Revurdering af tillæg miljøgodkendelse af 5. september 2007 Biogasanlægget O.L. Gårdbiogas ApS, Løjstrupvej 12B, 8870 Langå.

Transkript

1 Revurdering af tillæg miljøgodkendelse af 5. september 2007 Biogasanlægget O.L. Gårdbiogas ApS, Løjstrupvej 12B, 8870 Langå. Revurderet den xxx 2017 (Høringsudkast af 21. Marts 2017)

2 Revurdering af miljøgodkendelse af listevirksomhed i henhold til kap. 5 i miljøbeskyttelsesloven Virksomhedens navn og beliggenhed Ejerselskab: O.L. Gårdbiogas ApS Løjstrupvej 12B 8870 Langå Kontaktperson Torben Andersen Mobil toa@agrofond.dk Matrikel nr. CVR. nr Ejendoms nr Ejer af virksomheden Forpagter og driftsansvarlig Driftsleder Listetype 2a Løjstrup Hovedgård, Laurbjerg Administrator af ejerselskab Agrofond, Dansk Farm management A/S, Fuldbyvej 15, 4180 Sorø, CVR. nr Driftsselskab OL Biogas ApS Hadstenvej Hadsten CVR nr Kontaktperson Dion Toft Vohnsen Mobil: dtv@ol-biogas.dk Kontaktperson Torben Andersen Mobil toa@agrofond.dk Kontaktperson Carsten Thesbjerg Mobil: cth@ol-biogas.dk Bilag 1. Pkt b) Biogasanlæg med en kapacitet på over 100 tons per døgn. Godkendelsesbetegnelse Omfattet af VVM-bekendtgørelsen Omfattet af risikobekendtgørelsen Tilsynsmyndighed Sagsbehandler Bilag 2, G 201. Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 og 50 MW Revurdering af kap 5 godkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven Ja Nej Favrskov Kommune Birgitte Kudahl Jensen Afgørelsens dato Xxxx 2017 Næste revurdering Senest 4 år efter EU-kommissionen har offentliggjort en BAT konklusion i EU-tidende, der vedrører virksomhedens listepunkter. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. RESUMÉ AFGØRELSE Indledning Revurdering Varsling af påbud Lovgrundlag Meddelelsespligt Tilsyn og retsbeskyttelse Næste revurdering af miljøgodkendelsen Gyldighed Anden lovgivning Offentliggørelse Klagevejledning VILKÅR (A) og PÅBUD (B) Generelt Råvaremængder og typer Modtagelse, omlastning og opbevaring af biomasser Ventilationsanlæg og lugtrensning Elværk og gassystem Lugt- og luftemissioner Støj Affald, olie, kemikalier, tilsætnings- og hjælpestoffer Overfladevand og spildevand Alarmanlæg Uheld og driftsforstyrrelser Afgasset biomasse Egenkontrol Driftsjournal Præstationskontrol MILJØTEKNISK VURDERING BELIGGENHED OG PLANFORHOLD Plangrundlag Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) Til- og frakørselsforhold Lugt INDRETNING OG DRIFT Råvaremængder og typer Modtagelse og opbevaring biomasser Teknologi til forbehandling af faste biomasser Energiproduktion og forbrug Lugtrensning Gasrensning og gaskvalitet Luftemissioner Støj og støv Olie, kemikalier og hjælpestoffer

4 Affald Vandforbrug Spildevand, afløb og rørføringer Afgasset biomasse Egenkontrol og dokumentation Driftsforstyrrelser og uheld BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) Krav om udarbejdelse af BAT-redegørelse Kriterier for Fastsættelse af BAT Vurdering af (BAT) på biogasanlægget O.L. Gårdbiogas ApS Luft - og lugtemissioner Emissioner og udledninger fra oplag og rørføringer Modtagelse af biomasser og afsætning af afgasset biomasse Vandforbrug og spildevand Energieffektivitet og -balance Management OPHØR OG BASISTILSTANDSRAPPORT HABITATOMRÅDER OG KONSEKVENSVURDERING LOVGRUNDLAG OG VEJLEDNINGER BILAG Bilag 1. Situationsplan Bilag 2. Redegørelser om BAT fra O.L. Gårdbiogas ApS Bilag 3. Slettede og udeladte vilkår

5 1. RESUMÉ Anlægget blev etableret i løbet af på baggrund af og en miljøgodkendelse fra gammel Langå Kommune fra 14. juni 2000 med rettelsesblad af 19. marts 2001.Der blev meddelt et kombineret tillæg og revurdering af miljøgodkendelsen i september Denne afgørelse udgør en revurdering af Tillæg og revurdering af 5. september 2007 af miljøgodkendelse fra 2000, samt meddelte påbud og forbud for biogasanlægget OL Gårdbiogas ApS, Løjstrupvej 12B, 8870 Langå. Den reviderede miljøgodkendelse er ikke omfattet af en retsbeskyttelsesperiode. På virksomheden produceres der biogas med tilhørende kraftvarmeproduktion, hvor elproduktionen afsættes til el-nettet og overskudsvarme afsættes til Laurbjerg Kraftvarmeværk. Virksomhedens drift har hidtil været omfattet af listepunkt K 213, bilag 2 i godkendelsesbekendtgørelsen. I henhold til den reviderede godkendelsesbekendtgørelse nr. 669 af 2014, omfattes virksomheden af bekendtgørelsens bilag 1 under listepunkt 5.3b som en IED-virksomhed. Virksomheder omfattet af denne ændring skal have revurderet deres miljøgodkendelse, jævnfør 40 i godkendelsesbekendtgørelsen. Der er udarbejdet standardvilkår for listepunkt 5.3b. Disse standardvilkår er indarbejdet i revurderingsafgørelsen i det omfang, de er vurderet relevante. Endvidere er anvendt BREF-notes for affaldssektoren samt enkelte andre vilkår, som Favrskov Kommune herudover har fundet relevante. I forbindelse med revurderingen overføres virksomhedens vilkår til BAT-vilkår (Bedste tilgængelige teknologi på området) i form af standardvilkår gældende for branchen. 2. AFGØRELSE 2.1 Indledning I forbindelse med revurdering af miljøgodkendelsen har Favrskov Kommune lavet en miljøteknisk redegørelse og vurdering af virksomheden. Denne danner baggrund for revurderingen, herunder de stillede vilkår og påbud. Da der er tale om en eksisterende produktion, som ikke ændres, vil der ikke forekomme merudledninger af forurenende stoffer. Favrskov Kommune har vurderet, om de eksisterende udledninger overholder kravene om anvendelse af Bedste Tilgængelige Teknik (BAT). 2.2 Revurdering Favrskov Kommune træffer hermed afgørelse om påbud efter miljøbeskyttelseslovens 41b stk.1. Med det meddelte påbud revideres det eksisterende tillæg til miljøgodkendelse af 5. september 2007 for biogasanlægget O.L. Gårdbiogas ApS beliggende på adressen Løjstrupvej 12B, 8870 Langå. På baggrund af revurderingen meddeler Favrskov Kommune afgørelse om, at biogasanlægget O.L. Gårdbiogas ApS kan drives på stedet på betingelse af, at de givne vilkår og påbud overholdes. 5

6 Samtlige gældende vilkår, påbud og forbud for biogasanlægget er samlet i den reviderede miljøgodkendelse. Afgørelsen om de nye og ændrede vilkår meddeles i henhold til 41b, stk. 1, jævnfør 41 stk. 1, og 72 stk. 3 i miljøbeskyttelsesloven. Afgørelsen gives på de stillede vilkår i kapitel 2. Vilkårene benævnes: A) Gamle vilkår i den eksisterende miljøgodkendelse og tidligere meddelt påbud og efter miljøbeskyttelseslovens 41a stk. 2, 41b, samt forbud efter 69 stk. 1 og stk. 2, som bibeholdes. B) Nye påbud der stilles på baggrund af Bedste Tilgængelige Teknik (BAT) eller ændringer i eksisterende vilkår C) Gamle vilkår, der bortfalder fremgår af bilag 4. Vilkår (A) Vilkår i den revurderede miljøgodkendelse er en sammenskrivning af de vilkår i miljøgodkendelsen og tidligere meddelte påbudsvilkår efter miljøbeskyttelseslovens 41a stk. 2 og 41b stk. 1, samt forbud efter miljøbeskyttelseslovens 69. Disse vilkår, påbud og forbud er i forvejen gældende for virksomheden og videreføres i denne afgørelse sammen med de nye påbud. Der er derfor ikke en ny klageadgang for disse vilkår. Påbud (B) Påbud i den revurderede miljøgodkendelse tager primært udgangspunkt i: De nyeste standardvilkår (BAT) for listetyperne for biogasanlægget og elværket, jævnfør godkendelsesbekendtgørelsens 25, afsnit 11. G 201 og afsnit b i Bekendtgørelse nr. 519 af 27. maj 2016 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed (standardvilkårsbekendtgørelsen) BREF (Referencedokument for Bedste Tilgængelige Teknikker) for affaldsbehandling, Waste Treatment (WT) er tilknyttet listepunktet 5.3 b) I relevant omfang er desuden inddraget: BREF for Emissioner fra oplag gælder som BAT-konklusion BREF for Energieffektivitet gælder som BAT-konklusion BREF for Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styresystemer - vejledende Vilkårene træder i kraft straks ved meddelelse af påbuddet, med mindre andre tidsfrister fremgår i det enkelte vilkår eller at afgørelsen påklages, jævnfør afsnit Varsling af påbud Høring af ansøger angående udkastet til revurdering af miljøgodkendelsen, betragtes som en varsling om påbud efter 75 stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven. Høringen af ansøger blev foretaget i henhold til 19 stk. 1 i forvaltningsloven. 2.4 Lovgrundlag Miljøgodkendelser af virksomheder meddelt efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 skal regelmæssigt tages op til revurdering og om nødvendigt ajourføres i lyset af den teknologiske udvikling. 6

7 Revurderingen foretages ud fra reglerne i Bekendtgørelse nr. 514 af 27. maj 2016 om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen), Bekendtgørelse nr. 519 af 27. maj 2016 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed (standardvilkårsbekendtgørelsen) Virksomheden er omfattet af listepunkterne: Bilag 1. Pkt b) Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF:.i).. - iv).. Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 ton pr. dag. Bilag 2. Pkt. G 201. Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 og 50 MW. Retningslinjer for revurderingen følger bestemmelserne i godkendelsesbekendtgørelsen, herunder særligt: Særregler om BAT ved godkendelse og revurdering af bilag 1-virksomheder, jævnfør kap. 11 og godkendelsesbekendtgørelsens bilag 5 Revurdering af godkendelser for bilag 1 virksomheder, jævnfør kap. 15 Revision af bilag 1 virksomheders miljøgodkendelser skal som minimum følge offentliggørelse af nye BATkonklusioner fra EU. BAT-konklusionerne revideres som udgangspunkt hvert 8. år. O.L. Gårdbiogas er en bilag 1 virksomhed, der er omfattet af bestemmelserne i godkendelsesbekendtgørelsen 40 stk. 2, hvilket betyder at revurderingen skal foretages nu og ikke må udskydes. 2.5 Meddelelsespligt Ejer eller driftsherre har pligt til at ansøge kommunen om at foretage udvidelser af produktionen og ændringer i anlæggets udformning, såfremt disse afviger fra de givne oplysninger, der fremgår af revurderingen. Kommunen skal herefter vurdere, om de ønskede ændringer udløser krav om en miljøgodkendelse eller et tillæg efter reglerne i Bekendtgørelse nr. 514 af 27. maj 2016 om godkendelse af listevirksomhed. Den driftsansvarlige for en IE-virksomhed (virksomheder omfattet af IE-direktivet), skal straks underrette kommunen ved manglende overholdelse af afgørelsens vilkår og påbud, samt straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene igen kan overholdes. Eventuelt ejerskifte skal meddeles tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, det har fundet sted. Henvendelsen skal ske til Favrskov Kommune, Natur og Miljø og skal indeholde oplysninger om den nye ejers navn, adresse og den nye virksomheds CVR. nr. 2.6 Tilsyn og retsbeskyttelse Favrskov Kommune har som tilsynsmyndighed ret til på ethvert tidspunkt at kontrollere, at vilkårene og påbuddene i afgørelsen overholdes. 7

8 Vilkår og påbud i afgørelsen er ikke omfattet af en 8 årig retsbeskyttelse. 2.7 Næste revurdering af miljøgodkendelsen Tilsynsmyndigheden skal tage den revurderede miljøgodkendelse op til fornyet revurdering, og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter 41 i de tilfælde, som er nævnt i 41a stk. 2, eller i regler udstedt i medfør af 41 a, stk. 3 på grund af EU-retslige krav, jævnfør miljøbeskyttelseslovens 41b stk. 2. Revision af bilag 1 virksomheders miljøgodkendelser skal som minimum foretages, når EU-Kommissionen har offentliggjort en BAT-konklusion i EU-Tidende, der vedrører virksomhedens hovedlistepunkt. Revurderingen omfatter den samlede virksomhed, herunder eventuelle bilag 2-aktiviteter, jævnfør 40 i godkendelsesbekendtgørelsen. BAT-konklusionerne revideres som udgangspunkt hvert 8. år. Hovedlistepunktet for O.L. Gårdbiogas ApS er bilag 1, pkt. 5.3.b i). Næste revurdering af miljøgodkendelser omfattet af listepunktet 5.3 b i) udløses derfor af: BREF (Referencedokument for Bedste Tilgængelige Teknikker) for affaldsbehandling, Waste Treatment (WT) er tilknyttet listepunktet 5.3 b i). De nyeste BAT krav fra BAT-konklusionen skal være overholdt af virksomheden senest 4 år efter offentliggørelse af BAT-konklusionen i EU-Tidende, jævnfør godkendelsesbekendtgørelsens 42 stk. 2. Status for relevante BAT-konklusioner Det er den BAT-konklusion, der vedrører virksomhedens hovedlistepunkt, der udløser krav om revurdering. BREF for affaldsbehandling gælder som BAT-konklusion indtil, der forligger en revideret BAT-konklusion. Hovedlistepunktet for O.L. Gårdbiogas ApS er bilag 1, pkt. 5.3.b). Revurdering af miljøgodkendelser omfattet listepunktet 5.3 b) bliver udløst af: BREF (Referencedokument for Bedste Tilgængelige Teknikker) for affaldsbehandling, Waste Treatment (WT) er tilknyttet listepunktet 5.3 b). WT-BREFen, som fremover inkluderer biogasanlæg er under revision. BAT-konklusionerne skal implementeres på virksomheder med listepunkt 5.3 b) senest 4 år efter de er vedtaget og offentliggjort. 2.8 Gyldighed Kontinuitetsbrud Såfremt afgørelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, er der kontinuitetsbrud og afgørelsen bortfalder, jævnfør miljøbeskyttelseslovens 78a. Et kontinuitetsbrud betyder, at der ikke længere er produktionstilladelse til den aktuelle virksomhed på stedet. Øvrige gældende godkendelser og påbud: Denne revurdering af miljøgodkendelsen erstatter følgende tidligere meddelte afgørelser: Forbud af 27. april 2016 mod fortsat drift af trykkoger efter miljøbeskyttelseslovens 69 stk. 1, nr. 1. Påbud af 27. april 2016 med vilkår til ny teknologi til erstatning af trykkoger efter miljøbeskyttelseslovens 41 stk. 1. Forbud mod anvendelse af fiskeaffald af 11. juli 2013 efter miljøbeskyttelseslovens 69, stk. 1, nr. 1 Påbud efter om nedsættelse af råvareindvejningen efter miljøbeskyttelseslovens 69, stk. 1, nr. 2 8

9 Påbud om gasrensning og gaskvalitet af 8. maj 2013 efter miljøbeskyttelseslovens 41a stk. 2, nr. 1, 3, 4 og 5. Påbud om opbevaring og håndtering af kemikalier, samt indretning og drift af lugtrenser af 29. april 2013 efter miljøbeskyttelseslovens 41a stk. 2, nr. 1 og 3 Påbud om anvendelse af råvarer af 25. april 2013 efter miljøbeskyttelseslovens 41a stk. 2, nr. 3. Påbud af 12. oktober 2011 om forbedring af biogasanlæggets egenkontrolprogram efter miljøbeskyttelseslovens 41 a. stk. 2, nr. 3 og 75 stk. 1 Tillæg og revurdering af 5. september 2007 af miljøgodkendelse fra 2000 af biogasanlægget Over Løjstrup, Løjstrupvej 12B, Laurbjerg, 8870 Langå Tillæg af 17. juni 2009 til miljøgodkendelse af Biogasanlægget Over Løjstrup, Løjstrupvej 12B, Laurbjerg, 8870 Langå. Bestemmelserne i tillægget fra 2009 er en dispensation for NOx og CO emissioner ved fyring med gasolie i anlæggets kombikedel. Denne dispensation er videreført i de reviderede vilkår. 2.9 Anden lovgivning Risikobekendtgørelsen O.L. Gårdbiogas ApS samlede oplag af methan er på cirka 2,150 tons. Anlægget er derfor ikke omfattet af risikobekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 372 af 25. april 2016), fordi det samlede oplag af methan er på under 10 tons. VVM-bekendtgørelsen Virksomheden er omfattet af VVM-bekendtgørelsens (Bekendtgørelse nr af 25. november 2016) bilag 1, pkt. 10. Generelt Der gøres opmærksom på, at øvrig lovgivning, som ikke er nævnt i denne afgørelse også skal overholdes Offentliggørelse For-offentlighed Et oplæg om igangsætning af revurderingen blev sendt til ejer 7. april Påbegyndelse af revurderingen blev offentliggjort på Favrskov Kommunes hjemmeside 13. maj Offentligheden har hermed haft mulighed for at komme med forslag og bemærkninger til revurderingen inden 3.juni 2016, samt anmode om at få tilsendt et udkast til afgørelse, når dette foreligger. Favrskov Kommune har modtaget anmodninger om at få et udkast til revurdering fremsendt til: Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Favrskov, samt Journalist Torkild Forman, Kanal Hvorslev Det er ikke i forbindelse med for-offentligheden indkommet forslag eller bemærkninger til revurderingen Høring Udkast til revurdering blev sendt i høring xxx 2016, med frist til at indsende høringssvar den xxx. Xxx 2016 Høringssvar Favrskov Kommune har modtaget høringssvar fra: 9

10 Xxx Favrskov Kommunens bemærkninger til høringssvar: vxvxvx Offentliggørelse af afgørelsen Afgørelsen bekendtgøres ved annoncering på Favrskov Kommunes hjemmeside den xxxxxxx 2017 med en klagefrist på 4 uger det vil sige xxxxxxxxxxx Datoen for revurdering er den xxxxxxx Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 11. Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Hvis du får medhold i din klage, bliver gebyret tilbagebetalt til dig. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Der er klagefrist xx. xxxx Såfremt afgørelsen bliver påklaget, vil dette blive meddelt ansøgeren. Der kan klages over de nye påbud (benævnt B), men ikke over indholdet af de gamle vilkår, som videreføres (benævnt A). Der kan desuden klages over beslutningen om bortfald af eksisterende vilkår fra godkendelsen fra Eventuel klage har opsættende virkning, d.v.s. at de nye påbud ikke er gældende, før klagen er færdigbehandlet, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene (søgsmål), jævnfør miljøbeskyttelseslovens 101. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter afgørelsen er meddelt. Der gøres opmærksom på, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som tilsynsmyndigheden har, samt i sagen i øvrigt. 10

11 Følgende er inden meddelelse af godkendelsen tilsendt udkast til afgørelse til kommentering samt efterfølgende meddelt om godkendelsen: Klageberettigede i henhold til miljøbeskyttelseslovens 98: Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord, Langelandsvej 8, 8940 Randers SV, senord@sst.dk Moesgård Museum, Moesgård Alle, 8270 Højbjerg, info@moesgaardmuseum.dk Enhver med væsentlig individuel interesse: Ansøger/adressaten for afgørelsen: O.L. Gårdbiogas ApS, Fuldbyvej 15, 4180 Sorø, Att. Torben Andersen, Dansk Farm Management A/S, toa@agrofond.dk Ansøgers/adressatens konsulent: Nicolaj Ørskov Olsen, Dansk Biogas Rådgivning A/S, Glarmestervej 18b, 8600 Silkeborg, noo@danskbiogasraadgivning.dk Forpagter af jord/bygninger: OL Biogas ApS, Hadstenvej 15, 8370 Hadsten, Att. Carsten Thesbjerg, cth@ol-biogas.dk Naboer, (indenfor påvirkningsområde/konsekvensområde for virksomheden) - herunder blandt andet tidligere klagere over lugt: - Løjstrupvej 13, 15, 19, 22, 24, 26, 28, 30, 31, Langå - Hammelvej 156, 8870 Langå - Nørregade 26, 8870 Langå - Skoleveje 2B, 8870 Langå - Brogesvej 2A, 2B, 3, 4 og 6, 8870 Langå - Skovlystvej 43, 8870 Langå - Skovkrogen 27, 8870 Langå - Væthvej 51 og 55, 8870 Langå - Åvænget 4 og 5, 8879 Langå - Bredgade 28D, 8870 Langå - Borgergade 21, 8870 Langå - Havevej 8, 8870 Langå - Randersvej 18, 8870 Langå - Vestbakken 10, 8870 Langå Klageberettigede i henhold til miljøbeskyttelseslovens 99: Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 København V, mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup, nb@ferskvandsfiskerifore-ningen.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V, ae@ae.dk. Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postboks 2188, 1017 København K, fbr@fbr.dk. Klageberettigede i henhold til miljøbeskyttelseslovens 100 stk. 1 lokale foreninger: Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdeling Favrskov, Alfred Borg, Solsortevej 2, 8320 Hinnerup, dnfavrskov-sager@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling Favrskov, Favrskov@dof.dk Danmarks sportsfiskerforbund. Distrikt 4. v. Jakob Kjær Madsen, jkm@sportsfiskerforbundet.dk Friluftsrådet, lokalafdeling, Kredsformand Eske Thøgersen, Randers, oestjylland@friluftsraadet.dk. 11

12 Klageberettigede i henhold til miljøbeskyttelseslovens 100 stk. 2 landsdækkende foreninger: Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, dnfavrskov-sager@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten, post@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, natur@dof.dk 12

13 3. VILKÅR (A) og PÅBUD (B) 3.1 Generelt Vilkår 1 (A) Et eksemplar af denne godkendelse skal til enhver tid være tilgængelig på virksomheden, og driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold. Vilkår 2 (A) Virksomhedens indretning og drift skal miljømæssigt være i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for godkendelsen, dog med de eventuelle ændringer, der fremgår af vilkårene. Driftsinstrukser Vilkår 3* (B) Der skal på anlægget ligge en driftsinstruktion, som beskriver vedligeholdelse af anlægget og nødvendige tiltag ved uheld. Der skal på virksomheden herudover foreligge driftsinstruktioner, der beskriver: Hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomasse, afgasset biomasse og biogas, således at væsentlige udslip af biomasse, afgasset biomasse og biogas forebygges, Hvilke procedurer, der gælder hvis der sker spild, uheld eller udslip fra tanke og rør, sådan at der kan forhindres forurening af jord og grundvand Hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af reaktortanke og rørføring, sådan at de til enhver tid er gastætte. Hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten. Hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af gasfakler Hvilke procedurer, der gælder i forbindelse med opstart af biogasanlægget og tilhørende renseforanstaltninger samt varighed heraf Hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af gasrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor gasrenseanlæg ikke virker efter hensigten Hvilke procedure, der gælder for vedligeholdelse af gasmotorer og kedelanlæg. Helt eller delvist ophør Vilkår 4 (B) Den ansvarlige for virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden før virksomheden - helt eller delvis overdrages, udlejes eller bortforpagtes - indstiller driften i en længere periode eller - genoptager driften, efter at den har været indstillet i en længere periode Vilkår 5* (B) Ved driftsophør skal virksomheden, jævnfør Jordforureningenlovens kapitel 4b, træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til tilfredsstillende tilstand med hensyn til jord- og grundvandsforurening. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører. Endvidere skal tilsynsmyndigheden orienteres om delvist ophør. 13

14 Vilkår 6* (B) Virksomheden skal straks indberette til tilsynsmyndigheden når vilkår ikke overholdes, og straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene igen overholdes. Myndigheden kan beslutte, at driften af den relevante del af virksomheden skal indstilles, indtil vilkåret igen overholdes. Definitioner Vilkår 7* (A) Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "befæstet areal" menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "tæt belægning" menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet eller i rummet og vil kunne frigives til omgivelserne, således at de forurenende stoffer ikke kan sive ned til jord og grundvand gennem belægningen. Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Fra disse arealer skal der ligeledes være mulighed for at opsamle spild og foretage kontrolleret afledning. Der må ikke etableres nye belægningstyper, der kan give anledning til forurenning af grundvandet. Vilkår 8 (B) Ved indvejning menes, når råvaren leveres til biogasanlægget via brovægt til modtagegrav eller lagertanke, eller rågylle leveret igennem rørføringer, hvor 1 m 3 rågylle sættes lig med 1 ton rågylle. Ved indfødning menes, når råvaren pumpes eller snegles fra lagertanke og modtagefunktion videre til reaktortanke inklusiv iblanding af ekstra vandmængder. De indfødte mængder er således de indvejede råvaremængder i vådvægt plus ekstra tilsætning af vand. Ved rågylle menes flydende husdyrgødning fra landbrug. Ved gyllefiber, fast møg og dybstrøelse, menes fast husdyrgødning herunder produkter, der stammer fra separation af gylle. Ved animalske biprodukter menes kategori II affald eller tilsvarende produkter. Det vil f.eks. sige fiskeaffald, behandlet eller ubehandlet slagteriaffald, kød- og benmel eller lignende affaldsprodukter af animalsk oprindelse. Ved faste biomasser menes planterester, græs, energiafgrøder og lignede Det vil sige materiale som ikke er af animalsk oprindelse. 3.2 Råvaremængder og typer Produktionstilladelse Vilkår 9 (B) Råvareindvejning 14

15 Den årlige indvejning af råvarer må maksimalt udgøre i alt tons råvarer per år med udgangspunkt i følgende tilladte fordeling af råvarer i vådvægt: tons rågylle per år (husdyrgødning) tons kyllingemøg, gyllefiber, fast møg og dybstrøelse per år (husdyrgødning) tons plantebaseret glycerin per år (restprodukt) tons anden fast biomasse per år i form af planterester, græs, energiafgrøder og lignede Andelen af ikke-husdyrgødningsbaserede råvarer må maksimalt udgøre 25 % tørstof. Ikke-husdyrgødningsbaserede råvarer må derfor generelt gerne erstattes med husdyrgødningsbaserede råvarer. Råvareindfødning Den årlige indfødning af råvarer må maksimalt udgøre i alt tons råvarer i vådvægt - inklusiv tilsætning af vand til fortynding. Der må som månedsgennemsnit maksimalt indfødes 138,4 tons råvarer i alt per døgn med udgangspunkt i følgende fordeling af råvarer i vådvægt: 71,2 tons rågylle per døgn (husdyrgødning) 41,1 tons kyllingemøg, gyllefiber, fast møg og dybstrøelse per år (husdyrgødning) 15,0 tons plantebaseret glycerin biomasse per døgn (restprodukt) 10,9 tons anden fast biomasse per år i form af brødaffald, planterester og lignede Heraf må andelen af ikke-husdyrgødningsbaserede råvarer maksimalt udgøre 25 % tørstof. Ikke-husdyrgødningsbaserede råvarer må derfor generelt gerne erstattes med husdyrgødningsbaserede råvarer. Anlæggets indfødning og fordeling af råvarer på de enkelte råvaretyper skal være stabil og overvåges dagligt via niveaumålere i de enkelte tanke og beholdere, jævnfør vilkår 22. Overvågning af råvarefordelingen skal tilrettelægges således, at der på forespørgsel fra tilsynsmyndigheden kan laves et udtræk på ugebasis, der dokumenterer at anlægget er i stabil drift, hvad angår både den totale råvareindfødning og fordeling af råvarer på de forskellige typer af råvarer, jævnfør egenkontrolvilkår 89. Anmeldelse af ny råvare Vilkår 10 (B) Hvis der ønskes andre typer eller mængder af råvarer end anført i vilkår 9, skal det anmeldes til kommunen, som tager stilling til, om ændringen vil kunne opfylde godkendelsens øvrige vilkår. Hvis det ikke er tilfældet, må ændringen ikke foretages før der er meddelt særskilt tilladelse hertil. Ved anmeldelse af en ny råvare skal redegøres for om modtagelse og behandling af den pågældende råvaretype kan ske i overensstemmelse med forudsætningerne for godkendelsens vilkår herunder anlæggets lugtemission, samt øvrige relevante forhold af betydning for opbevaring og håndtering af den enkelte råvare på anlægget. Ved anmeldelse af et nyt industriprodukt skal der redegøres for produktets oprindelse, herunder om der er tale om affald og eller et restprodukt, samt vedlægges deklaration og analyseresultater. Tilladte affaldstyper 15

16 Vilkår 11 (B) ) Der må ikke anvendes fiskeaffald på anlægget. Tilladelse til anvendelse af øvrige animalske biprodukter på anlægget i form af minkkroppe og lignede, der kræver hygiejnisering bortfalder den 31. december 2016, hvor trykkoger skal være taget ud af drift, jævnfør vilkår 12. Der må generelt ikke anvendes andre affaldstyper i anlægget end dem der fremgår af slambekendtgørelsens bilag 1, og affaldet skal overholde de grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer som nævnt i slambekendtgørelsens bilag 2. Der må ikke modtages affald på biogasanlægget der ikke er vedlagt en affaldsdeklaration fra affaldsproducenten, der overholder slambekendtgørelsens regler. Analyseresultater skal opbevares i mindst 5 år og forevises på forlangende. Teknologi til forbehandling af biomasser Vilkår 12 (A) Trykkogning må ikke anvendes som teknologi til forbehandling af biomasser. Anlæggets trykkoger med tilhørende installationer skal være nedtaget og fjernet fra anlægget senest 31. december Vilkår 13 (A) Indfødning af faste biomasser skal holdes nede på et niveau, hvor omrøring i reaktortanke og blandetanke kan foretages sammen med teknologien til mekanisk forbehandling af biomasser uden opvarmning, og uden at et for højt tørstofindhold giver anledning til driftsstop. Hvis omrører eller forbehandling ikke fungerer skal indfødningen af faste biomasser straks nedsættes og der skal iværksættes de nødvendige afhjælpende foranstaltninger. 3.3 Modtagelse, omlastning og opbevaring af biomasser Køretøjer til transport af biomasser Vilkår 14 * (B) Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via rørsystemer. Biomasser bestående udelukkende af energiafgrøder og andre ikke lugtende vegetabilske biomasser kan modtages i andre køretøjer. Vilkår 15 * (B) Rengøring af køretøjer skal ske indendørs med lukkede porte, døre og vinduer. Undtaget herfor er dog køretøjer til transport af glycerin, samt køretøjer der ikke anvendes til transport af biomasser. Til disse køretøjer må den udendørs plads mellem rågylletank og hal 2 fortsat anvendes. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må kun ske på befæstet areal med fald mod opsamlingsbeholder eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Vaskevandet skal genanvendes som procesvand. Spild af biomasse Vilkår 16 * (B) Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles. 16

17 Omlæsningsarealer Vilkår 17 * (B) Omlæsningsarealer skal være tætte og udført af bestandige og for fugtighed uigennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Det opsamlede materiale skal indgå som råmateriale i biogasprocessen. Arealerne skal indrettes således: At køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen. At biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen. At overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder. Vilkår 18 * (B) Vedligeholdelse tætte belægninger Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere og andre tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Arealerne skal holdes rene og kontrolleres jævnligt, og minimum hver halve år for revner og skader. Eventuelle revner og skader skal udbedres hurtigst muligt. Rørsystemer Vilkår 19 (B) Rørsystemer og andre installationer til pumpning og transport af rågylle og afgasset biomasse skal være tætte og i god vedligeholdelsesstand. Beholdere og tanke til opbevaring af biomasser Vilkår 20 * (B) Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være udført af bestandige og tætte materialer. Beholderne og oplagspladser skal være overdækkede. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal, jævnfør vilkår 17. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Beholdere og tanke skal placeres, så spild eller udsivning kan opsamles. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt opsamlingsrende eller -beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning. Vilkår 21 * (A) Biomasser og afgassede biomasser skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. 17

18 Overfyldningsalarmer Vilkår 22 * (B) Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor aflæsning af biomassen foregår. Det skal sikres, at alarmen er synlig og hørbar for fører af lastbil. Der skal være niveaumålere i alle modtagetanke, blandetanke og reaktortanke til processtyring og overvågning af fyldningsgrad. Pumpbare biomasser Vilkår 23 * (A) Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system med afsug, der fører lugt og fortrængningsluft videre fra tankbil eller slamsuger til luftrensesystemet. Vilkår 24 * (A) I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm (undertryk) i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne. Faste ikke-pumpbare biomasser Vilkår 25 * (A) Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse skal ske i en lukket modtagehal og i en beholder eller tank, der er indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der læsses biomasse i. Tidsfrister Byggeriet af modtagehallen skal være afsluttet senest 31. december 2016 Modtagehal skal være tilkoblet opsamling af tagvand fra hallen senest 31. december 2016 Modtagehal skal være taget i drift og være tilkoblet den nødvendige ekstra kapacitet af biofilter til rensning af den ekstra ventilationsvolumen fra hallen senest 1. februar 2017 Indretning og drift af modtagehal Vilkår 26 * (A) Al teknologi til modtagelse af faste biomasser skal placeres i en lukket modtagehal. Vilkår 27 * (A) Modtagehallen skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse. I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der, ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder, være en indadgående luftstrøm, så der er undertryk i tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse. Der skal derfor etableres direkte separate afsug til lugtrensningsanlæg fra lagerenheden i hele dennes længde fra blandetanken Vilkår 28 * (A) Alle porte, døre og vinduer skal være lukkede, inden aflæsningen påbegyndes, og indtil aflæsning og lukning af lagerenhed, samt andre modtagetanke og beholdere til biomasse er afsluttet. Vilkår 29 * (A) 18

19 Lagerenheden skal ligesom andre modtagetanke og beholdere til biomasse skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor aflæsning af biomassen foregår, jævnfør vilkår 22. Vilkår 30 * (A) Spild af biomasse ved påfyldning af lagerenhed, samt andre modtagetanke og beholdere skal straks opsamles, jævnfør vilkår 16. Tidsfrister Vilkår 31 (A) Al teknologi til modtagelse af faste biomasser og alle aktiviteter forbundet med brugen af teknologi til modtagelse af faste biomasser skal være placeret i den nye modtagehal senest 31. december 2016, hvor modtagehallen skal stå færdig. Vilkår 32 (A) Afsug fra lagerenhed og blandetank skal være tilkoblet lugtrenser senest 1. februar 2017, hvor den nye modtagehal skal være taget i drift. 3.4 Ventilationsanlæg og lugtrensning Vilkår 33 * (B) Ventilationsanlægget skal forsynes med automatisk overvågning med alarm for driftsforstyrrelser. Åbning og lukning af porte til modtagehal skal styres automatisk så det sikres, at ventilationen i drift inden aflæsning kan påbegyndes. Afsug Vilkår 34 (A) Der skal være afsugning fra alle lagertanke og processer, der kan afgive lugt. Den afsugede luft fra samtlige haller og punktafsugninger skal føres til et eller flere luftrenseanlæg, der nedbringer lugten. Store, pludselige voluminer fortrængningsluft skal udlignes til en jævn strøm. Lugtrensning Vilkår 35 * (B) Anlægget skal være forsynet med et eller flere luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission. Luftrenseanlæg skal være beregnet til den aktuelle luftkvalitet og dimensioneret med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder, som vil blive tilført renseanlægget. Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget: Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse. Afsug fra modtagehal. Afsug fra opsamlet fortrængningsluft fra køretøjer. Afsug fra andre rum og processer, der kan afgive lugt, jævnfør vilkår 34 Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. 19

20 Vilkår 36 (A) Luftrenseanlæg med tilhørende slanger, pumper og anordninger skal være frostsikrede. Vilkår 37 (A) Luftrenseanlæg skal være etableret med måleudtagningssteder før og efter rensning af luften af hensyn til overvågning af renseeffekten. Indretning af og drift af 2-trinsrenser Overvågning Vilkår 38 (B) Den kemiske forrensning skal være udstyret med automatisk overvågning og styring af ph-værdi. Doseringsbeholdere- og rum Vilkår 39 (A) Kemikaliedoseringsbeholdere til 2-trinsrenser skal være placeret i 2 særskilte opsamlingsbeholder/spildbakke for henholdsvis syre og base uden afløb og med en kapacitet svarende til 110 % af doseringsbeholderens volumen. Opsamlingsbeholderne og rumbelægning i doseringsrum skal være udført af tætte slidstærke materialer, der er beregnet til at kunne modstå det kemikalie, det skal kunne tilbageholde og tåle den færdsel, der er i doseringsrummet. Anvendelse Vilkår 40 (A) Doseringsrum må ikke anvendes som gennemgangsrum eller depot for andet end kemikalier. Skiltning Vilkår 41 (A) Døre til doseringsrum skal være tydeligt mærkede med angivelse af anvendelse og der skal være ophængt en synlig driftsinstruks, der beskriver de nødvendige reaktioner i tilfælde af brand eller miljøuheld. Slanger og pumper Vilkår 42 (A) Doseringsslanger og pumper fra forskellige kemikalier må ikke anvende samme traché og skal være tydeligt mærkede. Dette udstyr skal være placeret i passende afstand fra hinanden. Med passende afstand menes den afstand, der skal til for at der ikke opstår risiko for, at der ved sprøjt fra slanger og pumper i tilfælde af brud kan ske en sammenblanding af koncentrerede kemikalier. Vilkår 43 (A) Kemikaliedoseringen skal indrettes således, at der i tilfælde af brud eller lignende ikke kan ske: returløb til doseringsbeholder sammenblanding med de øvrige kemikalier, indtrængning af vand til doseringsbeholder Doseringens slanger, pumper, ventiler og anordninger skal kontrolleres jævnligt for styrke og tæthed og udskiftes om nødvendigt. 20

21 Håndtering af skyllevand Vilkår 44 (B) Alt skyllevand fra den kemiske forrensning skal opsamles. Skyllevandet med lave koncentrationer af syre og base må recirkuleres i biogasanlægget som procesvand og almindelig ph regulering. Ved indhold af større rester eller spild af syre og baser skal skyllevandet dog bortskaffes som farligt affald, jævnfør vilkår 66. Indretning og drift af biofilter Vilkår 45 * (B) Biofiltrene skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Biofiltrene skal indrettes således, at der er mulighed for at lede luft gennem del 2 af filteret, når del 1 er ude af funktion. Der skal være væsketæt membran under filtrene og den afdrænede væske skal indgå som råvare. Biofiltrene skal være frostsikrede, jævnfør vilkår 36. Opholdstider Biofiltrenes samlede rensekapacitet skal som minimum svarer til de maksimale luftmængder og luftkvalitet, der vil blive tilført biofiltrene, jævnfør vilkår 35. Det betyder, at biofiltrerens rensekapaciteter ikke må overskrides. Den maksimalt samlede tilladte belastning af de to biofiltre må ikke overskride m 3 ventilationsvolumen i timen, hvilket ved almindelig daglig drift svarer til en ens fordeling af volumenstrømmen på m 3 /time til hvert af de to ens biofiltre. I forbindelse med service eller vedligeholdelsesarbejder tillades dog en anden fordeling af volumenstrømmen. Forrensning Indgangskoncentrationerne til biofilteret for ammoniak (NH3), mercaptaner (R. SH) og svovlbrinte (H2S) må ikke overskride 20 ppm, jævnfør vilkår 35. Biofiltrene skal være tilkoblet en forrensning, der kan rense indgangsluften til biofiltrene til en luftkvalitet, hvor disse maksimalt tilladte indgangsværdier kan overholdes. 3.5 Elværk og gassystem Sikkerhed Vilkår 46 * (B) Reaktortanke med tilhørende rørføringer skal være gastætte. Vilkår 47 * (B) Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Den skal være indrettet på en sådan måde, at emissionen af metan minimeres mest muligt. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr. time. Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Vilkår 48 * (B) Gaskondensatbrønde skal være lufttætte og forsynet med vandlås. Vilkår 49 (A) 21

22 Gassystemet skal være forsynet med udstyr til tryk- og vakuumsikring. Biogaskvalitet Vilkår 50 (A) Der må ikke anvendes biogas i anlæggets gasmotorer og dampkedel med en dårligere biogaskvalitet end de værdier der er angivet i tabellen nedenfor: Stof Maksimalt tilladt stofkoncentration Maksimalt tilladt stofkoncentration pr 2020: mg/nm 3 1) mg/nm 3 1) Ammoniak (NH3) 2) 3) - 3 Hydrogensulfid ) 4) (H2S) Siloxaner 5) - 1,0 1) Normal m 3 er tør gas ved 273,15 K og 1013,25 mbar absolut tryk. Angives som Nm 3. 2) H2S: koncentrationen i ppm ganges med 1,52 for at omregne til mg/nm 3. Dvs. 30 mg/nm 3 svarer 30/1,52 =20 ppm og 120 mg/nm 3 svarer til cirka 80 ppm. NH3: koncentrationen i ppm ganges med 0,76 for at omregne til mg/nm 3. Dvs. 3 mg/nm 3 svarer 3/0,76 = 4 ppm. 3) Indholdet af ammoniak (NH3) fraregnet de ikke brændbare bestanddele i biogassen må ikke overstige 3 mg/nm 3. 4) Indholdet af hydrogensulfid (H2S) eksklusiv de ikke brændbare dele i biogassen må ikke overstige 30 mg/nm 3. 5) Indholdet af siloxaner fraregnet de ikke brændbare dele i biogassen må ikke overstige 1,0 mg/nm 3. Vilkår 51 (A) Biogas med en dårligere kvalitet end angivet i tabellen i vilkår 50 må ikke afbrændes i elværket eller tilføres gaslager. Ved forekomst af biogas med dårligere kvalitet skal anlæggets gasfakkel i stedet tages i anvendelse. Biogassens kvalitet skal herudover kunne overholde de til enhver tid gældende regler fra sikkerhedstyrelsen, som er fastlagt i Bekendtgørelse nr af 14. december 2012 om gasreglementets afsnit C12 bestemmelser om gaskvaliteter med evetntuelle senere ændringer. Gasrensningsanlæg (B, BAT) Vilkår 52 Anlægget skal være forsynet med et eller flere anlæg til rensning af biogassen for svovlbrinte, ammoniak og siloxaner, således biogassen der anvendes i anlæggets gasmotorer og kombikedel overholder de stillede kvalitetskrav i vilkår 50. Vilkår 53 (B) Gasrensningsanlæg skal være beregnet til den aktuelle biogaskvalitet og dimensioneret med en kapacitet, der som minimum svarer til den producerede mængde og kvalitet af biogas. Gasrensningsanlæg med tilhørende gasrør, ventiler og gaslager skal kontrolleres, serviceres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger, samt de til enhver tid gældende regler fra sikkerhedsstyrelsen. Dokumentation for gennemført service og vedligeholdelse skal kunne fremvises ved miljøtilsyn. Vilkår 54 (A) 22

23 Gasrenseenhederne skal være frostsikrede. Vilkår 55 (A) Gasrenseenhederne skal være etableret med måleudtagningssteder før og efter rensning af gassen af hensyn til overvågning af renseeffekt og biogaskvalitet. Vilkår 56 (B) Gasrenseenhederne skal være udstyret med automatisk overvågning af flow, ilt og ph. Gasmotorer og kedelanlæg Vilkår 57 (B) Anlæggets biogasmotorer og kombikedel med tilhørende installationer skal kontrolleres, serviceres og justeres jævnligt, samt vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger, de til enhver tid gældende regler fra sikkerhedsstyrelsen, samt gasmotorbekendtgørelsen af hensyn til den miljømæssige forebyggelse af emissioner af lugt, NOx, CO, aldehyder, emulsioner af smøreolie, samt spildvarme. Dokumentation for gennemført service og vedligeholdelse skal kunne fremvises ved miljøtilsyn. Brændselstyper Vilkår 58* (B) Fuelolie, orimulsion og andre brændsler af tilsvarende kvalitet må ikke anvendes i brændere med en indfyret effekt, der er mindre end 2 MW. Kul, petcoke og brunkul må ikke anvendes i anlæg med en indfyret effekt under 5 MW. Nødanlæg Fyring med gasolie i anlæggets kedelanlæg (kombibrænder) må kun anvendes i nødstilfælde. Ved nødanlæg forstås et anlæg med en driftstid på under 100 årlige driftstimer. 3.6 Lugt- og luftemissioner Højder af afkast med fastlagte emissionsgrænseværdier: Vilkår 59 * (B) Afkast Minimal afkast højde Gasmotor meter Gasmotor meter Kombikedel (biogas) 14 meter Kombikedel (gasolie) 14 meter Biofilter nr meter Biofilter nr meter Dog, jævnfør bestemmelser i vilkår Tør røggas ved 5% ilt. Maksimal tilladte luftmængde (Nm 3 /time) 2 Målesteder 23

24 Vilkår 60 * (B) I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt. Luftemissioner fra gasmotorer og kedelanlæg Vilkår 61 (B) Definitioner Når røggasser fra to eller flere særskilte kedelanlæg udledes gennem en fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt kedelanlæg, og deres samlede kapacitet betragtes under ét i forbindelse med beregningen af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt. Hvis to eller flere særskilte kedelanlæg installeres således, at røggasserne herfra, under hensyntagen til både tekniske og økonomiske forhold, efter godkendelsesmyndighedens vurdering kan udledes gennem en fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt fyringsanlæg, og den samlede kapacitet betragtes under ét i forbindelse med beregning af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt. Ved skorsten forstås en struktur med en eller flere røgkanaler, der udleder røggasser med henblik på udledning i luften. Ved beregning af den samlede nominelle indfyrede effekt fra en kombination af to eller flere særskilte kedelanlæg medregnes ikke særskilte kedelanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på under 120 kw Gasmotorer Luftemissioner af NOx og CO, samt eventuelle andre relevante emissioner af stoffer fra gasmotorer skal overholde de til en hver tid gældende grænseværdier i gasmotorbekendtgørelsen. Kedelanlæg Kedelanlæg skal overholde de respektive emissionsgrænseværdier, der er anført nedenfor i tabel 1. Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for kedelanlæg Emissionsgrænseværdier (mg/normal m 3 ved 10 % O 2 tør røggas) Brændsel Samlet CO NOx* nominelle indfyret effekt Biogas Gasolie** * NOx regnet vægtmæssigt som NO2. ** Fyring med gasolie i anlæggets kedelanlæg (kombibrænder) må kun anvendes som nødanlæg. Ved nødanlæg forstås et anlæg en driftstid på under 100 timers årlige driftstimer, jævnfør vilkår 58. og dispensation i form af tillæg fra

25 B-værdier (Imission) Biogasanlæggets bidrag til områdets luftforurening skal overholde følgende krav: Biogasmotorer + kombikedel (2,7 + 3,3 + 0,8) = 6,8 MW NOx CO formaldehyd B-værdi mg/m3 0, ,01 B-værdierne gælder for anlæggets samlede udledning og skal overholdes udenfor virksomhedens skel uanset hvor den højeste B-værdi forekommer. B-værdien er en middelværdi over en time, der højest må overskrides i 1 % af tiden. Skorstenshøjden skal være dimensioneret, så B-værdierne overholdes. OML-modellen skal anvendes som dokumentation for at skorstenshøjden er tilstrækkelig. Lugt, støv og fluer generelt Vilkår 62 * (A) Anlægget skal renholdes således, at lugt- og støvgener begrænses mest. Anlægget må ikke give anledning til lugt-, støv- eller fluegener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. Lugt Vilkår 63 (A) Anlæggets drift må ikke i over 1 % af tiden overstige 5 LE/m 3 (lugtenheder) ved nabobeboelser (bortset fra Løjstrupvej 12 A). Immissionsgrænseværdien er en 1-minuts middelværdi. Lugtgrænseværdien gælder den samlede lugt fra anlæggets målbare lugtkilder, herunder afkastene fra både gasmotorer, dampkedel og biofilter. 3.7 Støj Vilkår 64 (A) Virksomhedens bidrag til støjniveauet målt ved nabobeboelse i det åbne land må i intet punkt overstige følgende grænseværdier: Dag Tidsinterval Grænseværdi Midlingstid Hverdage kl db(a) Ref. tid 8 timer Lørdage kl db(a) Ref. tid 7 timer Lørdage kl db(a) Ref. tid 4 timer Søn- og helligdage kl db(a) Ref. tid 8 timer Aften kl db(a) Ref. tid 1 timer Nat kl db(a) Ref. tid ½ time Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) målt eller beregnet i punkter 1,5 m over terræn. Referencetiden er det mest støjbelastede tidsrum i perioden. Støjens maksimalværdi må om natten ikke overstige 55 db(a) ved boliger. Udendørs aktiviteter, herunder anvendelse af støjende maskiner og anlæg, skal begrænses mest muligt og må kun foregå i perioderne: mandag fredag kl og lørdag kl

26 Unødvendig manøvrering og tomgangskørsel må ikke forekomme. Porte og døre holdes så vidt muligt lukkede. Kørsel med råvarer, hjælpestoffer og produkter til og fra biogasanlægget må kun finde sted på hverdage mellem klokken 7 og 18 samt undtagelsesvis på lørdage mellem klokken 7 og 14. Kontrol af støj Såfremt kommunen får begrundet mistanke om, at vilkår 64 om støjgrænser ikke er overholdt, forlanges det, at virksomheden foretager de nødvendige tiltag og efterfølgende fremsender dokumentation for, at støjgrænserne ikke er overskredet. Hvis vilkåret er overholdt, kan der kun kræves én årlig måling. Dokumentationen skal ske i form af målinger og/eller beregninger foretaget, når støjen er maksimal. Dokumentationen skal udføres efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. nr. 5/1984, Målinger af ekstern støj og nr. 5/1993, Beregning af ekstern støj fra virksomheder eller Orientering nr. 9/1997. Måling og beregning skal udføres af et målefirma, der er akkrediteret eller en person, der er certificeret til miljømålinger ekstern støj. 3.8 Affald, olie, kemikalier, tilsætnings- og hjælpestoffer Vilkår 65 * (B) Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inklusiv opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. Vilkår 66 (A) Affald skal opbevares på en måde, som ikke medfører forurening af omgivelserne. Opbevaring og bortskaffelse af affald i øvrigt skal følge de gældende affaldsregulativer for Favrskov Kommune. Vilkår 67 * (B) Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området, hvor det er krævet, jævnfør vilkår 71. Mærkning og skiltning Vilkår 68 * (B) Beholdere til farligt affald, olie, kemikalier og hjælpestoffer skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der skal mærkes, så det tydeligt fremgår hvad beholderen indeholder. Vilkår 69 (A) Døre til kemikalierum skal være tydeligt mærkede med angivelse af anvendelse og der skal være ophængt en synlig driftsinstruks, der beskriver de nødvendige reaktioner i tilfælde af brand eller miljøuheld. Vilkår 70 (A) 26

27 Kemikalierum må ikke anvendes som gennemgangsrum eller depot for andet end kemikalier. Kemikalierum og oplagspladser Vilkår 71 * (B) Kemikalier, tilsætnings- og hjælpestoffer De i vilkår 68 nævnte beholdere med kemikalier og hjælpestoffer - herunder rester og affald skal placeres i aflåste rum uden afløb til kloak og med en tæt belægning. Kemikalierum og eventuel tilhørende sump eller tilsluttet opsamlingsbeholder skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, overfladevand og kloak, og skal kunne rumme indholdet af den største opbevaringsbeholder. Olie og spildolie, brandfarlige væsker, samt andet farligt affald Olie og spildolie, brandfarlige væsker, samt andet farligt affald skal placeres under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. Ovennævnte krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. Vilkår 72 (B) Syre, baser, brandfarlige væsker, samt andre farlige stoffer, der kan udløse farlige kemiske reaktioner ved sammenblanding i tilfælde af spild, uheld eller brand skal opbevares i særskilte sumpe og opsamlingsbeholder og således at kemikalierne ikke kan løbe til samme sump eller opsamlingsbeholder. Oplag Vilkår 73 (B) Der må ikke oplagres mere syre, base eller andre kemikalier og hjælpestoffer end nødvendigt for den daglige drift af anlægget. De enkelte stoffer skal til enhver tid opbevares forsvarligt, jævnfør vilkår 65 til 72, samt vilkår 44. Der må ikke anvendes eller oplagres hypochlorit uden fornyet godkendelse hertil fra Favrskov Kommune. Olietanke Vilkår 74 (A) Opstilling, drift og sløjfning af nye, overjordiske olietanke skal overholde kravene i den til en hver tid gældende olietanksbekendtgørelse. Vilkår 75 * (B) Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen. 27

28 3.9 Overfladevand og spildevand Vilkår 76 (B) Befæstede arealer uden for de særligt indrettede omlastningsarealer må ikke anvendes til omlastning af biomasser, jævnfør vilkår 17. Alt spild af biomasse, olie eller kemikalier skal straks opsamles, jævnfør vilkår 16 og 66. Arealerne skal være indrettet således at et evt. spild kan opsamles og ikke ved et uheld ledes til regnvandsafløb. Vilkår 77 (B) Den eksisterende tankgrav er et nødanlæg til beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand, der er omfattet af vilkår 18 og 20. Tankgraven må derfor ikke anvendes som opsamlingsbeholder for overfladevand bortset fra det regnvand, der falder på selve tankgravens areal. Der må ikke ske nedsivning til grundvandet fra eller udledning til vandløb fra tankgraven. Alle unødvendige brønde, afløb og rørføringer i og omkring tankgraven skal, uanset tidligere anvendelse, være sløjfede og afproppede senest 31. december 2016, jævnfør også vilkår 82. Vilkår 78 (B) Rent tagvand fra bygningstage skal ledes til opsamlingsbeholder og anvendes i biogasproduktionen i stedet for grundvand. Øvrigt rent overfladevand fra veje og kørselsarealer og lignede skal 1) enten afledes efter reglerne i den hver tid gældende spildevandsbekendtgørelse med tilhørende retningslinier og vejledninger, eller 2) opsamles hvor det er muligt med henblik på brug i biogasproduktionen Alarmanlæg Vilkår 79 * (B) Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. Systemet skal forebygge overfyldning af tanke, overvåge at ventilations-systemerne kører, sikre at gas forbrændes i faklen ved nødsituationer, overvåge gastrykket i tanke og alarmere personale, når det er nødvendigt Uheld og driftsforstyrrelser Planlagte reparationer og service Vilkår 80 * (B) Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden og nærmeste omboende, inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogaseller lugtudslip fra anlægget. Tilsynsmyndigheden fastsætter, hvem der skal underrettes, eller inden for hvilke områder, der skal ske underretning. Uheld Vilkår 81 (B) Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt. 28

29 Beredskabsplan Vilkår 82 (B) Der skal på virksomheden foreligge en beredskabsplan, som fastlægger hvordan der skal reageres ved udslip af biomasse eller anden spild. Planen skal som minimum indeholde: - Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe uheldet og begrænse udbredelsen. - Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. - Kortbilag over anlægget med angivelse af afløbs- og drænsystemer m. m. - En opgørelse over materiel, der skal være tilgængeligt på anlægget til anvendelse i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af udslip. Planen skal sendes til tilsynsmyndigheden, senest 31. maj 2017 og der skal herefter til enhver tid forefindes en opdateret plan på virksomheden, som skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende Afgasset biomasse Vilkår 83 (B) Den årlige produktion af afgasset biomasse må ikke overstige tons per år i vådvægt. Der må kun produceres afgasset biomasse på anlægget, der efter de til enhver tid gældende regler i slambekendtgørelsen og husdyrgødningsbekendtgørelsen må udbringes på landbrugsjord som husdyrgødning, jævnfør vilkår 9. Vilkår 84 (A) Ved returlevering af afgasset biomasse til husdyrbruger, der selv har leveret råmateriale, indgår udbringningen af afgasset biomasse i husdyrbrugerens gødningsregnskab og godkendelsesforhold. Vilkår 85 (A) Ved levering af afgasset biomasse til husdyrbruger, der ikke selv har leveret råmateriale eller til planteavler, skal udbringningen af afgasset biomasse følge Planlovens regler om VVM-screening af nye arealer. Vilkår 86 (B) Den afgassede biomasse skal udspredes på landbrugsafgrøder efter de til enhver tid gældende regler for udbringning af husdyrgødning. De valgte afgrøders årlige gødskningsbehov for N, P og K må ikke overskrides. Dokumentation for at dette vilkår overholdes skal foreligge i form af halvårlige analyser af N, P, K og tørstof sammenholdt med den udbragte mængde, arealstørrelse og afgrødebehov Egenkontrol Modtagne mængder og typer af råvarer, samt afsatte mængder af afgasset biomasse Vilkår 87 (B) Dagligt Dagligt modtagne mængder og typer af biomasse, som indvejes og indfødes i biogasanlægget i tons per døgn skal noteres i en driftsjournal med angivelse af mængde vådvægt i tons. 29

30 Ugentligt Der skal desuden foretages en særskilt beregning over de gennemsnitlige daglige indfødte mængder og typer af råvarer til løbende overvågning og kontrol af vilkår 9. Opgørelserne skal foretages på ugebasis for indfødte mængder via henholdsvis: lagerenhed for faste biomasser, blandetanke, og direkte til reaktortanke Beregningerne skal ajourføres mindst én gang om måneden. Månedligt Til løbende overvågning og kontrol af bestemmelserne i vilkår 9 om: andele af ikke-husdyrgødningsbaseret biomasse, og indfødte tørstofmængder skal der mindst én gang om måneden foretages en beregning, der viser den månedlige indvejning og indfødning af råvarer i biogasanlægget i tons per måned med angivelse af mængder i både vådvægt og procent tørstof. Årligt Kopi af den årlige lovpligtige indberetning af gødningsleverancer til leverandørregisteret og register for gødningsregnskab på biogasanlæggets driftsjournaler fra og med 1. september efter afslutning af samme års planperioden 1. august. På forlangende skal fremsende lister for både årligt modtagne råvarer (husdyrgødning, restprodukter, energiafgrøder og affald), samt afsatte mængder af afgasset biomasse fordelt på henholdsvis leverrandøre af råvarer og modtagere af afgasset biomasse med angivelse af navne, adresser og CVR-numre. Der skal herudover for hvert planår senest 1. september udarbejdes en årsopgørelse, der viser de forskellige typer indvejede råvares fordeling i tons vådvægt, tørstofprocent og tørvægt. Af årsopgørelsen skal det fremgå om der er tale om husdyrgødning, restprodukt, affald eller en energiafgrøde, som dokumentation for overholdelse af vilkår 9 og 83 og 86. Analyseresultater og overvågning af tilgængelige udspredningsarealer til afgasset biomasse Vilkår 88 (A) Halvårlig Dokumentation for at vilkår 86 overholdes skal foreligge i form halvårlige målinger af den afgassede biomasses indhold af tørstof, N, P og K, sammenholdt med: de udbragte mængder, arealstørrelser og afgrødernes normer for N, P og K Vandforbrug Vilkår 89 (B) Årligt 30

31 Det skal hvert år foretage en årsopgørelse over virksomhedens vandforbrug fordelt på målinger af henholdsvis forbrug af regnvand og forbrug af oppumpet grundvand i m 3, som dokumentation for overholdelse af vilkår 9. Hjælpestoffer, olie og kemikalier Vilkår 90 (B) Årligt Det skal hvert år foretage en årsopgørelse over virksomhedens forbrug hjælpestoffer, olie og kemikalier, samt de producerede mængder af affald fordelt på affaldstyper. Teknologier til modtagelse af biomasser Vilkår 91 (A) Alle uregelmæssigheder og driftstop forbundet ved driften af den mekaniske forbehandling af faste biomasser skal indføres i anlæggets driftsjournal. Det skal samtidig fremgå, hvilke foranstaltninger, der er foretaget med henblik på forebyggelse af lugtgener. Inspektionsbrønde Vilkår 92 * (B) Ugentligt Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang om ugen. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. Overdækninger Vilkår 93 * (B) Månedligt Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt. Beholderkontrol Vilkår 94 * (B) Hvert femte år Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert femte år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, jævnfør vilkår 20, eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 31

32 Vilkår 95 * (B) Hvert tiende år Øvrige tanke (reaktortanke, blandetanke, hygiejniseringstanke m.v.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftsmæssig tømning, dog mindst hvert tiende år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion. Hvert tyvende år Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert tyvende år af et uvildigt sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. Befæstede arealer og tætte belægninger Vilkår 96 * (B) Årligt Virksomheden skal løbende og mindst én gang årligt foretage visuel kontrol og udbedring af eventuelle skader i form af utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer og tætte belægninger herunder: arealer til omlastning af biomasse, arealer til rengøring af materiel til transport af biomasse, opsamlingskar, gruber, tankgrave og bassiner. Udbedringer skal foretages, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret. Rørsystemer til transport af biomasser og gas Vilkår 97 (B) Vedligeholdelse (hvert femte år) Der skal foretages eftersyn for udfældninger af struvit, samt tæthedsprøvning mindst hvert 5. år for rørsystemer, pumper, samlinger og ventiler m.v. til transport af råvarer og afgasset biomasse, jævnfør vilkår 19. Der skal foretages eftersyn og detektion af gaslækage mindst hvert 5. år for rørsystemer, samlinger, ventiler m.v til transport af gas, jævnfør vilkår 46. Overfyldningsalarmer Vilkår 98 * (B) Årligt Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på modtagetanke efter leverandørens anvisning. Lugtrensning og ventilation Vilkår 99 (B) Virksomheden skal løbende fører kontrollere og vedligeholde luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer. Serviceeftersyn og vedligeholdelse skal foretages efter leverandørens anvisninger. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Vedligeholdelse og serviceeftersyn af ventilationsanlæg (hvert tredje år) Der skal foretages serviceeftersyn og indregulering af ventilationsanlægget med tilhørende afsug mindst én hvert 3. år. Vedligeholdelse og serviceeftersyn af biofilter (hver tredje måned) 32

33 Der skal foretages serviceeftersyn og optimering af biofiltrenes funktionalitet, samt udtagning af prøver af den mikrobielle biomasses sammensætning i biofilteren mindst én gang hver 3. måned. Serviceeftersynet skal foretages af producenten, jævnfør producenten anvisninger og garantier for dokumenteret renseeffekt. Løbende overvågning af luftkvalitet fra ventilation Vilkår 100 * (B) Dagligt Effekten af forrensningen, herunder behovet for justering af kemikalietilsætningen, skal kontrolleres dagligt ved målinger af ammoniak og svovlbrinte før og efter vaskekolonnerne. Biofiltrenes fugtighed, temperatur og ph skal kontrolleres dagligt og skal kunne reguleres til god funktionstilstand. Herudover skal producentens øvrige anvisninger i forhold til kontrol af fugtighed, vanding og trykforhold m.v. skal følges, jævnfør vilkår 35 og 45. Hver 14. dag Både ind- og afgangsluft skal kontrolleres hver 14. dag for indhold af ammoniak (NH3), svovlbrinte (H2S) og mercaptaner (R. SH). Der skal udtages en filterprøve til kontrol af ph og tørstof indhold. Herudover skal følgende parametre kontrolleres og justeres om nødvendigt efter producentens anvisninger: indgangstemperatur, differenstryk, sprinklere, vandfilter, og vandtryk. Kontrol af skyllevand fra kemisk forrensning: Skyllevandets ph-værdier skal måles inden recirkulering eller bortskaffelse. Kontrol af måleudstyr (hver uge) Måleudstyr skal kalibreres mindst én gang om ugen og udskiftes, når det er nødvendigt. Gasfakkel Vilkår 101 * (B) Hver måned Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage funktionsafprøvning af gasfakkel. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Løbende overvågning af biogaskvalitet Vilkår 102 (B) Dagligt Biogassens kvalitet og effekten af gasrensningen skal kontrolleres ved daglige målinger for hydrogensulfid, ammoniak før og efter gasrensningen, samt overvågning af de relevante støtteparametre, jævnfør vilkår 50 og 52. Måleresultater for hydrogensulfid og ammoniak skal gengives i ppm. Vilkår 103 (A) Måleudstyr skal kalibreres jævnligt og udskiftes når det er nødvendigt. Vilkår 104 (A) Datoer for overskridelse af grænseværdierne i vilkår 50 og andre driftsproblemer skal noteres særskilt i en driftsjournal med angivelse af hvilke afhjælpende foranstaltning, der er iværksat for igen at overholde grænseværdierne. 33

34 Gasrensere Vilkår 105 (B) Årligt Der skal gennemføres service på gasrensere mindst én gang årligt og disse skal vedligeholdes efter producentens anvisninger, jævnfør vilkår 53. Gasmotorer og kedelanlæg Vilkår 106 (B) Årligt Der skal jævnligt og mindst én gang årligt gennemføres service på biogasmotorer og kedelanlæg. Overvågningsanlæg Vilkår 107 (B) Årligt Der skal gennemføres eftersyn og funktionsafprøvning af anlæggets overvågningssystem (SRO) mindst én gang årligt Driftsjournal Driftsjournal for biogasanlæg Vilkår 108 * (B) Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af: 1. Dagligt, månedligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget, jævnfør vilkår Halvårlige analyseresultanter afgasset biomasse med opgørelser over der tilgængelige udspredningsarealer, jævnfør vilkår 86 og Det årlige vandforbrug, jævnfør vilkår Det årlige forbrug af hjælpestoffer, olie og kemikalier, samt affaldsmængder og typer, jævnfør vilkår Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, jævnfør vilkår Dato for og resultat af kontrollen med faste overdækninger på beholdere, jævnfør vilkår Kopier af de 5. årlige beholderkontroller af rågylletank og mesofile rektor, jævnfør vilkår Kopier af de 10. årige og 20. årige beholderkontroller af øvrige tanke, jævnfør vilkår Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af alle tætte arealer, jævnfør vilkår Datoer for og resultat af eftersyn og vedligeholdelse af rørsystemer med tilhørende installationer til transport af biomasse og afgasset biomasse i tæthed, samt udfældninger af strucvit, jævnfør vilkår Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer, jævnfør vilkår Datoer for og resultat af kontrollen og service eftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende af ventilationssystemer samt eventuelt foretaget vedligeholdelse heraf, jævnfør vilkår Datoer og resultater af de daglige kontroller og 14. dagskontroller med biofiltrer og tilhørende forrensning, samt kalibrering af måleudstyr, jævnfør vilkår Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel, jævnfør vilkår Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende lugt- og luftrenseanlæg, problemer med forbehandling af biomasser, samt med brug af gasfakkel 34

35 16. Datoer for og resultatet af præsentationskontroller og OML-beregninger for overholdelse af lugtemissionsvilkår 63, jævnfør vilkår 111 Driftsjournalen for biogasanlægget skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Driftsjournal for elværk og gassystem Vilkår 109 * (B) For anlæggets biogasmotorer og kedelanlæg skal der herudover føre driftsjournal med angivelse af: 1. Olieforbrug for hver gasmotor, herunder datoer og antal driftstimer for udskiftning af motorolie 2. Justering af brændere for kombikedel 3. Justeringspunkt for gasmotorer 4. Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer, tætte belægninger, gruber, mv., samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader 5. Forbrug af type og mængde brændsel 6. Håndtering af affald fra forbrændingsprocessen (spildolie, oliefiltre, slam fra tømning af gasrenser). 7. Antal driftstimer pr. år for hvert motoranlæg 8. Datoer for og resultat af eftersyn og detektion af gaslækage for rørsystemer, samlinger, ventiler m.v til transport af gas før vilkår De daglige registreringer af biogassens indhold af hydrogensulfid og ammoniak før og efter gasrensning, jævnfør vilkår 102, samt registrering af afhjælpende foranstaltninger ved forhøjede værdier, jævnfør vilkår Resultatet af den årlige kontrol og service af gasrensere, jævnfør vilkår De årlige præsentationskontroller for elværkets emissioner af NOx og CO og formaldehyd, jævnfør vilkår Præstationskontrol for kombikedel (NOx, CO), jævnfør vilkår 113 Driftsjournalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden og skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år. Årsrapport Vilkår 110 * (B) Virksomheden skal en gang årligt, og senest 1. december tre måneder efter afslutning af planåret, indsende en redegørelse til tilsynsmyndigheden, der beskriver resultaterne af det foregående års egenkontrol og præsentationskontroller. Årsrapporten skal indeholde: Modtagne mængder- og typer af biomasse Afsatte mængder af afgasset biomasse Den årlige biogasproduktionen Det årlige forbrug af biogas Energiforbrug Vandforbrug El-produktion i MW pr år Beregnet varmeproduktion i MW pr år Faktiske leveret varme til Laurbjerg (aflæst i Laurbjerg) i MW pr år Præsentationskontroller for luftemissioner 35

36 Det årlige forbrug af hjælpestoffer, olie og kemikalier, samt affaldsmængder og typer Oplysninger om uheld og driftsforstyrrelser Oplysninger om modtagne klager over luft, lugt eller støj 3.15 Præstationskontrol Præstationskontrol for lugt Vilkår 111 * (A) Senest 30. juni 2017 skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne i vilkår 60 og lugtemissions vilkår 64 er overholdt. Tilsynsmyndigheden kan herefter forlange, at vilkåret eftervises, f.eks. i forbindelse med ændring af råvaretypen eller hvor driftsmæssige ændringer på anlægget nødvendiggør at lugtemissionsvilkåret kontrolleres igen eller ved begrundet mistanke om overskridelse. Hvis grænseværdien for lugt er overholdt, kan der kun kræves én årlig måling og beregning. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Prøveudtagning og analyse Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normal drift), herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediteringsog Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Der skal som minimum foretages tre efter hinanden følgende prøver med ½ time mellem hver prøve ved fuld drift af anlægget. Kriterierne for maksimal normaldrift skal aftales med kommunen i forvejen. Prøvetagning og analyse skal ske efter metodeblad nr. MEL-13 (Miljøstyrelsens anbefalede metode, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. OML-beregninger Præsentationskontroller for lugt skal vedlægges en OML-beregning, der dokumenterer, at den fastlagte grænseværdi for lugt i vilkår 64 ved nærmeste nabobeboelse og de fastlagte skorstenshøjder i vilkår 60 er overholdte. Inddata skal korrigeres til 1-minuts middelværdi. Til inddata skal anvendes middelværdien af de tre målinger. Til inddata skal anvendes middelværdien af de tre målinger. Vilkåret er overholdt, når den beregnede værdi er mindre end eller lig med grænseværdien. Præstationskontrol for gasmotorer (NOX, CO og formaldehyd) Vilkår 112 * (B) Præsentationskontroller for NOx og CO skal foretages efter retningslinjerne i gasmotorbekendtgørelsen. 36

37 Gasmotorbekendtgørelsens krav om årlige præsentationskontroller NOx og CO skal suppleres med en præsentationskontrol for formaldehyd, som kontrol for at vilkår 62 er overholdt. Krav om fremsendelse af målerapporter senest 2 måneder efter prøveudtagning til kommunen efter gasmotorbekendtgørelsens regler gælder også for formaldehyd. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift). Kriterierne for maksimal normaldrift skal aftales med kommunen i forvejen. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediteringsog Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Analysemetoder: Prøvetagning og analyse for formaldehyd skal ske efter metodeblad nr. MEL-12 Prøveudtagning og analyse for NOx skal ske efter metodeblad nr. MEL-03 Prøveudtagning og analyse for CO skal ske efter metodeblad nr. MEL-06 Prøveudtagning og analyse for O2 skal ske efter metodeblad nr. MEL-05 (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: ) eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Præsentationskontroller for NOx og CO og formaldehyd skal vedlægges en OML-beregning, der dokumenterer, at de fastlagte B-værdier og skorstenshøjder er overholdte. Præstationskontrol for kombikedel (NOx, CO) Vilkår 113 * (B) Gas- og oliefyrede kedelanlæg Senest 6 måneder efter at et nyt kedelanlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 45 minutter med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 62 er overholdt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift). Præstationskontrollen skal ikke udføres under opstart og nedlukning. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediteringsog Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Fyring med biogas For alle anlæg, undtagen naturgas- eller gasoliefyrede kedelanlæg, skal der herefter udføres 1 årlig præstationskontrol efter samme retningslinjer. Hvis resultatet af præstationskontrollen for hvert enkelt stof er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år for dette eller disse stoffer. 37

38 Fyring med gasolie For enkelte naturgas- eller gasoliefyret kedelanlæg <5 MW kan tilsynsmyndigheden herefter kræve, at anlægget foretager præstationskontrol efter ovenstående retningslinjer, dog normalt højest hvert andet år. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien. Prøveudtagning og analyse skal ske efter Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. De anbefalede analysemetoder er pt. Prøveudtagning og analyse for NOx skal ske efter metodeblad nr. MEL-03 Prøveudtagning og analyse for CO skal ske efter metodeblad nr. MEL-06 Prøveudtagning og analyse for O2 skal ske efter metodeblad nr. MEL MILJØTEKNISK VURDERING I forbindelse med revisionen af miljøgodkendelsens vilkår er den miljøtekniske beskrivelse af anlægget også blevet revurderet, så denne er i overensstemmelse med anlæggets nuværende indretning. 4.1 BELIGGENHED OG PLANFORHOLD Plangrundlag Anlægget er beliggende i det åben land cirka 1,3 til 1,5 km nord til nordvest for henholdsvis fremtidig og eksisterende byzonen Laurbjerg i Favrskov Kommune og cirka 1,8 til 1,9 km sydøst for byzonen til Langå by i Randers Kommune. Landzonetilladelser Anlæggets plantilladelser bygger på en række landzonetilladelser fra den tidligere Langå Kommune og Favrskov Kommune: Landzonetilladelse af 16. september 2014 Lokaliseringstilladelse af 5. september 2007 Landzonetilladelse af 18. juni 2007 Lokaliseringstilladelse af 15. juni 2000 Projektet omkring etablering af nye modtagehal med tilførende faciliteter er ændret i forhold til den meddelte landzonetilladelse af 16. september 2014 med tilhørende VVM-screening på følgende punkter: Der etableres en modtagehal på 700 m 2, der er mindre end oprindeligt ansøgt modtagehal på m 2. Da hallens volumen bliver mindre reduceres størrelsen af det ekstra biofilter, da den ventilationsvolumens, der skal rensens samtidig reduceres i forhold til det oprindelige projekt. Filterkapaciteten sektioneres i to dele, så den ene del af filteret kan være i drift, når den anden er ude af funktion. Trykkogerfunktionen nedlægges helt, jævnfør forbud fra Favrskov Kommune. I stedet etableres en ny teknologi med mekanisk neddeling af faste biomasser uden forudgående opvarmning i den nye 38

39 modtagehal, jævnfør påbud fra Favrskov Kommune. Herved forventes den mest ubehagelige lugt fra anlægget at kunne reduceres. Der etableres ikke en ny modtagegrav som nedgravet kælder. I stedet for en nedgravet modtagegrav på 120 m 3 etableres en lagerenhed på 100 m 3 Lagerenheden bliver ikke nedgravet. Herved bliver der tale om et byggeteknisk mindre kompliceret byggeri uden behov for grundvandssænkning i byggefasen pga. de særlige geotekniske forhold på stedet. I stedet for et forsinkelsesbassin etableres en regnvandstank. Samtidig anvendes ikke vanddamp til trykkoger. Forbruget af oppumpet drikkevand i form af grundvand at forventes samlet set kunne reduceres fra cirka m 3 til m 3 per år. Det er Favrskov Kommunes vurdering, at ændringerne samlet giver en mindre påvirkning af miljø og landskab end det oprindelige projekt. Det ændrede projekt vurderes derfor ikke at være i strid med den tidligere ler meddelte landzonetilladelse med tilhørende VVM-screening eller omfattet af krav om godkendelsespligt efter miljøbeskyttelsesloven. Den nye situationsplan for anlægget er vedlagt som bilag 1 til revurderingen Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) Revurderingen Der er tale om en administrativ revurdering af en virksomhed, hvor gældende bestemmelser fra miljøgodkendelsen, meddelte påbud og forbud i forbindelse med tilsyn er sammen i et gældende dokument. Der er tale om en virksomhed i drift og således ikke tale om udvidelse eller yderligere belastning af det omgivende miljø. Revurderingen er derfor ikke er omfattet af VVM-bekendtgørelsens krav om VVM-pligt eller VVM-screening. Tidligere afgørelser Århus Amt foretog i 2006 en VVM-screening af en udvidelse af anlæggets kapacitet fra med råvaremænge d på tons om året ( tons gylle tons fast biomasse) til tons om året ( tons gylle tons fast biomasse). Dette svarer til en gennemsnitlig daglig indvejning på 138 tons per dag. I 2013 blev praksis for obligatorisk VVM-pligt ændret i Natur og Miljøklagenævnet. Biogasanlæg med en kapacitet på over 100 tons råvarer per døgn nu er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 med obligatorisk VVM-pligt. VVM-pligten indtræder når der foretages godkendelsespligtige udvidelser eller ændringer på anlægget. Favrskov Kommune har derfor tidligere truffet delafgørelser om: At lovliggørelse af virksomheden ved etablering af ny lukket modtagehal med tilhørende biofilter m.v. var omfattet af krav om VVM-screening efter VVM-bekendtgørelsen bilag 2, pkt. 14, samt At en udvidelse af virksomheden med etablering af opgraderingsanlæg, ekstra biogasreaktor m.v. er omfattet af obligatorisk VVM-pligt efter bilag 1, pkt. 10. Favrskov Kommune meddelte herefter i en lovliggørende landzonetillade med tilhørende VVM-screening i september Afgørelserne er stadfæstet af Natur-og Miljøklagenævnet. 39

40 4.1.3 Til- og frakørselsforhold Den reviderede miljøgodkendelse ændrer ikke på anlæggets nuværende til- og frakørselsforhold Lugt Nærmeste nabo Nærmeste nabo er Løjstrupvej 15 beliggende cirka 280 meter vest til nordvest for anlæggets mesofile reaktor, cirka 325 meter fra anlæggets lugtcentrum og cirka 65 meter fra anlæggets til- og frakørsel fra Løjstrupvej. Byzoner Nærmeste byzoner er Laurbjerg beliggende 1,3 til 1,5 kilometer fra anlægget. Lugtvilkår og lugtkumulation Der gives ingen tilladelse til forøgelse af biogasanlæggets lugtbidrag ved nærmeste nabo i forbindelse med revurderingen. Anlæggets samlede lugtbidrag (biogasanlæg og elværk) er i kumulation med svinebruget på lugten fra svinebruget på Løjstrupvej 12A. De vejledende grænseværdier for lugt fra industrivirksomheder er henholdsvis 5 LE/m 3 for byzone og 10 LE/m 3 for nærmeste nabo. Det eksisterende lugtvilkår på 5 LE/m 3 ved nærmeste nabo er videreført uændret i forbindelse med revision af miljøgodkendelsen. 40

41 Placering af OL Biogas ApS, Løjstrupvej 12B og Svinebruget på Løjstrupvej 12A i forhold til nærmeste naboer på Løjstrupvej 13, 15 og 19. Lugtklager Anlægget ligger under 500 meter fra nærmeste nabo. Der har i perioden siden sidste revurdering og tillæg til miljøgodkendelsen fra 2007 indkommet betydelige flere lugtklager over biogasanlægget på Løjstrupvej 12B end forventet. Favrskov Kommune har derfor iværksat en række håndhævelsesskridt med det formål at forebygge og nedbringe lugtgenerne fra biogasanlægget. Håndhævelsesskridt til nedbringelse og forebyggelse af lugtgenerne er videreført som vilkår i den reviderede miljøgodkendelse. Se også afsnittet Øvrige gældende godkendelser og påbud. I afsnittet Lugt og lugtrensning er desuden foretaget en mere detaljeret gennemgang af de tekniske forhold på anlægget omkring lugtrensning, samt begrundelse af tilhørende vilkår. Forebyggelse af lugtgener Forbud mod trykkogning og animalske biprodukter Produktionen af biogas på O.L. Gårdbiogas ApS var oprindeligt udviklet til at være baseret på en forholdsvis højteknologisk forbehandling af biomassen i form af en termokemisk forbehandling (alikalisk hydrolyse), hvor der blev foretaget en tryksterilisering af faste biomaser ved høje temperaturer som f.eks. fast møg, dybstrøelse, ubehandlede og behandlede animalske biprodukter. Biogasanlægget havde en særlig veterinær godkendelse til tryksterilisering af ubehandlede animalske biprodukter. 41

42 Tryksteriliseringen af faste biomaser viste sig, at give uhensigtsmæssige mange driftsproblemer med deraf følgende lugtgener. Lugtgenerne var særlig store i perioder med stort forbrug af animalske biprodukter og høj råvareindvejning. Favrskov Kommune meddelte derfor i juli 2013 forbud mod anvendelse af fiskeaffald og i april 2016 forbud mod brug af trykkogning, samt påbudsvilkår til ny teknologi til erstatning af trykkoger. I 2013 blev meddelt påbud om maksimale tilladte råvaremængder og typer. Siden 2013 er der på anlægget foretaget en yderlig justering i de anvendte råvaretyper med henblik på at opnå bedst mulig drift, stabil råvareindvejning og forebyggelse af lugtgener. Forenkling og stabilisering af råvareindvejning og -sammensætning I dag er anlæggets råvareindvejning forenklet og stabiliseret til at bestå af tre primære biomasser: rågylle, kyllingemøg, samt plantebaseret glycerin. Sidstnævnte er et restprodukt fra produktionen af rapsolie og/eller biodiesel. Herudover har virksomheden udtrykt ønske om at anvende flere plantebaserede produkter i form af energiafgrøder (f.eks. maj og græs) eller restprodukter i form af halm. I den reviderede miljøgodkendelser er der fastlagt en råvarefordeling, der afspejler den nuværende drift af anlægget. Etablering af lukket modtagehal I 2013 indskærpede Favrskov Kommune, at modtagelse af faste biomasser skal ske i en lukket modtagehal. Modtagehallen etableres i løbet af 2016 i overensstemmelse med gældende standardvilkår for biogasanlæg. Forbehandling og pumpning af biomasser I april 2016 meddelte Favrskov Kommune påbud med vilkår om indretning og drift af den nye teknologi, der skal erstatte tryksterilisering. Den nye forbehandling skal placeres i den nye lukkede modtagehal. Teknologien kommer til at bestå af en lagerenhed, en mekanisk neddeling af faste biomaser, samt en blandetank. Biomassen indfødes i biogasanlæggets reaktortanke uden forudgående opvarmning. Herved forventes det, at dannelse af de mest ildelugtende stoffer bliver begrænset. Pumpning af biomasser I forbindelse med indfødningen af de faste biomasser blandes disse med rågylle og der tilsættes ekstra vand med henblik på at gøre biomassen pumpbar. Anlægget har igennem de seneste par år udskiftet deres oprindelige pumper med slangepumper, der er udviklet til bedre kunne pumpe tyktflydende væsker. Herved forventes driftstop på grund af nedslidte pumper og mangel på reservedele at kunne begrænses. Lugt fra ventilation og lugtrensning Afkast fra anlæggets ventilationsanlæg udgør i dag cirka 10 % af anlæggets lugtbidrag, men lugtens karakter opleves som værende særlig ubehagelig. Derfor har der været størst fokus på nedbringelse af lugtbidraget fra ventilationsluften, samt opsamling af diffuse lugtudslip, således al ventilationsluft ledes til lugtrensning. Anlæggets lugtrensning var oprindeligt baseret på et uoverdækket barkfilter. I en periode var den nødvendige forbehandling i surt og basisk miljø ude af drift. Favrskov Kommune indskærpede derfor at denne skulle genetableres, som forudsat i miljøgodkendelsen. I 2012 blev der i stedet for en to-trinsrenser etableret en kemisk tre-trinsrenser, hvor der til det tredje rensetrin blev tilsat hypoclorit. Tre-trinsrenseren fungerede i 2012, men i starten af 2013 opstod der driftsproblemer så lugtrensningen ikke længere fungerede. I 2013 indskærpede Favrskov Kommune, at virksomhedens lugtemissionsvilkår overholdt. 42

43 I juli 2013 blev der derfor i stedet for tre-trinsrenser etableret et nyt biofilter i form at et BBK-biofilter. Dette biofilter har vist sig at have en god renseeffekt og stabil drift. Den reviderede miljøgodkendelse forudsætter derfor, at der på anlægget er to biofiltre med samme fysiske udformning og rensekapacitet, som indrettes og drives i overensstemmelse med gældende standardvilkår og producentens anvisninger. Lugtbidrag fra biogasmotorer Gasmotorerne bidrager i dag med cirka 90 % af anlæggets lugtbidrag. Begge anlæggets biogasmotorer blev udskiftet i 2012, samt den ene af anlæggets to gasrensere. Der har i perioder været problemer med at biogassens indhold af svovl var for høj i forhold til motorleverandørernes anvisninger, samt sikkerhedsstyrelsen anbefalede værdier. I 2013 blev der derfor meddelt et påbud, der fastsatte kvalitetskrav til biogassen, samt vilkår for gasrensningen. Dette påbud er indskrevet som vilkår i den reviderede miljøgodkendelse. Den reviderede miljøgodkendelse er suppleret med vilkår om vedligeholdelse af gasrensere, gasmotorer og kedelanlæg. Årsagen er, at effektiv vedligeholdelse af de nævnte anlæg, vurderes at have stor betydning for forebyggelse af lugtgener fra biogasmotorer og kedelanlæg. 4.2 INDRETNING OG DRIFT Råvaremængder og typer Kommunens bemærkninger og vurderinger Produktionstilladelse Favrskov Kommune har i forbindelse med miljøtilsyn på anlægget meddelt følgende afgørelser af betydning for de tilladte råvaretyper og mængder: Forbud af 27. april 2016 mod fortsat drift af trykkoger efter miljøbeskyttelseslovens 69 stk. 1, nr. 1. Påbud af 27. april 2016 med vilkår til ny teknologi til erstatning af trykkoger efter miljøbeskyttelseslovens 41 stk. 1. Indskærpelse af produktionstilladelse af 4. april 2016 Forbud mod anvendelse af fiskeaffald af 11. juli 2013 efter miljøbeskyttelseslovens 69, stk. 1, nr. 1 Påbud efter om nedsættelse af råvareindvejningen efter miljøbeskyttelseslovens 69, stk. 1, nr. 2 Påbud om anvendelse af råvarer af 25. april 2013 efter miljøbeskyttelseslovens 41a stk. 2, nr. 3. I forbindelse med revision af miljøgodkendelsen er påbudsvilkårene i disse afgørelser blevet revideret. Dels har kommunen meddelt forbud mod brug af trykkogning i april 2016, hvilket gør at anvendelsen af animalske biprodukter ikke længere er relevant. Dels har virksomheden selv forenklet sin råvaresammensætning til primært at bestå af følgende tre primære råvaretyper: Rågylle Kyllingemøg og Glycerin Ved fordeling af den tilladte produktionskapacitet på indvejede råvaretyper er der taget udgangspunkt i pkt. 1 i påbud af 25. april 2013, som var: tons rågylle per år tons fast biomasse per år tons gyllefiber, fast møg og dybstrøelse per år tons animalske biprodukter per år 43

44 Det er primært fordelingen af de tons råvarer i form af andre faste biomasser og animalske biprodukter der er revideret. I den nuværende anvendelse af råvare indgår plantebaseret glycerin som en fast råvaretype i produktionen på op til cirka tons per år. Efter samråd med O.L. Gårdbiogas ApS rådgiver er den tilladte råvarefordeling revideret til: tons rågylle per år (husdyrgødning) tons kyllingemøg, gyllefiber, fast møg og dybstrøelse per år (husdyrgødning) tons plantebaseret glycerin per år (restprodukt) tons anden fast biomasse per år i form af planterester, græs, energiafgrøder og lignede Forbud Da trykkogeren ikke erstattes af anden metode til kontrolleret hygiejnisering må der ikke længere anvendes råvaretyper, der kræver kontrolleret hygiejnisering, som f.eks.: Animalske biprodukter og Slam fra forarbejdning af animalske råvarer Det betyder i praksis at det meddelte forbud mod brug af fiskeaffald fra 2013 er udvidet til at omfatte alle affaldstyper, der kræver en særlig hygiejnisering. Dette forbud er præciseret i miljøgodkendelsens vilkår 11. Andre råvaretyper Da mælkeprodukter, samt slam og spildevand fra mejerier ikke længere indgår, som fast råvaretype i den nuværende drift af anlægget, må disse kun anvendes i mindre mængder efter forudgående anmeldelse til kommunen. Årsagen er, at disse produkter vurderes at kunne øge lugtemission fra anlægget ved anvendelse i større mængder. På tilsvarende vis må anvendelse af andre nye råvaretyper kun ske efter forudgående anmeldelse til kommunen, jævnfør vilkår 10. Anvendelse af nye råvaretyper herunder affald Ved anvendelse af affald skal slambekendtgørelsen regler om anmeldelse følges, herunder dokumentation for: At affaldet er egnet til jordbrugsformål og indgår i biogasanlæggets gødningsopgørelsen, jævnfør 2, 21 og 22 At grænseværdierne i slambekendtgørelsens bilag 2 overholdes, jævnfør 6 At der er udarbejdet en affaldsdeklaration fra affaldsproducenten, jævnfør 12 og 26 At det anvendte affald skal være dokumenteret egnet til genanvendelse Krav om anmeldelse af nye råvaretyper er med vilkår 10 udvidet til også at omfatte alle råvaretyper f.eks. nye typer af restprodukter, der efter slambekendtgørelsens regler ikke defineres som affald eller nye typer af affald. Der er samtidig fastlagt vilkår om, at biogasanlægget ikke må modtage affald uden affaldsdeklaration. Det er affaldsproducentens ansvar, at der for affaldet er udarbejdet en affaldsdeklaration. Men affald uden deklaration er ikke lovligt affald. Vilkåret præciserer derfor at biogasanlægget har ansvar for at kvalitetssikre oprindelsen af de indkomne råvare, så der kun modtages affald, der er lovligt må bortskaffes via et biogasanlæg. Definitioner af indvejet og indfødte mængder råvarer På anlægget har der været tradition for at anvende råvaretyper med højt tørstofindhold, hvilket kræver tilsætning af vand ud over rågylle for at gøre biomassen tilstrækkelig flydende og pumpbar. 44

45 Favrskov Kommune har i forbindelse med miljøtilsyn præciseret, at den tilladte produktionskapacitet på anlægget inkluderer de ekstra vandmængder ved anvendelse af råvarer med højt tørstof indhold. Der må således ikke indvejes eller indfødes mere end i alt tons råvare om året i vådvægt inklusiv ekstra vandmængder, jævnfør vilkår 9. På tilsvarende vis er der stillet vilkår om at der ikke må produceres mere afgasset biomasse end i alt tons afgasset biomasse pr år, jævnfør vilkår 83. I forbindelse med revision af vilkårene er forskellen på indvejede råvaremængder og indfødte råvaremængder derfor uddybet. De indvejede mængder er tons vådvægt over brovægten eller tons modtaget er rågylle igennem rørføringer, hvor 1 m 3 rågylle sættes lig med 1 ton rågylle. De indfødte mængder er de indvejede råvaremængder i vådvægt plus ekstra den tilsætning af vand. Bæredygtighedskriterier Udover de nævnte krav oven for gælder energistyrelsens Bekendtgørelse om bæredygtig produktion af biogas. Ifølge denne bekendtgørelse må andelen af energiafgrøder i form af majs, roer, græs, kløvergræs pt. er fastlagt til maksimalt 25 % og efter 1. august 2018 til 12 % indvejet vådvægt. Disse regler er en forudsætning for at få støtte til produktionen biogas og kontrolleres af energistyrelsen Modtagelse og opbevaring biomasser Miljøteknisk redegørelse Modtagelse og omlastning af biomasser Brovægt På anlægget er der en brovægt, hvor der foretages vejning og registrering af hvert læs modtaget kyllingemøg, ekstra rågylle, glycerin, samt eventuelle andre faste biomasser og flydende industribiomasser indkommet på anlægget. Rågylle tilføres anlæggets m 3 modtagetank bestående af en beton gyllebeholder med teltoverdækning. Fortrængningsluft fra tanken tilføres anlæggets luftrensesystem ved hjælp af konstant sug på tanken. Industribiomasser/glycerin tilføres biogasanlæggets tre industriståltanke på hver 100 m 3 placeret i hal 2, samt til en udendørs m 3 betonlagertank. Aflæsning foregår på betonbefæstet areal, og kan kun finde sted efter forudgående kontakt til biogasanlæggets driftspersonale. Der udtages normalt altid en prøve af leveringen til kvalitetskontrol på anlægget driftslaboratorium. Faste husdyrgødning modtages i en lagerenhed på 100 m 3, som er placeret indendørs i modtagehallen. Hallen er dimensioneret for tilførsel med lastbil. 45

46 Energiafgrøder tilføres anlæggets aflæssehal. Der er pt. ingen godkendt udendørs opbevaringsanlæg til energiafgrøder på anlægget. Købt/produceret ensilage opbevares i midlertidige markstakke på de tilhørende landbrugsbedrifters arealer før levering til biogasanlægget og indvejning på brovægt. Termofile reaktortanke Neddelt fast biomasse tilføres biogasanlæggets tre termofile reaktortanke af stål på hver m 3 via lukket rørledning. Rørbroen placeres på en rørbro mellem modtagehal og den eksisterende fordelingsmanifold (Wollers pavillon). Mesofile reaktor Efter endt termofil afgasning pumpes biomassen fra de termofile reaktortanke over i den mesofile reaktor til efterlagring. Den mesofile reaktor på i alt m 3 er udformet, som en betongyllebeholder med enkeltlaget teltoverdækning. Afgasset biomasse Afgasset biomasse opbevares i en overdækket lejet lagertank på m 3 på Løjstrupvej 22, samt i lejede tanke på ni andre adresser. Tanken på Løjstrupvej 22 tømmes efter behov til beholdere, hvorefter gyllen transporteres til de øvrige lagertanke. Der er indgået aftaler om opbevaring af i alt m 3 afgasset gylle. Herved overholdes husdyrgødningsbekendtgørelsens krav om minimum 6 måneders opbevaringskapacitet. Pumpning og pumpehus Rågylle Der er etableret rørføringer direkte fra svinebrugene på Løjstrupvej 12A og Løjstrupvej 22 til biogasanlæggets rågylletank på henholdsvis ca. 50 meter og ca. 800 meter. Afgasset biomasse Der er en returledning til afgasset biomasse til fra biogasanlægget på Løjstrupvej 12B til svinebruget på Løjstrupvej 22. Pumpehus Der er etableret en særskilt pumpecentral, hvor der er placeret en slangepumpe som pumper gylle og afgasset biomasse. Vedligeholdelse af rørsystemer og pumper Returledningen har tidligere været taget ud af drift pga. problemer med udfældning af strucvit (fosforforbindelser). Problemerne er reduceret ved: en mere stabil og jævn pumpning af biomasser på anlægget, at det er nu muligt at udskifte et rør i pumpehuset, hvor udfældninger ofte vil ske Lagerstyring Ved modtagelse af biomasser sker der typisk en komplet fyldning af lagerenheden. Ved afsætning af afgasset biomasse sker fyldning af eksterne beholdere normalt efter plan styret af den enkelte modtagers behov og kapacitet. 46

47 Opholdstider Indfødning af biomasser i anlæggets tre termofile reaktortanke sker parallelt. Til afgasning af de tilladte biomasser anvendes en samlet opholdstid på 40 dage, fordelt med 25 dage i de termofile reaktortanke og 15 dage i den mesofile biogasreaktortank. Jo længere opholdstider, der er i reaktortankene jo bedre afgasning sker der og jo bedre nedbrydning af eventuelle overskydende lugtstoffer sker der. Et velafgasset biomasse forventes derfor at give anledning til en mindre risiko for lugtgener end til et delvist omsat biomasse. Processtyring og overvågning Temperaturstyring Anlægget er designet til en termofil udrådning (52 o C ) i de tre termofile reaktortanke. Efter afgasning i de termofile reaktortanke føres den næsten afgassede biomasse videre til efterlagring i anlæggets mesofile reaktor ved 35 o C. Forsuring af biogasreaktorer En af de driftsforstyrrelser, der kan opstå i biogasanlægget er en forsuring af biomassen i reaktortankene, så metanbakterierne hæmmes i deres omsætning af organisk stof. Dette medfører for det første at energiproduktionen reduceres. Men det øger også risikoen for at lugtstoffer ikke omdannes, samt afgivelse af luftstoffer til omgivelserne til følge. Forebyggelse af forsuring sker ved daglige målinger af reaktorernes indhold af organiske syrer og baser. Opvarmning af biomasser Ved opvarmning af organisk materiale sker der en dannelse af lugtstoffer. Det forventes derfor, at risikoen for at de dannede lugtstoffer slippe ud i det fri fremover er reduceret ved at opvarmningen kun kommer til at ske inde i selve reaktortankene i modsætning til tidligere, hvor der blev foretaget en opvarmning ved trykkogning før tilførsel til reaktortanke. Kommunens bemærkninger og vurdering Tilladte tanke og installationer De tanke med tilhørende installationer, der tages ud af drift i 2016 må ikke tages i drift igen, jævnfør vilkår 2 og bilag 2. Faste biomasser Biogasanlægget overholder nu standardvilkår 10 om at al modtagelse af faste biomaser skal foregå i en lukket modtagehal, samt det tidligere vilkår 4.3. Indskærpelsen af det det tidligere vilkår 4.3 er derfor overholdt. I forbindelse indskærpelsen meddelte Favrskov Kommune landzonetilladelse i 2014 til etablering af en lukket modtagehal, to biofiltre og tilhørende håndtering af regnvand. Se også afsnittene 3.1 Plangrundlag og 3.2 Vurdering af Virkninger på Miljøet. De indskærpede tidsfrister for færdiggørelse af modtagehal med tilhørende biofiltre og regnvandsopsamling, er videreført i form af vilkår 25, vilkår 31 og 32. Det ekstra biofilter til modtagehallen etableres inden sommer

48 Bestemmelserne i vilkår 4.3 om fortrængningsluft er videreført i vilkår 34. Øvrige bestemmelser om faste biomasser i vilkår 4.3 og standardvilkår 10, er videreført i form af vilkårene Disse vilkår er samtidig en videreførelse af påbud til teknologi til modtagelse af faste biomasser. Se også afsnittet 4.4 Teknologi til forbehandling af faste biomasser. Forebyggelse af diffuse emissioner fra modtagelse og oplag af biomasser Favrskov Kommune har suppleret standardvilkårene om modtagelse og opbevaring af biomasser med nye bestemmelser, som vurderes at være BAT. Det drejer sig om bestemmelserne i vilkår 19, 33, og 97. Se afsnit 5.3 Vurdering af BAT og afsnit 4.8. Luftemissioner Teknologi til forbehandling af faste biomasser Miljøteknisk redegørelse Beskrivelse af teknologi til erstatning af trykkoger Teknologi til forbehandling af skal placeres i modtagehallen. I det følgende gennemgås den valgte teknologi, der erstatter den tidligere trykkogerfunktion. Lagerenhed Fast biomasse tilføres en lagerenhed på 100 m 3 (fuldfoderblander) med kapacitet til cirka en til to dages forbrug. Lagerenheden er udstyret med en skubbebund som i roligt tempo fører biomassen frem mod en vandret snegl i lagerenhedens ene ende. Snegl Sneglen, der på lige fod med lagerenheden, er udført i rustfrit stål, fører biomassen frem til en neddeler som findeler biomassen til mm store stykker. Neddeler Neddeleren er en kraftig maskine, der oprindeligt er udviklet til brug i mineindustrien. Blandetank Punktet hvor fast biomasse og gylle mødes kan være på enten tilgangs- eller afgangssiden af pumpen. På O.L. Gårdbiogas ApS ske iblandingen på tilgangssiden, idet den anden løsning kræver at der etableres en ekstra rensning for hydrogensulfid på gassiden. Hydrogensulfid og andre ildelugtende stoffer renses på O.L. Gårdbiogas ApS i biofiltre via ventilationssiden. Dette giver samtidig mulighed for opsamling af fremmed-legemer i den faste biomasse før disse transporteres videre til reaktortankene. Rørføring Den opblandede biomasser føres via lukket rørledning som placeres på rørbro mellem hallen og den eksisterende fordelingsmanifold (Wollers pavillon). Lugt Den nye teknologi til erstatning af trykkoger er fra udtag af lagerenhed og frem til biogasanlæggets reaktorer lukket og uden blottede væskeflader. Al opvarmning af biomasse, der ofte lugtmæssigt kan være et kritisk punkt, sker inde i biogasanlæggets reaktorer. 48

49 Råvareflow Der neddeles faste biomasser i batch. Der planlægges 1 batch per time for optimal fødning af biogasanlægget. Hver batch indeholder cirka 1,5 tons fiber. Det betyder, at der kan rummes hvad der svarer til cirka 1-2 dages produktion i lagerenheden. Jernpulver Der anvendes jernpulver til opfangning af hydrogensulfid dannet ved blanding af biomasser og i selve biogasprocessen. Jernpulver leveres og håndteres i bigbags. Sække opbevares i modtagehallen. Jernpulver doseres i små mængder i neddelingsprocessen, hvor det blandes med møg/dybstrøelse/gyllefiber Pumper Alle pumper på anlægget er dog blevet udskiftet i løbet af den seneste år til slangepumper, der ifølge det oplyste skulle være mere robuste til brug af pumpning af tykt flydende væsker end almindelige pumpetyper. Omrører i reaktortanke er stadig de samme som ved brugen af trykkogning. Kommunens bemærkninger og vurderinger Forbud mod brug af trykkogning Favrskov Kommune meddelte 27. april 2016 forbud mod fortsat drift af trykkoger efter miljøbeskyttelseslovens 69 stk. 1, nr. 1. Forbuddet blev meddelt fordi der i gennem årene har været uhensigtsmæssige mange driftsproblemer med anvendelse af trykkogning som teknologi herunder diffuse lugtudslip fra port til trykkogerrum, samt forskellige utætheder ved selve trykkogeren og de tilhørende installationer. Forbuddet er videreført i vilkår 12. Teknologi til erstatning af trykkoger Favrskov Kommunen meddelte 27. april 2016 påbud efter miljøbeskyttelseslovens 41 stk. 1 med påbudsvilkår til den nye teknologi O.L. Gårdbiogas ApS ønsker at anvende i stedet for trykkogning til forbehandling af biomasser. Påbudsbestemmelserne er videreført med vilkår 13, samt vilkår Påbudsbestemmelserne er videreførelse af bestemmelser om faste biomasser fra det tidligere vilkår 4.3 og er samtidig en præcisering af standardvilkårene 9, 10, 19, og 23. I vilkår 27 er det præciseret, at lagerenheden skal ligestilles med en modtagegrav eller en modtagetank, hvor der er krav om direkte afsug til ventilationsanlægget, jævnfør standardvilkår 15. I forbindelse med indfødningen af de faste biomasser blandes disse med rågylle og der tilsættes ekstra vand med henblik på at gøre biomassen pumpbar. Anlægget har igennem de seneste par år udskiftet deres oprindelige pumper med slangepumper, der er udviklet til bedre kunne pumpe tyktflydende væsker. Herved forventes driftstop på grund af nedslidte pumper og mangel på reservedele at kunne begrænses. Omrørerne i reaktortanken er ikke udskiftet, hvilket kan give udfordringer omkring pumpning og omrøring - f.eks. flydelagsdannelse i reaktortankene ved anvendelse af biomasser med højt tørstofindhold uden forud- 49

50 gående trykkogning. Da biogasanlægget fortsat ønsker at anvende en stor andel af råvarer med højt tørstofindhold blev der i påbuddet stillet vilkår om forebyggelse af driftstop i forbindelse med omrøring i reaktortanke og blandetanke, jævnfør den reviderede miljøgodkendelses vilkår 13. O.L. Gårdbiogas ApS har oplyst at dette kan forebygges ved kontinuert overvågning af effektforbrug på omrører i reaktortankene. Ved for højt effektforbrug gives alarm til driftspersonalet, som derefter kan justere tilsætning af tørstof Energiproduktion og forbrug Miljøteknisk redegørelse Biogasproduktion Anlæggets biogasproduktionen ligger på cirka 665 Nm 3 / time eller cirka Nm 3 / år. Færdigvare: Afgasset biomasse: tons Elektricitet: 5 MW pr time eller cirka MW pr år Beregnet varmeproduktion: MW pr år/ 1,7 MW pr time Faktiske leveret varme til Laurbjerg (aflæst i Laurbjerg): MW pr år Gasmotorer og kedelanlæg Tilladt indfyret effekt Anlægget er miljøgodkendt til en samlet indfyret effekt på i alt 6,8 MW. Anlægget har to biogasmotorer med en indfyret effekt på hhv. 2,7 og 3,3 MW, og en dampgenerator (kedel), der kan anvende både biogas og gasolie med en indfyret effekt på 0,8 MW. Den samlede indfyrede effekt er således 6,8 MW. Kombikedel er tilknyttet en dampggenerator, der har været anvendt som energikilde til trykkoger. I tabel nedenfor er gengivet de tekniske specifikationer for de tre energiforbrugende anlæg, som de blev oplyst i forbindelse med ansøgning om tillæg til miljøgodkendelsen i Generelle data for gasmotorer og kedelanlæg indsæt data i henhold til tekniske specifikationer Parameter Gasmotor 1 (Jenbacher 320) Gasmotor 2 (Jenbacher 420) Kombikedel/ Dampgenerator (biogas) Kombikedel/ Dampgenerator (gasolie) Tilført effekt kw Biogasforbrug Nm3/h Elektrisk effekt KWh

51 Termisk effekt kw El-virkningsgrad % Termisk virkningsgrad % Røggas tør, ved 5 % O2 Kg/h Røggas tør, ved 5 % O2 Nm/h Røggas temperatur ab motor Røggas temperatur ab skortensto , ,8 42, Anlægget fik udskiftet begge biogasmotorer i O.L. Gårdbiogas ApS har oplyst at specifikationerne er de samme for de nye gasmotorer som for de gamle. Varmeproduktion og forbrug: På anlægget er der etableret en røggasveksler på hvert afkast fra de to gasmotorer. Anlægget er i grove træk indrettes således at overskudsvarmen fra den ene biogasmotor anvendes til opvarmning af trykkoger og overskudsvarmen fra den anden biogasmotor anvendes til levering af fjernvarme til Laurbjerg. Der er imidlertid stor forskel på den teoretisk producerede varme og den faktisk leverede varme til Laurbjerg. Intern varmeforbrug Overskudsvarme fra motorer anvendes fortsat til opvarmning af reaktorer. Den eksisterende kombikedel anvendes som reservekedel. Ventilation I tabel nedenfor er gengivet de tekniske specifikationer for rumventilation og lugtrensning gengivet, som de blev oplyst i forbindelse med ansøgning om tillæg til miljøgodkendelsen i O.L Gårdbiogas har bekræftet at disse værdier fortsat er gældende. Delanlæg Type Kapacitet Varmeemission Gasmotorrum 1 Rumventilation m 3 /time 105 kw Gasmotorrum 2 Rumventilation m 3 /time 135 kw Dampgenerator Rumventilation m 3 /time 50 kw Tavlerum Rumventilation 300 m 3 /time 1,5 kw Biofilter 1 og 2 Lugtrensning m 3 /time Ikke relevant Energibesparende foranstaltninger Begge gasmotorer er med varmeudnyttelse af kølevand samt udstødningskedler for varmeudnyttelse af udstødningsgasser. 51

52 Jenbacher 420 har en lidt bedre el-virkningsgrad end Jenbacher 320 og anvendes derfor som den primære gasmotor, imens gasmotor Jenbacher 320 anvendes i mellem og spidsbelastningsperioder. Herved opnås en bedre energiudnyttelse i forhold til perioder med overskudsvarme om sommeren. Ved etablering af elmotorer i modtagehal og ved udskiftning af andre elmotorer på resten af anlægget vælges altid IE 3 NORM eller bedre. For elmotorer større en 5 kw i effekt installeres altid frekvensomformer. Derved sikres det, at motoren altid kan køres indenfor dens optimale driftsområde. Herved kan der spares på strømforbruget med op til 30 %. Kommunens bemærkninger og vurderinger Årsrapport Virksomheden skal en gang årligt, og senest 1. december tre måneder efter afslutning af planåret, indsende en redegørelse til tilsynsmyndigheden, der beskriver resultaterne af det foregående års egenkontrol og præsentationskontroller. I forbindelse med årsrapporten skal følgende oplysninger om energiproduktion og -forbrug samtidig indberettes: Den årlige biogasproduktionen Nm 3 / år El-produktion i MW per år Beregnet varmeproduktion i MW per år Faktiske leveret varme til Laurbjerg (aflæst i Laurbjerg) i MW per år Lugtrensning Miljøteknisk redegørelse Afkasthøjder og typer Afkast højder og typer Afkast Højde over terræn Luftmængde i afkast Fra biogasmotor 30 meter Nm 3 /time 320 (sekundær) ved 90 % belastning (januar 2014) Fra biogasmotor 30 meter Nm 3 /time 420 (primære) ved 90 % belastning (januar 2014) Kombikedel, biogagas 14 meter, Fyring med bio- Kombikedel, gasolie 14 meter Fyring med gasolie Proces Forbrænding Nominel effekt: kw (emissionsrapport januar 2014) Forbrænding Nominel effekt: kw, (emissionsrapport januar 2014) Forbrænding (energi til damkedel) Forbrænding (energi til dampkedel) Driftstimer ved normal drift 5.238,3 timer (2015) 8.149,8 timer (2015) 781 timer (2015) 0 timer (2015) Nødanlæg: 52

53 Omfattet af dispensation ved fyring med gasolie Gasfakkel nr. 1 Cirka 3,5 meter 600 m 3 /time Forbrænding Driftstimer Gasfakkel nr. 2 Cirka 3,5 meter 600 m 3 /time Forbrænding 482,3 timer inklusiv operatørtimer (2015) Biofilter nr meter Rensekapacitet: Biologisk Driftstimer 1) m 3 luft/time (maks.) timer m 3 luft/time (daglig drift) Biofilter nr meter Rensekapacitet: 1) m 3 luft/time (maks.) Biologisk Driftstimer timer m 3 luft/time (daglig drift) Ventilationsanlæg til lugtrensning - Kapacitet m 3 luft/time - Driftstimer mer 1) Den maksimalt tilladte belastning ved almindelige daglig drift er ud fra en konkret vurdering af tidligere lugtmålinger for O.L. Biogas fastlagt til det halve af producentens tilladte maksimalbelastning på m 3 /time, jævnfør følgende bestemmelserne om opholdstider i vilkår 45: Den maksimalt samlede tilladte belastning af de to biofiltre må ikke overskride m 3 ventilationsvolumen i timen, hvilket ved almindelig daglig drift svarer til en ens fordeling af volumenstrømmen på m 3 /time til hvert af de to ens biofiltre. Lugtrensning Jernpulver Der anvendes jernpulver til opfangning af hydrogensulfid dannet i biogasprocessen. Jernpulver doseres i små mængder i forbindelse med forbehandling og mekanisk neddeling af faste biomasser, hvor jernpulveret blandes med møg/dybstrøelse/gyllefibre og/eller tilføres anlæggets blandetank. Jernpulveret leveres og håndteres i bigbags. Bigbags med jernpulver opbevares i modtagehallen. Biofiltre Biofilter nr. 1 og biofilter nr. 2 skal være ens opbygget med et grundareal på 137 m 2, en volumen på cirka 500 m 3, samt et 15 meter højt afkast. Filtrene skal være frostsikrede og beklædt med trapezplader i RAL7016. Rensekapacitet Selve filtermassen for biofilter nr. 1 udgør cirka 127 m 3. Ifølge producenten af biofilter nr. 1 er den garanterede renseeffekt fastlagt ud fra en maksimal belastning af biofilteret nr. I på 130 m 3 /time per m 3 biofiltermasse eller i alt m 3 luft/time. Biofilter nr.2 skal have samme renseeffekt, rensekapacitet og fysiske udformning som biofilter nr. 1. I forbindelse med indregulering af biofilteret til trykogningsprocessen blev rensekapacitet af biofilter nr. 1 nedsat af producenten fra m 3 /time til m 3 /time. Efter ophør af trykkogningsprocessen forventes den maksimale rensekapacitet at være på m 3 /time. 53

54 Garanteret renseeffekt: For svovlbrinte, ammoniak og mercaptaner garanterer producenten af biofiltrene følgende renseeffekt: Ved indgangskoncentrationer mellem 0 og 20 ppm som gennemsnit og op til 50 ppm i peaks på maksimalt 30 minutter garanterer producenten en renseeffekt på 95% Ved indgangskoncentrationer under 10 ppm garanterer producenten, at der maksimalt er 0,25 ppm i afkastet Værdier på over 20 ppm ødelægger dog på sigt biofilteret. Kemikalie- og doseringsrum til biofilter Der er etableret et særskilte kemikalie- og doseringsrum til biofilter med doseringsudstyr til justering af ph i biofilter. Der er tale om et uopvarmet teknikhus på støbt sokkel og bund. Dimensioner 2,3 x 2,3 meter og 2,5 meter højt. Rummet har en indbygget spildbakke på cirka 7 m 3. Kemisk forrensning Den gamle 3-trinsrenser er bibeholdes som reserve. Den består tre ens kolonner hver diameter 2,2 meter og højde 6,5 meter, hvilket giver en volumen på hver beholder på cirka m 3. Herved bibeholdes muligheden for 2 trins forbehandling før biofilter i surt og basis miljø, imens det sidste trin med anvendelses hypoklorit er nedlagt helt. Ifølge O.L. Gårdbiogas ApS kan den garanterede renseeffekt opnås i dag uden tilsætning af kemikalier til forrensningen, der pt. kun består af en gennemskylning med rent vand. Årsagen er blandt andet at driften af anlægget er blevet mere stabil på grund af en mere ensartet råvaremængde og -sammensætning. Der gennemføres egenkontrol på en række parametre i og omkring det biologiske lugtfilter. OL Gårdbiogas ApS har oplyst at kemikalietilsætning i forfilter kan opstartes med det samme i tilfælde, hvor der ses en vigende tendens på en eller flere af disse parametre. Til dette formål opbevares en lille mængde syre og base i 25 liter emballage. Kemikalie- og doseringsrum til to-trinskemisk forrensning Eksisterende kemikaliedoseringsrum på ca. 20 m 2 til forrensning i surt og basis miljø bevares. Der har tidligere været 2 stk. palletanke med hhv. syre og base opbevaret i rummet. Ved behov for kemikaliedosering i vaskekolonner indsættes palletanke eller 60 tromle i rummet igen. Evt. spild i rummet kan opsamles i samlebrønd. Ventilationsanlæg Det nuværende ventilationsanlægs kapacitet på m 3 /time bibeholdes til ventilation af både biofilter nr. 1 fra 2013 og det nye biofilter nr. 2. Det betyder, at ventilationsstrømmen kan deles imellem de to biofiltre ved almindelige daglig drift. Dette sker ved at biofiltrene parallel eller seriekobles, således at begge biofiltre er i drift samtidig ved almindelig daglig drift for at opnå bedst mulig renseeffekt, samt vedligeholdelse af den bakterielle biomasse. I forbindelse med service på det ene biofilter vil det andet biofilter fortsat kunne være i drift. En overholdelse af miljøgodkendelsens lugtvilkår på maksimalt 5 LE/m 3 ved nærmeste nabo forudsætter, at ventilationsanlægget indreguleret sådan at begge biofiltre samlet set ikke belastes med en volumenstrøm på over m 3 /time. 54

55 Ventilationsanlægget skal derfor indstilles til en luftfordeling på m 3 /time til hvert biofilter ved almindelige daglig drift og til en maksimalbelastning på m 3 /time når kun et biofilter er i drift. Kommunens bemærkninger og vurderinger Lugtberegninger og målinger Anlægget fik i 2007 et tillæg til miljøgodkendelsen. Lugtbidraget fra gasmotorerne udgjorde ved dimensioneringen af biogasanlæggets tillægsgodkendelse cirka 85 % af anlægget samlende lugtemission med følgende fordeling af lugtbidragene: Biogasmotor 1 (Jenbacher 320): 0,082 MLE/s Biogasmotor 2 (Jenbacher 420): 0,110 MLE/s Barkfilter: 0,033 MLE/s Siden meddelelse af tillægget i 2007 har der været gennemført flere lugtmålinger på anlægget med varierende resultat. I perioder har anlægget ikke kunne overholdt lugtvilkåret om maksimalt 5 LE/m 3 ved nærmeste nabo. Fælles for hovedparten af de gennemførte målinger er, at biogasmotorerne bidrager med hovedparten af lugtemissionsbidraget. Lugtens karakter fra biofilter og biogasmotorer er imidlertid meget forskellige. Den mest ubehagelige lugt opleves at stamme fra biofilteret og/eller diffuse lugtudslip fra trykkogerrum. Derfor har kommunens fokus på en reduktion af lugtgenerne fra anlægget også primært været rettet mod en reduktion af disse lugtbidrag, samt andre diffuse lugtkilder. Ved lugtmålingen i januar 2014, udgjorde lugtbidragene fra gasmotorerne 93 % med følgende lugtbidrag: Biogasmotor 1 (Jenbacher 320): 0.14 MLE/s Biogasmotor 2 (Jenbacher 420): 0,063 MLE/s Barkfilter: 0,019 MLE/s Forsætningerne for denne revision af miljøgodkendelsen er at anlæggets samlede lugtemission, herunder særligt bidragene fra biofiltrene ikke øges i forhold til den lugtmåling, der blev gennemført i januar Ved denne lugtmåling var volumenstrømmen igennem biofilteret nedsat i forhold til den maksimale rensekapacitet på m 3 /time. Det er derfor Favrskov Kommunes faglige vurdering, at det ekstra biofilter er nødvendigt, fordi der efter etablering af modtagehallen skal renses en større ventilationsvolumen end hidtil - også selvom koncentrationen af lugtstoffer forventes at blive mindre. Årsagen er, at en korrekt rensning af ventilationsvolumen kræver en vis opholdstid i biofilteret uanset om lugtkoncentrationen er høj eller lav. Ved etablering af det ekstra biofilter overholder biogasanlægget samtidig gældende standardvilkår om et todelt biofilter. Reguleringen af lugtkoncentrationen sker delvist via den kemiske forrensningen, hvor nogle af lugtstofferne opsamles inden selve biofilteret - f.eks. noget af ammoniakken, svovlbrinten og mercaptanerne. Herved sikres det, at biofilterets rensekapacitet i forhold til disse stoffer ikke overskrides og at der ikke sker en hæmning af den mikrobielle biomasse i biofilteret. Mercaptaner Mercaptaner eller thioler består en gruppe af organiske forbindelser, der indeholder svovl. Den kemiske opbygning ligner alkoholer, hvor ilet er erstattet med svovl. Nogle af disse er samtidig flygtige organiske forbindelser (VOC). Mercaptanerne har en meget kraftig og ubehagelig lugt (kålagtigt, rådden) Methanthiol f.eks. lugtes helt ned til cirka 2 ppb (milliardtedele). 55

56 Mercaptaner eller thioler kan f.eks. dannes ved opvarmning af biomasser og findes også i selve biogassen. Ved kontrol af biogassen indhold af svovlforbindelser på O.L. Gårdbiorgas ApS i 2015 blev der fundet fem forskellige organiske svovlforbindelser, hvoraf nogle hører til gruppen af mercaptaner og/eller flygtige organiske forbindelser: f.eks Carbonylsulfid (HAP/VOC), Dimethylsulfid (VOC), 2-propanthiol (Mercaptan), 2-butanthiol (Mercaptan), Dimethyldisulfid. Det er Favrskov Kommunes faglige vurdering at koncentrationen af den gruppe af mest ildelugtende stoffer, der dannes ved opvarmning af biomasser fremover reduceres efter ophør af trykkogning på anlægget. Samtidig forventes de diffuse lugtemissioner at blive begrænset i forbindelse med etablering af modtagehallen. Den større ventilationsvolumen til ventilation af modtagehallen med tilhørende tanke kræver dog, at der samtidig etableres ekstra rensekapacitet for at sikre en tilstrækkelig opholdstid i biofiltrene, som forudsat i VVM-screeningen af den ansøgte landzonetilladelse til modtagehallen. Det følger af standardvilkår for biogasanlæg at Lugtrensningsanlæg skal vedligeholdelse i overensstemmelse med producentens anvisninger Der skal stilles vilkår om opholdstider og forrensning før biofilter Biofiltre skal deles i to, så lugtrensningen fungerer, når det ene biofilter er ude af drift Med vilkår 46 om indretning og drift af biofiltre har Favrskov Kommune fastsat krav om at lugtrensningen skal indstilles, sådan at: Forrensningen sikrer luftkvaliteten ligger inden for biofilternes funktionsområde Biofiltrenes ved almindelig daglig drift kun belastes med halvdelen, at den maksimale ventilationsvolumen og rensekapacitet At det ene biofilter kun belastes med den maksimalt, når det andet biofilter er ude afdrift i forbindelse med service eller lignende Gasrensning og gaskvalitet Miljøteknisk redegørelse Svovlrensning Til rensning af biogassen for svovl anvendes der på O.L Gårdbiogas ApS i dag to biologiske gasscrubbere, suppleret med kemisk fældning af svovl via tilsætning af jernpulver. Indretning og drift af biologiske scrubbere Anlæggets nuværende gasrensning består af to biologiske gasscrubber med en volumen på henholdsvis 50 og 90 m 3. De biologiske gasscrubberes opgave er at fjerne biogassens indhold af svovlbrinte (H2S). I gasrenserne optager bakterier svovlbrinten fra gassen og udskiller ren svovl. Den rene svovl fjernes fra gasrenserne og tilføres den afgassede biomasse. Gasrenserne har begge en kapacitet således at næsten al gassen kan renses i en gasrenser. Der kan derfor udføres service og vedligeholdes på ene gasrenser imens den anden er i funktion. 56

57 De biologiske gasrensere har tidligere været podet med rågylle for at tilføre bl.a. kvælstof. Denne fremgangsmåde er nu erstattet af en kontinuert podning af filtrene med perkolat. Dette har vist sig at være tilstrækkeligt til at opretholde en stabil drift. Kemisk fældning af svovl Kemisk fældning af svovl sker i forbindelse med tilsætning af jernpulver ved indfødning og af faste biomasser. Se afsnit 4.6 om lugtrensning. Rensning af biogassen for ammoniak, siloxaner og VOC Der findes pt. ikke udstyr på biogasanlægget til rensning af biogassen for dennes indhold af siloxaner og VOC. Visse typer af kulfiltre skulle være i stand til at rense biogassen for dennes indhold af siloxaner og VOC. Råvarer Råvarer med et højt proteinindhold indeholder samtidige meget svovl og er derfor en af kilderne til et højtsvovlindhold i biogas. Ifølge anlæggets driftschef har en stabilisering af anlæggets drift i forhold til råvareindvejning også givet sig udslag i en mere stabil gasrensning og mere stabil drift af anlæggets gasmotorer. Kommunens bemærkninger og vurderinger Lugt fra gasmotorer Begge anlæggets biogasmotorer blev udskiftet i 2012, samt den ene af anlæggets to gasrensere. Der har i perioder været problemer med at biogassens indhold af svovl var for høj i forhold til motorleverandørernes anvisninger, samt sikkerhedsstyrelsen anbefalede værdier. Erfaringer indsamlet af Dansk Gasteknisk Center har vist, at veldrevne og vedligeholdte gasmotorer lugter mindre end ikke veldrevne og ikke vedligeholdte gasmotorer. Biogaskvalitet I 2013 blev der derfor meddelt et påbud, der fastsatte kvalitetskrav til biogassen, samt vilkår for gasrensningen. Dette påbud er indskrevet som vilkår i den reviderede miljøgodkendelse. Påbuddet skulle samtidig forbedre vedligeholdelse og driften af biogasanlægget, idet biogassens indhold af korroderende stoffer som f.eks. svovlbrinte og ammoniak bidrager til dårlig vedligeholdelse af anlægget. Hensigten var at få driftspersonalet til at ageres i tide ved dårlig biogaskvalitet til fordel for både miljø, driftssikkerhed og vedligeholdelse af anlægget. I følge den bedste tilgængelige viden om biogaskvalitet er det i dag praktisk muligt rense biogassen yderligere for svovlbrinte, ammoniak og siloxaner, således at biogas kan overholde sikkerhedsstyrelsen krav i Bekendtgørelse nr af 14. december 2012 om gasreglementets afsnit C12 bestemmelser om gaskvaliteter. Svovl og svovlbrinte Af hensyn til korrosionsrisikoen skal totalindholdet af svovl (S) og især svovlbrinte (H2S) begrænses bedst muligt. H2S er en stærkt ætsende stof, skadelige for vitale motorkomponenter og hjælpeudstyr. Et højt svovl- 57

58 indhold øget krav til vedligeholdelse af gasmotorerne og øger forbruget af motorolie. Høje svovlværdier kræver hyppige olieudskift for at forhindre skade på biogasmotorerne. Garantier og priser på service af gasmotorer fra leverandørerne afhænger derfor typisk af biogassens svovlindhold. Vandindhold og ammoniak Når ammoniak opløses i vand virker det ligesom svovlbrinte korroderende på udstyr og motorkomponenter og udstyr. Et højt lindhold af ammoniak giver et øget krav til vedligeholdelse af anlægget. Siloxaner Siliciumholdige produkter eller siloxaner er blevet fremmet som miljøvenlige erstatninger for mere skadeligeprodukter og findes især i sæber, rengøringsmidler og lignende produkter. Silicium kan også tilføres biogasanlægget via rester af sand og grus i husdyrgødning. Når siloxaner kommer ind i biogasmotorerne omdannes de til silicimoxid, der kombineret med smøreolie og andre elementer i biogassen kan danne et hårdt siliciumholdigt lag, der akkumuleres på overfladerne i gasmotorerne. Dette kan fører reduceret motorydelsen, skade på maskiner og øget krav til vedligeholdelse af gasmotorerne. VOC (Volatile Organic Compounds - flygtige organiske forbindelser) I forbindelse med opvarmning af organisk materiale kan der dannes VOC'er (Volatile Organic Compounds). Ved kontrol af biogassen indhold af svovlforbindelser på O.L. Gårdbiogas ApS i 2015 blev der fundet fem forskellige organiske svovlforbindelser, hvoraf nogle hører til gruppen af VOC er. Se også afsnittet Lugt og lugtrensning. Præstationskontrol For biogas, som distribueres i lokale net, hvor der udelukkende er professionelle forbrugere stiller Sikkerhedsstyrelsen imidlertid krav om et maksimalt indhold af svovlbrinte på 30 mg/nm 3, hvilket svarer til cirka 20 ppm svovlbrinte. Ifølge sikkerhedsstyrelsen er der er ikke under gasloven eller tilhørende reglementer stillet krav til måleudstyr til gaskvalitet, for så vidt angår kvaliteten af udstyret. Men, ved måling og bestemmelse af gaskvaliteten skal der tages hensyn til måleusikkerheden, således at gassen altid ligger indenfor kravene til gaskvaliteten fastsat i Bekendtgørelse nr af 14. december om gasreglementets afsnit C-12, bestemmelser om gaskvaliteter På grund af usikkerhed de akkrediterede målemetoder for biogassens indhold af siloxaner, svovlbrinte og ammoniak er krav om præsentationskontrol for disse parametre slettet og kvalitetskravet for biogas til brug i eget elværk er udskudt til 2020 i den reviderede miljøgodkendelse. Dansk Gasteknisk Center arbejder pt. på at få udviklet en akkrediterede analysemetoder til målinger af biogaskvaliteten i opgraderet biogas. Egenkontrol for gasrensere Svovlbakterierne anvender kuldioxid som energikilde og kan omdanne hydrogensulfid til frit svovl og svovlsyre under anvendelse af ilt. Processen kræver at derfor at der tilføres oxygen til scrubberenhederne. Processen er ph og temperaturfølsom. Processen kan derfor optimeres ved at styre ph-værdien og temperaturen på væsken, der overbruser filtrene. Behovet for ilt forventes at stige med faldende temperatur. Der er derfor vigtig, at processen hele tiden overvåges, samt at enhederne er frostsikret. 58

59 Der har vist sig også at være en betydelige måleusikkerhed på udstyr til måling af biogassens indhold af svovlbrinte ved almindelige daglig drift. På grund af måleusikkerhederne hæves egenkontrolværdien for svovlbrinte til 120 mg/nm 3 svarende til cirka 80 ppm svovlbrinte, hvilket svarer til delkrav 1 med tidsfrist for overholdelse fastlagt til 1. januar 2014 i det oprindelige påbudsvilkår. Egenkontrolkrav om måling støtte parametrene (flow, ilt, ph og temperatur) i den biologiske gasrensningen og krav om målinger på effekten af gasrensningen (måling af svovlbrinte før og efter gasrensning) er fastholdt Luftemissioner Kommunens bemærkninger og vurderinger Afkast Der findes afkast fra de to gasmotorer, et fra kombikedlen og fra de to biofiltre. Se også afsnit om lugtrensning. Herudover findes et punktudsug fra arbejdsbænk i værksted. Denne arbejdsplads bruges under ½ time pr uge, og udsugningen vurderes at være af underordnet karakter. De to afkast fra gasmotorerne ligger to separate afkastrør i en fælles skorsten på 30 meter. De to afkast fra biofilter laves som separate afkast på hver 15 meter. Kombikedlen fungerer som back-up kedel og er kun i drift, når motorerne er ude af drift. Når kedlen er i drift så produceres damp som konverteres til varme. Røggassen fra en enhed må ikke føres sammen med røggassen fra en anden enhed. Derfor føres røggassen fra kombikedlen ud i separat skorsten på 14 meter, placeret på vestsiden af bygningen. Emissioner fra biogasmotorer og kedelanlæg Ved fyring med biogas i et gasmotoranlæg vil der være emission af NOx, CO, SO2, UHC, formaldehyd og smøreolie og lugtstoffer. Emissioner af SO2 og formaldehyd vurderes samtidig at give anledning til lugt. SO2 (svovldioxid) Svovl og formaldehyd er lugtstoffer biogasfyrede elværker. Svovlemissioner giver samtidig luftforurening med svovl. Svovlemissioner reguleres i dag primært ved at stille krav til brændslernes indhold af svovl. Vilkår med kvalitetskrav til biogassen indhold af svovl følger derfor principperne for den miljøreguleringsmetode for svovl, der anvendes for andre typer af brændsler. Formaldehyd Formaldehyd forekommer ikke i biogassen, men opstår i motorens forbrændingskammer grundet det store luftoverskud og de høje tryk samt temperaturforhold, og dannes også i røggaskanalerne efter motorerne. Der er ikke fastsat en emissionsgrænse for formaldehyd i gasmotorbekendtgørelsen. Ifølge luftvejledningen indplaceres stoffet under hovedgruppe 1 og klasse 2 med en B-værdi på 0,01 mg/m 3. Miljøstyrelsen anbefaler, at B-værdien for formaldehyd bør overholdes af såvel eksisterende som nye gasmotorer. (Miljøstyrelsens 2. supplement til luftvejledningen af 30. september 2003.) I den reviderede miljøgodkendelse er krav om emissionsmålinger og kontrolberegning for overholdelse af B-værdien for formaldehyd i det tidligere vilkår 7.1, derfor videreført i det reviderede vilkår

60 De seneste målinger af formaldehyd, samt OML-beregninger for anlægget viste at B-værdierne for formaldehydvar overholdte på anlægget med en god margin. UHC (Uforbrændte kulbrinter) UHC betyder uforbrændte kulbrinter, og er et udtryk for, at en del af gassen ikke brændes fuldstændigt og derfor slipper igennem anlæggets gasmotorer. Der er primært tale om methan. I forbindelse med ikrafttræden af den nyeste gasbekendtgørelse bortfaldt vilkår om grænseværdi og målinger i tidligere meddelte godkendelser, jævnfør gasmotorbekendtgørelsens 14. I den reviderede miljøgodkendelse er krav om målinger og kontrol med UHC i det tidligere vilkår 7.1 derfor ikke medtaget i det reviderede vilkår 57. NOx (nitrøse gaser) Ved forbrændingsprocesser dannes blandt andet nitrøse gasser, nitrogenoxider. De mest dominerende er nitrogenoxid (NO) og Nitrogendioxid (NO2). Disse to gasser omtales sammenhængende som NOx. NO dannes primært i flammen. Afgørende faktorer for dannelsen af NOx blandt andet iltkoncentrationen, opholdstid og temperatur. Den største NO-dannelse opnås ved en forbrænding med overskud af ilt. NO-dannelsen er desuden afhængig af indholdet af kvælstof og det brændsel, der anvendes. De seneste målinger af NOx viste, at gasmotorbekendtgørelsen krav var overholdte. CO (carbonmonoxid, kulilte) Ved forbrænding bliver brændslet indhold af kulstof (C) oxideret til kulstofilter (CO2 og CO). Hvis der ikke er tilstrækkeligt med ilt til stede sker der en ufuldstændig forbrænding og der dannes CO, samt uforbrændte carbonhydrider (UHC). En reduktion af ilttilførslen med det formål at begrænse NO-dannelsen kan altså resultere i forhøjede værdier af CO og UHC. De seneste målinger af CO viste, at gasmotorbekendtgørelsen krav var overholdte. De tilladte emissioner af NOx og CO for gasmotorer er reguleret via de generelle regler i gasmotorbekendtgørelsen. Den del af det tidligere vilkår 7.1, der omhandlede emissioner af NOx og CO for gasmotorer er derfor ændret så den kun er en påmindelse om at den generelle lovgivning skal overholdes. De tilladte udledninger af NOx og CO for kombikedlen er omfattet af standardvilkår 7 for G201, samt en dispensation ved fyring med gasolie i nødstilfælde via det meddelte tillæg til miljøgodkendelsen fra Den del af det tidligere vilkår 7.1, der omhandlede de tilladte udledninger af NOx og CO fra kombikedel er derfor erstattet med: 1) Krav for NOx og CO i standardvilkår 7 for G201 ved anvendelse af biogas som brændsel, samt 2) Krav for NOx fra den meddelte dispensation til fyring med gasolie, som nødanlæg Den reviderede miljøgodkendelse er suppleret med en definition at et nødanlæg, som et anlæg med en årlig driftstid på under 100 timer om året, jævnfør vilkår 58. Dette er i overensstemmelse med anlæggets nuværende faktiske drift, som den er oplyst i forbindelse med miljøtilsyn. Imissioner (B-værdier) 60

61 For NOX og CO er der i Miljøstyrelsens luftvejledning, nr. 2./2001 fastsat følgende vejledende grænseværdier, der fastlægger de stofmængder, en virksomhed maksimalt må belaste omgivelserne med (B-værdien) uden for virksomhedens eget areal. B værdi for nitrogendioxid (NOx) = 0,125 mg/m³ B-værdi for kulmonooxid (CO) = 1 mg/m³ B-værdier anvendes til fastsættelse af skorstenshøjde for nye anlæg og kontrolleres ved tilsyn via OML-beregninger for de målte emissioner. Krav om kontrol af B-værdier for NOx og CO er videreført fra det tidligere vilkår 7.1 i det nuværende reviderede vilkår 57. De seneste målinger af NOx og CO, samt OML-beregninger for anlægget viste at B-værdierne for NOx og CO var overholdte på anlægget med en god margin. Emissioner fra luftventilation og lugtrensning Ammoniak, svovlbrinte og mercaptaner Forebyggelse af emissioner af ammoniak, svovlbrinte og mercaptaner er beskrevet i afsnittet Luft og Lugtrensning. For svovlbrinte, ammoniak og mercaptaner garanterer producenten af anlæggets biofiltrer nogle renseeffekter for ammoniak, svovlbrinte og mercaptaner, der ligger væsentligt lavere end det tidligere vilkår 4.14 om ammoniakemission. Såfremt producentens anvisninger om maksimale indgangskoncentrationer til biofiltrene følges, vurderer Favrskov Kommune, at emissioner af svovlbrinte, mercaptaner og andre lugtstoffer fra luftventilation og lugtrensning forebygges bedst muligt. Tidligere vilkår 4.14 om ammoniak slettes Den kemiske forrensning før biofilter at med til at sikre en målbare emissionen af ammoniak, der ligger tæt på nul. I følge det tidligere vilkår 4.14 skal Miljøstyrelsens Luftvejledningens vedrørende ammoniak overholdes: Massestrømsgrænse gram/time Emissionsgrænseværdi 500 mg Nm 3 /time B-værdi på 0,3 mg/m 3 Ved sidste emissionsmålingen i februar 2013 blev, der gennemført emissionsmålinger og en OML-beregning for anlæggets samlede udledning af ammoniak. Beregningerne viste at B-værdien på 0,3 mg/m 3 var overholdt med en beregnet maksimal værdi på 0,007 mg/m 3 50 meter fra anlægget for de målbare kilder og 0 mg/m meter fra anlægget. Dette var baseret på en samlet ammoniakemission på 0,0005 gram per sekund, hvilket svarer til en ammoniakemission på 15,8 kg N per år. Det er derfor Favrskov Kommunes vurdering, at det tidligere vilkår 4.14 er forældet og ikke afspejler de faktiske opnåelig emissioner af ammoniak fra et biogasanlægs målbare kilder ved anvendelse af BAT. 61

62 Det er Favrskov Kommunes faglige vurdering, at vilkår 4.14 for ammoniak er overholdt, såfremt de stillede driftsvilkår i vilkår til lugtrensningen og tilhørende ventilationsanlæg overholdes. Det tidligere vilkår 4.14 er derfor slettet fra den reviderede miljøgodkendelse. Luftemissioner fra oplag og rørføringer af biomasser og gas Utætte overdækninger, rørføringer, kanaler og ventiler kan give anledning til diffuse udslip af ammoniak (NH3), svovlbrinte (H2S), methan (CH4) samt lugtstoffer. Ammoniak De primær kilder til emissioner af ammoniak fra et biogasanlæg er fra anlæggets diffuse kilder. Følgende forhold har betydning for ammoniakemissionens størrelse: Overdækning af lageret Typen af husdyrgødning Lagringsperioden Valg af metode til forbehandling af biomasser Utætte overdækninger fra oplag af rågylle og afgasset biomasse kan give anledning til betydelig ammoniakemission. Tabet af ammoniak til omgivelserne fra en utæt overdækning er større fra afgasset biomasse end fra rågylle. Ved afgasning sker der to ting med gyllen som bevirker, at risikoen for kvælstoftab ved ammoniakfordampning er større end fra ubehandlet gylle: Ca. halvdelen af det organiske stof nedbrydes. Derved bliver tilbøjeligheden til at danne flydelag mindre. Ofte er der slet ikke et naturligt flydelag på afgasset gylle. Stigningen i ph øger omdannelsen af ammonium (NH4) til ammoniak (NH3). Ammoniak er en let flygtig gasart, og ammoniakken forsvinder hurtigt, hvis der er direkte kontakt mellem gyllen og atmosfæren. Nyeste viden viser, at tætte overdækninger af tanke med afgasset biomasse er af afgørende betydning for ammoniakemissionens størrelse. Biogasanlæg er omfattet af standardkrav, om At beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være udført af bestandige og tætte materialer. At beholderne og oplagspladser skal være overdækkede. At beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. At beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. At utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Disse standardkrav er videreført i den reviderede miljøgodkendelse ved erstatning at de tidligere vilkår med de nyeste standardvilkår. 62

63 For fast husdyrgødning gælder det ammoniakemissionen øges ved beluftning (kompostering/mineralisering). En overdækning af lageret med fast husdyrgødning er derfor med til at forebygge emissioner af både lugt og ammoniak, samt tab af gaspotentiale. Samtidig er korte opholdstider i alle lagre med husdyrgødning er med til at forebygge ammoniakemissionen fra et biogasanlæg. På O.L. Gårdbiogas ApS biogasanlægget opbevares et lille lager af faste husdyrgødning i meget kort tid, indendørs i en lukket modtagehal, samt med afsug fra lagerenheden og blandetank til anlæggets lugtrensningsanlæg, jævnfør vilkår 27. Lagerenheden til kyllingemøg og anden fast biomasse er på 100 m 3 og blandetanken på 70 m 3. Begge skal placeres i biogasanlæggets modtagehal, jævnfør vilkår 26. Der er stillet vilkår om, at lagerenheden skal være lukket med afsug til lugt og luftrensning, når der ikke sker påfyldning af biomasse til denne, jævnfør vilkår 28. Dette vilkår bidrager både til en begrænsning af emissioner af lugt og ammoniak fra fast husdyrgødning. Methan lækage Anlægget har deltaget i en større landsdækkende undersøgelse omkring methan lækage på biogasanlæg. I efteråret 2013 blev der fundet lækage ved rørsamlinger til gaslager og overdækning til den mesofile reaktor. Der blev gennemført flere opfølgende kontroller for methan lækage i løbet af Både den mesofile reaktor og rørføringer ved gaslager blev kontrolleret igen og fundet tætte ved den sidste kontrol i I den reviderede miljøgodkendelse er der stillet vilkår om, at der regelmæssigt skal foretages en detektion af gaslægage. Svovlbrinte Diffuse udslip af svovlbrinte kan forekomme de samme steder, hvor der kan ske udslip af henholdsvis lugt, ammoniak og methan Støj og støv Miljøteknisk redegørelse Støjkilder Støjkilderne på virksomheden udgøres hovedsageligt af gasmotorerne, ventilationsanlæg, neddeler i modtagehal, transport på området, samt transport til- og fra anlægget. Støvkilder Der er ingen væsentlige støvkilder på anlægget. Håndtering af faste biomasser foregår indendørs og anlæggets til- og frakørsel er asfalteret. Af- og pålæsning Der vil foregå en del transport med lastvogne på området som vil give støj ved af- og pålæsning. Støjforhold ved af og pålæsning begrænses ved at omlæsning af faste fremover kommer til at foregå indendørs for lukket port i modtagehallen. 63

64 Driftstider Anlægget er i drift døgnet rundt samt alle ugens dage. Der tilkøres biomasse i perioden 7-18 på hverdage. Kørsel i weekender kan forekomme i sjældne tilfælde. Mekanisk neddeling I modtagehallen placeres en mekanisk neddeler, som kan give anledning til støj. Neddeleren er en kraftig maskine der oprindeligt er udviklet til mineindustrien. Støjmæssigt er valgt en af de bedste på markedet og det er muligt at føre en samtale umiddelbart ved siden af maskinen under drift. Ventilationsanlæg Den eksisterende ventilatormotor på m 3 /time er placeret udendørs. Den eksisterende ventilator er placeret i cirka 1,5 meters højde mellem biofilter nr. 1 og de 3 kolonner fra den gamle 3-trinsrenser. Antallet af transporter Anlæggets produktionstilladelse er med vilkår fastlagt til: tons rågylle per år (husdyrgødning) tons kyllingemøg, gyllefiber, fast møg og dybstrøelse per år (husdyrgødning) tons plantebaseret glycerin per år (restprodukt) tons anden fast biomasse per år i form af planterester, græs, energiafgrøder og lignede På årsbasis er der ved til- og fraførsel af tons biomasse cirka transporter til og fra anlægget, fordelt med cirka 40 % af transporterne via Løjstrupvej og 60 % via Hammelvej. Fordeling af transporter Transporttype Tons/år Tons per læs Antal transporter Transporter via Løjstrupvej til/fra Løjstrupvej 12B Glycerin Møg/dybstrøelse/fast biobasse Øvrige transporter (slamsuger, etc.) I alt 777 Transporter via Hammelvej til/fra Løjstrupvej 22 Afgasset biomasse I alt Rågylle transporteres via rørsystemer direkte fra svinebrugene på Løjstrupvej 12A og Løjstrupvej 22 til an Til- og frakørselsforhold ændres ikke i forbindelse med revurderingen af miljøgodkendelsen. Til- og frakørsel Til- og frakørselsforhold ændres ikke i forbindelse med revurderingen af miljøgodkendelsen. Nærmeste nabo er Løjstrupvej 15 beliggende cirka 280 meter vest til nordvest for anlæggets mesofile reaktor og cirka 65 meter fra anlæggets til- og frakørsel fra Løjstrupvej. Til og fra Løjstrupvej 12B: Adgangsvejen fra Løjstrupvej deles med svinebruget beliggende på Løjstrupvej 12A. Denne adgangsvej blev asfalteret i 2014 og anvendes i dag primært til modtagelse af kyllingemøg, industribiomasser, samt mindre mængder af rågylle. Herudover forekommer der almindelig transport med personbiler for biogasanlæggets ansatte og besøgende. 64

65 Transport af rågylle sker primært via rørføringer direkte fra de to svinebrug beliggende på henholdsvis Løjstrupvej 22 og Løjstrupvej 12A. Samlet set anslås det årlige antal transporter til og fra Løjstrupvej 12B at ligge på cirka 800 transporter eller i alt 3-4 i gennemsnit per arbejdsdag. Til og fra Løjstrupvej 22: Transport af afgasset biomasse sker via returledning til lejet gyllebeholder beliggende på svinebruget Løjstrupvej 22. Herfra udbringes den afgassede biomasse på de to landbrugsbedrifters egne arealer eller distribueres videre til biogasanlæggets øvrige lejede gyllebeholdere via de to til- og frakørsler til Hammelvej og Løjstrupvej. Antallet af transporter fra Løjstrupvej 22 anslås til cirka transporter på årsbasis eller cirka 4-5 transporter i gennemsnit per arbejdsdag ved en produktion på tons afgasset biomasse. Kommunens bemærkninger og vurderinger Der ændres ikke på til- og frakørselsforholdene i forbindelse med revurderingen. Lugt Favrskov Kommune har tidligere modtaget lugtklager fra transporter af biomasser til- og fra anlægget herunder blandt andet afgasset biomasse fra Løjstrupvej 22 via Hammelvej. Problemer med lugt fra transporter med afgasset biomasse blev løst i forbindelse med, at der blev påmonteret en sugetragt på overdækningen til tanken til afgasset biomasse på Løjstrupvej 22. Samtidig anvendes i dag lastbil med sugekran til afhentning af afgasset biomasse. Herved kan afhentning af afgasset biomasse foregå med mindst mulig spild af afgasset biomasse på transportudstyr og veje. Støv Adgangsvejen fra Løjstrupvej er blevet asfalteret inden for de seneste par år. Samtidig er alle oplag er biomasse enten placeret indendørs eller i lukket modtagehal. Der vurderes derfor ikke at forekomme støvgener ved den almindelige drift af anlægget. Støj Der er cirka 325 meter til nærmeste nabo. Favrskov Kommune har ikke modtaget klage over støv eller støj fra virksomheden. De eksisterende støjvilkår er derfor videreført uændret i forbindelse med revision af miljøgodkendelsens i form af vilkår 65. Vilkår 65 stiller krav om at kørsel med råvarer, hjælpestoffer og produkter til og fra biogasanlægget kun må finde sted på hverdage mellem klokken 7 og 18, samt undtagelsesvis på lørdage mellem klokken 7 og 14. Vilkår 65 indeholder bestemmelser om at virksomheden skal overholde støjgrænserne for Type 3. Blandet bolig og erhverv i støjvejledningen nr. 5 / 1984 og at tilsynsmyndigheden kan kræve dokumentation i form af målinger beregninger for at støjvilkåret overholdes, dog normalt højest 1 gang om året. Der er ved miljøtilsyn ikke registeret væsentligt støj eller vibrationer ved ophold uden for motorrummene. Støj fra den eksisterende ventilator fra lugtrensning, placeret ved biofilter, er registret på miljøtilsyn ved ophold 65

66 lige ved siden af denne, men ikke uden for virksomhedens matrikel. Da den mekanisk neddeler til faste biomasser placeres indendørs i modtagehallen, vurderes denne ikke at give anledning til støjgener uden for virksomhedens matrikel. Såfremt der mod forventning opstår støjgener fra anlægget kan der efter miljøgodkendelsens vilkår 65, forlanges at der iværksættes de nødvendige tiltag til reduktion af støjgenerne, samt at der eventuelt foretages støjmålinger på anlægget Olie, kemikalier og hjælpestoffer Miljøteknisk redegørelse Olie Motorolie og brugt motorolie I hver motorrum er der to olietanke - en til rent motorolie og en til brugt motorolie. Tankene i motorrum nr. 1 er på liter og tankene i motorrum 2 er på liter. Fyringsgasolie Gasolie til fyring i kombikedel og opvarmning af biomasser i nødstilfælde opbevares i udendørs i en liters udendørs olietank placeret i mellem rågylletank og teknikbygning. Hydralikolie og smøreolie Smøreolier opbevares i dag i værkstedrum uden mulighed for spild til jord eller afløb. Der er tale om små emballager på 1 25 liter Kemikalier Kemikalier til to-trinsrenser opbevares i særskilt kemikalie- og doseringsrum til den kemiske to-trinsrenser. Kemikalier til biofilter opbevares i kemikalie og doseringsrum/teknikrum til biofilter. Forbrug Oplyst forbrug af brændstoffer/smøremidler i perioden fra 19. maj 2015 til 31. januar 2015 Type Forbrug Opbevaring Anvendelse Motorolie liter liter Smøring af gasmotorer Fyringsgasolie liters udendørs tank Back up varme Smøreolie Gasmotorer Hydraulikolie 30 liter Opbevares i værksted/kemirum Diverse maskiner Oplyst forbrug af kemikalier og hjælpestoffer fra 19. maj 2015 til 31. januar 2015 Stof Forbrug Opbevaring Anvendelse Lud 0 lugtrensning Svovlsyre 0 lugtrensning Natriumhypochlorit 0 lugtrensning 66

67 Brændt kalk 96 tons Brug ophører sammen med trykkogning ph justering Salt kg Maskinhus/ kedelrum Blødgøringsanlæg Salt 100 kg Maskinhus Glatførebekæmpelse Hydro-X 120 liter Kedelrum Vandbehandling, kedel Kølervæske 200 liter Maskinhus Frostsikring køleanlæg Jernsulfat, fast form 0 Modtagehal H2S forebyggelse i reaktor Jernsulfat, flydende 0 Modtagehal H2S forebyggelse i reaktor Kommunens bemærkninger og vurderinger Affald Miljøteknisk redegørelse Farligt affald Olieaffald Olieaffald efter olieskift på de to gasmotorer bortskaffes via fastlagt procedure med et firma, der afhenter spildolie. Andet olieaffald i form af hydraulikolie og smøreolie bortskaffes via kommunal genbrugsstation. Syre og baseaffald Der forekommer ikke slam fra tømning af vaskekolonner fra kemisk forrensning eller rester af ubrugt syre og baser ved den nuværende drift af forrensning. Farligt affald Type Mængde EAK Oprindelse Opbevaring Modtager Brændelsolie og dieselolie Motor, gear og smøreolie (type ) Absorptionsmateriale, filtermateriel (herunder oliefiltre, aftørringsklude, mv) Affald fra elektronik og elektronisk udstyr Affald fra brug af saltsyre Affald fra brug af NaOH (base) Nødfyring i kombikedel XX Olieskift på gasmotorer Udendørs Indendørs, I typegodkendt tank Avista Oil Gasmotorer Container Gebnbrugsplads til Lugtrensning, kemisk forrensning Lugtrensning, kemisk forrensning Indendørs Forekommer ikke Forekommer ikke Genbrugsplads 67

68 Andet affald Sorteret affald Andet affald Type Mængde EAK bevaring Transportør Modtager Dagrenovation 200 kg Genanvendeligt, pap og papir, glas, plast 100 kg Jern og metal 5000 kg liter container Brdr. Jensen , , Genbrugsplads Udendørs ved værksted Jatob Jatob Brændbart Deponi Genbrugsplads Jern og Metal Svovlholdigt affald fra rensning af gas Lagertank Brugt aktivt kul Anvendes pt ikke Brugte PE-slanger fra gasrenser Udspredes sammen med den afgassede biomasse Århus forbrændningsanlæg Kommunens bemærkninger og vurderinger Oplag Oplag af affald, olieprodukter og kemikalier må ikke medføre forurening eller risiko for forurening af omgivelserne, herunder af jord, vandområder, grundvand, luft eller kloak samt uhygiejniske forhold. Opbevaring af diesel- og fyringsolie Opbevaring af diesel og fyringsolie skal følge reglerne i den til enhver tid gældende olietanksbekendtgørelse. Bortfald af tilladelse til brug af hypochlorit 2013 blev der meddelt et påbud med vilkår til indretning og drift af den kemiske luftrensning med tilhørende doseringsrum og kemikalieoplag. I den reviderede miljøgodkendelse er der foretaget en sammenskrivning og revision af det meddelte påbud. I forbindelsen med revurderingen bortfalder tilladelse til anvendelse af hypoclorit. Affald fra gasrensning Svovlholdigt affald fra tømning af gasrenser (EAK kode ) 68

69 Svovlholdigt affald fra tømning af gasrensere indeholder ifølge de seneste analyser udover svovl og så kvælstof, fosfor og calcium. Affaldet er ikke direkte omfattet af hverken slambekendtgørelsen eller bekendtgørelsen for anvendelse af bioaske, men vurderes at have en bioaskelignede karakter og som værende egnet til genanvendelse på visse betingelser. Det er Favrskov Kommunes vurdering at uoverdækket opbevaring og uhensigtsmæssig håndtering af materialet måske vil kunne give anledning til lugtgener. Favrskov Kommune har derfor oplyst O.L. Gårdbiogas ApS, at materialet kun er egnet som genanvendelse på visse betingelser: At anvendelsen ikke giver anledning til lugtgener At materialet kun anvendes til dosering af svovlgødning i mindre mængder til den afgassede gylle At materialet overholder grænseværdierne til tungmetaller i den til enhver tid gældende slambekendtgørelse og i bekendtgørelse for anvendelse af bioaske Såfremt materialet kan give anledning til lugtgener skal materialet bortskaffes til nyttiggørelse via forbrænding hos anden aftager, der er godkendt til at modtage denne affaldsfraktion, hvilket i øjeblikket er: Århus affaldsforbrændingsanlæg, Ølstedvej 20, Lisbjerg, Såfremt fremtidige analyseresultater viser, at affaldet ikke længere overholder grænseværdierne for tungmetaller i den til enhver tid gældende slambekendtgørelse og i bekendtgørelse for anvendelse af bioaske, skal affaldet bortskaffes som farligt affald. Brugte PE-plast materiale fra udskiftning af fyldmateriale i gasrensere Det er Favrskov Kommunens vurdering at brugt PE (Polyethylen) fra gasrenser ikke er farligt affald, men da det indeholder rester af slam fra gasrenser er det ikke egnet til genanvendelse. Materialet er vurderet egnet til nyttiggørelse via forbrænding og skal derfor bortskaffes til et forbrændingsanlæg med godkendelse til modtagelse af denne affaldsfraktion, hvilket i øjeblikket er: Århus affaldsforbrændingsanlæg, Ølstedvej 20, Lisbjerg, Syre- og baseaffald fra lugtrensningen Det er Favrskov Kommunes faglige vurdering, at slam fra den kemiske forrensning i surt og basisk miljø, samt rester af syre eller base er farligt affald og derfor skal bortskaffes til godkendt aftager af farligt affald. Selve skyllevandet fra rensekolonerne i den kemiske forrensning vurderes dog, jævnfør affaldsbekendtgørelsens 2, at være et biprodukt fra produktionen. Skyllevandet tillades derfor genanvendt som procesvand i biogasanlægget, jævnfør den reviderede miljøgodkendelses vilkår 39 og 40. Øvrigt affald Opbevaring og bortskaffelse af affald skal overholde de til enhver tid gældende affaldsregulativer, indsamlingsordninger, anmeldepligter og forskrifter for Favrskov Kommune. Oplysninger om virksomhedens forpligtigelser ved opbevaring og bortskaffelse af affald findes på Favrskov Forsynings hjemmeside og Favrskov Kommunes hjemmeside 69

70 Virksomheden er selv forpligtiget til at holde sig ajour med eventuelle ændringer af reglerne. Ved tilsyn skal det kunne dokumenteres at alle regler og vilkår for håndtering og opbevaring af olie, kemikalier, hjælpestoffer og affald følges, samt at affald bortskaffes korrekt, jævnfør de særligt stillede vilkår 61-76, samt Favrskov Kommunes affaldsregulativer. Erhvervsvirksomheder har desuden pligt til at kildesortere det producerede affald, samt drive og indrette virksomheden således at affaldshierarkiet iagttages. Affaldshierarkiet: 1) Affaldsforebyggelse. 2) Forberedelse med henblik på genbrug. 3) Genanvendelse. 4) Anden nyttiggørelse. 5) Bortskaffelse. At affaldshierarkiet iagttages vil sige, at driftslederen først og fremmest skal søges at minimere affaldsproduktionen på virksomheden. Det producerede affald skal derefter sorteres således, at mest affald kan genanvendes, hvis genanvendelse ikke er muligt, skal mest muligt affald nyttiggøres ved forbrænding. Således at mindst muligt affald bortskaffes til deponi. Vurdering Kommunen vurderer, at olie, kemikalier samt affald ud fra de givne oplysninger opbevares på forsvarlig vis. For at muliggøre kontrol af bortskaffelsen af affald, stilles der vilkår om, at der ved tilsyn skal foreligge dokumentation for, hvordan affaldet er bortskaffet, eksempelvis via kvitteringer, jævnfør egenkontrolvilkår Vandforbrug Miljøteknisk redegørelse Nuværende vandforbrug Årligt vandforbrug m 3 /år Der er etableret en separat vandmåler til måling af vandforbruget på O.L. Gårdbiogas. Det årlige vandforbrug til biogasproduktionen har i gennem de sidste 3 år ligget på cirka m 3. Vandmåleren til måling af oppumpet grundvand til brug i biogas processen er placeret ved tilgang af vandledning til biogasanlægget. Vandbesparende foranstaltninger Som vandbesparende foranstaltning har O. L. Gårdbiogas ApS ansøgt om tilladelse til at etablere en separat vandtank på 300 m 3 til opsamling af tagvand fra den nye modtagehal og de eksisterende bygningstage. Da der samtidig ikke skal anvendes vanddamp til trykkogning forventes vandforbruget til biogasproduktionen fremover at blive reduceret fra cirka m 3 til cirka m 3 oppumpet grundvand og cirka tons opsamlet regnvand. Herudover foretages der en opsamling og genanvendelse af vand, hvor det er muligt. Vaskevand fra rengøring af køretøjer opsamles og genanvendes i biogasprocessen. Det samme er tilfældet fra vaskevand fra den kemiske forrensning før biofilter og perkolat fra vanding af biofilter. 70

71 Kommunens bemærkninger og vurderinger Produktionstilladelse Ved miljøtilsyn er der konstateret et misforhold mellem mængden af indvejet råvare og mængden af produceret afgasset biomasse - blandt andet på grund af behovet for tilførsel af ekstra vandmængder til biomasser med højt tørstofindhold. Der er derfor stillet vilkår om, at vandforbruget fremover skal registreres og vilkår om at den tilladte produktionskapacitet til indfødning af biomasser inkluderer det ekstra vandforbrug, jævnfør vilkår 9 og egenkontrolvilkår 90. Drikkevandsboringer og vandforsyning Anlægget vandforsynes via en drikkevandsboring, der er placeret ved stuehuset til svinebruget på Løjstrupvej 12A. Boringen forsyner 4 private boliger, samt svinebruget på Løjstrupvej 12A og biogasanlægget på Løjstrupvej 12B. Den nuværende vandindvindingstilladelse er på m 3, hvilket ikke er tilstrækkeligt til forsyning af svinebrug og biogasanlæg Spildevand, afløb og rørføringer Miljøteknisk redegørelse Sanitært spildevand: Der blev etableret et nyt nedsivningsanlæg med tilhørende spildevandsbrønd umiddelbart vest for mandskabsbygning i Den gamle bundfældningstank og spildevandsbrønd er taget ud af brug og fjernes i 2016 i forbindelse med etablering af den nye modtagehal. Vask af tankbiler og lastbiler Vaskefaciliteter til lastbiler til transport af kyllingemøg og anden fast biomasse placeres inden i modtagehallen. Vask af tankbiler til flydende biomasser foregår på befæstet areal med afløb til rågylletank. Afløb er placeret ved siden af hal 2, der indeholder tre tanke til opbevaring af industribiomasser. Tankene blev oprindeligt anvendt til opbevaring af kategori II affald, men anvendes i dag til opbevaring af glycerin. På svinebruget Løjstrupvej 12A anvendes vaskeplads ved mesofile reaktor med afløb til svinebrugets fortank til rågylletank. Processpildevand: Der afledes intet spildevand til virksomheden. Alt spildevand fra modtagehallen, vask af køretøjer, kemiske forrensning af ventilationsluft, samt befugtning af biofilter opsamles og genanvendes som procesvand i biogasanlægget dels via forbehandlingen af faste biomasser og dels via opsamling i anlæggets rågylletank. Opsamling og genanvendelse af regnvand Tagvand Der er pt. ingen tagrender på hal 2, bygning med gasmotorer, mandskabsrum m.v. Tagvand fra bygninger ledes i dag til biogasanlægget via tankgrav og rågylletank fra regnvandsbrønde ved brovægt, brønde fra urent område bag rågylletank, samt omfangsdræn ud for det tidligere trykkogerrum. Tagvand fra den nye modtagehal opsamles og ledes til regnvandsbeholder. 71

72 Befæstede arealer - Befæstet areal før hal: m 2 - Befæstet areal efter hal: 3750 m 2 - Afledning fra nuværende befæstet areal ved 700 mm nedbør netto: 2100 m 3 /år - Afledning fra befæstet areal + hal ved 700 mm netto pr år: 2625 m 3 /år - Regnintensitet ved 10 års hændelse før hal: 194 m 3 /time - Regnintensitet ved 10 års hændelse efter hal: 243 m 3 /time Overfladevand fra øvrige befæstede arealer Overfladevand fra øvrige befæstede arealer nedsives på grunden. Der anlægges en kørefast belægning i form af stabilgrus rundt om modtagehallen. Der etableres ikke særskilt afvanding af kørevej. Omfangsdræn: Der etableres ikke omgangsdræn omkring den nye modtagehal. Kommunens bemærkninger og vurderinger Udfældning af strucvit (fosforforbindelser) De har igennem årene været problemer med tilstopning af rørføringer på anlægget på grund af udfældninger af strucvit i rørføringerne. Der er en returledning til afgasset biomasse til fra biogasanlægget på Løjstrupvej 12B til svinebruget på Løjstrupvej 22. Returledningen har været taget ud af drift pga. problemer med udfældning af strucvit. Problemerne er reduceret ved en mere stabil og jævn pumpning af biomasser på anlægget. Herudover er det er nu muligt at udskifte et rør i pumpehuset, hvor udfældninger ofte vil ske. I den reviderede miljøgodkendelse er der stillet vilkår om, at der regelmæssigt skal foretages en kontrol og vedligeholdelse af rørføringer til transport af biomasser med henblik på forebyggelse af miljøuheld, samt vedligeholdelse og rensning af rør for udfældninger af strucvit, jævnfør vilkår 19 og 97. Opsamling af regnvand Tagvand fra bygninger ledes i dag til biogasanlægget via tankgrav og rågylletank fra regnvandsbrønde ved brovægt, brønde fra urent område bag rågylletank, samt omfangsdræn ud for det tidligere trykkogerrum. Der er stillet vilkår om at rent tagvand fra bygningstage skal ledes til særskilt regnvandsbeholder og så vidt muligt anvendes i biogasproduktionen i stedet for grundvand, idet O.L. Gårdbiogas ApS har ønsket at gøre brug at denne mulighed, som alternativ frem for etablering af et nedsivningsanlæg. Tankgraven er ikke et forsinkelsesbassin, men et sikringsanlæg til opsamling af spild fra reaktortanke og beholdere og er omfattet af standardvilkår herom, jævnfør vilkår 18 og 20. Dette betyder i praksis også, at der skal sættes tagrender på de eksisterende bygningstage, således at regnvand fra disse tage ikke længere lede til tankgraven, men opsamles eller afledes efter spildevandsbekendtgørelsen regler, hvilket er præciseret i vilkår 77 og 78. Befæstede arealer uden for de særligt indrettede omlastningsarealer må ikke anvendes til omlastning af biomasser, jævnfør vilkår 16 og

73 Øvrigt rent overfladevand fra veje og kørselsarealer og lignende skal 1) enten afledes efter reglerne i den hver tid gældende spildevandsbekendtgørelse med tilhørende retningslinier og vejledninger, eller 2) opsamles hvor det er muligt med henblik på i biogasproduktionen. Placering af afløb og brønde I forbindelse med miljøtilsynet i december 2015 blev der lokaliseret i alt ni brønde på anlægget uden driftsmæssig funktion for den nuværende drift: Firkantet hul ved rågylletank: Skulle ifølge det oplyste have været anvendt til etablering af at et sandfang, som aldrig blev etableret. Hullet har ingen funktion og er ifølge det oplyste ikke tilkoblet nogen rørføringen. To brønde mellem rågylletank og motorbygning. Var tilknyttet en nu nedlagt pumpestreng. To brønde mellem rågylletank og overskumningstank. Brønd i kant af tankgrav placeret cirka ud for tank 29. Nedlagt gaskondensatbrønd + brønd med stophane under rørbro i tankgrav Herudover blev der fundet 6 brønde/riste som ikke fremgik af kortmaterialet: To regnvandsbrønde ved brovægt: På kortet er markeret to brønde, men der er i alt fire brønde, der afleder regnvand fra området til rågylletanken Ny rist med afløb til tank 29 + nyt befæstet areal og tilførende påfyldningsstuds til tank 29 (der nu anvendes til påfyldning af glycerin). En regnvandsbrønd forbundet til brønd B4, placeret i tankgrav ved gasscrubbere Gaskondensat brønd med indbygget stophane Brønd til stophane til den anden gaskondensatbrønd (uden indbygget stophane) I den reviderede miljøgodkendelse er der derfor meddelt påbud om alle unødvendige brønde, afløb og rørføringer i og omkring tankgraven skal, uanset tidligere anvendelse, være sløjfede og afproppede senest 31. december 2016, jævnfør vilkår 77. Et opdateret kortmateriale skal desuden indgå i virksomhedens beredskabsplan, jævnfør vilkår 82. Placering af tanke og tankgrav Der løber et unavngivet rørført vandløb igennem anlæggets matrikel. Vandløbet er åbent cirka 19 meter nord for den mesofile reaktor og cirka 55 meter nord for anlæggets rågylletank. Rørføringen ligger mellem svinebrugets maskinhus på Løjstrupvej 12A og biogasanlæggets tankgrav på Løjstrupvej 12B, samt på en del strækning syd for anlægget, hvor det løber til Nymølle Skovbæk, samt videre til Lilleåen, Gudenåen og Randers Fjord. Nymølle Skovbæk ligger cirka 290 meter sydøst for anlægget. 73

74 Placering af anlægget i forhold til åben og rørlagte vandløb. Der er ikke stillet skærpede krav i den reviderede miljøgodkendelse ud over, hvad der er gældende i Bekendtgørelse nr af 14. december 2012 om kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft, hvor der er skærpede krav om 5-årige beholderkontrol i stedet for 10-årrig for gylletanke beliggende inden for 100 meter til åbne vandløb. Bortfald af udledningstilladelse tidligere vilkår I forbindelse med meddelelse af tillæg til miljøgodkendelsen fra 2007 blev der samtidig givet en udledningstilladelse til bortledning af rent overfladevand til Nymølle Skovbæk via et forsinkelsesbassin på visse betingelser fastlagt i de tidligere vilkår Dette forsinkelsesbassin blev aldrig etableret og den tidligere tilladelse til udledning af overfladevand via Nymølle Skovbæk er derfor bortfaldet. Den reviderede miljøgodkendelse indeholder derfor ingen tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 28 til udledning af spildevand til Nymølle Skovbæk Afgasset biomasse Kommunens bemærkninger og vurdering Revision af tidligere vilkår De fleste af de tidligere arealvilkår er forældede og derfor reviderede, idet flere af disse vilkår var baseret på at der blev anvendt gylleseperation og anden avanceret teknologi på anlægget, samt både affald og husdyrgødning. Herudover er nogle af de tidligere arealvilkår slettet, da disse i dag er omfattet af generel lovgivning. Det tidligere vilkår 10.1 er omskrevet i overensstemmelse med den fastlagte produktionstilladelse i vilkår 9. Det betyder at der nu kun må produceres afgasset biomasse, der per definition er husdyrgødning - og at der ikke må produceres afgasset biomasse, der skal defineres som affald efter slambekendtgørelsens regler. 74

75 Udspredningsarealer Virksomheden skal ved tilsyn kunne redegøre for, at der til enhver tid er tilstrækkelige udspredningsarealer til rådighed for anlægget, jævnfør vilkår 87 og 88. Ophør af aktiviteten gylleseperation og bortfald af vilkår Da der ikke har været anvendt gylleseparation på biogasanlægget siden 2013 betragtes denne aktivitet som værende ophørt. Biogasanlægget er ikke indrettet til at kunne overholde bestemmelserne om gylleseparation i standardvilkår i standardvilkår 7, 11, 12 og 15 eller de tidligere vilkår 4.4 og vilkår 4.6. Bestemmelser om gylleseparation er derfor ikke medtaget i forbindelse med revision af miljøgodkendelsen og der må ikke etableres et nyt anlæg til separation af afgasset biomasse/gylle uden forudgående tillægsgodkendelse. Favrskov Kommunes samlede vurdering, at O.L. Gårdbiogas ApS overholder kravene om styring og kontrol med råvareflow og afsætning, såfremt de stillede vilkår 83 og 86, samt vilkår 87, 88, 108, og 110 om egenkontrol, driftsjournal og årsrapporter overholdes. Dette betyder i praksis, at skal sikre sig, at der enhver tid er tilstrækkelige udbringningsarealer tillrådighed til afsætning af producerede mængde af afgassede biomasse Egenkontrol og dokumentation Kommunens bemærkninger og vurdering Påbuddene for egenkontrol skal primært sikre, at vilkårene og påbuddene kan kontrolleres, således at tilsynsmyndigheden har adgang til oplysningerne, og ejeren af virksomheden løbende kan evaluere sine arbejdsgange med henblik på at undgå lugtudslip, gasudslip og andre miljøuheld. Påbuddene for egenkontrol uddyber de allerede stillede vilkår og påbud i godkendelsen. Derudover er der stillet påbud om, at egenkontrolvilkårene skal opbevares i 5 år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Endelig gives der påbud om, at beredskabsplanen skal være ajourført, samt at uheld og driftsforstyrrelser skal noteres i en logbog Driftsforstyrrelser og uheld Miljøteknisk redegørelse De oftest observerede driftsforstyrrelser og uheld på biogasanlæg er: Overfyldning Alle tanke forsynes med niveaumåling med alarm ved for højt niveau, samt sikkerhedsniveaumåling med alarm. Alarm ved højt niveau gives på styresystemet. Skumning Højt proteinindhold i biomassen kan erfaringsmæssigt give problemer med skumning i rådnetankene. Risikoen for skumdannelse reduceres med en driftsstrategi baseret på stabile, ensartede leverancer af gylle og 75

76 affald/afgrøder. Skumdannelse kan detekteres elektronisk via SRO anlægget, men vil ofte medføre skum i overløbsrør og evt. i gasrør, som efterfølgende må rengøres. Processen bringes tilbage til normal drift ved intensiveret miksning og udpumpning fra den skummende tank til lagertank. Overtryk Hvis der produceres mere gas, end der er afsætning for til lager, energianlæg og eksport, vil der opstå overtryk. På anlægget er der som nævnt installeret gasfakkel (flare) som automatisk tændes ved overskud af gas. Trykstigning i gassystemet vil kunne optræde ved utilsigtet tilstopning af gasrør, hvilket forebygges ved passende konstruktionsmæssige forholdsregler. Overtryk udløses ved hjælp af sikkerhedsventiler, der lader gassen undslippe til det fri. Sikkerhedsventiler lukker, når trykket atter er under aktiveringstryk. Alle tanke tilsluttet gassystemet forsynes med sikkerhedsventiler (tryk/vacuum). Eksplosioner Under visse betingelser, kan biogas i kombination med luft danne en eksplosiv blanding af gas. Risikoen for brand og eksplosioner er størst tæt på rådnetanke og gaslagre. Særlige sikkerhedsforanstaltninger må iagttages ved opførelse og drift af biogasanlæg jævnfør AT s vejledning på området. Det anses ikke for sandsynligt, at eksplosioner vil forekomme under iagttagelse af AT s sikkerhedsforskrifter. Anlægget er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Årsagen er at der oplagres mindre end 10 tons methan i form af biogas. Spild af materiale Omlæsningsarealer bliver udført af bestandige og tætte materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. SRO-anlæg Anlægget forsynes med overvågning og alarmanlæg, der giver besked til driftspersonalet ved driftsforstyrrelser via personsøger el.lign. Ved driftsforstyrrelser generelt stoppes den aktuelle maskine, og der gives en alarm til den driftsansvarlige via anlæggets styringsanlæg. Kommunens bemærkninger og vurdering Biogasanlægget er omfattet af en række standardvilkår om beskyttelse af jord og grundvand, der indgår i den reviderede miljøgodkendelse. Med henblik på forebyggelse af uheld og driftsforstyrrelser har Favrskov Kommunen suppleret de gældende standardvilkår med flere vilkår, som samtidig vurderes at være i overensstemmelse med principperne om anvendelse af BAT, herunder: Vilkår 19 om tæthed og vedligeholdelse af rørføringer af rågylle og afgasset biomasse Vilkår 22 standardvilkåret om overfyldningsalarmer er suppleret med et krav om, at der skal være niveaumålere i alle tanke Vilkår 53 om gasrensning, samt renseennhedernes kapacitet Vilkår 77 om begrænsning af unødvendige rørføringer Vilkår 82 med krav om beredskabsplan 76

77 Vilkår 97 om vedligeholdelse og tæthedsprøvning af rørføringer anordninger til transport af gas, rågylle og afgasset biomasse Vilkår 105 om vedligeholdelse af gasrenser Vilkår 106 om vedligeholdelse af gasmotorer og kedelanlæg Vilkårene er fastlagt på baggrund af indhentede oplysninger fra miljøtilsyn på anlægget. Vilkår 97 supplerer et nyt standardvilkår om at reaktortanke med tilhørende rørføringen skal være gastætte, der er indsat som vilkår 46. Med et nye vilkår 97 stilles, der krav om rutinemæssig kontrol for henholdsvis gaslækage og udfældninger af strucvit. Se også afsnittene Spildevand, afløb og rørføringer, samt 77

78 5. BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) 5.1. Krav om udarbejdelse af BAT-redegørelse Bilag 1 virksomheder skal ved ansøgninger om miljøgodkendelse og ved revurdering af miljøgodkendelsen redegøre for, at virksomheden lever op til BAT, jævnfør listebekendtgørelsen 6, stk. 7 og bilag 3, punkt Kriterier for Fastsættelse af BAT Standardvilkår Afgørelsen vedrører en virksomhed, der er omfattet af afsnit 11. G 201 og afsnit b i bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. De indsatte standardvilkår i afgørelsen for indgår derfor i fastsættelse af BAT for virksomheden, jævnfør godkendelsesbekendtgørelsens 25. EU s BAT-konklusioner eller BAT-referencedokumenter Med vedtagelse af EU s direktiv vedrørende Industrielle Emissioner (IE-direktivet, IED) er miljøkrav i BATkonklusioner bindende for bilag 1-virksomheder, som således skal have indarbejdet disse nye BAT-krav i deres miljøgodkendelse. Udover de danske standardvilkår skal der tages højde for, at der i EU s BAT-konklusioner eller BAT-referencedokumenter, kan findes retningsliner, der er mere restriktive end standardvilkårene. Såfremt dette er tilfælde er det, disse kriterier der gælder ved fastsættelse af BAT, jævnfør godkendelsesbekendtgørelsens 24 og 25. Emissionsgrænseværdierne i afgørelsen er fastsat ud fra at emissionerne under normale driftsvilkår ikke ligger over de emissionsniveauer, der er forbundet med anvendelsen af BAT, jævnfør 26. Status for relevante BAT-konklusioner Det er den BAT-konklusion, der vedrører virksomhedens hovedlistepunkt, der udløser kravet om revurdering. BREF for affaldsbehandling gælder som BAT-konklusion indtil, der forligger en revideret BAT-konklusion. Hovedlistepunktet for O.L. Gårdbiogas ApS er bilag 1, pkt. 5.3.b i). Revurdering af listepunktet 5.3 b i) udløses derfor af: BREF (Referencedokument for Bedste Tilgængelige Teknikker) for affaldsbehandling, Waste Treatment (WT-BREF) er tilknyttet listepunktet 5.3 b i). WT-BREFen, som fremover inkluderer biogasanlæg er under revision. BAT-konklusionerne skal implementeres på virksomheder med listepunkt 5.3 b i) senest 4 år efter de er vedtaget og offentliggjort. Udover standardvilkår, BAT-referencedokumenter er også anvendt de kriterierne i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 5 idet omfang, der ikke allerede er taget højde for disse kriterier. Kriterier for fastlæggelse af BAT, jf. 24, stk. 3 og 30 efter bilag 5 1) Anvendelse af teknologi, der resulterer i mindst muligt affald. 2) Anvendelse af mindre farlige stoffer. 3) Fremme af teknikker til nyttiggørelse og genanvendelse af stoffer, der produceres og forbruges i processen, og i relevant omfang affald. 78

79 4) Sammenlignelige processer, indretninger eller driftsmetoder, som er gennemprøvet med et tilfredsstillende resultat i industriel målestok. 5) Teknologiske fremskridt og udviklingen i den videnskabelige viden. 6) De pågældende emissioners art, virkninger og omfang. 7) Datoerne for nye eller bestående anlægs ibrugtagning. 8) Den tid, der er nødvendig for indførelse af BAT. 9) Forbruget og arten af råstoffer, herunder vand, der forbruges i processen, og energieffektiviteten. 10) Behovet for at forhindre eller begrænse emissionernes samlede risiko for påvirkning af miljøet til et minimum. 11) Behovet for at forhindre uheld og begrænse følgerne heraf for miljøet. 12) Informationer, som offentliggøres af offentlige internationale organisationer, herunder BAT-referencedokumenter, i det omfang disse er relevante for den pågældende type af virksomhed. Da WT-BREFen, fremover kommer til at inkluderer flere punkter om biogasanlæg end idag, er det er Favrskov Kommunes faglige vurdering, at der skal tages udgangspunkt i dette BAT-referencedokument i forbindelse med fastsættelse og vurdering af BAT på O.L. Gårdbiogas ApS. Miljøstyrelsen har udarbejdet en BAT tjekliste til WT BREFen, hvor de enkelte BAT referencer er listet. Da WT BREF er udarbejdet med henblik på at dække et bredt spektrum af virksomhedstyper inden for affaldssektoren er det ikke alle BAT referencerne, der er relevante for et biogasanlæg. Det er primært BAT-referencedokumentets afsnit 5.1 og 5.2, der er relevante for biogasanlæg Vurdering af (BAT) på biogasanlægget O.L. Gårdbiogas ApS Luft - og lugtemissioner Fastsættelse af BAT emissionskrav for O.L. Gårdbiogas ApS Favrskov Kommune fastsætter nedenstående BAT-emissionsniveauer for biogasanlægget O.L. Gårdbiogas ApS Biogaskvalitet I følge BAT reference nr i miljøstyrelsens BAT-tjekliste kan BAT defineres som: Ved udnyttelse af biogas som brændsel skal luftemissioner (støv, NOx, SOx, H2S og VOC) begrænses med en passende kombination af følgende teknikker: skrubber med salt de-nox termisk oxidation aktivt kulfilter Forebyggelse af emissioner af SOx og H2S: Dårlige biogaskvalitet forøger risikoen for slitage af gasmotoranlæggene, samt forøgelse af lugt og luftemissioner fra biogasmotorer. Se også afsnittet 4.6. Gasrensning og gaskvalitet. 79

80 Favrskov Kommune fastsatte derfor ved påbud i 2013 krav til biogassen indhold af svovl. De fastsatte påbuds krav vurderes samtidig at være BAT krav i forholde til forebyggelse af emissioner af SOx, H2S, samt afledte effekter af dårlig gaskvalitet i form af slitage og utætheder. BAT for biogaskvalitet fastsættes til: Vilkår 50 (A) Der må ikke anvendes biogas i anlæggets gasmotorer og dampkedel med en dårligere biogaskvalitet end de værdier der er angivet i tabellen nedenfor: Stof Maksimalt tilladt stofkoncentration Maksimalt tilladt stofkoncentration pr 2020: mg/nm 3 1) Ammoniak (NH3) 2) 3) - 3 Hydrogensulfid 2) 4) (H2S) Siloxaner 5) - 1,0 mg/nm 3 1) 1) Normal m 3 er tør gas ved 273,15 K og 1013,25 mbar absolut tryk. Angives som Nm 3. 2) H2S: koncentrationen i ppm ganges med 1,52 for at omregne til mg/nm 3. Dvs. 30 mg/nm 3 svarer 30/1,52 =20 ppm og 120 mg/nm 3 svarer til cirka 80 ppm. NH3: koncentrationen i ppm ganges med 0,76 for at omregne til mg/nm 3. Dvs. 3 mg/nm 3 svarer 3/0,76 = 4 ppm. 3) Indholdet af ammoniak (NH3) fraregnet de ikke brændbare bestanddele i biogassen må ikke overstige 3 mg/nm 3. 4) Indholdet af hydrogensulfid (H2S) eksklusiv de ikke brændbare dele i biogassen må ikke overstige 30 mg/nm 3. 5) Indholdet af siloxaner fraregnet de ikke brændbare dele i biogassen må ikke overstige 1,0 mg/nm 3. Vurderinger i forhold til BAT BAT-niveauet er en videreføres det gældende påbud for anlæggets biogaskvalitet. Tidsfrist for overholdelse af delkrav 2 er dog udskudt til 2020, idet der mangler nogle mere nøjagtige analysemetoder, der er brugbare til daglige målinger. Ifølge sikkerhedsstyrelsen anses kravene at være overholdte, når de målte værdier under hensyntagen til usikkerheden for den valgte analysemetode med en vis rimelighed kan antages at ligger under grænseværdierne. Teknologier til rensning biogas for svovl Der findes i dag følgende teknikker på biogasanlæg til rensning af biogassen for svovl: Biologiske scrubbere, hvor svovlbakterier omdanner svovlbrinte til frit svovl og svovlsyre Tilsætning af jernpulver til selve biogasprocessen Rensning af biogassen i en sekundær reaktortank ved tilsætning af atmosfærisk luft til reaktortanken før den biologiske gasscrubber til tanken Rensning af biogassen i et aktivt kulfilter efter den biologiske gasscrubber. På O.L Gårdbiogas ApS anvendes i dag tilsætning af to biologiske gasscrubbere og tilsætning af jernpulver i forbindelse med indfødning af faste biomasser til anlæggets blandetank. 80

81 Ved den sidste nævnte metode opsamles en del af svovlbrinten tidligt i processen, idet der sker en stor dannelse af svovlbrinte allerede i blandetanken. Til- og fravalg: O.L. Gårdbiogas har fravalgt at anvende tilsætning af atmosfærisk luft til den mesofile reaktor som teknologi til rensning af biogassen for svovl. Denne teknik metode er primært relevant på anlæg, hvor blandetank til iblanding af faste biomasser er koblet til gassystemet. På O.L. Gårdbiogas ApS har man af hensyn til driftssikkerheden valgt, at koble blandetanken til luftrensningssystemet. Se også afsnittene Teknologi til forbehandling af faste biomasser samt Lugt og lugtrensning. Der findes pt. ikke teknikker på anlægget, der kan rense biogassen for dens indhold af ammoniak, siloxaner eller VOC. Der findes forskellige typer af aktive kulfiltre på markedet, hvoraf nogle kan frarense både siloxaner og svovlbrinte. På O.L. Gårdbiogas ApS har man fravalgt at etablere et aktivt kufilter indtil videre, idet man ønsker at udvide anlægget med et opgraderingsanlæg. Det er Favrskov Kommunes faglige vurdering, at det ikke er økonomisk proportionalt at stille yderligere krav til rensning af biogassen på nuværende tidspunkt Luftemissioner fra gasmotorer og kedelanlæg Forebyggelse af emissioner af NOx, CO, formaldehyd, lugt og smøreolie: Korrekt drift og vedligeholdelse af gasmotor er en væsentlig forudsætning for forebyggelse af emissioner NOx, CO, formaldehyd, lugt og smøreolie. Se også afsnittet 4.8. Luftemissioner. BAT for emissioner fra gasmotorer fastsættes til: Brændsel Emissionsgrænseværdier ved referencetilstanden (mg/normal m 3 ), som er tør røggas omregnet til 15 % O2, 0 ºC og 101,3 kpa. NOx er summen af NO og NO2 i røggassen. NO regnes vægtmæssigt som NO2. Indtil 7. januar 2021 Fra den 7. januar 2021 NOx CO NOx CO Biogas Jævnfør bilag 1 i Bekendtgørelse nr af 20. december 2012 om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner (gasmotorbekendtgørelsen). Gasmotorer BAT for luftemission fra gasmotorerne fastsættes til De til en hver tid gældende bestemmelser i Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner (gasmotorbekendtgørelsen). Kravværdierne ovenfor er hentet fra den gældende gasmotorbekendtgørelse. Kedelanlæg BAT for luftemission fra kedelanlæg ved fyring med henholdsvis biogas og gasolie fastsættes til standardvilkår 7 for G

82 Brændsel Samlet nominelle indfyret effekt Emissionsgrænseværdier mg/normal m 3 ved 10 % O2 tør røggas CO NOx* Biogas Gasolie * NOx regnet vægtmæssigt som NO2. Jævnfør standardvilkår 7 for G 201: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 MW og 50 MW. Vurderinger i forhold til BAT Teknologier til rensning af røggas Forsøget har vist, at det er teknisk muligt at rense røggassen ved afbrænding af biogas for NOx, CO og formaldehyd til koncentrationer, der ligger væsentlig under gældende grænseværdier. Et afledt resultat forsøgene var, at der også vil være behov for rensning af biogassen for svovl, da forsøget viste, at svovl blev udfældet som svovlsyre i røggasveksleren og forårsager tæring af denne. Da forsøgene blev gennemført var emissionskravet for biogasmotorer cirka det dobbelte af naturgasfyrede anlæg. Siden er gasmotorbekendtgørelsen krav blevet skærpet. (Reduktion af NOx, formaldehyd og lugtgener fra biogasfyrede gasmotorer, Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 1434, 2012). Til- og fravalgte teknologier: På O.L. Gårdbiogas ApS anvendes ingen røggasrensning. Emissionsmålinger på O.L. Gårdbiogas ApS har vist, at virksomhedens vilkår for maksimalt tilladte emissioner af formaldehyd, NOx og CO er herunder gasmotorbekendtgørelsen krav er overholdte. Det betyder at de fastlagte BAT-emissionskrav er overholdte. Det er derfor Favrskov Kommunes faglige vurdering, at det ikke er økonomisk proportionalt, at der etableres en røggasrensning på det eksisterende biogasmotoranlæg. Rensning af røggassen vurderes dog at være aktuelt til rensning af affalds-gassen fra et opgraderingsanlæg, såfremt der på sigt etableres et opgraderingsanlæg på anlægget Luftemission fra biofilter Emissioner til luft ved mekanisk-biologisk behandling skal jævnfør BAT reference nummer i miljøstyrelsen BAT tjekliste reduceres til de nedenstående værdier efter renseteknologier: BAT reference nr Emissioner til luft ved mekanisk-biologisk behandling skal jævnfør BAT reference nummer reduceres til de nedenstående værdier efter renseteknologier : Parameter Udledning til luft efter rensning Odour (oue/m 3 ) < NH3 (mg/nm 3 ) <1-20 VOC (mg/nm 3 )

83 PM (mg/nm 3 ) 5-20 For lave VOC-belastninger kan den øverste grænse i intervallet øges til 50 mg/nm 3 Vurderinger i forhold til BAT Det er Favrskov Kommunes faglige vurdering at biogasproduktionen på O.L. Gårdbiogas ApS er sammenlignelig med en mekanisk-biologisk behandling, samt at ovenstående delkravet om BAT primært relevant for de emissioner, der fremkommer fra biofilteret. O.L. Gårdbiogas ApS har i deres BAT-redegørelse oplyst, at det den nuværende emission af H2S fra biofilter ligger på 0-1 mg H2S per mg afkastluft. Det er Favrskov Kommunes skønsmæssige vurdering, at O.L. Gårdbiogas ApS kan overholde emissionskravene for biofilteret ved at overholde de stillede vilkår om lugtrensning, herunder særligt: Kravet om forrensning, jævnfør vilkår 45 Kravet om at følge producentens anvisninger for indretning og drift af biofilter, jævnfør vilkår 35, 45 og egenkontrolvilkår 99 Kravet om at de nødvendige tider for ophold af ventilationsluften i biofilteret overholdes, jævnfør vilkår 45 Det vurderes derfor ikke, at være proportionalt at stille nye skærpede krav til luftemissionen fra biofiltrene i forbindelse med revurderingen med henblik på overholdelse af BAT reference nr De også afsnit 3.4 Ventilationsanlæg og lugtrensning Lugtemission BAT niveau for lugtemission fastsættes til det nuværende krav i miljøgodkendelsens vilkår lugtvilkår BAT for lugtemission fra biofilter, kombikedel og gasmotorer, fastsættes til: Anlæggets drift må ikke i over 1 % af tiden overstige 5 LE/m 3 (lugtenheder) ved nabobeboelser (bortset fra Løjstrupvej 12 A). Immissionsgrænseværdien er en 1-minuts middelværdi. Lugtgrænseværdien gælder den samlede lugt fra anlæggets målbare lugtkilder, herunder afkastene fra både gasmotorer, dampkedel og biofiltre Der er tale om en videreførelse af de eksisterende lugtmissionskrav. Vurderinger i forhold til BAT Det er Favrskov Kommunes faglige vurdering at O.L. Gårdbiogas ApS forebygger lugtemissioner bedst muligt, såfremt de stillede vilkår i den reviderede miljøgodkendelse overholdes. O.L Gårdbiogas ApS har siden miljøgodkendelsen i 2007 til- og fravalgt forskellige teknikker med henblik på forebyggelse og reduktion af lugtgener fra anlægget. Se også afsnittet 4.6. Lugtrensning- og emissioner. 83

84 Tilvalg af to-trinsrenser - fravalg af tre-trinsrenser Favrskov Kommune indskærpede i oktober 2011 at den kemiske forrensning af ventilationsluften i surt og basisk miljø til opsamling af ammoniak og svovlbrinte før det daværende barkfilter, skulle genetableres på anlægget. I 2012 valgte O.L. Gårdbiogas ApS at etablere en helt ny forrensning i form af en tre-trinsrenser, hvor der i det tredje rensetrin blive anvendt hypoclorit. Det tredje rensetrin virkende dog ikke som forventet og blev fravalgt igen i Tilvalg af tilsætning af jernpulver I 2013 begyndte O.L. Gårdbiogas at tilsætte jernpulver til den faste biomasse med henblik på opfangning af svovlbrinte ved kilden tidligt i processen dvs. allerede i blandetanken. Herved har virksomheden kunne begrænse sin anvendelse af kemikalier i den kemiske forrensning af ventilationsluften, hvilket vurderes at være i overensstemmelse med anvendelse af BAT. Tilvalg af lukket biofilter - fravalg af åbent barkfilter Favrskov Kommune meddelt i oktober 2011 påbud med krav om etablering et overdækket biofilter med afkast. O.L. Gårdbiogas ApS fravalgte i 2013 det tidligere barkfilter og valgte i stedet at etablere et overdækket, frostsikret biofilter med afkast. Filtermasen består af Leca skaller podet med en særlig bakteriestamme, der er mere effektiv til rensning af ventilationsluften end det gamle barkfilters biomasse, der bestod af en naturlig sammensat bakterie flora. Herved opnås samlet set en bedre styring af den biologiske renseproces, samt biofilteres ph, fugtighed og temperatur. Leca skallerne har samtidig en længere levetid end et brakfilter, der består af organisk materiale, der nedbrydes gradvist som følge af den naturlig komposteringsproces. Det nye biofilter har vist sig at have en bedre renseeffekt den det gamle barkfilter. Det er Favrskov Kommunes faglige vurdering at det nuværende biofilter sammen med den nuværende forrening lever op till de nyeste standardvilkår for indretning og drift af et biofilter og dermed overholder BAT. Tilvalg af todelt biofilter Ifølge de nyeste standardvilkår for biogasanlæg skal kapaciteten til rensning af ventilationsluften ved brug af biofilter deles i to. Herved kan den ene del af biofilteret kan være i drift, når der er service og vedligeholdelse på den anden del af biofilteret. I 2016 etableres et ekstra biofilter på O.L. Gårdbiogas ApS. Det vurderes derfor at O.L. Gårdbiogas kommer til at overholde det gældende standardvilkår om to-deling af biofilterkapaciteten. Tilvalg af ny råvaresammensætning - Fravalg af animalske biprodukter Favrskov Kommune meddelte i 2013 forbud mod anvendelsen af fiskeaffald, samt påbud om tilladt råvaresammensætning og -typer. Baggrunden var behovet for at begrænse af lugtgener fra anlægget via rette sammensætning og mængder af råvarer. O.L. Gårdbiogas ApS har fravalgt at etablere en anden teknologi til hygiejnisering af biomasser til erstatning af trykkogning. Samtidig har O.L. Gårdbiogas ApS valgt at ændrer på råvaresammensætningen, så denne fremadrettet kun kommer til at bestå af biomasser, der ikke kræver hygiejnisering. O.L. Gårdbiogas ApS har herudover fravalgt at lade affaldsprodukter fra mejerier indgå som fast bestanddel af råvaresammensætningen, idet de nogle af disse produkter har vist sig også at kunne forøge risikoen for lugtgener. Tilvalg af mekanisk neddeling og fravalg af trykkogning: 84

85 Favrskov Kommune meddelte i april 2016 forbud mod brug af trykkogning. Teknologien er derfor fravalgt som forbehandling af faste biomasser. Det er Favrskov Kommunes faglige vurdering at opvarmning af biomasser forøger risikoen for dannelsen af ildelugtende stoffer. Da trykkoger med tilhørende installationer samtidig gav anledning til hyppige driftsstop, utætheder, diffuse lugtudslip, samt mange lugtklager var det nødvendigt, at finde en anden teknologi til forbehandling af de faste biomasser. Anvendelsen af trykkogning er samtidig en meget energikrævende proces, som vurderes at øge anlæggets interne energiforbrug og herved forringer anlæggets samlede energieffektivitet. Det er Favrskov Kommunes faglige vurdering at konkret viden om de valgte biomaser herunder fravalg af problematiske biomasser og valg af rette sammensætning af biomasser - er i overensstemmelse med anvendelsen af BAT Emissioner og udledninger fra oplag og rørføringer BAT-krav i forhold til oplag emissioner og udledninger fra oplag og rørføringer fastsættes ud fra følgende bestemmelser: De gældende standardvilkår De generelle bestemmelser i den tværgående BREF- Emissioner fra oplag Miljøstyrelsen BAT tjekliste for WT-BREF De gældende standardvilkår indeholde flere bestemmelser om håndtering af oplag, som også fremgår af WT BREF. Det er derfor Favrskov Kommunes faglige vurdering at BAT-krav i forhold til forebyggelse af emissioner og udledninger fra oplag og rørføringer primært er indeholdt i de gældende standardvilkår for biogasanlæg. Herudover er emissioner og udledninger fra oplag og rørføringer omfattet af en tværgående BREF for oplag og rørføringer, der er gældende for alle IE-virksomheder. Vurderinger i forhold til BAT I forbindelse med miljøtilsyn på virksomheden er Favrskov Kommunes blevet opmærksom på følgende forhold af betydning for forebyggelse af emissioner og udledninger fra oplag og rørføringer: Tilstoppede rørføringer pga. udfældninger af strucvit Nedlagte rørføringer, afløb og brønde Gaslækage Åbne porte og døre Forurening af jord og vand Favrskov Kommune har derfor vurderet det nødvendigt, at suppleret standardvilkårene med BAT vilkår af betydning for forebyggelse af emissioner fra oplag og rørføringer Tilstoppede rørføringer p.g.a. udfældninger af strucvit I den reviderede miljøgodkendelse er der med vilkår 19 og egenkontrolvilkår 97 fastlagt to ekstra BAT krav med henblik på forebyggelse af udslip fra rørføringer til transport af biomasser, samt vedligeholdelse af rørføringer. Vilkår 19 og 97 er fastlagt i medfør af den tværgående BREF- Emissioner fra oplag, samt BAT reference nr b i WT-BREF om, at der bør udføre periodisk kontrol af tanke og rør, især underjordiske installationer. Gaslækage 85

86 På O.L. Gårdbiogas ApS er der tidligere konstateret gaslækage fra den mesofile reaktortank, samt enkelte ventiler og lign. I den reviderede miljøgodkendelse er der indsat et nyt standardvilkår i form af vilkår 46 om, at reaktortanke med tilhørende rørføringer skal være gastætte. Det er Favrskov Kommunes vurdering, at kravet skal suppleres med et krav om regelmæssig eftersyn, jævnfør egenkontrolvilkår vilkår 97 og bestemmelserne om vedligeholdelse fra den tværgående BREF- Emissioner fra oplag. Åbne døre og porte Med henblik på forebyggelse af diffuse emissioner fra åbne døre og porte, har Favrskov Kommune med vilkår 33 præciseret At ventilationsanlægget skal forsynes med automatisk overvågning med alarm for driftsforstyrrelser, samt. at nøglefunktioner som f.eks. åbning og lukning af porte til modtagehal skal styres automatisk via anlæggets SRO-anlæg, som skal sikre, at porte og døre er lukkede og ventilationen i drift, inden aflæsning kan påbegyndes. Bestemmelsen i vilkår 33 er fastlagt i medfør af BAT reference nr b om begrænsning af lugtgener fra fra biologisk behandling af affald i WT-BREF, som siger: anvend automatiske døre med kort lukketid og udsugning for at skabe undertryk Forurening af jord og vand Standardvilkårene og WT-BREFens BAT referencer om: Tætte belægninger i alle driftsområder. Vedligeholdelse af belægninger og forebyggelse af spild og beskadigelse. I tilfælde af spild skal det opsamles med det samme Benyt impermeabel belægning og internt spildevandssystem Modtagelse af biomasser og afsætning af afgasset biomasse Råvaremodtagelse Det er Favrskov Kommunes faglige vurdering, at følgende er BAT for et biogasanlæg i forhold til styring og kontrol med råvaremængder, -typer og -kvalitet: At sikre et ensartet input af råvarer af passende kvalitet, jævnfør BAT ref. nr f At overvåge råvareflowet og massebalancer på anlægget, jævnfør BAT ref. nr a At registrer informationer om råvarernes egenskaber og kilde, så informationen er permanent tilgængeligt, jævnfør BAT re. nr c. At anvende et computerbaseret databasesystem med back-up. Det bør fungere som lagerføringssystem og indeholde data om leveringstid, oprindelse, m.v. jævnfør BAT ref. nr d Et klart og specificeret system, der kun tillader accept af råvarer, hvis der er en veldefineret behandlingsmetode og en måde, hvorpå man kan disponere/genanvende slutproduktet fra behandlingen. Ved accept af råvarene skal det sikre, at den nødvendige afsætnings- og behandlingskapacitet er til stede, samt at råvarerne opfylder specifikationerne fra leverandøren, jævnfør BAT ref. nr a Der skal være systemer til fuldt ud at dokumentere og behandle acceptable råvarer, der modtages, såsom et forudbestillingssystem, for at sikre at der er tilstrækkelig kapacitet, jævnfør BAT ref. nr b Klare og entydige kriterier for at afvise råvarer og for fejr-rapportering, jævnfør BAT ref. nr c Et system til at bestemme den maksimale kapacitetsgrænse for råvarer, der kan opbevares på virksomheden, jævnfør BAT ref. nr d 86

87 Afsætning af afgasset biomasse Det er Favrskov Kommunes faglige vurdering, at det er BAT for et biogasanlæg i forhold til styring og kontrol med afsætningen af afgasset biomasse: Systematisk plan for styring af restprodukter, jævnfør BAT ref. nr Analyse af materialeoutput efter de parametre, som er væsentlige for modtageren, jævnfør BAT ref. nr Vurderinger i forhold til BAT De af O.L. Gårdbiogas ApS indberettede tiltag vurderes at være i overensstemmelse med anvendelsen af BAT. Se vedlagte BAT-redegørelse. Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at O.L. Gårdbiogas ApS overholder BAT i forhold styring og kontrol med råvareflow og afsætning, såfremt de stillede vilkår 83 og 86, samt vilkår 87, 88, 108 og 110 om egenkontrol, driftsjournal og årsrapporter overholdes Vandforbrug og spildevand WT BREF indeholder blandt andet følgende BAT-referencer om håndtering af spildevand, recirkulering af spildevand, samt vandforbrug: Etabler adskille procesvand fra regnvand, jævnfør BAT ref. nr f Maksimer genbrug af behandlet spildevand og brug af regnvand i anlægget, jævnfør BAT ref. nr Adskil spildevand, der kan indeholde farlige stoffer, jævnfør BAT ref. nr : Etabler et opsamlingssystem for regnvand/overfladevand. Overfladevand opsamles sammen med vand fra vaskeplads, evt. spild befæstede arealer, emballagevask og anvendes som proces-vand eller opsamles i olie- og benzinudskiller, jævnfør BAT ref. nr vaskevand skal opbevares og behandles på samme måde som det affald, der blev vasket, jævnfør BAT ref. nr b anvend behandlet spildevand til vask i stedet for rent vand. Vaskevandet kan derefter behandles i renseanlægget eller genbruges i anlægget, jævnfør BAT ref. nr c Brug følgende teknikker ved bioforgasning: Anvend tæt integration af proces og vandbehandling, jævnfør BAT ref nr a Maksimal recirkulering af procesvand til reaktoren, jævnfør BAT ref. nr b Vurderinger i forhold til BAT Vandforbrug og recirkulering af spildevand Det er Favrskov Kommunes faglige vurdering, at O.L. Gårdbiogas ApS overholder WT-BREF s bestemmelser om BAT i forhold til vandforbrug, håndtering af spildevand og recirkulering af spildevand. såfremt følgende de stillede vilkår overholdes, herunder særligt: vilkår 15, vilkår 44, vilkår 76, vilkår 77 og vilkår 78. Se også afsnit 4.11 Vandforbrug og afsnit 4.12 Spildevand, afløb og rørføringer. 87

88 5.3.5 Energieffektivitet og -balance Vurderinger i forhold til BAT Det er Favrskov Kommunes vurdering at de løbende forbedringer der er foretaget på anlægget i forhold til reduktion af energiforbrug til interne processer er i overensstemmelse med WT-BREF s bestemmelse rom energieffektivitet og- balance. Såfremt det stilede vilkår 110 om årsrapport overholdes vurderer Favrskov Kommune, at BAT i forhold til registrering af energiproduktion og -forbrug overholdes Management O.L. Gårdbiogas ApS har oplyst, at virksomheden overholder flere BAT-referencer fra Miljøstyrelsens BATtjekliste af betydning for management. Se Ansøgers redegørelse om BAT i bilag 3. Vedligeholdelse Vedligeholdelse af anlægget er bygget omkring en række serviceaftaler med eksterne firmaer. Der findes ikke en samlet rutinemæssig vedligeholdelsesplan for anlægget, der beskriver hvilken vedligeholdelse, der skal foretages på de enkelte anlægskomponenter og hvornår. I de seneste år er der imidlertid indført en række forbedringer i forhold til lokalisering af: Lokalisering af fejl i el-installationer (termografimåling) Lokalisering af utætheder i rør, ventiler og overdækningen i form forekomst af gaslækage (Agro Tech/Teknologisk Institut) Øget fokus på service på gasmotorer, der gennemføres for hver driftstimer, samt udtagning af olieprøver for hver 250 driftstime Leverandøraftale med producent af BBK-biofilter omkring 3 måneders servicekontrol Processtyring og analyser O.L. Gårdsbiogas ApS har igennem de seneste år gennemført en revision af egenkontrolprogrammet på de biologiske processer, samt råvare ind og ud af anlægget. Der gennemføres rutinemæssige analyser af TN, ammoniak, COD, ph, alkalinitet og temperatur. Analyserne kan anvendes i den daglige optimering og forebyggelse i forhold til af styring og kontrol med biogasprocessen. Egenkontrol og overvågning Virksomhedens egenkontrolprogram er i gennem de seneste år blevet forbedret på punkter: Kontrol og overvågning med biogaskvalitet, samt vedligeholdelse af gasrensere Kontrol og overvågning af lugtrensning, samt vedligeholdelse af biofilter Råvaresammensætning- og mængder Vurderinger i forhold til BAT Favrskov Kommune har på baggrund af tidligere miljøtilsyn vurderet det nødvendigt at stille vilkår om vedligeholdelse og overvågning, der rækker ud over standardvilkårene af hensyn til fastholdelse af en stabil drift af anlægget, samt forebyggelse af uheld og driftsforstyrrelser. Det drejer som vilkårene: Vilkår 9, 10 og 11 om stabil råvareindfødning og -kvalitet, jævnfør BAT ref. nr , og c. Vilkår 15 og genanvendelse af vaskevand, 88

89 Vilkår 19 om tæthed og vedligeholdelse af rørføringer af rågylle og afgasset biomasse, jævnfør BAT ref. nr b Vilkår 22 standardvilkåret om overfyldningsalarmer er suppleret med et krav om, at der skal være niveaumålere i alle tanke Vilkår 53 og 57 om gasrensning, samt renseenhedernes kapacitet, jævnfør BAT ref. nr om forebyggelse af luftemissioner ved afbrænding af biogas Vilkår 77 om begrænsning af unødvendige rørføringer, samt kort over afløb, jævnfør BAT ref. nr c, 5.-42d og f om adskillelse af spildevand Vilkår 82 med krav om beredskabsplan, jævnfør BAT ref. nr Vilkår 97 om vedligeholdelse og tæthedsprøvning af rørføringer anordninger til transport af gas, rågylle og afgasset biomasse, jævnfør BAT ref. nr og BAT ref. nr , samt EU BREF om emissioner fra oplag Vilkår 105 om vedligeholdelse af gasrenser, jævnfør BAT ref. nr og BAT ref. nr om forebyggelse af luftemissioner gennem vedligeholdelse af anlægget Vilkår 106 om vedligeholdelse af gasmotorer og kedelanlæg, jævnfør BAT ref. nr og BAT ref. nr Det er Favrskov Kommunes faglige vurdering af O.L. Gårdbiogas overholder BAT i forhold til management, såfremt følgende vilkår overholdes. 6. OPHØR OG BASISTILSTANDSRAPPORT Område med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og nitratfølsomme indvindingsområde (NFI) Anlægget ligger inden for område med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og uden for nitratfølsomme indvindingsområde (NFI). Afgrænsningen af NFI-området ligger cirka 170 meter øst for anlægget. Naturstyrelsen er har i afsluttet en grundvandskortlægning i 2015 (kaldet Randers Syd ). Den endelige afgrænsninger af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) blev ikke ændret i denne forbindelse. Den reviderede miljøgodkendelse udløser derfor ikke krav om, at der skal udarbejdes en grundvandsredegørelse til naturstyrelsen. Geologiske forhold på biogasanlæggets grund Resultater af geotekniske undersøgelse fra Franck Geoteknik af 22. oktober 2013, viste at, lokaliteten er præget af meget urolige geologiske forhold. I boringer findes i bæredygtige aflejringer i 0,2 til 2,3 meters dybde af senglaciale smeltevandsler, sand og salt, underlejet af meget fedt glacialt ler og moræneler. Byggeriet af den nye modtagehal er ændret i forhold til VVM-screeningen og den meddelte landzonetilladelse. Der etableres en mindre modtagehal end oprindeligt planlagt og der etableres ingen kælder. Det er Favrskov Kommunes vurdering at denne ændring er i overensstemmelse med VVM-screeningsafgørelsen, fordi behovet for bortlænsning af overfladevand og grundvandssænkning er mindre ved etablering af et byggeteknisk mindre kompliceret byggeri. Basisundersøgelse Tidligere miljøtilsyn I forbindelse med miljøtilsynet i 2012 blev der fundet et usorteret affalds depot med iblanding af olie og kemikalieaffald. Affaldsdepotet blev fjernet i løbet af 2013 og i 2014 blev der udtaget jordprøver til analyse for forurenende stoffer. Der blev i forbindelse med undersøgelsen ikke fundet forurening af jord og grundvand. 89

90 Forbrug og håndtering af olie og kemikalier er blevet væsentligt forbedret siden Ophør I forbindelse med driftsophør skal der med henvisning til jordforureningsloven, kapitel 4 b, skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand på bilag 1-virksomheder. Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens 21 stk. 1 nr. 12 og 13 skal der derfor stilles vilkår om ophør og delvist ophør for bilag 1 virksomheder. Favrskov Kommune har stillet vilkår om delvist ophør i vilkår 4 og ophør i vilkår 5. Vilkår 5 svarer til standardvilkår 1, bilag 1, 5.3.b i og standardvilkår 1, bilag 2, pkt. G201. Vurdering Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at der ikke er grundlag for, at forlange en supplerende basisundersøgelse efter godkendelsesbekendtgørelsen 14 med henblik på kontrol med udsivning af farlige stoffer i forbindelse med revurdering af miljøgodkendelsen. For biogasanlæg vurderes det primært at være risikoen for udsivning af næringsstoffer til grundvand og overfladevand fra oplag af biomasser og reaktortanke, at udgøre den største risiko for forurening af grundvand og overfladevand. Det vurderes derfor, at basistilstandsrapporter primært tiltænkt andre virksomhedstyper under bilag 1 end biogasanlæg, der primært håndterer og producere stoffer svarende til et husdyrbrug, hvor krav om basistilstandsrapport ikke er gældende, jævnfør også NMKN af 8. september Da anlægget ligger uden for nitratfølsomme indvindingsområde (NFI), er det Favrskov Kommunes faglige vurdering, at der ikke skal stilles særlige vilkår til beskyttelse af grundvand og overfladevand ud over, hvad der må anses som være BAT for oplag og rørføringer af biomasser. De gældende standardvilkår, der vedrører beskyttelse af jord og grundvand, samt inspektion og vedligeholdelse tanke er indsat som vilkår i den reviderede miljøgodkendelse. Herudover har Favrskov Kommune suppleret med BAT vilkår om regelmæssig vedligeholdelse af rørføringer m.v. til transport af biomasser, jævnfør vilkår 19 og 98, samt BAT vilkår om beskyttelse af overfladevand, jævnfør vilkår 77, 78 og HABITATOMRÅDER OG KONSEKVENSVURDERING Ifølge Bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen), må der kun meddeles miljøgodkendelse til et projekt, hvis der er foretaget en vurdering, som resulterer i, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000 områder væsentligt. Samtidig må projektet ikke beskadige eller ødelægge yngle og rastepladser for Bilag IV-arter. Natura 2000 områder Virksomheden ligger ikke i nærheden af et internationalt habitat- eller fuglebeskyttelsesområde (Natura 2000-område). Natura 2000 området Bjerre og Haslund Skove (H229) Anlægget ligger cirka 3,5 kilometer sydvest for Natura 2000 området Bjerre og Haslund Skove (H229). På grund af den store afstand til habitatområdet påvirker anlæggets nuværende produktion ikke arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget. 90

91 Natura-2000 område nr. 14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord). Anlægget ligger inden for oplandet til Natura-2000 område nr. 14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord). Den reviderede miljøgodkendelse forholder sig kun til de anlægstekniske forhold. Relevante vilkår i forhold til arealbeskyttelsen er videreført i den reviderede miljøgodkendelse. Øvrige forældende og delvist forældede bestemmelser i forhold til arealerne er slettede. Se også afsnittene Spildevand, afløb og rørføringer, samt Afgasset biomasse. Anlægstekniske forhold af betydning for beskyttelse af Randers Fjord vedrører primært forebyggelse af uheld og utætheder gennem valg af rette materialer, løbende vedligeholdelse og overvågning af anlægget, hvilket samtidig er BAT. Der er ikke stillet supplerende vilkår i den reviderede miljøgodkendelse ud over BAT af hensyn til beskyttelse af habitatområdet Randers Fjord. Arter med særlige beskyttelseskrav (BILAG IV arter m.m) Ifølge EF-habitatdirektivets artikel 12 skal der sikres en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter. En godkendelse må ikke kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er listet i habitatdirektivets bilag IVa eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IVb. Der er ikke kendskab til bilag IV arter indenfor meter fra anlægget, på eller i tilknytning til anlægget. Konsekvensvurdering Revurderingen tillader en fortsat drift af en eksisterende virksomhed. Det vurderes, at projektet ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil påvirke Natura 2000 området væsentligt eller vil beskadige eller ødelægge yngler og rasteområde for Bilag IV-arter. Der skal derfor ikke foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-områder efter habitatbekendtgørelsen LOVGRUNDLAG OG VEJLEDNINGER BREF - Waste Treatment (Waste Treatment, WT-BREF) Integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening. Sammenfatning af referencedokument, om bedste tilgængelige teknikker, for affaldsbehandlingssektoren, august 2005, Europæiske IPPC-kontor i Sevilla. Miljøstyrelsens BAT-tjekliste om affaldsbehandling. BREF - Emissioner fra oplag Integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC) Resumé, Referencedokument om BAT (bedste tilgængelige teknik) i forbindelse med emissioner fra oplagring, Januar 2005, Det europæiske IPPC-kontor i Sevilla. Miljøstyrelsens BAT-tjekliste for emissioner fra oplagring. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov nr af 19. november 2015 om miljøbeskyttelse. VVM-bekendtgørelsen: 91

92 Bekendtgørelse nr af 25. november 2016 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Godkendelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 514 af 27. maj 2016 om godkendelse af listevirksomhed. Standardvilkårsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr af 7. december 2016 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Lugtvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder. Affaldsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr af 18. december 2012 om affald med senere ændringer Støjvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning nr om ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 om beregning af ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1996 om supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Luftvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Olietanksbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr af 10. december 2015 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. Jordforureningsloven Bekendtgørelse af lov nr. 434 af 13. maj 2016 om forurenet jord. Slambekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål Husdyrgødningsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr af 26. november 2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Gasreglementets afsnit C-12 (biogaskvalitet): Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af 14. december 2012 om gasreglementets afsnit C-12, bestemmelser om gaskvaliteter. Gasmotorbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr af 20. december 2012 om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner. Risikobekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 372 af 25. april 2016 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. 92

93 9. BILAG Bilag 1. Situationsplan 93