HAVETS GIGANTER FISKERI- OG SØFARTSMUSEET. september 2017 DAVID DUPONT-MOURITZEN, DIREKTØR FISKERI- OG SØFARTSMUSEET

Transkript

1 GIGANTER FISKERI- OG SØFARTSMUSEET september 2017 DAVID DUPONT-MOURITZEN, DIREKTØR FISKERI- OG SØFARTSMUSEET / DIR /

2 Oversigtsbillede FISKERI- OG SØFARTSMUSEET i Esbjerg blev åbnet for publikum i 1968 og har siden da formidlet om relationerne mellem landet og vandet. Vi er optaget af menneskers forhold til havet, og menneskets forsøg på at tæmme hav og natur. Vi formidler om Danmarks maritime historie og om det liv og den kultur som knytter an hertil både fra et lokalt og nationalt perspektiv. Det oprindelige byggeri blev tegnet af arkitekterne Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen, og fremstod med sine monolitiske røde teglstenskuber som en værdig og naturlig tilføjelse til den dramatiske og hårdføre vestkyst. Som for at søge fælles ly rejste museets bygningskroppe sig i en klynge i det golde landskab, og de særegne rundede hjørner på kuberne syntes nærmest at være blevet slebet til af den barske vestenvind. Imellem disse markante kuber udspændte arkitekterne en plint overdækket af et fladt tag som bandt hele museet sammen. Som et bolværk bestående af u-formede betonbjælker med et frit spænd på op til 22 meter tilførte taget på én gang et råt og et stramt horisontalt udtryk til museet. En enkelthed, der gik igen i den indvendige organisering af museumsfunktionerne, hvor ét centralt fordelingsdæk forbandt hver af de individuelle udstillingskuber. Siden indvielsen har museet dog fået tilføjet en række nye arkitektoniske elementer, der, omend opført på baggrund af en programmatisk nødvendighed, svækker den samlede arkitektoniske oplevelse. Dette gælder særligt for vadehavspavillonen, der bryder museets horisontlinie og afskærer caféen fra udsigten til Esbjerg Havn og skulpturgruppen Mennesket ved Havet. Et andet af disse arkitektoniske knopskud er den nye udstillingskube, til museets offshore udstilling, der brydes af små vinduer og detaljer, og dermed slører for Gunnløgssons og Nielsens oprindelige formsprog, hvor kuberne fremstod lukkede og monolitiske. Museets synlighed i landskabet er også blevet svækket betydeligt i takt med krat og buskads er vokset til på det gamle kystlandskab, så museet i dag fremstår småt og hengemt. Igennem årerne er museets position i landskabet desuden blevet svækket yderligere af den tiltagende trafik på Sædding Strandvej, der har betydet, at museet reelt er afskåret fra kysten og Vadehavet. Omvendt har man med rækken af udbygninger ikke formået at løse et helt akutte behov for at opbevare museets fartøjssamling forsvarligt, som for nuværende i stort omfang fortsat står under åben himmel, og dermed er udsat for det hårde vestjyske klima. 2

3 DET ARKITEKTONISKE HOVEDMOTIV Med Havets Giganter ønsker vi at forstærke Fiskeriog Søfartsmuseets arkitektoniske hovedmotiv og give museet tilbage til havet. I en tæt klynge af røde teglstenskuber vil det nye museum rejse sig monumentalt i landskabet og som et fyrtårn trone ud over Vadehavet. Det hav, der skabte grundlaget for Esbjergs tilblivelse og i al tid har været omdrejningspunktet for det levede liv på egnen. Ved at sænke og overdække Sædding Strandvej, skabes ét stort sammenhængende landskab, der forbinder museet med en af Esbjergs største attraktioner, Mennesket ved Havet. Samtidig knyttes museet derved også til den kommende bydel Esbjerg Strand som etableres med et Maritimt Center. Som et yderligere bindeled på denne perlerække af kulturelle institutioner placeres en offentlig solnedsgangsplads midt i det nye kystlandskab. Museet vil med denne plan blive udvidet med to nye højere teglstenskuber, der understreger og forstærker Gunnløgssons og Nielsens oprindelige arkitektur. Derved opnås en ny tidssvarende synlighed af museet fra havet og byen. Som havets giganter rejser de to nye kuber sig i landskabet og tilfører museet en arkitektonisk vægt, værdig fortællingen om menneskets forhold til havet. Ved at flytte indgangen mod syd åbnes museet nu mod Esbjerg Strand, i stedet for at ligge hengemt langs Tarphagevej. Kystlandskabet får lov til at vokse helt op til bygningen og landskabet bindes sammen af et naturligt forløb af stier, der forbinder nye offentlige publikumsarealer. Klitheden og skoven bliver de dominerende naturelementer - den ene som forgrund til museet, den anden som baggrund og forbindelsesled til Esbjergs grønne ring, Gravlunden og Fiskernes Mindelund. Mens eksisterende kuber fremstår helt lukkede, vil de nye kuber åbne sig op ud mod landskabet. Åbninger tager deres formsprog fra portene i egnens traditionelle redningsstationer, der stadig rejser sig som tunge volumener hele vejen op langs Vestkysten. Disse åbninger understreger på én gang kubernes monumentalitet og fremviser deres indre funktioner for omgivelserne. Vertikale skår i toppen af kuberne skaber to ikoniske lyskroner, der både giver udsigt og lyser ud over landskabet. En ny tunnel skaber nye landskabelige forbindelser mellem museum og havet. Situationsplan 3

4 MUSEETS FORTÆLLING Museets transformation skal løfte oplevelsen og historiefortællingen til et internationalt niveau og placere museet som en af de stærke oplevelser langs den danske vadehavskyst, sammen med de nye attraktioner: Vadehavscentret nær Ribe og Tirpitz ved Blåvand. I dag har Fiskeri- og Søfartsmuseet et fint besøgstal, men ambitionen er at dette skal vokse, og at museet som destination skal blive et must inden for oplevelsesturisme i området. Museet i sig selv fortæller en spændende historie om Esbjerg og Danmark som en fiskeri- og søfartsnation med fokus på Vestkysten. Vadehavets dynamikker på både natur- og kulturområdet samt Nordsøens dyreliv hører også til de fortællinger, som er at finde på museet. Derudover er Danmarks position som offshore-nation også et af museets ansvarsområder. Fiskeri- og Søfartsmuseet er således på mange måder en central del af Esbjergs og Danmarks DNA og afspejler på fineste vis Esbjergs selvforståelse. Disse historier fortælles i dag usammenhængende, og museet skal derfor gentænke alle eksisterende og fremtidige aktiviteter i et mere logisk og forståeligt forløb, der binder fortællingerne sammen. Det handler indledningsvist om den lokale historie om livet ved Vadehavet. Både det dyreliv, der fascinerer under havets overflade, og det menneskelige liv, der er opstået heraf og som udgør historien om menneskene ved havet. Men det lokale er blot et anslag til en større fortælling om, hvordan vi som nation har udnyttet havets ressourcer til fiskeri og anvendt havet til søfart, og senest vores brug af havet som leverandør af energi med den stadigt voksende offshoreindustri. Det nationale fører dermed hurtigt videre til et globalt niveau, som ligeledes bør have en plads i en ny udstillingsstrategi. Udsigt fra den nye café 4

5 DYR FISKERI FARTØJER ENERGI SPISEKAMMER VADEHAV OG VERDENSARV Museets kuber indeholder de nationale fortællinger, mens huden, der binder dem sammen fortæller Vadehavet og Verdensarv. Bådhal / Havets Fartøjer VADEHAVET OG DE NATIONALE FORTÆLLINGER I det nye museum er fortællingen om livet ved Vadehavet blevet en del af en facinerende underverden, der indeholder store og små akvarier, hvor de besøgende både kan se og røre de mange forunderlige væsner, der lever lige under havets overflade. Men det er også en geologisk og naturgeografisk fortælling om Vadehavets dynamikker og de helt særegne forhold, der gør sig gældende ved denne nordligste del af Vadehavsregionen. Det er historien om det store fiskerleje Sønderside, der - som et dansk Atlantis - blev slugt af en stormflod i Dette vil også være en oplagt anledning til at formidle naturvidenskabelige metoder på en nærværende og indlevende facon. Når vi dukker op igen, forlader vi historierne fra Vadehavet, og bevæger os ind i de nationale fortællinger. Disse nationale udstillinger fordeler sig i museets eksisterende kuber og bindes sammen af det centrale fordelingsrum. Her vil de besøgende få et indblik i den vigtige historie om, hvordan vi som nation har levet med og af havet og dets ressourcer. Med fokus på fiskeri, søfart, havets dyreliv, offshore og gastronomi rummer kuberne tilsammen denne store fortælling om menneskets forsøg på at tæmme hav og natur. Forløbet kulminerer i den nye bådhal, der rummer museets store samling af fartøjer, og man kommer som besøgende helt tæt på det liv, som det gennem århundreder har udspillet sig langs Vestkysten. Bådhallen bindes desuden sammen med et levende udendørs havnemiljø af værksteder, der giver et autentisk indblik i, hvordan småhavne og skibsværfter så ud omkring 2. Verdenskrig. 5

6 Hvalgård Sydfacade 6