Tillæg nr. 2 til miljøgodkendelse af

Transkript

1 Tillæg nr. 2 til miljøgodkendelse af Thorsø Miljø & Biogasanlæg Amba Kongensbrovej Thorsø Udkast til tillæg af

2 Virksomhedens navn: Listebetegnelse: Thorsø Miljø & Biogasanlæg Amba Hovedaktivitet Bilag 1, Listepunkt 5.3.b.i Affaldshåndtering, Nyttiggørelse og/eller bortskaffelse af ikke-farligt affald, Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald ved biologisk behandling. Biaktivitet G 202: Kraft- og varmeproduktion, Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg Virksomhedens adresse: Kongensbrovej 10, 8881 Thorsø Matr. nr.: 7p Aidt By, Aidt CVR nummer P-nummer Hjemmeside: Driftsleder: Anders Nedergaard, tlf , kontakt@thorsobiogas.dk Ejendommens ejere Omfattet af VVM - bekendtgørelsen Omfattet af risikobekendtgørelsen Tilsynsmyndighed: Sagsbehandler Thorsø Miljø & Biogasanlæg Amba, Kongensbrovej 10, 8881 Thorsø Ja Nej Favrskov Kommune Birgitte Kudahl Jensen Afgørelsesdato Xxx maj 2018 Næste revurdering Senest 2026, dog senest 4 år efter EU-kommissionen har offentliggjort en BAT konklusion i EU-tidende, der vedrører virksomhedens listepunkter. 2

3 Indhold 1. RESUMÉ AFGØRELSE VILKÅR Generelt Råvaremængder og typer Modtagelse, omlæsning og opbevaring af biomasser Ventilationsanlæg og lugtrensning Gassystem Lugt- og luftemissioner Støj Affald Beskyttelse af jord og grundvand Beskyttelse af overfladevand Uheld og driftsforstyrrelser Alarmanlæg Afgasset biomasse Egenkontrol Driftsjournal MILJØTEKNISK VURDERING Beliggenhed og planforhold Plangrundlag Forholdet VVM-reglerne Til- og frakørselsforhold Indretning og drift Råvaremængder og typer Modtagelse og opbevaring biomasser Teknologi til forbehandling af faste biomasser Lugtrensning og ventilationsanlæg Energianlæg og produktion Gasrensning Egenkontrol og dokumentation Forureningsbegrænsning Lugt Luft...2 3

4 4.3.3 Støj og støv Olie, kemikalier og hjælpestoffer Affald Beskyttelse af jord og grundvand Beskyttelse af overfladevand Afgasset biomasse Uheld og driftsforstyrrelser BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) OPHØR OG BASISTILSTANDSRAPPORT GYLDIGHED OG RETSBESKYTTELSE Gyldighed Meddelelsespligt Tilsyn og retsbeskyttelse Næste revurdering af miljøgodkendelsen HABITATOMRÅDER OG KONSEKVENSVURDERING ANDEN LOVGIVNING Risikobekendtgørelsen Husdyrgødningsbekendtgørelsen OFFENTLIGGØRELSE KLAGEVEJLEDNING LOVGRUNDLAG OG VEJLEDNINGER BILAG...2 Bilag 1 Situationsplan...2 Bilag 2 Liste over anlægsdele...2 Bilag 3 Flowdiagram for ventilationsanlæg...2 Bilag 4 Samlet oversigt over vilkår Generelt Råvaremængder og typer Modtagelse, omlæsning og opbevaring af biomasser Ventilationsanlæg og lugtrensning Gassystem Lugt- og luftemissioner Støj Affald Beskyttelse af jord og grundvand...2 4

5 3.10 Beskyttelse af overfladevand Uheld og driftsforstyrrelser Alarmanlæg Afgasset biomasse Egenkontrol Driftsjournal...2 5

6 1. RESUMÉ Biogasanlægget blev miljøgodkendt første gang 22. oktober Virksomheden fik herefter en ny samlet miljøgodkendelse 10. juni Med denne miljøgodkendelse blev der givet tilladelse til at udvide produktionen fra tons biomasse per år til tons per år med. I november 2016 blev der meddelt tilladelse til opsætning af en ekstra reaktortank i form af et tillæg nr. 1 til miljøgodkendelsen af 22. november Virksomhedens vilkår har desuden været taget op til revurdering to gange siden 1992, dels i kombination med at der blev meddelt en ny samlet miljøgodkendelse i 2009 og dels samtidig med tillæg nr. 1 i november Nuværende drift Anlægget producerer biogas af husdyrgødning og organiske affaldsprodukter fra landbrugs- og levnedsmiddelsektoren. Gassen afsættes til Thorsø Fjernvarmeværk, og den afgassede biomasse anvendes som gødning på landbrugsjord. Anlægget er opbygget med en modtagehal til pumpbar biomasse, som kan lukkes under aflæsning, og en udendørs modtagestation for ikke pumpbar-biomasse, 2 sekundære reaktortanke med en højde på 17,5 meter over terræn, 2 primære reaktortanke med en højde på 22,5 meter over terræn, 3 hygiejniseringsmoduler i en 7 meter høj bygning, 3 lagertanke med softtop og en højde på 7 meter, en ensilageplads på 1275 m 2, to gasrensetanke på 7-8 meter i højden, en biogaskuppel (gaslager), en gasfakkel, 2 forlager/-blandetanke med betonlåg, udendørs varmevekslere, et kemisk luftrenseanlæg i en 8,5 meter høj bygning og en tilhørende skorsten på 30 meter. Endelig har anlægget en biogasmotor på 850 kw og en biogasfyret kedel på 575 kw med tilhørende bygninger og skorstene på 15 meter. Der må årligt tilføres tons biomasse til anlægget. Siden den eksisterende godkendelse blev givet er der søgt om forskellige nye råvaretyper. Biomassens udrådningsperiode blev med tillæg nr. 1. øget fra cirka. 23 døgn til cirka 36 døgn ved etablering af en ekstra reaktortank RT4. Ansøgt ændring Tillæg nr. 2 omhandler en retlig lovliggørelse af virksomheden nuværende anvendelse og håndtering af fast husdyrgødning og dybstrøelse, samt tilladelse til at opføre to mindre industritanke på m 3 til svagt lugtende planteolier, samt et tilhørende nyt omlæsningsareal ved reaktor RT4 på 75 m 2, samt decentral lugtrensning i form at et kulfilter. Herudover foretages en justering af råvareanvendelsen, idet der bl.a. ønskes en øget anvendelse af planteolier og ophør med brug af novogærfløde. For at nedbringe kemikalieforbruget til lugtrenser etableres desuden en rørføring til direkte indfødning af fast husdyrgødning til reaktortanke. Virksomheden samlede tonnage på tons af tilkørte råvare ændres ikke, hvorfor der heller ikke forventes nogen væsentlig ændring eller forøgelse i antallet af transporter til og fra anlægget. Der er samlet set tale om mindre ændringer af anlæggets indretning og drift. På anlægget er der et udendørs faststofindtag, der hidtil har været anvendt til vegetabilske produkter. Det ansøgte omfatter en tilladelse til, at anvende dette indtag til svagt lugtende husdyrgødning fra kvæg og heste. Af nye krav har Favrskov Kommune derfor forlangt, at det udendørs faststofindtag overdækkes og tilsluttes lugtrenser. Herudover er der stillet nye vilkår til anlæggets råvaresammensætning og indvejning. Indretning af det nye omlæsningsareal ved RT4 er omfattet standardkrav og vilkår i den eksisterende miljøgodkendelse. Der er 6

7 derfor ikke stillet nye vilkår til dette. Afkast fra kulfilter er omfattet af det eksisterende krav om maksimalt 8 LE/m 3 ved nærmeste nabo. Vilkår om afkasthøjder er justeret efter de nye og de eksisterende faktiske forhold på anlægget. Favrskov Kommune har foretaget en konkret en vurdering af, at ikke er proportionalt, at forlange at der etableres en ny lukket modtagehal på anlægget, hvor al husdyrgødning modtages og omlæsses. Årsagen er, at der allerede findes to haller på anlægget, hvor de meste lugtende processer og biomasser kan håndteres: 1) en modtagehal til flydende biomasser, hvori det at muligt at aflæsse mindre mængder af stærkt lugtende fast husdyrgødning via eksisterende bap-tip lue 2) en hal hvori selve forbehandlingen af fast biomasse (hammermølle) er placeret med afsug til lugtrenser Den udendørs håndtering af husdyrgødning begrænser sig således til en overdækket opbevaring i et afgrænset område af eksisterende planlager, samt kortvarig åbning af lager og faststofindtag i forbindelse med påfyldning faststofindtag, samt modtagelse af faste husdyrgødning til lageret. 2. AFGØRELSE Favrskov Kommune godkender hermed de ansøgte udvidelser og ændringer under forudsætning af, at vilkårene i afsnit 3 overholdes. Tillæg nr. 2 er givet på grundlag af ansøgningen, VVM-screeningen og oplysningerne i sagen i øvrigt, jævnfør beskrivelserne og bilagene til dette tillæg. Afgørelsen omfatter miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 og godkendelsesbekendtgørelsen som et tillæg nr. 2 til biogasanlæggets sidste nye samlede miljøgodkendelse fra Biogasanlæggets behandlingskapacitet er større end 100 tons pr. dag, hvorfor biogasanlægget er en bilag 1- virksomhed omfattet af punkt 5.3.b i) i godkendelsesbekendtgørelsen. Miljøstyrelsen har udarbejdet standardvilkår for denne type af virksomhed, som allerede er indeholdt i den gældende miljøgodkendelse af biogasanlægget. Tillæg nr. 2 giver tilladelse til at ændre og udvide biogasanlægget med følgende definerede projekt: Tilladelse til anvendelse af tons svagt lugtende fast husdyrgødning i form af fast husdyrgødning og dybstrøelse fra kvæg og heste via udendørs faststof indtag Tilladelse til anvendelse af tons stærkt lugtende fast husdyrgødning og dybstrøelse fra fjerkræ form af hønsemøg via eksisterende bagtiplue til fortank i modtagehal, Tilladelse til et overdækket oplag på 600 tons fast husdyrgødning og dybstrøelse fra kvæg og heste i udendørs møddingsplads i planlager, svarende til 2 ugers forbrug Tilladelse til, at der i det eksisterende planlager på m 3 er etableret 3 stk. møddingsplads/siloer á cirka 90 m 2 med 2,5 meter høje skillevægge Tilladelse til, at der etableres en rørføring fra hammermølle til reaktortanke, der muliggør direkte indfødning af faste biomasser til reaktortanke uden om blandetanke Tilladelse til at øge mængden af plantebaserede olie i form af melasse, glycerin og Carbo LFL (hørfrøolie) fra tons/år til i alt tons/år. Tilladelse til at øge mængden af fiskegylle fra 450 tons/år til 600 tons/år 7

8 Ophørt med brugen af novogærfløde Overdækning af faststofindtag og etablering af afsug til lugtrenser Tilladelse til opsætning af to nye industritanke på hver maksimalt 70 m 3 og på 6-8 meter, placeret på betonplade med fald til brønd for spildopsamling, samt decentral lugtrensning Etablering af nyt omlæsningsareal med tæt belægning på 75 m 2 ved reaktortank RT4, Bio 2 og Bio 3 til omlæsning af plantebaserede olier med integreret brønd til opsamling af spild, samt tilslutning til eksisterende samlebrønd ved ensilageplads og rørføring til lagertank L1 Etablering af ny decentral lugtrensning i form af kulfilter til behandling af fortrængningsluft ved påfyldning af de to nye industritanke Godkendelsen omfatter udelukkende det ansøgte. Bestemmelser om fysiske og visuelle forhold er omfattet af lokalplan fra august 1998 og skal overholdes. Godkendelser/tilladelser i forhold til anden lovgivning skal søges separat. Ejeren er selv ansvarlig for at indhente øvrige fornødne godkendelser eller tilladelser. Det anvendte lovgrundlag for denne afgørelse er nærmere beskrevet i kapital 7 og 12. Tillægget meddeles som supplerende vilkår til revurdering af miljøgodkendelsen fra 22. november 2016, samt gældende tillæg nr.1 til miljøgodkendelsen af 22. november Disse afgørelser bevarer deres gyldig med de ændringer, der følger af dette tillæg nr. 2. I bilag 3 er alle vilkår, der er gælde for anlægget samlet. Slettede bestemmelser og/ eller vilkår er markeret med overstregninger. Nye bestemmelser og/eller ændringer vilkår er markeret med rød tekst Vilkårene er navngivet efter følgende systematik: (A) Eksisterende uændrede vilkår (B) Nye eller eksisterende vilkår der er ændret (C) Slettede vilkår 3. VILKÅR 3.1 Generelt Vilkår 1a (B) En kopi af dette tillæg nr. 2 til miljøgodkendelsen skal til enhver tid være tilgængelig på virksomheden for de personer, der har ansvaret for virksomhedens indretning og drift. Gyldighed og ibrugtagning Vilkår 1b (B) Hvis tillægsgodkendelsen ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsesdatoen bortfalder den. Anlæg Vilkår 2a (B) Tillæg nr. 2 giver tilladelse til/retlig lovliggørelse af følgende fysisk forhold: 8

9 Tilladelse til anvendelse af eksisterende bag-tip lue til fortank i modtagehal til indfødning og aflæsning af stærkt lugtende fast husdyrgødning og dybstrøelse Tilladelse til anvendelse af udendørs faststofindtag til indfødning af svagt lugtende fast husdyrgødning og dybstrøelse Tilladelse til, at der i det eksisterende planlager på m 3 er etableret 3 stk. møddingsplads/siloer á cirka 90 m 2 med 2,5 meter høje skillevægge Tilladelse til udendørs opbevaring af 600 tons overdækket svagt lugtende fast husdyrgødning og dybstrøelse på møddingsplads Overdækning af faststofindtag og etablering af afsug til lugtrenser Tilladelse til etablering af en rørføring fra hammermølle til reaktortanke, der muliggør direkte indfødning af faste biomasser til reaktortanke uden om blandetanke Tilladelse til opsætning af to nye industritanke i stål på hver maksimalt 70 m 3 og en højde på 6-8 meter, placeret på betonplade med fald til brønd for spildopsamling, samt afsug til decentral lugtrensning Tilladelse til etablering af nyt omlæsningsareal med tæt belægning på 75 m 2 ved reaktortank RT4, Bio 2 og Bio 3 til omlæsning af plantebaserede olier med integreret brønd til opsamling af spild, samt tilslutning til eksisterende samlebrønd ved ensilageplads og rørføring til lagertank L1 Tilladelse til etablering af ny decentral lugtrensning i form af kulfilter til behandling af en mindre mængde fortrængningsluft på 50 m 3 /time ved påfyldning af de to nye industritanke Bio 2 og Bio 3 med et afkast på 1,5 meter Vilkår 2b (B) Endelige, målfaste tegninger over de nye anlægsbygninger og afløbstegning for de interne spildevands- og overfladevandssystemer, skal sendes til tilsynsmyndigheden, såvel digitalt som på papir, senest 1 måned inden påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder. 3.2 Råvaremængder og typer Vilkår 5a (B) Mængden af råvarer, der modtages til behandling på virksomheden, på højst udgøre tons pr. år. Godkendte råvarer og råvaremængder til anlægget består af: Gylle Mave-tarm indhold - makismalt tons/år Restprodukt fra mejeri - masimalt tons/år Majsensilage og andre faste vegetabilske produkter fra landbruget Fedt fra fedtudskiller maksimalt 300 tons pr. år Fiskegylle Maksimalt 600 tons per år Ren frugt fra grossist virksomhed maksimalt 100 tons pr. år Madaffald fra storkøkken maksimalt 4,1 tons per år (4.160 kg pr. år) Svagt lugtende flydende vegetabilske restprodukter fra industrien - maksimalt tons per år Svagt lugtende fast husdyrgødning og dybstrøelse fra kvæg og heste maksimalt tons per år Stærkt lugtende fast husdyrgødning og dybstrøelse fra høns, eller anden stærkt lugtende fast husdyrgødning - maksimalt tons per år Alle læs skal vejes på anlæggets brovægt inden levering til lager eller i indfødning i forlagertanke, blandetanke eller reaktortanke. Undtaget herfor er rågylle, hvor flowmåler i stedet kan anvendes, idet 1 m 3 rågylle sættes lig med 1 ton rågylle. 9

10 3.3 Modtagelse, omlæsning og opbevaring af biomasser Nyt Vilkår 11. (B) Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse skal ske i modtagehal og i en beholder eller tank, der er indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der læsses biomasse i. Alle porte, døre og vinduer skal være lukkede i modtagehallen, mens der pågår aflæsning af biomassen, og mens der sker åbning og lukning af beholdere og tanke til opbevaring af biomasse. Modtagehallen skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse. I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse. Plantemateriale fra landbruget (f.eks. majsensilage, halm, græs, frøskaller og lignede energiafgrøder eller faste vegetabilske restprodukter) må dog opbevares overdækket på udendørs ensilageplads og omlæsses til udendørs doseringsmodul. Følgende typer af svagt lugtende fast husdyrgødning og dybstrøelse må også opbevares overdækket på udendørs møddingsplads og omlæsses til udendørs doseringsmodul. Dybstrøelse og fast husdyrgødning fra kvæg Dybstrøelse og fast husdyrgødning fra heste, får og geder Der må makimalt opbevares 600 tons svagt lugtende husdyrgødning ad gangen på den udendørs møddingsplads. 3.4 Ventilationsanlæg og lugtrensning Vilkår 15 (B) Anlægget skal være forsynet med et eller flere luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet til den aktuelle luftkvalitet og med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder, som vil blive tilført renseanlægget. Følgende afsug skal føres til luftrenseanlæg: Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse. Afsug fra modtagehal Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Undtaget for dette vilkår er tanke, der udført af gastætte materialer og overdækninger, og i stedet er permanent tilsluttet gassystemet og en tilhørende godkendt gasrensning. Hvilket betyder, at det godkendte gasrenseanlæg på tilsvarende vis skal være dimensioneret til: den aktuelle gaskvalitet, en rensegrad, der overholder de til en hver tid gældende regler fra sikkerhedsstyrelsen om biogaskvalitet, samt med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale gasmængder, som vil blive tilført gasningen. Tilladelse til tilkobling af nye tanke til gassystemet indgår ikke i dette tillæg. 10

11 3.5 Gassystem Ingen nye vilkår 3.6 Lugt- og luftemissioner Lugt Vilkår 23 (B) De fire luftafkast fra motor, gaskedel, tre trinsrenser og kulfilter skal indrettes således, at det samlede maksimale lugtbidrag ved boliger uden for virksomhedens skel ikke overstiger grænseværdien på 8 LE/ m 3. Grænseværdien er maksimal 99 % fraktilen beregnet som 1-minutsmiddelværdi. Afkast Vilkår 24 (B) Den beregnede afkasthøjde, der er nødvendig for at opfylde ovenstående lugtgrænse og B-værdien for NO x : Kedelanlæg ved teknikbygning: 15 meter Gasmotoranlæg: 15 meter Kemisk tre trinsrenser: 30,5 meter Kulfilter: 1,5 meter 3.7 Støj Ingen nye vilkår 3.8 Affald Ingen nye vilkår 3.9 Beskyttelse af jord og grundvand Ingen nye vilkår 3.10 Beskyttelse af overfladevand Ingen nye vilkår 3.11 Uheld og driftsforstyrrelser Ingen nye vilkår 3.12 Alarmanlæg Ingen nye vilkår 3.13 Afgasset biomasse Ingen nye vilkår 11

12 3.14 Egenkontrol Vilkår 54 (B) (Ændring af eksisterende vilkår) Præstationskontrol Der skal inden 31. marts 2019 foretages ny lugtmåling på anlægget. Målingen skal foretages i vinterhalvåret under maksimal gasproduktion og belastning af anlæggets lugtrensning og tilladt råvareindvejning. Det betyder: at stærkt lugtende biomasser skal indgå i målingen, at der skal være oplag fast husdyrgødning i forlagertank (F2) så oplaget svarer til weekendsituationen, og at der skal være maksimal tilførsel af fedtkilde svarende til normalsituationen i vinterhalvåret. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normal drift), herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert andet år. Prøvetagning og analyse for lugt skal ske efter metodeblad nr. MEL-13 (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau Driftsjournal Ingen nye vilkår 4. MILJØTEKNISK VURDERING 4.1 Beliggenhed og planforhold Plangrundlag Biogasanlægget er placeret på et område, der er udlagt til formålet i Hvorslev Kommunes lokalplan fra august 1998, som giver mulighed for at udnytte delområde II matrikel 7p Aidt by, Aidt til biogasanlæggets formål. Udvidelsen overholder lokalplanens bestemmelser Forholdet VVM-reglerne Biogasanlæg med en kapacitet på over 100 tons om dagen er omfattet af miljøvurderingsloven (VVM) bilag 1, punkt 10. Der er ikke udarbejdet miljøkonsekvensrapport (VVM redegørelse) for det eksisterende biogasanlæg. Den ansøgte ændring øger ikke den samlede indfødning af biomasser og vand i tons til anlægget eller mængden af tilkørte biomasser. Det ansøgte er derfor ikke omfattet af VVM-pligt efter miljøvurderingslovens 12

13 bilag 1, pkt. 29, der fastlægger at udvidelser, der sig i selv er større end tærskelværdien for et konkret projekt er omfattet af obligatorisk miljøvurderingspligt (VVM-pligt). Den ansøgte ændring er derfor omfattet af krav om screening efter bilag 2 punkt 13a): Ændringer eller udvidelser af projekter i bilag 1 eller nærværende bilag, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet (ændring eller udvidelse, som ikke er omfattet af bilag 1). På det konkrete biogasanlæg foretages ikke forbrænding af biogas udover til interne processer og biogassen opgraderes ikke til naturgaskvalitet. Den nye godkendelsespligtige ændring på anlægget indebærer derfor ikke, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport (VVM-redegørelse for anlægget) for anlægget (jævnfør naturstyrelsens fortolkninger fra august 2014). Favrskov Kommune meddeler samtidig en særskilt sceeningsafgørelse om, at der ikke er miljøvurderingspligt (ikke VVM-pligt) for den ansøgte ændring af Thorsø Miljø og Biogasanlæg Til- og frakørselsforhold Transport til virksomheden foregår via Kongensbrovej, som er hovedlandevej nr. 46 mellem Silkeborg og Randers. Transporter til virksomheden foregår primært på hverdage, men der kan forekomme enkelte transporter på helligdage og weekenddage. Der er primært tale om lastbiltransporter med biomasse til anlægget og bortkørsel af afgasset biomasse, samt daglig kørsel i person- og varebiler. Virksomheden vil fortsat skulle behandle op til tons råvarer pr. år, svarende til ca lastbiltransporter pr. år eller gennemsnitlig ca lastbiltransporter pr. arbejdsdag. Antal af transporter er afhængigt af bilernes maksimale last-volumen, typen af materiale samt om lastbiltransporterne kører med fuldt læs begge veje. Ansøgt ændring Der ændres ikke på til- og frakørselsforholdene i medfør af tillæg nr. 2. Den samlede tonnage på tons tilkørte biomasser ændres ikke i forbindelse med dette tillæg. Antallet af transporter til og fra anlægget forventes derfor, at forblive uændret. Der ændres alene på de typer af biomasser, der transporteres til og fra anlægget. 4.2 Indretning og drift Råvaremængder og typer Miljøteknisk redegørelse Nuværende produktionstilladelse Virksomhedens nuværende produktionstilladelse er på i alt tons tilkørte biomasser. Siden 2009 er der løbende tilladt nye råvarer på anlægget. Anlægget har i dag tilladelse til anvendelse af følgende råvarer og råvaremængder, jævnfør tillæg nr. 1 til miljøgodkendelsen af 22. november 2016: Mængden af råvarer, der modtages til behandling på virksomheden, på højst udgøre tons pr. år. Godkendte råvarer og råvaremængder til anlægget består af: Gylle 13

14 Mave-tarm indhold Restprodukt fra mejeri Majsensilage Fedt fra fedtudskiller maksimalt 300 tons pr. år Fiskegylle Maksimalt 450 tons per år Novogærfløde maksimalt tons pr. år Ren frugt fra grossist virksomhed maksimalt 100 tons pr. år Madaffald fra storkøkken maksimalt 4,1 tons per år (4.160 kg pr. år) Carbo LFL (pressede hørfrø) maksimalt tons pr. år Ansøgt ændring Der ansøges ikke om tilladelse til at forøge anlæggets samlede produktionskapacitet på tons biomasse per år, men alene tilladelse til at ændre sammensætningen af råvarerne. Den faste husdyrgødning vil delvist erstatte tidligere anvendt energiafgrøder som f.eks. majsensilage. Den øgede anvendelse af planteolier vil skulle erstatte faldende mængder af industriaffald/slagteriaffald. Stærkt og svagt lugtende fast husdyrgødning Anlægget er ikke miljøgodkendt til at modtage fast husdyrgødning og dybstrøelse, men har i en årrække anvendt fast husdyrgødning og dybstrøelse uden at kommunen var opmærksom på, at anlægget ikke var miljøgodkendt hertil. Thorsø Miljø og Biogas har derfor søgt om en retslig lovliggørelse af anvendelse af fast husdyrgødning. Der søges om tilladelse til et årligt indtag på i alt tons fast husdyrgødning og dybstrøelse, hvoraf tons svagt lugtende husdyrgødning ønskes indført anlægget via det eksisterende udendørs faststofindtag til majsensilage, samt plantebaserede restprodukter og de resterende tons stærkt lugtende husdyrgødning som f.eks. hønsegødning ønskes indført på anlægget via den eksisterende bagtiplue i modtagehallen til blandetank (B). Flydende svagt lugtende vegetabilske restprodukter fra industrien Desuden søger virksomheden tilladelse til at øge mængden af plantebaserede restprodukter, som f.eks. forskellige oliekilder fra tons/år til i alt tons/år. Der er tale om vegetabilske produkter med svag lugtkarakter, som omlæsses til separate udendørs oplagstanke og indrettet med spildopsamling. Mængden svarer i gennemsnit til 3 læs á 24 tons pr. uge. Fortrængningsluft i forbindelse med omlæsning føres til centralt lugtbehandlingsanlæg (Bio1) eller renses i aktivt kulfilter ved råvaretankene (Bio 2 og Bio 3) inden udslip til omgivelser. Novogærfløde Thorsø Miljø og Biogas ønsker at ophøre med brugen af novogærfløde på anlægget. Fiskegylle Herudover ønsker Thorsø Miljø og Biogas større fleksibilitet i modtagelsen af fiskegylle fra Løjstrup Dambrug, så de tilladte mængder øges fra 450 til 600 tons per år. Kommunens bemærkninger og vurdering Fast husdyrgødning og dybstrøelse Fast husdyrgødning og dybstrøelse er i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen, defineret som: 14

15 Fast husdyrgødning: Faste ekskrementer og enhver blanding af faste ekskrementer med strøelse, herunder dybstrøelse og husdyrgødningsbaseret kompost, samt forarbejdet husdyrgødning med en tørstofprocent på mindst 12. Dybstrøelse: En gødningsmåtte, hvor udskilt urin og vandspild opsuges, ved at der løbende tilføres halm eller andet tørstof Svagt lugtende Det er Favrskov Kommunes faglige vurdering, at det kun er dybstrøelse fra kvæg, samt fast møg og dybstrøelse fra heste, får og geder, der kan betragtes som værende svagt lugtende husdyrgødning. Der er derfor stillet vilkår om, at det kun er disse typer af faste fraktioner af husdyrgødning, der må indfødes på anlægget via den udendørs faststofindtag. Stærk lugtende Det er Favrskov Kommunes faglige vurdering, at husdyrgødningens faste fraktioner også kan give anledning til væsentlige lugtgener, såfremt der er tale om fast møg med et lavt tørstofindhold eller hvor fugtig halm og ekskrementer ikke er tilstrækkeligt indarbejdet i gødningsmåtten. Såfremt der modtages fast husdyrgødning, fra kvæg, heste, får eller geder, hvor dette er tilfældet skal denne gødning, derfor indfødes direkte i anlægget via anlæggets bap-tip lue i modtagehal. Dette gælder også for fast gødning og dybstrøelse fra svin. I de nye råvarevilkår er derfor indarbejdet en vis fleksibilitet, så det er muligt at erstatte indfødningen af hønsemøg med anden lugtende fast husdyrgødning ud fra driftslederens konkrete vurdering og kvalitetskontrol af de enkelte læs, der kommer ind på anlægget. Novogærfløde Let omsættelige biomasser kan forårsage store lugtgener ved tilsætning tidligt processen f.eks. direkte til blandetanke og fortanke også selvom biomassen måske ikke i sig selv er lugtende. Årsagen er, at disse biomasser på grund af deres lette omsættelighed kan sætte gang i nedbrydningsprocessen for tidligt i processen i form af mere kraftig mineralisering end ønsket, hvorved der samtidig dannes lugtstoffer. I januar 2016 blev der foretaget en lugtmåling på anlægget, hvor OML beregningen viste, at der var et lugtbidrag på 9 LE/m 3 ved nærmeste nabo ved en anvendelse af 339 tons novogærfløde om måneden. Lugtvilkåret kan derfor ikke overholdes med den tidligere tilladte årsindvejning på tons pr. år, hvilket omregnet til månedsbasis bliver 708 tons per år. Thorsø Miljø- og Biogasanlæg har derfor valgt helt at ophøre med brugen af novogærfløde på anlægget. I det nye råvarevilkår indgår novogærfløde derfor ikke. Svagt lugtende vegetabilske restprodukter fra industrien Det er Favrskov Kommunes faglige vurdering, at en øget anvendelse af plantebaserede olier og lignende svagt vegetabilske restprodukter på anlægget ikke i selv giver anledning til forøgelse af lugtgener eller andre gener fra anlægget. Produkterne vurderes i sig selv at være et svagt lugtende industriprodukter. Produkterne er let omsættelige, men da de indfødes direkte til reaktortankene kan de ikke give anledning til dannelse af lugtstoffer i blandetanke eller fortanke. 15

16 Samtidig etableres der afsug til opsamling af fortrængningsluft ved påfyldning af de nye lagertanke Bio 2 og Bio 3. Fortrængningsluften ledes ifølge det oplyste til lugtrensning i form at et nyt kulfilter, imens der ifølge det oplyste allerede er etableret et afsug fra industritanken Bio1 (nr. 15) til anlægget eksisterende kemiske tretrinsrenser. Fiskegylle Der er Favrskov Kommune faglige vurdering, at den øgede anvendelse af fiskegylle ikke vil give anledning til lugtgener. Det skal samtidige bemærkes, at der ikke er tale om fiskefald fra industrien, som er stærkt lugtende, men alene om vand med ekskrementer fra fisk med enkelte døde fisk, der stammer fra tømning og rengøring af dambrug. Øvrige råvarer Det er Favrskov Kommunens faglige vurdering, at råvaremængder og typer har en væsentlig betydning for et biogasanlægs samlede lugtbidrag. Kommunen har derfor anmodet ansøger om, at gennemgå sammensætningen af råvare med henblik på, at sikre at virksomhedens lugtvilkår kan overholdes året rundt, uanset mulige variationer i råvaresammensætningen i løbet af året. Virksomhedens råvaresammensætning og muligheder for indfødning på anlægget er herefter tilpasset med i vilkår 5a og 11. Det skal afslutningsvis gøres opmærksom på at væsentlige forøgelser af den samlede mængde indfødt biomassetørstof og dermed en forøgelse af biogasproduktionen kan være godkendelsespligtig. Årsagen er blandt andet, at en sådan udvidelse kræver en fornyet vurdering af anlæggets gasrensning, der ikke er vurderet i forbindelse med dette tillæg Modtagelse og opbevaring biomasser Miljøteknisk redegørelse Ansøgt ændring Thorsø Miljø og Biogas ønsker tilladelse til et udendørs oplag på 600 tons svagt lugtende fast husdyrgødning som f.eks. dybstrøelse fra kvæg svarende til 2 ugers forbrug. Thorsø Biogasanlæg ønsker tilladels til at tilføre stærkt lugtende fast biomasse som f.eks. hønsegødning til fortank i modtagehal via bagtiplue i eksisterende lukkede modtagehal. Udendørs oplag I den ene ende af det eksisterende planlager på m 3 er der etableret 3 stk. møddingsplads/siloer á cirka 90 m 2 med 2,5 meter høje skillevægge. Disse møddingspladser søges nu lovliggjort med dette tillæg. Det tilkørte faste husdyrgødning opbevares kortvarigt på de tre møddingspladser i det eksisterende planlager. Oplaget holdes overdækket med presenning og er kun uoverdækket, når møddingspladserne fyldes op med husdyrgødning eller der afhentes fra lageret. Der kan maksimalt opbevares cirka 600 tons fast husdyrgødning, svarende til maksimalt cirka 2 ugers forbrug, idet der regnes med en vægtfylde af dybstrøelse på 0,7 ton/m 3. 16

17 Biomasser tilføres planlageret på hverdage i åbningstiden, typisk i tidsrummet kl Omlæsning af fast husdyrgødning og dybstrøelse De faste biomasser flyttes med frontlæsser fra planlæger (32) til udendørs doseringsmodul (31). Dosseringsmodulet blev i maj 2017 lukket med låg og koblet til anlæggets lugtrenser. I forbindelse med fyldning af doseringsmodul, åbnes en lem i låget, som atter lukkes igen efter endt ifyldning. Fyldning af doseringsmodul foregår primært på hverdage om formiddagen inden for 2 timer. Figur 1. Udendørs doseringsmodul som overdækkes med låg Doseringsmodulet I doseringsmodulet foregår ikke mekanisk forarbejdning, men en midlertidig kortvarig opbevaring, imens der samtidig foregår en langsom flytning af biomassen til mekanisk hammermøller som er placeret i bygning (27). Doseringsmodulet er overdækket med låg og tilsluttet ventilationsanlægget og lugtrensning. Biomassen flyttes fra doseringsmodul til hammelmølle via et lukket sneglesystem, som hindrer lugtudslip imellem doseringsmodul og hammermølle. 17

18 Figur 2: biomassen flyttes med lukket transportsnegl til tekniskbygning Blandetanke Ifølge det oplyste udnyttes forlagertank F2 til bufferoplag af oparbejdet faststof fra planlager, som herpå kan tilføres procestankene i weekenderne. På hverdage tilføres oparbejdet faststof direkte til reaktortank R3 eller R4. Derved kan oparbejdning af faststof primært foretages på hverdage, hvilket medvirker til at begrænse aktivitet på planlager i weekender og helligdage Indendørs tilførsel af fast husdyrgødning Samtidig søges om tilladelse tilførsel af stærkt lugtende fast biomasse i form af hønsegødning uden halm til fortank (B) i eksisterende lukket modtagehal. Biomassen ønskes tilført fortanken via den eksisterende bagtipslue i modtagehallen. Nyt omlæsningsareal til planteolier ved reaktortank RT4 Ved ny reaktortank 4 ønskes etableret 2 stk. bioolietanke af hver ca m3. Bioolietanke placeres på betonplade med kant, og fald mod brønd for spildopsamling. Samtidig etableres ny omlæsningsplads på 75 m2, hvor integreret brønd skal sikre spildopsamling. Opsamlingsbrønd tilsluttes i lukket gravitationsrør med eksisterende pumpebrønd for ensilagesaft, hvorved eventuelt spild samt regnvand vil blive pumpet til eksisterende lagertank (L1). Modtagekapacitet og opbevaring for forskellige typer biomasse Type af modtaget biomasse Omlæsningssted Forventet maksimalt Opbevaringsform oplag før afgasning (forlager) m³ Eksisterende 18

19 Gylle Mave-tarm indhold Restprodukt fra mejeri Fedt fra fedtudskiller Fiskegylle Ren frugt fra grossist virksomhed Madaffald fra storkøkken Majsensilage, samt andre plantebaserede restprodukter fra landbruget Korn og frøskaller Vegetabilske olieprodukter: (Carbo L.F.L) Ansøgt ændring Svagt lugtende husdyrgødning i form af dybstrøelse fra kvæg, fast husdyrgødning og dybstrøelse fra heste Stærk lugtende husdyrgødning i form af dybstrøelse og fast husdyrgødning fra høns Plantebaserede affaldsprodukter som ikke givet anledning til lugt herunder : melasse, glycerin og Carbo LFL (presset hørfrøolie) Modtagehal Modtagehal Modtagehal Modtagehal Modtagehal Modtagehal Modtagehal Ensilageplads Møddingspladser Modtagehal Udendørs omlæsning ved tanke med spildopsamling 600 m m m tons 2 af råvarerlager. Virksomhedens mål er at have tilstrækkelig for- og efterlagerkapacitet (ca. 4-5 dage) da man forsøger undgå kørsel i weekender og helligdage. 2 I det samlede planlagerkan opbevares tons- heraf udgår 600 tons til møddingsplads og opbevaring af husdyrgødning. 45 m 3 35 tons/35 m 3 3 stk. møddingsplads/siloer á cirka 90 m 2 med 2,5 meter høje skillevægge 600 tons Betontank = Blandetank/ringkanal (B) og Betontank = Fortank (F1) Betontank = Mellemlager (F2) 1 Betonsilo =Køresilo (E)/doseringsmodull, samt efter forbehandling mellemlager (F2) Tank nr. 17 Eksisterende bioolietank (Bio1) nr. 15 Betonsilo = Møddingsplads i køresilo (E)/doseringsmodull, samt efter forbehandling fortank (F2) 72 tons Betontank = Blandetank/ringkanal (B) og 35 m m m 3 Betontank = Fortank (F1) Eksisterende bioolietank (Bio1) nr. 15 Ny industritank (Bio 2) Ny industritank (Bio 3) 1 Der af- ikke fra lastbil til F2, men F2 som læs- ses direkte fungerer mel- lem- nk for ikke la- gerta forar- og bej- dede råvarer, indgår derfor i op- gø- relse af vo- lu- men Kommunens bemærkninger og vurdering Som udgangspunkt bør husdyrgødning, hvorfra der kan forekomme lugt og emissioner af ammoniak håndteres indendørs, jævnfør standardvilkår 7 og 10. Udendørs oplag Standardvilkår 7 siger: 19

20 Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. Energiafgrøder kan dog opbevares i overdækkede udendørs stakke. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at andre typer biomasse kan opbevares i stakke indendørs eller i stakke udendørs og overdækket, hvis der ikke vurderes at være risiko for lugt- eller støvgener hos nærmeste omboende eller risiko for udledning af næringsstoffer. ] Udendørs modtagelse og håndtering Standardvilkår 10, siger. Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse skal ske i modtagehal og i en beholder eller tank, der er indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der læsses biomasse i. Alle porte, døre og vinduer skal være lukkede, lukkede i modtagehallen, mens der pågår aflæsning af biomassen, og mens der sker åbning og lukning af beholdere og tanke til opbevaring af biomasse. Modtagehallen skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse. Ved nyinstallation skal ventilationsanlægget forsynes med automatisk overvågning med alarm for driftsforstyrrelser. I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse. [Godkendelsesmyndigheden kan tillade, at særlige typer ikke-pumpbar biomasse aflæsses udendørs, hvis der ikke vurderes at være risiko for lugt- eller støvgener hos nærmeste omboende. ] Godkendelsesmyndigheden kan dog på baggrund af en konkret vurdering tillade udendørs oplag og håndtering af nogle typer af faste biomasser, såfremt det ikke giver anledning til lugt eller støvgener eller forurening med næringsstoffer. Thorsø Miljø og Biogasanlæg har ønsket tilladelse til opbevaring håndtering af svagt lugtende husdyrgødning i form af fast husdyrgødning fra kvæg og heste i udendørs overdækket oplag, samt udendørs overdækket faststof indtag. Ifølge det oplyste ønskes stærkt lugtende fast husdyrgødning som f.eks. hønsegødning fortsat modtaget på anlægget via bagtiplue i eksisterende lukkede modtagehal. For begge anvendelser er der tale om en retlig lovliggørelse. Der er foretaget lugtmålinger på anlægget i marts 2017, der viser, at lugtvilkåret kan overholdes ved den nuværende anvendelse. Det er samtidig ved beregninger sandsynliggjort, at den udendørs håndtering ikke giver anledning til væsentlig påvirkning af naturområder med ammoniak eller naboer med lugt. Se afsnit Lugt og luftemissioner. Vurdering af udendørs oplag og håndtering Det vurderes, at der kan give tilladelse til opbevaring af svagt lugtende husdyrgødning på den udendørs ensilageplads, der skal holdes overdækket det meste af tiden, bortset fra kortvarig åbning af lager og faststofindtag i forbindelse med fyldning/tømning. For at undgå misforståelser ved fremtidige miljøtilsyn, er der stillet vilkår om, hvilke typer af husdyrgødning, der efter kommunens faglige vurdering kan gå under betegnelsen svagt lugtende og stærk lugtende husdyrgødning. Favrskov Kommune har forlangt, at der skal være en afsug til lugtrensning fra faststofindtaget med henblik på at forebygge diffuse udslip fra den eksisterende indretning mest muligt, jævnfør bestemmelsen i stan- 20

21 dardvilkår 10:.. I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse.. Det skal samtidig bemærkes, at selve forbehandlingen i form af en hammermølle, der kan give anledning til lugt, er placeret indendørs i lukket hal og at der er etableret afsug fra hammermøllen til lugtrenser. Det er Favrskov Kommunes, samlede vurdering, at det ansøgte oplag og udendørs håndtering af svagt lugtende husdyrgødning ikke på de stilledende vilkår giver anledning til risiko for væsentlige lugtgener, påvirkning af naturområder med ammoniak eller risiko for udledning af næringsstoffer, jævnfør bestemmelserne i standard vilkår 7 og 10. Se også vurderingerne i afsnit Beskyttelse af overfladevand og afsnit Lugt- og Luftrensning. Vurdering af Indendørs aflæsning Aflæsning i modtagehallen via bagtiplue Ifølge det oplyste indfødes de tons hønsegødning om året med op til 3 læs á 24 tons pr. uge. Dette svarer til 72 tons per uge over en periode på 18 uger eller 4-5 måneder. Ifølge det oplyste vil indfødningen varierer i løbet af året. Det er Favrskov Kommunes vurdering, at en udvidet anvendelse af bagtipluen til aftipning af tons stærkt lugtende hønsegødning om året ikke giver anledning til væsentlige lugtgener på anlægget. Dels foregår aflæsningen i en lukket modtagehal med afsug til lugtrenser og dels er der er placeret et afsug umiddelbart over lugen, der ledes til anlæggets lugtrensning. Selve aftipningen varer i kort tid, hvorefter luen lukkes ingen. Ifølge det oplyste er oplyste er der undertryk i blandetank (B) placeret under lugen. Se også afsnit Lugtrensning og ventilation. Det faste materiale blandes i blandetank/ringkanal (B) med gylle, hvorefter materialet pumpes videre til forlagertank F1 og herfra indfødes i reaktortankene Teknologi til forbehandling af faste biomasser Miljøteknisk redegørelse Nuværende forhold Indendørs forbehandling Hammermølle er placeret i lukket tekniskbygning. For at hindre lugtudslip fra hammermøllen forbundet med punktafsug tilsluttet centralt ventilationssystem. Neddelt biomasse blandes med gylle i lukket system og pumpes til reaktortank RT3 og RT4 eller til mellemlagring i forlagertank F2 (nr. 16). Hammermøllens kapacitet er ca. 5 tons/time, og hvis densitet 700 kg/m 3 kan hammermøllens kapacitet omregnes til cirka.7-8 m 3 /time Luft-/pumpefortrængning til forlagertank F2 fra hammermøller/pumpemixer er ca. 40 m 3 /time 21

22 Figur 3: Hammermølle i baggrunden og opblandingssløjfe for fastbiomasse med gylle Der ændres ikke på den eksisterende forbehandling i forbindelse med den ansøgte ændring Lugtrensning og ventilationsanlæg Miljøteknisk redegørelse Ansøgt ændring Der er ansøgt om retslig lovliggørelse af tilkobling af to afsug til eksisterende lugtrensning: Afsug fra udendørs fast stofindtag, der samtidig overdække Eksisterende afsug fra hammermølle Nye afsug til eksisterende kemiske tre-trinsrenser Ansøger har oplyst, at fortank (F2) ved akkrediteret prøvetagning i 2017 allerede blev anvendt til oplag af neddelt fast husdyrgødning opblandet med flydende biomasse fra fortank (F1). Både fortank (F2) samt indendørs hammermølle (HM) var tilsluttet ventilationssystemet i forbindelse med målingerne og dermed forbundet med kemisk luftrenser. Ifølge ansøgers oplysninger er det eneste nye tiltag det nye afsug fra udendørs doseringsmodul med oplag af dybstrøelse, som via ventilator (V02) tilføres blandetank (B) og dermed behandles i kemisk luftrenser. 22

23 Det udendørs doseringsmodul anvendes kun kortvarigt på hverdage til indføring til fast biomasse. Doseringsmodulet tømmes helt efter hver fyldning. For at minimere evt. lugtudslip fra doseringsmodul, er doseringsmodul i maj 2017 blevet overdækket med låg og tilsluttet ventilator (V02). Nye afsug fra industritank Bio 2 og Bio 3 Ifølge det oplyste etableres der to nye afsug fra de to nye lagertanke Bio 2og Bio 2 til planteolier, der ledes til en nye decentral lugtrensning i form at et aktivt kulfilter og indgår derfor ikke i beskrivelsen af flowdiagram for ventilationsanlægget nedenfor. Se også afsnit Lugt og bilag 3. Flowdiagram for ventilationsanlæg På opdateret flow-diagram (se bilag 3), er primær ventilator markeret som (V01), og sekundær ventilator (V02). Ventilator (V02) er udlagt for at behandle den fortrængningsluft, som opstår når hammermølle og udendørsdoseringsmodul er i funktion samtidigt, d.v.s. automatisk styret. Ventilatoren (V02) placeret på rørstykket mellem hammermølle og blandetank (B). Ventilatorens flow i det pågældende system er vurderet til i normaldriftssituation af være cirka 500 m 3 /time. Hvis der ikke er noget modtryk kan ventilatoren yde mere. Formålet med ventilator (V02) er at modvirke diffus luft til omgivelser fra hammermølle inklusiv doseringsmodul, når lukket topluge er lukket på doseringsmodul. Luft fra ventilatoren (V02) skubbes ind i blandetank (B), hvor der i forvejen bliver holdt med undertryk via til ventilator (V01), der har en faktisk ydelse på m 3 /time. Opgørelse over de enkelte afsugs størrelser Ansøger har i forbindelse med denne ansøgning udarbejdet en ny opgørelser over anlæggets nuværende ventilationsbehov, idet anlæggets modtagehal pt. ikke er udbygget med en ekstra vognbane, som ansøgt i Volumen af den eksisterende modtagehal er cirka m 3, hvilket er mindre end tidligere oplyst, fordi den ansøgte tilbygning på. 950 m 3 i 2009 ikke er etableret. Derfor er det samlede ventilationsbehovet også mindre end tidligere oplyst. Ventilationsbehov for det ansøgte projekt Ventilationsbehov Modtagehal m 3 /time Blandetank (B) m 3 /time 2) Fortank (F1) Forlagertank (F2) Hammermølle (HM) 3) Faststof indtag 4) I alt m 3 /time m 3 /time 1) m 3 /time * 5 luftskifte i timen 2) m 3 /time for henholdsvis B + F1 og 500 m 3 /time for F2. Afsug fra hammermølle og faststofindtag ledes igennem blandetank B. 3) Hammermøllens kapacitet er cirka 5 tons/time, og hvis densitet 700 kg/m 3 kan hammermøllens kapacitet omregnes til cirka.7-8 m 3 /time 4) Det overdækkede faststofindtag kan indeholde et volumen af 80 m 3, så det tager cirka 10 timer af tømme før opfyldning næste morgen. Samlede luft-/pumpefortrængning fra hammermøller/pumpemixer er cirka 40 m 3 /time 23

24 Afsug fra de to nye industritanke indgår ikke i ovenstående tabel, der etableres en decentral lugtrensning fra disse tanke. Eksisterende tre-trinsrenser Det eksisterende skrubberanlægget består af en basevask, en syrevask og en vask med en ph-styret hypokloritopløsning (iltningsmiddel). Systemet fungerer på den måde, at basescrubberen tager størstedelen af de sure lugtstoffer og eventuelt støv. Syrescrubberen tager hovedparten af de basiske lugtstoffer, mens hypokloritskrubberen reducerer indholdet af de nævnte stoffer yderligere, ligesom den fjerner nogle af de phneutrale stoffer. Det er tidligere oplyst, at svovlbrinte- og ammoniakindholdet kan reduceres med 95%, og at øvrige markante lugtstoffer reduceres med over 80%. Det er tidligere oplyst, at anlægget er etableret med indbygget elektrisk styring, der sørger for at kemikaliedosering afmåles efter lugtkoncentration og luftflow. Kapacitet og virkeområde af tre-trinsrenser Leverandøren af de kemiske skrubbere har oplyst, at der ved et luftflow på m 3 /time bevirker, at der er opholdstid på 3,3 sekunder i filtersektionen. Opholdstiden bør ikke komme under 3,0 sekunder, hvorved demisterne ikke vil virke efter hensigten, og trække kemikalier med ind i luftstrømmen mellem de enkelte kolonner og øge kemikalieforbruget. Ved en opholdstid på maksimalt 3,0 sekunder, må luftflow igennem hver scubberenhed på 10 m 3 maksimalt være 10 m 3 /3,0 sekunder = 3,33 m 3 /sekund eller i alt m 3 /time. Ifølge ansøgers oplysninger betyder dette, at det kemiske anlæg har en reservekapacitet på 0,3 sekunder opholdstid, hvilket svarer til cirka m 3 /time. Kommunens bemærkninger og vurderinger Det vurderes, at ansøger har redegjort tilstrækkeligt for, at anlæggets ventilationsanlæg og eksisterende tretrinsrenser har kapacitet til at modtage den nødvendige ventilationsvolumen fra anlæggets afsug fra modtagetanke og modtagehal, samt at det er muligt at opretholde et undertryk i alle afsug. I forbindelse med virksomhedens egenkontrol og service på ventilationsanlæg skal virksomheden dog sikre, at spjæld mellem ventilator (V01) og (V02) er korrekt indreguleret. Vilkår om afsug, der skal ledes til lugtrensning er ændret, idet der fremover bliver to lugtrensningsanlæg på anlægget 1) den eksisterende tre-trinsrenser og 2) et nyt kulfilter til behandling af fortrængningsluft ved påfyldning af de nye industritanke Bio 1 og Bio 2. Ansøger har desuden ønsket, at det i vilkåret præciseres, at der ikke skal etableres afsug til lugtrensning fra lagertanke, der kobles til gassystemet. Dette er derfor præciseret i vilkåret. Dette tillæg omfatter ikke en tilladelse til tilkobling af nye tanke til gassystemet. En sådan ændring af anlægget kræver en fornyet vurdering af anlæggets gasrensning, hvilket derfor er uddybet i det nye vilkår Energianlæg og produktion Miljøteknisk redegørelse Nuværende drift 24

25 Anlægget er ifølge tidligere indsendte oplysning fra 2009 dimensioneret til en gasproduktion på cirka 5,6 mio. Nm 3 om året biogas, hvoraf cirka 1,1 mio. Nm³ biogas bruges til egen opvarmning via gaskedel og gasmotor. Anlægget har en biogasmotor på 850 kw og en biogasfyret kedel på 575 kw, og er således miljøgodkendt til en samlet indfyret effekt på kw. Ansøgt ændring Ifølge det oplyste medføre den ansøgte ændring ikke, at der er behov for udvidelse af anlæggets egne energianlæg. I 2016 blev der givet tilladelse til etablering af en ekstra reaktortank, hvilket sammen en anvendelse af fast husdyrgødning, samt tilførsel af plantebaserede olier øger gasproduktionen med %. Kommunens bemærkninger og vurderinger. Da anlæggets energianlæg ikke ændres, er der ikke foretaget der ikke en fornyet vurdering af disse i forbindelse med dette tillæg Gasrensning Miljøteknisk redegørelse På anlægget er der to biologiske gasrensere på hver 67 m 3 eller i alt 134 m 3. I følge det oplyste ændres ikke på gassystemet eller gasrensningen i forbindelse med den ansøgte udvidelse. Kommunens bemærkninger og vurderinger. Ansøger har oplyst, at anlæggets eksisterende gasrensere har tilstrækkelig kapacitet til rensning af den ekstra producerede mængde biogas i medfør af tillæg nr. 1 og 2 til miljøgodkendelsen. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for at stille nye vilkår om gasrensning og biogaskvalitet i medfør af dette tillæg. Anlægges biogaskvalitet skal efter køling og rensning af gasen kunne overholde de til enhver tid gældende bestemmelser fra sikkerhedsstyrelsens, som fremgår af Bekendtgørelse nr af 14. december 2018 om gaskvalitet, samt eventuelle senere ændringer af denne bekendtgørelse Egenkontrol og dokumentation Kommunens bemærkninger og vurdering De nye anlægsdele De to nye tanke Bio 2 og Bio 3, samt tilhørende omlæsningsareal er omfattet af de eksisterende vilkår om vedligeholdelse, egenkontrol og driftsjournal. Der stilles derfor ikke nye vilkår til disse. Årlige indberetninger Det følger af godkendelsesbekendtgørelsens 21 stk. 1 nr. 5, at der for bilag 1 virksomheder skal stilles vilkår om indberetning af resultater af egenkontrollen til tilsynsmyndigheden mindst hvert år. I forbindelse med 25

26 den sidste revurdering i 2016, blev der derfor stillet vilkår om årlig indberetning af resultaterne af egenkontrollen til kommunen. Lugtmåling I følge det oplyste kan virksomheden råvareindvejning variere i løbet af året. Der skal inden 31. marts 2019 foretages ny lugtmåling på anlægget. Målingen skal foretages i vinterhalvåret under maksimal gasproduktion og belastning af anlæggets lugtrensning og tilladt råvareindvejning. Det betyder: at stærkt lugtende biomasser skal indgå i målingen, at der skal være oplag fast husdyrgødning i for-lagertank (F2) så oplaget svarer til weekendsituationen, og at der skal være maksimal tilførsel af fedtkilde svarende til normalsituationen i vinterhalvåret. 4.3 Forureningsbegrænsning Lugt Miljøteknisk redegørelse Nærmeste nabo Nærmeste naboer er Kongensbrovej 21 beliggende cirka 280 meter syd for OML-modellens lugtcentrum, som er anlæggets gasmotor. Byzoner Nærmeste byzoner er henholdsvis Aidt beliggende cirka meter øst for anlæggets lugtcentrum og Thorsø er beliggende cirka meter syd-øst fra for OML-modellens lugtcentrum. Lugtvilkår og lugtkumulation Anlægget ligger tæt op til Drøsbro Renseanlæg, og der vil kunne forekomme situationer med samtidige lugtgener fra de to virksomheder. Det vurderes dog, at denne kumulerede gene vil være af kortere rækkevidde, end de nærmeste beboelser. Ansøgt ændring Ansøgers estimat af lugtbidrag fra diffuse kilder - udendørs oplag og håndtering Dybstrøelse og afgrøder tilhører den slags biomasser som ikke er særligt lugtende, jævnfør miljøprojekt nr fra 2006 om Forebyggelse af lugt og andre barrierer for biogasanlæg. Det er ligeledes tale om biomasser som er almindeligt forekommende på landbrugsbedrifter Da der ikke fundet nye data for lugtemission fra overdækket planlager med dybstrøelse fra kvæg eller fastmøg fra heste, har ansøger i stedet valgt at tage udgangspunkt i at tage udgangspunkt i viden fra drift af milekomposteringsanlæg, jævnfør. miljøprojekt nr. 1212, Rapporten kommer frem med typiske lugtemissioner fra 0,5 til 3 LE/s/m 2, (rapportens side. 44), hvor højeste værdi fremkommer i forbindelse med vending af udendørs kompostmiler. Der er i rapporten tale om kompostering af spildevandslam henholdsvis haveparkaffald, som ansøger har vurderet giver anledning til større lugtemission end ansøgte (dybstrøelse fra kvæg og hestemøg). 26

27 Ved fastsættelse lugtemissioner fra arealkilder indgår ikke hele arealet planlager samt doseringsmodul, men alene de arealer, som typisk kan være åbne samtidigt på hverdage. Lugtbidrag fra udendørs oplag af husdyrgødning Ansøger har på baggrund af ovenstående estimater udarbejdet teoretiske OML-beregninger af lugtbidraget (ansøgningens bilag 6.1) fra den udendørs håndtering af fast husdyrgødning, der viser et lugtbidrag på 0 LE/m 3 ved nærmeste nabo. Arealkilde Areal Lugtemission Kildestyrke Værdi til OML Ikke afdækket arealkilde (hverdage) Nr. alias m 2 LE/s/m 2 ou/s *) LE/s Kl. 1 Udtagning , lager 2 Fyldning lager , Doseringsmodul , *) Korrigeret med faktor 7,75 for omregning fra midlingstid 1 time til 1 minut, samt korrigeret med en faktor 1/ så uddata netop har enheden LE/m³. Anvendte input til OML-modellen (rødt) for lugtbidrag fra udendørs oplag og håndtering af husdyrgødning. 27

28 Lugtbidrag fra de to nye industritanke De to nye industritanke til planteolier etableres i tilknytning til biogasreaktortank RT4, idet produktet ønskes indfødt i anlægget direkte til reaktortankene. Da tanken kommer til at ligge i forholdsvis stor afstand fra den eksisterende tre-trinsrenser, har ansøger valgt, at der skal etableres en mindre decentral lugtrensning fra disse tanke i form af et aktivt kulfilter. Tankene tilføres bioolie i form af glycerin, melasse og Carbo LFL (hørfrøolie) fra tankbil, som kan rumme 24 tons og som tager min om af aflæsse via lukket slangesystem til tankene. I forbindelse med aflæsning vil der blive fortrængt en maksimal luftstrøm svarende til ca. 50 m 3 /time. Der er tale om plantebaserede olier, som har en svag lugtkarakter. Lugtintensitet fastlægges med en vis sikkerhedsmargin til LE/m 3, svarende til en lugtintensitet større end afgasset gylle (cirka LE/m 3 ) og mindre end stærkt lugtende industriaffald (> LE/m 3 ), jævnfør Miljøprojekt nr.1136, Fortrængningsluften ledes via aktivt kulfilter inden udslip til omgivelser i ca. 1,5 meters højde. Rensningsgrad for aktivt kulfilter er oplyst til 90 % reduktion af lugten. Lugtemission før aktivt kulfilter er beregnes til: (50 m 3 /time : sekunder/time) x LE/m 3 = 694 LE/s Lugtintensitet efter aktivt kulfilter er beregnet til: % =694 x 0,1 = 69 LE/s. Lugtbidrag til OML-beregning (x 60): 69 x 60 x 1^106 = 0,0005 mio LE/s. Lugtmålinger og OML-beregninger Ved akkrediteret prøvetagning i 2017, blev fortank (F2) allerede anvendt til oplag af neddelt fast husdyrgødning opblandet med flydende biomasse fra fortank (F1). Både fortank (F2) samt indendørs hammermølle (HM) var tilsluttet ventilationssystemet og dermed forbundet med kemisk luftrenser. Nye tiltag i forhold til sidste lugtmåling er: 1) Det nye afsug fra udendørs doseringsmodul med oplag af dybstrøelse, som via ventilator (V02) tilføres blandetank (B) og dermed behandles i kemisk luftrenser, 2) Diffust lugt fra udendørs oplag og håndtering af fastmøg og dybstrøelse 3) Nyt afkast fra aktivt kulfilter fra behandling af fortrængningsluft fra de to nye industritanke Bio 1 og Bio 2 Ansøger har foretaget en række supplerende OML beregninger der viser følgende ændringer af lugtbillede i forhold til sidste lugtmåling i 2017: Lugtbidraget fra den udendørs håndtering og oplag af husdyrgødning giver anledning til en forøgelse af lugtbidraget inden for de første 280 meter fra OML-beregningens nulpunkt, men ikke i retning af nærmeste nabo Lugtbidraget fra de to nye industritanke giver kun anledning til en forøgelse af lugtbidraget inden for de første 75 meter fra OML-beregningens nulpunkt OML-beregningernes nulpunk er afkastet fra gasmotoren. 28

29 Ifølge det oplyste forventes virksomhedens nuværende lugtvilkår på 8 LE/m 3 ved nærmeste nabo, at kunne overholdes ved de tre ændringer, idet OML-beregningerne viser et lugtbidrag på 7 LE/m 3 ved nærmeste nabo. Kommunens bemærkninger og vurderinger Udendørs håndtering af husdyrgødning De teoretiske OML-beregninger af lugtbidraget (ansøgningens bilag 6.2) fra den udendørs håndtering af fast møg i sig selv viser, at lugten kan spores i nogle retninger (retninger grader), hvor resultatet giver 1 LE/m 3. Ved nærmeste nabo i retning 150 grader kan lugten teoretisk ikke spores, idet resultatet giver 0 LE/m 3. 1 LE/m 3 svarer til, at lugten lige netop kan registreres (konsekvenszonen for lugt), uden dette lugtniveau er en væsentlig gene for omgivelserne. Det vurderes derfor, at den udendørs håndtering af fast husdyrgødning, ikke i selv giver anledning til væsentlige lugtgener hos de omkringboende. Til grund for vurderingen ligger også, at der alene gives tilladelse til udendørs håndtering af svagt lugtende husdyrgødning i form af dybstrøelse fra kvæg og lignende. Lugtbidrag fra de to nye industritanke Ifølge det oplyste er lugtbidraget fra de to nye industritanke meget lavt og lugtbidraget fra disse tanke forventes kun at kunne spores inden for 75 meter fra OML-beregningens nulpunkt (afkast fra gasmotor). Samlet lugtbidrag De teoretiske OML-beregninger for det samlede lugtbidraget fra de ansøgte ændring er og den nuværende drift (ansøgningens bilag 6.4) viser et lugtbidrag på 7 LE/m 3 ved nærmeste nabo. Det vurderes at, ansøger i tilstrækkelig grad via OML-beregninger har redegjort for at virksomhedens lugtvilkår på 8 LE/m 3 ved nærmeste nabo kan overholdes ved de ansøgte ændringer af anlægget. I OML-beregningernes er anvendt den faktiske afkasthøjde fra anlæggets tre trinsrenser, som er på 30,5 meter. Vilkåret om afkasthøjder er derfor ændret i overensstemmelse hermed og samtidig tilføjet afkast fra kulfilter på 1,5 meter. Lugtbidrag fra ændret råvaresammensætning Det er Favrskov Kommunens faglige vurdering, at råvaremængder og typer har en væsentligt betydning for et biogasanlægs samlede lugtbidrag. Kommunen har derfor anmodet ansøger om, at gennemgå sammensætningen af råvare med henblik på at sikre at lugtvilkåret kan overholdes uanset mulige variationer i råvaresammensætningen i løbet af året. Med dette tillæg er råvaresammensætningen tilpasset, så lugtvilkåret ifølge det oplyste kan overholdes året rundt. Se også afsnit Råvaremængder og typer. Næste lugtmåling skal foretages i vinterhalvåret med maksimal belastning af lugtrenser Luft Miljøteknisk redegørelse Ansøgt ændring Ammoniak Beregning af meremission 29

30 Ansøger har i forbindelse med VVM-screening af projektet foretaget en beregning over meremission af ammoniakkvælstof og kvælstof deposition på naturområder for det udendørs oplag og håndtering af fast. I beregningerne er taget udgangspunkt i, at hele den tilførte mængde fast husdyrgødning til udendørs planlager udgøres af dybstrøelse fra kvægbesætninger, svarende til en mængde på tons pr. år. Beregning af kvælstof-depositionen fra planlageret er foretaget ved hjælp af beregningsværktøjet husdyrgodkendelse.dk, med den oplysning, at ammoniakemissionen fra planlageret stammer fra dybstrøelse fra husdyrbrug på 60 dyrenheder (cirka 90 % kvæg og 10 % hest). I scenarieberegningen giver dette en samlet produktion af dybstrøelse på tons per år, hvilket medfører et teoretisk oplag på 900 tons dybstrøelse om året ved 100 % direkte udbringning (ansøgningens scenarie 1). Meremission Der er foretaget en konservativ beregning af meremission af ammoniak på 213,09 kg N/år ved et maksimalt oplag på cirka 900 tons dybstrøelse. Meremissionen vil teoretisk være lavere, idet der søges om et maksimalt oplag på 600 tons dybstrøelse, svarende indholdet i de 3 stk. møddingspladser. Merdeposition Ifølge beregningerne giver et maksimalt oplag på 900 tons dybstrøelse pr år en merdeposition af ammoniak på naturområderne i området på 0-0,1 kg N/ha/år. Disse beregninger er lavere end den normalt benyttede grænseværdi på 1,0 kg N/ha/år for den størrelse merdeposition, der kan give anledning til tilstandsændringer på ammoniakfølsom 3 natur. Kommunens bemærkninger og vurderinger Ammoniak Det vurderes at ansøger i tilstrækkelig grad har redegjort for det ansøgte (scenarie 1) ikke giver anledning til væsentligt påvirkning af 3 naturområderne i området, idet en merdeposition med ammoniak på naturområder på under 1 kg N/hektar per år. Der vurderes samtidig ikke, at være en væsentlig kumulation med den indendørs håndtering af fast husdyrgødning og dybstrøelse. Årsagen er, at luft fra den indendørs håndtering ledes til den kemiske tre-trinsrenser, hvor ammoniak renses fra. Indholdet af ammoniak-kvælstof i afkastet fra den kemiske tre-trinsrenser skønnes, at derfor at være så lille, at denne emission er af underordnet betydning Støj og støv Miljøteknisk redegørelse Ansøgt ændring Støj Der etableres ikke nye støjende anlægsdele i forbindelse med projektet. 30

31 Forlagertank F2 for anvendes som hidtil til oparbejdning af fast stof fra ensilagepladsen på hverdage. Dette medvirker til at begrænse aktivitet på ensilagepladsen i weekender og helligdage. Der etableres ikke nye støjende anlægsdele og antallet af interne og eksterne transporter stiger ikke i medfør af projektet. Støv Det planlagte tiltag om tilførsel af fast husdyrgødning på udendørs eksisterende planlager med tilførsel i udendørs eksisterende doseringsmodul vil ikke bevirke forøgelse støvgener. Årsagen er, at fast husdyrgødning skal erstatte energiafgrøder som i forvejen er godkendt til håndtering i samme system. Kommunens bemærkninger og vurdering Fast husdyrgødning og dybstrøelse vurderes at støve mindre end vegetabilske planteprodukter, som f.eks. majs og halm. Der er på den baggrund af ovenstående ikke vurderet behov for yderligere vilkår om støj og støv Olie, kemikalier og hjælpestoffer Miljøteknisk redegørelse Ved tilsyn har Favrskov Kommune konstateret et stigende forbrug af kemikalier til den kemiske tre-trins renser. Favrskov Kommune har derfor forlangt, at virksomheden skal redegøre for det stigende kemikalieforbrug, samt muligheder på begrænsning af kemikalieforbruget til lugtrensningen. Stigende forbrug af farlige kemikalier er modstrid med principperne om anvendelse af BAT. Ansøgt ændring Forventning om fald i samlet forbrug af kemikalier til luftrenser Ansøger har oplyst, at der over en længere periode været observeret en øget biologisk aktivitet i forlagertank FT 2, som følge af at tanken også anvendes som mellemlager for forarbejdede råvarer. Fortank FT2 er tilsluttet ventilationssystem sammen med øvrige fortanke og modtagehal, hvor luften renses i kemisk luftfilter inden afkast. Da det må antages, at det øgede biologiske aktivitet i tank FT2, også har bidraget til bl.a. øget svovlbrinteudvikling i tanken, så antages dette at være væsentlig medvirkende årsag til øget belastning af kemisk luftrenseanlæg, og dermed øget forbrug af kemikalier i perioden til nu. I forbindelse med igangværende miljøgodkendelse for faststofindtag, er der samtidig søgt om tilladelse til at neddelt og pumpbart faststof-mix kan indfødes direkte til reaktortankene. I værksætning af dette tiltag, forventes ifølge ansøger, at bidrage til faldende aktivitet i forlagertank FT2, og dermed reducere lugtbelastningen og deraf kemiforbrug i eksisterende luftrenseranlæg. Dette tiltag forventes ifølge ansøger at kunne nedbringe kemikalieforbruget, så kemiforbruget fremadrettet bliver i lighed med forbruget før Kommunens bemærkninger om vurderinger 31

32 I godkendelsesbekendtgørelsens bilag 5 er listet de kriterier, hvorefter der i 24 stk. 2 kan fastsættes supplerende vilkår om BAT af godkendelsesmyndigheden. Det vurderes, at kemikalieforbrug, samt indretning og drift af tre-trinsrenser er omfattet af kriterierne i bilag 5, herunder særligt pkt. 2 og 11, som er: 2) Anvendelse af mindre farlige stoffer. 11) Behovet for at forhindre uheld og begrænse følgerne heraf for miljøet. Den sundheds- og miljømæssige risiko forbundet ved brugen af natriumhypoclorit er især risiko for udvikling af ekstra varme og dannelse af giftige dampe ved sammenblanding af stoffet med syre eller ammonium, eller organisk stof i tilfælde af miljøuheld, brand eller lignende. Det er vurderes, at virksomeden i tilstrækkelig grad har redegjort for, hvordan bruget af natriumhypoclorit kan nedbringes Affald Der er ingen ændringer i forhold til nuværende drift, hvorfor der ikke er stillet nye vilkår Beskyttelse af jord og grundvand Miljøteknisk redegørelse Ansøgt ændring Ved ny reaktortank RT4 ønskes etableret 2 stk. bioolietanke af hver ca m 3. Bioolietanke placeres på betonplade med kant, og fald mod brønd for spildopsamling. Samtidig etableres ny omlæsningsplads, hvor integreret brønd skal sikre spildopsamling på 75 m 2. Opsamlingsbrønd tilsluttes i lukket gravitationsrør med eksisterende pumpebrønd for ensilagesaft, hvorved eventuelt spild samt regnvand vil blive pumpet til eksisterende lagertank L1. Kommunens bemærkninger om vurderinger Det ansøgte vurderes at være omfattet af eksisterende standardvilkår og for oplag og omlæsning af biomasser på et biogasanlæg, samt husdyrgødningsbekendtgørelsens krav om opbevaring og håndtering af husdyrgødning. I følge til oplyste etableres de nye elementer på anlægget sådan, at de gældende standardvilkår overholdes. Anlægget er beliggende inden for område med drikkevandsinteresse (OD), uden for område med særlig drikkevandsinteresse (OSD), nitratfølsomme indvindingsområde (NFI), samt indvindingsoplande til almene vandværker, hvorfor grundvandsforekomsten ikke på nuværende tidspunkt er en prioriteret drikkevandsressource. Ifølge lov om vandplanlægning 7, 17 samt vandforsyningslovens 10 skal grundvand i OSD og OD opfylde miljømålet, så det efter den anvendte vandbehandling opfylder drikkevandskvalitetskravene i henhold til lov om vandforsyning m.v. Da anlægget ligger uden for nitratfølsomme indvindingsområde (NFI), er det Favrskov Kommunes faglige vurdering, at der ikke skal stilles særlige vilkår til beskyttelse af grundvandet ud over de standardvilkår, som 32

33 virksomheden i forvejen er omfattet af. Der stilles derfor ikke nye vilkår til anlægget i forhold til beskyttelse af grundvandet Beskyttelse af overfladevand Miljøteknisk redegørelse Eksisterende forhold Overfladevand fra rene områder Reaktortanke og lagertanke herunder industritanke er ikke udstyret med regnvandsopsamling i form af tagrender og tagnedløb. Regnvand som falder på tankene vil løbe ud på det omgivende terræn og langsomt nedsive. Hvis der i perioder falder så meget regn, at der er afløb fra terræn, vil regnvandet søge til afvandingskanaler/ omfangsdræn, der ligger inden for kort afstand til tankene. Herfra vil vandet blive ført til opsamlingsbrønde og til slut ende i en betontank på 45 m 3, der fungerer som en buffertank for regnvand. Herfra ledes vandet til en pumpebrønd, der pumper vandet over i Aidt Bæk. I pumpebrønden er placeret en ledningsevnemåler, der sikrer, at der kun pumpes uforurenet vand over i bækken. Overfladevand fra urene områder Overfladevand der falder på planlager og møddingsplads ledes til lagertank L1. Omlæsningsarealet mellem planlager/møddingsplads er belagt med tæt belægning i form af asfalt. Overfladevand fra omlæsningsarealet ledes til lagertank L1. Ansøgt ændring Projektets samlede grundareal med de to nye tanke og omlæsningsareal bliver ifølge det oplyste på 150 m 2. Overfladevand fra urene områder Bioolietanke placeres på betonplade (50 m 2 ) med kant, og fald mod brønd for spildopsamling. Det nye omlæsningsareal på 75 m 2 ved reaktortank RT og Bio 2 og Bio 3 etableres med integreret brønd til opsamling af spild, og tilslutning til eksisterende samlebrønd ved ensilageplads og rørføring til lagertank L1. Overfladevand fra rene områder Der søges ikke om ændringer af de eksisterende forhold vedrørende håndtering af overfladevand fra rene områder. Der er ingen forventning om, at en udvidelse af det samlede bebyggede areal på cirka 150 m 2, vil bevirke en væsentlig øget udledning af regnvand fra matriklen, idet der er tale om en stor matrikel, hvor en stor del af grundarealet i forvejen er befæstet eller bebygget. Kommunens bemærkninger og vurdering Vand der falder på møddingspladsen eller andre steder, hvor der kan forekomme spild af biomasse er per definition gylle og skal derfor opsamles efter gældende regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen og ledes til biogasanlægget som procesvand. Indretning af møddingspladser og ensilagepladser skal overholde landbrugets byggeblade med afløb, fald og opsamling af møddingsvand og ensilagesaft med henblik på at forebygge urent vand i tilfælde af skybrud flyder ud på rene områder. 33

34 Oplag af anden fast biomasse skal desuden overholde standardvilkår 32 (miljøgodkendelsens eksisterende vilkår 36), som siger: Oplag af stakke af biomasse skal placeres på pladser, med tæt belægning. Overfladevand fra oplagspladsen eller saft fra oplaget skal ledes til en tæt opsamlingsbeholder, og overfladevand fra omliggende arealer eller tagvand må ikke kunne løbe ind på oplagspladsen. Oplagspladsen skal enten være afgrænset med sidemure, der kan tilbageholde oplaget, eller være placeret mindst 2 meter inde på pladsen og således, at der ikke er risiko for, at oplaget vælter uden for oplagspladsen. Det ansøgte over holder ikke afstandskravene om 15 meter til vandløb og dræn i husdyrgødningsbekendtgørelsen 6 stk. 1, idet der løber et vandløb umiddelbart nord for anlægget i en afstand på 10 meter fra møddingspladsen og ensilagepladsen. På grund af anlæggets nærhed til bækken, er der som afværgende foranstaltninger i den eksisterende godkendelse, stillet følgende krav: Virksomheden skal etablere et tilbageholdelsessystem, f.eks. en jordvold, således at spild af biomasse I forbindelse med større uheld ikke kan løbe i Aidt bæk. Krav om regelmæssig eftersyn for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsestilstanden af befæstede arealer og tætte belægninger til oplagring eller omlæsning af biomasse (standardvilkår Overfladevand fra reneområder skal inden udløbet til bækken samles i en pumpebrønd med ledningsevnemåler og afbrydermulighed/ventil. Der skal være kontinuerlig måling. Når måleren registrerer en anden sammen-sætning end uforurenet vand, skal ventilen lukke for videreførsel af vand, og personalet alarmeres. Forurenet vand skal fjernes med slamsuger og f.eks. tilgå biogasanlægget. For nye og eksisterende omlæsningsarealer gælder standardvilkår 33 (miljøgodkendelsens vilkår 37, som siger: Omlæsningsarealer skal være udført af tæt belægning. Arealerne skal indrettes således: At køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen. At biomasse, der spildes i forbindelse med omlæsning, holdes inden for pladsen. At overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må kun ske på tæt belægning indendørs, jf. vilkår 13, med fald mod opsamlingsbeholder eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Ifølge det oplyste, er der er i forvejen etableret afløb fra møddingspladsen og omlæsningsarealer, der sikre, at overfladevand, der falder på møddingspladsen og omlæsningsarealer ved faststofindtag ledes til biogasanlægget, jævnfør gældende regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Samlet vurdering vedrørende overfladevand: Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at arealet mellem ensilagesilo og faststofindtag er et omlæsningsareal, hvor standardvilkåret om tæt belægning gælder. Idet der er stillet standardvilkår herom i anlæggets nuværende miljøgodkendelse, er det kommunens vurdering, at der ikke behov for, at stille supplerende vilkår herom i forbindelse en ændret anvendelse af planlager som møddingsplads. 34

35 Ifølge det oplyste etableres det nye omlæsningsareal ved reaktortank RT4, Bio 2 og Bio 3 efter gældende retningslinder i standardvilkårene og er der omfattet af miljøgodkendelsens eksisterende vilkår. Det vurderes derfor, at der samlet set, ikke er behov for at stille nye vilkår til anlægget af hensyn til beskyttelse af overfladevand i medfør af dette tillæg. Opmærksomheden henledes i stedet til de eksisterende vilkår og regler inden for dette området Afgasset biomasse Der er ingen ændringer i forhold til nuværende drift, hvorfor der ikke er behov for yderligere vilkår Uheld og driftsforstyrrelser Kommunes bemærkninger og vurderinger Der er i forvejen stillet vilkår om, at anlægget skal omkranses af en jordvold, der skal sikre at biomasse, i forbindelse med et større uheld ikke kan løbe i Aidt bæk. Thorsø Miljø og Biogasanlæg skal være indrettet således, at jordvolden kan tilbageholde en mængde mindst svarende til den overjordiske del af den største beholder. Den eksisterende plansilo overholder ikke husdyrgødningsbekendtgørelsen krav om mindst 15 meter til vandløb og dræn, idet der er placeret et vandløb 10 meter nord for planlageret. Den ovennævnte jordvold sikrer imidlertid, at forurenet overfladevand i tilfælde af skybrud opsamles og ikke ledes til Aid bæk. Det vurderes, at den ændrede anvendelse af planlageret som møddingsplads i stedet for ensilageplads ikke er en væsentlig ændring af den eksisterende forureningsrisiko. Det vurderes derfor, at der ikke i medfør at den ansøgt ændring er behov for, at stille yderligere vilkår i forhold til uheldssikring af anlægget. Det er oplyst, at det maksimale biogasoplag ved kontinuerlig produktion er på 8,85 tons. Anlægget er derfor ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. Det vurderes ud fra ovenstående, at anlægget ikke forventes at udgøre en særlig risiko for uheld. 5. BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) Kommunes bemærkninger og vurderinger Standardvilkår Afgørelsen vedrører en virksomhed, der er omfattet af afsnit b i bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Standardvilkårene er udformet, så de inddrager den bedste tilgængelige teknik, og virksomheden opfylder kravet til BAT ved at opfylde vilkårene i denne godkendelse ( 25 i godkendelsesbekendtgørelsen). 35

36 Virksomhedens miljøgodkendelse er sidst blevet revurdereret 22. november 2016, hvor miljøgodkendelsen blev revuredet med de nyeste standardvilkår på området. EU s BAT-konklusioner eller BAT-referencedokumenter Med vedtagelse af EU s direktiv vedrørende Industrielle Emissioner (IE-direktivet, IED) er miljøkrav i BATkonklusioner bindende for bilag 1-virksomheder, som således skal have indarbejdet disse nye BAT-krav i deres miljøgodkendelse. Ud over de danske standardvilkår skal der tages højde for, at der i EU s BAT-konklusioner eller BAT-referencedokumenter, kan findes retningsliner, der er mere restriktive end standardvilkårene. Såfremt dette er tilfælde er det, disse kriterier der gælder ved fastsættelse af BAT, jævnfør godkendelsesbekendtgørelsens 24 og 25. Fremtidig revurdering af miljøgodkendelse Det er den BAT-konklusion, der vedrører virksomhedens hovedlistepunkt, der udløser kravet om revurdering. BREF for affaldsbehandling gælder som BAT-konklusion for biogasanlæg indtil, der forligger en revideret BAT-konklusion. Hovedlistepunktet for Thorsø Miljø- og Biogasanlæg er bilag 1, pkt. 5.3.b i). Revurdering af listepunktet 5.3 b i) udløses derfor af: BREF (Referencedokument for Bedste Tilgængelige Teknikker) for affaldsbehandling, Waste Treatment (WT-BREF) er tilknyttet listepunktet 5.3 b i). WT-BREFen, som fremover inkluderer biogasanlæg er under revision. BAT-konklusionerne skal implementeres på virksomheder med listepunkt 5.3 b i) senest 4 år efter de er vedtaget og offentliggjort. Afvigelser fra standardvilkår for faste biomasser På anlægget er der et udendørs faststofindtag, der hidtil har været anvendt til vegetabilske produkter. Det ansøgte omfatter en tilladelse til, at anvende dette indtag til svagt lugtende husdyrgødning fra kvæg og heste. Af nye krav har Favrskov Kommune derfor forlangt, at det udendørs faststofindtag overdækkes og tilsluttes lugtrenser, jævnfør gældende standardvilkår. Den udendørs håndtering af husdyrgødning begrænser sig til en overdækket opbevaring i et afgrænset område af eksisterende planlager, samt kortvarig åbning af lager og faststofindtag i forbindelse med påfyldning faststofindtag, samt modtagelse af faste husdyrgødning til lageret. Favrskov Kommune har foretaget en konkret en vurdering af, at ikke er proportionalt, at forlange at der etableres en ny lukket modtagehal på anlægget, hvor al husdyrgødning modtages og omlæsses. Årsagen er, at der allerede findes to haller på anlægget, hvor de meste lugtende processer og biomasser kan håndteres. Til grund for den samlede vurdering er derfor lagt følgende forudsætninger: at der allerede er en eksisterende modtagehal på anlægget, hvori den mest lugtende husdyrgødning kan modtages og aflæsses direkte til modtagetank/ringkanal med afsug til lugtrensningen at den eksisterende hal ikke anvendes til opbevaring af husdyrgødning, idet denne ikke er indrettet til formålet, at den eksisterende forbehandlingen i form af hammermølle, hvorfra der kan dannes lugtstoffer, er placeret indendørs i lukket bygning med afsug lugtrensning 36

37 at det udendørs faststof indtag overdækkes og tilkobles lugtrensning at både modtagetank i modtagehal og udendørs faststof indtag lukkes straks efter endt påfyldning at der kun opbevares og håndteres svagt lugtende husdyrgødning via udendørs faststofindtag og møddingsplads at emissioner af lugt og ammoniak fra udendørs lager forebygges bedst muligt ved overdækning af lager og lukning lue på faststofindtag straks efter endt udtagning/påfyldning af biomasser Dette tillæg afviger derfor på enkelte punkter fra hovedreglerne i de gældende standardvilkår 7 og 10 for 5.3.b.i. Det vurderes dog at det ansøgte samlet set overholder WT BREF. Miljøstyrelsen har udarbejdet en BAT-tjekliste for BREF-noten. Numrene i parentes nedenfor refererer til BAT-tjeklisten. Overfladevand fra urene områder opsamles og genanvendes i biogasanlægget (42f, 46, 47, 67b) Urene områder etableres med tætte belægninger (62, 63) Oplag og modtagebeholdere holdes overdækket (BREF om oplag) Der opsamles fortræningsluft fra kørertøjer (65b, 65c)) Der etableres afsug fra modtagetanke til lugtrensning i form af aktivt kulfilter (68d) Afsug fra faststofindtag ledes til scrubber (68a) Mekanisk og biologisk behandling foregår i lukkede bygninger og tanke (65a, 65b, 65c)) De mest lugtende biomasser modtages og aflæsses i lukket modtagehal (65, 66) Mængde og fordeling af råvare styres (65, 66) Supplerende vilkår om BAT I godkendelsesbekendtgørelsens bilag 5 er listet de kriterier, hvorefter der i 24 stk. 2 kan fastsættes supplerende vilkår om BAT af godkendelsesmyndigheden. Det vurderes, at kemikalieforbrug, samt indretning og drift af tre-trinsrenser er omfattet af kriterierne i bilag 5, herunder særligt pkt. 2 og 11, som er: 2) Anvendelse af mindre farlige stoffer. 11) Behovet for at forhindre uheld og begrænse følgerne heraf for miljøet. Favrskov Kommune har på baggrund af miljøtilsyn på virksomheden, observeret et stigende forbrug af kemikalier - herunder særligt hypoclorit. Det stigende forbrug vurderes bl.a. skyldes den nuværende anvendelse af forlagertank som mellemlager for bearbejdet husdyrgødning fra hammermølle. Som foranstaltning til reduktion af forbruget har virksomheden oplyst, at der vil blive etableret en direkte indfødning fra hammermølle til reaktortanke, som vil være i drift på hverdage. 6. OPHØR OG BASISTILSTANDSRAPPORT Kommunens bemærkninger og vurderinger Ophør I forbindelse med driftsophør skal der med henvisning til jordforureningsloven, kapitel 4 b, skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand på bilag 1-virksomheder. 37

38 Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens 21 stk. 1 nr. 12 og 13 skal der derfor stilles vilkår om ophør og delvist ophør for bilag 1 virksomheder. I forbindelse med den sidste revurdering i 2016 har Favrskov Kommune har stillet vilkår om ophør og delvist ophør i vilkår 2. Der stilles ikke nye vilkår om ophør i medfør af det ansøgte projekt Basistilstandsrapport Der er ikke tidligere udarbejdet en basistilstandsrapport for virksomheden. For at udløse krav om basistilstandsrapport, skal virksomheden anvende, fremstille eller frigive stoffer, der er klassificeret som "farlige" i forordning om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger. Farlige stoffer er ifølge IE-direktivet stoffer eller blandinger, som klassificeres som farlige i forhold til artikel 3 i Rådets forordning nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger. Ingen af de aktiviteter, der er omfattet af tillægsgodkendelsen, bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer eller stoffer. Anlægget anvendes primært til opbevaring af biomasse. For biogasanlæg vurderes det primært, at være risikoen for udsivning af næringsstoffer til grundvand og overfladevand fra oplag af biomasser og reaktortanke, at udgøre den største risiko for forurening af grundvand og overfladevand. Det vurderes derfor, at basistilstandsrapporter primært tiltænkt andre virksomhedstyper under bilag 1 end biogasanlæg, der primært håndterer og producere stoffer svarende til et husdyrbrug, hvor krav om basistilstandsrapport ikke er gældende, jævnfør også NMKN af 8. september Det er derfor Favrskov Kommunes samlede vurdering, at der ikke er grundlag for, at forlange en basisundersøgelse efter godkendelsesbekendtgørelsen 14 med henblik på kontrol med udsivning af farlige stoffer i forbindelse med meddeles af dette tillæg til miljøgodkendelsen. 7. GYLDIGHED OG RETSBESKYTTELSE 7.1 Gyldighed Tillæg nr. 2 til miljøgodkendelsen er gyldig straks efter modtagelsen. Ved klage kan Miljø- og Fødevareklagenævnet dog bestemme, at klagen har opsættende virkning. Udnyttelse af godkendelsen i klageperioden og mens, eventuel klage behandles, sker på eget ansvar. Kontinuitetsbrud Tillægget bortfalder, hvis det ikke er udnyttet indenfor 2 år eller der efterfølgende opstår kontinuitetsbrud, dvs. hvis det ikke har været helt eller delvis udnyttet i 3 på hinanden følgende år iht. miljøbeskyttelseslovens 78 a. Udnyttelse af godkendelsen er dog betinget, at der er indhentet de nødvendige øvrige tilladelser efter anden lovgivning (byggetilladelse med videre). Øvrige gældende godkendelser og påbud: 38

39 Den reviderede miljøgodkendelse af 22. november 2016 bevarer sin gyldighed, dog med de ændringer der følger af tillæg nr. 2. Tillæg nr. 2 af 22. november 2016 om etablering af reaktortank RT 4 er fortsat gældende. I bilag 3 er listet alle de vilkår, der er gældende for virksomheden inklusiv vilkår meddelt i forbindelse med den seneste revurdering af miljøgodkendelsen og tillæg nr. 2 til miljøgodkendelsen. 7.2 Meddelelsespligt Ejer eller driftsherre har pligt til at ansøge kommunen om at foretage udvidelser af produktionen og ændringer i anlæggets udformning, såfremt disse afviger fra de givne oplysninger, der fremgår af den seneste revurderingen af 22.november 2016 eller tillæg nr. 2. Kommunen skal herefter vurdere, om de ønskede ændringer udløser krav om en miljøgodkendelse eller et tillæg efter reglerne i Bekendtgørelse nr. 725 af 6. juni 2017 om godkendelse af listevirksomhed. Den driftsansvarlige for en IE-virksomhed (virksomheder omfattet af IE-direktivet), skal straks underrette kommunen ved manglende overholdelse af afgørelsens vilkår og påbud, samt straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene igen kan overholdes. Eventuelt ejerskifte skal meddeles tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, det har fundet sted. Henvendelsen skal ske til Favrskov Kommune, Natur og Miljø og skal indeholde oplysninger om den nye ejers navn, adresse og den nye virksomheds CVR. nr. 7.3 Tilsyn og retsbeskyttelse Favrskov Kommune er tilsynsmyndighed og har ret til på et hvert tidspunkt at kontrollere, at vilkår og forudsætninger i tillæg nr. 2 til miljøgodkendelsen overholdes. Med nærværende tillægsgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 er de nye forhold på virksomheden som udgangspunkt omfattet af 8 års retsbeskyttelse fra godkendelsesdatoen, dog jævnfør afsnit 6.3. om revurdering. Under visse omstændigheder (blandt andet ved uforudset forurening og uforudsete skadevirkninger) kan kommunen dog ændre godkendelsen ved påbud eller forbud inden udløbet af 8-års perioden ( 41 og 41 a i miljøbeskyttelsesloven). 7.4 Næste revurdering af miljøgodkendelsen Tilsynsmyndigheden skal tage tillæg nr. 2. til miljøgodkendelsen op til revurdering, og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter 41 miljøbeskyttelsesloven i de tilfælde, som er nævnt i 41a stk. 2, eller i regler udstedt i medfør af 41 a, stk. 3 på grund af EU-retslige krav, jævnfør miljøbeskyttelseslovens 41b stk. 2. Revision af bilag 1 virksomheders miljøgodkendelser skal som minimum foretages, når EU-Kommissionen har offentliggjort en BAT-konklusion i EU-Tidende, der vedrører virksomhedens hovedlistepunkt. Revurderingen omfatter den samlede virksomhed, herunder eventuelle bilag 2-aktiviteter, jævnfør 40 i godkendelsesbekendtgørelsen. BAT-konklusionerne revideres som udgangspunkt hvert 8. år. 39

40 Hovedlistepunktet for Thorsø Miljø og Biogasanlæger bilag 1, pkt. 5.3.b i). Næste revurdering af miljøgodkendelser omfattet af listepunktet 5.3 b i) udløses derfor af: BREF (Referencedokument for Bedste Tilgængelige Teknikker) for affaldsbehandling, Waste Treatment (WT) er tilknyttet listepunktet 5.3 b i). De nyeste BAT krav fra BAT-konklusionen skal være overholdt af virksomheden senest 4 år efter offentliggørelse af BAT-konklusionen i EU-Tidende, jævnfør godkendelsesbekendtgørelsens 42 stk HABITATOMRÅDER OG KONSEKVENSVURDERING Ifølge Bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen), må der kun meddeles miljøgodkendelse til et projekt, hvis der er foretaget en vurdering, som resulterer i, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000 områder væsentligt. Samtidig må projektet ikke beskadige eller ødelægge yngle og rastepladser for Bilag IV-arter. Natura 2000 områder Natura 2000 områder nr. 49 Det nærmeste Natura 2000-område er Gudenå og Gjern Bakker (EF-habitatområde nr. 49), som ligger 6,5 km fra anlægget i Silkeborg Kommune. Det forventes ikke, at anlægget kan påvirke området med luftbårne stoffer pga. den store afstand. På grund af den store afstand vurderes det, at udvidelsen på biogasanlægget ikke vil påvirke området eller de fuglearter, som området er udpeget for. Natura-2000 område nr. 14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord). Anlæggets arealer ligger inden for oplandet til Natura-2000 område nr. 14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord). Anlægstekniske forhold af betydning for beskyttelse af Randers Fjord vedrører primært forebyggelse af uheld og utætheder gennem valg af rette materialer, løbende vedligeholdelse og overvågning af anlægget, hvilket samtidig er BAT. Virksomheden er omfattet af bestemmelser om, at der kun må udledes uforurenet tagvand, uforurenet vand fra befæstede arealer og uforurenet grundvand fra omfangsdræn til Aidt bæk. Herudover er virksomheden omfattet af et eksisterende krav om, at vandet inden udløbet til bækken samles i en pumpebrønd med ledningsevne måler og afbrydermulighed/ventil. Der skal være kontinuerlige målinger af ledningsevnen i brønden. Når måleren registrerer en anden sammensætning end uforurenet vand, skal ventilen lukke for videreførelse af vand, og personalet alarmeres. Forurenet vand skal fjernes med slamsuger og f.eks. tilføres biogasanlægget. Samtidig er der på virksomheden etablere en jordvold, således at spild af biomasse I forbindelse med større uheld ikke kan løbe i Aidt bæk og videre til Natura 2000 området. Der ændres ikke på disse eksisterende forhold og bestemmelser ved meddelelse af tillæg nr. 2. Det vurderes derfor at ansøgte ikke er til skade for Natura 2000 området ved Randers Fjord 40

41 Arter med særlige beskyttelseskrav (BILAG IV arter m.m) Ifølge EF-habitatdirektivets artikel 12 skal der sikres en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter. En godkendelse må ikke kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er listet i habitatdirektivets bilag IVa eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IVb. Der er ikke kendskab til bilag IV arter indenfor meter fra anlægget, på eller i tilknytning til anlægget. Konsekvensvurdering Tillæg nr. 2. tillader udvidelse/ændring af en eksisterende virksomhed. Det vurderes, at projektet ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil påvirke Natura 2000 området væsentligt eller vil beskadige eller ødelægge yngler og rasteområde for Bilag IV-arter. Der skal derfor ikke foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-områder efter habitatbekendtgørelsen ANDEN LOVGIVNING Gennemførelse af projektet forudsætter, at Favrskov Kommune ud over miljøgodkendelsen har foretaget vurdering af en række øvrige miljømæssige emner, som hidrører fra andre dele af miljølovgivningen: 9.1 Risikobekendtgørelsen Biogas klassificeres som yderst letantændelig, og biogasanlæg er kolonne 2 virksomheder hvis der foretages opbevaring af metangas i mængder over 10 tons ad gangen. Dette vil medføre, at anlægget skal godkendes efter risikobekendtgørelsens regler. 10 tons gas svarer til ca m 3. Biogasanlæggets samlede gasoplag er på 8,85 tons. Oversigt over virksomhedens eksisterende gasoplag findes i bilag 2. Der sker ikke en forøgelse af gaslagerkapaciteten på biogasanlægget. Virksomheden skal derfor ikke risikovurderes. 9.2 Husdyrgødningsbekendtgørelsen Det ansøgte over holder ikke afstandskravene om 15 meter til vandløb og dræn, idet der løber et vandløb umiddelbart nord for anlægget i en afstand på 10 meter fra ensilagepladsen. 6. stk. 1 siger: Etablering af husdyranlæg, herunder stalde, læskure m.v., gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg og -oplag samt udvidelse eller ændring heraf, der medfører forøget forurening, er ikke tilladt inden for følgende afstande: 1) 25 m til vandforsyningsanlæg, der ikke er til almen vandforsyning. 2) 50 m til vandforsyningsanlæg til almen vandforsyning. 3) 15 m til vandløb (herunder dræn) og søer større end 100 m², jf. dog stk. 2. 4) 15 m til offentlig vej og privat fællesvej. 5) 25 m til levnedsmiddelvirksomhed. 6) 15 m til beboelse på samme ejendom. 7) 30 m til naboskel. 41

42 Som afværgende foranstaltning er der i den eksisterende miljøgodkendelsen stillet vilkår om etablering af en jordvold på omkring anlægget til sikring af anlægget mod miljøuheld. Der stilles derfor ikke nye vilkår til sikring af uheld fra anlægget i forbindelse med den ansøgte udvidelse. 10. OFFENTLIGGØRELSE Høring Udkast til tillæg nr. 2 til miljøgodkendelse blev sendt i høring 1. maj til , med frist til at indsende høringssvar den 15. maj Høringssvar Her indsættes resumé af høringssvar Favrskov Kommunens bemærkninger til høringssvar: Her indsættes Favrskov Kommunes vurdering af høringssvarene Offentliggørelse af afgørelsen Tillæg til Miljøgodkendelsen offentliggøres den xxxxxxxx 2018 på Favrskov kommunes hjemmeside, samt via Miljøstyrelsens Digital Miljø Administration (DMA). Link til DMA findes her: Link dma kort. Følgende er inden meddelelse af godkendelsen tilsendt udkast til afgørelse til kommentering samt efterfølgende meddelt om godkendelsen: Klageberettigede i henhold til miljøbeskyttelseslovens 98: Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord, Langelandsvej 8, 8940 Randers SV, senord@sst.dk Moesgård Museum, Moesgård Alle, 8270 Højbjerg, info@moesgaardmuseum.dk Enhver med væsentlig individuel interesse: Ansøger/adressaten for afgørelsen: Driftsleder Brian Laursen, Thorsø Miljø og Biogasanlæg Amba, Kongensbrovej 10, 8881 Thorsø, kontakt@thorsobiogas.dk Ansøgers/adressatens konsulent: Ole Møller Jensen, Niras, Ceres Allé 3, Postboks 615, 8000 Århus C, OMJ@Niras.dk Udpegede parter: Naboer - ejere og beboere på følgende ejendomme: Astrupvej 11, 8881 Thorsø Astrupvej 20, 8881 Thorsø Delingen 2, 8881 Thorsø Hedeagervej 27, 8881 Thorsø Højgårdsvej 1, 8881 Thorsø Højgårdsvej 2, 8881 Thorsø Højgårdsvej 4, 8881 Thorsø Højgårdsvej 6, 8881 Thorsø Katmøllevej 1, 8881 Thorsø Kongensbrovej 6, 8881 Thorsø Kongensbrovej 8, 8881 Thorsø Kongensbrovej 12, 8881 Thorsø 42

43 Kongensbrovej 17, 8881 Thorsø Kongensbrovej 19A, 8881 Thorsø Kongensbrovej 19B, 8881 Thorsø Kongensbrovej 21, 8881 Thorsø Tidselsbjergvej 2, 8881 Thorsø Tingvej 29, 8881 Thorsø Tingvej 31, 8881 Thorsø Tingvej 42, 8881 Thorsø Tingvej 46, 8881 Thorsø Klageberettigede i henhold til miljøbeskyttelseslovens 99: Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 København V, mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup, nb@ferskvandsfiskerifore-ningen.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V, ae@ae.dk. Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postboks 2188, 1017 København K, fbr@fbr.dk. Klageberettigede i henhold til miljøbeskyttelseslovens 100 stk. 1 lokale foreninger: Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdeling Favrskov, Alfred Borg, Solsortevej 2, 8320 Hinnerup, dnfavrskov-sager@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling Favrskov, Favrskov@dof.dk Danmarks sportsfiskerforbund. Distrikt 4. v. Jakob Kjær Madsen, jkm@sportsfiskerforbundet.dk Friluftsrådet, lokalafdeling, Kredsformand Eske Thøgersen, Randers, oestjylland@friluftsraadet.dk Favrskov Kommune vurderer ikke, at andre end ovenstående har en væsentlig individuel interesse i sagen. Miljøgodkendelsen bliver i klageperioden fremlagt på kommunens hjemmeside 11 KLAGEVEJLEDNING Der kan i henhold miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 klages over Kommunalbestyrelsens afgørelse. Klageberettigede er: Ansøger Enhver med individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Sundhedsstyrelsen Miljø- og fødevareministeren. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål. Visse lokale foreninger Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. 43

44 Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Gebyr Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kroner for en borger og kroner for en virksomhed/organisation. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Nævnet vil afvise klagen, hvis gebyret ikke indbetales inden udløbet af en fastsat frist. Gebyret tilbagebetales, hvis den, der klager, får helt eller delvis medhold i klagen. Klagefrist Klagefristen er fire uger fra offentliggørelsen. Offentliggørelsen finder sted den xxxi 2018, hvilket betyder, at en eventuel klage skal være modtaget inden den xxxx 2018 inden kl Såfremt der indkommer en klage, og Favrskov Kommune ønsker at fastholde sin afgørelse om godkendelse, skal kommunen senest 3 uger efter klagefristens udløb fremsende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet ledsaget af sagens akter samt en udtalelse fra kommunen med sine bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Samtidig med fremsendelse af klagen sender kommunen kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Opsættende virkning En eventuel klage har ikke opsættende virkning med mindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Udnyttelsen af godkendelsen sker på ansøgerens eget ansvar og indebærer ingen indskrænkelse i klagemyndighedens ret til at ændre eller ophæve godkendelsen. Domstolsprøvelse Søgsmål til prøvelse af afgørelsens lovlighed skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 101 være anlagt inden 6 måneder efter offentliggørelsen. Der gøres opmærksom på, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som tilsynsmyndigheden har, samt i sagen i øvrigt. Favrskov Kommune den xxx maj 2018 Birgitte Kudahl Jensen, sagsbehandler Karin Hvidberg Nilsson, 44

45 12. LOVGRUNDLAG OG VEJLEDNINGER BREF - Waste Treatment (Waste Treatment, WT-BREF) Integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening. Sammenfatning af referencedokument, om bedste tilgængelige teknikker, for affaldsbehandlingssektoren, august 2005, Europæiske IPPC-kontor i Sevilla. Miljøstyrelsens BAT-tjekliste om affaldsbehandling. BREF - Emissioner fra oplag Integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC) Resumé, Referencedokument om BAT (bedste tilgængelige teknik) i forbindelse med emissioner fra oplagring, Januar 2005, Det europæiske IPPC-kontor i Sevilla. Miljøstyrelsens BAT-tjekliste for emissioner for oplagring. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov nr. 966 af 23. juni 2017 om miljøbeskyttelse. Miljøvurderingsloven Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Godkendelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr af 12. december 2017 om godkendelse af listevirksomhed. Standardvilkårsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr af 12. december 2017 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Lugtvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder. Affaldsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr af 18. december 2012 om affald med senere ændringer Støjvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning nr om ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 om beregning af ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1996 om supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Luftvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Olietanksbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr af 10. december 2015 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. Jordforureningsloven Bekendtgørelse af lov nr. 434 af 13. maj 2016 om forurenet jord. 45

46 Slambekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 843 af 23. juni 2017 om anvendelse af affald til jordbrugsformål Husdyrgødningsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 865 af 23.juni 2017 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Gaskvalitet og sikkerhed: Bekendtgørelse nr af 14. december 2018 om gaskvalitet. Bekendtgørelse nr. 253 af 4. april 2018 om sikkerhed for gasanlæg. Gasmotorbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr af 12. december 2017 om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner. Risikobekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 372 af 25. april 2016 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. 46

47 13. BILAG Bilag 1 Situationsplan 47