Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April

Transkript

1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April

2 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2

3 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv under forandring, og boligbyggeri. Boligbyggeri af en karakter som det oftest ses i en perimeter uden om den centrale del af København. Boligbyggeri disponeret som stokke eller punkthuse. Derfor foreslår vi hos Skala Arkitekter at planlægge fremtidens Tobaksbyen som en reel BY. En by med egen identitet, med den tæthed en by har, med levende uderum, pladser og torve med variation, liv og Byens skala. Vi foreslår at anlægge det fremtidige boligområde i Tobaksbyen som en reel Boligby. En Boligby med Bygade og bymæssige uderum med et Torv, vi kalder Ringtorvet, med en byplads vi kalder Tobakspladsen og en Fælled med sit eget gadekær reelt et reservoir til brug for LAR (lokal afledning af regnvand). 3

4 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Illustration ser fra luften s. 6 Etaper s. 7 Illustration s. 8 Boligernes rationale s. 9 Situationsplan med p udlæg s Arealer s Illustration s. 14 Boligtypologier s. 15 Referencer s Principsnit og Facader s Soldiagrammer Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 4

5 TobaksByen fra luften 5

6 Tobaksbyen Tid, Fleksibilitet & Etaper ROM BLEV IKKE BYGGET PÅ ÉN DAG OG EJ HELLER AF ÉN PERSON. Vi har skabt et forslag for udbygningen af Tobaksbyen, der tager højde for tid, et udbygningsprincip, der er fleksibelt på en måde, hvor området vil fungere som by, også før det er fuldt udbygget. For erhvervs- og detaildelen gælder det, at konceptet meget vel kan bestå af et enkelt nybyggeri eller endog helt uden, blot med det eksisterende lagerbyggeri mod ringvejen som rumdannende for Tobakspladsen. Det samme gælder for boligområdet, vi forslår at boligområdet udbygges med Bygaden som rygrad. Ved at koncentrere de første byggerier i boligområdet omkring Bygaden opnås på et tidligt tidspunkt by-karakter, identitet og tæthed, der skabes et miljø med liv og glæde. Vores forslag tager også højde for den sandsynlige mulighed for flere bygherre i både bolig og erhvervsområdet. Vi har skabt et koncept, som kun vil nyde godt af flere bygherrer og den variation, dette ville kunne tilvejebringe. I boligområdet foreslår vi de enkelte karréer opdelt i en række underopdelinger af varmende størrelser, som meget vel kunne have hver deres bygherre og/ eller investor. For erhverv og detaildelens vedkommende gælder det ligeledes, at området er opdelt i en række volumener, der vil kunne nyde godt af et varieret udtryk. TOBAKSBYENS UDERUM TORVE OG PLADSER og er den helt naturlige indgang fra Ringvejen, både for gående fra letbanen og for cyklister. Fra Torvepladsen kan man bevæge sig ned ad boliggaden. Boliggaden er en sive vej. Her skal være plads til legende og cyklende børn, og naboer der får en snak. Midtvejs har Bygaden en pause, den grønne kile vi kalder for Fælleden. Fælleden trækker det grønne fra nabogrundens boldbane dybt ind i boligbyen, det bliver en lille oase af natur og dyreliv. Fælleden har sit eget lille gadekær i form at bassin til brug for områdets LAR løsning (Lokal Afledning af Regvand) Bevægelse i Tobaksby Som cyklende gående eller letbanen vil det være mulig sig ind i Tobaksbyen via pla kalder Ringtorvet eller via T jen. (her markeret med blå trafik vil ankomme via Toba markeret med rødt) Parker placeres dels på to egenlige foran daglivare butikken og Ringvejen, og dels langs og Tobaksbyens identitet hænger tæt sammen med dens uderum, dens byrum. Vores forslag indgår 4 hoved- byrum: Ringtorvet Tobakspladsen Bygaden Fælleden Helt centralt for Tobaksbyen bliver Tobakspladsen. Det er den samlende plads, der forener detail bolig, erhverv og kultur. Pladsen samler adgangen til boligområdet med adgangen dagligvarebutikken og den øvrige detailakti-vitet i stueetagerne. Fra Tobakspladsen vokser det, vi kalder Ringtorvet. Et fint mindre uderum der er placeret mellem den eksisterende hals nye trappeanlæg og det nye erhvervsbyggeris plint. Torvet ligger med meget fin solorientering, ikke mindst for eftermiddagssolen, ETAPEOPDELING Fælleden Bygaden Tobakspladsen Ringtorvet TOBAKSBYENS UDERUM TORVE OG PLADSER Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 6

7 en passager fra t at bevæge dsen via obaksvet). Kørende ksvejen (her ing på terræn p-pladser, ud mod i Boligbyen Boliggaden i Tobaksbyen 7

8 Arkitektur, Typologier & Rationale BOLIGBYENS TYPOLOGIER: Boligbyens overordnede disponering tager udgangspunkt i en række typologier. Længst mod Tobakspladsen og syd ses egentlige næsten klassiske By-karréer. Den ene som en delvist lukket karré med indre gårdrum, den anden som en u-form åbnende sig op mod vest og den grønne sti. Disse op mod fem etages typologier har en høj grad af urbanitet og medvirker i høj grad til identifikationen i retning af By. Længere mod nord opløses karréstrukturen en anelse, og bygningshøjden aftager til mellem fire og tre etager. Også i denne del af boligområdet ses en stor grad af urbanitet. For begge nævnte områder gælder det, at vi foreslår to overordnede koncepter for bygningsudtrykket: Den klassiske boligbygninger der udtrykker sig vandret med to eller flere opgange med heraf følgende facaderytme og længde. Og det, vi kalder Amsterdamhusene, som udtrykker sig som smallere mere lodretorienterede huse. Efter den grønne kile, vi kalder for Fælleden, findes et område bestående af gårdrumshuse og u-formation i 2-3 etager. Disse disponeres som Byhuse i stil med Kartoffelrækkerne i indre København evt. i kombination med egentlige rækkehuse og/eller mindre ejendomme med selvstændige boliger på hver etage. Boligbyens rationale: Boligbyens varierede ydre udtryk behøver ikke medføre komplicerede bagvedliggende konstruktioner. Vi har disponeret boligområdet på en måde, som man meget vel kunne forestille sig at udføre store dele af bebyggelsen med et samlet bagvedliggende råhus. Ligeledes giver det ydre udtryk med opdeling i flere mindre ejendomme mulighed for at opdele byggeriet i flere entrepriser og bygherrer/investorer. Boligbyens MATerialer og samspil med de eksisterende bebyggelser: Materialerne i det nye boligområde er af stor betydning for det vigtige samspil med de eksisterende byggerier, med deres meget høje arkitektoniske niveau. Vi foreslår at benytte materialet tegl som et omdrejningspunkt for den nye bebyggelse. Dermed ikke sagt at det fremstår som det eneste materialevalg, eller kun skal anvendes i traditionel form. Man kunne således forestille sig sammensætninger af tegl og Sto-puds, Tegl og tyndpladebeklædning eller tegl og skiffer. Nye metoder til anvendelse af tegl som fx teglelementer eller ophængte teglskaller er også en oplagt mulighed. Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 8

9 312 p-pladser total TobaksByen Bolig kvarter

10 Bolig området højder -total areal m2 Vi forslår en boligbebyggelse der på en gang er tæt og urban, men naturligvis tager hensyn til son kontekst og sine naboer. Boligbebyggelsen falder i højde mod villakvarteret nord for og mod naboen mod vest. = 2 Etager = 3 Etager = 4 Etager = 5 Etager Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 4.Salsplan 1000m² Salsplan 4400m²

11 Mulig detailhandel Mulig detailhandel 2.Salsplan 6800m² Salsplan 8900m² Stueplan8900m²

12 Perspektiv set fra Fælleden Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 12

13 13

14 Bolig typologier Den klassiske By-ejendom Amsterdam husene By Husene Dele af boligbebyggelsen består af egentlige by-ejendomme med to eller flere opgange. De er hovedsageligt horisontalt orienterede i deres facade udtryk. De rummer typisk familieboliger på mellem 85m2 og 120 m2. Som variation i boligområdet forslår vi det vi kalder Amsterdamhusene. De fremstår som smalle facader med en enkelt opgang med et vertikalt udtryk. Oftest vil de opføres samlet i grupper med et samet råhus bag sig. Amsterdam husene rummer typsik familieboliger på mellem 85m2 og 120m2. På den anden side af den grønne kile, Fælleden ligger en række 2 etages bygninger. Disse kan have karakter af by-huse som fx Kartoffelrækkerne i København. Det kan være egentlige rækkehus eller der kan være tale om lejligheder på hvert plan. Disse rummer familieboliger. Evt. kunen man ligeledes forestille sig mindre boliger. Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 14

15 Referencebilleder Kotering af terræn 1-Familiehuse Skiftende gadeforløb Skiftende belægning Skiftende belægning Zonering af pladsen Diversitet i boligblokke Skiftende belægning Perspektiv set fra Fælleden ned gennem Boliggaden Grønne åbne fællesrum Grønne lukkede fællesrum Bygningsvolumener 15

16 Snit igennem grunden Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 16

17 Længdesnit Tværsnit

19 19

21 21

23 23