Energipil-bevoksninger som habitat for fugle i vinterperioden
|
|
- Rune Davidsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energipil-bevoksninger som habitat for fugle i vinterperioden JENS REDDERSEN, BIRGER JENSEN og IB KRAG PETERSEN (With a summary in English: Short rotation coppiced (SRC) willow plantations as a habitat for birds in winter) Indledning Det intensivt dyrkede danske landbrugsland tilbyder generelt kun få og ret ensartede levesteder for fuglefauaen, og det er typisk kun få fuglearter, der i væsentligt omfang udnytter disse levesteder. Hver gang en ny afgrøde finder anvendelse, er det derfor af interesse at se hvilke muligheder, den rummer bl.a. for fuglefaunaen. En sådan ny afgrøde er energipil, der i Danmark igennem 1990erne har nået en udbredelse på ha. I nogle af vore nabolande, specielt Sverige og England, har energipil allerede en betydeligt større udbredelse (Jørgensen & Venendaal 1997). Da regeringens energipolitik (Energi 21, se sigter mod stor vækst i produktionen af biomasseafgrøder, kan energipil få stor udbredelse også i Danmark i løbet af de næste 5-10 år (Pedersen 1998). Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 95 (2001): Til energipil anvendes hurtigtvoksende kloner af bånd-pil Salix viminalis. En høj plantetæthed ( pr ha) medfører stærk lyskonkurrence og stor højdetilvækst, sådan at alle plantedele (stammer, grene og kviste) trods en vis grening er lodret orienteret. Etablering sker typisk på landbrugsjord på lavtliggende og ofte vandlidende arealer og er som ''non-food brakafgrøde'' et alternativ til andre braklægningsformer. Ved etableringen udføres (dybde)pløjning, gødskning og en effektiv ukrudtsbekæmpelse. Gødskning og ukrudtsbekæmpelse gentages normalt i høstårene. Afgrøden høstes ca hvert tredje år, hvor planterne let kan nå højder på 6-7 m, og kulturerne angives at have en levetid på år (Danfors et al. 1998). I årene foretog Danmarks Miljøundersøgelser en vurdering af habitatværdien af energipil gennem en række mindre undersøgelser
2 76 Energipil som habitat for fugle på et landbrugsareal i Kolindsund, Djursland. Undersøgelserne omfattede regnorme, insekter, ynglefugle, vinterfugle, småpattedyr samt pilens blomstring (Reddersen & Petersen 1998, Nordvig et al. 1999, Friis et al. 1999, Reddersen 2000, 2001a, 2001b, J. Reddersen & I. K. Petersen upubl. data, M. S. Nielsen pers. medd.). I det følgende fremlægges resultaterne mht. vinterfuglenes udnyttelse af energipil sammenlignet med andre relevante biotoptyper, primært mark, græsbrak og småskov. Metode Kolindsund er et fladt, lavtliggende landbrugsområde på en for godt 100 år siden tørlagt fjordbund, gennemskåret af drængrøfter med afløb til tre store kanaler. Selve undersøgelsen er foretaget omkring Ellegård i den sydvestlige del. Her blev der i anlagt otte energipil-bevoksninger på hver 0,6-1,7 ha. I øvrigt er området varieret med hensyn til biotoptyper, der dog overvejende rummer en artsfattig og forstyrrelsespræget urtevegetation. I det omgivende 146 ha store område, der blev undersøgt for ynglefugle (J. Reddersen & I. K. Petersen upubl. data), udgjorde energipil 4%, mens marker i omdrift udgjorde 50%, græsbrak 21%, sump, eng og kanaler 15%, løvskov 12% og nåleskov 3%. Registreringen af vinterfugle blev foretaget som en modificeret punkttælling, der udførtes i alt 15 gange: Senvinter : Mar (3, 8, 15, 24, 31) Vinter : Nov (21), Dec (3, 28), Jan (17, 26), Feb (9, 14, 24), Mar (13, 20) Der blev udlagt 8 observationspunkter (Fig. 1) ét ved hver pilebevoksning og her noteredes alle sete og/eller hørte fugle, som så vidt muligt blev markeret på detaljerede kort. Optællingerne udførtes alene under gode vejrforhold, specielt svag vind, og er hver gang udført af de samme to personer (Annelise og Birger Jensen), der supplerede hinanden. De påbegyndtes ca en time efter solopgang og varede 15 min pr punkt. Punkterne optaltes i samme rækkefølge hver gang, men startstedet rykkedes i rotation for at mindske den eventuelle effekt af fuglenes døgnrytme på resultatet fra de enkelte punkter. Antallet af individer blev noteret, men for at sikre uafhængighed mellem observationerne blev flere individer af samme art, der observeredes sammen, i den efterfølgende analyse behandlet som én ''registrering''. En registrering kunne således i visse tilfælde omfatte flere individer, evt. en stor flok Råger eller Hættemåger på en mark. Dobbeltregistrering på det enkelte punkt blev så vidt muligt undgået ved at holde øje med individernes bevægelser. Hovedvægten er lagt på de registreringer, der lå inden for en cirkel med radius 100 m og centrum i observationspunktet (Datasæt A). Inden for denne afstand vurderedes det, at der var en rimelig mulighed for at registrere alle tilstedeværende fugle, og her blev arealet af de enkelte biotoptyper opmålt (Tabel 1). Klassificeringen af biotoptyperne var simpel, når det gjaldt Brak, Mark, Skov eller Kanal, mens Småbiotop og Mose var mindre veldefinerede kategorier. Ved kortlægning, afgrænsning og opmåling er anvendt GIS-kort (ArcView) på baggrund af Orthophotos korrigeret ved DGPS-opmåling. Til sammenligning mellem biotoptyperne blev antallet af registreringer summeret, både over de 8 cirkler og over de 15 optællingsgange, og opfattet som uafhængige observationer (frekvenser). Herefter blev registreringerne analyseret dels som totaler (summeret over alle arter, ''total'') og dels på artsniveau, idet de hyppigere arter analyseredes hver for sig og de øvrige arter under ét som ''mindre hyppige arter''. Til vurdering af forskelle i observerede frekvenser mellem biotoptyper udførtes en χ2 -test ud fra en neutral nul-hypotese baseret på biotoptypernes arealandel. Mark og Brak skilte sig straks markant ud (på nær Sanglærke rummede de næsten ingen fugle), og en del af de følgende analyser gennemførtes uden Mark og Brak (meget store arealandele) og uden Kanal (meget lille arealandel). Dette sikrede en bedre balance i arealandelene, jf. kravet om F(exp) 5 i mindst 80% af cellerne (Sokal & Rohlf 1981). Uden for 100 m cirklerne er registreringsmuligheden i stigende grad afhængig af, hvor synlige og især hørlige de enkelte fuglearter er. Her kunne artssammensætningen derfor ikke direkte relateres til habitaternes arealandel (Datasæt B). En tredje gruppe omfattede alle registreringer af overflyvende fugle samt (typisk fjerne) fugle, der på anden måde ikke kunne tilskrives en bestemt biotoptype (Datasæt C). Datasæt C omfattede 537 registreringer fordelt på 48 arter, hvoraf de 24 ikke forekom i hverken Datasæt A eller B. Datasæt C er Fig.1. Undersøgelsesområdet i Kolindsund, Djursland, som GIS-kort, der viser de otte punkttællingssteder (ved hver sin energipilbevoksning) og de øvrige biotoptyper. The study area in Kolindsund, Djursland, as GIS-map showing the eight point censusing circles (r = 100 m) at SRCwillow plots and the other biotope types recorded.
3 Energipil som habitat for fugle 77
4 78 Energipil som habitat for fugle ikke vist, men dokumenterede, at der i omgivelserne fandtes en rig fuglefauna. Det kunne derfor let have optrådt flere arter i observationerne, hvis habitaterne i observationsområdet havde været tilstrækkeligt attraktive. Resultater I alt blev der gjort 632 registreringer af et-flere individer, fordelt på 37 arter (Datasæt A og B; Tabel 2). Inden for de 8 cirkler (Datasæt A alene) blev der gjort 403 registreringer af 32 arter, hvis fordeling på biotoptyper fremgår af Tabel 3. Syv arter dominerede med hver 8-16% af totalen, nemlig Sanglærke, Gulspurv, Bogfinke, Solsort, Musvit, Blåmejse og Gærdesmutte. Herfra var der et spring ned til en række mindre hyppigt registrerede arter ( 2%, Rørspurv etc.). Artsrigdom i forskellige biotoptyper. Artsantallet i de forskellige biotoptyper lader sig kun delvist sammenligne pga. biotoptypernes forskellige arealandele. Selvom artsantallet forventes at stige med stigende areal, kan artsantallet ikke på simpel vis korrigeres for areal. Af Tabel 3 fremgår dog umiddelbart, at Skov med 22 arter var langt den artsrigeste biotoptype (70% af arterne på kun 10% af arealet), mens både Brak og specielt Mark var meget artsfattige med kun hhv. 4 og 1 arter (hhv. 13 og 3% af arterne på hhv. 31 og 26% af arealet). Pil, Mose og Småbiotop havde moderate artsantal med hhv. 12, 10 og 9 arter på et stort areal med Pil og noget mindre arealer med Mose og Småbiotop. Totaler i forskellige biotoptyper. Summeret over arter var der en gennemsnitlig frekvens (''tæthed'') på 1,1 registrering/besøg/ha. Der var dog meget store forskelle mellem biotoptyperne (Tabel 3; χ2 - test, df=6, P<<0,001), som i store træk lignede forskellene i artsrigdom med et maksimum i Skov (4,6) og et minimum i Mark (0,2; Fig. 2). Antallet af registreringer lå langt over det forventede i Skov og Småbiotop og langt under det forventede i Brak Tabel 1. Oversigt over syv biotoptyper, der fandtes i undersøgelsesområdet med angivelse af antal forekommende biotoppletter og deres samlede areal inden for de 8 punkttællingscirkler (r=100m; sv.t. Datasæt A, jf. Tabel 2). Description of the seven biotope categories used in the study: number of biotope patches (Antal) and total area (Areal) within eight censusing circles (r = 100 m; corresponding to dataset A, cf. Table 2). Biotoptype Antal Areal ha (%) Beskrivelse Brak 13 7,78 (31,1) Udsået græsbrak (4-6 år), stedvist medislæt af urter. Sown grass set-aside (4-6 yrs), locally with dicot herbs. Mark 9 6,54 (26,1) Marker i omdrift, primært vintersæd (hvede, rug). Rotational fields, primarily winter cereals (wheat, rye). Pil 10 5,08 (20,3) Energipil-plantninger (4-6 år, Salix viminalis) i forskellig genvækst-alder efter vinterhøst. SRC biomass willow plantations (4-6 yrs., Salix viminalis) at various stages of regrowth within 2-5 yr harvest cycle. Skov 5 2,48 (9,9) Småskov med stor andel af bryn. Hovedsageligt løvskov (ask og rødel), sjældnere nåle- eller blandskov. Sjældent med karakter af højskov. Small woods with large fraction of fringe. Mainly deciduous (ash and alder), rarely coniferous or mixed stands. Rarely forming tall, dense and mature forest. Mose 2 1,49 (6,0) Vandlidende udyrkede arealer med forskellig vegetation af tuegræsser, gråpilkrat, tagrør m.m. Moist uncultivated areas with varying vegetation of tuft grasses, isolated Salix cinerea thickets and Phragmites stands. Småbiotop 8 1,05 (4,2) Forskellige biotoper, f.eks. kanaldiger, hegn, m.m. Various small dry biotope types, e.g. canal and ditch banks, hedgerows, etc. Kanal 3 0,60 (2,4) Selve vandfladen på hovedkanalen. Water surface of the main drainage canal. Total 50 25,03 (100)
5 Energipil som habitat for fugle 79 og Mark, mens Pil (21% af obs. på 20% areal), Mose og Kanal havde moderate tætheder. Arter i forskellige biotoptyper. Sanglærke var totalt dominerende på både Brak og Mark, men observeredes praktisk talt ingen andre steder. Sanglærke havde specielt en overhyppighed på Brak og en underhyppighed i Pil, Skov og Mose (P<<0.001, df=5). Ingen andre arter forekom i nævneværdigt antal på Brak og Mark (P<<0,001, df=5), og herefter er Brak, Mark og Kanal udeladt af sammenligningerne. I Skov (stor randandel) dominerede Bogfinke, Gulspurv, Blåmejse, Musvit og Gærdesmutte. Pil Tabel 2. Det totale antal registreringer af vinterfugle fra 8 observationspunkter fordelt på to ikke-overlappende datasæt: Datasæt A (lokaliserbare registreringer inden for radius 100 m) og Datasæt B (lokaliserbare registreringer uden for denne radius). Total number of winter bird recordings made from 8 census points. Dataset A: localized recordings within 100 m of the census points. Dataset B: localized recordings outside this radius. Datasæt A Datasæt B Total (r<100m) (r>100m) All Fiskehejre Ardea cinerea 1 1 Gråand Anas platyrhynchos Stor Skallesluger Mergus merganser 1 1 Musvåge Buteo buteo Fasan Phasianus colchicus Grønbenet Rørhøne Gallinula chloropus 2 2 Blishøne Fulica atra Vibe Vanellus vanellus 1 1 Sølvmåge Larus argentatus 1 1 Ringdue Columba palumbus Stor Flagspætte Dendrocopos major Sanglærke Alauda arvensis Gærdesmutte Troglodytes troglodytes Jernspurv Prunella modularis Rødhals Erithacus rubecula Solsort Turdus merula Sangdrossel Turdus philomelos Vindrossel Turdus iliacus 1 1 Misteldrossel Turdus viscivorus 1 1 Fuglekonge Regulus regulus 5 5 Blåmejse Parus caeruleus Musvit Parus major Spætmejse Sitta europaea Skovskade Garrulus glandarius Krage Corvus corone Stær Sturnus vulgaris Skovspurv Passer montanus 1 1 Bogfinke Fringilla coelebs Kvækerfinke Fringilla montifringilla Grønirisk Carduelis chloris Stillits Carduelis carduelis 1 1 Grønsisken Carduelis spinus 1 1 Tornirisk Carduelis cannabina 1 1 Gråsisken Carduelis flammea 1 1 Dompap Pyrrhula pyrrhula 5 5 Gulspurv Emberiza citrinella Rørspurv Emberiza schoeniclus Alle arter All species
6 80 Energipil som habitat for fugle Tabel 3. Det totale antal registreringer af vinterfuglefaunaen i de 8 punkttællingscirkler, fordelt på fugleart og biotoptype. De øverste ''hyppige arter'' blev analyseret enkeltvis, mens resten blev analyseret samlet. The total number of wintering bird recordings within the 8 point-censusing circles (dataset A) distributed by bird species and by biotope type. The frequent species (''hyppige arter'') were analyzed separately, while the remaining species were pooled as ''less frequent species'' (''mindre hyppige arter''). Brak Mark Pil Skov Mose Småbiotop Kanal Total (%) Hyppige arter Sanglærke (16,4) Gulspurv (15,1) Bogfinke (11,2) Solsort (10,9) Musvit (10,9) Blåmejse (10,4) Gærdesmutte (7,7) Mindre hyppige arter Rørspurv (2,0) Fasan (1,5) Gråand (1,2) Rødhals (1,2) Fuglekonge 5 5 (1,2) Dompap (1,2) Musvåge 4 4 (1,0) Skovskade (1,0) Sangdrossel 3 3 (0,7) Spætmejse 3 3 (0,7) Grønbenet Rørhøne 2 2 (0,5) Ringdue (0,5) Stor Flagspætte 2 2 (0,5) Jernspurv 2 2 (0,5) Stær 2 2 (0,5) Kvækerfinke (0,5) Grønirisk (0,5) Blishøne 1 1 (0,2) Vindrossel 1 1 (0,2) Krage 1 1 (0,2) Skovspurv 1 1 (0,2) Stillits 1 1 (0,2) Grønsisken 1 1 (0,2) Tornirisk 1 1 (0,2) Gråsisken 1 1 (0,2) Observationer, total (100) Arter, total var specielt af interesse for Solsort, og desuden forekom Blåmejse og Musvit jævnligt her. Mose havde forholdsvist få registreringer, som var ret jævnt fordelt på arterne, mens Småbiotop domineredes af Gulspurv med jævnlige besøg af Musvit. Mens Pil, Skov, Mose og Småbiotop var fælles om ikke at huse Sanglærke, udviste de betydelige forskelle mht. øvrige arter. Der sås en generel overhyppighed i Skov, mens mønstret varierede mere mellem de øvrige tre biotoptyper. Der var således overhyppighed af Gulspurv i Skov og Småbiotop og underhyppighed i Pil (P<<0,001). Der var overhyppighed af Bogfinke i Skov og underhyppighed i Pil (P<<0,001). For Solsort var derimod kun mindre forskelle imellem biotop-
7 Energipil som habitat for fugle 81 typerne, med en svag overhyppighed i Pil (P=0,03). Musvit havde en svag overhyppighed i Skov og Småbiotop og en svag underhyppighed i Pil (P<0,01). Blåmejse havde en betydelig overhyppighed i Skov og underhyppighed i Mose (P<0,001). Gærdesmutte havde stærk overhyppighed i Skov og underhyppighed i Pil (P<0,001). De ''mindre hyppige arter'' (jf. metode) var fordelt på biotoperne nogenlunde som totalerne og de hyppige arter. De var stort set fraværende på Brak og Mark (P<<0,001, df=5), og i sammenligningen mellem Pil, Skov, Mose og Småbiotop var der en stærk overhyppighed i Skov og en underhyppighed i Pil. Registreringerne uden for cirklerne. Der blev gjort i alt 229 registreringer af 28 arter i tilknytning til biotoperne uden for de 8 cirkler (Datasæt B, Tabel 2). Disse registreringer (ikke vist) understøtter ovenstående resultater fra Datasæt A. Således var registreringerne fra Skov helt dominerende, både med hensyn til artsantal (19) og antal registreringer (118), og Bogfinken gjorde sig igen stærkt gældende (29), mens et par højrøstede arter som Stor Flagspætte og Spætmejse nåede hhv. 11 og 14 registreringer. I Pil var Solsort den hyppigste art, også i dette datasæt. Brak og Mark lå i bund med Sanglærke som eneste betydende art. Dog blev der på Mark foretaget enkelte registreringer af en række andre arter, så der i alt registreredes 8 (bl.a. Musvåge, Vibe, Sølvmåge og Krage), hver med 1-3 observationer. Fig. 2. Vinterfuglenes udnyttelse af forskellige biotoptyper i et dansk landbrugslandskab med islæt af energipil. Angivet som det gennemsnitlige antal registreringer af fugle (summeret over arter) pr besøg og pr ha. The occurrence of wintering birds in various biotope types in a Danish farmland landscape with SRC-willow. Given as mean number of recordings (not individuals) per visit and per ha (all species pooled). N=15 visits across two winter periods. Diskussion Trods materialets beskedne omfang og den primitive statistik giver resultaterne et ret klart billede af en række mere eller mindre groft karakteriserede biotoptypers betydning for fuglefaunaen i vinterperioden. Der er ikke tidligere publiceret undersøgelser af energipils habitatværdi for fugle i sammenligning med andre almindelige biotoptyper i landbrugslandet. Vi vurderer, at resultaterne er rimeligt repræsentative både biotoptyperne og fuglenes forekomst i de kendte biotoptyper var i store træk som forventeligt for et dansk landbrugslandskab. Marts 1999 og vinteren var dog milde og næsten uden sne, hvorfor ''forårsfugle'' som Hvid Vipstjert, Stær, Sangdrossel, Tornirisk og Rørspurv nåede at blive opfanget af registreringerne ultimo marts. I et åbent landbrugslandskab fremstår bevoksninger af energipil med en vis skovkarakter. Hverken i artsantal eller tætheder kom Pil dog op i nærheden af biotoptypen Skov, som her var randprægede småskove, der imidlertid er typiske for det danske landbrugslandskab. Pil udnyttedes også på flere områder mindre end Småbiotop. Omvendt lå Pil pænt over både Brak og Mark mht. artsrigdom og tætheder (på nær Sanglærke). Disse resultater for Pil har alene relation til intensive energipil-kulturer, som adskiller sig stærkt fra naturlige pilekrat. Brak repræsenteredes i denne undersøgelse alene af udsået flerårig græsbrak, der i hvert fald om sommeren er den dårligste braktype mht. fuglefaunaen (Henderson et al. 2000). De arter, der registreredes i energipil, har et bredt spektrum af levesteder og forekommer generelt mere talrigt i skov og nogle gange også mere talrigt i træklædte småbiotoper. Kun Solsort synes om vinteren at have fundet et særligt godt fourageringssted i bladlaget på jorden under pilen, og det er formentlig den veludviklede regnormefauna i energipilbevoksninger (Makeschin 1994, Friis et al. 1999), der er attraktiv i milde vintre. I øvrigt var den eneste iagttagelse af Vindrossel en flok, der fouragerede på samme måde i en pilebevoksning. Energipil er tæt, høj og konkurrencestærk, og kun få urter i bunden når blomstring og frøsætning (J. Reddersen upubl. data). Energipil blomstrer dog selv hyppigt og sætter frø (Reddersen 2001a, 2001b), men pilefrø er ikke et egnet fødeemne for vinterfuglene, da de er uhyre små og tidligt spredte (Grime et al. 1988). Strukturelle forhold, såsom de overvejende lodrette grene, den unge ufurede bark (ringe vinterskjul for insekter) og den uudviklede bundvegetation, spiller formentlig også en rolle for energipilens moderate værdi som hvile- og fourageringssted.
8 82 Energipil som habitat for fugle En række forhold kan dog variere i sådanne energipilkulturer og medvirke til at påvirke deres habitatværdi for fuglene, men dette er kun belyst i enkelte undersøgelser. Lavere plantetæthed for pil og et tæt ukrudtsbunddække synes at være positivt for Fasan, ligesom der er konstateret forskelle mellem forskellige pilekloner (Sage & Robertson 1994). For ynglefugle er bevoksningens genvækstalder (siden sidste høst) af betydning for artssammensætningen primært i kraft af bevoksningernes lysåbne karakter i året efter høst (Sage & Robertson 1996). Sammenlignes områdets ynglefugletællinger (J. Reddersen & I. K. Petersen upubl. data) med vinterfugletællingerne, ses i store træk det samme billede af energipil uden nogen særlig karakteristisk fuglefauna og med moderate niveauer for både artsrigdom og individtæthed. Energipil har dog generelt set højere habitatværdi end græsbrak og dyrkede marker, hvilket er den arealudnyttelse, som pilen normalt vil skulle konkurrere med. Energipil har derimod på næsten enhver måde en langt lavere habitatværdi end f.eks. agerlandets småskove, og tilplantning med energipil tåler i denne henseende ingen sammenligning med skovrejsning. En undersøgelse af den generelle habitatværdi af en ny afgrødetype, her energipil, bør naturligvis ikke vurderes på én dyregruppe alene. Parallelle undersøgelser af ynglefugle, småpattedyr og regnorme viser dog i store træk det samme mønster som vinterfuglene (Friis et al. 1999, Andersen 2000, Reddersen 2000, J. Reddersen & I. K. Petersen upubl. data). Anbefalinger Gevinsten for fuglefaunaen ved etablering af energipil er moderat mht. arter, artsrigdom og tætheder. En eventuel ekspansion i arealet med energipil bør derfor hovedsagelig finde sted ved etablering på fuglefattige biotoptyper som sædskifte- eller græsbrakmarker. Pil plantes typisk på fugtige arealer, men i dalstrøg, marsk- eller strandengsnære områder, hvor store åbne vidder med åbenlandsfuglearter er prioriteret, bør energipil undgås, idet den trods sin status som landbrugsafgrøde kan blive op til 7 m høj. Efter en hensynsfuld lokalisering kan habitatværdien af energipil formentlig øges ved at øge randen, dvs. en opdeling af store pilekulturer i mindre parceller med grønveje imellem, samt ved at tillade udvikling af enkelte ældre overstandere (med stor blomstring og en kompleks struktur, herunder furet bark og dødt ved) i bevoksningsrandene. Monotonien mht. alder og struktur kan imødegås ved lokalt at høste pileparcellerne i forskellige år, således at pilen hele tiden findes i forskellige stadier af genvækst (jf. Anonym 1996). Undersøgelsen er finansieret under Energistyrelsens ''Energiafgrødeprojekt ''. Gårdejer Claus Wistoft takkes for tilladelse til at arbejde i området og for oplysninger om driften. Summary Short rotation coppiced (SRC) willow plantations as a habitat for birds in winter Today, agricultural markets, grants and regulations may change dramatically over few years and the accompanying changes in land use may have profound effects on farmland wildlife. The current small study concerning wintering birds forms part of a wider study evaluating the habitat value for wildlife of a new perennial farmland crop, viz. short rotation coppiced (SRC) biomass willow. At 15 visits over two winters, birds were recorded at each of 8 censusing points in a typical intensive mixed Danish farmland landscape. Habitats were assigned to 7 different types, including SRC-willow. The main material comprised 403 individual recordings of 32 species. Species composition, species richness and abundance were analyzed by pooling frequencies of recordings across visits and censusing points. Among represented habitats, SRC-willow took an intermediate position concerning species richness, total abundance, and abundance of all single species except Skylark. Levels of these parameters were much below those in small farmland woods and other small uncultivated biotopes, but much above levels found in arable fields and perennial grass set-aside. The results are discussed in relation to other animal groups studied at the same site, and recommandations for a bird-friendly establishment and management of SRC-willow are given. Referencer Andersen, K.N. 2000: Småpattedyrs udnyttelse af flerårige energipil plantninger i et dansk mosaikagerlandskab. Upubliceret specialerapport, Aarhus Universitet. Anonym 1996: Good Practice Guidelines. Short rotation coppice for energy production. Department of Trade and Industry, ETSU, UK. Danfors, B., S. Ledin & H. Rosenquist 1998: Short- Rotation Willow Coppice. Growers Manual. Swedish Institute of Agricultural Engeneering, Uppsala. Friis, K., J. Reddersen & I.K. Petersen 1999: Tilplantning af dyrkede marker med energipil: Effekter på regnormefaunaen. Flora og Fauna 105: Grime, J.P., J.G. Hodgson & R. Hunt 1988: Comparative Plant Ecology. Unwin Hyman, London.
9 Energipil som habitat for fugle 83 Henderson, I.G., J. Cooper, R.J. Fuller & J. Vickery 2000: The relative abundance of birds on set-aside and neighbouring fields in summer. J. Appl. Ecol. 37: Jørgensen, U. & R. Venendaal 1997: European energy crops overview species, costs and commercial development. Pp i R.P. Overend & E. Chornet (red.): Making a business from biomass in energy, environment, chemicals, fibers and materials. Proc. 3rd Biomass Conf. Americas. Makeschin, F. 1994: Effects of energy forestry on soils. Biomass and Bioenergy 6: ordvig, K., T.S. Jensen, J. Reddersen & I.K. Petersen 1999: The habitat potential of short rotation coppice (SRC) willow stands for small mammals. Pp 178 i: H. Ylönen, H. Henttonen, P. Laajalahti & J. Nieminaa (red.): 3rd Europ. congr. mammalogy, Program & Abstracts. Pedersen, L.D. 1998: Kampen om arealerne. Dansk BioEnergi 43: Reddersen, J. & I.K. Petersen 1998: Er energipil naturvenlig? Dansk BioEnergi 38: Reddersen, J. 2000: Er energipil for dyr? Dansk Bio- Energi 53: Reddersen, J. (2001a): Bier og blomster i pileplantager Dansk BioEnergi 56: Reddersen, J. 2001b: SRC-willow flowering as a resource for early flower-visiting insects. Biomass and Bioenergy 20: Sage, R. & P.A. Robertson 1994: Wildlife and game potential of short rotation coppice in the UK. Biomass and Bioenergy 6: Sage, R. & P.A. Robertson 1996: Factors affecting songbird communities using new short-rotation coppice habitats in spring. Bird Study 43: okal, R. & F.J. Rohlf 1981: Biometry. W.H. Freeman & Co., New York. Antaget 6. april 2001 Jens Reddersen (jre@dmu.dk) Danmarks Miljøundersøgelser, afd. f. Landskabsøkologi Grenåvej 14 DK-8410 Rønde Birger Jensen Vedøvej 13, Sivested DK-8560 Kolind Ib Krag Petersen Danmarks Miljøundersøgelser, afd. f. Kystzoneøkologi Grenåvej 12 DK-8410 Rønde
Fuglene omkring. Danfoss Universe. Februar - september 2008. af Bjarne Nielsen
Fuglene omkring Danfoss Universe Februar - september 2008 af Bjarne Nielsen Langesø, 1. oktober 2008 Euring-nr. dansk navn, latinsk navn (antal observationer, antal observerede individer, formodet antal
Læs mereVandfugle i Utterslev Mose
Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4
Læs mereNATUROVERVÅGNINGSRAPPORT
NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent
Læs mereSå er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.
Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en
Læs mereFUGLE I BYEN. Guide til 25 fuglearter
FUGLE I BYEN Guide til 25 fuglearter FUGLE I BYEN rummer 25 af de mest almindelige fuglearter i Botanisk Have i København. Hæftet er velegnet til bestemmelse af fuglearter i de fleste bymiljøer. Fuglene
Læs mereRingmærkning ved Gedser Odde 2008
En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo Kayser Version 1 Juli 2018 Gedser Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. ÅRETS GANG... 3 3. MATERIALER OG METODER... 3 3.1 Materialer...
Læs mereVinterfugle ved foderbrættet
Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt
Læs mereRingmærkning ved Gedser Odde 2007
En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo Kayser Version 1 Juli 2018 Gedser Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. ÅRETS GANG... 3 3. MATERIALER OG METODER... 3 3.1 Materialer...
Læs mereRingmærkning ved Gedser Odde 2016
En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo Kayser Version 1 Juli 2018 Gedser Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. ÅRETS GANG... 3 3. MATERIALER OG METODER... 3 3.1 Materialer...
Læs mereEnergipil som ynglehabitat for fugle i et dansk landbrugslandskab
Energipil som ynglehabitat for fugle i et dansk landbrugslandskab JENS REDDERSEN og IB KRAG PETERSEN (With a summary in English: Short Rotation Coppiced (SRC) biomass willow as a habitat for breeding birds
Læs mereRingmærkning ved Gedser Odde 2015
En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo Kayser Version 1 Juli 2018 Gedser Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. ÅRETS GANG... 3 3. MATERIALER OG METODER... 3 3.1 Materialer...
Læs mereFUGLE VED VÆNGE SØ 2014
FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset
Læs mereRingmærkning ved Gedser Odde 2018
En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo Kayser Version 1 Februar 2019 Gedser Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. ÅRETS GANG... 3 3. MATERIALER OG METODER... 5 3.1 Materialer...
Læs mere30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.
30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,
Læs mereBestandsindeks for ynglende danske skovfugle
Bestandsindeks for ynglende danske skovfugle 1976-1997 ERIK MANDRUP JACOBSEN (With a summary in English: Woodland indices of common Danish breeding birds 1976-1997) Indledning Af Danmarks samlede 43 000
Læs mereBILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.
BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h
Læs mereYnglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S
Statusopgørelse Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer 3621500038 Projektleder Erik
Læs mereHavørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen
30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand
Læs mereEspe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.
30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse
Læs mere28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.
28 februar Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Arreskov Sø: Grågås 17, Gravand 1. Erik Ehmsen. 27. februar Stor Skallesluger - Blishøns - Gråand Stor Flagspætte
Læs mereTrækfugle ved Næsby Strand
Trækfugle ved Næsby Strand Grønsisken Særligt om efteråret kan der være et fint fugletræk ved Næsby Strand. Det er oftest et træk mod vinden. Det vil sige, at jævn vind fra vestlige retninger giver det
Læs mereTurberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen
Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.
Læs mereKeldsnor Fuglestation 2007
Ringmærkningen på Keldsnor Fuglestation Hvidbrynet Løvsanger, 1. oktober. Foto: Ole Tønder. Efteråret var en atypisk sæson for ringmærkningen på Keldsnor Fuglestation. Den normalt bedste måned, august,
Læs mere31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.
31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.
Læs mereKeldsnor Fuglestation 2006
Ringmærkningen på Keldsnor Fuglestation 2006 Hele syv Skovsangere blev mærket i 2006, denne er fra 20. august. Foto: Erhardt Ecklon. 2006 var 13. år i træk med ringmærkning i efterårsmånederne på Sydlangeland.
Læs mereSkåne turen 31 marts til 2. april 2017.
Skåne turen 31 marts til 2. april 2017. Traner ved Pulken, 7500 traner blev der talt aftenen forinden Tekst: Birgit Winther Foto: Leif Bisschop-Larsen Solen skinnede varmt, og vinden holdt sig væk, da
Læs mereHvor mange fugle yngler i Danmark?
Hvor mange fugle yngler i Danmark? ERIK MANDRUP JACOBSEN (With a summary in English: How many birds breed in Denmark?) Indledning I 1993 udgav en arbejdsgruppe under Nordisk Ministerråd rapporten Population
Læs mereOvervågning af de almindelige fuglearter i Danmark
Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-5 Punkttællingsprojektet - Årsrapport for 7 af Henning Heldbjerg Titel: Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-5. Forfatter: Henning
Læs mereFuglelivet i Forsøgscenteret/Sagnlandet
1 Fuglelivet i Forsøgscenteret/Sagnlandet Dokumentation 1997-2015 Af Bent Bardtrum Indhold Baggrund Tællingerne En fugletur igennem Sagnlandet Redekasserne Artslisterne 1997-2015 Baggrund I efteråret 1997
Læs mereRingmærkning ved Gedser Fuglestation i årene fra 2007 til Resultater og analyser
Ringmærkning ved Gedser Fuglestation i årene fra 2007 til 2017 - Resultater og analyser Ringing at Gedser Bird Observatory and Ringing Station in the years from En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo
Læs mereOpsamling på atlaslejrene i Thy, Søhøjlandet og Vendsyssel i Af Timme Nyegaard og Michael Fink Jørgensen
Opsamling på atlaslejrene i Thy, Søhøjlandet og Vendsyssel i 2017 Af Timme Nyegaard og Michael Fink Jørgensen I 2017 blev der planlagt og gennemført hele 3 atlaslejre fra centralt hold. Formålet med lejrene
Læs mereKeldsnor Fuglestation 2008
Ringmærkningen på Keldsnor Fuglestation 2008 Keldsnor, 11. september 2008. Fuglestationens første ringmærkede Natravn slippes fri. Foto: Hans Rytter. Efteråret 2008 blev året, hvor stationen endelig nåede
Læs mereRingmærkning ved Gedser Fuglestation i årene fra 2007 til Resultater og analyser
Ringmærkning ved Gedser Fuglestation i årene fra 2007 til 2017 - Resultater og analyser Ringing at Gedser Bird Observatory and Ringing Station in the years from En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo
Læs mereScanbird Extremadura 26.4-3.5 2015
Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.
Læs mereRügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:
Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.
Læs mereSønderjylland Nov. - Dec. 2010
Sønderjylland Nov. - Dec. 2010 LFR ved Blåvands Huk (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra tirsdag den 30. november til onsdag den 1. december 2010. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).
Læs mereDuer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Læs mereFuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.
Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.
Læs mereLars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1
Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do
Læs mereArtsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013
Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,
Læs mereStor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004
Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade i Halkær Ådal syd for Vegger den 8. oktober 2008 kl. 11.15. Af Brian Nilsson Indhold Forsiden 1 Indhold 2 Forord 2 Observationerne,
Læs mere30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.
30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:
Læs mereMere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET
Læs mereAmatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov
Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til
Læs merePræsentation af Oksbøl Rovfugle census området.:
2009-003 OMRÅDE-UNDERSØGELSE FLERE ARTER MUSVÅGE - BUTEO BUTEO COMMON BUZZARD MÄUSENBUSSARD SPURVEHØG ACCIPITER NISUS SPARROWHAWK SPERBER TÅRNFALK FALCO TINUNCULUS KESTREL - TURMFALK DUEHØG ACCIPITER GENTILIS
Læs mereOvervågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2013
Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2013 Årsrapport for Punkttællingsprogammet DOF rapport 14 Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2013 Titel: Overvågning af de
Læs mereGotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved
Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden
Læs mereYnglefuglene på Sprogø i 2018
Ynglefuglene på Sprogø i 2018 Tekst: Peter Pelle Clausen 2018 Naturkonsulent.dk Udarbejdet for Sund og Bælt A/S 1 Indhold Sammenfatning 3 Ynglepar, kystfugle 4 Oversigt over udviklingen i antallet af kystfugle
Læs mereKOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE
KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE ENERGIBALANCEN FRA ET DANSK PERSPEKTIV A. K AT H A R I N A P. M E Y E R, P O S T D O C A A L B O R G U N I V E R S I T E T E S B J E R G I N S T I T U T F
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs mereSpurvehøgens Accipiter nisus byttedyr i Vendsyssel 1978-97
Årsrapport 2002 163 Spurvehøgens Accipiter nisus byttedyr i Vendsyssel 1978-97 JAN TØTTRUP NIELSEN (With a summary in English: Prey selection of Sparrowhawks in Vendsyssel, Denmark) Indledning Rovfugles
Læs mereVil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011
Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt
Læs mereUgrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)
Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department
Læs mereConstant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen
Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007 Af Peter Søgaard Jørgensen Constand Effort Site (CES) projektet fik trods sin lange historie i flere europæiske lande først sin start i Danmark i 2004
Læs mereA comparative study of bird faunas in conventionally and organically farmed areas
A comparative study of bird faunas in conventionally and organically farmed areas KIM DIGET CHRISTENSEN, ERIK MANDRUP JACOBSEN and HENNING NØHR (Med et dansk resumé: Sammenlignende undersøgelser af fuglefaunaen
Læs mereYnglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S
Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer
Læs mereOversigt over fuglearter til spillekort
Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel
Læs mereAlle fuglearter (173 i alt) set i Porsemosen Listen er fra samt Høje- Taastrup og Egedal Kommuners naturovervågning.
Alle fuglearter (173 i alt) set i Porsemosen 1966-2013. Listen er fra www.dofbasen.dk samt Høje- Taastrup og Egedal Kommuners naturovervågning. Dansk navn Latinsk navn Antal gange/antal individer Lille
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs merePunkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000
Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000 Arbejdsrapport fra DMU nr. 153 2001 Erik Mandrup Jacobsen Ornis Consult A/S Datablad Titel:
Læs mereSmør- og Fedtmosen. Frank Desting Herlev år 2017
Herunder beskrivelser af specielt fuglelivet i Herlev lokalområde's fugle- og naturområder, nemlig Smør- og Fedtmosen, Sømosen og Kagsmosen, som alle delvis hører ind under Herlev Kommune. Med link til
Læs mereNitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Læs mereUniversity of Copenhagen Ynglefugle i galleriskov langs åen i Århus indre by
university of copenhagen University of Copenhagen Ynglefugle i galleriskov langs åen i Århus indre by Provencal, Philippe Published in: Flora og Fauna Publication date: 2008 Document Version Tidlig version
Læs mereVinterfugle i danske haver
Vinterfugle i danske haver Hans Meltofte og Jørn Dyhrberg Larsen (With a summary in English: Winter birds in Danish gardens) Indledning I de fem vintre, januar-februar 2007-11, gennemførtes Den Store Vinterfugletælling
Læs mereNatur/teknik som profilområde
Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,
Læs mereTur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015
Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter
Læs mereYnglefugletællinger 2010
Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...
Læs mereLok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014
Lok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014 Lokalitet: Selsø Sø Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 14.05.2014 og 9.06.2014 Observatører: Erik Mandrup Jacobsen,
Læs mereFuglelivet på Christianshavns Vold
Fuglelivet på Christianshavns Vold Fugletælling 2000-2001 Vej & Park, Københavns Kommune Rapporten er udarbejdet af biolog Ayla S.N. Elkjær Fuglelivet på Christianshavns Vold Baggrund I efteråret 2000
Læs mereOPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75
75-002 VNTERTÆLLNGER OPTÆLLNGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN VNTERHALVÅRENE 1970-75 ACCPTER 1/1975 N. P.Andreasen. FORMÅL: Formålet var fra begyndelsen at danne os et indtryk af områdets værdi som tilholdssted
Læs mereYnglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011
- det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46
Læs mereTræktælling ved Gedser Odde efteråret 2010
Træktælling ved Gedser Odde efteråret 00 Migration counts at Gedser Odde in the autumn of 00 En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo Kayser Version December 07 Træktælling ved Gedser Odde efteråret 00
Læs mereTræktælling ved Gedser Odde efteråret 2008
Træktælling ved Gedser Odde efteråret 008 En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo Kayser Version December 07 Gedser Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Indhold. INDLEDNING.... MATERIALER OG METODER....
Læs mereYnglende fugle ved Skenkelsø Sø Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S
Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer
Læs mere6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ
6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6 Af +HQQLQJ(WWUXSRUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJYHG%UDEUDQG6. Ved Brabrand Sø har Danmarks Ringmærkerforening i
Læs mereFugle i Guldager Plantage
Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.
Læs mereWilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi
Wilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi Dias 1 Kilde: http://www.naturbes kyttelse.dk/2009/10/ giftforbruget-tordneri-vejret/ Skadeligt for naturen og landbrugets
Læs merePunkttælling af ynglefugle i 2001 i eng, by og skov
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Punkttælling af ynglefugle i 2001 i eng, by og skov Naturovervågning Arbejdsrapport fra DMU, nr. 169 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Læs mereYnglefugle på Hirsholmene i 2008
Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,
Læs mereRingmærkningen på Keldsnor Fuglestation 2018 Resultater
Ringmærkningen på Keldsnor Fuglestation 2018 Resultater Ringing at Keldsnor Fuglestation during the year 2018 Results En rapport fra Keldsnor Fuglestation A report from Keldsnor Fuglestation af Alejandro
Læs mereYnglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S
Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer
Læs mereVejledning til TimeTælleTure (TTT)
Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter
Læs mereSmall Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll
Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne 2012
Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereBrug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab
Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab Erik Prins PRINS Engineering Grøn natur og satellit data hvorfor det? Forpligtigelser: Bl.a. Fredninger, EU-N2K, FN-CBD, IPBES og 2020 mål Der
Læs mereHavefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network
Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet
Læs mereBjørnesafari. Finland
Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et
Læs mereRAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR
RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR Mandag d. 17. juni: Gråkragetur til Kølsen-Skals Engsø. Bedre vejr til en tur kan man næppe ønske sig, og der var da også møde 30 deltagere frem denne dag, så parkeringspladsen
Læs mereOvervågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2014
Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2014 Årsrapport for Punkttællingsprogrammet DOF rapport 16 Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2014 x Titel: Overvågning af
Læs mereRügen 2003 Arr. af DOF Sønderjylland og OAS.
Rügen 2003 Arr. af DOF Sønderjylland og OAS. Af Martin Jessen. I uge 42 skulle vi en tur til Rügen for at se på Traner. Turen var en kombineret DOF. og OAS. tur, og var en gentagelse af en privat tur i
Læs mereRastefugle på Tipperne 2013
Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Læs mereStatistik for MPH: 7
Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:
Læs mereYnglefuglene i Strødamreservatet i Nordsjælland
Ynglefuglene i Strødamreservatet i Nordsjælland 1986-214 med en diskussion af danske skovfugles trivsel Hans Meltofte, Benny Gert Hansen, Frank Rigét og Torben Dabelsteen Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift
Læs mereFelttræf Bornholm Oktober 2011
Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereVindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse
Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :
Læs mereBilleddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken
Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station
Læs mereAfgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og
Læs mereReference wetlands in three ecoregions of the central plains.
Reference wetlands in three ecoregions of the central plains. Central Plains Center for BioAssessment Kansas Biological Survey KBS Report 147 Beury, Baker, and Huggins Nov. 2008 Denver EPA grant FED41930
Læs mere