Nordvand A/S Ørnegårdsvej Gentofte

Transkript

1 Herlev Bygade Herlev Nordvand A/S Ørnegårdsvej Gentofte dd.mm 2017 Journalnr Gladsaxe Spildevand A/S: CVR HOFOR Spildevand Herlev A/S: CVR Udledningstilladelse fra Kagsåparkens Regnvandsanlæg til Kagså i DETTE DOKUMENT ER ET FORELØBIGT UDKAST TIL UDLEDNINGSTILLADELSE FRA KAGSÅPARKENS REGNVANDSANLÆG TIL KAGSÅ. DOKUMENTET ER DERFOR ENDNU IKKE ET ENDELIGT UDKAST, MEN KOMMUNERNE OG FORSYNINGSSELSKABERNE ØNSKER AT TILKENDEGIVE DE OVERORDNEDE RAMMER FOR PROJEKTET, HVORFOR DET UDSENDES I DENNE FORELØBIGE VERSION. Forsyningsselskaberne Gladsaxe Spildevand A/S (Nordvand) og HOFOR Spildevand Herlev A/S (HOFOR), har den 12. september 2016 søgt om tilladelse til udledning af vand fra Kagsåparkens Regnvandsanlæg til Kagså. Samtidig søges om tilladelse til at anlægge et nyt overløb fra en ny bassinledning med opspædet spildevand til regnvandsanlægget i Kagsåparken. Ansøgningen fremgår af bilag 1. Gladsaxe og Herlev kommuner giver hermed tilladelse til udledning af tag- og overfladevand og opspædet spildevand fra overløb fra bassinledning fra Kagsåparkens Regnvansanlæg, til vandløbet Kagså. Tilladelsen gives i henhold til 28 stk. 1 i Lov om miljøbeskyttelse 1 (miljøbeskyttelsesloven). Anlægget er på nuværende tidspunkt i skitseprojekteringsfase. Forsyningerne forventer, at anlægget står færdigt i år Efterfølgende er planlagt at der skal ske en frakobling af vejvand i dele af oplandene til regnvandsanlægget i år Da projektet gennemløber forskellige faser, som hydraulisk adskiller sig fra hinanden stilles vilkår til de forskellige faser. Tilladelsen meddeles på følgende vilkår Vilkår, som gælder for alle faser 1. Såfremt der sker ændringer i forudsætningerne for projektet inden det er gennemført eller hvis der indtræder forhold, som nødvendiggør ændringer i projektet, herunder i forhold til anlæggenes funktion og kapacitet, skal ansøger indberette dette til kommunerne, således at der kan optages forhandlinger om gennemførelse af eventuelle nødvendige tilpasninger og investeringer i forbindelse hermed, jf. samarbejdsaftale for projektet. 1 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, LBK nr af 27. september

2 2. Der må ikke ændres på oplandsstørrelse, regnvandsanlæg og tilhørende anlæg eller udledninger, i forhold til oplysninger i figur 2 og 3 samt bilag 3, uden skriftlig tilladelse fra Herlev eller Gladsaxe kommune. 3. Myndighederne kan tage denne tilladelse op til revision, såfremt de vurderer at projektet ændres væsentligt. 4. Tilladelse omfatter udledning af tag- og overfladevand, vejvand samt vand fra overløb fra de fælleskloakerede oplande i Herlev og Gladsaxe kommuner, som angivet i tabel i bilag 3. Vilkår for nuværende forhold, inden anlægsarbejdets start Generelt 5. Forsyningsselskaberne skal deltage i samarbejde med kommunerne nedstrøms udledningen fra Kagsåparkens regnvandsanlæg om realisering af, at tilvejebringe tilstrækkelig hydraulisk kapacitet i vandløbet, Kagså, op til en 5-års regnhændelse, T=5. Beslutning om planlagte tiltag skal senest foreligge 1. august 2018 og mulige løsninger skal samtænkes og koordineres med projekter i Harrestrup Å- samarbejdet. Drift 6. Forsyningsselskaberne skal, fra tidspunktet hvor denne tilladelse er gældende, vedligeholde den del af arealerne, som tidligere var vandløb, inklusiv brinker. Drift og vedligeholdelse skal udføres som beskrevet i bilag 2. Vilkår for anlægsfasen Etablering 7. Anlæggende skal etableres som beskrevet i ansøgningen, jf. bilag 1 samt VVMredegørelse af december 2016, og placeres som vist i figur 1. Forsyningsselskaberne skal senest 3 måneder før arbejdets igangsætning og senest 3 måneder efter arbejdets afslutning indberette dette til Herlev og Gladsaxe Kommuner. 8. Punktet for udledning fra Kagsåparkens Regnvandsanlæg til recipient skal placeres med koordinaterne koordinaterne X: og Y: i koordinatsystem UTM32 (Danmark ETRS89). Underjordisk basinledning 9. Ristegods fra det nye overløb fra den underjordiske bassinledning skal kunne tilbageholdes i bassinledningen, f.eks. ved hjælp af en tromle-si eller lignende. 10. Overløbsbygværket fra den underjordiske bassinledning, skal indrettes således at det er muligt at registrere overløb fra bassinledningen. Overfladeanlæg 11. Der skal etableres mindst m 2 rensebassin med sandfangs-lignende funktion inden udløb til recipient. Rensebassiner skal udformes efter bedste tilgængelige teknologi (BAT), således at tilbageholdelse af stof optimeres. Renseforanstaltninger kan f.eks. udformes som en sø. 2

3 12. Rensebassiner og ny strømrende skal etableres med tæt bund. 13. Eventuelle dykkede ind- eller udløb skal placeres, så de ikke fryser til om vinteren. 14. Alle tilløb med tag- og overfladevand, dræn- og vejvand og det nye udløb fra terrænanlægget skal placeres, så opholdstiden i rensebassinerne (vandets vej gennem bassinerne) bliver længst muligt. 15. Terrænet i det overjordiske anlæg skal reguleres således, at det kan håndtere kraftig regn, jf. VVM-redegørelsen. 16. Udledningen må ikke give anledning til erosion, miljøfremmede, bundfældelige og flydestoffer eller medføre uæstetiske forhold i vand og brinker i Kagså. 17. Forsyningsselskaberne skal under anlægsfasen vedligeholde den del af arealerne, som tidligere var vandløb, inklusiv brinker. Drift og vedligeholdelse skal udføres som beskrevet i bilag 2. Vilkår for det færdige anlæg Etablering 18. For 5-års regnhændelser, T=5, må udløb til recipient maksimalt ske med 880 l/s, svarende til en udledning på 2,0 l/s pr. ha (total areal). 19. For regnhændelser større end T=5 må den maksimale afledning fra regnvandsanlægget ikke overstige 8,5 m 3 /s. 20. Der må årligt maksimalt udledes opspædet spildevand fra den nye underjordiske bassinledning til det overjordiske terrænanlæg og videre til recipient på 250 m 3 pr. red. ha oplandsareal, svarende til maksimalt i gennemsnittet 10 gange om året (n=10). Når vejvandsseparering i oplandet er gennemført må overløb højest ske gennemsnitligt 5 gange om året, n= Udledningen må ikke give anledning til erosion, miljøfremmede, bundfældelige og flydestoffer eller medføre uæstetiske forhold i vand og brinker i Kagså. 22. Udledningen må ikke hindre, at nedstrøms recipienter ikke kan opnå deres miljømålsætning. Drift 23. Den nye strømrende skal driftes og vedligeholdes, således at vandet kan løbe uhindret ud af rensebassinerne og terrænanlægget. 24. Rensebassiner, herunder forbassiner og bygværker tilses løbende og efter behov i forhold til opretholdelse af anlæggets funktion. Tilsynet skal omfatte pejling af slam i rensebassiner, som skal foretages mindst 1 gang årligt. 25. Forbassiner (sandfang) i rensebassiner samt rensebassinernes hovedbassiner skal oprenses for bundfældelige materialer, når ca. 30 % af bassinets kapacitet er fyldt, svarende til 1/3 af vanddybden. Oprensningen ska ske i vinterhalvåret. 3

4 26. Gladsaxe Kommune skal orienteres mindst 3 måneder før en planlagt oprensning af rensebassiner, da det skal vurderes om oprensningen kræver en dispensation i henhold til 3 i Naturbeskyttelsesloven Oprensning af suspenderet stof mv. fra bl.a. rensebassiner, strømrende oa. skal transporteres af en vognmand, der står opført i det nationale affaldsregister til en modtager der ligeledes står opført i det nationale affaldsregister, se evt Ansøger skal føre journal over anlæggets renseforanstaltninger og overløb. Journalen skal opbevares i mindst 5 år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. 29. Journalen skal som minimum indeholde følgende oplysninger: Navn på den tilsynsførende Dato for tilsyn og eventuelle foranstaltninger som f.eks. pejling eller oprensning af rensebassinet Mængden af det bortskaffede affald Opgørelse over registrerede overløbshændelser fra den underjordiske bassinledning. Prøvetagning 30. Det skal være muligt, at udtage en repræsentativ prøve af det vand, der udledes fra Kagsåparkens Regnvandsanlæg til recipient. Vandprøven skal udtages lige inden udløb til recipient. 31. Forsyningsselskaberne skal såfremt tilsynsmyndigheden anmoder herom, udtage en prøve af det vand, der udledes fra regnvandsanlægget. 32. Prøverne skal analyseres for suspenderet stof, kvælstof, fosfor og BOD. 33. Prøvetagningsprogram aftales forudgående med tilsynsmyndigheden. 34. Prøverne skal udtages og analyseres af et laboratorium, der er akkrediteret til de pågældende analyser. 35. Hvis der konstateres værdier af suspenderet stof, kvælstof, fosfor eller BOD i det udledte vand, som efter tilsynsmyndighedens vurdering er for høje, til at vandet fortsat kan udledes til recipienten, kan tilsynsmyndigheden kræve, at der etableres yderligere rensning af vandet før udledningen fortsætter. 2 Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr af 28. september

5 Tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristens udløb. Tilladelsen bortfalder såfremt anlægsfasen ikke er påbegyndt inden den 31. december 2020 og anlæggene er sat i drift inden den 31. december Afgørelsen er offentliggjort på kommunernes hjemmesider, og samt i lokalavis (Gladsaxe?) den xx.xx Tilladelsen gives under forudsætning af, at Kagså nedlægges fra st. 0 til st jf. Regulativ for Kagså 3 og at vandløbet samtidig optages i kommunernes spildevandsplaner, som spildevandsteknisk anlæg. Tilladelsen gives også under forudsætning af, at der skabes hydraulisk kapacitet i recipient, Kagså, såvel under hverdagsregn og ved skybrud, jf. Kapacitetsplanen for Harrestrup Å. Forsyningsselskaberne skal selv indhente nødvendige godkendelser og tilladelser efter anden lovgivning for realisering af projektet. Udkast til tilladelsen har været i partshøring hos forsyningsselskaberne i perioden den 14. november 2. december Bemærkninger herfra er indarbejdet i tilladelsen. Udkast til tilladelsen har været sendt til udtalelse hos Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, jf. spildevandsbekendtgørelsens 12, stk Udkastet har endvidere været i partshøring hos København og Rødovre kommuner, da Kagså som recipient løbet gennem begge kommuner. Harrestrup Å-oplandets 10 kommuner og deres spildevandsforsyningsselskaber har indbyrdes indgået aftale om at koordinere og tilpasse kapaciteten af det hydraulisk belastede å-system. I henhold til aftalen høres alle kommuner og forsyninger som parter om tilladelser til nye udledninger til Harrestrup-Å-systemet jf. bilag 2 i tillæg 1 til samarbejdsaftale om Harrestrup Å. 3 Vandløbsregulativ for Kagså på strækningen fra Klausdalsbrovej til Novembervej, februar Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapital 3 og 4, bkg. nr. 726 af 1. juni

6 Baggrund Kagsåen er et 4,7 km langt, offentligt byvandløb som løber fra Klausdalsbrovej og ud i Harrestrup Å. Vandkvaliteten er i dag dårlig og påvirket af spildevand. Vandføringen er normalt lav, men ved større regn er vandløbet hydraulisk belastet. Dertil er der problemer med oversvømmelser langs vandløbet samt i oplandet, på grund af opstuvning i de fælleskloakerede systemer. Oplandet til Kagsåparkens regnvandsanlæg er i dag overvejende fælleskloakeret. På begge sider af parken løber der afskærende afløbsledning, som leder spildevand til Biofos (Renseanlæg Damhusåen). Ledningerne er begrænsende for hvor meget spildevand, der kan afledes fra Kagsåens opland. Når ledningerne under regnvejr bliver fyldt ledes opspædet spildevand via 18 overløb til vandløbet. Det sker i dag gange om året. Kagså ligger indenfor vandplanernes hovedvandopland 2.4, Køge Bugt. Statens vandplan sætter krav om at reducere overløb med spildevand fra fælleskloakerede oplande i Herlev og Gladsaxe. Derfor har Gladsaxe og Herlev kommuner sammen med forsyningsselskaberne, Nordvand og HOFOR, indgået samarbejde om Kagsåparkens Regnvandsanlæg. Anlægget vil kunne begrænse antallet af overløb med opspædet spildevand og sikre størst muligt volumen i parken for tilbageholdelse af vand under skybrud, således at vandkvaliteten i Kagså forbedres og oversvømmelser langs vandløbet begrænses. Projektet er beskrevet i begge kommuneres vandhandleplaner For at forsyningerne kan etablere og drive anlægget, skal vandløbet på strækningen fra udspringet til Motorring 3, ændre status til spildevandsteknisk anlæg. Der defineres et nyt udledningspunkt fra regnvandsanlægget, som er gældende for denne tilladelse. Projektet vil bidrage til at opfylde statens vandplaner om forbedret vandkvalitet. Dertil vil afledningen til recipient udjævnes og pludselige stigninger i vandstanden reduceres. Projektet hænger hydraulisk og vandkvalitetsmæssigt sammen med andre projekter omkring Kagså. Dertil indgår Kagsåparkens Regnvandsanlæg i Harrestrup Å- samarbejdet som en forudsætning for kapacitet til forsinkelse af vand ved skybrud og projektet er prioriteret i samarbejdets Kapacitetsplan. Skitse og detailprojektering af anlægget fortsætter til år 2018, hvorfor anlægget i denne periode vil fungere som i dag. Anlægsfasen forventes af vare i en 5-årig periode frem til I år 2024 forventes supplerende tiltag med separering af vejvand i Gladsaxe og Herlev gennemført. Denne tilladelse dække faserne status, anlægsfase til drift og ibrugtagning af Kagsåparkens Regnvandsanlæg samt efterfølgende tiltag, herunder vejvandsseparering i oplandene. Anlægget er yderligere beskrevet i ansøgningsmaterialet, bilag 1, samt i VVMredegørelsen for projektet. Øvrige oplysninger der ligger til grund for tilladelsen, fremgår af referencelisten. 6

7 Lovgivning Stoffer, der kan forurene vandet, må ikke tilføres vandløb eller søer, jf. miljøbeskyttelseslovens 27, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan dog give tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb eller søer i henhold til miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 1. Gladsaxe og Herlev kommuner er tilladelsesmyndighed for udledning af spildevand til recipient, jf. miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 1. Begge kommuner er myndighed for Kagså for den relevante strækning, idet udledningen sker i recipient, som ligger på grænsen mellem de to kommuner. Denne tilladelse er udarbejdet og godkendt i samarbejde mellem begge kommuner. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning er tilsynsmyndighed for udledninger i henhold til denne tilladelse, jf. miljøbeskyttelsesloven, 66, stk. 4. Spildevand er i spildevandsbekendtgørelsens 4, stk. 1 defineret som alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse samt befæstede arealer. Spildevandsanlæg er efter spildevandsbekendtgørelsens 4, stk. 7 defineret som såvel åbne som lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning eller behandling af spildevand mv. i forbindelse med udledning til vandløb, søer eller havet, afledning til jorden eller anden form for bortskaffelse. Kommunerne har udarbejdet tillæg til spildevandsplaner, hvor Kagsåparkens Regnvandsanlæg tillægges status som spildevandsteknisk anlæg. Tillæg til spildevandsplaner behandles samtidig med denne udledningstilladelse. Samtidig nedlægges vandløbet efter vandløbsloven på den ca. 3 km lange strækning fra Klausdalsbrovej til underløbet af Motorring 3. Tilladelse efter vandløbsloven meddeles samtidig med denne tilladelse. Drift og vedligeholdelse overgår til forsyningsselskaberne i interimperioden, indtil regnvandsanlægget et færdigt. Udledningspunktet, svarende til recipientens nye startpunkt, er fastsat i kommunernes spildevandsplaner og fremgår af denne udledningstilladelse. Et vandløb, der tillægges status som spildevandsanlæg er ikke længere omfattet af vandløbslovens bestemmelser, men af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om spildevand. Det er på denne baggrund, at der gives udledningstilladelse til Kagsåparkens Regnvandsanlæg. Kagsåparkens Regnvandsanlæg er omfattet af reglerne om VVM 5. Der er udarbejdet redegørelse for Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM-redegørelse) for projektet samt givet VVM-tilladelse. VVM-redegørelse samt VVM-tilladelse behandles samtidig med denne udledningstilladelse. Indenfor den planlagte placering af Kagsåparkens Regnvandsanlæg findes 3 regnvandsbassiner, som er beskyttet af 3 i naturbeskyttelsesloven. I anlægsfasen vil der sandsynligvis være behov for at sænke grundvandet i forbindelse med etablering af den underjordiske bassinledning. Vand fra grundvandssænkninger i 5 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, BEK nr. 957 af 27. juni

8 forbindelse med bygge- og anlægsarbejder kan som udgangspunkt ikke sidestilles med spildevand, men bortskaffes efter vandforsyningslovens bestemmelser. Hvis der undtagelsesvis skulle være behov for at aflede vandet til et spildevandsanlæg, skal der meddeles en særskilt tilslutningstilladelse hertil. Udledningstilladelsen skal fastsætte vilkår med henblik på at sikre, at udledningen ikke er til hinder for at målsætningen, der er fastsat i statens vandområdeplaner, kan opfyldes, jf. 13, stk. 3 i bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. Målsætningen for vandkvaliteten er fastsat i statens vandområdeplaner. Det skal med de fastsatte udlederkrav sikre, at biologiske eller kemiske vandkvalitetskrav kan opfyldes efter en vis fortyndingszone, som fastsættes af tilladelsesmyndigheden. Synergi med andre projekter i området Kagsåparkens Regnvandsanlæg indgår som ét af flere initiativer som skal reducere mængden af udledt spildevand og mindske risiko for oversvømmelser i forbindelse med kraftig regn. Projekterne vil samtidig sikre, at miljøkvalitetskrav i Statens vandområdeplan overholdes og oversvømmelser fra spildevandssystemet vil være reduceret væsentligt. I Gladsaxe og Herlev kommuners spildevandsplaner er planlagt en række projekter, alle med det formål at bidrage til at forbedre vandkvaliteten og de hydrauliske udfordringer i de nedstrøms recipienter, Kagså, Kagsmosen og Harrestrup Å. Dertil indgår Kagsåparkens Regnvandsanlæg som en forudsætning for Harrestrup Å- systemets fremtidige kapacitet. Overløbsbassin på Symfonivej I 2013 blev der bygget et m 3 underjordisk overløbsbassin ved Symfonivej. Samtidig blev pumpestationen nedlagt, to overløb lukket og kapaciteten i den afskærende ledning øget. Bassinet har et nyt overløb til Kagså, ca. 900 nedstrøms udledningspunktet for Kagsåparkens Reganvandsanlæg. Overløbet styres med styret spjæld ved at der maksimalt ledes 850 l/s videre gennem spildevands-systemet mod Rødovre og København mens overskydende vand ledes til bassinet. Bassinet et dimensioneret til fremtidige forhold med klimafaktor og høj sikkerhedsfaktor. Indsatsen er omfattet af indsatsprogrammet i statens vandplaner og udført i samarbejde mellem Gladsaxe, København og Herlev kommuner samt deres forsyningsselskaber. Anlægget er endnu ikke sat i drift og udledningstilladelse fra overløbet til Kagså er på nuværende tidspunkt ikke givet. Udvidelse af afskærende spildevandsledning i Gladsaxe For at få den fulde effekt af Symfonivejbassinet skal kapaciteten af den afskærende ledning fra Gladsaxe udvides, således at aflastningerne fra overløbsbygværkerne ved Novembervej og Pilegårdsvej reduceres betydeligt. Projektet er planlagt gennemført i år Overløbsbassin på Stavnsbjerg Allé Området, Stavnsbjerg Allé, ligger umiddelbart øst for Kagsåparken, men er adskilt fra parken af Motorring 3. Gladsaxe Kommune har planlagt at anlægge et m 3 underjordisk overløbsbassin og lukke spildevandsoverløb U3 og U4. Initiativet 8

9 medfører at overløb fra U1 og U2 nedsættes betydeligt. Projektet er planlagt gennemført i år Vejvandsseparering i oplande til Kagså Gladsaxe Kommune har planlagt at regnvand fra vejarealer frakobles fælleskloakkerne i store dele af oplandet til Kagsåparken og i stedet ledes til det nye regnvandsanlæg. Områderne fremgår af figur 2. Initiativet forventes gennemført i år Herlev Kommune har vedtaget at udarbejde et forslag til at frakoble vejvand fra fælleskloakker i 4 deloplande i Eventyrkvarteret. Initiativet vil tidligst blive gennemført i år 2024, efter Kagsåparkens Regnvandsanlæg er færdigt. Herlev Hospital Herlev Hospital byggede i et rensningsanlæg, der renser hospitalets spildevand. Anlægget blev taget i drift i maj Hospital har p.t. en årlig spildevandsmængde på m 3 og en tilslutningstilladelse til at lede vandet til spildevandskloak. Da kvaliteten af det rensede spildevand forventes at være god, planlægger Herlev Kommune, HOFOR og Herlev Hospital at udlede vandet til Kagsåen. Når Kagsåparkens Regnvandsanlæg er optaget som spildevandsteknisk anlæg vil denne udledning ske via regnvandsanlægget til Kagsåen. Efter den igangværende udbygning af hospitalet, forventes der at udlede m 3 renset spildevand om året. Vandmængder og kapacitet En ekstra årlig tilledning til Kagsåparkens Regnvandsanlæg på ca m 3 vil betyde, at den totale afledte vandmængde vil øges med ca. 60 % i forhold til det, der udledes i dag. Da vandet udledes løbende med ca. 6 l/s, vil mængden udgøre under en promille i forhold til kapaciteten i Kagsåparkens Regnvandsanlæg. Koncentrationer Da vand fra Kagsåparkens Regnvandsanlæg ledes videre til Kagså, Harrestrup Å og Kalveboderne i København, forudsætter udledningen af det rensede spildevand, at Herlev Kommune meddeler en ny tilslutningstilladelse til hospitalet, der sikrer, at spildevandet kan udledes til en fersk recipient. Det rensede spildevand skal derfor ved tilslutningspunktet til HOFOR s regnvandsledning overholde kravværdierne i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer mv. 6. De nærmere undersøgelser i forbindelse med, at Herlev Hospital kan få tilslutningstilladelse til Kagsåparkens Regnvandsanlæg, igangsættes primo Da området ved Kalveboderne er en del af et Natura 2000-område, vil Herlev Kommune i forbindelse med sagsbehandlingen tage stilling til, om det er nødvendigt at foretage en væsentlighedsvurdering jf. 6 stk. 1 i bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Endvidere vil Herlev Kommune gennemføre en VVMscreening i henhold til bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016 om vurdering af visse og offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. 6 Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, BEK nr. 439 af 19. maj

10 Harrestrup Å-samarbejdet Formålet med Harrestrup Å samarbejdet er at sikre områderne omkring Harrestrup Å- systemet mod oversvømmelser, ved en kombination af udvidelse af kapaciteten på udvalgte steder samt opmagasinering af vand på grønne arealer omkring å-systemet. Kapacitetsplanens prioriterede pilotprojekter for Harrestrup Å er vedtaget i samarbejdets kommuner i november Planen beskriver tiltag, som skal sikre at vandløbet på denne strækning kan håndtere en 100 års hændelse. Alle projekter i Harrestrup Å-samarbejdet forventes at blive gennemført over en periode de næste 30 år. Kagsåparkens Regnvandsanlæg er prioriteret i Harrestrup Å-samarbejdets Kapacitetsplan og indgår som forudsætning for nedstrømliggende delløsninger og forudsætter at den maksimale afledning ikke må overstige 8,5 m 3 /s. Afledningen fra Kagsåparkens Regnvandsanlæg indgår som forudsætning for følgende nedstrøms projekter: Etablering af regnvandsbassin på m 3 ved Stavnsbjerg Allé. Udvidelse af vandløbets tværprofil med 1 meter på strækningen mellem Motorring 3 og jernbanen, fra st.3200 til Underføring under Frederikssundsvej ID 5.21 Forlængelse af gangbro ved Sonatevej, st st. 3850, så tværsnitsbredden på underføringen udvides kritiske steder til dobbelt kapacitet. Udvidelse af tværprofilet i underføring under jernbanen (S-togsbanen) fra 5,4 m 2 til 10,8 m 2, så kapaciteten fordobles. Udvidelse af tværprofilet ved cykelbro ved Kagsmosestien, st , til dobbelt kapacitet samt forlængelse af gangbroens længde. Oversvømmelsesareal, Kagsmosen, m 3 samt dynamisk styring, sænkning af vandstand i Kagsmosen ID 1.16 Miljøteknisk beskrivelse Principskitse for Kagsåparkens Regnvandsanlæg med lavninge, rensebassiner, ny strømrende og underjordisk bassinledning fremgår af figur 1. Underjordisk bassinledning En ny underjordisk, lukket bassinledning etableres på en ca. 2 km lang strækning. Ledningen kapacitet bliver ca m 3 til håndtering af opspædet husholdningsspildevand. Alle 18 eksisterende overløb fra de fælleskloakerede oplande bliver tilsluttet bassinledningen, jf. bilag 3. U3 og U4 i Gladsaxe Kommuner lukkes i forbindelse med projektet for Stavnsbjerg Allé. Spildevandet i bassinledningen ledes til Renseanlæg Damhusåen, når der efter regnvejr igen er plads i spildevandsystemet. Bassinledningen bliver udført fra syd mod nord, af hensyn til strømningsretningen i det nedlagte vandløb og for at sikre hurtigt mulig omkobling af eksisterende overløb til ledningen. 10

11 Figur 1 Principskitse af Kagsåparkens Regnvandsanlæg med lavninge (volumen), rensebassiner med permanent vandspejl (renseforanstaltninger), ny strømrende (Å) og underjordisk bassinledning. I den sydlige ende af regnvandsanlægget etableres et nyt, underjordisk overløbsbygværk, der giver mulighed for overløb fra bassinledningen til regnvandsanlægget, når bassinet er fuldt af vand. Aflastning til overfladeanlægget vil højest ske 10 gange årligt når anlægget er færdigt, og højest 5 gange om årligt, når frakobling af vejvand er gennemført i begge kommuner. Overløbsbygværket indrettes med mekanisk rensning, formodentlig i form af en rist som f.eks. en tromlesi. 11

12 Overjordisk regnvandsanlæg I den midterste og sydligst del af parken vil ske en landskabelig bearbejdning, med etablering af 7 rensebassiner samt 14 lavninge, til forsinkelse af vand ved større regnhændelser. Regnvandsanlægget vil kunne rense og opmagasinere regnvandet samt styre, hvor vandet løber hen inden det ledes til recipient, Kagså. Dimensionering af rensebassiner og lavninge fremgår af tabel 1. De 7 rensebassiner placeres primært i den sydlige del af anlægget, hvor de største mængder regnvand skal håndteres. De indrettes med permanent vådvolumen med en vanddybde (i tørvejr) på maks. 0,9-1,7 meter og et samlet volumen på ca m 3. Rensebassinerne indrettes med tæt bund, tætte sider og dykket udløb og sektioneres med forbassiner. Rensebassinerne vil derfor fremstå som søer med permanent vandspejl og forbindes med en strømrende, som minder om et slynget å-forløb. I dag findes 4 regnvandsbassiner i Kagsåparkens separatkloakerede oplande. Det største bassin, U7 Nordvands, i Gladsaxe Kommune, som er et åbent græs- og flisebeklædt bassin, der afvander Mørkhøj Erhvervskvarter. Bassinet er dimensioneret til at kunne rumme ca m 3 regnvand, men fungerer i dag kun om opstuvnings- og forsinkelsesbassin ved ekstremhændelser. Bassinet optimeres til et permanent vådvolumen på ca m 3 og et forsinkelsesvolumen på ca m 3. Dertil har Vejdirektoratet 3 regnvandsbassiner VD nr. 7, 8 og 9. Forsyningsselskaberne arbejder på, at lave en aftale med Vejdirektoratet om integration af de 3 bassiner i projektet. De 10 eksisterende regnvandsudløb bibeholdes og tilpasses regnvandsanlægget. Samtidig indrettes anlægget, således at der er mulighed for tilslutning af 10 nye regnvandsudløb. Navn Permanent vanddybde Maksimal vanddybde Permanent volumen Maksimal opstuvningsvolumen Rensebassiner VD7 Ukendt Ukendt Ukendt m 3 2.A 1,4 m 4,4 m m m 3 VD8 Ukendt Ukendt Ukendt 900 m 3 Nordvand 0,9 m 3,3 m m m 3 2.D 0,9 m 2,4 m m m 3 3.A 1,7 m 3,2 m m m 3 3.B (eksisterende VD9) 1,5 m 3,9 m m m 3 Lavninger 1.A - 0,3 m m 3 1.B - 0,9 m m 3 Kildeplads - 0,9 m m 3 2.B - 2,4 m m 3 2.C - 0,9 m m 3 2.E - 0,6 m m 3 3.C - 2,1 m m 3 Volumen i alt m 3 Tabel 1 Estimerede vanddybder og opstuvningsvolumener i rensebassiner og lavninger ved permanent vanddybde/volumen og ved maksimal vanddybde/volumen. Tal er afrundede. 12

13 På den øverste strækning langs kolonihaverne foretages ingen terrænregulering og strømrenden beholdes i det eksisterende vandløbstracé. I den midterste og sydligste del af regnvandsanlægget tildækkes det eksisterende vandløbstracé. Den påfyldte jord bliver niveleret med en jævnt skrånende hældning ned mod rensebassinerne, lavninge og den nye strømrende, som eventuelt tillader afdræning af tilstødende arealer til regnvandsanlægget. Samtidig etableres en nye strømrende, som vil få en mere central placering i parken, med et naturligt å-lignende, slynget forløb, der forbinder områdets rense- og forsinkelsesbassiner. Strømrendens profil vil blive fastlagt under den videre projektering og under hensyn til daglig vandføring og en vandføring op til en 5års hændelse. Det overjordiske regnvandsanlæg dimensioneres til et maksimalt opstuvningsvolumen på m 3. Der etableres 14 lavninger, hvoraf 7 vil være tørre og kun fyldes med vand ved kraftig regn, hvorfor bassinerne ikke etableres med tæt bund. Det resterende opstuvningsvolumen etableres omkring de 7 rensebassiner. Lavningene etableres med en hældning på 1:5-1:10, dog 1:3 på skråninger mod Motorring 3. HOFOR s kildeplads XIV ligger i Kagsåparken i en naturlig lavning og vil indgå med et opstuvningsvolumen på m 3. Statistisk set vil arealerne kunne oversvømmes sjældnere end hvert 10. år. For at beskytte grundvandsressourcen vil kildepladsen blive sikret mod disse oversvømmelser efter nærmere aftale med HOFOR. Boldbanen i Herlev Kommune dimensioneres ligeledes med et volumen på m 3, til forsinkelse af vand ved kraftig regn, ved at sænke banens nuværende overflade ca. 60 cm. Boldbanen genetableres efter anlægsfasen og vil kunne benyttes i størstedelen af tiden, da den kun oversvømmes sjældnere end hvert 10. år. Det terrænnære grundvand står højt, især i den sydlige del af området, hvorfor grundvandsforholdene er modelleret efter Gladsaxe/Lyngby modellen, inkl. 28 nye boringer. Modellen viser, at grundvandsbidraget ikke ændres i forhold til det nuværende niveau og vil ligge omkring 20 l/s. På grund af naturlige årstidsvariationer i grundvandsstanden vil indsivning til rensebassinerne være størst i perioden december til april. Det terrænnære grundvand vil indsive til de nye udgravede rensebassiner og føres videre til Kagså. Dertil vil regnvandsanlægget modtage små mængder drænvand og naturligt afstrømmende overfladevand fra naboejendomme til Kagså. Herlev og Gladsaxe kommuner har kendskab til 3 eksisterende drænudledninger til vandløbet, alle fra kolonihaverne ved Åvej 79, 83 og 89. Dertil er der i forbindelse med gennemgang af vandløbet registreret 2 udløb, måske til drænvand, lige nord for udløb fra Vejdirektoratets bassin VD8 (U32) samt syd for boldbanen i Herlev. Boldbanen er i dag drænet og vil efter reetablering igen blive drænet, idet det terrænnære grundvand ligger højt i dette område. Udledninger fra dræn er ikke målt, men anslået til mellem 0,03 og 0,2 l/s, hvilket er under den naturlige afstrømning. Regnvandsanlæggets udledningspunkt til recipient, vandløbet Kagså, ligger ved underføringen af Motorring 3. Udledningspunktet er fastsat i Herlev og Gladsaxe kommuners spildevandsplaner. Udløbet reguleres via et styret spjæld. 13

14 Alle tekniske løsninger i Kagsåparkens Regnvandsanlæg tænkes ind i en større helhed med omgivelserne, så der bliver skabt et indbydende natur- og rekreativt område med græsarealer, træer og buske samt den regionale sti. Oplande Oplandet til Kagsåparkens Regnvandsanlæg er fuldt udbygget med bolig- og industriområde, samt kolonihaver og større infrastrukturanlæg. Området er fuldt kloakeret, på nær kolonihaverne i begge kommuner. De forskellige overfaldetyper er grønne områder, befæstede arealer, herunder Herlev/Gladsaxe Ringvej, Motorring 3, Hillerødmotorvejen og mindre villaveje, tagflader, gangstier og parkeringsområder. Figur 2 Opland efter etablering af Kagsåparkens Regnvandsanlæg. Placering af eksisterende og nye bassiner (hvide), interne regnvandsudløb (grønne) og interne overløb (røde). Kortet viser planlagte oplande, der planlægges separatkloakeret. 14

15 I dag udgør det samlede opland 490 ha, med et befæstet arealer på 137 red. ha. Efter etablering af Kagsåparken samt vejvandsseparering i ca. 10 % af oplandet, vil det samlede opland udgøre 439 ha, med er befæstet areal på 126 red. ha. Oplandsarealet reduceres idet en del af det eksisterende opland vil i fremtiden aflede via Stavnsbjerg Allé-bassinet. Arealet af Kagsåparkens Regnvandsanlæg er medregnet i det samlede oplandsareal. Hydraulik I dag udledes årligt m 3 vand gennem underløbet ved Motorring 3, svarende til en middel udledningshastighed på l/s ved en 1års hændelse (T=1) og l/s ved en 5års hændelse (T=5). Overfladeanlægget i Kagsåparkens Regnvandsanlæg dimensioneres til at kunne håndtere m 3 regnvand pr. år, svarende til en stigning på ca. 20 %. Det ekstra vandmængde skyldes, at kommunerne forventer at vejvandsseparerer ca. 1/3 af oplandet til regnvandsanlægget. De årligt udledte mængder fremgår af tabel 2. Status efter nedlæggelse af vandløbet Kagsåparkens Regnvandsanlæg Før separering Efter separering Regnvand Opland (red.ha) Vandmængde (m³/år) Vand fra overløb fra fællessystem Opland (red.ha) Opland (tot.ha) Vandmængde (m³/år) Antal overløbshændelser fra overløbsbygværker (status) eller fra bassinledning pr år > (Overbelastningshyppighed, n) I alt i udledningspunkt Vandmængde (m³/år) Opland (tot.ha) Normal (middel) vandføring/udledningshastighed (1 års hændelse) (l/s)* Maksimal vandføring/ udledningshastighed, 5 års hændelse (l/s) Maksimal vandføring/ udledningshastighed, 5 års hændelse (l/s/tot.ha) max 2 l/s/ha Tabel 1. Årligt udledte vandmængder (afstrømmet volumen.) og udledningshastigheder i udledningspunkt ved Motorringvej 3. *En 1 års regn repræsenterer en regn med normal/middel vandføring. De årligt udledte mængder regnvand er beregnet for henholdsvis regnvands- og fællessystemet. Regnvandsmængderne er beregnet ud fra en gennemsnitlig årlig 15

16 nedbør på 512 mm, svarende til 80 % af en årsnedbør på 640 mm. Vand fra overløb fra fællessystemer er beregnet via langtidssimuleringer foretaget i 2016 ved hjælp af Mike Urban model. Til beregningerne er anvendt regndata fra Søborg Vandværk-regnserien, målestation nr Ifølge beregninger i skrift 30 falder der i denne regnserie 643 mm regn om året. Udløbet under Motorring 3 vil blive reguleret via et styret spjæld inden udledning til recipient. Styringen baseres på vandstanden i Kagsåparken og sikrer en maksimal afledning fra regnvandsanlægget på maksimalt 2,0 l/s pr. ha (total hektar) ved en 5 års regn (T=5), svarende til en maksimal udledning på 880 l/s. Det svarer til en reduktion i udledningshastigheden på 74 % i forhold til nuværende situation. Under kraftige regnhændelser, ved T>5, hvor kapaciteten i regnvandsanlæggets lanvinge er fyldt op og vandstanden i parken nærmer sig kritisk niveau, åbnes spjældet ved udløb til recipient, således at mest muligt vand kan afledes. I ekstreme og sjældne situationer kan det betyde, at vandføringen i Kagså stiger til ca. 8 m 3 /s, hvilket ligger indenfor de aftalte 8,5 m 3 /s i Harrestrup Å-samarbejdets Kapacitetsplan. I tørre perioder vil der i den nye strømrende løbe meget lidt eller intet vand, hvilket svarer til de nuværende forhold. Det formodes, at drænvand, afstrømmende terrænnært grundvand samt renset spildevand fra Herlev Hospital vil bidrage til, at strømrenden især den sydlige del af regnvandsanlægget, vil være vandfyldt hele året. Renseforanstaltninger I dag modtager Kagså fortrinsvis tag- og overfladevand samt vand fra overløb fra fællessystemerne, jf. figur 3. Ved kraftig regn udledes årligt ca m 3 opspædet spildevand, svarende til ca. 20 % af den samlede vandmængde, ved overløb som sker gange om året. Desuden tilledes vand fra 10 regnvandsudløb, heraf tre fra Vejdirektoratets regnvandsbassiner, som afvander Motorring 3. Eksisterende renseforanstaltninger udgøres af Vejdirektoratets regnvandsbassiner, som har tæt bund og dykket afløb. Dertil findes skumbræt og gitter på en række af forsyningsselskabernes overløbs-bygværker. Når Kagsåparkens Regnvandsanlæg er fuldt udbygget reduceres den årlige udledte mængde opspædet spildevand til m 3 pr. år, idet samtlige spildevandsoverløb tilsluttes den nye bassinledning. Den efterfølgende separering af vejvand i de fælleskloakerede oplande i begge kommuner medfører en yderligere reduktion, således at der årligt udledes m 3 opspædet spildevand. Det svarer til en reduktion på 90 % i forhold til i dag. Spildevandet fra Kagsåparkens Regnvandslæg til recipient vil kun udgøre ca. 2 % af den samlede udledte vandmængde til recipient. Overløb med opspædet spildevand reduceres til n=10, når regnvandsanlægget er færdigt og n=5, når vejvandsseparering i oplandet er gennemført. I Kagsåparkens Regnvandsanlæg vil de 7 nye rensebassiner fungere som sandfang og olieudskiller. For at optimere rensning af regnvandet og forbedre driften, udformes hvert bassin med forbassin, svarende til ca. 10 % af det samlede vådvolumen. Lavninger og den nye strømrende får ingen renseeffekt. 16

17 Figur 3 Eksisterende opland til Kagsåparkens Regnvandsanlæg fordelt på kloakeringstype, eksisterende afskærende og større ledninger i fællessystemet, interne regnvandsudløb (grønne) og interne overløb fra fællessystemet (røde). Med antagelse af, at overløb fra bassinledningen renses med 20 % (tromlesi) og renseeffekten i regnvandsbassinerne sættes konservativt til 70 %, reduceres den samlede årlige udledte mængde af suspenderet stof, fosfor, kvælstof og iltforbrugende stoffer (BOD) med % og tungmetallerne zink, kobber og bly med % i forhold til i dag, jf. bilag 1. 17

18 Drift og vedligeholdelse I perioden vil Kagsåparken fremstå, som i dag. Derfor vil driften og vedligeholdelsen af Kagsåparkens Regnvandsanlæg bestå i vedligeholdelse af det tidligere vandløb. Øvrige arealer vedligeholdes af Gladsaxe Kommune, som i dag. Når Kagsåparkens Regnvandsanlæg er etableret og sat i drift, vil det gamle vandløbstracé langs kolonihaverne og den nye strømrende mellem rensebassinerne skulle vedligeholdes, så vandet kan løbe uhindret gennem regnvandsanlægget. Med tiden vil bundfældet materiale i rensebassinerne skulle oprenses, for at sikre renseeffekten kan opretholdes. Oprensningen vil ske i vinterhalvåret af hensyn til vandkvaliteten. Dertil vil vegetationen i og omkring lavninger og rensebassiner blive vedligehold i form af beskæring af buske og træer samt slåning af græs i vækstsæsonen. Bassinledningen, overløbsbygværker og øvrige bygværker vil blive vedligeholdt som andre kloakanlæg af denne størrelse. Adgangsforhold til anlægget vil ske via de eksisterende adgangsveje, herunder den regionale sti. Dertil etableres enkelte nye, 3 meter brede køreveje for f.eks. spulevogn eller slamsuger, som leder til rensebassinerne i overfladeanlægget. Nærmere retningslinjer for drift og vedligeholdelse af regnvandsanlægget samt plejen af grønne arealer, boldbaner i Herlev Kommune, HOFOR s kildeplads XIV, den regionale sti m.v. vil blive beskrevet i aftale mellem forsyningsselskaberne og kommunerne. I forhold til drift og vedligeholdelse af lavninge, skal der indgås aftale mellem forsyningsselskaberne i Harrestrup Å-samarbejdet, jf. samarbejdsaftale herfor. Tidsplan og anlægsaktiviteter Kagsåparkens Regnvandsprojekt er på nuværende tidspunkt i en skitsefase. I årene 2017 og 2018 detailprojekteres anlæggene. Anlægsarbejdet forventes udført i løbet af de efterfølgende år og forventes færdigt i år I løbet af 2024 vil der skulle ske vejvandsseparering i oplandene i begge kommuner. Beskrivelse af recipienter Kagså er et 4,7 km langt byvandløb som løber fra Klausdalsbrovej til Harrestrup Å. Vandføringen er impulspræget og normalt lav, men er ved større regnhændelser hydraulisk belastet. Gladsaxe, Herlev, København og Rødovre kommuner er vandløbsmyndigheder. Efter nedlæggelse af vandløbet, starter recipienten under Motorring 3. Herefter fortsætter vandløbet ca. 1,5 km som åbent vandløb indtil udløbet i Harrestrup Å nær Brunevang i Rødovre Kommune. Kagså er på den første strækning fra Motorring 3 ned til Kagsmosen forholdsvis dybt nedskåret med en hældning på brinkerne på ca. 1:0,5 og et fald på ca. 2 0/00. Ud for Kagsmosen er vandløbet smalt, lavt og faskinsat med et fald på 0,5 0/00, svarende til blødbundsvandløb og udgør her en hydraulisk flaskehals. På den sidste strækning gennem Rødovre Kommune langs Motorring 3, udvides Kagså igen, med en bundbredde på 1,30 m, stejle brinker med en hældning på 1:0,5 og et fald på ca. 2 0/00. Kagså udmunder i Harrestrup Å gennem et bygværk. 18

19 Vandløbet er påvirket af overløb med opspædet spildevand fra fælleskloakerede oplande og vandkvaliteten er dårlig udtrykt ved faunaindeks, DVFI 1-2, jf. basisanalysen for de statslige vandplaner. Vandet er uklart, lugtende vand og de fleste steder uden vegetation. Dertil er Kagsmosen næringspåvirket bl.a. som følge af flere gange årligt overløb fra vandløbet med opspædet spildevand. På strækningen langs Københavns Kommune er Kagså og Kagsmosen beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Kagsmosen er desuden omfattet af fredningen af Vestvolden. Hverken Kagså eller Kagsmosen indgår i den statslige vandplanlægning. Kagså er undtaget idet det er et mindre sidevandløb med et opland under 10 km 2. Harrestrup Å er et mellemstort by-vandløb. Vandkvaliteten er sat til moderat 7, udtrykt ved DVFI 2/3 og ved udledningspunkt af Kagså, målsat til godt økologisk potentiale (Faunaklasse 4), defineret som god kemisk tilstand. Vandet opfylder ikke målsætningen, sandsynligvis på grund af de mange udledninger af regnvand fra befæstede arealer samt overløb fra spildevandskloakker. Længere nedstrøms klassificeres Harrestrup Å i dag som ukendt økologisk tilstand, med mål om at få en god økologisk tilstand. Nærmeste Natura2000 område, nr. 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Sko, ligger ca. 4 km opstrøms regnvandsanlægget i et andet vandopland. Det nærmeste Natura2000 område, nedstrøms regnvandsanlægget, er nr. 127 Vestamager og havet syd for, inkl. Kalveboderne, som ligger ca. 10 km fra udledningspunktet. Kapacitet Vandføringsevne og kapaciteten i Kagså er ikke beskrevet i vandløbsregulativerne. Vandløbet er i dag hydraulisk belastet og kapaciteten er begrænset især omkring Kagsmosen. Der er ikke foretaget målinger af vandføringen i Kagså, nord og syd for Kagsmosen. Kapaciteten nord for Kagsmosen er estimeret til ca l/s svarende til den nuværende maksimale vandføring, Q MAX, ved T=5. Kapaciteten i vandløbet ud for Kagsmosen er beregnet til 325 l/s, /Ref: Københavns Kommune, 2016/. Kapaciteten syd for mosen og til udløb i Harrestrup Å er ukendt. Kagså aflaster i dag godt m 3 /år til Kagsmosen og godt m 3 om året til Kagssøen. Aflastning tilkagsmosen sker med en hyppighed på henholdsvis 12 og 10 gange årligt, jf. notat fra Københavns kommune, Beregninger af aflastninger, Når Kagsåparkens Regnvandsanlæg er gennemført og det underjordiske spildevandsbassin ved Stavnsbjerg Allé er udført, vil den samlede tilledning til Kagså fra de resterende ud- og overløb være ca. 3,0 m 3 /s ved en 5års hændelse, jf. bilag 1. Vandføringsevne og kapaciteten i Harrestrup Å er ikke beskrevet i vandløbsregulativet. Vandføringen er normalt lav, men ved større regnhændelser er vandløbet hydraulisk belastet. I modelberegninger fra Harrestrup Å-samarbejdet er vandføringen i Harretsrup Å ved Kagsåens udløb estimeret til 12 m 3 /sek. 7 Statens vandområdeplaner , vandområdedistrikt II, Sjælland, MiljøGIS for vandområdeplaner 19

20 Miljøteknisk vurdering Denne udledningstilladelse gælder fra det tidspunkt, hvor Kagså optages som spildevandsteknisk anlæg, Kagsåparkens Regnvandsanlæg, med udledningspunkt under Motorring 3, over anlægsperioden af regnvandsanlægget samt de fremtidige forhold, hvor også planlagte initiativer i oplandet er gennemført. De hydrauliske og vandkvalitetsmæssige forhold vil variere i de enkelte faser. Nuværende forhold i Kagsåparken Inden anlægsperioden vil Kagsåparkens Regnvandsanlæg fremstå, som i dag. For at sikre vandføringen er der derfor stillet krav om, at vandløbstracéet skal vedligeholdes vandløb, selvom det er overgået til at være spildevandsteknisk anlæg. Det forventes at udledning af tag- og overfladevand samt renset spildevand tilsluttes Kagsåparkens Regnvandsanlæg i slutningen af Kvaliteten af det rensede spildevand fastsættes i særskilt tilslutningstilladelse. I dag udledes ca m 3 /år med en middel udledningshastighed på 1,7 m 3 /s (T=1) fra Kagsåparken. Gladsaxe og Herlev kommuner vurderer, at et ca. 6 % bidrag af renset spildevand og tag- og overfladevand fra Herlev Hospital, ikke forøger risikoen for oversvømmelse fra Kagså nedstrøms det nye udledningspunkt. Anlægsfasen Kommunerne har stillet vilkår om, at anlægget skal gennemføres som beskrevet i ansøgningen til udledningstilladelsen samt beskrivelser i VVM-redegørelse og vilkår i VVM-tilladelsen. Idet projektet endnu er i skitseprojekteringsfase, og projekterings- og anlægsfasen løber over ca. 7 år, er der ligeledes stillet vilkår om, at forsyningsselskaberne skal meddele Gladsaxe og Herlev kommuner, såfremt at der sker væsentlige ændringer i forudsætningerne for projektet eller forhold nødvendiggør ændringer i projektet. Beregningerne af indretning og funktionalitet af Kagsåparkens Regnvandsanlæg er baseret på forudsætninger om forskellige planlagte initiativer, som ændrer i kloakeringsforhold til oplandet, jf. figur 2 og 3. Da eventuelle ændringer i af til de planlagte initiativer, vil kunne medføre ændring i sammensætning og mængde af det vand, som anlægget er planlagt til at skulle håndtere, er der stillet vilkår om, at der ikke må ændres i oplandsstørrelsen uden forudgående tilladelse fra Gladsaxe og Herlev kommuner. Under anlægsarbejdet vil de fysiske forhold gradvis ændres, idet anlægsarbejdet gennemføres fra syd mod nord og udledningen vil være impulspræget, som i dag. Gladsaxe og Herlev kommuner vurderer, at krav om at forsyningerne skal føre tilsyn og vedligeholde strømrenden, som et vandløb og at udledning ikke må give anledning til erosion, uæstetiske forhold og forurening, vil sikre vandgennemstrømningen i overfladeanlægget samt mindske risiko for oversvømmelser og forurening under anlægsarbejdet. Påvirkningen med spildevand fra overløb fra de fælleskloakerede oplande vil være stort set som i dag, men grundet projektets omfang og kompleksitet er det ikke muligt at reducere tidligere. 20

21 Det færdige anlæg Regnvandet vil blive ledt gennem våde rensebassiner, som primært er effektive overfor partikulære stoffer, med god effekt året rundt. Fjernelse af partikulært fosfor og partikelbundet tungmetaller, vil ske ved bundfældning. Rensebassinerne placeres inden for de eksisterende topografiske, fysiske og infrastrukturelle rammer og grundvandsforhold samt optimalt i forhold til eksisterende og fremtidige regnvandsudløb. Rensebassinerne dimensioneres og indrettes med udgangspunkt i det anbefalet permanent vådt volumen på m 3 /red. ha., jf Spildevandskomiteens anvisninger og Best Available Technology (BAT) for våde regnvandsbassiner. Derudover er der sat vilkår om, at udløb fra den nye bassinledning skal kunne tilbageholde ristegods, for at mindske belastningen med næringsstoffer og større ting tilflyder recipienten. Derfor har Gladsaxe og Herlev kommuner ikke fastsat grænseværdier for indholdet af forurenende stoffer i udledningen, men stillet funktionskrav, idet projektet skal udføres som ansøgt. Samtidig skal renseforanstaltningernes effektivitet følges samt bygværker tilses løbende for at sikre, at anlæggene fungerer optimalt. Selvom de enkelte rensebassiners dimensioner skulle fravige de anbefalede intervaller lidt, vurderer Gladsaxe og Herlev kommuner, at renseeffekten samlet set vil være tilstrækkelig. Dette begrundes med, at beregningerne er baseret på konservative værdier for fjernelse af stofkoncentrationer og den kumulative effekt (vandets vej gennem flere rensebassiner) ikke er indregnet i ansøgningens oplysninger, da det bl.a. afhænger af placering af de planlagte regnvandsudløb. Derfor er der sat vilkår om, at skal kunne udtages repræsentativ vandprøve, såfremt kommunerne vurderer, at der kan være risiko for, at stofkoncentrationer i det udledte vand er for høje i forhold til det forventede niveau efter rensning. I dag findes 3 regnvandsbassiner, som er vurderet at være omfattet af beskyttelsen efter naturbeskyttelseslovens 3. Da det ikke kan udelukkes, at de nye rensebassiner også vil kunne opnå karakter af naturlige søer, er der sat vilkår om at tilladelse til oprensning af rensebassiner skal søges mindst 3 måneder før den planlagte oprensning, således sagsbehandling, inkl. klagefrister, kan tilgodeses. Et af hovedformålene med Kagsåparkens Regnvandsanlæg er, at reducere mængden af opspædet spildevand til recipient for at leve op til Vandplanernes indsatskrav. Mængden af spildevand reduceres med ca. 90 % i forhold til i dag, idet bassinledningen dimensioneres til 250 m 3 pr. red. ha opland, hvorved der maksimalt sker overløb 5 gange årligt, når Kagsåparkens Regnvandsanlæg er etableres og vejvandsseparering i oplandet, gennemført. Dette svarer til retningslinjerne i statens vandplaner og aftaler i Harrestrup Å samarbejdet. Kagsåparkens Regnvandsanlæg indrettes med tilstrækkeligt volumen til at kunne tilbageholde en 5års regn. Dertil er der målet i Harrestrup Å-samarbejdet, at etablere volumen til håndtering af en 100 års regn om 100 år. På grund af begrænsningerne i de fysiske rammer, kan målet ikke nås helt, selvom der etableres lavninger i Kagsåparken og inddrages ekstra arealer lige uden for (boldbane i Herlev og græsareal ved Kagsåkollegiet). 21