Regnvand på taget og hvad så?

Transkript

1 Regnvand på taget og hvad så? v/ Ove Johansen og Gunilla D. Ørbech, Assens Kommune Envina landbrugs årsmøde 2015

2 Indledning Assens Kommune 511 km 2 Ca indbyggere Ca ansatte, heraf ca. 310 på rådhuset By, Land og Kultur By, Land og Kultur Trafik og Byg Plan og Kultur 27 kolleger fordelt på 4 teams

3 Case

4 Case oversvømmelse på landet Klage: 400 meter lang adgangsvej til ejendom, ca. 100 meter oversvømmet. Tilstødende marker ejes af 2 forskellige store landbrugsejendomme. Der afholdes besigtigelse. Der er enighed om, at drænene (rørlagte vandløb) i markerne ikke fungerer som de skal/ikke har kapacitet nok. Der iværksættes pumpning for at løse det akutte problem. Det viser sig, at der i forbindelse med nybyggeri ikke er blevet etableret et regnvandsbassin hos den ene af lodsejerne. Det drejer sig om ca m 2 ny tagflade, som ledes uforsinket til dræn, som ikke er dimensioneret til det.

5

6 Efter pumpning.

7 Få dage senere. Klagers eng og køkkenhave er nu oversvømmet.

8 2 1

9

10 Situationsplan

11 Gunilla D. Ørbech Lovgrundlag og afgørelser

12 Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven: 28. Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet. Spildevandsbekendtgørelsens definitioner: 4. Ved spildevand forstås alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse samt befæstede arealer. Stk. 3. Ved tag- og overfladevand forstås regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner. Vejledning til spildevandsbekendtgørelsen: Vilkår for udledning: Myndigheden skal sikre, at der er den nødvendige kapacitet til stede i vandløbet, jf. bekendtgørelsen om vandløbsregulering og restaurering. En udledning må således ikke medføre hyppigere eller større oversvømmelser af vandløbet, end hvad der ville være tilfældet ved afstrømning fra vandløbets naturlige opland. Tilladelsesmyndigheden er forpligtet til at sikre, at udledningen sker under hensyn til vandløbets fysiske tilstand.

13 Lovgrundlag fortsat Vandløbsloven: 3. Det er tilladt enhver grundejer at sænke grundvandet på egen ejendom til den for dyrkningen nødvendige dybde ved almindelig udgrøftning og dræning med afløb til bestående vandløb uden anvendelse af pumpeanlæg. Stk. 2. Det er tilladt ejeren af en grund, der støder op til en vandløb (bredejeren), fra egen grund at aflede såvel overfladevand som vand fra almindelige dræningsog udgrøftningsanlæg til vandløbet. 5. Retten til at benytte vandløbene efter bestemmelserne i 3 og 4 må ikke udøves med hensyn til vandløb, der udelukkende er anlæg til særligt formål eller for en bestemt kreds af grundejeren eller hvor der ved tidligere lov er truffet anden bestemmelse. OBS! Al ny og forøget udledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås, jf. vandplan

14 Klagenævnsafgørelser Afgørelse i sag(er) om tilladelse til udledning af tag- og overfladevand. Nævnet finder på baggrund af sagens oplysninger, at kommunen ikke har foretaget en tilstrækkelig vurdering af vandløbenes hydrauliske kapacitet, og at der er tale om en så væsentlig mangel, at afgørelsen må hjemvises til fornyet behandling i kommunen. Kommunen har således ikke haft det fornødne grundlag for at fastsætte, at udløbet skal neddrosles til 1 l/s/ha. 1-2 l/s/ha er et udgangspunkt *), der skal ses i forhold til vandløbets hydrauliske kapacitet. kan være behov for at neddrosle en udledning yderligere. Kommunen skal ved den fornyede behandling af sagen foretage en konkret vurdering af vandløbenes hydrauliske kapacitet med henblik på at fastsætte et krav om neddrosling, der sikrer, at udledningen ikke medfører hyppigere eller større oversvømmelser af vandløbene, end hvad der ville være tilfældet ved afstrømning fra vandløbenes naturlige opland. Kommunen bør ved vurderingen inddrage al tilgængelig viden om vandløbene, herunder bl.a. lokale afstrømningsdata. *) Fra vandplanerne.

15 Hvorfor er det nødvendigt at stille krav til regnvandsafledningen? Gunilla D. Ørbech

16 Hvad påvirker tilstanden i vandløb? 1) Vandkvalitet (iltindhold, toksiske stoffer) 2) Vandmængde (for meget / for lidt) 3) Fysiske forhold (bundsubstrat, vandhastighed, lysforhold, arealanvendelse mv.) Vandplanernes miljømål: Økologisk tilstand + kemisk tilstand Alenbækken v. Glamsbjerg

17 Hvor meget vand kommer der fra en landbrugsejendom? Tilbygning, f.eks. ny stald: En tagflade på ca m 2 giver ved en skybruds-hændelse *) ca. 60 m 3 regnvand (på 30 minutter eller derunder). En landbrugsejendom: Samlet tagflade på ca. 1,1 ha (!) giver ca. 165 m 3. Hertil kommer evt. befæstede arealer. Ledes en 5-årshændelse (190 l/s*ha) uforsinket ud svarer det til ca. 200 l/s. OBS! Hverdagsregn, koblet regn og klimaforandringer. *) Skybrud: > 15 mm regn på 30 minutter eller derunder.

18 Hvor meget vand kommer der fra en landbrugsejendom? Dertil kommer regnvandets indhold af organisk stof (iltforbrugende), næringsstoffer og miljøfremmede stoffer, bakterier/vira. E. coli Metaller

19 Centrale oplysninger ifm. en udledningstilladelse? Type og størrelse af arealer, hvorfra der afvandes. Aktiviteter på arealerne. Renseforanstaltninger (vådt bassin, sandfang, olieudskiller ) Oplysninger om vandets vej (vha. kloakplaner, drænkort, konkrete undersøgelser mv.) Oplysninger om kapacitet (dimensioner og fald på rørlagte vandløb, kendskab til konkrete oversvømmelsesproblematikker, vandløbsregulativer, vandspejlsberegninger mv.) Oversvømmet mark (kilde:

20 Ansøgningsskema med nyttige links. Spildevandskomitéens dimensioneringsregneark LAR-løsninger bassiner Bilag til skrift 30 (december Regional regnrække 2011) (august 2014)

21 Fokuspunkter ved udledning Hydrauliske hensyn Regnvandet skal forsinkes så der ikke opstår spuleskader i vandløbet ved udledningspunktet samt for at minimere sandvandring og risiko for oversvømmelser. Der stilles krav til afløbsvandføring og statistisk overløbshyppighed i tilladelsen. Stofmæssige hensyn Regnvandet indeholder jord/sand og forurenende stoffer. Regnvandet skal derfor passere nogle renseforanstaltninger der stilles funktionskrav i udledningstilladelsen. Alenbækken v. Glamsbjerg

22 Et klassisk vådt regnvandsbassin forsinker og renser regnvandet. Kræver areal og kapacitet i eksisterende ledninger + evt. medbenyttertilladelse. Andre løsningsmuligheder En nedsivningsløsning forsimpler sagsbehandlingen, er ofte billigere og giver ny grundvandsdannelse. Overvej altid den mulighed! (Kræver også MBL-tilladelse). Andre løsninger vinder frem f.eks. kontrolleret oversvømmelse af vandløbsnære arealer i stedet for bassiner. Landmanden som vandforvalter.

23 Vådt regnvandsbassin 29. september 2015

24 LAR-løsninger 29. september 2015 Kilde: laridanmark.dk Kilde: fredensborgforsyning.dk

25 Gunilla D. Ørbech Praksis før og nu

26 Hvordan var det i kommunen tidligere? Miljøgodkendelse Husdyrgodkendelsesloven Byggetilladelse Byggeloven Udledningstilladelse Miljøbeskyttelsesloven Kommunen/Miljøcenter Kommunen Amtet Nedsivningstilladelse blev sjældent anvendt

27 Nu og fremadrettet Alle tre sagsområder ligger hos kommunen i samme forvaltning. Det gælder også sagsområdet vedr. vandløb. Enhedsforvaltning alle nødvendige tilladelser samtidig, alle oplysninger samtidig. Byggesager screenes bl.a. vedr. regnvandsafledning. Opmærksomhed på regnvandsafledning ifm. miljøgodkendelser af husdyrbrug og tilsyn. Man kan overveje at have en tjekliste til tilsyn + godkendelser.

28 Udfordringer Problem hvis MGL og BT er meddelt vi kommer på bagkant. Det er svært at få ansøgningerne i hus. Vi oplever, at landbrugsrådgivere og landbrugsbyggeri-firmaer ikke er gearet. Dialogmøde i næste uge. Krise i erhvervet, skepsis osv. Vi har pt. 9 igangværende regnvandssager vedr. landbrugsejendomme, hvor der er meddelt MGL og BT. Ny stald, foderlade osv..

29 PLENUM Hvad er jeres oplevelser? Hvordan arbejder I med dette i jeres kommune?

30 Kontakt Rådhus Allé Assens Tlf Mail: [email protected] Følg os på Facebook: Natur og Friluftsliv Gunilla D. Ørbech