Nat ur kval i t et spl an 2005

Transkript

1 Side 1 af 32 )RUVLGH I ndholdsfort egnelse Nat ur kval i t et spl an 2005 webrapport 2.0 I ndledning 2.1 Lovom råder og internationale forpligtelser 3.0 Ændringer i forhold til NKP Principperne i nat urkvalit et s- planen 4.1 Beskyttelse af eksisterende. naturom råder Registrering af naturarealer 4.2 Målsæt ning for nat urarealer Målsætnings-skem a 4.3 Mulige natur-om råder Prioritering af m ulige naturom råder 4.4 Spredningskor ri- dorer og spærringer Spredningskorr- dorernes nat urindhold Spærring 5.0 idsplan for gennem førelse af NKP Handling t il opfyldelse af planen 6.1 Myndighedrenes indsats 6.2 Regionplan 6.3 Adm inistration af naturbeskyt-telsesloven Adm inistrations-praksis 6.4 Ekstensivering af mulige naturom råder 6.5 Naturpleje og naturgenopretning 6.6 Nat urovervågning ilsyn m ed 3 beskyttede arealer Værdisætning af naturarealer 6.7 I nformation 6.8 Andre myndigheders indsats 6.9 Lodsejernes indsats 7.0 Økonomi 7.1 Am tets udgifter Naturpleje i A-m ålsatte 3 om råder 8.0 Bilag

2 Side 2 af 32 1DWXUNYDOLWHWVSODQ NAURKVALIESPLAN 2005 Græ sset strandeng Naturkvalitetsplan 2005 skal underbygge regionplanens m ålsæ tninger. Form ålet m ed Naturkvalitetsplan 2005 beskrives næ rmere i kapitel 1.0 Form ål. http: / / aaa/ nm -nkp-2005,qgkrogviruwhjqhovh INDHOLDSFOREGNELSE Nat urkvalit et splan 2005 )250c/,1'/('1,1* 2.1 Lovom råder og internationale forpligtelser 1'5,1*(5,)25+2/'7,/1.3 35,16,33(5,1$785.9$/,7(763/$1(1 4.1 Beskyttelse af eksisterende naturom råder Registrering af naturom råder 4.2 Målsæ tning for naturarealer Målsæ tningsskema 4.3 Mulige naturom råder Priotering af mulige naturom råder 4.4 Spredningskorridorer og spæ rringer Spredningskorridorernes naturindhold Spæ rring 7,'63/$1)25*(11(0) 5(/6($)13. +$1'/,1*7,/23)</'(/6($)3/$1(1 6.1 Myndighedernes indsats

3 Side 3 af Regionplan 6.3 Adm inistration af naturbeskyttelsesloven Adm inistrationspraksis 6.4 Ekstensivering af mulige naturom råder 6.5 Naturpleje og naturgenopretning 6.6 Naturovervågning ilsyn m ed 3 beskyttede arealer Væ rdisæ tning af naturarealer 6.7 I nformation 6.8 Andre myndigheders indsats 6.9 Lodsejernes indsats.2120, 7.1 Am tets udgifter Naturpleje i a m ålsatte 3 om råder %,/$* http: / / aaa/ nm -nkp-2005-indholdsfortegnelse,qgohgqlqj 2.0 INDLEDNING Re g i o n p l a n An d r e se k t o r p l a n e r : Va n d k v a l i t e t s - p l a n e n Fo r sl a g t i l Gr u n d v a n d s p l a n Fo r sl a g t i l Ku l t u r h i s t o r i sk - r e d e g ø r e l s e Havskræ nt ved Gjerrild Fo r sl a g t i l Ge o l o g i sk - Re d e g ø r e l s e Naturkvalitetsplan 2005 er en del af grundlaget for Århus Am ts Regionplan 2005,. Kapitel 2: Det åbne land, Natur. Planen uddyber og forklarer de m ålsæ tninger og prioriteringer, som frem går af regionplanen. Regionplanen indeholder i overensstemmelse m ed lov om planlæ gning retningslinier for varetagelsen af bevaringsvæ rdier og naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land, herunder udpegning og sikring af naturom råder m ed sæ rlige naturbeskyttelsesinteresser. (Lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004, 6, stk. 8). Læ s her m ere om lovom råderne og internationale forpligtigelser $PWHWKDUVRPRSJDYH at indsam le viden om naturarealerne og vandhullerne, at planlæ gge for naturarealernes og vandhullernes benyttelse og beskyttelse, at føre tilsyn m ed at naturen beskyttes, herunder at tillade eventuelle indgreb i

4 Side 4 af 32 naturen, at pleje og genskabe naturarealer og vandhuller i am tet. Am tsrådet afstikker retningslinier for, hvordan disse opgaver skal løses i naturkvalitetsplanen. Am tsrådet udarbejder naturkvalitetsplanens retningslinier i dialog m ed amtets borgere, interesseorganisationer, jordbrugserhvervene, kom m unerne m.fl. Processen er en del af regionplanlæ gningen. De politisk vedtagne retningslinier er grundlag for Amtsrådets delegation af opgaveløsningen til forvaltningen. Den daglige adm inistration bygger således på et synligt, politisk vedtaget grundlag. 1DWXUNYDOLWHWVSODQHQVRYHURUGQHGHPnO Naturindholdet i Århus Am t skal bevares og styrkes. Vild natur skal udvikle sig uden m enneskeligt indgreb på nogle arealer, f.eks. rørsum p, krat og naturskov. Naturindholdet skal beskyttes på eksisterende halvkulturer som heder, overdrev, enge, strandenge og m oser samt i vandhuller. Natursam m enhæ ngene skal styrkes. Mellem naturom råder skal et sam m enhæ ngende net af spredningskorridorer uden spæ rringer styrkes eller skabes. Hvor naturgivne forhold betinger, at naturindholdet kan blive sæ rligt stort, ønskes landbrugsarealer i omdrift æ ndret til vedvarende udyrkede områder. Naturindholdet i landbrugslandet skal søges øget ved sm åbiotoper isæ r hvor disse kan fungere som spredningskorridorer for vilde planter og dyr. Den private lodsejer skal inspireres til og støttes i at beskytte og styrke naturindholdet i Århus Am t. Mose: vild natur,qgkrog Naturkvalitetsplan 2005 omfatter de arealer, der efter naturbeskyttelseslovens 3 er beskyttet m od æ ndringer. Det vil sige heder, overdrev, enge, strandenge, moser og vandhuller. Planen omfatter desuden m ulige naturom råder, dvs. landbrugsarealer i om drift, hvor amtet har sæ rlige ønsker om, at naturindholdet skal øges gennem ekstensivering af den landbrugsm æ ssige udnyttelse. Disse arealer udgør regionplanens

5 Side 5 af 32 naturom råder og m ulige naturom råder, som danner en sam m enhæ ngende struktur i amtet. $QYHQGHOVH Naturkvalitetsplanen er Am tsrådets retningslinier for naturbeskyttelse i Århus Am t, d.v.s. for am tets egen adm inistration og for andre myndigheder og institutioner. Dertil kom m er, at borgerne i amtet kan anvende den som vejledning for, hvorledes de kan forvente at få deres sager behandlet. Naturkvalitetsplanen indeholder både principper for, hvorledes naturbeskyttelse skal forvaltes og konkrete beskrivelser af de enkelte naturtyper. Beskrivelserne illustrerer, hvilke hensyn der læ gges væ gt på i naturadm inistrationen. Naturkvalitetsplanen er derim od ikke en facitliste, hvor m an kan slå op og få detaljerede svar på, hvilke ønsker der er for hver enkelt naturlokalitet. Stillingtagen i konkrete sager vil isæ r afhæ nge af områdets naturvæ rdier, af ejerens ønsker og af hensynet til den mere generelle natur- og erhvervsudvikling i amtet. Af regionplanens kortbilag 7 fremgår naturm ålsæ tningerne for de enkelte naturom råder. Af beskrivelsen under den pågæ ldende naturtype frem går am tets m ålsæ tning for naturen på disse arealer. Desuden er vist am tets forslag til og prioritering af, hvor naturindholdet bedst kan øges på landbrugsarealer, der i dag ikke er om fattet af naturbeskyttelseslovens 3 (mulige naturom råder). Naturkvalitetsplanen indeholder også en prioritering af, hvilke arealer der bør understøttes m ed naturpleje eller naturgenopretning. Ansvarsfordelingen m ellem m yndigheder er beskrevet ud fra den nuvæ rende fordeling. Der vil med strukturreform ens gennem førelse pr. 1. januar 2007 ske en væ sentlig om læ gning af m yndighedsstrukturen. http: / / aaa/ nm -nkp-2005-indhold /RYRPUnGHURJLQWHUQDWLRQDOHIRUSOLJWHOVHU 2.1 LOVOMRÅDER OG INERNAIONALE FORPLIGELSER 1DWXUEHVN\WWHOVHVORYHQ Den 1. juli 1992 trådte naturbeskyttelsesloven i kraft. Loven er senest blevet revideret 1. septem ber De generelle beskyttelsesbestem m elser for heder, overdrev, enge, strandenge, moser og vandhuller frem går af lovens 3, og derfor om tales disse områder som 3 om råder. Beskyttelsen indebæ rer, at tilstanden ikke m å æ ndres på 3-om råderne, m edm indre myndighederne giver tilladelse til det. Generelt m å jorden ikke drives anderledes end hidtil, hvilket betyder, at om råderne ikke m å om læ gges hyppigere end hidtil, opdyrkes, tilplantes, opfyldes eller graves op. Det er heller ikke tilladt at gødske, sprøjte eller dræ ne m ere på arealerne end hidtil. Mange lodsejere frygter, at de ikke m å drive deres jord, hvis den er blevet beskyttet. Det er ikke tilfæ ldet; jorden m å drives som hidtil, og for langt de fleste om råders vedkom m ende allerhelst m ed græ sning eller høslæ t.

6 Side 6 af 32 Det kan diskuteres, om det er korrekt at kalde sådanne om råder for natur, da m ange mennesker opfatter natur som noget uberørt. Den mest korrekte betegnelse er i de fleste tilfæ lde halvkultur, der beskriver noget ekstensivt udnyttet. Alligevel er der overvejende anvendt begrebet natur om 3-om råderne, da disse om råder, sam m en med klitter og skove, udgør en kontrast til de m ere intensivt dyrkede landbrugsom råder, og er det tæ tteste vi kommer på natur i Danm ark.,qwhuqdwlrqdohqdwxuehvn\wwhovhvrpunghu EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesom råder og Ram sar-om råder betegnes under ét som internationale naturbeskyttelsesom råder. EF-habitatdirektivet fra 1992 har til form ål at sikre beskyttelsen af naturtyper samt dyre- og plantearter, som i europæ isk sam m enhæ ng anses for truede. De danske habitatområder indgår i NAURA 2000, som er navnet på et netvæ rk af naturom råder i hele EU. På direktivets bilag I findes næ sten 200 naturtyper, og 50 af disse forekom mer i Danm ark. Nogle af naturtyperne er prioriterede, dvs. at beskyttelsen af disse i EU sam m enhæ ng er sæ rlig vigtig. Habitatom råderne om fatter ofte større landskaber, m en er også i stor udstræ kning sam m enfaldende m ed EF-fuglebeskyttelsesom råder. EF-habitatområder. EF-fuglebeskyttelsesdirektivet har til form ål at beskytte vilde fuglearters levesteder. De udpegede beskyttelsesom råder er for visse havom råder sam m enfaldende m ed Ram sarom råder, m ens andre typisk om fatter sø- og skovområder. Ram sar-konventionen har til form ål i videst m uligt om fang at sikre og forbedre beskyttelsen af vådom råder af international betydning. Der læ gges sæ rlig væ gt på vådom råderne som rastepladser for træ kfugle. Ifølge Regionplanens retningslinier m å der ikke i planlæ gningen og ved adm inistrationen af enkeltsager træ ffes dispositioner, der forringer de internationale naturbeskyttelsesom råder. Dette kan også have betydning for planer og tilladelser for aktiviteter uden for om råder, hvis aktiviteterne forventes at medføre en påvirkning ind i om råderne. Du kan læ se m ere om retningslinierne for beskyttelsen af de internationale naturbeskyttelsesom råder i Danm ark i Miljø- og Energim inisteriets bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgræ nsning og adm inistration af internationale beskyttelsesom råder. 0LOM PnOVORYHQ Miljøm ålsloven, der blev vedtaget i decem ber 2003, skal sikre gennem førelsen af EFhabitatdirektivet og EU's vandram m edirektiv. Loven fastsæ tter de adm inistrative og procedurem æ ssige krav til planlæ gningen for vandforekom ster og internationale naturbeskyttelsesom råder (Natura 2000 om råder). Loven forpligter amterne til at udarbejde Natura 2000-planer for de internationale naturbeskyttelsesom råder uden skovbevoksning. Der skal herunder fastsæ ttes m ålsæ tninger og udarbejdes indsatsprogram m er, ligesom m yndighederne skal sikre, at et vedtaget indsatsprogram gennem føres. I Skovloven er der tilsvarende bestem m elser om milj øministerens pligt til at udarbejde Natura 2000-skovplaner for de skovbevoksede, fredskovpligtige arealer i om råderne. Naturbeskyttelsesloven og skovloven indeholder de virkem idler, som myndighederne

7 Side 7 af 32 skal bruge til at føre Natura 2000 planlæ gningen ud i livet. Virkem idlerne er dels sikring af en forudgående vurdering af konsekvenserne af nye aktiviteter, der kan m edføre væ sentlig påvirkning af naturtyper og levesteder for arter i Natura 2000 områderne, dels bestem m elser om en aktiv forvaltning af om råderne for at opnå de m ålsæ tninger, der er fastsat i planerne. Det forudsæ ttes, at dette som udgangspunkt kan ske gennem indgåelse af aftaler med ejerne om driften af de enkelte arealer eller andre foranstaltninger. Men hvis der ikke kan opnås en aftale, forpligtes m yndighederne til at pålæ gge ejerne de nødvendige foranstaltninger. /RYRPGULIWDIODQGEUXJVMRUGHU Lov om drift af landbrugsjorder trådte i kraft 1. september Loven har til form ål at frem m e en bæ redygtig udvikling af driften af landbrugsjorder ved at forene hensynet til bevaring af produktionsgrundlaget og hensynene til bevaring af natur, milj ø og landskabelige væ rdier. I følge loven har ejere eller brugere af landbrugsjorder rydningspligt. Denne går ud på at jorderne skal vedligeholdes f.eks. ved slåning eller afgræ sning efter behov, idet opvæ kst af træ er og buske ikke m å væ re m ere end 5 år gam le. Forpligtelsen til at holde arealet fri for træ er og buske gæ lder dog ikke hedevegetation af dvæ rgbuske. http: / / aaa/ nm -nkp-2005-lovomrader-og-intern-forpligtelser QGULQJHULIRUKROGWLO ÆNDRINGER I FORHOLD IL NAURKVALIESPLAN 2001 Naturkvalitetsplan 2005 er overordnet set en justering af planen fra Dette skyldes, at forvaltningen af naturom råderne vil skifte væ sentligt i forbindelse m ed udarbejdelse af naturforvaltningsplaner for Natur 2000 om råder og Vandplanen i Dog er der sket justeringer af m ålsæ tningen af naturom råderne. Prim æ rt fordi de disse om råder ved en besigtigelse er registreret m ed et naturindhold, som var afvigende fra m ålsæ tningen. Som noget nyt er vandhuller op til en størrelse på 1 ha flyttet fra vandkvalitetsplanen til denne sektorplan. Dette skyldes, at vandhullernes naturkvalitet i højere grad baseres på biologisk indhold ligesom naturom råderne end på kemiske param etre som indhold af kvæ lstof og fosfor, der er de væ sentlige kvalitetsparam etre for søerne. http: / / aaa/ nm -nkp-2005-aendringer-i-forhaald-til-nkp ULQFLSSHUQHLQDWXUNYDOLWHWVSODQHQ 4.0 PRINCIPPERNE I NAURKVALIESPLANEN Hovedprincippet i naturkvalitetsplanen er, at beskyttelse af naturom råder med m est væ rdifuld naturindhold prioriteres højst Etablering af nye naturområder, der forbedrer sam m enhæ ng, naturindhold og størrelse af naturom råder, har højest prioritet blandt mulige naturom råder. Endelig indeholder naturkvalitetsplanen en oversigt over spredningskorridorer og spæ rringer i disser.

8 ( * ) # ' Side 8 af 32 Ellesump 0nOV WQLQJIRUQDWXUDUHDOHU Ud fra naturindholdet og det potentielle naturindhold i de eksisterende naturarealer og vandhuller er disse arealer tildelt en m ålsæ tning inden for 3 kategorier: $PnOV %PnOV &PnOV WQLQJ WQLQJ WQLQJ Denne prioritering er et udtryk for, i hvor høj grad Århus Am t vil arbejde for, at naturtypen bevares og udvikles på arealet. Målsæ tningerne er optaget i regionplanen kortbilag 7 og er derm ed bindende for am tets og andre m yndigheders planlæ gning, m yndighedsudøvelse og øvrige indsats. 0nOV WQLQJIRUQDWXUDUHDOHULcUKXV$PW!! "# $ % & %! Sæ rlig typisk natur eller forekomst af sjæ ldne dyr og planter Jorden aldrig (eller meget sjæ ldent) forstyrret. Meget lang og stabil ekstensiv driftsperiode. Ingen gødskning eller sprøjtning. For vandhuller: I ngen eller minimal påvirkning fra det om kringliggende i form af f.eks. gødskning, sprøjtning og spildevand Der gives normalt kun tilladelse til indgreb, der understøtter naturtypekvaliteten Om nødvendigt skal amtet støtte plejeforanstaltninger eller kanaliseringen af m idler hertil En for naturtypen karakteristrisk lokalitet evt. m ed nogle sjæ ldne dyr og planter Naturom råde uden veludviklet, karak- Stabil drift i årtier. I ngen eller kun lidt gødskning og sprøjtning For vandhuller: Moderat påvirkning fra omgivelserne Ustabil drift eller æ ndret drift i seneste årti. Arealer ofte Mindre indgreb i naturen kan i sæ rlige tilfæ lde godkendes efter konkret vurdering, f.eks. Oprensning og udvidelse af vandhul, eta- blering af vandhul eller m indre beplantning Ændring i naturtype kan evt. tillades. I nddragelse Nødvendige midler til plejeforanstaltninger m.v. kanaliseres hertil, men amtet forpligter sig ikke til at afholde udgifter hertil Ingen forpligtigelse til indsats fra

9 Side 9 af 32 teristrisk dyre- og planteliv gødskede og sprøjtede For vandhuller: Kontinuert og betydelig påvirkning fra om givelserne af areal til omdrift tillades norm alt ikke offentlige m yndigheder Se skem a med kom m unevis opgørelse af areal og m ålsæ tninger 3 om råder. 0XOLJHQDWXURPUnGHU Am tsrådet ønsker, at udyrkede, ugødskede og ekstensivt udnyttede arealer kom m er til at dæ kke en større del af amtet. I naturkvalitetsplanen er der derfor foretaget en udpegning af de arealer i om drift, der udover at øge naturarealet også vil kunne bidrage til at øge naturindholdet og natursam m enhæ ngene. Disse områder betegnes mulige naturom råder. De arealer, der tilstræ bes udtaget af om drift, er hver tildelt en prioritet, som frem går af kortbilag 7 og af naturkvalitetsplanen. Planens om rådeinddeling fremgår af kortet: 3ULRULWHULQJDIPXOLJHQDWXURPUnGHULcUKXV$PW Prioriteringsgruppe Potientielle betydning 1. prioritering Arealer, der vil kunne få sæ rlige naturm æ ssige kvaliteter og/ eller få stor betydning som forbindelse mellem eksisterende højt m ålsatte naturområdr. Arealer, der danner bufferzone om kring højt m ålsatte vand om råder. 2. prioritering Arealer, hvor der vil kunne udvikle sig en karakteristisk og væ rdifuld natur og/ eller vil kunne danne forbindelse til andre naturom råder. 3. prioritering Arealer, hvor der kan udvikle sig naturvæ rdier af m ere alm indelig karakter, og som kan øge naturarealerne. Læ s m ere om mulige naturom råder her Se også skem a m ed kriterierne for prioritering af udtagning af de m ulige naturområder Nogle af disse arealer kan væ re udtaget af omdriften, men de er m edtaget som mulige naturom råder, hvis de ikke er registreret som 3-arealer. 6SUHGQLQJVNRUULGRUHURJVS UULQJHU Den landbrugsm æ ssige udnyttelse, vejanlæ g og byudvikling har reduceret og opsplittet naturen. Dermed er dyrs og planters spredningsm uligheder forringet. I naturkvalitetsplanen er der derfor foretaget en udpegning af de spredningskorridorer, der er væ sentlige for at sikre sam m enhæ ngene m ellem vigtige levesteder for dyr og planter. Spredningskorridorerne er udpeget prim æ rt m ed tanke på større pattedyr som odder, græ vling og m årdyr, m en vil også kunne opfylde en lang ræ kke m indre kræ vende arters behov for naturindhold og natursam m enhæ nge.

10 Side 10 af 32 Fæ rdig faunapassage Der er sam tidig foretaget en udpegning af de væ sentlige spæ rringer i spredningskorridorerne. Spæ rringerne udgøres typisk af større veje og jernbaner, som krydser ådale på høje dæ mninger uden passagem ulighed for dyr langs vandløbsunderføringen. Spæ rringernes negative effekt er vurderet konkret. Afhjæ lpning af spæ rringerne er prioriteret fra 1 til 3. Spæ rringerne er prioriteret i grupper i sam m enhæ ngende vandløbssystem er, idet hensigten er at spredningsforholdene forbedres generelt i et sam menhæ ngende område af gangen. Prioriteringen af faunaspæ rringerne er foretaget efter følgende kriterier, hvor der prim æ rt er taget hensyn til de vandløbsnæ re arter, isæ r odderen: 1. Spæ rringer indenfor eller i tilknytning til habitatom råder m ed stor naturvæ rdi og odder på udpegningsgrundlaget. 2. Spæ rringer indenfor odder-udbredelsesom råde eller i randzoner, hvor spredning forventes. 3. Spæ rringer i forbindelse med et vandløb, der forbinder om råder m ed stor naturvæ rdi sam t om råder m ed forekom st af odder. Spæ rringer i spredningskorridorer m ed i øvrigt gode natursam m enhæ nge. Læ s m ere om : Spredningskorridorer og spredninger http: / / aaa/ nm -npk-2005-principper %HVN\WWHOVHDIHNVLVWHUHQGHQDWXURPUnGHU 4.1 BESKYELSE AF EKSISERENDE NAUROMRÅDER Ifølge naturbeskyttelseslovens 3 m å heder, overdrev, enge, strandenge, m oser, vandløb og søer ikke æ ndres uden tilladelse fra Am tsrådet. Naturkvalitetsplanen giver retningslinier for, om tilladelse til æ ndring gives. De arealer, som er beskyttet m od æ ndringer, er kortlagt af Århus Am t i ved den såkaldte 3-registrering. Kortlæ gningen forbedres løbende ved årlige tilsyn i delområder af amtet. Registreringerne af 3-om råder kan ses på kortene til Regionplan 2005 kortbilag 7

11 Side 11 af 32 Nogle æ ndringer kan øge naturindholdet i et om råde, f.eks. udgravning af vandhul eller etablering af bevoksning på visse lokaliteter. Men de fleste m enneskeskabte æ ndringer, f.eks. gødskning eller inddragelse af arealer i landbrugsm æ ssig om drift, vil væ re en forringelse eller ødelæ ggelse af naturindholdet. Et naturom råde (halvkultur) kan også æ ndre karakter, hvis den hidtidige ekstensive drift ophører f.eks. græ sning. Dette er ikke i strid med naturbeskyttelsesloven, m en arealet vil æ ndre karakter, f.eks. ved at gro til med træ er, buske eller tagrør. Den beskyttede naturtype vil efterhånden forvandle sig til en anden slags natur. Ændringen er ofte uønsket ud fra et naturbevarelsessynspunkt, dels fordi æ ndringen kan ske så hurtigt, at det nye økosystem bliver artsfattigt, dels fordi den naturtype, som vi har væ ret vant til på stedet og læ rt at sæ tte pris på forsvinder. Ønsker m an ikke arealer m ed halvkultur æ ndret, kan det m odvirkes ved pleje af arealerne. For eksem pel ved at fjerne træ er og buske eller ved at støtte, at der genindføres græ sning på arealet. En væ sentlig påvirkning af næ ringsfattige naturtyper er atm osfæ risk tilførsel af kvæ lstof. For at forbedre og beskytte eksisterende naturligt, næ ringsfattige (og derm ed kvæ lstoffølsom me) om råder, vil det væ re nødvendigt som minim um at sikre, at tilførslen ikke øges. Der er derfor udarbejdet retningslinjer for behandlingen af ansøgning vedrørende udvidelse af husdyrproduktionen Guldsmed http: / / aaa/ nm -npk-2005-beskyttelse-af-eks-naturomrader 5HJLVWUHULQJDIQDWXUDUHDOHU REGISRERING AF NAURAREALER abellen viser det sam lede areal af 3 om råderne og fordelingen i amtets kom m uner, (søer over 1 ha der også er om fattet af 3, er ikke m edtaget i arealopgørelsen). Det frem går af tabellen, at 3 arealerne som yderpunkter udgør m ellem 3 og 12% af kom m unernes arealer i henholdsvis Århus,Galten og Grenå Kommuner. Det ca ha store hedeareal på Anholt udgør ca. halvdelen af det beskyttede areal i Grenå Kommune. I de fleste kom m uner udgør det beskyttede areal m ellem 4 og 7% af +-,/.021 Væ r d i sæ t n i n g a f n a t u r a r e a l e r N a t u r a r e a l e r H e d e r En g e Mo se r St r a n d e n g e Va n d h u l l e r Ov e r d r e v kom m unens areal. Ebeltoft Kommune har arealm æ ssigt m est beskyttet natur, hvor 3- om råderne udgør 2690 ha svarende til ca. 10% af kom m unens areal.

12 Side 12 af 32 En opgørelse af arealet og m ålsæ tninger af 3-om råder for hele am tet viser, at der sam let set har væ ret en lille tilbagegang i arealet af terrestrisk natur (m oser, enge, heder, overdrev og strandenge) i forhold til opgørelsen i naturkvalitetsplan I alt er der blevet 8 ha m indre natur svarende til en tilbagegang på 0,02%. Da det er første gang vandhullerne er m ed i naturkvalitetsplanen er der ikke lavet en opgørelse over disse. Det sam lede areal af vandhullerne er på knap 1200 ha. Vandhul http: / / aaa/ nm -nkp-2005-reg-af-naturarealer 0nOV WQLQJIRUQDWXUDUHDOHU 4.2 MÅLSÆNING FOR NAURAREALER Fattigkæ r $PnOV WQLQJ Følgende typer af om råder er A-m ålsatte: Sæ rligt typiske lokaliteter eller lokaliteter m ed forekom st af sj æ ldne dyr og planter. Uberørt natur: Arealer, hvor Am tsrådet eller andre m yndigheder ønsker, at naturen skal have lov til at udvikle sig helt uden m enneskeligt indgreb. Karakteristiske lokaliteter, hvor m ulighederne er vurderet at væ re gode for, at lokaliteterne kan udvikle sig til at indeholde ganske sæ rlige natur-væ rdier, evt. ved hjæ lp af plejeforanstaltning. %PnOV WQLQJ

13 # ' Side 13 af 32 Følgende typer af om råder er B-m ålsatte: De karakteristiske naturarealer, som ikke har fået en A-målsæ tning (det vil sige langt de fleste). Naturarealer p.t. m ed beskedent naturindhold, m en hvor mulighederne er vurderet at væ re gode for, at arealerne kan udvikle sig til karakteristiske og væ rdifulde naturtypelokaliteter. Vandhuller beliggende i B-m ålsatte naturområder og i dyrkede om råder. &PnOV WQLQJ Følgende typer af om råder er C-m ålsatte: Naturarealer med beskedent naturindhold og m ed mindre gode m uligheder for udvikling af karakteristisk og sam m enhæ ngende natur, (f.eks. på grund af ringe størrelse og/ eller isoleret beliggenhed). Vandhuller: eknsike anlæ g f.eks. regnvandsbassiner. Målsæ tningen af de enkelte arealer er et udtryk for, i hvor høj grad m yndighederne vil arbejde for at naturtypen bevares og udvikles på arealet. Med optagelse af disse m ålsæ tninger i regionplanen bliver de bindende også for andre myndigheders planlæ gning og indsats. I skem atisk form er det under Målsæ tninger for naturarealer i Århus Am t anført, hvilke restriktioner og hvilken indsats, der skal til, for at m ålsæ tningen er opfyldt. Se m ålsæ tningskort over 3-om råder kortbilag 7 I afsnittene om de enkelte naturtyper er m ålsæ tningerne gjort m ere detaljerede og m ålrettede for den pågæ ldende naturtype. Læ s m ere om heder her Læ s m ere om overdrev her Læ s m ere om enge her Læ s m ere om m oser her Læ s m ere om strandenge her Læ s m ere om vandhuller her Læ s m ere om sm åbiotoper her http: / / aaa/ nm -npk-2005-malsatning-for-naturarealer 0nOV WQLQJVVNHPD 0nOV WQLQJIRUQDWXUDUHDOHULcUKXV$PW +-,/ /!! "# $ % & % 3 a r e a l o g m å l s æ t n i n! g

14 ( * ) Side 14 af 32 4 Sæ rlig typisk natur eller forekomst af sjæ ldne dyr og planter En for naturtypen karakteristrisk lokalitet evt. m ed nogle sjæ ldne dyr og planter Naturom råde uden veludviklet, karak- teristrisk dyre- og planteliv Jorden aldrig (eller meget sjæ ldent) forstyrret. Meget lang og stabil ekstensiv driftsperiode. Ingen gødskning eller sprøjtning. For vandhuller: I ngen eller minimal påvirkning fra det om kringliggende i form af f.eks. gødskning, sprøjtning og spildevand Stabil drift i årtier. I ngen eller kun lidt gødskning og sprøjtning For vandhuller: Moderat påvirkning fra omgivelserne Ustabil drift eller æ ndret drift i seneste årti. Arealer ofte gødskede og sprøjtede For vandhuller: Kontinuert og betydelig påvirkning fra om givelserne H e d e r Va n d h u l l e r Sm a a b i o t o p e r Der gives normalt kun Ov eom r d r nødvendigt e v skal tilladelse til indgreb, der Mo se amtet r støtte Fe r s k e e n g e understøtter naturtype- plejeforan- St r a n d e n g e kvaliteten Pr i ostaltninger r i t e r i n g aeller f sp ækanaliseringen r r i n g af Af h j æ l p n i n g m idler hertil f o r a n st a l t n i n g e r n y a n l æ g Re g i o n p l a n Va n d k v a l i t e t s - p l a n e n Mindre indgreb i natur- en kan i sæ rlige tilfæ lde godkendes efter konkret vurdering, f.eks. Oprensning og udvidelse af vandhul, eta- blering af vandhul eller m indre beplantning Ændring i naturtype kan evt. tillades. Inddragelse af areal til om drift tillades normalt ikke Nødvendige midler til plejeforan- staltninger m.v. kanaliseres hertil, men amtet forpligter sig ikke til at afholde udgifter hertil Ingen forpligtigelse til indsats fra offentlige m yndigheder http: / / aaa/ nm -npk-2005-maalsaetningsskema 0XOLJHQDWXURPUnGHU 4.3 MULIGE NAUROMRÅDER De dyrkede arealer rummer landskabsm æ ssige og geologiske væ rdier. Men også naturvæ rdier i form af vilde dyr og planter er knyttet til de dyrkede m arker. Markerne spiller en stor rolle for plante- og dyrelivet i Danm ark både som levested for et betydeligt antal arter og som fødesøgningsom råde for yderligere et stort antal dyr. De dyrkede m arker er altså naturm æ ssigt langtfra en ørken, og specielt kan sm åbiotoper som hegn, krat, vandhuller og diger berige det vilde plante- og dyreliv i det dyrkede land Mæ ngden og artsrigdommen af de vilde dyr og planter er dog norm alt meget m indre end på de ekstensivt udnyttede arealer, netop fordi m an forsøger at dyrke én planteart ad gangen på markerne. De vigtigste årsager til det fattigere vilde plante- og dyreliv på de dyrkede arealer er først og frem m est jordbehandlingen, konkurrence m ed afgrøden, sprøjtning og gødskning.

15 # # # # # Side 15 af 32 Mark afgræ sset 'DQQHOVHDIQ\HQDWXURPUnGHU Am tsrådet ønsker, at naturen i visse områder skal styrkes, og at udyrkede, ugødskede og ekstensivt udnyttede arealer kom mer til at dæ kke en større del af amtet. I naturkvalitetsplanen er der derfor foretaget en udpegning af de arealer i om drift, der udover at øge naturarealet også vil kunne bidrage til at øge naturindholdet og natursam m enhæ ngen i landskabet, hvis de tages ud af om drift. Prioriteringen af disse m ulige naturområder er sket ud fra en vurdering af arealernes potentielle naturm æ ssige betydning. 3ULRULWHULQJDIPXOLJHQDWXURPUnGHULcUKXV$PW I tabellen ses fordelingen af prioriteringer af m ulige naturom råder i am tets kom muner. Det frem går af tabellen, at m ulige naturom råder som yderpunkter udgør m ellem 5 og 23 % af dyrkningsarealerne i henholdsvis Hinnerup og Sønderhald Kom m une. Arealm æ ssigt er der udpeget m est i Ebeltoft Kom m une. Dette skyldes hovedsageligt ønsket om at ekstensivere dyrkningsarealer i Mols Bjerge. Se tabel. Se skem a m ed hvilke typer af om driftsarealer de forskellige prioriteringer er anvendt på. 8GWDJQLQJDIRPGULIWVDUHDOHULcUKXV$PW 5 ;!< & # 687 :9 Omdriftsarealer, der ligger umiddelbart op til A-m ålesatte naturområder, og hvor der er skønnet, at der er gode chancer for, at der kan udvikles et m eget væ rdifuldt naturområde. Omdriftsarealer, der ligger imellem naturområder i ådale m ed overvejende sam menhæ ngende naturområder i forbindelse med de udpegede spredningskorridorer. = < Omdriftsarealer ved højt m ålsatte vandløb, eller søer, hvor erosion eller næ ringsstofafstrømning har lokal betydning for den fysiske eller kemiske tilstand i vandmiljøet. Omdriftsarealer, der kan m edvirke til skabelse og udbygning af samm enhæ ngende naturområder, typisk ådale uden om drift- også af hensyn til vandkvalitet i vandløb og

16 3 3 3 # Side 16 af 32 > < søer. om driftsarealer, som ikke um iddelbart indgår i eksisterende naturom råder eller spredningskorridorer. Skematisk angivelse af hvilke typer af om driftsarealer de forskellige prioriteringsgrupper er anvendt på ved arealudpegningen i naturkvalitetsplanen.,qgvdwv Ændringer i udnyttelsen af arealer i om drift bestemmes af lodsejeren (inden for lovgivningens ram m er). Naturkvalitetsplanens udpegning af og m ålsæ tninger om om læ gning af driften i m ulige naturområder til ekstensiv drift er derfor ikke et krav til lodsejeren, m en derim od krav til offentlige m yndigheder herunder am tet om at anvende planlæ gningsm uligheder og EU-støtteordninger m.v. i overensstem m else m ed planen og herudover forhåbentlig inspirere lodsejerne i deres egen indsats for naturen. http: / / aaa/ nm -npk-2005-mulige-naturomrader 3ULRULWHULQJDIPXOLJHQDWXURPUnGHU 35,25,7(5,1*$)08/,*(1$785205c'(5,c5+86 $07?@A B@ A A EFG&F@ HI I!D A B@ A A EF R A B@ A A EF S A B@ A A EF?BJCDEJCA D K K DML!DC:NOE A EF Arealer, der vil kunne få sæ rlige naturm æ ssige kvaliteter og/ eller få stor betydning som forbindelse mellem eksisterende højt m ålsatte naturområder. Arealer, der danner bufferzone om kring højt m ålsatte vand om råder. Arealer, hvor der vil kunne udvikle sig en karakteristisk og væ rdifuld natur og/ eller vil kunne danne forbindelse til andre naturom råder. Arealer, hvor der kan udvikle sig naturvæ rdier af m ere alm indelig karakter, og som kan øge naturarealerne. + MWSULRULWHUHWHUVnOHGHV Skabelse af sammenhæ ngende naturområder, typisk ådale uden for omdrift også af hensyn til vandløbskvalitet. Skabelse og udbygning af naturom råder, der kan fungere som spredningskorridorer for dyr og planter. Skabelse af sm åbiotoper i landbrugsom råder (vandhuller, træ bevoksninger). Klik her for at se kort over mulige naturom råder kortbilag 7 http: / / aaa/ nm -nkp-2005-prioritering-af-mulige-naturomrader_ 6SUHGQLQJVNRUULGRUHURJVS UULQJHU 4.4 SPREDNINGSKORRIDORER OG SPÆRRINGER Udnyttelsen af landskabet til intensiv landbrugsproduktion, vejanlæ g og byudvikling har reduceret og opsplittet naturen. Derm ed er levesteder og spredningsm uligheder for dyrelivet tilsvarende blevet reduceret, idet f.eks en kornmark eller en vejdæ mning kan

17 Side 17 af 32 væ re en uovervindelig barriere for m ange af det åbne lands dyrearter. Vejdæ mning som faunaspæ rring Mange dyrearter har lav m obilitet og fjerner sig ikke langt fra deres typiske levesteder, se: figur. Det er derfor nødvendigt for at sikre vidt udbredte og genetisk sunde bestande af det åbne lands vilde dyrearter at der findes et net af sam m enhæ ngende natur, der kan sikre dyrenes spredning m ellem adskilte lysåbne naturarealer og m ellem adskilte skove. Dette netvæ rk af sam m enhæ ngende natur kaldes spredningskorridorer. Læ s m ere om : spredningskorridorers naturindhold Specielt væ sentligt er det, at der findes et forbindende, sammenhæ ngende net af naturarealer m ellem regionens internationale naturbeskyttelsesom råder (Natura-2000 netvæ rk) Spredningskorridorerne har væ sentlig betydning også for udbredelsen af vilde planter. Spredningkorridorerne er snæ vert afgræ nsede, sam m enhæ ngende naturområder og mulige naturom råder, hvor det er vigtigt at bevare og skabe ubrudte og så vidt m uligt uforstyrrede naturområder uden væ sentlige spæ rringer. Der er m ed denne naturkvalitetsplan skabt planlæ gningsm æ ssige sam m enhæ nge mellem naturom råder og m ulige naturom råder i spredningskorridorerne ved udlæ gning af nye mulige naturom råder. Der skal således i den kom mende planperiode arbejdes for, at der skabes faktiske natursam m enhæ nge. Se kortbilag 7 6S UULQJHU De steder, hvor dyrkning bryder natursam m enhæ ngene, skal arealer i om drift søges ekstensiveret. De steder, hvor spæ rringer i form af veje, jernbaner eller lignende bryder natursam m enhæ ngene, skal der skabes forbedret faunapassage.

18 Side 18 af 32 Vejdæ mning som faunaspæ rring I Regionplan for Århus Am t 2005 er de væ sentligste spredningskorridorer udpeget. Der er udpeget 207 faunaspæ rringer, hvor det vilde dyrelivs spredningsm uligheder er væ sentligt begræ nset. Arbejdet m ed at afhjæ lpe spæ rringerne er prioriteret efter en besigtigelse og en vurdering af betydningen. For at opnå større sam m enhæ ng og fri bevæ gelse for faunaen i spredningskorridorerne er det væ sentligt, at spæ rringerne afhjæ lpes. Ved eksisterende broanlæ g kan der som regel med relativ enkelte m idler etableres faste banketter under broen langs vandløbet uden at form indske vandafledningsevnen næ vnevæ rdigt. Selv ret sm alle, tørre banketter m ed enkelte større sten er m edvirkende til at skabe spredningsm æ ssig sam m enhæ ng i spredningskorridorerne i ådalene på tvæ rs af skæ rende veje. Banketter på ½ til 1½ meters bredde tiltræ kker og benyttes af de fleste dyrearter (ekskl. hare, rådyr og krondyr). Banketterne er i høj grad m ed til at hindre oddere i at søge op over vejen med risiko for at blive trafikdræ bt. il brug for prioriteringen af faunaspæ rringerne opstilles følgende prioriteter: 1. Skal afhjæ lpes snarest 2. Bør afhjæ lpes snarest 3. Afhjæ lpes når m idler er tilgæ ngelige sam t m indre spæ rringer/ m indre vigtige om råder I højt prioriterede områder kan der forekomme enkelte spæ rringer, der er så økonomisk tunge at afhj æ lpe pga. terræ net, vejen eller den nuvæ rende passages udformning, at disse spæ rringer har en lav prioritet. Det vurderes m ere rationelt at afhjæ lpe flere m ere tilgæ ngelige spæ rringer end én vanskelig og bekostelig spæ rring, dog skal den generelle sam m enhæ ng i korridoren prioriteres højt. Læ s m ere om : spæ rringer i spredningskorridorer http: / / aaa/ nm -nkp-2005-spredningskorridorer-og-spaerringer 6SUHGQLQJVNRUUGRUHUQHVQDWXULQGKROG SPREDNINGSKORRIDORERNES NAURINDHOLD Det åbne lands forskellige dyrearter stiller vidt forskellige krav til levesteder, fourageringsm uligheder og skjul. Spredningskorridorer, der kan fungere effektivt for en meget bred vifte af organism er, skal derfor helst rum me sam m enhæ ngende, både tør og våd natur. Disse forhold er oftest til stede i landskabets ådale. Ådalene har ofte sam m enhæ ngende bånd af naturarealer og skræ ntskove om kring vandløbene. Men sam m enhæ ngene er dog visse steder afbrudt af dyrkede m arker og krydsende veje.

19 3 3 3 Side 19 af 32 Isæ r i de øvre ender af ådalene, hvor vandløbene er sm å, og omkring vandskellene, hvor to spredningskorridorer m ødes, er naturforbindelserne tit m angelfulde. Skovene udgør en m eget væ sentlig del af naturgrundlaget i Danmark både som selvstæ ndigt levested for en lang ræ kke af vore vilde planter og dyr og som elem ent i en m osaik af naturtyper, der udgør de store sam menhæ ngende naturområder og spredningskorridorer. Spredningsm æ ssig betydning har isæ r skove, der græ nser op til ådalene. Naturm æ ssigt afvekslende og fugtige skove rum m er flest levesteder af betydning for det åbne lands dyreliv. Spredningen er specielt knyttet til skovenes randzoner. Derfor udgør artsrige, lysåbne skovbryn et vigtigt element i spredningskorridorerne. 8GSHJQLQJDIVSUHGQLQJVNRUULGRUHU Der er i naturkvalitetsplanen udpeget et net af spredningskorridorer, der skal styrke og udbygge natursam m enhæ nge i landskabet. Spredningskorridorerne er udpeget prim æ rt m ed tanke på spredningsm uligheder for større pattedyr som odder, græ vling og m årdyr. Disse dyr stiller store og forskellige krav til naturindholdet i levesteder og spredningskorridorer. Hvis forholdene tilfredsstiller disse arters behov, vil korridorerne erfaringsm æ ssigt endvidere opfylde en lang ræ kke, m indre kræ vende arters krav til naturindhold og -sam m enhæ ng i spredningskorridorerne. Naturkvalitetsplanens spredningskorridorer er prim æ rt udpeget som snæ vre bånd om kring vandløbene i ådalene. Hvor spredningskorridorernes sam m enhæ ngende natur ind im ellem er afbrudt af dyrkede arealer, er disse udpeget som m ulige naturarealer. Det vil bidrage væ sentligt til spredningskorridorernes funktion, hvis naturindholdet blev øget i disse om råder. Dette kan ske ved at arealerne ekstensiveres eller der etableres træ destens-natur i form af f.eks vandhuller eller rem iseplantninger eller der plantes flerræ kkede løvtræ shegn på langs af korridorerne. Beplantninger kan visse steder væ re i konflikt m ed landskabshensyn. Naturindholdet m å her øges på andre m åder. Hvor skovom råder har speciel, sam menbindende, spredningsm æ ssig betydning, er der udpeget sm alle spredningskorridorer gennem skovenes naturm æ ssigt m est afvekslende om råder. http: / / aaa/ nm -nkp-2005-spredningskorridorernes-naturindhold 6S UULQJ 63 55,1* Større vej- og jernbaneanlæ g, der krydser spredningskorridorerne, udgør ofte væ sentlige spæ rringer for de fleste dyr. Specielt hvor en vej krydser ådalen på en høj dæ mning, og hvor vandløbet er ført gennem dæ mningen i et sm alt rør, er vejanlæ gget en m eget effektiv spæ rring for m ange dyrearter.

20 Side 20 af 32 Høje vej- og jernbanedæ mninger bryder de våde natursam m enhæ nge langs vandløbet, fordi vandløbet i m ange tilfæ lde er ført gennem vejdæ mningen i så lille en rørdim ension, at der kun er plads til vandløbet og ikke til, at den tørre brink er ført m ed gennem røret. Afhæ ngig af dyrets naturlige adfæ rd medfører det, at nogle arter f.eks odderen vil forsøge at forcere vejdæ mningen m ed risiko for at blive trafikdræ bt. For andre arter vil vejen opfattes som en fuldstæ ndig spredningsm æ ssig barriere. Hvor nye veje krydser spredningskorridorer, bliver der i vejprojektet indarbejdet passende faunapassager, så vejens barrierevirkning nedsæ ttes. Faunapassagernes udform ning bestem m es af korridorens spredningsbiologiske betydning og af landskabsforholdene. Ved renovering og sideudvidelser af eksisterende veje skal det altid vurderes, om faunapassageforholdene samtidig kan forbedres. /DQGVNDEVEUR Alle dyrearters spredningsbehov varetages af en landskabsbro m ed stor frihøjde og i fuld dalbredde, hvor vandløbets naturom givelser er ført under broen, og hvor der er lys nok til at vegetationen er ubrudt. Denne løsning er oftest at foretræ kke af landskabsæ stetiske grunde, m en er også den dyreste. )DXQDU UPHGEDQNHWWHU Et rør i stor dim ension, hvor der på begge sider af vandløbet kan føres brede banketter som forlæ ngelser af vandløbets brinker, kan varetage de fleste dyregruppers spredningsbehov. Dim ension af rør og banketter bestem m es af korridorens spredningsbiologiske betydning. 0LQGUHU U For specielle dyregrupper (f.eks tudser eller græ vling) kan tørre rør m ed m indre dim ension i visse situationer nedsæ tte vejens barrierevirkning. Rørene skal forsynes med tilledende hegning og placeres efter konkret kortlæ gning af dyrenes vandringsveje. )DXQDEUR I specielle tilfæ lde, hvor en nedgravet ny vej overskæ rer en væ sentlig, tør korridor eller sam m enhæ ngen m ellem større skove, kan der etableres en jorddæ kket faunabro, så der kan fastholdes en overført naturkorridor over vejen i niveau med det om givende landskab. $IKM OSHQGHIRUDQVWDOWQLQJHU±HNVLVWHUHQGHYHMHRJMHUQEDQHU 6XSSOHUHQGHEDQNHWWHU Barrierevirkningen af det eksisterende vejnets krydsninger af spredningskorridorerne kan i visse tilfæ lde delvis afhjæ lpes ved at anlæ gge tørre banketter i eksisterende vandløbsunderføringer. Ofte er æ ldre rørunderføringer dog udført i så lille dim ension, at der ikke er plads til fungerende faunabanketter. 7 UUHU ULPLQGUHGLPHQVLRQ Rør op til en diam eter på 3/ 4 m eter kan skydes igennem eksisterende vejdæ mninger. Som en nødløsning kan sådanne rør i visse tilfæ lde anvendes af f.eks græ vling og pindsvin. )O\GHEDQNHWWHU Hvor der ikke er plads til at indbygge faste faunabanketter i bestående broanlæ g, kan

21 3 3 Side 21 af 32 sm alle flydebanketter i nogen grad afhjæ lpe barrierevirkningen. Konstruktionen kan anvendes, hvor der er svingende vandstand. Der er erfaring for, at odderen gerne anvender de sm alle flydebanketter, m ens konstruktionen ikke er velegnet for de fleste andre dyregrupper. Læ s m ere om Odderen: side 1-13 Side Side Læ s m ere om prioritering af spæ rringer http: / / aaa/ nm -nkp-2005-spaerring 7LGVSODQIRUJHQQHPI UHOVHDI IDSPLAN FOR GENNEMFØRELSE AF NAURKVALIESPLAN 2005 Naturkvalitetsplan 2005 fastsæ tter ingen tidsfrister for, hvornår de ønskede naturkvaliteter i landskabet skal væ re nået, og beskriver kun delvist de indsatser, der skal gøres, for at m ålsæ tningerne kan nås. Indenfor planperioden ( ) vil Amtsrådet: arbejde for, at flest m ulige af de m ulige naturom råder overgår til perm anente naturom råder og at andelen af naturom råder, der opfylder Naturkvalitetsplanens m ålsæ tninger, øges. endvidere arbejde for, at de overordnede spredningskorridorer næ vnt i regionplanen sikres og udbygges og for at spæ rringer inden for disse korridorer fjernes. Læ s m ere om delm ålene i Regionplanen. De adm inistrative retningslinier i naturkvalitetsplanen følges ved m yndighedernes sagsbehandling straks efter planens vedtagelse. Det gæ lder ikke blot i sager om dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelser, men også ved adm inistration af støtte til naturbeskyttelse på de arealer, hvor indsats er nødvendig for at opfylde m ålsæ tningen i naturkvalitetsplanen, f.eks. naturgenopretningsstøtte og støtte til ekstensivering af jordbrug. Se adm inistrationspraksis for naturom råder her http: / / aaa/ nm -npk-2005-tidsplan-for-gennem forelse-af-nkp DQGOLQJWLORSI\OGHOVHDISODQHQ 6.0 HANDLING IL OPFYLDELSE AF PLANEN En udvikling af naturindholdet m od det ønskede mål forudsæ tter en planlæ gning, der beskriver, hvilke handlinger, der skal foretages, og hvem der skal udføre dem. Det drejer sig om følgende em ner: Adm inistration af naturbeskyttelsesloven.

22 Side 22 af 32 Ekstensivering af m ulige naturom råder. Naturpleje og naturgenopretning Naturovervågning. Information. Der er flere m uligheder som gør og kan gøre en indsats for at øge naturindholdet i amtet. Udover amtet spiller staten og kom m unerne også en rolle. Læ s om am tets indsats her. En anden part er dog m indst lige så vigtig for af kunne øge naturindholdet nem lig lodsejerne. Den m åde isæ r landm æ ndene væ lger at drive deres jord på har stor betydning for det frem tidige naturindhold. En bekendtgørelse fra efteråret 2004 betyder, at lodsejere frem over også får forpligtigelser i forhold til pleje af naturom råder. Læ s om lodsejernes indsats og forpligtigelser )UHPWLGLJSODQO JQLQJIRUQDWXU Den fremtidige planlæ gning for naturom råderne kører ad to spor. For de internationale naturbeskyttelsesom råder skal der inden 2009 vedtages naturplaner indeholdende m ålsæ tninger og indsats for at nå m ålopfyldelse. Naturplanerne er forudsæ tning for anden planlæ gning, som således ikke m å stride m od naturplanerne. Det skønnes at det drejer sig om ca. 1/ 3 af de arealer i Århus Am t, som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. For de resterende ca. 2/ 3 af 3-arealerne vil det stadig væ re regionplanens m ålsæ tninger og retningslinier, som vil væ re retningsgivende for adm inistration og indsats. Regionplanens og dermed også Naturkvalitetsplanens retningslinier og m ålsæ tninger vil væ re gæ ldende for alle arealer, indtil der er vedtaget en naturplan. http: / / aaa/ nm -npk-2005-handling-til-opfyldelse-af-planen 0\QGLJKHGUHQHVLQGVDWV 6.1 AMES INDSAS

23 Side 23 af 32 Am tets rolle til sikring af de ønskede naturvæ rdier er som planlæ ggende (regionplan) og adm inistrativ m yndighed (naturbeskyttelseslov, planlov m.fl. og arealudpegning til ekstensivering). Amtet har også en rolle som driftsherre inden for naturpleje og naturgenopretning, og am tet inform erer og rådgiver om naturvæ rdier og naturbeskyttelse. Endelig er am tet tilsynsm yndighed, der kontrollerer, at love om naturbeskyttelse overholdes og fører tilsyn m ed naturtilstanden i am tet. Herm ed får amtet et ajourført kendskab til naturforholdene, og til hvordan de ønskede mål kan nås. Strukturreform en overfører denne kom petence til de kom m ende kom m uner. Det vil således efter strukturreform ens gennem førelse væ re kom m unerne som er planlæ ggende og administrativ m yndighed i forhold til naturbeskyttelseslovens 3, og det vil væ re kom m unerne som skal føre tilsyn m ed naturom råderne sam t udføre pleje af naturom råder. Naturpleje http: / / aaa/ nm -npk-2005-amtets-indsats-og-de-kom mende-storkom muners-fortsattelse-afindsatsen 5HJLRQSODQ 6.2 REGIONPLAN Am tets regionplan er central for beskyttelsen af naturen, fordi regionplanen sam m enfatter al den arealplanlæ gning, der foregår i am tet. Retningslinier i regionplanen er bindende for am tets og andre m yndigheders adm inistration. Der er tæ t sam m enhæ ng m ellem en del af amtets sektorplaner, idet det i et vist om fang er de sam me foranstaltninger, der skal gennem føres for at nå de ønskede mål. F.eks. vil de sam m e foranstaltninger, som øger naturindholdet i landskabet, også forbedre vandkvaliteten i grundvand, vandløb, søer og kystvande. Disse planer udarbejdes derfor i tæ t sam spil. 5HJLRQSODQHQJLYHUUHWQLQJVOLQLHUIRU lokalisering af byudvikling, anlæ g for turism e og rekreation, udlæ g af erhvervsarealer, naturom råder, vandkvalitet i grundvand, vandløb, søer og havet,

24 Side 24 af 32 råstofindvinding, væ rdifulde jordbrugsområder, skovrejsningsom råder o.s.v. http: / / aaa/ nm -npk-regionplan $GPLQLVWUDWLRQDIQDWXUEHVN\WWHOVHVORYHQ 6.3 ADMINISRAION AF NAURBESKYELSESLOVEN Am tet fører tilsyn m ed, at naturbeskyttelseslovens beskyttelsesbestem melser for naturarealer ( 3) overholdes og skal behandle ansøgninger om dispensation fra 3. Am tets rolle vil her væ re at sæ tte græ nser for, hvilke æ ndringer der kan tillades i naturom råder. Am tet er dog ikke kun en restriktiv m yndighed, m en søger så vidt m uligt at im ødekom m e borgernes ønsker i en form, der er tilpasset naturbeskyttelseshensyn. Det er et generelt princip, at arealerne af de beskyttede naturtyper ( 3-arealer) ikke m å mindskes ved am tets administration af loven, m en at de tvæ rtim od tilstræ bes øget. Naturkvalitetsplanen sæ tter overordnede græ nser for, hvilke tiltag der kan tillades afhæ ngigt af arealernes målsæ tning. Læ s om m ålsæ tninger for naturarealer Læ s om adm inistrationspraksis for naturom råder her http: / / aaa/ nm -npk-2005-adm -af-naturbeskyttelsesloven $GPLQLVWUDWLRQVSUDNVLV ADMININSRAIONSPRAKSIS De højest m ålsatte områder (A) behandles m eget restriktivt. Her gives norm alt kun tilladelse til æ ndringer, som understøtter de naturelem enter og naturvæ rdier, der har udviklet sig på disse arealer gennem den hidtidige langvarige, stabile, ekstensive driftsform. I B-m ålsatte områder gives der større spillerum for m indre æ ndringer i naturtypen i dele af om rådet efter ejerens ønsker. Der kan evt. gives tilladelse til udvidelse af et m osehul, anlæ g af et vandhul på en eng eller plantning af bestem te træ er på en del af et overdrev. Som udgangspunkt kan der ikke gives tilladelse til, at disse om råder inddrages i landbrugsm æ ssig om drift, eller at driftsform en i øvrigt intensiveres. Også de C-målsatte 3-om råder skal bevares. Dog vil der her væ re bedre m uligheder for at tillade æ ndringer, f.eks. etablering af søer eller islæ t af beplantning. Norm alt gives der ikke tilladelse til, at dele af disse om råder inddrages i alm indelig omdrift eller tilplantes, og som udgangspunkt kun hvis der tages et om råde ud af omdriften til ekstensiv drift, så der m indst skabes et tilsvarende naturom råde. http: / / aaa/ nm -nkp-2005-administrationspraksis (NVWHQVLYHULQJDIPXOLJHQDWXURPUnGHU 6.4 EKSENSIVERING AF MULIGE NAUROMRÅDER

25 Side 25 af 32 Am tsrådet ønsker, at nogle af de arealer, der i dag er i om drift, udgår af omdrift, så der efterhånden skabes større og flere sammenhæ ngende områder m ed natur. Der er størst ønske om at skabe flere sam m enhæ ngende enge i vore ådale. Desuden ønskes der skabt sm åbiotoper i det dyrkede landbrugsland, typisk i form af vandhuller m ed om givende planter, m indre beplantninger samt brede, levende hegn. Am tsrådet vil derfor aktivt arbejde for, at tilskudsm uligheder eller restriktioner, der kan frem m e sådanne forøgelser i naturindhold, anvendes i videst m uligt om fang og m ålrettes, så naturgevinsten bliver størst m ulig i forhold til den tabte landbrugsproduktion. Det vil blandt andet sige, at god landbrugsjord norm alt ikke søges ekstensiveret. En ekstensivering af den landbrugsm æ ssige arealudnyttelse har ikke kun betydning for naturen i landskabet, m en også for vandkvalitet og landbrugets driftsøkonomi. Den sam lede afvejning af ønsker om ekstensivering og retningslinier for ekstensivering findes i regionplanen. http: / / aaa/ nm -npk-2005-ekstensivering-af-mulige-naturomrader 1DWXUSOHMHRJQDWXUJHQRSUHWQLQJ 6.5 NAURPLEJE OG NAURGENOPRENING Naturplejen og naturgenopretningen tilrettelæ gges i en rullende, flerårig planlæ gning med hovedvæ gt på det kommende års indsats. $PWHWVPnOPHGLQGVDWVHQHUXSULRULWHUHW at beskytte og pleje de m est væ rdifulde af de lysåbne samfund at få plejet og genskabt søer og andre vådom råder at få etableret et am tsdæ kkende net af vandhuller og andre sm åbiotoper at fastholde og udbygge et sam m enhæ ngende net af spredningskorridorer. at m indske effekten af spæ rringerne i spredningskorridorerne at koncentrere indsatsen de steder, hvor m an får m est natur for pengene Læ s mere om hvor m an får m est natur for pengene De seneste årtiers om læ gning af landbrugsdriften har medført, at stadig flere af de lysåbne, kulturbetingede naturområder er under tilgroning som følge af ophør af græ sning og høslet. Der er derfor et stigende behov for en naturplejeindsats, for at overdrev, enge, strandenge og heder kan bestå som levesteder for det plante- og dyreliv, der er knyttet til dem og som er afhæ ngige af dem som levesteder. For de kulturbetingede naturtyper gæ lder, at det har taget m ange års drift at udvikle en jordbundsstruktur og vegetationssam mensæ tning, der giver de m odne stadier med artsrige plante- og dyresam fund. Det er m eget dyrt, og det tager lang tid at genoprette sådanne naturom råder. Derfor er det vigtigt at bevare de gode lokaliteter m ed den meget lange uforstyrrede drift. http: / / aaa/ nm -npk-2005-naturpleje-og-naturgenopretning 1DWXURYHUYnJQLQJ 6.6 NAUROVERVÅGNING

26 Side 26 af 32 Hvis naturkvalitetsplanens m ål skal opfyldes, m å amtet have kendskab til udviklingen i og anvendelsen af naturom råderne, herunder til effekten af den indsats der gøres for at bevare og skabe det ønskede naturindhold i landskabet. 'HWWHNHQGVNDERSQnVYHG -tilsyn m ed de beskyttede naturtyper terrestriske tilsyn og vandhulstilsyn -regelm æ ssige undersøgelser af udvalgte naturelem enter på repræ sentative lokaliteter, tvæ rgående undersøgelser, f.eks. af forekomst og udbredelse af specielle plante- og dyrearter nm hjem m eside natur Endelig foregår der i NOVANA regi overvågning af en ræ kke naturtyper. I forbindelse med konkret sagsbehandling foretages besigtigelse og om nødvendigt egentlige undersøgelser af det pågæ ldende areal. http: / / aaa/ nm -npk-2005-naturovervagning 7LOV\QPHG EHVN\WWHGHDUHDOHU ILSYN MED 3 BESKYEDE AREALER Det er væ sentligt, at vide noget om naturens tilstand for at kunne foretage en prioritering af indsatsen for at øge naturkvaliteten i am tet. Århus Am t har siden 1996 foretaget tilsyn m ed vandhuller og de øvrige 3-beskyttede arealer i am tet. Det er foregået ved, at der hvert år udvæ lges en del af am tet, hvor et antal vandhuller sam t alle 3- arealer er blevet besøgt. Form ålet m ed tilsynet er at indsamle viden om den øjeblikkelige naturtilstand på en given lokalitet altså at foretage en væ rdisæ tning. Væ rdisæ tningen foretages ved at notere hvilke plante- og dyrearter der findes på lokaliteten, ved at vurdere den drift der er på arealet sam t graden af tilgroning. Der vil norm alt væ re sam m enhæ ng m ellem antallet af sjæ ldne eller specielle plantearter og en naturm æ ssig korrekt drift. Ved hj æ lp af væ rdisæ tningen kan det m åles, hvor stor en del af am tets naturom råder, som opfylder den vedtagne m ålsæ tning natur og delm ål Udover at væ rdisæ tte de enkelte lokaliteter vil tilsynet også kunne afklare om et givent areal opfylder de lovm æ ssige kriterier i naturbeskyttelsesloven og derm ed om et areal er om fattet af denne lovs beskyttelsesbestem m elser. Endelig er form ålet m ed tilsynene at inform ere interesserede borgere om naturens tilstand. Dette er gjort i form af rapporter. De første rapporter er udgivet på papir, mens de seneste er lavet som Web-rapporter på Århus Am ts hjem m eside. Klik her for at se hvilke rapporter der er udgivet http: / / aaa/ nm -nkp-2005-tilsyn-med-3-beskyttede-arealer 9 UGLV WQLQJDIQDWXUDUHDOHU VÆRDISÆNING AF NAURAREALER Væ rdisæ tning af de eksisterende naturom råder er grundlaget for amtets m ålsæ tning og

27 Side 27 af 32 derm ed for sagsbehandling f.eks. af ansøgning om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Væ rdisæ tningen af 3-om råderne inklusive vandhullerne tager udgangspunkt i den eksisterende tilstand på arealerne. Denne afhæ nger i høj grad af, hvad der tidligere er sket på lokaliteten. 7HUUHVWULVNQDWXU Høj væ rdisæ tning gives arealer, hvor jorden aldrig eller kun for m eget læ nge siden har væ ret forstyrret, og hvor plante- og dyrelivet ikke er påvirket af gødskning, om læ gning m.v., m en har udviklet sig gennem en langvarig, stabil driftsform. På disse arealer findes dyre- og plantesam fund karakteristiske for den pågæ ldende naturtype og for det konkrete om rådes naturgivne forudsæ tninger, herunder isæ r jordbundsforhold og fugtighedsgrad. Sæ rlige forhold ved det enkelte område kan bidrage til en høj væ rdisæ tning, f.eks. forekom sten af sæ rligt højt væ rdsatte planter og dyr. Ligeledes vil størrelsen af om rådet eller en sam let forekom st af flere naturtyper i sam m e om råde kunne påvirke væ rdisæ tningen. 9DQGKXOOHU Høj væ rdisæ tning gives til vandhuller som har et rigt og alsidigt dyre- og planteliv, sam t optim ale forhold både fysisk, kemisk og biologisk. Mulig tilstedevæ relse af enkelte m eget sjæ ldne arter, såvel planter som dyr, som er tilknyttet vandhuller, vil også kunne udløse en A væ rdisæ tning for det enkelte vandhul. Denne m åde at væ rdisæ tte på er principielt forskellig fra den væ rdisæ tning af vore vandom råder (vandløb, søer og m arine om råder), der er beskrevet i amtets Vandkvalitetsplan". Her bliver vandom råderne væ rdisat højest, hvis de er helt upåvirkede af m enneskelig aktivitet. Moser og kæ r og vandhuller væ rdisæ ttes under hensyntagen til begge ovennæ vnte principper. Væ rdisæ tningen påvirkes ikke nødvendigvis af, om et areal er fredet, idet fredninger kan have andre form ål end at beskytte plante- og dyrelivet. For at skabe konsistens i væ rdisæ tningen af de enkelte naturtyper er væ rdisæ tningen foretaget m ed udgangspunkt i kriterierne angivet i figur 2.1 m ed en opdeling af væ rdisæ tningen i 3 grupper A, B og C, hvor A er den højeste væ rdi. Grundlaget for væ rdisæ tningen er naturgrundlaget i skemaets venstre del. I højre del af skem aet er givet en karakteristik af den typiske flora og fauna på A, B og C-lokaliteter. Specifikke kriterier for væ rdisæ tningen er vist i skem aform under beskrivelsen af den enkelte naturtype. http: / / aaa/ nm -nkp-2005-vaerdisaetning-af-naturarealer,qirupdwlrq 6.7 INFORMAION

28 Side 28 af 32 Resultaterne af naturovervågning, undersøgelser og tilsyn skal ikke kun findes i am tets arkiver. Med til naturovervågning hører, at resultaterne sammenstilles, og at der drages konklusioner, blandt andet til brug for tilrettelæ ggelse af fremtidig naturbeskyttelsesindsats. Disse resultater offentliggøres, for at offentligheden kan få indsigt i am tets konklusion, og for at am tets borgere kan udnytte resultaterne i den naturbeskyttelsesindsats, som de foretager på egne arealer. På amtets hjem meside offentliggøres m ange undersøgelser. NM rapporter http: / / aaa/ nm -npk-information $QGUHP\QGLJKHGHUVLQGVDWV 6.8 ANDRE MYNDIGHEDERS INDSAS Myndighedernes indsats inden for naturbeskyttelsesom rådet afhæ nger naturligvis af de til enhver tid gæ ldende forpligtelser og m uligheder for m yndigheden. De statslige m yndigheders indsats falder for tiden isæ r inden for om råderne ekstensiveringsstøtte til landbrug og naturgenopretning. Fredninger er af m indre betydning. Det kan dog blive nødvendigt at gennemføre en fredningssag, hvis de naturvæ rdier, der ønskes bevaret, ikke kan sikres på anden vis. Staten og Århus Am t har og har haft flere projekter bl.a. VMP I I -projekter i Vorup enge. Læ s m ere om Retablering af vådom råde Vorup Enge og Retablering af vådom råder føllebund. Af andre større projekter kan næ vnes LIFE projekt på overdrev i Mols bjerge, på Helgenæ s og Nordsam sø. LI FE projektet bliver finansieret dels af EU, Staten og Århus Am t. Kommunerne har ikke haft sæ rlig stor rolle i naturbeskyttelse uden for de kommunalt ejede arealer. I de fleste af VMP I I projekterne har kom m une dog også spillet en aktiv rolle. Det er dog oplagt, at kom m unerne har stor interesse i initiativer vedrørende naturbeskyttelse blandt andet af hensyn til de landbrugsm æ ssige, byudviklingsm æ ssige, rekreative og turistm æ ssige m uligheder og udviklinger i kom m unen. Et eksem pel herpå er pilotprojektet Nationalpark Mols. Form ålet m ed pilotprojektet er at undersøge, hvordan en dansk m odel for en nationalpark på Mols kan udform es - og hvad der lokalt vil væ re opbakning til. I projektarbejdet indgår kommune, stat, amt og forskellige foreninger sam men m ed borgerne. Læ s m ere om Nationalpark på Mols her. http: / / aaa/ nm -npk-andre-myndigheders-indsats /RGVHMHUQHVLQGVDWV 6.9 LODSEJERNES INDSAS OG FORPLIGELSER Det er Am tsrådets ønske at stim ulere lodsejernes interesse for at bevare deres arealers naturvæ rdier. Den indsats, som den enkelte lodsejer foretager, er af afgørende betydning for det frem tidige naturindhold i landskaberne i Århus Am t. Det kunne væ re ekstensiv afgræ sning af naturtyper som ferske enge, kæ r, heder og overdrev Klik her for at se folder med inspiration til lodsejerindsats.

29 Side 29 af 32 Derfor vil am tets indsats og administration blive tilrettelagt, så den i videst m uligt om fang tilgodeser, inspirerer og støtter lodsejernes ønsker til naturbeskyttelse. I 2004 blev Bekendtgørelse om Jordressourcens anvendelse vedtaget, som en del af Lov om Landbrugsdrift Bekendtgørelsen fastlæ gger lodsejernes forpligtigelse til at pleje 3- om råder f.eks. ved rydning af ugræ ssede arealer m indst hvert 5. år. Det betyder, at lodsejere frem over er forpligtiget til at foretage en aktiv pleje af beskyttede naturtyper for at bevare disse naturtyper lysåbne og urtedom ineret. Et alternativ til rydning er naturligvis, at lade arealerne afgræ sse af dyr. http: / / aaa/ nm -npk-2005-lodsejernes-indsats NRQRPL 7.0 ØKONOMI Am tets udgifter til gennemførelse af naturkvalitetsplanen søges suppleret videst m uligt med stats- og EU-midler. Da foranstaltninger efter naturkvalitetsplanen sker ved lodsejerens frivillige m edvirken, er der ingen udgifter for den enkelte lodsejer forbundet m ed vedtagelsen af planen. Her kan der læ ses mere om prioritering af am tets m idler. Læ s her En økonomisk væ rdisæ tning af de æ ndringer, der sker i naturom råderne som følge af gennem førelsen af naturkvalitetsplanen, er ikke foretaget. Bro over Kastbjerg Å http: / / aaa/ nm -npk-2005-okonomi $PWHWVXGJLIWHU 7.1 AMES UDGIFER Am tets udgifter til gennemførelse af naturkvalitetsplanen falder inden for om råderne: