maa udfores, inden Knopperne bryde altfor meget, vil det i mange Tilfcelde vcere nodvendigt at vande. N aar Plantehullet er halv fyldt med Jo rd, vander m an rigtig godt igjennem; og troer man, at det senere hen er nodvendigt at gjentage Vandingen, laver m an Render omkring Trceerne, vander deri, og det saa rigeligt, at Jorden kan blive gjennemblodt saa langt ned, som Trceernes Rydder naae; og naar Vandet er trukket ned i Jorden, jevnes Renderne til igjen. At Frugttrceer, der skulle flyttes fra Planteskolen, maa opgraves med Forsigtighed, fylger af sig selv; men om man end gjyr sig nok saamegen Umage, saa undgaaes det neppe, a t nogle af Rydderne blive mere eller mindre beskadigede; og derfor m aa Rydderne eftersees, syr Trceerne plantes, og saadanne Rydder, som ere stukne over med Spaden eller paa anden M aade beskadigede, m aa renskjceres med Kniven; ved de styrre Rydder fyres S n ittet nedenfra men i skraa Retning, saaledes at S n itfladen kan komme til at hvile paa Jorden. I den Tid, Trceerne ere over Jorden, maa de omgaaes saaledes, at de fine Rydder ikke udtyrres, hvad der iscer let kan ske om Foraaret. Skulle Frugttrceer forsendes, maa de pakkes omhyggelig ind, og i det Hele omgaaes saaledes, at de ikke skulle tage Skade enten i den ene eller den anden Retning. Hvad scerlig Plantning af F ru g tb u s k e angaaer, da m aa Behandlingen af Jorden forud for Plantningen vcere den samme, som naar der skal plantes Frugttrceer; thi skulle Frugtbuske give god og rigelig F rugt, maa Jorden vcere godt gjennemarbejdet, saa Rydderne let kunne gjennemtrcenge den for at syge Ncering.

88 M ager m aa Jorden heller ikke vcere. N aar der skal plantes, graver man passende store Huller, og paaser, at P lanterne komme hverken formeget eller for lidt i Jo rd en ; Rodderne bredes ligelig ud til alle S ider, og man gjor sig Umage for, at der kommer fin og velsmuldret Jo rd ind imellem Rodderne. Er Jorden tpr, da vander m an; men helst inden Plantehullet er hel fyldt med Jord. Beskjcering. N aar et Frugttrce ikke beskjceres, men faaer Lov til at vokse, som det vil, d avilf o lg en deraf i Almindelighed blive, at Trceet faaer altfor mange Grene, saa S o l og Luft ikke kan faae tilborlig Adgang til alle Trceets Dele; det vil vare forholdsvis lcenge, inden Trceet bcerer nogen Frugt, og Frugten vil baade blive mindre i Mcengde og ringere af Kvalitet, end naar der til enhver Tid bliver Trceerne en hensigtsmæssig Beskjcering til Del, og de da tillige i andre Henseender omgaaes, som de bor. Her skal ikke vcere Tale om, hvorledes Frugttrcebeskjcering skal udfores, naar den skal foretages efter alle Kunstens Regler; jeg vil forsoge at give en saadan Anvisning, at den almindelige Havebruger kan beskjcere sine Frugttrceer uden at begaa vcesentlige Fejl. N aar man skal beskjcere Frugttrceer, skal man vide Besked om, at de har eller kan have forskjellige S lag s Grene, nemlig: 1. T rceg ren e. Derved forstaaes alle de storre G rene; det er egentlig disse Grene, der give Trceet sin Form, og det er dem, som bcere alle de andre Grene. 2. F r u g tg r e n e. S aaledes kalder m an tynde, svagtvoksende Grene, der sidde paa Trcegrenene; Frugtgrenene bcere dels selv F rugt, og dels sidder der paa dem en anden S la g s srugtbcerende Grene, den S la g s nemlig, som straks skulle omtales. 3. F r u g ts p o r e r. Disse smaa, letkjendelige, srugtbcerende Grene fremkomme paa Wble-, Pcere- og Blommetrceer samt paa sode Kirsebcer; de ere ligesom sammensatte af Ringe, og deres Lcengde er fra 1 indtil omtrent 3 Tommer. Den rette Tid til Beskjcering er sidst paa Vinteren eller tidlig om Foraaret; der: vcerste Frost skal helst vcere forbi, og Saftbevcegelsen maa ikke gjerne vcere begyndt. Kommer der

89 stoerk Frost, efterat Trceerne ere beflaarne, kan den vedat trcenge ind i de overskaarne Grene beskadige de overstsiddende Knopper; derimod behover man just ikke at vcere meget bange for at beskjcere de almindelige Frugttræ er, om det endog er temmelig langt hen paaf oraaret. Dette om Tiden; derncest stal der saa tales om, hvorledes Befljceringen stal udfores. Vi ville da forestille os, at vi har for os et i Frugthaven henplantet Frugttrce, f. Eks. et ALbletrce, af den Storrelse, som der i det Foregaaende er sagt, at Frugttræ er bor have for at vcere tjenlige til Udplantning. Trceet har, som vi erindre, 6 8 Grene, og forsaavidt disse Grene har en nogenlunde rigtig S tilling kan man beholde dem alle; de indstudses til omtrent Halvdelen af deres Lcengde. Hvis der har vceret flere Skud end de omtalte 6 8, og de ikke ere knebne den foregaaende Som m er, saaledes som det tidligere er omtalt, at det burde ske, saa bor de nu indstudses 1/2 ^4 Tomme fra deres Udspring, hvilket kaldes at skjcere paa S p o re"; fra de lidet udviklede Ojne, som da blive tilbage, vil der fremkomme Frugtsporer. M an bcerer sig ad paa samme M aade med de Skud, som skulle fjernes, fordi de har en uheldig Stilling, som naar de s. Eks. vende indad imod Kronens Midte. Af de Skud, som nu ville fremkomme fra de indstudsede Grene, beholderman i det folgende F oraar saamange, som der er P lad s til, i hvilken Henseende det skal bemcerkes, at de Skud, som baade nu og senere beholdes for at gjore Trceet storre i Omfang Ledegrenene kaldes de ikke maa sidde ncermere hverandre end omtrent 8 Tommer. Jndstudsning foretages ligesom det foregaaende Aar, dog studser man knap nok saa stcerkt. Hvis det kan overkommes, saa er det rigtigt, at man om Sommeren kniber de Skud, som man kan indse, der ikke bliver Brug for til Ledegrene; forsommes imidlertid dette, maa man i det Sted skjcere paa S pore i det ncest- folgende Foraar. Ved Jndstudsning af Ledegrenene maa der tages Hensyn til, om Trceet er noget ncer lige stcerkt udviklet til alle S id er; er der betydelig Forskjel i denne Henseende, da bor de unge Skud studses stcerkt paa den D el af Trceet, der har Overvcegten, medens de svagtvoksende Skud studses mindre stcerkt. Den Fremgangsmaade, som her er angivet, fortscettes

90 's - >' -r / / ^ -s - i ^.0 ' ' 7 ^?-' > '. I - t ' ^ i 80 i 5 6 A ar efter Plantningen; efter den Tid kan man hare op med Jndstudsningen af Ledegrenene, og Beskæringen kan da indskrcenke sig til at borttage de overstadige Skud samt saadanne Skud, som har en uheldig Stilling. Kronen maa bestandig holdes aaben i M idten, for at S o l og Luft uhindret kan virke paa Trceet, og har man tidligere ladet nogle Skud sidde for toet sammen, saa der nu er formange Grene, borttager man dem, son: der er for lidt P lads til. Den regelmoessige Beskjoering af Kirsebcer- og Blommetrceer ophorer tidligere end Beskjoering af W ble- og Pceretroeer. Har man P y ra m id e - trceer, da bliver Beskjceringen af disse at udfare i Overensstemmelse med, hvad der ovenfor er sagt om saadanne Trceers Behandling i Planteskolen, dog med den Forskjel, at man efterhaanden studser mindre stcerkt. H ar en Haveejer celdre Frugttrceer, som i en Rcekke af A ar har vceret overladte til sig selv, saa vil det i de fleste Tilfcelde vcere nadvendigt, at der bliver gjort noget ved dem. E r der dade Grene, da bar farst og fremmest disse fjernes; dernceft kan man borttage enkelte Grene paa saadanne Steder, hvor Trceet muligvis er altfor toet. N aar starre Grene borttages, vil det vcere bedst at doekke S a a re t med smeltet Podevoks, eller ogsaa paasmare et ikke altfor tyndt Lag af Komag, hvori er indceltet Fcehaar og noget tyk Terpentin. P a a celdre Trceer fremkommer der ofte fra Stam m en eller fra de starre Grene stcerke Skud, der vokse lige op (de kaldes gjerne Vandskud); saadanne Skud gjare ingen Nytte, og da de dog alligevel toere en D el af Trceets S a ft, bar de fjernes, idet de bortstjoeres ved deres Udspring. Ved F ru g tb u s k e vil der sjeldent blive foretaget nogen regelmoessig Beskjoering; dog maa Buskene ikke aldeles overlades til sig selv, fordi de da ville blive altfor tcette og kun give lidt og daarlig Frugt. V il man i de farste Aar efter P la n t ningen foretage en Jndstudsning af en Del af de unge Skud, for at Buskene kunne faae en nogenlunde regelmoessig Form, saa kan det ikke vcere afvejen at gjare det; men i hvert Fald bar Buskene udtyndes, naar de blive for tcette. Gammelt, mosgroet Trce bar til enhver Tid fkjceres bort, og ungt Troe >, >'

91 bor udfylde Pladsen. Gamle Frugtbuske kunne forynges ved at affljceres tcet ved Jorden. Hindbcer beskjceres paa en sceregen Maade; men derom paa et andet Sted. Dyrkning af Frugttræer og Frugtbuske. Efterat der nu er gjort Rede for, hvad der saadan i Almindelighed er at gjore med Hensyn til P lantning og Beskæring af Frugttræer og Frugtbuske, skal det kortelig omtales, hvad der scerlig kan vcere at iagttage ved Dyrkning af de enkelte S lag s Frugttræer og Frugtbuske, ligesom det ogsaa skal angives, hvilke S orter der ere passende for mindre Haver. Wbletroeet. Dette Troe trives bedst i en god, kraftig, lerblandet M uldjord, og da det holder line Rydder saa nogenlunde i Overfladen af Jorden, saa kan det bedre end flere andre S la g s Frugttrceer taale et noget fugtigt ^Voksested; men for at undgaa Misforstaaelse vil jeg dog udtrykkelig foje til, at G rundvand paa ingen Maade m aa vcere Overfladen ncermere end omtrent 4 Fod, saafremt Trceerne skulle plantes paa scedvanlig M aade; naaer Vandet hojere op, og det ikke ved Vandafledning kan scenkes til den angivne Dybde, bor man plante paa Forhojninger. P a a meget tor Bund trives Wbletroeet ikke. En hensigtsmoessig Form for Wbletroeet er Kurveformen; men det kan ilden Vanskelighed dyrkes i andre Former. Frugten fremkommer mest paa Frugtsporer, som fremvokse paa to- til treaarigt Troe. Halvstammede Wbletrcrer plantes i en indbyrdes Afstand af omtrent 10 Alen; ganske lave Trceer kunne plantes noget toettere. Hvad Beskjoering af Wbletroeet angaaer, da kan man folge de almindelige Regler. Af W bler er der en stor Mangfoldighed af S orter, der adskille sig fra hverandre paa forskellige M aader, saaledes med Hensyn til Storrelse, M odningstid, Holdbarhed osv. De nedenfor noevnte S o rter kunne anbefales til almindelig Dyrkning; Maanedsnavnene antyde, hvornaar Frugten er moden, og hvorlomge den kan holde sig. N aar 6

92 der ellers ingen Bemærkninger er gjort, er der ment, at Frugten er god Bordfrugt (Spiseæbler). R o d A s tr a k a n e r, August Septbr. A u g u stc rb le, Aug. Septbr. S k o v fo g e d c e b le t f r a L o u v, Aug. Oktbr.?U P 0M M6 b lå n e, Aug. Oktbr. R o d E fte r- a a r s - K a l v i l l e, Oktbr. Novbr. A le k sa n d e rc e b le, Oktbr. Decbr. D a n tz ig e r K an tceble, Oktbr. Decbr. L e 8 - ^ i e b O o 6 1 in (Madceble), Oktbr. Novbr. G r a a s te n s - cr b le, almindelig kaldet G r a v e n s te n, Oktbr. Febr. F la - skeceble (Nonnetitty), Novbr. Ja n. H a ^ t b o r n l l e n (Madceble), Oktbr. Ja n. K a n a d a -N e jn e tte, Novbr. Febr. 4, Poeretroeet. Hvad Jordbunden angaaer, da er Pceretrceet, ligesom LEbletrceet, bedst tjent med en kraftig, muldet og lerblandet J o rd ; men da det sender sine Rodder mere i Dybden, saa kan det bedre end Wbletrceet trives, om Jorden end har en noget tor Undergrund; fugtig maa denne ikke vcere. For de fleste Pceresorter er Pyram iden den naturligste Form. Pceretrceer, forcrdlede paa Pcerestammer, kunne plantes i omtrent 10 Alens Afstand; men Pceretrceer, forcedlede paa Kvceder, kunne nojes med 5 6 Alens Afstand. Pceretrceet frembringer sine Frugter paa Sporer. D er er ikke noget scerligt at bemcerke med Hensyn til Bestjcering, saa man kan solge de almindelige Regler. D er gives en stor Mcengde Pceresorter, og Antallet er foroget stcerkt i de senere Aar ved Tiltrcekning af nye S o rter, af hvilke mange dog ikke kunne dyrkes hos os som fritstaaende Troeer, da de ikke kunne faae den til Modningen fornodne V arm e; de fleste af disse nye S o rte r ere tiltrukne i Frankrig og Belgien og derfor vante til et varmere Klima. D e S o rter, som nu ncevnes her, kunne blive modne hos os; dog bor de sildigmodne S o rte r (Vintersorter) saavidt muligt dyrkes paa et varmt og beskyttet Sted. G r o n M a g d a le n e p c e re, August. K ejserin d ep cere, August. K o m te sse K la r a F r i j s (Skjensvedpcere), Septbr. N o u i l l e b o u eb tz, Septbr. G ro n H s ^ 6 r8 ^ 6 r< 1 tz r, Septbr. D e n gode G r a a (Graapcere), Septbr. Oktbr. G re v A. W. M o ltk e s P cere, Septbr. Oktbr. H ost-

93 b e rg a m o tte, Oktbr. Novbr. H v id H o s t-s m o rp c e re (L su rra diarre), Oktbr Novbr. N a p o le o n sp c e re (L e u rre M xoleorr), Novbr. Decbr. M a r i e L o u is e, Novbr. Decbr. Oktbr. Novbr. L e u r r e I) i el, Novbr. Decbr. Kirseboerlroeet. Dette Trce vil helst have en varm og let Jordbund, og derfor kan det bedre end andre Frugttrceer dyrkes paa Sandjord. Af Kirsebcer er der to Hovedstags: 1. M ed sode F r u g te r, 2. M ed su re F r u g te r ; eller, som man ogsaa siger: sode og su re Kirsebcer. Meningen med, at vi kalde den ene S la g s sure Kirsebcer, er ikke den, at Frugten i moden Tilstand just er sur", men kun, at Sm agen er noget syrlig. M en begge de ncevnte Hovedstags af Kirsebcer adskille sig forovrigt meget tydelig fra hinanden paa andre Maader. De sode Kirsebcer har en opret og temmelig sammensluttet, men de sure Kirsebcer en mere spredt og hcengende Vcekst; de forste har ujevne og mindre glindsende Blade end de sidste; de sode Kirsebcer bcere deres Frugter paa den nederfte D el af F rugtgrenene, medens Frugten hos de sure Kirsebcer anscettes mere ligelig i Frugtgrenenes hele Lcengde. Kirsebcertrceet taaler ikke stcerk Beskjcering; naar Trceet forst har faaet sin Form, m aa man helst indskrcenke sig til at foretage lige netop den nodvendige Udtynding, naar der er altfor mange Grene. D et almindelige sure Syltekirsebcer kan formeres ved Rodskud, men andre S o rter maa forcedles. Afstanden imellem Kirsebcertrceer bor vcere 8 10 Alen. Af Kirsebcer er der vel ikke saa faa S o rte r, nren dog langtfra saa mange som af M bler eller Pcerer. Her skal nu anfores et lille Udvalg af gode S orter. Med fode Arugter: M a jk irse b c e r. S o r t H jcertekirsebcer. S o r t e S p a n s k e. G u le S p a n sk e. Wed furekrugter: G la sk irse b c e r. P u n d k irse b c e r. V a n d e r N a t t e. O s th e jm e r W eichsel. M odningstiden for Kirsebærrene er J u li August. B lornrnetroeel. Den bedste Jord for Blommetrceet er en noget fugtig, lerblandet M uldjord; paa tor Grund trives det 6*

94 84 daarligt og giver et ringe Udbytte. D et lader sig temmelig let tiltrcekke i Kurveform; men senere er det rigtigst at indskrcenke Beskjceringen saameget som muligt. Blommetræer maa plantes med 6 8 Alens Mellemrum. Folgende lille Udvalg er gode S orter. G u l og ro d A p rik o sb lo m m e. R o d og g u l W g g e - b lom m e. K a trin e b lo m m e. G ro n U s l u e 01au<l6. U n g a rsk og L e ip z ig e r S v e d sk e b lo m m e. Blommer modnes i S eptbr. Oktbr. Valnvddelroeel. E r et stort og smukt Troe, som nok fortjener P lad s i en Have, der har nogenlunde Storrelse; men det maa plantes paa et S ted, hvor det ikke kan gjore Skade ved at skygge for de egentlige Frugttrceer. D a Valdnoddetrceet taaler Vinden ret godt, kan det plantes i Loebceltet. D et skal vcere temmelig stort, for det giver Frugt. Frugten er en Nod, hvis Kjcerne er meget velsmagende. Formeringen sker ved at lcegge Nodderne; disse lcegges om Efteraaret, og for at sikkre dem mod Angreb af M us, lader man dem beholde det gronne, bittre, kjodede Lag, som omgiver den egentlige Frugtskål. Noddetrceet. Den almindelige vildtvoksende H a s s e l giver den yndede F rugt, som vi kalde N o d d e r". M ennoddetrceet det var egentlig nok saa rigtig at sige Noddebusken fortjener ogsaa P lads andre Steder end i Skov eller K rat eller paa Gjcerder; det vil ikke vcere nogen Fejl at indromme det en P lad s i Haven. M en vil man dyrke Noddetrceet i sin Have, saa er det dog rigtigst at anskaffe en S o rt, der giver bedre F rugt end den almindelige Hassel. L a m b e rts - og Z e lle r - n o d d e r kunne anbefales til Dyrkning i Haven. Skulle disse Noddesorter bevares orgie, maa de formeres ved Rodskud, Aflægning eller Forcedling paa den almindelige Hassel. Vildtvoksende har Hasselen altid Buskform, og den dyrkes i Regelen ogsaa i denne Form ; men den kan dog ret vel tiltrcekkes med Stam m e og Krone, og naar den tiltrcekkes saaledes, er det berettiget at sige Noddetrce istedetsor Noddebuske.

95 Stikkelsboerbusken. Denne maa helst plantes paa et S ted, hvor der er fuld S o l, og en god, kraftig og varmtliggende M uldjord er den bedst tjenlig. Ester Plantningen indstudses de unge Skud temmelig stcerkt for at faae kraftige nye Skud. Den senere Beskjcering bestaaer i at borttage de Skud, der ere for gamle og lade unge Skud udfylde deres P lads. S aav el Stikkelsbær som andre Frugtbuske kunne plantes enten i et eget Kvarter eller paa en Rabat eller ogsaa imellem Frugttræerne, hvis der imellem disse er P lad s nok dertil. Im ellem Stikkelsboer maa der voere en Afstand af 2 3 Alen. Hvert Esteraar m aa Jorden omgraves omkring Buskene; men Arbejdet m aa udfores med Forsigtighed for ikke at beskadige Rodderne. Hvert andet Aar gjodes med gammel, velforraadnet Gjodning, der paafores, forinden Jorden graves. Hele Sommeren igjennem maa der holdes godt ren saavel noermest omkring Buskene som i Gangene. Af Stikkelsbcer gives der mange S o rter, og Frugten kan voere ro d, g u l, g ro n eller hvid, og den kan voere g la t eller h a a re t. Ribsbusken. Dyrkes som Stikkelsbcer; den kan gjerne nojes med en P lad s, som just ikke har fuld S o l. D e n ro d e spanske R ib s er en god S o rt. Solbærbusken. Trives bedst paa en noget fugtig Jo rd. Forovrigt behandles den som de to foregaaende. Hindbærbusken. Kan gjerne dyrkes paa en P la d s, som har nogen Skygge, men taaler dog ogsaa godt fuld S o l. Den plantes i Rader, imellem hvilke der maa vcere 2 Alen, og der maa vcere 1 Alen imellem Bustene i Rcekkerne. Hindbærbusken bcrrer sine Frugter paa Skud af forrige Aars Vcekst, og de Skud, som eengang har givet Frugt, bcere ikke mere, men do bort nceste Vinter. Tidlig om Foraaret gaaer man Hindbcerraderne igjennem og bortfljcerer de Skud, der har givet F rugt i det foregaaende A ar; og af Skuddene af sidste A ars Vcekst beholder man 6 8 af de kraftigste, og af disse bortfljcerer' man den overste Ende. De ovrige Skud bortskjceres ved Roden.

96 > / ' ^.- i, M- - "tz - ^ ^ ^ s : s s ^'k t!^»l^ 86 r: -t O m Sommeren skyder der gjerne en Mcengde Rodskud frem, af hvilke man borttager alle dem, der vokse op i nogen Afstand fra Buskene; er man ikke paapassende i denne Henseende, bliver Hindbcerstykket snart til et rent Vildnis. Hindbcer tcere meget paa Jordens Kraft, og man maa derfor gjpde hvert Aar. R p d og g u l A n tv e rp isk, F a ls ta f f og P a r a g o n ere gode S orter. ^ ^ I! >!. t z f t - > -., > ^ h! i> i > 'r?.>.'-i 'k/l ^s- W ' t u,.. : ' 'H- ' _ s ' - >!> Frugtens Afplukning- Opbevaring og Anvendelse. For Havedyrkeren er det ikke nok, at de Frugttræer og Frugtbuske, son: han har i sin Have, ere rigelig besatte med F rugt, men han maa ogsaa stille sig den Opgave at faae saamegen Nytte af Frugten som m uligt; det turde vel derfor ikke vcere unyttigt at give en kortfattet Anvisning til at indhoste, opbevare og anvende Frugten af Trceer og Buske. Afplukning. D et har en afgjorende Indflydelse paa Frugtens Godhed og altsaa ogsaa paa dens Vcerd, at den afplukkes i rette Tid. De A ble- og Pceresorter, som modnes i August September S o m m e r f r u g t kan man kalde dem i Modscetning til S orter, der modnes senere, hvilke kaldes V in t e r s ru g t faae Lov til at blive paa Trceerne, til de ere modne, eller dog ncesten m odne; Pcererne maa dog afplukkes forholdsvis noget tidligere end W blerne, navnlig hvis de skulle gjemmes saalcenge som muligt. Vinterfrugten skal ikke blive helt moden paa Troeet, selv om den kan blive det; nogle S o rte r kunne ikke engang blive modne til den Tid, da de for Frostens Skyld maa afplukkes. Kirsebcer og Blommer maa vcere modne, fpr de afplukkes, og det Sam m e gjcelder om Bcerfrugt, som Stikkelsbcer, R ibs osv. Frugtens Modenhed kjendes paa, at Frugtstilken let lpsnes, naar man ved at bpje den spger at brcekke den lps fra Grenen. For ALbler og Pcerer er det ogsaa et Tegn paa Modenhed, naar Kjcernerne ere brune. Om Kirsebcer og Blommer ere modne, kjendes let paa Farven samt derpaa, at Frugten - i- -i-

97 er blod at fole paa. Af Udseendet og Sm agen er det let at kjende, om Boerfrugt er moden eller ej. Frugten maa ikke afplukkes, medmindre den er fuldkommen tor, og man maa anvende den storstmulige Forsigtighed, forsaavidt som Frugten ftal gjemmes; thi siodes den, kan den ikke holde sig. Frugtgrene og Frugtsporer m aa ikke brcekkes, da man ellers faaer mindre Frugt ad Aare; for at undgaa at gjore Skade i denne Henseende, maa man plukke Frugten med den ene Haand og holde paa Grenen med den anden. Hvor der avles F rugt af nogen Betydenhed, og der er en D el storre Troeer, ville de Penge, som en Frugtstige kan koste, vcere vel anvendte. G aaer man op i Trceerne for at plukke en D el af Frugten, maa m an ikke have saadant Fodtoj paa, at man dermed kan beskadige Trceernes Bark. Opbevaring. T il Opbevaring af Frugt maa helst anvendes et eget Rum, enten et Kammer eller en tor Kjcelder, som indrettes med brede Hylder, der forsynes med Kant, for at Frugten ikke ftal trille ned. Frugten maa ikke lcegges for tyk; har man P lad s nok, da helst kun eet eller to Lag. I de forste 14 Dage, efterat Frugten er afplukket, sveder den, og i den Tid maa Vinduerne helst staa aabne, eller de maa dog i alt Fald lukkes op nogen Tid hver D ag, siden holdes de lukkede, men aabnes dog engang imellem for at indlade frisk Luft. I Vintertiden maa Frugten jevnlig efterses, og alle de Frugter, som har begyndt at raadne, fjernes, for at de ikke ftulle fordcerve de friske. Frugten maa naturligvis ikke fryse, men meget varmt maa der heller ikkevoere; 3 4 G rader vil vcere passende. Lyset maa vcere udelukket. Anvendelse. En stor Del Frugt bliver spist i den T ilstand, hvori den kommer fra Trceerne og Buskene; men om denne Anvendelse af Frugten behover jeg naturligvis ikke at udtale mig noermere. F rugt i den naturlige Tilstand kan ogsaa bruges paa flere M aader i Husholdningen; men ogsaa denne Anvendelse turde vcere almindelig bekjendt, hvor man avler en D el Frugt. Megen Frugt syltes; men jeg har dog heller ikke

98 i Sinde at give Anvisning dertil; thi dels kan det vel antages, at Husmoderen isorvejen er tilstrækkelig kyndig i den Retning og dels giver Kogebogen Besked derom. D et skal derfor vcere saadan Anvendelse af Frugten, som kan antages at vcere mindre almindelig kjendt, som jeg vil give Anvisning til. Torring af Frugt. Tørret Trcefrugt er der god Brug for i Husholdningen. M an kan gjerne torre saadan Frugt, som er falden ned af Trceerne, og derfor ikke er skikket til at gjemmes. ALbler og Pcerer skjceres i Stykker, hver enkelt F rugt i 4, 6 eller 8 Stykker efter Størrelsen. Kjcernehuset udtages, og Gange, som O rm (Larver) har gnavet, skjceres af. Frugten kan gjerne torres en D el ilden kunstig Varme. Den maa da troekkes paa Sejlgarnssnore og hcenges op paa et Sted, hvor Solvarm en kan gjore god Nytte, og Regnen ingen Skade gjore, s. Eks. under Tagskjcegget paa Sydsiden af et Hus. N aar Frugten efter 2 3 Ugers Forlob er halvtorret, lcegges den ind i Bagerovnen efter Bagningen for at blive torret fuldstcendig, det vil sige, indtil alt Vandet fuldstcendig er bortdampet af Saften. N aar man saaledes vil benytte Solvarm en til Frugttorring, skal det gjerne vcere i September M aaned, thi lcengere hen paa Efteraaret har S olen for lidt M agt. S kal Frugten derimod torres alene ved kunstig Varme, da maa Varmen ikke vcere for stcerk i Forskningen, og det er derfor nodvendigt at torre hvert Hold F ru g t to Gange, forst ved en svagere og siden ved en stcerkere V arm e; navnlig maa Kirsebcer og Blommer ikke torres for stcerkt fra forst af. Tisse to sidstncevnte S lag s F rugt torres hele og kun ved kunstig Varme. Af Blommer er det mest Svedskeblommer, som torres. D a veltorret F rugt kan holde sig i flere A ar, naar den gjemmes paa et tort Sted, vil det vcere rigtigt at benytte den Lejlighed, som rige F rugtaar tilbyde, for at blive godt forsynet i den her omhandlede Retning. Tillavning af Frugtvin. Hvem der har mere Frugt, end der er B rug for paa anden Maade, kan faae den godt anvendt ved at lave Frugtvin af den. Saadan Vin er, naar den

99 tillaves, som den bor, langt at foretrcekke for den Handelsvin, der soelges til en meget lav P ris, da denne Vin, eller rettere s a a k a ld te V in, kun i ringe Grad eller slet ikke er besloegtet med virkelig Vin paa anden Maade end den, at Navnet er fcelles; og ikke alene kan den hjemmelavede Frugtvin vcere bedre end den nylig omtalte Godtkjobsvin, men den kan vcere endnu billigere. D et skal nu kortelig angives, hvorledes Frugtvin tillaves. R ib s v in : 16 Pund velmodne Ribs knuses i en lille Ballie, hvorefter de vrides igjennem et grovt, aabent Lcerredsklcede; man kommer 12 Pd. godt Puddersukker i S aften, som derefter fyldes paa et Halvanker (til 18 P otter), naar Sukkeret er oploft, og Ankeret fyldes saa med frisk, koldt Vand. Om man vil, kan man tilscette rigelig 1/2 P o t Rom eller Kognak for at give Vinen mere Styrke, men nodvendigt er det ikke. Nil skal S aften gjcere, og Ankeret henlcegges derfor paa et Sted, hvor der ikke er koldt. Tilscetning af Gjcer er ikke nodvendig; men Luften maa have Adgang til den gjcerende Vcedske, og derfor. scettes Spundset kun loft i. Gjceringen varer omtrent 3 Uger; naar den er endt, vil Ankeret ikke vcere fuldt, og det fyldes derfor med Ribsvin fra forrige Aar, om man har den, men ellers med Ribssaft eller Vand. Derefter tilspundses Ankeret, og naar det har henligget paa et kjoligt S ted i 4 5 Maaneder, kan Vinen tappes paa Flasker og derefter bruges, naar det skal vcere. Flaskerne maa tilproppes godt og forsynes med Lak. Ankeret, der benyttes, maa helst iforvejen have vceret brugt til Vin, Rom eller Lignende. S tik k e ls b c e rv in : M an plukker velmodne Stikkelsbcer, knuser dem i et Kar og overhcelder den: med noget Vand; til rigelig et Lispund Bcer tages 8 P otter Vand. Karret tildcrkkes, og Blandingen henstaaer i 2 3 D ogn, hvorefter S aften afvrides. D erpaa kommes Puddersukker i S aften, P und til det angivne Kvantum Bcer. N aar Sukkeret er oploft, kommes det Hele paa eth alvanker, som derefter henlcegges til Gjcering under samme Forhold, som ovenfor er omtalt. E r Ankeret ikke bleven fuldt af S aften, fyldes det med Vand, og Behandlingen er saa iovrigt

100 90 den samme, som er angivet for Ribsvinen. M o st: Der- --. til kan benyttes ZEbler og Pcerer, som ikke kunne gjemmes. I E r Frugten ikke moden, naar den kommer af Trceet, maa den 7' gjemmes saalcrnge, at den er fuldkomme:! estermodnet; men for- 7 dcervet maa den ikke vcere. Frugten stodes, og efterat Massen har henstaaet et Dogn, fyldes den i en Pose af grovt, stcerkt Lcerred, og S aften presses fra. Efter 24 Tim ers Henstand fyldes den klare S a ft paa et Anker, som derefter henlcegges til 7 Gjcering under samme Forhold, som er omtalt ved Ribsvin, og 7 naar Gjceringen efter 2 3 Ugers Forlob er endt, efterfyldes Ankeret med Most, som man har gjemt i dette Djemed, tilspund- z ses godt og henlcegges paa et kjoligt Sted. Efter en M aaneds Forlob kan Moster: drikkes, enten fra Ankeret eller tappet paa " Flasker. E ddike: V il man lave Eddike af Frugt, da lader. man S aften gjcere i et aabent og forholdsvis lavt Kar. Forst?! skal S aften gjcere paa, samme Maade, som naar der laves Vin, ved hvilken Gjcering der dannes Vinaand (S p iritu s); men der- ^ ester skal en Ed dike sy re g jcerin g finde Sted. D er, hvor Gjce- 7 ringen soregaaer, maa der helst vcere temmelig varm t, omtrent en S n es Grader. M an faaer Eddiken bedre, naar man, efterat den forste Del af Gjceringen er endt, tilscetter nogen Vineddike. N aar Eddikesyregjceringen mestendels er forbi, sies Eddiken igjen- ' nem et Stykke rent Linned og tappes paa Dunke eller Flasker for at gjemmes. Sygdomme og Fjender, som skade Fru glimer og Frugtbuske, samt Midter derimod. K M ft. Denne Sygdom, der iscer angriber ZEbletrceet, er meget frygtet af mange Havedyrkere, og det med Rette, thi den odelcegger en Mcengde Trceer. Den er letkjendelig, da de angrebne Steder har mork, sprukken Bark og mere eller mindre dybe S aar. Forst odelcegges Barken, og siden ceder Krcesten sig indad i Trceet, saa de angrebne Grene helt kunne odelcegges. Aarsag til Krceft kan vcere en vaad og kold Jordbund, stcerk

101 Beskadigelse af Barken, Saftkarrenes S p rin g n in g ved Frosten osv. E r en Gren angreben indtil M arven, staar den ikke til at redde, men maa borttages; er den.derimod kun angreben i mindre G rad, kan man udskjcere S a a re t indtil det friske Trce og oversmore det med smeltet Podevoks, eller ogsaa kan man beligge det med et ikke for tyndt Lag af frisk Kogjpdning, Ler og F ih a a r, hvilke Ting maa v ire godt sammenblandede, og maa de saaledes belagte S teder helst ombindes med Klude. De daarlige Steder ville maaske da faae ny Bark og altsaa blive friske igjen. T r ie r, der ere stcerkt angrebne af K rift, b ire dog ofte rigelig F rugt i en D el A ar; men efterhaanden pdeligges saadanne T r ie r dog i den G rad, at det vil v ire rigtigst at borttage dem, hvis de ikke dp bort af sig selv. M an bx<r ikke tage Kviste til F oridling af T r ie r, der lide af K rift. Gummiflod. At Trceerne lide af denne Sygdom, kjendes derpaa, at der er S a a r paa Stam m e eller Grene, hvoraf der udflyder en S lag s Gummi. D et er egentlig kun de Stenfrugtede, altsaa Kirsebcer, Blommer osv., som lide af Gummiflod. S y g dommen kan foranlediges ved en for stcerk og utidig Beskjoering eller ved Beskadigelse as Barken. Helbredelsesmaaden er den samme som for K rift. M os. N aar Frugttroeer overgroes med M os, kan man just ikke egentlig sige, at dette er en Sygdom, men det er en S n y lteplante, som angriber T riern e. Mosset skader T rie rn e ikke alene derved, at det lever paa deres Bekostning; men det er ogsaa et Skjulested for Larver og Insekter, og det forhindrer desuden Luften fra at trin g e ind i T rie ts Indre. M os forekommer is ir paa saadanne T r ie r, som ere forkrøblede i V iksten, og som staa i fugtig og kold Jord. Om Efteraaret, i fugtigt Vejr, kan Mosset let asskrabes, hvilket dog ikke maa gjpres med et skarpt Redskab. Ere T rie rn e kun angrebne i mindre G rad, kan det hjilpe at overstryge Stam m e og Grene med Kalkvand. Rust. Saavel Frugttroeer som Frugtbuske kunne angribes af Rust, dels paa Vlade og Gatene og dels paa Frugterne, i alt Fald kan det Sidste v ire T ilsild e med Stikkelsbcer. Rust er egentlig en S lag s Snylteplante, nemlig en S lag s Svampe-

102 I Almindelighed anvendes der ikke noget Middel imod Rust; vil m an gjore noget, kan man overdrysse de angrebne Grene og Skud med Svovlblomst (Pulveriseret Svovl), efterat man forst har oversprøjtet de paagjcrldende Dele af Trceerne eller Bustene med Vand. Harer gjore undertiden megen Skade paa unge og yngre Frugttrceer derved, at de om Vinteren afgnave Barken. Dette kan forhindres ved, at man om Efteraaret binder Tjornegrene om Stammerne. M us. N aar der ligger et Lag S n e paa Jorden, gjore Musene undertiden betydelig Skade paa unge Frugttrceer, idet de afgnave Barken ligesom Harerne. Ogsaa naar der ikke er S n e paa Jorden, kunne Milsene finde paa at gjore Skade paa nysncevnte M aade, hvis der tcet ind til Trceerne vokser hojt Grces, som de kunne skjule sig i. Fugle. Spurven og Stceren er ikke altid velsete Gjcester i Frugthaven, fordi de har stor Lyst til at plyndre Kirsebcertrceer for deres Frugt. M en da de ncevnte Fugle, og da navnlig Stceren, gjore stor Nytte ved at udrydde Larver og Insekter, bor vi kunne finde os i at undvcere nogle Kirsebcer til dem, naar saa stal vcere. Kan man finde paa at strcemme Fuglene bort fra Trceerne i Frugttiden, stader det jo ikke at gjore det. D et vil vcere et godt Middel til at beholde Frugten i Fred at omgive Trceerne med Net af Fiskegarn, men de Fleste ville sagtens finde det for omstcendeligt at faa det anvendt. Larver og Insekter. T il Frugttræernes og Frugtbuskenes Fjender maa henregnes mangfoldige Larver og Insekter, hvoraf nogle angribe Bladene, andre Blomsterne og atter andre F rugterne. Aldeles forhindre den Skade, som saadanne Sm aadyr gjore, kan man ikke, men man kan dog nok gjore noget for at formindste den. D et hjcelper ikke saa lidt, naar man vcelger et passende Voksested til Trceerne og passer og plejer dem godt, saa de kunne holdes i rask Vcekst; thi svage og forkroblede Trceer ere mest udsatte for Angreb. M an maa heller ikke forsomme at odelcegge A g og Larver, og i nogle Tilfcelde selve Insekterne med, saavidt man kan det. Stam m e og Grene bor

103 holdes fri for M os, thi deri har al S la g s Smaakryb et beskyttende Tilflugtssted. Gamle nedfaldne Grene og vissent Lov bor ikke findes i Trceernes Ncerhed, fordi deri vil findes 2Eg og Larver. Endelig bor man frede Sm aafuglene, fordi de har baade Lyst og Evne til at yde os virksom Hjcelp, naar det gjcelder om at forhindre, at Larver og Insekter gjore Frugttræer og Frugtbuske nogen vcesentlig Skade.

104 V A W e r h M i i. Almindelige Smoerkninger om Glomster og Glomsterkultur. S om der allerede tidligere er sagt, vil det vcere rimeligt, at den D el af Haven, som man vil undvære til Dyrkning as Blomster, kommer til at ligge ncermest Stuehuset; men forpvrigt kan der, som ogsaa allerede er bemcerket, passende vcere Blomsterplanter paa andre Steder i Haven, saa der skal altsaa ikke peges paa nogen bestemt P lad s og siges, at der eller der skulle Blomsterplanterne vcere. N aar man ret vil have nvgen Fornpjelse af sine Blomster, saa maa man, saavidt det kan lade sig gjore, dyrke deur under saadanne Forhold, at de kunne opnaa en fuldkommen Udvikling. Og hvilke Fordringer skulle saa opfyldes, for at dette kan ske? Vi maa fprst mcerke os dette, at Lce er fuldt saa npdveudigt for Blomster som for de andre Haveplanter; skal en stcerk og skarp Blcest have Lov til at tumle med vore Blomster, som den har Lyst til, saa vil det let gaa saaledes, at Blomsterne ncesten eller endog aldeles pdelcegges, naar de staa i deres allerbedste Flor. Blomsternes Voksested maa vcere saaledes beliggende, at Solens Lys og Varme uhindret kunne komme Planterne tilgode; enkelte Blomsterplanter kunne vel nok trives i Skygge, men de fleste sinde sig dog bedst tjent med fuld S o l. D e Blomsterplanter, som vi samle i vore Haver, vokse muligvis i vild Tilstand i temmelig forskjellig Jo rd bund. M ange S irplanter trives siet ikke, medmindre de saaes eller plantes i samme S lag s Jo rd, som er dem anvist i Naturens 1 - l - s L 2

105 store Have; imidlertid kunne dog alle de Blomsterplanter, som her ville blive omtalte, dyrkes med Held i en almindelig god, muldblandet Havejord; mager maa Jorden heller ikke vcere, thi da ville Blomsterne ikke opnaa deres fulde Skjonhed. E r Jorden ikke nceringsholdig nok, gjodes den med gammel,' velforraadnet Gjodning; i mange Tilfcelde kan m an med god Nytte anvende flydende Gjodning i den Tid, Planterne vokse. S u r og kold maa den til Blomsterdyrkning anvendte Jo rd ikke vcere. Hvad nu de i Blomsterhaven forefaldende Arbejder angaaer, da kan det i Hovedsagen vcere nok at henvise til, hvad der for Køkkenhavens Vedkommende er sagt om de enkelte Arbejder, forsaavidt de forefalde der; dog kan der vcere Grnnd til at gjore den Bemcerkning, at det i ikke faa Tilfcelde er fornodent, at de i Blomsterhaven forefaldende Arbejder udfores med storre Omhu, end der jo strengt taget er nodvendig i Kjokkenhaven; og felv om man for Planternes Skyld nok kunde undlade at gjore den ncevnte Forskjel, saa bor man dog alligevel i visse Retninger vcere mere nojeregnende med at gjore sit Arbejde rigtig omhyggeligt og godt, naar det er i Blomsterhaven, man arbejder, for at der i denne stdstncevnte D el af Haven kan se saa godt ud som muligt. Skal det ncermere paavises, hvilke i Blomsterhaven forefaldende Arbejder det for Planternes Skyld kan vcere nodvendigt at udfore med scerlig Omhyggelighed, saa vil jeg ncevne dette, at en hel D el Blomsterplanter maa udplantes med mere Forsigtighed, end man i Regelen har nodig at udvise ved Plantning i Kjokkenhaven; er man nodt til at plante i tort Vejr, og Solen skinner stcerkt midt paa Dagen, da bor man mcerke sig, hvorledes Planterne taale S olen; saadanne P lan ter, som falde meget slemt, saa de ligge helt flade hen ad Jorden og ikke rejse sig igjen henimod Aften, bor man skaffe nogen Skygge i de forste Dage, nemlig fra midt paa Formiddagen til hen paa Eftermiddagen, men i den ovrige Tid af Dognet maa der ikke vcere Skygge over Planterne. P lan ter, der nylig ere omflyttede, maa man ikke lade mangle Vand, men vande dem flere Gange efter Omplantningen, saafremt det behoves. Et Arbejde, som jevnlig maa udfores i Blomsterhaven, er Opbinding af P lan ter; mange P lanter maa bindes op, naar de ikke

106 ' ^ - I ' i ^ - < > flulle falde om eller brcekkes af Vinden. Ved P lanten scettes en forholdsvis tynd, men dog tilstrækkelig stcerk Stok, og med et blodt Baand, f. Eks. Bast eller Lignende, bindes Planten til Stokken; men Tilbindingen maa ske paa en saadan Maade, at P lan ten saavidt muligt beholder sin naturlige Form, thi snores Grene og Stcengler sammen til et toet Knippe, da er det forbi med P lantens Skjonhed. Stokken maa ses saa lidt som muligt, og derfor maa den ikke rage op over Planten. Renholdelse bor selvfolgelig aldrig forsommes; Gangene bor skuffes, saasnart de trcenge dertil, Groesploener, om der er saadanne, bor flaaes ofte, Blomsterne bor holdes godt rene for Ukrud; kort sagt, der bor gjores Alt, hvad der er nodvendigt, for at Blomsterhaven, saameget som det efter Forholdene er muligt, kan tage sig ud til sin Fordel. D et er paa ingen M aade ligegyldigt, hvordan Planterne ordnes i Blomsterhaven; tvcertimod, det har meget at sige, thi en rigtig Sammenstilling af Planterne gjor S it til, at Blomsterhaven kan gjore et tiltalende Indtryk. Nedenfor skal det kortelig omtales, hvad der for den mindre Haves Vedkommende vil vcere at iagttage i den heromhandlede Henseende. Om Anlirg og Vedligeholdelse af Gmsplomer. Smukke Groesploener ere en P ryd for Haven. D et skal dog bemoerkes, at Ploenerne ikke bor voere for store i Forhold til Storrelsen af hele Blomsterhaven; naar Anlceget saavel af det Ene som det Andet udfores med Sm ag, kan selv en ganske lille Groesploene tage sig godt ud. Hvad Form Groesploener skulle have, kan der ikke siges noget bestemt om, thi snart kan den ene Form og snart deu anden tage sig bedst ud; i mange Tilscelde kan en saa simpel Form som Cirklen eller Ovaler: passe meget godt. Meget sandet eller meget leret maa den tilg rcesplcener bestemte Jo rd ikke vcere, naar det kan undgaaes; i god, muldet Jo rd vokser Grcesset bedst og holder sig bedst. Forend Grcesset saaes, maa Jorden vcere godt gennemarbejdet og godt renset for Ukrud; er Jorden meget uren, vil det vcere rigtigst!

107 at lade den ligge en Som m er over og grave den flere Gange, altsaa brakke den. N aar Grcesset skal saaes, graves og rives Jorden omhyggelig. E r Plcenen cirkelformig, eller den har Form som en O val, kan den gjores en lille S m ule ophojet i M idten med jevnt og svagt Fald til alle S id er; det m aa paases, at Overfladen er aldeles regelmæssig, saa der ingen Fordybninger er. N aar man saaer og nedriver Froet, gaaer man paa Brcedder, der flyttes, efterhaanden som Arbejdet strider frem. Pladsen til Blomsterbede (Grupper) udstikkes, for man saaer. T il Plcener bruges som oftest engelsk Rajgrces, og denne Grcesart egner sig ogsaa godt dertil; men det maa vcere rent og godt F ro, der saaes. M an saaer toet, I Pd. Fro til 100 Kvadratalen. Froet kan gjerne nedhakkes, naar der kun ikke hakkes for dybt, omtrent 1 Tomme; men man kan ogsaa nedbringe Froet ved blot at rive frem og tilbage. N aar Froet er dcekket, klappes Jorden godt med en Skovl. Froet maa saaes om Foraaret, medens Jorden endnu er jevn fugtig. N aar Grcesset er nogle Tommer hojt, flaaes det, og siden maa Plcenerne flaaes omtrent hver 14. D ag baade i det forste og i de senere Aar. Kommer der en D el Ukrudsplanter frem af saadanne Arter, som vansyne meget, s. Eks. Lovetand, Vejbred o. fl., m aa de bortluges. En Grcesplcene kan i Regelen ikke holde sig smuk ret mange A ar; bliver Grcesset for tyndt, eller Ukrud tager Overhaand, maa Plcrnerne lcegges om. D e maa da graves tidlig om Efteraaret, at Grcesset kan raadne en Del allerede for Vinteren; Grcesset maa dcekkes godt, thi ellers raadner det ikke. In d en man saaer Grces paany, maa Jorden forsynes nogenlunde godt med Gjodning. Udvalg og Dyrkning af Blomsterplanter. D a der gives en overordentlig stor Mcengde Arter og S o rte r af saadanne P lanter, som dyrkes til P ryd i Haverne, og da der baade i den ene og den anden Henseende kan vcere megen Forstjel paa de ncevnte P lanter, saa horer der noget Kjendstab til for at kunne vcelge rigtig; det gjcelder jo nemlig om at faae 7

108 smukke P lan ter, og det gjcelder ogsaa om at vcelge saadanne Blomsterplanter, som kunne trives under de Forhold, der kan bydes dem. D erfor kan det vel ikke vcere overstadigt at give nogen Vejledning hvad Udvalg angaaer, og det kan vel ligesaalidt vcere afvejen, at det omtales, hvorledes Planterne bar behandles. D e P lan ter, som leve i flere Aar, og stadig tiltage i Stprrelse, saalcenge de leve, kaldes trc e a g tig e P l a n t e r, s. Eks. Trceer og Buske. Saadanne P lan ter, som derimod inden V interen da bort indtil Roden, og det salgende Aar skyde nye Stcengler, kaldes f l e r a a r i g e u r te a g tig e P l a n t e r eller p e rre - n e re n d e P l a n t e r eller ogsaa S ta u d e r. Atter andre P lan ter leve kun een Som m er, i hvilken Tid de udvikle sig saavidt, at de blomstre og bcere F ra, og kaldes derfor e e ta a r ig e eller S o m m e r p la n te r. Her skal nu ncevnes nogle smukke og villigtvoksende P lanter af hver af de ncevnte tre Afdelinger. Araragtige M anier. D e S irp lan ter, der ere egentlige Trceer, kan der ikke vcere megen Anvendelse for i mindre og smaa Haver, da de tage formegen P lad s; der vil maaske paa et enkelt S ted eller paa nogle faa Steder kunne plantes et Trce, der scerlig udmcerker sig ved sin Form, sine Blade eller sine Blomster, og derfor kan gjare god Virkning paa den P lad s, hvor det kommer til at staa. M en af Buske (Sirbuske) kan der bedre bruges en D el, og da navnlig af mindre Buske. Sirbuske anvendes mest paa den M aade, at en D el forskjellige Arter, forskjellige med Hensyn til Hpjde, Form, Blomster osv., plantes sammen, saa de alle komme til at udgjpre et samlet Hele. En saadan Sam ling af Sirbuske kaldes et B u sk a d s. E r der P lad s nok, gjpr man det gjerne saaledes, at der bliver flere scerskilte Afdelinger af Buskads, og eftersom Forholdene ere forskjellige, kunne de enkelte Buskadsafdelinger anbringes paa forskjellige Steder, dels ved Udkanten af Blomsterhaven, dels op til Lcepkantninger, dersom der er saadanne; men ogsaa lcengere inde i Haven kan der plantes mindre

109 99 Buskadspartier, f. Eks. hvor Gange danne Krumninger. M en det er ikke nok at vcelge en passende P lad s til de enkelte Dele af Buskadset, men Buskene bor ogsaa ordnes nogenlunde rigtig, thi ellers vil Indtrykket, som de frembringe, ikke blive, som det bor vcere. S kal Buskadset kun sees fra een Side, anbringes de Buske, der blive hojest, bagest, og de laveste foran; kan man derimod gaa rundt om Buskadset, saa dette ses fra alle Sider, da maa de hojeste Buske vcere i M idten. M an planter ikke i snorlige Rader, men uregelmæssigt, saa det kan se ud, som om N aturen selv havde besorget Plantningen; nren ligefuldt maa hver enkelt Busk have den til en fuldkommen Udvikling nodvendige P lads. D e forskjellige Arter af Buste fordeles saaledes imellem hverandre, at der bliver den nodvendige Afveksling. Nogle Sirbuske egne sig ogsaa til at plantes som enkeltstaaende paa en Grcesplcene, og flere Noser ere udmærkede Gruppeplanter. D et ses altsaa, at der horer ikke saa lidt Kjendstab til for at kunne ordne Sirbuske paa rette M aade, og derfor vil det vistnok, naar der skal plantes et nogenlunde betydeligt A ntal Buste, vcere rigtigst for de Fleste at soge en G artners Hjcelp. Hvad nu selve Pasningen af Sirbuske angaaer, da er denne i Almindelighed ikke vanskelig. D er bor altid holdes rent imellem Buskene; om Efteraaret kan man grave omkring dem, men forsigtig, for ikke at gjore Rodderne Skade; om S o m meren bruger man Skuffejern og Rive. N aar Buskene vokse til, og nceften eller endog aldeles overskygge Jorden, er Renholdelsen let besorget. Opbinding er i Almindelighed ikke nodvendig. Nogen egentlig Bestjcering af Buste stal der for de fleste S o rte rs Vedkommende ikke foretages; men dodt Trce bor dog stjcrres bort. N aar efter nogle A ars Forlob Jorden er vel meget udtceret, saa vil det vcere rigtigt at gjode omkring Buskene med gammel, velforraadnet Gjodning, der nedgraves ganske overligt. Rosen fortjener, paa G rund af sin Skjonhed og Vellugt, at bsive ncevnet forst. De Roser, der dyrkes i Haverne, ere inddelte i flere Afdelinger, saasom C e n tif o lie ro s e r, P r o v i n d s -

110 ro s e r, M a a n e d s ro s e r osv., og i hver enkelt af disse Afdelinger er der mange S orter. V il man dyrke Roser, bor man forskaffe sig gode S orter. Hvert F oraar efterser man sine Roser, og udtynder Buskene, om de ere for tcette, og man bor da borttage de celdste Dele; ved samme Lejlighed indstudser man i det mindste de lcengste af sidste A ars Skud. M a a n e d s r o s e r maa dcekkes om Vinteren med et Lag G ranris eller Lignende, eller ogsaa maa de om Efteraaret plantes i P otter eller Kasser og saa overvintres i en Kjcelder eller et andet lignende Sted. Rosernes egentlige Blomstringstid er Midsommer. Maanedsroser blomstre dog til langt ud paa Efteraaret. D er er ogsaa nogle S o rter Roser, som blomstre to Gange, forste Gang i den egentlige Rosentid og anden Gang i det tidlige Efteraar; disse sidstnævnte Roser kaldes re m o n te re n d e R o se r eller R e m o n ta n t- ro s e r. Denne Afdeling af Roserne har mange scerdeles smukke S orter, men er vanskeligere at dyrke end Sommerroserne. Roserne bor hvert Aar forsynes med et Lag gammel Gjodning. Ribssloegten (L ides) har flere smukke A rter; der er blandt andre en med gule, og en anden med meget smukke rode Blomster. Spiree (s p ira s a ) fortjener en P lads med, naar der skal plantes Buskads. D er er mange S o rter Spiree, og flere af dem udmcerke sig ved en sirlig Vcekst og smukke Blomster, hvide eller rode. S t. Pebersbusk (K ^m plloria rs-eeniosa), almindelig kaldet Sneboer, fordi den boerer smaa, hvide, kuglerunde Boer, der blive siddende paa Buskene til langt hen paa Vinteren, anvendes meget almindelig. J a sm in (L llilallalxllus eoronarius) er en almindelig yndet Busk; den har hvide, vellugtende Blomster. Deutsier (v sn trn a ) ere smukke Blomsterbuske med hvide, eller hvidlig-rode Blomster; scerlig fortjener v e n t i l s, e r e n a t a kl. pi., der har dobbelte Blomster, at fremhceves. Gebeblab (L onlesra): Denne Plantefloegt har flere smukke Arter, der fuldtud er en P lad s vcerd; de fleste har rodlige Blomster. En egen Afdeling af Slcegten er Slyngplanter og kaldes Kaprifolier, hvoraf en Art er vildtvoksende i vore Skove, hvor den slynger sig omkring Trcrer.

111 » Bloereboelg (O olutsa) har smukke gule eller rodlige Blomster. Guldregn (6^ti8U8) tceller flere smukke Arter. D e n a l m in d e lig e G u ld r e g n, (O. I^aburnum ) med gule Blomster i store Klaser, plantes mest. D et bor bemcerkes, at saavel Blom sterne som Froet indeholde en ftcerk G ift, der flere Gange har kostet et B arn Livet, fordi det har tygget paa Blomsterne eller Frohusene. Syrener (8 ^ rin a) har flere smukke Arter med prcegtige blaa, rodlige eller hvide Blom ster; smukkest er p e rsisk S y r e n. Den almindelige S yren (8. vulk arls) er anvendelig til Hcekker. Hvid Kornns (Oornus aldu) tager sig godt ud imellem andre Buske paa Grund af sin rode Bark; den har hvide Blomster. Trives bedst paa et fugtigt Voksested. Bejgelier (^Velg-elia) ere smuktblomstrende Buske, som helt vel fortjene en P lads med. Pilesloegten (8alix ) har flere A rter, der ere anvendelige - i et Buskads, saaledes den kaspiske P i l (8. casxioa), G u ld p ile n (8. v itellin a ) o. fl. Pebertroeek (O aplm e N 6261'6NM) er allerede tidlig om Foraaret smykket med en hel Mcengde af rode Blomster, der fremkomme for Bladene. Om Sommeren bcerer Busten rode Bcer, der ere giftige. Snebollebusken (V idnrnum Ox>u1u8) bcerer smukke, hvide Blomster. Endnu stal ncevnes nogle faa stedsegronne Buske. Skulle saadanne benyttes, maa de helst plantes sammen, saa de danne et lille Buskads for sig selv, eller de kunne plantes enkeltvis paa Plcener. Blomsterne, som disse Bilste boere, ere ubetydelige, saa det er ikke for Blomsternes Skyld, at de dyrkes; men naar de alligevel faae P lad s i vore Haver, saa er det, dels fordi de om Vinteren danne, m an kan gjerne sige en behagelig Modscetning til de lovfaldende Buske derved, at de beholde i alt Fald Storstedelen af Bladene, og dels fordi deres Udseende ogsaa om Sommeren er ikke saa lidt forskjelligt fra det Udseende, som andre Buske har, og altsaa bidrage til, at for stor E nsformighed undgaaes. M en nu et lille Udvalg af saadanne stedsegronne Buske: M a h o n ie (N allonia ^ciuitolium ).

112 S t o r b l a d e t L ig u s te r (InK ustrum ovalikolium). K ongeved eller L iv s trc e (IL u ja o iieu tu lis og I L. o eo illsu talis; kaldes almindeligvis T h u ja. K r is tto r n (Ilex ^ u ik o liu m ; vokser vild i Skovene. E n e eller E n e b c e r («Iuuip6ru8). Almindeligt Enebcer, der vokser vild i Skove og paa Heder, kan ret vel indplantes i Haven; men der haves ogsaa flere fremmede Arter. V ed b ende (H s^ sra ) er klattrende og maa derfor have en Stok eller Lignende til S totte. Almindelig Vedbende er vildtvoksende hos os; men der gives forskjellige fremmede Arter. Htuske lit Lovhytter (Lysthuse). D ertil benyttes saadanne Buske, som har en sammentrængt Vcekst og som kunne taale at klippes, thi Klipning anvendes gjerne for at faae mere Beskyttelse mod Vind og S o l, end der kan opnaaes, naar Buskene faae Lov til at vokse, som de selv ville. E t P a r af de anforte Arter, ere egentlig Trceer, nemlig ZElm og Lind; men de kunne saameget vel holdes i Buskform. Foruden flere audre kunne folgende anvendes: 2E lm. L in d. K le m a tis (Skovranke). V ild V in (^.mxtzloxsis). K a p r if o lie ( l E i e e r u Oaxnitolium). De tre sidste til Dcekning af Trcelysthuse. Hrnamenttrarer og Hrnamentvuske. Dermed menes saadanne Trceer og Buske, som udmcerke sig enten ved en smuk Form, smukke Blade eller smukke Blom ster eller ved alle disse Ting tilsammen, og som derfor egne llg til at plantes paa iøjnefaldende Steder, s. Eks. enkeltstaaende paa Grcesplcener. P a a de her ncevnte M aader kan anvendes: D o b b e ltb lo m s tre n d e K irsebcer. D o b b e ltb lo m - s tre n d e R o d tjo r n. B lo d b o g. P l a t a n t r c r e t. K u g le - A k a s ie. k ^ r u 8 ^ 'a x o u i e a. W e jg e lie. F o r s k j e l l i g e R o s e r, hoj- eller lavstammede. T a k s tr c e (la x u s ). T h u j a. M a h o n i e.

113 Wrteagtige perverterende ^tanter (Stauder). Denne Afdeling af Blomsterplanterne har mange smukke Arter, saa det er ikke vanskeligt at tilvejebringe en ra r lille S am ling. S t a u d e r kunne anvendes paa forskjellig M aade i Blomsterhaven. De kunne plantes i Udkanten af Buskadset eller paa Rabatter, eller ogsaa kan man give dem P lad s i sceregne Blomsterbede, der kunne have snart den ene og snart den anden Form, eftersom det passer bedst. Flere S tauder ere scerdeles gode Jndfatningsplanter, og det skal nedenfor ncermere blive angivet, hvilke der egne sig dertil. De egentlige S tauder formeres ved Deling, de fleste tillige ved Fro. S tauder omplantes hvert 3 4 A ar; de S o rter, der blomstre om Foraaret, kunne omplantes tidlig om Efteraaret, de sildigere blomstrende S o rter om Foraaret. Skulle de plantes igjen paa samme S ted, maa Jorden forbedres, s. Eks. ved Tilforsel af velforraadnet Kompostjord. Hvor Opbinding er nodvendig, maa den ikke forsommes. N aar Stcenglerne visne, hvad der sker kortere eller lcengere Tid efter Afblomstringen, afskjceres de, og inden Vinteren graver man omkring Planterne, hvilket Arbejde dog m aa udfores forsigtigt. Troer man, at Jorden trcenger til Kraft, kan man paafore et Lag gammel Gjodning, inden man graver Jorden. L o gv o e k s te rn e kunne ogsaa beholde den samme P lads i 3 4 A ar; lader man dem staa ret meget lcengere uden Omflytning, ville Blomsterne tabe formeget i Storrelse og Skjonhed. N aar Omplantning skal finde S ted, optages Logene, naar Toppen er vissen, og efterat vcere torrede i Skygge gjemmes de paa et tort Sted indtil noget hen i Oktober, da de lcegges; man lcegger dem 3 4 Tommer dybt. Jorden maa helst vcere noget let; men kraftig maa den ogsaa vcere, og derfor m aa den helst forsynes med et Lag gammel velforraadnet Gjodning. Afstanden, hvori Logene lcegges, kan vcere noget forskjellig, fra 6 til 8 indtil 10 Tommer. V il man have rigtig smukke Hyacinter, bor disse dog omplantes hvert A ar; Logene optages, naar Toppen visner, og de lcegges igjen til den ovenfor ansorte Tid, i omtrent 8 Tommers Afstand. Jorden skal vcere noget sandblandet. Tulipaner m aa ogsaa helst plantes om

114 hvert Aar. Af K n o ld v cek ste r kan Georginen forbigaaes her, da det omtales nedenfor, hvordan den skal behandles; de enkelte andre, der ere ncevnte, kunne behandles som de egentlige Stauder. M artsviol (Viola. oloratn). E r en af de tidligste Foraarsblomster. Vildtvoksende har M artsviolen blaa, enkelte Blomster; men ved Dyrkning er der fremkommen flere Afarter, saa der er M artsvioler med blaa, hvide og rode Blomster, og det baade enkelte og dobbelte. Kodriver (kiim ula. voms) er ogsaa en Foraarsblomst. Bcerer en stor Mcrngde Blomster i mange Farver og Aftegninger. Aurikler (k rim n la ^ u rie n ln ) horer ogsaa til Prim ulaslcegten. Af Aurikler haves scerdeles smukke og temmelig sjeldne S o rte r, der dog fordre en omhyggelig K ultur; men selv de mere simple S o rter, der kunne behandles som andre S tauder, fortjene P lad s i Haven. Tusindfryd (LollLs xoronnls) findes som oftest i enhver Have, hvor der er en lille S am ling af Blomster. Den er vildtvoksende hos os, og har da enkelte Blomster; men ved Dyrkning er der fremkommen forskjellige S o rte r med smukke dobbelte Blomster i mange Aftegninger. Blomstrer en god D el af Som m eren. Simmer, ogsaa kaldet A n em o n e eller H e p a tik a (8 o x a - tiea, trilo d a). D en almindelige vildtvoksende A rt, der findes i vore Skove, har blaa enkelte Blomster; men man har dobbeltblomstrende A farter med blaa, rode eller hvide Blomster. Havenellike (D in im u s O ar^oxllm us). De mere sjeldne og smukkeste S o rter af Havenellike dyrkes i P otter (Pottenelliker); men de mere almindelige S orter, der kunne have smukke dobbelte Blomster, kunne dyrkes i Haven. Busknellike, ogsaa kaldet Studenternellike (viantllus b svdatns), er en almindelig yndet P lan te; den blomstrer i mange Farver. Riddersvore (D olxllinoum ). Af denne Planteficegt er der nogle smukke fleraarige Arter, mest med blaa Blomster. Akeleje layullosia) har ret smukke Blomster, der fremkomme om Forsommeren.

115 Hjerteblomst (D iolzdra 8p66labili8) er en meget smuk P lan te med smukke rodlig-hvide Blomster, der fremkomme i M aj Ju n i. Flommeblomst (kblox). D eraf er der ikke saa faa smukke Arter og Afarter. Lupinsloegten (Im xiuus) har smukke fleraarige Arter med blaa, gule eller hvide Blomster. Pragtstjerne ogsaa kaldet Broendende Kjoerlighed (I^elm L s ebnleecloniea) bcerer fra J u n i til henimod September smukke, skarlagenrode Blomster. Aftenstjerne, kaldes ogsaa almindelig Biol-M atronalis ( R e d e r is m alro n u lis 6. albo pi.), har dobbelte hvide Blomster. Vellugtende Notviol (H68x>6ri8 tri8ti8) er yndet for sine vellugtende Blomsters Skyld. De P lanter, der endnu anfores som henhorende til de u r te a g tig e p e r r e n e r e n d e P l a n t e r, ere saadanne, hvis Rod er e t L o g eller en K n o ld, hvorfor de ogsaa almindeligvis kaldes Log- og Knoldvwkster. Hyacinther (H ^aeiutbu8 0rl6ut9,Ii8) hore med til de smukkeste og mest skattede blandt Logvceksterne. D e blomstre i mange Farver og Aftegninger; Blomstringstiden er April M aj. S kal Hyacinthen udvikle sig til Fuldkommenhed, maa den dyrkes med Omhu. Kulturen er om talt ovenfor. Tulipaner (l'u lix a O m norm ). Ogsaa deraf haves mange smukke S orter. Krokus (Oroen8 V6i'nu8). Blomstrer meget tidlig om Foraaret og i mange forskjellige Farver. Lilier. D eraf vil jeg blot ncevne d e n h v id e L i l i e (luilinm eanclidnin), der udmcerker sig ved sine smukke, skinnende hvide Blomster. Kejserkrone (F'iLtillnrin im p e ria lt). D eraf haves flere forskjellige Varieteter. Vintergjcek (O nlnntbuk nivnliz). En velbekjendt P lante med hvide Blomster, der fremkomme i Februar eller M arts. Paaske- og Pintselilier (Narei88U8 p06tie u8 og M r U8?86udo-M rei88u8). Begge disse P lan ter ere velbekjendte

116 og almindelig dyrkede; den fprstncevnte har hvide, den sidstnævnte gule Blomster. P ion eller Bonderose (kaeonin). Af denne Knoldvcekst er der flere smukke S orter. Sveerdlilier (Iris). D eraf er der flere smukke Arter med blaa, violette eller gule Blomster. Georginer (O eo rg in a v ariad ilis). Af denne prcegtige og almindelig afholdte Prydplante haves en stor Mcengde smukke S o rte r i mange forskjellige Farver og Aftegninger. Om Efteraaret optages Knoldene, fpr der kommer stcerk Frost, og de overvintres paa et S ted, hvor de ikke kunne pdelcegges af Frost eller Fugtighed. D e maa ikke udplantes fpr hen i M aj. N aar m an midt i A pril kan plante sine Georginer paa en halvvarm Gjpdningsbcenk med Vinduer over, saa kunne de begynde at flyde Stcengler og Blade samt danne en D el Rpdder, inden de udplantes, hvorved opnaaes, at man faaer dem tidligere i Blomst, end naar Knoldene ikke drives frem. I M angel af den omtalte Bcenk, kunne Knoldene plantes teet sammen i en Kasse, fyldt med let, ncerende Jo rd, og Kassen henstilles paa et Sted, hvor der er varm t og lyst. Af de ovenfor omtalte u r te a g tig e f le r a a r ig e P l a n t e r kunne fplgende anvendes som Jndfalningsplanter: M artsviol. Kodriver. Aurikler. Tusindfryd. Krokus. D e efterncevnte kunne benyttes som Gruppeplanler: Aurikler. Havenelliker. Viol-M atronalis. Hyacinther. Tulipaner. Sommerbkomster. S o m m e r b lo m s te r eller S o m m e r p la n te r, som man ogsaa siger, er der god Brug for; flere af dem ere udmcerkede Gruppeplanter, og en D el egne sig godt til Indfatning, og ipvrigt kan man saae eller plante dem paa R abatter, og hvor man ellers har P lad s til dem. P lanter af Asters, Levkpjer,

117 Zinnie, Petunie, Floks saavelsom af Bladplanter m aa fman helst kjobe hos en G artner, hvis man ikke selv har Lejlighed til at saae Froet paa et Varmebed; kan man dette, saaer m an sidst i M arts eller forst i April. V il man ikke kjobe P lan ter, eller der ikke er Lejlighed til at faae dem tilkjobs, kan man saae i Urtepotter eller i smaa, lave Kasser, der scettes i Vinduer, som vende mod S yd, for at de opkomne P la n te r kunne nyde godt af Solen det meste af Dagen. P a a den M aade kan man saae forst i April, og senere hen, naar Vejret bliver mildere, vcennes Planterne til Luften, indtil de sidst i M aj eller allerforst i J u n i udplantes. De ovrige nedenfor ncevnte og andre lignende S om merblomster kunne saaes paa Voksestedet, og man saaer saa tidlig om Foraaret, som Jorden er tjenlig. Asters (^.ster elliuensis) er en af vore bedste og mest yndede Prydplanter. D er haves mange smukke S o rter i forskellige Farver og Aftegninger. Sommer-Levkojen ((llioiranliius an n u n s) udmcerker stig ved sine Blomsters Skjonhed og Vellugt og bor derfor nodig savnes. Stedmoderblomst (Viola, trieoio r inaxirau) er almindelig yndet; den blomstrer i mange Farver. Floks (k id o x O rum m oudii) horer til de bedste Som m erblomster. Zinnie (Zinnia, slo g an s ti. pi.) har smukke Blomster i forskjellige Farver. Petunie (kotunia. Ii^brida) har smukke tragtformede, for- skjelligtfarvede Blomster. Reseda (U,686da odorata.) er velbekjendt og almindelig skattet for sin Vellugt. Ridderspore (O olpidnium ). D eraf er der flere smukke eenaarige S orter. Lupin (Im pinns). Flere eetaarige Lupiner ere smukke Sommerblomster. Endvidere fortjene blandt andre folgende at ncevnes: H o s t-a d o n is (A donis autum naliz). D o b b e lt M o rg e n f r u e (Oalouduia, ollieinaiis ti. pi.). Ve llu g te n d e N E rte b lo m s t

118 (Ds.tb^rrm olorstrm). O la rk L a, flere Sorter. O o u v o l- v u 1 u 8 t r i o o l o r, blaa og hvid. L s e lio ltr iia, gul. N e u io x b ils. L u s i^ u is, smuk blaa. N a l o x s A r a u d i f l o r a. S to r b lo m s tr e n d e T o b ak. K r is tp a lm e (U1eiuu8 eonunuuis). K cem peham p, (68.uus.bi8 ^Ixuutsu). K cem p em ajs (268 68v8 u8). D e fire fidftncevnte P lan ter dyrkes ikke i vore Haver for deres Blomsters Skyld, men fordi de soerlig udmcerke sig ved store og smukke Blade, hvorfor disse og andre lignende P lan ter ogsaa kaldes B l a d p l a n t e r ". Af de ovenfor omtalte S o m m e rb lo m s te r ere foruden de nysncevnte B l a d p l a n t e r folgende anvendelige som Gruppeplanter: A s te rs. S o m m e r-l e v k o je r. S te d m o d e rb lo m s t. F lo k s. Z in n ie. P e tu n ie. Kakvhaardfsre Planter tit Udplantning ow Sommeren. Nogle Blomsterplanter, der dyrkes som Potteplanter, egne sig soerdeles godt til at plante ud i Haven om Sommeren, da de ere udmoerkede Gruppeplanter og tage sig godt ud plantede paa R abatter og hvorsomhelst, man ellers anbringer dem. N aar de plantes i god, ncerende Jo rd, og Sommeren ikke er altfor kold og regnfuld, udvikle de sig i Regelen godt og blomstre rigelig. Udplantningen maa ikke ske for tidlig, i Regelen ikke fpr sidst i M aj eller forst i Ju n i. Nogle af disse P lanter ere haardfore nok til, at de kunne overvintres for at anvendes igjen nceste A ar; i dette Djemed udplantes de i Slutningen af S ep tember med Klump i P otter eller Kasser og henstilles i en tor, lys Kjcelder eller paa et andet lignende Sted, hvor de kunne holdes frostfrie. I Vintertiden maa de kim faae lidt Vand. Knchsie. D e celdre S o rter af denne almindelig yndede Plante egne sig fortrinlig til Udplantning om Sommeren. Enkelte S o rte r ere iovrigt saa haardfore, at de med nogen Dcekning kunne udholde Vinteren paa Friland.

119 Skarlagens-Pelargonier. Af disse smukke P lan ter kunne i alt Fald de celdre, enkeltblomstrende S o rter plantes ud i Friland. Heliotroper. Disse for Blomsternes Vellugt meget afholdte P lan ter kunne trives ude om Sommeren, naar de kunne faae en god, lun P lad s; man maa helst tiltrcekke unge P lan ter til Brug nceste A ar, thi de P lan ter, der indplantes om Esteraaret, holde sig vanskelig Vinteren over. Calceolarier. D e celdre S o rte r af trc e a g tig e C alceola r i e r egne sig scerdeles godt til at plante ud om Sommeren. Verdener. Af disse udmcerkede G ruppeplanter er der mange smukke S orter. D e P lan ter, der ere udplantede,, skal man ikke gjore videre Regning paa, da de gjerne gaa ud om Vinteren, om man end planter dem ind. Rettelse. Side 10 er der sagt, at N a a le tr c e e r adskille sig fra Lovtræerne derved, at de beholde Bladene om V interen; dette gjcelder dog ikke ubetinget, thi Lcerketrceet og enkelte andre mere sjeldne Naaletrceer kaste Bladene for Vinteren og ere altsaa lovfceldende Trceer.

120 Kortfattet DMalender. D et turde vel for mange Lcesere have sin Interesse, at de, naar de ikke vide, hvornaar dette eller hint Arbejde i Haven helst stal udfores, med Lethed kunne spge Underretning derom, og derfor vil jeg nu til S lu tn in g fpje en kort H a v e k a le n d e r til, hvori stal anfores det Vigtigste af, hvad der til de forstjellige Tider af Aaret vil vcere at gjpre i Haver, hvori der dyrkes de i ncervcerende Bog o,nhandlede Kjpkkenhaveplanter, Frugttræ er, Frugtbuske og Blomsterplanter. Januar. I mindre Haver er der almindeligvis ikke meget at gjpre i J a n u a r Maaned. H ar man Jo rd, som skal kulegraves, saa kan dette Arbejde udfores, saafremt Vejrliget ikke forhindrer det. Udtynding af celdre, altfor tcette Plantninger kan ogsaa foretages. H ar man havt nogen Froavl, og Froet ikke allerede er renset, saa er det nu paa Tiden at faae det gjort. Februar. Hvad der er sagt om Ja n u a r Maaned, gjcrlder noget noer ogsaa om F e b r u a r. Udtynding af Plantninger kan fortscettes, og sidst i Maaneden kan inan begynde at bestjcere Frugttrceer og Frugtbuske, og Podekviste kunne affljceres. H ar m an B rug for nye M rteris, Humle- og Bonnestcenger, er det bedst at forsyne sig med R is og Stoenger dertil og faae dem tilhuggede, inden den mere travle Tid kommer. M arts. S aafrem t man ikke allerede i forrige Maaned har beflaaret sine Frugttrceer og Frugtbuske, maa man nu gjore det. V il man formere Frugtbuske ved Stiklinger, saa maa man nu afskjcere disse. Hvidtornshcekker og andre Hcekker kunne klippes. V il man anlcegge et Varmebed for derpaa at opelske forstjellige P lan ter til Udplantning i Haven, Køkkenhaven eller Blomsterhaven eller begge disse Afdelinger, saa bor det ske forst i M arts, dersom man har Vinduer at lcegge over; skal Varmebedet vcere uden Vinduer, maa man helst vente med Anlcegget deraf til sidst i M arts. H ar man kjcelne Planter, s. Eks. højstammede Roser, som man har dcekket for Frosten, saa maa man afdcekke dem sidst i Maaneden, hvis det ikke mere er streng Frost.

121 April. I denne M aaned er der meget at gjore i Haven. Hvis man i M arts har anlagt et Varmebed, men ikke faaet det tilsaaet, saa maa denne Tilsaaning nu foretages i April, saasnart Bedet er tjenligt dertil. S aasn art Jorden i Haven er bekvem, saaer man Fro af Hvidkaal og andre K aalarter, som man onsker at plante ud. M an lcegger tidlige AZrter og lcegger Skarlotter. M an saaer Rodlog og P o rre samt Gulerodder til Som m erbrug; man saaer Kruspersille, tidlige M ajroer, S a la t, S p in at, Kjorvel og Radiser. Peberrod lcegges. M an lcegger tidlige Kartofler. D er scettes Stcenger til Humlen. M idt eller sidst i Maaneden, eftersom Foraaret kommer mere eller mindre tidlig, saaer man Rodpersille, Rodbeder og Pastinakker. Vil man avle Fro af saadanne P lanter, som ere overvintrede frostfri, saa maa Udplantning foretages i April, saasnart man tor vente, at den vcerste Nattefrost er forbi. Vil man plante Trceer og Buske om Foraaret, saa vil den forste Halvdel af April i Regelen vcere den rette Tid til Plantningsarbejdets Udforelse. I April kan man saae Fro af saadanne Sommerblomster, som kunne saaes paa Voksestedet. Alle Gangene i Haven bor skuffes og rives, ligesom der ogsaa bor renses imellem Buskene i Buskadsp artiern '. M aj. H ar Vejret lagt Hindringer ivejen, saa de for A pril anforte Arbejder ikke alle ere blevne udforte, da m aa de udfores saa tidlig i M aj, som muligt. S aauing af Gulerodder til Vinterbrug foretages. ALrter lcegges til at aflose de tidligere saaede. Frugttrcrer kunne nu forcedles ved Barkpodning. Jordbcer henplantes fra Udpriklingsbedet til Voksestedet. Omtrent midt i Maaneden saaes Bonner, Agurker og Grceskar. I den sidste Halvdel af M aj foretages Udplantning af Kaal, P o rre, Selleri og Blomsterplanter, forsaavidt Planterne ere tjenlige dertil. Kommen udplantes. Juni. Udplantning fortscettes, forsaavidt den ikke er endt i den forrige Maaned. M an kan saae ZErter endnu en Gang. Roer til Efteraars- og Vinterbrug saaes. Jovrig t vil det meste Havearbejde i denne M aaned bestaa i at bekjcempe Ukrudet. D e fleste Rodvcekster ville kunne M yndes sorst eller midt i Maaneden. J u li. Ogsaa i denne Maaned krceves Paapassenhed med Hensyn til Renholdelsen. Skarlotter optages, hvis de ere modne. Saadanne Krydderurter, som allerede blomstre, afskjceres. Hyacinther og andre Blomsterlog, som skulle gjemmes over Jorden

122 i nogen Tid, optages. Hcekker kunne klippes. Sidst i Maaneden kunne Frugttrceer forcedles ved Okulation. August. Ukrudet vokser nu ikke mere saa frodigt som i de foregaaende M aaneder, men der bor dog ligefuldt holdes rent. Okulation kan fortscettes. Avler man Fro, da indsamler man efterhaanden, hvad der er modent. Jordbcrr udrankes, og vil man nceste F oraar tilplante et nyt Stykke, henplantes gode, unge rodfcestede Udlobere paa et Bed. Rodlog optages, sorsaavidt de ere tjenlige dertil. September. D er maa fremdeles holdes rent i Haven. Froindsamlingen fortscettes. Tidlige Kartofler ville vcere modne og kunne optages. Jordstykker, hvori der har vceret tidlige 2Erter, Kartofler osv., renses og kunne vintergraves sidst i Maaneden. Humlen indhostes, naar den er tjenlig dertil. Jndplantning af halvhaardfore Blomsterplanter, som flulle overvintres, foretages. Oktober. I denne M aaned optages de fleste Rodurter, saasom Gulerodder, Roer, Persille, o. fl. Efterhaanden, som nogle Jordstykker blive tomme, graves de. M an graver imellem Frugtbuske og forsyner dem med Gjodning, hvis det er sornodent. Blomsterlog lcegges. I Oktober er det en passende Tid til at plante alle S la g s haardfore Trceer og Buske, forsaavidt Jorden ikke lider af Grundvand. November. Knoldselleri, Hvidkaal og andre Hovedkaal optages og hengjemmes, hvis man ikke af Frosten er bleven tvungen til at tage dem op allerede i Oktober. D et samme gjcelder om Georginer. Efteraarsgravningen fortscettes, saafremt m an ikke allerede er bleven fcerdig dermed i Oktober. M an kan fremdeles plante, hvis Jorden vedbliver at vcere bekvem dertil. December. D et gaaer med Aarets sidste Maaned som med dets sorste: der vil i Regelen ikke vcere meget at gjore i mindre Haver. Gravning baade kan og bor i Almindelighed vcere endt. H ar man i Blomsterhaven saadanne P lanter, som flulle have Beskyttelse mod Kulden, da dcekkes de, hvis der indtrceder ftcerk Frost. Hvad Fro, man har avlet, kan renses, naar der er Tid dertil, hvis man ellers ikke har gjort det tidligere.

123

124

125 . P i ^ /' 4,"."'' '. - ' 7-7 '. 7 ^.. S V E -EWL^^^MWWMMLf-WM 77^7 O' '»A^ W --L L M -. ^SV^F.S.. Z '1M-.-4M..''E «L ^ ^ ' E -lk. - ;-M..»D ^«2 '., 7 V G W L ^ < / - a, - ^ ' ' >ZWM - - ' W N U^ZKML 'E S E 'W M s F M '. >^< / '7Mk^ D M V ' ^?W M- N M.- ' W ^MVM ^ W M W - ' -... M' S M V -i < ' - z ^. < M -. - A < ^'7 ^D^K'7/. ^ : L M k W W M ' - s.' 7M7'"77,77.M7M^M^ ^'.-»..>7»>:... 7 > 7, ^ '.S ' MM. '.S v S. F S L s t '' ^ 'E ' - '. -i. -..', ^ ^ >> -.,r,.. /'.. - >. > ' >z. ^KSL s ^ '.im M. ^ A^.>» r,>. - ^ 7 S ^ - >. ^ ^ Mr^^^LDW'^ W M E'k ME W^ > -. '. ^7. - '->'US M -5!.^ '! / - 4 G K H M i. -»>«. - v ' ' i^'.7.^!', ^ 1 ' 7» l '?M?. '. ' >,, 1. L > r ^ v ^ > - '-!, >>- >' c - F.» L - 5 U '' 'H? -.>... ^ - E - -,^.- ^ ' «>r -'->^- ^. - l «.. - S 1.>SkN ^7^ ^KS -*', V'^:^7 ^ L. > 'M>'','W d ^ ^ M k V - 'A M ' ^-MHj ^ ^ 7 tzw M M ' -. E F./ F M S /s W 7,4 ^ ^7' 777M MF.-LLMZ.">! 4?> '- 'S- ' - M. ' 7'cSiW - ' ' M ' 7, - H».. i!. q ^. ' r--... 'L.7V.7 - -'.-MS -^?.-SS., ^ - F ^ ^ 7. S s ''»' 'h ^ - ' ' ^.. ' ^ '' V... <. -.- ^ >» n 5 r- ^ - ' < O «O S E» 7M. 7? - ' '' 7 H >i'7> ^ ^ S.... ^ W - ^ i ' l M i». 7.. > S v... - '. W., >> VL ^ '' E ' ^ >" ' v - ' ^ - - >. ^ t^7 > ^ S ^ 7 DWP.^M7.7^.. V -. ' A 7-7^ 7"

126