Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres produktion, plan og miljø Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for Systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

2 Overblik Landbrugets drivhusgasemissioner Hvad skal afrapporteres, til hvem og hvordan IPCC - Klimakonvention Kyoto Hvad siger opgørelserne Arealanvendelse Landbrugets arealanvendelse hvad indgår i denne opgørelse Er landbrugsjorderne interessante? Mineraljorde - Organiske jorde Afsluttende bemærkninger

3 Landbrugets drivhusgasemissioner Opgørelsen IPCC udarbejder faglige opgørelsesmetoder (Intergovernmental Panel on Climate Change) UNFCCC FNs Klimakonvention har aftalt at rige lande (Annex 1 lande) skal lave faglige årlige opgørelser over menneskeskabte udledninger på baggrund af IPCCs metoder mest fagligt korrekte Kyoto aftalen er en aftale om reduktioner på baggrund af UNFCCC opgørelsen men med et specielt sæt regneregler for hvordan man opgør reduktionen Reduktionen beregnes som summen af emissionen i 2008 til 2012 i forhold til 1990 Man kan ikke sammenligne opgørelsen til UNFCCC og Kyoto-regnskabet! Opgørelserne findes på: (Danmark, Grønland og Færøerne) (alle lande)

4 Landbrugets drivhusgasemissioner Hvad skal afrapporteres, til hvem og hvordan CH 4 - Afrapporteres under Agriculture primært fra fordøjelsesprocessen hos drøvtyggere og fra gylle CH 4 er 21 gange stærkere drivhusgas (Ny GWP: 23-25) N 2 O - Afrapporteres under Agriculture dannes under omdannelse af alle N-forbindelser til nitrat og frit kvælstof (nitrifikation og denitrifikation) hvor der er ilt (O 2 ) tilstede N 2 O 310 gange stærkere drivhusgas (Ny GWP: 296) CO 2 - afrapporteres under LULUCF Arealanvendelse omfatter mineral jorde organiske jorde kalkning - CaCO 3 bevoksninger i det åbne land som ikke er skov

5 Hvad siger opgørelserne: 2008 Stald Avl og fodring CH4, fordøjelse, Gg CH4, gødning, Gg N2O, Gg CO2, Gg Mio. tons CO2- ækv. Andel, % Malkekøer 72,8 18, ,912 14,7 Øvrigt kvæg 40,7 9, ,061 8,1 Svin 14,4 25, ,842 6,5 Får og geder 2,2 0, ,054 0,4 Fjerkræ 0, ,016 0,1 Andre dyr 4,3 3, ,154 1,2 Lager 1,5 0,465 3,6 Afgræsning - - 0,7-0,214 1,6 Marken Kvælstof optimering Kvælstofomsætning generelt ,1-5,316 40,8 Mineraljorde 0, ,694 5,3 Organiske jorde - - 1, ,921 14,7 Gødningshåndtering Dyrkningspraksis Kalkning ,231 1,8 Hegn og andet ,153 1,2 I alt 13, ,0

6 Mio. ton CO2 DANMARKS Hvad siger opgørelserne: ,0 12,0 10,0 Landbrug, C H 4 o g N 2O D yrkede landbrugsarealer, C O2 Vedvarende græs, C O2 Landbrug, CH 4 og N 2 O: - 22% reduktion i udledning, primært N 2 O fra udvaskning 8,0 6,0 4,0 Mineraljorder: Mindre udledning, meget variabel 2,0 0, Organiske jorde: Uændret - svagt fald Kalkning: - 63 % reduktion Hegn, binding: +14 % binding

7 Landbrugets arealanvendelse Areal med generelle landbrugsafgrøder Vedplanter - afgrøder Frugtplantager Pil Vedplanter - ikke afgrøder Hegn Småbiotoper < 0,5 ha Andet landbrugsareal ikke klassificeret skel og lignende Kalkning

8 Mineraljorde Mineraljorde dynamisk modelberegning Input - beregnet tilbageført biomasse i kærne, halm, stub og rødder Nedbrydning temperaturafhængig nedbrydning af organisk stof Output samlet kulstofmængde i landbrugsjorden Afrapportering ændring mellem år Samlet set et lille tab over årene afhængig af tilførsel og temperaturer

9 t C/ha 2008 DANMARKS Mineraljorde Målinger i kvadratnettet 1987 til 2009 Foreløbige resultater Stor variabilitet Samlet set ingen ændringer i mineraljordernes C-indhold siden R² = t C/ha 1987

10 Organiske jorder Organiske landbrugsjorder Dynamisk modellering anses for at være for usikker Arealet er meget usikkert bestemt Nyt jordbundskort finansieret af folketinget (SINKs) på baggrund af > prøvesteder Foretages af DJF og afsluttes i 2011 Areal Hidtil antaget: Ca ha > 20 % organisk stof Ny vurdering: Ca ha > 20 % organisk stof Emissioner 4-5 tons C/ha/år afhængig af anvendelse Hidtil antaget emission: 1,9 mio. tons CO2-ækvivalenter Ny vurdering: Ca. 1,2 mio. tons CO2-ækvivalenter Potentiale Forventet potentiale for reduktion af drivhusgasserne ved hjælp af udtagning bliver mindre fordi de organiske jorde er næsten væk

11 Hegn og småbiotoper Ca ha Stor dynamik Mindre areal end i 1990 Større volumen end i 1990 Større kulstofmængde bundet Total area in DK ha Volume in DK m3 C in DK t Area change DK -2,0% Of 1990 Volume change DK 6,4% Of 1990 C change DK 14,2% Of 1990 Ændring i hegnsareal fra 1990 til 2005 for udvalgte lokaliteter, 2*2 km 2 Blå: uændret Rød: fjernet hegn Grøn: Nye hegn

12 1000 ton Kulsur kalk DANMARKS Kalkning CaCO 3 frigiver CO 2 Forbruget er faldet meget siden 1985 Mindre sur nedbør Mindre N forbrug

13 % C DANMARKS Er landbrugsjordene interessante? Hvor meget kan vi øge inputtet af biomasse til landbrugsjordene? Meget begrænset hvis biomassen skal bruges til andre formål Hvor meget biomasse kan vi fjerne uden at jordens dyrkningsværdi forringes? Kun 15% af tilført biomasse kan genfindes i jorden efter et par år Bør vi ikke prioritere at bruge biomassen i energisektoren i stedet for at fodre jordens mikrober og regnorme? Resterende %-del af C fra henholdsvis husdyrgødning og halm Husdyrgødning Halm År efter tilførsel Skal vi tage de organiske lavbundsjorde ud af omdrift? Vigtigt at drænene stoppes Hvad skal de anvendes til?

14 Afsluttende bemærkninger Landbrugsjordernes udledninger udgør ca. 20% af landbrugets udledninger Primært fra de organiske jorde Forventes nedreguleret til ca % pga. nye tal for arealet med organiske jorde Mineraljordene er i en nogenlunde ligevægt Meget svært at øge C-mængden Organiske jorde taber C Bør evt. gå ud af omdrift og sættes under vand Plant flere hegn for at binde CO 2

15 Tak for opmærksomheden Tak til alle bidragydere i bl.a. SINKs projektet og i denne sammenhæng især til Mogens H. Greve Bjørn M. Petersen Bernd Münier Morten Fuglsang National borders exist only in our minds