A F G Ø R E L S E. Nævnenes Hus Toldboden Viborg. (Elforsyning) Tlf.:

Transkript

1 A F G Ø R E L S E (Elforsyning) Nævnenes Hus Toldboden Viborg Tlf.: ekn@naevneneshus.dk KLAGE FRA NRGi Net A/S OVER Energitilsynets afgørelse af 20. december 2016 OM Effektiviseringskrav til elnetvirksomhederne for 2017 NÆVNETS SAMMEN- SÆTNING I SAGEN Nævnsformand og dommer, Peter Ulrik Urskov Næstformand, professor, cand.jur. og ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Professor, cand.jur. og ph.d. Birgitte Egelund Olsen Direktør og cand.polyt. Poul Sachmann Professor, cand.polit. Chr. Hjorth-Andersen NÆVNETS AFGØRELSE Energiklagenævnet ophæver Energitilsynets afgørelse af 20. december 2016 for så vidt angår den del af afgørelsen som vedrører NRGi Net A/S, og sagen hjemvises til Forsyningstilsynet til fornyet behandling. Energiklagenævnet modtog den 16. januar 2017 en klage over Energitilsynets (nu Forsyningstilsynet 1 ) afgørelse af 20. december 2016 fra NRGi Net A/S (nu Konstant Net A/S 2 ) v/holst, Advokater (herefter klager). Ved afgørelsen udmeldte Energitilsynet individuelle effektiviseringskrav til reduktion af netvirksomhedernes indtægtsrammer for 2017 i medfør af 70, stk. 2 og stk. 10 i lov om elforsyning 3 (herefter elforsyningsloven) og 29, stk. 1, jf. 28, stk. 1 i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale trans- 1 Forsyningstilsynet har pr. 1. juli 2018 overtaget Energitilsynets opgaver. 2 NRGi Net A/S har pr. 15. december 2017 ændret navn til Konstant Net A/S. Virksomheden har uændret cvr.nr. 3 Lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016 om elforsyning var gældende på det tidspunkt, hvor Energitilsynet traf afgørelse om individuelle effektiviseringskrav til reduktion af netvirksomhedernes indtægtsrammer, men er blevet erstattet af lovbekendtgørelse nr. 114 af 9. februar 2018.

2 missionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning 4 (herefter indtægtsrammebekendtgørelsen). Klager blev pålagt at reducere indtægtsrammen med kr gældende fra reguleringsåret Sagen drejer sig om, hvorvidt Energitilsynet har været berettiget til at afslå klagers anmodning om udeholdelse af ekstraordinære omkostninger på kr og kr i forbindelse med opgørelsen af den økonomiske benchmarking. Omkostningerne vedrører henholdsvis driftsomkostninger samt afskrivninger for et nødstrømsanlæg på Aarhus Universitetshospital. Sagens baggrund I henhold til elforsyningsloven og indtægtsrammebekendtgørelsen skal Energitilsynet årligt udmelde individuelle krav til reduktion af netvirksomhedernes indtægtsrammer på baggrund af benchmarking. Energitilsynet udmeldte således den 20. december 2016 effektiviseringskrav til i alt 60 netvirksomheder, hvoraf klager var en af disse. Side 2 af 14 Forinden Energitilsynets afgørelse havde klager og Region Midtjylland (herefter regionen) indgået en aftale (herefter Rammeaftalen) om klagers tilslutning af Det Nye Universitetshospital i Aarhus (herefter DNU) til det kollektive elforsyningsnet via et hovedforsyningsanlæg. I henhold til Rammeaftalen skulle klager blandt andet som følge af regionens særlige krav til forsyningsanlæggets udformning forestå etableringen, driften og vedligeholdelsen af forsyningsanlægget, herunder en række særlige installationer, som ikke sædvanligt ville være indeholdt i klagers ydelse i forbindelse med tilslutning af kunder til det kollektive elforsyningsnet. Af Rammeaftalen fremgik endvidere, at de særlige krav til udformningen af forsyningsanlægget - herunder etableringen af et nødstrømsanlæg medførte, at anlæggets etablering, drift og vedligeholdelse blev mere omkostningskrævende end en sædvanlig installation af et forsyningsanlæg. Parterne aftalte derfor, at regionen var forpligtet til at afholde etableringsomkostningerne forbundet med opfyldelsen af de særlige krav til forsyningsanlægget. Endvidere aftalte parterne, at regionen skulle betale for de forøgede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger som følge af de særlige krav. Forud for Rammeaftalens indgåelse havde regionen over for klager ytret ønske om en løsningsmodel, hvor etableringsomkostningerne samt de løbende 4 Bekendtgørelse nr. 195 af 4. marts 2016 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning var gældende på det tidspunkt, hvor Energitilsynet traf afgørelse om individuelle effektiviseringskrav til reduktion af netvirksomhedernes indtægtsrammer, men er blevet erstattet af bekendtgørelse nr af 18. december 2017 om indtægtsrammer for netvirksomheder.

3 drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, som skulle afholdes af regionen, blev finansieret af klager, således at regionens betaling heraf i stedet skulle ske via en særlig for DNU fastsat nettarif. Gennem betaling af den særlige DNU-tarif ville regionen således komme til at afholde omkostninger til forsyningsanlæggets etablering og den efterfølgende drift og vedligeholdelse i henhold til Rammenaftalens bestemmelser herom. Ved ansøgning den 18. maj 2016 anmodede klager i forbindelse med fastsættelse af indtægtsrammen Energitilsynet om at få udeholdt ekstraordinære omkostninger i forbindelse med den økonomiske benchmarking. Omkostningerne, der vedrører nødstrømsanlægget på DNU, udgør henholdsvis kr for driften af anlægget og kr for afskrivninger på anlægget. Energitilsynet traf den 20. december 2016 afgørelse om, at de pågældende driftsomkostninger samt omkostninger til afskrivninger på forsyningsanlægget ikke er ekstraordinære i forhold til den gennemførte benchmarking i 2016, idet tilsynet blandt andet vurderede, at etableringen af nødstrømsanlæg var en del af den almindelige drift, som er pålagt mange netvirksomheder i forbindelse med f.eks. sygehusdrift eller store industriproduktioner i forsyningsområdet. Side 3 af 14 Klager indbragte herefter Energitilsynets afgørelse af 20. december 2016 for Energiklagenævnet den 16. januar Under høringsprocessen ved Energiklagenævnet, fremsendte Energitilsynet den 27. februar 2017 tilsynets bemærkninger. I bemærkningerne henviste Energitilsynet til en korrespondance mellem Energistyrelsen og Energitilsynet fra Energitilsynet havde den 17. september 2013 anmodet Energistyrelsen om en vurdering af, hvorvidt forsyningsanlægget kunne betragtes som en del af det kollektive elforsyningsnet med den følge, at etableringen af anlægget således var omfattet af klagers bevilling. Den 31. oktober 2013 besvarede Energistyrelsen anmodningen med følgende besvarelse Jeg har nu set nærmere på sagen og mener, at der ved anlægget er tale om et kollektiv elforsyningsnet som dermed hører under deres bevilling. I Energitilsynets bemærkninger af 27. februar 2017 anføres det overfor Energiklagenævnet, at Energitilsynet har truffet afgørelse om, at etableringen af nødstrømsanlægget falder ind under klagers bevillingspligtige opgaver på baggrund af Energistyrelsens af 31. oktober I forbindelse med sagsbehandlingen under klagesagen ved Energiklagenævnet anmodede Energiklagenævnet den 20. marts 2018 Energitilsynet og Energistyrelsen om en afklaring på korrespondancen af 31. oktober 2013.

4 Den 26. april 2018 modtog Energiklagenævnet nye oplysninger fra Energistyrelsen, hvoraf det fremgik, at Energistyrelsen anser nødstrømsanlægget og forsyningsanlægget for to af hinanden uafhængige anlæg, og at nødstrømsanlægget således ikke er omfattet af klagers bevillingspligtige aktivitet. Klagers synspunkter og bemærkninger Klager har principalt gjort gældende, at de anførte driftsomkostninger på kr og afskrivningerne på kr vedrørende nødstrømsanlægget på DNU skal godkendes som ekstraordinære omkostninger, og dermed udeholdes i forbindelse med den økonomiske benchmarking. Til støtte for den primære påstand har klager navnlig anført følgende: At nødstrømsanlægget er et af kunden (regionen) ønsket særligt anlæg/installation, som klager ikke var forpligtet til at etablere, idet etableringen af et sådant nødstrømsanlæg ikke er omfattet af klagers forpligtelse som netselskab til at foretage tilslutning af en kunde til det kollektive elforsyningsnet. Etableringen af nødstrømsanlægget falder ikke ind under klagers bevillingsmæssige opgaver. Side 4 af 14 At driftsomkostningerne på kr og afskrivningerne på kr vedrørende nødstrømsanlægget på DNU har karakter af ekstraordinære omkostninger, idet omkostningerne enten er at betragte som Omkostninger som bliver afholdt af 3. part eller Omkostninger med uhensigtsmæssig effekt på netvirksomhedernes adfærd. At det følger af aftalegrundlaget med regionen vedrørende DNU, at regionen er forpligtet til at afholde og således de facto har afholdt samtlige omkostninger forbundet med forsyningsanlæggets etablering og efterfølgende drift og vedligeholdelse. At regionen i henhold til den mellem klager og regionen indgåede aftale med efterfølgende tillæg dels har afholdt samtlige anlægs- /etableringsomkostninger til forsyningsanlægget, herunder omkostningerne til det af afgørelsen af 20. december 2016 omfattede nødstrømsanlæg, dels løbende afholder samtlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger vedrørende forsyningsanlægget, herunder omkostningerne til drift og vedligeholdelse af det af afgørelsen omfattede nødstrømsanlæg. At det efter klagers opfattelse ikke gør nogen forskel i relation til benchmark, at klager har håndteret opgaven vedr. generatoranlæg anderledes end andre netvirksomheder, derved at klager ejer an-

5 lægget. I økonomisk henseende er klager stillet på samme måde, som hvis klager ikke havde ejet anlægget, idet regionen er forpligtet til at afholde samtlige omkostninger forbundet med forsyningsanlæggets etablering og efterfølgende drift og vedligeholdelse. Anlægget udgør således reelt ikke en omkostning for klager, hvilket er baggrunden for klagers anmodning om godkendelse af de med nødstrømsanlæggets forbundne driftsomkostninger og afskrivninger som ekstraordinære omkostninger, jf. herved bilag 3, pkt til Energitilsynets afgørelse af 20. december 2016, hvor det vedrørende omkostninger, som bliver afholdt af tredjepart, netop anføres, at der er tale om omkostninger, der i sidste ende ikke udgør en omkostning for netvirksomheden. At omkostningerne bør anerkendes som ekstraordinære omkostninger, jf. herved den i afgørelsens bilag 3, pkt , indeholdte redegørelse for sekretariatets praksis vedrørende Omkostninger med uhensigtsmæssig effekt på netvirksomhedernes adfærd. Side 5 af 14 At der ikke er saglige grunde til at behandle den valgte fremgangsmåde ved klagers aftale med regionen forskelligt fra den måde, som andre netselskaber har valgt, hvor kunden selv har etableret anlægget. Realiteten i begge modeller er fuldstændig identisk; nemlig at kunden afholder samtlige omkostninger til såvel etablering og drift af anlæggene, således at hverken anlægs- eller drifts-/vedligeholdelsesomkostninger belaster netselskabet. Forskellen beror alene på, hvorledes kundens afholdelse af disse omkostninger finder sted. At omkostningen til nødstrømsanlægget ikke har været påregnelig for klager. At størrelsen af omkostningerne er fuldstændig irrelevant i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt omkostningerne har karakter af ekstraordinære omkostninger. At klager ikke ved et forsigtighedshensyn i benchmarkingen er blevet kompenseret for omkostningerne til nødstrømsanlægget. At spørgsmålet om omkostningernes karakter uanset disses økonomiske betydning for klager ved årets benchmarking er af principiel betydning, også fremadrettet. At det ikke er retvisende, når Energitilsynet i et forsøg på at illustrere omkostningernes ringe betydning måler effektiviseringskravet op mod klagers samlede indtægter. Efter klagers vurdering er det relevante, hvilken andel omkostningerne til nødstrømsanlægget udgør af klagers

6 samlede omkostninger (som er dét, benchmarkingen har til formål at påvirke, og dét, som klager har indflydelse på). Det relevante er, at medtagelsen af omkostningerne udgør det korrigerede omkostningsindeks fra 0,6179 til 0,6266, svarende til 1,4 %. At det ikke bør tillægges betydning, at den eksisterende benchmarkingmodel (netvolumenmodellen) ikke skal anvendes fremadrettet, og at de typer af omkostninger, som Sekretariatet for Energitilsynet i årets benchmarkingafgørelse i udgangspunktet betragter som værende ekstraordinære omkostninger, ikke danne grundlag for en fremadrettet håndtering af ekstraordinære omkostninger. Klager har subsidiært gjort gældende, at nødstrømsanlægget på DNU medtages som netkomponent/-er i netkomponentlisten for benchmarkinggrundlaget, og at tilknyttede omkostningsækvivalenter tilpasses generatoranlægget således, at denne netkomponent/-er ikke påvirker klagers benchmarking negativt. Side 6 af 14 Til støtte for den subsidiære påstand har klager navnlig anført følgende: At nødstrømsanlægget på DNU skal medtages som netkomponent/-er i netkomponentlisten for benchmarkinggrundlaget, og at tilknyttede omkostningsækvivalenter skal tilpasses generatoranlægget således, at denne netkomponent/-er ikke påvirker klagers benchmarking negativt, idet benchmarkingen i modsat fald ikke er retvisende. Energitilsynets synspunkter og bemærkninger Energitilsynet finder, at Energitilsynets afgørelse af 20. december 2016 om udmeldte effektiviseringskrav til netvirksomhederne for 2017 skal stadfæstes. Til støtte for påstanden har Energitilsynet navnlig anført følgende: At omkostningen til nødstrømsanlægget er påregnelig for klager, idet etableringen af anlægget falder ind under klagers bevillingspligtige opgaver samt, at klager har afholdt omkostningerne til anlægget som led i denne opgavevaretagelse. At det forhold, at klager har håndteret opgaven vedrørende nødstrømsanlægget anderledes end andre netvirksomheder som følge af et ønske fra regionen - og dermed ejer anlægget og afholder omkostningerne i forbindelse med driften - ikke i sig selv fører til en ændret vurdering af, at der ikke er tale om en ekstraordinær omkostning.

7 At aktiviteter der ligger udenfor bevillingen, som udgangspunkt skal udøves i andre selvstændige selskaber med begrænset ansvar, jf. elforsyningslovens 47, stk. 4. Det betyder, at sådanne andre aktiviteter ikke indgår i netvirksomhedens årsrapport efter indtægtsrammebekendtgørelsens 30, stk. 1. At netvirksomheden selv har medtaget nødstrømsanlægget som en omkostning i årsrapporten/reguleringsregnskabet, der er revideret og påtegnet af en uafhængig revisor, der ikke har taget forbehold. Der er endvidere ikke noget usædvanligt ved, at kunderne over tarifbetalingen dækker netvirksomhedernes omkostninger, som kunderne har givet anledning til. Det ændrer ikke ved, at netvirksomheden har haft den pågældende omkostning. At mindre omkostninger eller omkostninger, der kun har marginal betydning for en virksomhed, falder uden for området for ekstraordinære omkostninger. Side 7 af 14 At udeholdelse af omkostninger til nødstrømsanlægget alene vil have en helt marginal betydning for klagers indtægtsramme og dermed for selskabets økonomi. Omkostningerne til nødstrømsanlægget har derfor ikke en ekstraordinær karakter, der kan føre til, at omkostningerne bør udeholdes af benchmarkingen. At der ved benchmarkingen er foretaget et ekstra forsigtighedshensyn, som kompenserer for klagers omkostning til nødstrømsanlægget. At det ikke er muligt at medtage nødstrømsanlæg som en netkomponent i benchmarkingen, idet omkostningsækvivalenterne er fastsat som alle netvirksomhedernes gennemsnitlige enhedsomkostning for de pågældende netkomponenter, hvorfor det er en forudsætning for at medtage en komponenttype i benchmarkingmodellen, at der er flere distributionsvirksomheder, som har denne type af netkomponent samt de tilhørende omkostninger i deres reguleringsmæssige økonomi. Klager har handlet anderledes ved selv at afholde omkostningen til nødstrømsanlægget i modsætning til andre netvirksomheder, som udeholder omkostningen til nødstrømsanlæg af deres reguleringsmæssige økonomi, hvorfor det ikke er muligt at beregne de gennemsnitlige enhedsomkostninger forbundet med den pågældende komponenttype. At netvolumenmodellen er en egnet benchmarkingmodel, som Energitilsynet kan anvende til at fastsætte netvirksomhedernes effektiviseringspotentiale i forbindelse med udmelding af effektiviseringskrav til netvirksomhederne.

8 Retsgrundlag Retsgrundlaget fremgår af bilag til denne afgørelse. Energiklagenævnets begrundelse for afgørelsen Efter elforsyningslovens 70, stk. 10 fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de berørte netvirksomheder under hensyntagen til den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale. Efter lovens 70, stk. 1, skal rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i 69 nævnte omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden. Af indtægtsrammebekendtgørelsens 28, stk. 1, og 2, følger, at Energitilsynet skal benchmarke virksomhederne på deres økonomiske effektivitet, og at benchmarkingen skal baseres på oplysninger fra virksomhederne, der indsendes til Energitilsynet. Ved benchmarking forstås en systematisk undersøgelse og vurdering af flere selskabers produktionsmetoder, effektivitet m.m. ved indbyrdes sammenligning. Energitilsynet har i afgørelsen af 20. december 2016 udmeldt effektiviseringskrav på baggrund af oplysninger fra klager. Side 8 af 14 Energitilsynet er som forvaltningsmyndighed i sin sagsbehandling underlagt officialprincippet. Officialprincippet er et grundlæggende princip i forvaltningsretten og indebærer, at det påhviler en myndighed at oplyse sagen. Det følger videre heraf, at myndigheden ikke kan træffe afgørelse i sagen, før de nødvendige oplysninger foreligger. Officialprincippet er en garantiforskrift og er af væsentlig betydning for afgørelsens lovlighed og rigtighed. Utilstrækkelig sagsoplysning vil kunne bevirke, at afgørelsen må tilsidesættes som ugyldig. 5 I den foreliggende sag har Energitilsynet ved korrespondance af 31. oktober 2013 forespurgt Energistyrelsen, om omfanget af klagers bevilling. Energistyrelsen har hertil oplyst følgende: at der ved anlægget er tale om et kollektiv elforsyningsnet som dermed hører under deres bevilling. Energitilsynet har overfor Energiklagenævnet oplyst, at tilsynets afgørelse er truffet på baggrund af Energistyrelsens vurdering af 31. oktober Energiklagenævnet finder ikke, at det ud fra korrespondancen af 31. oktober 2013 mellem styrelsen og tilsynet fremgår tiltrækkelig klart, hvilket anlæg der er omfattet af klagers bevillingspligtige aktiviteter. Energiklagenævnet finder på denne baggrund ikke, at Energitilsynet har været i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne træffe afgørelse i sagen, og Energiklagenævnet finder således ikke, at Energitilsynet har foretaget den fornødne sagsoplysning, der kræves, for at tilsynet kan træffe en afgø- 5 Se herom blandt andet Forvaltningsret, 1. udgave 2018, af Niels Fenger (red.), s. 484 ff.

9 relse i sagen på et korrekt oplyst grundlag. Energitilsynets afgørelse er således truffet på et ufuldstændigt grundlag og lider derfor af væsentlige mangler. Energiklagenævnet ophæver og hjemviser på denne baggrund sagen til fornyet behandling ved Forsyningstilsynet med henblik på, at Forsyningstilsynet foretager den sagsoplysning, der kræves, for at Forsyningstilsynet kan træffe en fornyet afgørelse i sagen på et korrekt oplyst grundlag. Energiklagenævnet har således ikke fundet det hensigtsmæssigt, at nævnet som 1. instans tager stilling hertil. Det bemærkes, at Energistyrelsen ved af 26. april 2018 overfor Energiklagenævnet har oplyst, at nødstrømsanlægget ikke er omfattet af klagers bevillingspligtige aktivitet. Energistyrelsens vurdering i 26. april 2018 kan have betydning for Forsyningstilsynets vurdering af sagen. Energiklagenævnet bemærker, at i det omfang der er tale om aktiviteter udenfor bevillingen, kan der være tale om sideordnet virksomhed, som skal udføres i overensstemmelse med elforsyningsloven og gældende bestemmelser herom. Side 9 af 14 Energiklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet ophæver Energitilsynet afgørelse af 20. december 2016 for så vidt angår klager, og sagen hjemvises til Forsyningstilsynet til fornyet behandling. Afgørelsen har været behandlet på Energiklagenævnets møde den 3. september Afgørelsen er truffet efter lovbekendtgørelse nr af 27. juni , stk. 1. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter elforsyningsloven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. lovbekendtgørelse nr af 27. juni , stk. 7. Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form på hjemmesiden under menupunktet Nævnene > Energiklagenævnet > Tidligere afgørelser.

10 På nævnets vegne Peter Ulrik Urskov Nævnsformand /Elisa Dudu Özcan Fuldmægtig, cand. jur. Side 10 af 14

11 Bilag Uddrag af lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016 om elforsyning [ ] 20. Transmissions- og netvirksomheder skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet med tilhørende ydelser, herunder 1) vedligeholde, om- og udbygge forsyningsnettet i forsyningsområdet i fornødent omfang, 2) tilslutte leverandører og købere af elektricitet til det kollektive elforsyningsnet, 3) stille fornøden transportkapacitet til rådighed og give adgang til transport af elektricitet i elforsyningsnettet og 4) måle levering og aftag af elektricitet i nettet. Side 11 af Priserne for ydelser fra de kollektive elforsyningsvirksomheder fastsættes under hensyntagen til virksomhedernes nødvendige omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital og under hensyntagen til de andre indtægter, som opnås ved driften af den bevillingspligtige virksomhed. Ved nødvendige omkostninger forstås omkostninger, som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift, herunder også omkostninger til dækning eller imødegåelse af tab på debitorer. Ved fastsættelsen af priser tages desuden hensyn til udgifter, som afholdes som følge af, at virksomhederne hæfter for gældsforpligtelser stiftet inden den 1. januar 2000 eller udgifter som følge af, at en netvirksomhed stiller sikkerhed til fordel for en elproduktionsvirksomhed, som helt eller delvis ejes af netvirksomheden, når sikkerhedsstillelsen kun omfatter gældsforpligtelser, som elproduktionsvirksomheden påtager sig med henblik på restfinansiering af anlægsarbejder påbegyndt inden den 29. april Priserne for ydelser fra en kollektiv elforsyningsvirksomhed må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder. Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om beregning af driftsmæssige afskrivninger og om opgørelsen af virksomhedernes nødvendige kapital samt regler om, på hvilke betingelser der i priserne kan ske indregning af forrentning af kapital efter stk. 1. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, hvordan der ved fastsættelsen af priserne efter stk. 1 skal tages hensyn til andre indtægter, som virksomhe-

12 derne opnår ved driften af den bevillingspligtige aktivitet. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere fastsætte regler om regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige aktiviteter samt regler om kollektive elforsyningsvirksomheders regnskabsføring og budgettering, herunder at kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven. 70. Priser for netvirksomhedernes og de regionale transmissionsvirksomheders ydelser fastsættes i overensstemmelse med de i stk. 2 og 3 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i 69 nævnte omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden. De i 69 nævnte omkostninger omfatter også omkostninger knyttet til den bevillingspligtige aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder end den bevillingshavende net- eller transmissionsvirksomhed, ligesom indtægtsrammerne omfatter de tilhørende indtægter. Net- og transmissionsvirksomheder, der kan dokumentere, at sådanne indtægter i 2004 blev indtægtsført i andre virksomheder og dermed ikke indgik i opgørelsen af indtægtsrammen, kan få deres indtægtsramme justeret fremadrettet med et beløb svarende til gennemsnittet af de pågældende indtægter i Stk. 2 Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om indtægtsrammer for alle berørte virksomheder for et nærmere angivet antal år. Som led i denne regulering sikres det, at tarifferne i faste priser regnet som et gennemsnit ikke stiger i forhold til tarifferne pr. 1. januar 2004, idet kapital, der finansierer nødvendige nyinvesteringer, dog fortsat skal kunne forrentes og afskrives. Indtægtsrammen vil blive hævet med et beløb svarende til forrentning og afskrivning af den kapital, der finansierer nyinvesteringen, opgjort efter reglerne i årsregnskabsloven, eventuelt med modregning af tilslutningsbidrag. Såfremt den nødvendige nyinvestering erstatter et eksisterende anlæg, vil indtægtsrammen blive forhøjet med et beløb, der dækker forrentning, afskrivning samt drift og vedligeholdelse af nyinvesteringen. Virksomheden kan vælge, at beregningen sker som en varig eller en midlertidig forhøjelse af indtægtsrammen. Såfremt forhøjelsen beregnes som en annuitet, vil forhøjelsen være varig. Såfremt forhøjelsen sker, således at den afspejler et serielån, bortfalder forhøjelsen ved udløbet af den forventede levetid, og ved fremtidige investeringer i anlægget vil der ske en fornyet beregning af indtægtsrammen. Uanset om forhøjelsen sker, så den afspejler en annuitet eller et serielån, indregnes endvidere omkostninger til nedtagning af det erstattede anlæg og efterlevelse af myndighedskrav i forbindelse hermed. Ved beregningen af forhøjelsen skal der ske modregning af et beløb, der dækker kassationsværdien af det erstattede anlæg. Der skal endvidere ske modregning af et beløb, der dækker de omkostninger, som netvirksomheden eller Side 12 af 14

13 den regionale transmissionsvirksomhed ville have haft til drift, vedligeholdelse og fornyelse af det erstattede anlæg, såfremt det erstattede anlæg fortsat skulle have været drevet med uændret funktionalitet. Over- og underdækning for perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003 påvirker ikke det i 2. pkt. nævnte loft. Afvikling af denne underdækning skal være afsluttet senest ved udgangen af Stk. 10. Inden for de i stk. 2 nævnte rammer fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de berørte virksomheder under hensyntagen til den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale. Såfremt en netvirksomhed eller regional transmissionsvirksomhed ikke overholder fristen for indsendelse af de nødvendige oplysninger eller afgiver mangelfulde eller fejlagtige oplysninger til brug for Energitilsynets fastlæggelse af indtægtsrammen og opgørelse af effektiviteten, kan Energitilsynet foreløbigt fastsætte indtægtsrammen og effektiviteten. Energitilsynet kan for virksomhedens regning anvende uafhængig ekstern bistand til løsning af denne opgave. Den foreløbige værdifastsættelse bortfalder, når de nødvendige oplysninger er fremsendt og dokumenteret. En eventuel efterfølgende justering af indtægtsrammen som følge af de indsendte oplysninger vil ske for det næstfølgende regnskabsår. Side 13 af 14 [ ] Uddrag af bekendtgørelse nr. 195 af 4. marts 2016 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning. [ ] 28 Energitilsynet benchmarker én gang årligt virksomhederne på deres økonomiske effektivitet og kvalitet i leveringen. 29 Fra og med reguleringsåret 2008 udmelder Energitilsynet årligt individuelle effektiviseringskrav baseret på benchmarking af virksomhederne, jf. 28, stk. 1.

14 [ ] Side 14 af 14