Danske Halmleverandører. Beretning Danske Halmleverandører 2017
|
|
- Svend Dalgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Beretning Danske Halmleverandører 2017
2 Skriftlig beretning Danske Halmleverandører for året har været endnu et begivenhedsrigt år for Danske Halmleverandører. Der har været interessante politiske meldinger om halm og på afsætningssiden er der igen kommet henvendelser og ideer til fremtidens forbrug af halm. Efterspørgsel på halm stiger Igen i 2016 er der en stigende efterspørgsel på halm til energi. Det er primært i Jylland efterspørgslen er steget som følge af start af nye halmvarmeværker som f.eks. Løkkenvejens, Ulbjerg, Hundslund, Salling og Ørnhøj. Det er værker som har nytte af regeringens lempelse af kravet til kraftvarmeproduktion på 85 navngivne værker. En stor andel har valgt halm som brændsel. Det er noget som Danske Halmleverandører nu arbejder på kan udbredes til flere værker, end de 85. Samtidig ønsker vi grænsen hævet fra 1 MW. Det kan ændres til f.eks. 20 MW, som er en god størrelse værker, som samtidigt ikke er underlagt CO 2 kvotesystemet. Kommunikation med medlemmerne Danske Halmleverandører har indgået aftale med magasinet Maskinstationen og Landbrugslederen om anvendelse af deres blad som foreningsblad. Der er mulighed for medlemmer af Danske Halmleverandører at modtage bladet til fordelagtig pris, husk at fortæl du er medlem når der tegnes abonnement (350 kr./år). Der kommer 12 numre pr år og foreningen skriver i samtlige numre. Det har været taget positiv imod med bladet, men vi har desværre indtryk af mange fortsat ikke modtager bladet. Det vil vi i 2017 forsøge at få ændret på. Det er muligt for alle at komme med input til emner der skal behandles i bladet og der kan tages kontakt til et bestyrelsesmedlem, der vil sende forespørgslen videre. er fortsat foreningen hjemmesiden, som benyttes til meddelelser til alle om halm. De fleste licitationer og andre forhold kommer på siden. Møder med politikere Der har været afholdt en række møder med deltagelse af en række politikere. Vi har haft møder med Energi- Klima- og Forsyningsminister Lars Christian Lilleholt et par gange, om de muligheder der er for at finde løsninger til halmen i fremtidens energisystem. Halm kan bidrage med bæredygtig og billig energi. Der har været møder med andre politikere med interesse i halmens tilstedeværelse i fremtidens energisystem. I foråret havde foreningen foretræde for Energi-, Forsyning- og Klimaudvalget i Folketinget. Det er udvalg med deltagelse af ordfører fra partierne på Christiansborg. Her fik delegationen som var afsted, forelagt udfordringerne for halmen og de mange muligheder og fordele der er ved at satse på halm. Halmens dag (referat fra dagen) Halmens-dag på Christiansborg havde deltagelse af mere end hundrede halminteresserede, der alle havde fundet vej til Christiansborg den 25. april 2016, hvor Danske Halmleverandører, Teknologisk Institut og INBIOM havde arrangeret Side 2/10
3 konference om øget anvendelse af overskudshalm. En række af de vigtigste aktører kom med deres bud på, hvordan man kan bringe halmressourcen i spil til el- og varmeproduktion, biogas, bioethanol og bioraffinering. Formanden for Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg Thomas Danielsen (V) placerede halmen i et dansk energipolitisk perspektiv, hvor halmen har en væsentlig rolle på langt sigte. Der kom klar signaler om at halmen forventes at få større betydning i omstillingen til fossiluafhængighed, hvor en række teknologier har fokus på halm som biomasse. Chefkonsulent Alan Lunde fra Maabjerg Bioenergy fortalte om planerne for etablering af et bioraffinaderi i Maabjerg ved Holstebro, hvor der den 25. april manglede en afklaring af vilkårene for fremtidig afsætning af avancerede biobrændstoffer (f.eks. 2. g. ethanol og biogas) i Danmark. Projektet er bl.a. afhængig af om der er sikret et marked for afsætning af deres biobrændstoffer. Markedet kan sikres ved at staten laver et krav om iblanding af avancerede biobrændstoffer i den danske anvendelse af transportbrændstof. Frustrationen lyste ud af Alan, at et svar fra tidligere- og nuværende regering ikke er kommet, til trods for de mange muligheder det vil give med at fuldskala anlæg til produktion af bioethanol på baggrund af tons halm. Siden konferencen er regeringen spillet ud med et krav om 0,9 pct. iblanding af avancerede biobrændstoffer. Det er en stor hjælp for projektet til etablering af bioraffinaderiet (MEC), men der mangler på nuværende tidspunkt (30. maj) fortsat afklaring vedr. regulering, der kan sikre finansiering af projektet (ca. 2 mia. kr). Kamp om halmen Alle energi indlæg på konferencen, var fokuseret på den fremtidige mulighed for anvendelse af halm til biogas, kraftvarme, varme samt bioraffinering. Der var sågar tale om, at der kan blive kamp om halmen i fremtiden. Det er noget der var dejligt at høre, men desværre ikke noget som opleves i markedet for tiden. Biogasbranchen, repræsenteret ved sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen, fortalte om de udfordringer der er i mange biogasanlæg med mangel på biomasse til at gøre tynd svinegylle bedre medie til biogas. Biogas Taskforce har de seneste år arbejdet med løsninger til at kunne udnytte halmens biogaspotentiale effektivt på så kort tid som muligt. De to store aftagere af halm i dag er til kraftvarme og varme. Her fortalte direktør Jan Strømvig fra Fjernvarme Fyn om de gode erfaringer med anvendelse af halm til kraftvarme. Han kunne fortælle at halm ikke er udelukket i de planer der arbejdes med til sikring af den fremtidige varmeforsyning til Odense og opland. Når Fjernvarme Fyn ikke udelukker halm, er det ikke usandsynligt at andre selskaber kunne have halmen med i deres overvejelser for fremtidens varmeforsyning i deres forsyningsområder. Vicedirektør Kim Behnke fra Dansk Fjernvarme fortalt om fjernvarmeværkernes udfordringer med usikkerhed om hvad der skal ske i 2018, når værkernes rådighedsbeløb bortfalder. Det er et tilskud som værkerne bl.a. modtager for at have el-kapacitet koblet på el nettet. Uden det tilskud vil de nuværende lave el priser betyde lukning af værker, der ikke kan få økonomi i produktion af el. Samtidig med kravet om samproduktion af el og varme (kraftvarme), vil det kunne betyde lukning af en del af de biomassefyrede kraftvarmeværker. Der mangler lige det sidste Deltagerne på konferencen fik alle samlet nye indtryk af at der i fremtiden er flere Side 3/10
4 teknologier der vil aftage halmen. Desværre var der hos alle, lige noget regulering som skal på plads inden det rigtigt vil tage fart. De emner tager Danske Halmleverandører med til kommende møder med energipolitikere og embedsmænd, da der er behov for justeringer så reglerne passer til det energisystem vi har i dag, men stort input af el fra vindmøller og solceller og derfor giver det bl.a. ikke mening at nye fjernvarmeværker bygger anlæg til el-produktion Vi har til samtlige møder fastholdt fokus på tab af arbejdspladser og omsætning i halmbranchen. Det er med fokus på dem mange arbejdspladser der kan skabes, hvis der politisk kommer fokus på mulighederne i halmen til energi i stedet for den store satsning på f.eks. importerede træpiller. Politiske aftaler Der er i år indgået politiske aftaler inden for energisektoren. Det er aftale om ny regulering af fjernvarmesektoren samt aftalen om afskaffelse af PSO afgiften. Begge aftaler får betydning for anvendelse af halm. Aftalen om fjernvarmeselskaberne betyder konkret, at fjernvarmeselskaberne i fremtiden skal have specifikke omkostningsrammer, skal benchmarkes og underlægges effektiviseringskrav. Her kan der være selskaber som vil vælge halm som vej til reducering af varmeomkostningerne for forbrugerne. En lang række af fjernvarmeværkerne er samtidig påvirket af at de mister deres rådighedsbeløb efter Det håber vi kan hjælpe med til at give mulighed for fjernelse af kravet om kraftvarme på værkerne og give omlægning og etablering af flere halmværker. Fjernelse af PSO afgiften giver bedre vilkår for hele fødevaresektoren og derved ligeledes øget mulighed for investeringer i biomasseanlæg til halm. Det er en sag som har haft høj prioritet i samarbejdet med Landbrug & Fødevarer, og som kommer os som landmænd og en samlet fødevareklynge til gode. Alene i 2016 var omkostningen for fødevareklyngen skønsmæssigt knap 750 mio. kr. i PSO-afgift. Den omkostning udfases gradvist over de kommende 6 år. Samtidig går vi i andet halvår af 2017 ind i en periode, hvor politikerne skal til at drøfte et kommende energiforlig, som skal gæler fra 2020, hvor det nuværende forlig fra 2012 løber ud. I den proces vil Danske Halmleverandører holde kontakten til ordførerne i en række partier, så de ikke glemmer vigtigheden af den bæredygtige brændsel som halm er for energisektoren. Fra politisk hold forventes der at være fokus på vind og el i energisystemet. Her kan halmen byde godt ind både i anlæg til el produktion, når der mangler el fra vind og sol samt halmen er en billig vej til etablering af fjernvarmesystemer i de bysamfund der ikke har etableret fjernvarme endnu. EU er i november kommet med et forslag til justering af direktivet for vedvarende energi. Her er der en række muligheder for halmen, da der er forsalg om øget krav om anvendelse af avancerede biobrændstoffer (ethanol fra halm og biogas) i transportsektoren, samtidig med der er fokus på krav til bæredygtighed af biomasse der importeres til EU. Det kan betyde nye krav til lande uden for EU, som påvirker prisen og derved kan give øget mulighed for øget anvendelse af lokalt produceret bæredygtigt brændsel halm. EU klimamålsætning er ligeledes meldt ud for de enkelte EU lande og Danmark har fået et krav på reduktion af klimabelastningen, fra kilder som ikke er underlagt EU's kvotesystem, Side 4/10
5 på 39 pct. Det er energianlæg under 20 MW, boliger, transportsektoren samt landbrug der hører under denne gruppe. Derfor er der nu stor fokus på hvordan disse sektorer i fællesskab kan finde den krævede reduktion, uden det koster mange arbejdspladser i Danmark, hvor produktionen samtidig flyttes til et andet land, med højere klimabelastning pr. produceret enhed. Det er en kamp hvor alle må stå sammen om at finde de fornuftige løsninger. Om der kan opnås sådan et fælles fodsalg er ganske usikkert, da der er stor risiko for at både de sociale medier og de mere almindelige medier, vil vælge side. Her er der ikke stor forventning til at de tager fødevareproduktions side fremfor boligernes og bilernes benzinforbrug. Møder med interessenter Dansk Fjernvarme har vi en løbende dialog med, da vi har mange fælles interesser for en fremtidig fjernvarmeproduktion. Det vi fælles arbejder med, er lempelse af kravet om el produktion på fjernvarmeværker. Her ser både Dansk Fjernvarme og Danske Halmleverandører en mulighed i lempet krav. Det vil give en række fjernvarmeværker mulighed for omstilling til billigere varmeproduktion, hvis der ikke skal produceres el. Selve el-produktionen er ikke længere rentabel fra 2019, hvor et rådighedsbeløb falder bort for el-producerende værker. Der har ligeledes været møder med FjernvarmeFyn. De er meget positive overfor øget anvendelse af halm og har bl.a. tænkt på muligheden for samfyring halm og kul på blok 7. Om det bliver til noget, vil de kommende beregninger af økonomien vise. Her er udfordringen stadig at en udskiftning af kul til halm (biomasse) vil påvirker varmeomkostningen for gartnerierne. Men der arbejdes sammen med Dansk Gartneri og Fjernvarme Fyn på løsninger der kan sikre omstilling med anvendelse af halm, uden omstillingen væsentligt vil påvirker konkurrenceevnen for gartnerierne negativt. Det er fortsat også et emne vi løbende har med til møderne med landspolitikerne. Fynsværket har i fyringssæsonen 2016/17 opnået et rigtigt stort forbrug. Det skyldes til dels en god styring på værket og et samarbejde med leverandører om at dårlige halmballer ikke kommer på værket. Hver gang der kommer en balle ind som betyder driftsstop, giver det et lavere forbrug af halm. Her har kvaliteten været passende i år, så der kan kunne brændes op mod tons af i stedet for de planlagte tons. Samaarbejdet med FjernvarmeFyn er rigtigt godt og Danske Halmleverandører har fået en aftale på plads med dem og forsøgsordning med levering af halm uden tildækning med net. Det er en besværlig proces at pålægge net på halmtransporterne og der er ikke vurderet umiddelbar synlig effekt, så snart lastbilen er kommet i fart. Det er et forsøg som køres i første halvår 2017, hvorefter det evalueres. FjernvarmeFyn har ligeledes accepteret at der kan overføres penge til Danske Halmleverandører direkte i forbindelse med afregning af halmen på værket. Det er selvfølgelig noget hver enkelt leverandør skal tage stilling til ved indgåelse af kontrakten med værket. Det er en stor lettelse for foreningen at der kommer kontingent ind via afregningen. Affaldvarme Aarhus har nu etableret deres halmfyrede kedel i Lisbjerg (BKVV), som i disse dage (marts 2017) er i gang med damprensning og test af den nye kedel. Danske Halmleverandører har været i dialog med værket gennem 2016, både op til deres første licitation om halm til bl.a. indkøring samt i dialog om hvordan længere tids forsinkelser med opstart skulle håndteres. BKVV har været voldsomt udfordret på, at deres leverandør af kedlen, løbende har lovet mere end de kunne holde, med hensyn til færdiggørelse af arbejdet. Det endte i januar 2017 med konkurs af italiensk ejet B&W energy. Det betyder at Side 5/10
6 BKVV nu selv gør processen færdig med underleverandørerne som var på byggepladsen. På nuværende tidspunkt er der ikke et endeligt estimat for hvor meget halm der ikke når at blive anvendt i indeværende fyringssæson, i forhold til det indkøbte. Foreningen holder en tæt kontakt med BKVV også her i BKVV overvejer positiv om de ønsker at give mulighed for træk i afregning til kontingent til Danske Halmleverandører. Deres system kan godt håndtere betaling til to forskellige konti (landmandens og Danske Halmleverandører). Vi fortsætter dialogen med at få dette indført hos dem også. BKVV har indrettet deres anlæg så det kan udnytte flere størrelser af halmballer (90 og 120 cm), hvilket er kommet til bl.a. efter opfordring fra Danske Halmleverandører. Det giver en større fleksibilitet i levering af halm samt der er mulighed for optimering af transporten, da det er muligt at have tre lag på transporter med 90 cm baller. Samtidig har BKVV gjort det muligt at modtage forskellige typer lastbiler, som dog viste sig at skulle justeres til. Værket havde kopieret anlægget på Fynsværket, som er lidt anderledes end det anlæg som transportørerne har biler til i området ved Aarhus. Så kontakt dit værk, inden der købes ny lastbil. NatureEnergy i Odense ejer en række biogasanlæg, og Danske Halmleverandører har været i dialog med selskabet om løsninger for anvendelse af halm til biogas. NatureEnergy har arbejdet meget seriøst på at finde løsninger, og det er et samarbejde som vil fortsætte gennem 2017 også. Der er fundet muligheder for løsninger, som skal testes. Samarbejdet førte til en teknologiudvikler i Køge, der arbejde på ny teknologi til at anvende halm til biogas. TK-energy er en spændende udviklingsvirksomhed, med en innovativ ejer. Teknologien er ikke færdig endnu, men der arbejdes videre med den. DONG energy er ikke længere den helt store og dominerende spiller på halmmarkedet som de var tidligere. De anvender fortsat halm på Avedøre og Studstrup. Det var meningen at Studstrup skulle være udfaset i efteråret 2016, men bl.a. grundet udfordringerne på det nye værk i Lisbjerg og fortsat mulighed for samdrift af kul og halm, er der benyttet halm gennem vinteren. Der har på Studstrup ligeledes været kørt test af samfyring af halm og træpiller, for at se hvorledes kedlerne reagere på den blanding. Resultaterne kommer senere i Danske Halmleverandører har ligeledes talt med DONG om mulighed for automatisk træk til kontingent i forbindelse med afregning af halm. Det er ikke faldet endeligt på plads endnu. Executive Vice President Thomas Dalsgaard fra DONG energy deltog i møde med bestyrelsen i Danske Halmleverandører inden ordinært bestyrelsesmøde. Her gennemgik Dalsgaard DONGs planer for fremtidig anvendelse af halm. Der er ikke planer om udvidet forbrug, tværtimod. Forbruget på Studstrup udfases (er dog siden justeret til måske kun at blive reduceret) og forbruget på Avedøre fastholdes. Der er ikke aktuelle planer om nye steder med halm. Danske Halmleverandører mindede Dalsgaard om muligheden for halm i Esbjerg, Stigsnæs og Kalundborg. HOFOR (Hovedstadens Forsyningsselskab) der bl.a. ejer Amagerværket, har foreningen igen haft møde med vedr. muligheder for anvendelse af halm til fjernvarmesystemet i København. HOFOR ser gerne halmen komme ind som brændsel til varmeforsyningen. Der kan være nogle muligheder ved fremtidige udvidelser af produktionsanlæggene til varmeproduktion i København. Så vi vil igen her i 2017 holde ideen hos dem varm. Der har via ØØ-halm været dialog med SJ kraftværker og REFA om deres kontrakter, der Side 6/10
7 ikke regulerer for tørt halm under 13 pct. Der er en positiv dialog og det vil fortsætte i Fugtmåling De seneste år har halmleverandører oplevet forskelle på resultaterne af fugtmåling afhængigt af hvilket værk der blev leveret til. Det har bl.a. været når halm blev afvist på et værk, så kunne der køres til et værk, hvor udstyret så godkendte den afviste halm. Samtidig blev foreningen opmærksom på at udstyret ikke kunne håndtere stigende tæthed af halmen i halmballer (tungere baller). Her måler udstyret en højere vandprocent i tunge halmballer end lette. For at få en udredning på dette, satte Danske Halmleverandører gang i et arbejde med en række aftagere af halm (FjernvarmeFyn, Biomassefyret Kraftvarmeværk (BKVV), DONG energy, Vejen Fjernvarme og Åbenrå-Rødekro Fjernvarme), producenter af udstyr til måling af fugtindhold i halm (Farmertronic samt DSE-testsolution) samt med deltagelse af Dansk Fjernvarme og Teknologisk Institut. Der har været et møde hvor der blev fundet frem til problemstillingen og der er nu indsamlet data fra nogle værker, som forhåbentligt kan benyttes til at se en sammenhæng mellem vægt, fugt og evt. længde af halmballerne. Det er forventningen at arbejdet skal ende med en teknisk løsning, så værkerne kan bestemme fugtindholdet mere ensartet og korrekt i fremtiden. Det vil give en mere rigtig afregning. Der er planer om møde i gruppen igen i foråret Status på halmforbrug til energi Det samlede danske forbrug af kornhalm til energi, har ifølge Statistikbanken ligget rimeligt stabilt på ca. 1,3 1,4 mio. tons kornhalm pr. år. Forbruget har været højere men grundet udfasning af en centrale kraftvarmeværker er der faldet et betragteligt forbrug ud. Faldet har fået stor betydning for halmbranchen og gør rigtigt ondt, da egne af landet har fået overkapacitet i branchen af maskiner og medarbejdere. Overkapaciteten har været særlig tydelig på Sjælland i På Sjælland er der kendskab til nyt halmværk i Korsør på 11 MW, (ca tons) der forventes at påbegynde byggeri i efteråret 2017 og opstart et år senere. Herudover er der ikke kendskab til projekter der kan afhjælpe udfordringen med lavt halmforbrug på Sjælland. Der er dialog med et selskab der påtænker etablering af biooliefabrik i Vordingborg Det er et projekt der tidligst forventes at aftage halm fra 2019 og som vil aftage tons. Det projekt følges tæt af ØØ-halm med en leverandørgruppe, som tidligere har investeret lidt i projektet. Danske Halmleverandører deltager ligeledes i dialogen med projektmagerne. I Jylland er det nye centrale kraftvarmeværk i Lisbjerg med til at sikre forbruget. Det er et værk som forventes at bruge tons årligt til energi. Det forventes i fulddrift fra maj/juni. Herudover er der Løkkenvejens, Ulbjerg, Hundslund, Salling og Ørnhøj som alle er kommet i drift, og giver en stigende efterspørgsel på halm i vest. Biogasanlægget ved Bevtoft, som Danske Halmleverandører besøgte i forbindelse med vores generalforsamling i 2016, har indgået større kontrakt om levering af halm i Det er ikke lykkedes at få anlægget til udnytte halmen, hvorfor der ikke er afsat de forventede mængder. Reelt er der tale om at anlægget ikke benytter halm, men de arbejder stålfast på at finde den rette løsning på de udfordringer der er opstået. Danske Halmleverandører følger processen via. leverandøren med halmkontrakten. Andre biogasanlæg er ligeledes i gang med test af halm til biogas. De forskellige løsninger Side 7/10
8 følges og erfaringerne forventes at blive delt med øvrige anlæg. Der er bl.a. planer om anlæg på Langeland samt Holbæk, som også tænker på halm som ressource. Bioraffinering af halm til ethanol, er en teknologi hvor etablering af anlæg heller ikke kom i gang i Der er etableret anlæg i Italien og der er byggeri i gang et par andre steder rundt i verden. Det italienske anlæg ser ikke ud til at kunne producere de mængder biobrændstoffer som forventet. Der er en del børnesygdomme der skal gennemleves, inden produktionen forventes at komme op på det forventede forbrug. I Danmark så anlægget i Maabjerg ved Holstebro ud til at være skrinlagt i løbet af 2016, da der ikke kom de ønskede justeringer i reglerne for hvilke projekter kommuner må stille kommunegaranti til. I december kom EU med et forslag til justering af direktivet om vedvarende energi, som vil øger efterspørgslen på avancerede biobrændstoffer (2. g). Det har fået gruppen bag projektet til at se på om det giver nye og forbedrede forudsætninger for projektet. Danske Halmleverandører har gennem de seneste år været i løbende dialog med projektet og håber der kan komme en positiv beslutning om at bygge projektet. Danske Halmleverandører ser også fremtidens bioraffinaderier som springbræt for eksport af teknologi med hele logistikkæden for halm koblet på, da der kan drages nytte af verdensbedste halmbranches erfaring og opfindsomhed til yderligere effektiviseringer inden for halmhåndteringen. Her er det vigtigt at der etableres et bioraffinaderi i Danmark blandt de første steder i verden ellers kan denne synergi ikke udnyttes optimalt for dansk know how og industri. Det må samtidigt ikke glemmes at vi i ADAM modellen har fået beregnet at der vil være beskæftigede ved etablering af et bioraffinaderi i Maabjerg ved Holstebro. Herudover viser modellen, at der vil være faste beskæftigede som følge af produktionen på anlægget. Sådan et anlæg skal benytte tons halm pr. år. Antallet af arbejdspladser i halm til kraftvarme er ikke helt så mange, men ved anvendelse af halm til kraftvarme eller varmeproduktion i decentraleværker, ydes der et væsentligt bidrag af lokale arbejdspladser. Eksempelvis har foreningen tidligere fået beregnet at et kraftvarmeværk eller varmeværk, som anvender tons halm bidrager til skabelse af mindst faste stillinger og ca. 150 ufaglærte arbejdspladser i halmsæsonen. Gårdhalmfyr udfordret på emissioner I 2014 fik Dansk Agroindustri sammen med L&F ændret i hvornår et skærpet krav til emissioner for halmfyr på gårdene, skulle træde i kraft. Datoen er flyttet til januar Det ser nu ud til, at der ikke kan findes løsninger der reducerer emissionerne tilstrækkeligt inden januar Derfor der er nu igen dialog med myndighederne om ændring i kravet. Hvis der ikke findes en løsning, er det slut med at stille halmfyr op på gårdene, uden dyrt filter koblet på. Afstandskrav for halmstakke Danske Halmleverandører har i 2016 igangsat et arbejde med Beredskabsstyrelsen om justering af afstandskraven for halmstakke. Der er startet med lokal dialog som i 2017 forventes at udvides med styrelsens hovedkontor. Her er det Danske Halmleverandørers tanker at der kan komme nogle lempelser i de nuværende meget skrappe krav til halmstakke. Side 8/10
9 Maskinproducenter Der har i 2016 været dialog med Claas og Krone om hvilke tiltag maskinproducenterne har på vej i de nye modeller af halmballepressere. Samtidigt drøftede vi hvilke muligheder der er for udvikling af maskinerne yderligere i en mere effektiv retning. De deltagende halmleverandører kom med deres ideer til forbedringer af presserne og bl.a. samlervognene. Claas fremvist ligeledes deres nye model på Agromek, hvor Danske Halmleverandører fik en grundig gennemgang. Halmbørs Danske Halmleverandører har indgået i dialog med Energiauktion.dk om etablering af en halmbørs. Selskabet ønsker at oprette en halmbørs, der skaber gennemsigtighed om priser og udbud af halm, som kendes fra andre markeder. Danske Halmleverandører havde besøg af selskabet til et bestyrelsesmøde samt hjalp med at sammensætte en gruppe af interessenter, som kunne bidrage til arbejdet. Her blev afholdt et møde i gruppen, hvor der blev fundet en række udfordringer med strukturen af en halmbørs. Det har betydet at Energiauktion.dk har valgt at udskyde projektet med en halmbørs, til der er samlet erfaringer på andre lignende områder. Samarbejder Vi har fortsat det utroligt gode samarbejdet med Danske Maskinstationer og Entreprenører i Vejle. Foreningen er fortsat en vigtig deltager i vores række af møder og de er gode til at udnytte deres netværk til fordel for halmen. Danske Halmleverandører nyder stor støtte i den imponerende kapacitet som Mogens Kjeldal er. Han har et godt indblik i de praktiske dele af håndtering af halm og transporter (logistik). Herudover har vi naturligt et dagligt samarbejde med Landbrug & Fødevarer, som tager sig af en række sager, som også omhandler halm. Det er bl.a. de langsigtede planer om fremme af bioraffinering, sikring af halmens værdi i anvendelse til ethanol hvor der bl.a. skal sikres den rette værdi i forhold til ILUC (Indirect Land Use Change) samt politisk interessevaretagelse i Danmark såvel som i EU. Så har vi igen været i løbende dialog med Danske Gartnerier om bl.a. mulighederne for omstilling på Fynsværket. EU projekt - SafePellets Vi har sammen med vores EU partnere i 2015 afsluttet projektet SafePellets. Der har i 2016 være udarbejdet den endelig afrapportering samt den sidste godkendelse af projektregnskabet er faldet på plads (det skete januar 2017). Se meget mere om projektet på Gennem året har der igen været efterspørgsel på indlæg om halm og de erfaringer vi har i Danmark. Der har været indlæg for delegationer fra Japan til Finland. Sekretariat Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E) og Axelborg driver i fællesskab sekretariatet for Danske Halmleverandører. Det tætte samarbejde med DM&E, har betydet at vi har kontrakt med Landbrug & Fødevarer på 150 konsulent timer samt de laver regnskab og udsender fakturaer. Det ser ud til det er muligt at have arbejdet delt, på to steder uden problemer. Vi er meget glade for samarbejdet med DM&E. Side 9/10
10 Medlemmer Det er vanskeligt at være forening i disse år. Det er yderst vanskeligt også for os at holde på medlemmerne. Vi mener fortsat det er nødvendigt med en selvstændig forening der råber op om branchens vanskelige forhold. Vi mener sagen bliver glemt hvis der ikke er en selvstændig forening der varetager interesser for et rimeligt smalt felt af interesser. Politikerne har ikke løst udfordringen for os endnu, men der er en række politikere som jævnligt nævner halm og dermed viser de har hørt vores budskaber. Vi forsøger med en række meldinger i medierne, at skabe opmærksomhed om vores arbejde, så også ikke medlemmer ved vi arbejder for sagen og forhåbentligt vil støtte op om den. Afslutning Danske Halmleverandører har i årets løb holdt en del møder med andre interessenter inden for halmen og vil her takke alle for at lytte og deltage i arbejdet for halmen sag. Bestyrelsen 2017 Side 10/10
Danske Halmleverandører. Beretning Danske Halmleverandører 2018
Beretning Danske Halmleverandører 2018 Skriftlig beretning Danske Halmleverandører 2018 for året 2017 2017 har været endnu et begivenhedsrigt år for Danske Halmleverandører. Vejret fik meget fokus, da
Læs mereVelkommen. til. Generalforsamling i Danske Halmleverandører. Danske Halmleverandører. Danske Halmleverandører
Velkommen til Generalforsamling i 2017 Dagsorden 1. Valg af stemmetællere og dirigent 2. Bestyrelsens beretning v/formanden, Hans Stougaard 3. Fremlæggelse af regnskab og budget v/thomas Holst a. Herunder
Læs mereDanske Halmleverandører. Beretning Danske Halmleverandører 2015
Beretning Danske Halmleverandører 2015 Skriftlig beretning Danske Halmleverandører for året 2014 2014 har været endnu et begivenhedsrigt år for Danske Halmleverandører. Der har været positive politiske
Læs mereEr der penge i halmen?
Er der penge i halmen? v/ Hans Stougaard Formand for Danske Halmleverandører Thomas Holst seniorkonsulent, Danske Halmleverandører og Landbrig & Fødevarer Bestyrelsesmedlemmer valgt efter landsdel Sekretariat
Læs mereVEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Læs mereMuligheder for anvendelse af halm i energisektoren
Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereHalmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.
Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 25. april 2016 Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%).
Læs mereEnergipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.
Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke
Læs mereUDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN
FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering
Læs mereDanske Halmleverandører. Beretning Danske Halmleverandører 2011/12
Danske Halmleverandører Beretning Danske Halmleverandører 2011/12 Skriftlig beretning Danske Halmleverandører for året 2011/12 2011 har igen været et meget intenst år for Danske Halmleverandører. Der er
Læs mereFjernvarmens grønne omstilling i Danmark
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme
Læs mereNyt stort fjernvarmesystem i Køge
Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereDanske Halmleverandører
4. marts 2014 Referat årsmøde Danske Halmleverandører 2014 Mandag den 3. marts 2014 fra 9.45 til 15 hos Maskinhandler Indkøbsringen Amba, Soldalen 1, 7100 Vejle Dagsorden 1. Valg af stemmetællere og dirigent
Læs mereDanske Halmleverandører. Beretning Danske Halmleverandører 2019
Beretning 2019 Skriftlig beretning 2019 for året 2018 2018 har igen været et begivenhedsrigt år for. Vejret fik igen meget fokus hen over sommeren. I store dele af landet var der langt mellem stråene på
Læs mereBiogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
Læs mereFJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI
FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren
Læs mereTARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN
Halmgruppen Temadag TARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 25. januar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv for perioden 2020-2030 mod 2050. Fjernvarme
Læs mereRobust og bæredygtig bioenergi
Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet
Læs mereERFA MØDE HALM, FLIS OG BRÆNDSELSPILLER
GENERELLE AKTIVITETER ERFA MØDE HALM, FLIS OG BRÆNDSELSPILLER Kate Wieck-Hansen FUGT MÅLING I HALM Der har været igangsat et arbejde mellem Landbrug og fødevarer, halmleverandørerne, teknologisk Institut
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereKraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk
Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at
Læs mereFJERNVARME PÅ BIOMASSE
HALMENS DAG 2016 FJERNVARME PÅ BIOMASSE HVILKEN ROLLE FÅR HALM? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 25. april 2016 INDHOLD Fjernvarmeanalysen fra 2014 Fjernvarmen er kommet
Læs mereText slide with bulleted Program Frokost Pause
Program 10.00 Generalforsamling 12.00 Frokost 13.00 Status fra DLG Henrik Christensen, underdirektør, DLG ØST 14.15 Pause 14.30 Halmen i cirkulær bioøkonomi Karen Hækkerup, adm. direktør Landbrug & Fødevarer
Læs mereGRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.
GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereENERGIDAGSORDEN EFTERÅR 2016
ERFA HALM OG TRÆFLIS ENERGIDAGSORDEN EFTERÅR 2016 Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. november 2016 DANSK FJERNVARME-FAKTA 50 kommunalt ejede forsyninger og selskaber, som
Læs mereTEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde
Læs mereGastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne
Gastekniske dage 2013 Præsentation af Maabjerg projektet v. Chefkonsulent Poul Lyhne Disposition Dagsorden: 1. Eksisterende anlæg Maabjerg Værket Maabjerg BioEnergy 2. Maabjerg Energy Concept Bioraffinaderi
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereSTORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET
STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK
Læs mereODENSE KOMMUNES FORETRÆDE FOR ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAUDVALGET
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (Omtryk - 31-10-2018 - Rettelse i slide nr. 9) EFK Alm.del Bilag 43 Offentligt ODENSE KOMMUNES FORETRÆDE FOR ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAUDVALGET 1. november
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mereIDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017
IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 6. april 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2025 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,
Læs mereHalmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 18. maj 2017
Halmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 18. maj 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2030 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,
Læs mereAKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME. John Tang
AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME John Tang ENERGIBESPARELSER Energispareaftale af 13. november 2012 Nye regler og retningslinier siden 2009-aftalen. Samlet besparelsesindsats 2013-14 +75% i forhold til
Læs mereENERGIDAGSORDEN FORÅR 2017
TEMADAG OM NY LOVGIVNING ENERGIDAGSORDEN FORÅR 2017 Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 12. januar 2017 ENERGIPOLITISKE HASTESAGER 2016-17 Lovgivning om regulering af fjernvarmesektoren
Læs mereHvad vil et naturgasselskab med biogas?
Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases
Læs mereENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 1. december 2016
ENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 1. december 2016 FREMTIDENS ENERGI ER SMART ENERGI Samarbejde mellem forsyningsområderne Store
Læs mereERFA Kraftvarme og varmepumper PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 13.
ERFA Kraftvarme og varmepumper PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 13. juni 2017 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv for perioden 2020-2030
Læs mereFAQ om biomasseværket
FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder
Læs mereKristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi
Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage
Læs mereKommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion
Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereTemadag STORE VARMEPUMPER SAMARBEJDE OM GRUNDVAND TIL VARME. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.
Temadag STORE VARMEPUMPER SAMARBEJDE OM GRUNDVAND TIL VARME Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. december 2018 DANSK FJERNVARME 400 medlemmer 1,7 mio. husstande har fjernvarme
Læs mereAarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
Læs mereTEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.
TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er
Læs mereNordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem
Læs mereFJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN
FÆLLES OM FREMTIDENS FORSYNING FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN Kim Behnke, Vicedirektør kib@danskfjernvarme.dk 11. april 2019 FN VERDENSMÅL Fjernvarmesektoren arbejder og samarbejder om verdensmålene.
Læs mereNYT FRA DANSK FJERNVARME
DFJ NYT FRA DANSK FJERNVARME Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. maj 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu. Regulering af fjernvarmen 500
Læs mereBiogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær - Altinget: forsyning. Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær
Side 1 af 5 ƒforsyning Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær DEBAT 8. september 018 kl. :00 0 kommentarer Regeringen sikrer elegant sammenhæng mellem fødevareproduktion, arealforvaltning, energiforsyning
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereFJERNVARMESELSKABERNES STRATEGISKE UDFORDRINGER
REGIONALMØDER 2016 FJERNVARMESELSKABERNES STRATEGISKE UDFORDRINGER Uffe Bro Formand Dansk Fjernvarme Marts 2016 Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk INDHOLD Fjernvarmens strategiske
Læs mereBWE - En Global Aktør
BWE - En Global Aktør 28. februar 2011 Nicholas Kristensen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45 39 45 20 05 info@bwe.dk Det vil jeg
Læs mereStort potentiale i dansk produceret flis
Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 EPU alm. del
Læs mereCYBER-SIKKERHED OG DIGITALISERING
FÆLLES OM FREMTIDENS FORSYNING CYBER-SIKKERHED OG DIGITALISERING Kim Behnke, vicedirektør, kib@danskfjernvarme.dk HVORNÅR BLIVER DET FJERNVARMENS TUR? DIGITALISERING ER NUTID OG FREMTID VÆKSTTEAM ANBEFALINGER
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereFREMTIDENS GRØNNE KRAFTVÆRKER - BIOMASSENS ROLLE. Energipolitisk Konference oktober 2018 Jane Egebjerg Andersen Forsyningsdirektør, HOFOR
FREMTIDENS GRØNNE KRAFTVÆRKER - BIOMASSENS ROLLE Energipolitisk Konference 2018 4. oktober 2018 Jane Egebjerg Andersen Forsyningsdirektør, HOFOR HOFOR Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores
Læs mereIDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.
IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og
Læs mereCentrale målsætninger i regeringsgrundlaget
På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:
Læs mereTeknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014
Teknologiske udfordringer for større operatører Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Anvendelse af biomasse til energi er tæt integreret med de danske energiselskaber DONG Energy
Læs mereFremtiden for el-og gassystemet
Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk
Læs mereENERGIDAGSORDEN EFTERÅR 2016
ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT ENERGIDAGSORDEN EFTERÅR 2016 Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk Oktober 2016 REGERINGENS LOVPROGRAM 2016-17 Tekniske lovændringer og to vigtige
Læs mereForslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Læs mereFJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR. 1. oktober 2019
FJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR 1. oktober 2019 30 ansatte Primært økonomer Fokusområder Energi, klima og miljø Sundhed Transport Offentlige og private kunder 50% private 50%
Læs mereBiogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson
Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas
Læs mereFREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER
Halmgruppen Temadag om udvikling i fjernvarmen FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. februar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv
Læs mereStatus for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Læs mereTværkommunalt fjernvarmesamarbejde
Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?
Læs mereDANSK FJERNVARMES REGIONALMØDE Direktør Kim Mortensen
DANSK FJERNVARMES REGIONALMØDE 2016 Direktør Kim Mortensen SIDEN SIDST I FJERNVARMENS HUS ENERGISPAREAFTALE REGULERING / IB LARSEN UDVALGET ENERGIPOLITISK STATUS FOKUSPUNKTER I 2016 DANSK FJERNVARME DEN
Læs mereReferat fra generalforsamling i 28. marts 2011 Danske Halmleverandører 22. marts 2011 på Axelborg
Referat fra generalforsamling i 28. marts 2011 Danske Halmleverandører 22. marts 2011 på Axelborg Dagsorden: 1. Valg af stemmetællere og dirigent 2. Bestyrelsens beretning v/formanden, Hans Stougaard 3.
Læs mereHalm til fjernvarme og kraftvarme
Halm til fjernvarme og kraftvarme Seminar om afgrøder til Bioenergi den 7. november 2006 Jørgen Hinge, Halm til bioenergi Ressourcer og anvendelse Organisering af halmleverancer Halm til elværkerne Halmpriser,
Læs mereBiogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent
Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner
Læs mereUdbudsbetingelser for indkøb af halm til
Udbudsbetingelser for indkøb af halm til Masnedøværket Ringsted Halmvarmeværk Slagelse Kraftvarmeværk Haslev Kraftvarmeværk St. Merløse Varmeværk 19. april 2013 SK Forsyning A/S Udbudsbetingelser for indkøb
Læs meretræpillemarkedet Status og udviklingsperspektiver for i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut
Status og udviklingsperspektiver for træpillemarkedet i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut Morten Tony Hansen Ea Energianalyse Indhold Træpilleundersøgelsen
Læs mereKonsekvenser af frit brændselsvalg
Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:
Læs mereAftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0
Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede
Læs mereVind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling
Læs mereOmstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen
Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark
Læs merePræsentation af REFER-CDR
Turbo på grøn fjernvarme i Region Midtjylland Præsentation af REFER-CDR Renewable Energy for Emission Reduction in Central Denmark Region www.regionmidtjylland.dk Hvem er vi? Region Midtjylland Regional
Læs mereAffaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været
Læs mereBÆREDYGTIG BIOMASSE. DONG Energy 4. oktober 2017
BÆREDYGTIG BIOMASSE DET LANGE PERSPEKTIV, MARKED, TEKNOLOGI OG FREMTID DONG Energy 4. oktober 2017 DONG Energy går forrest i energiomstillingen Global markedsleder indenfor havvind Biomasse Nul Kul fra
Læs mereSamspil mellem el og varme
Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen
Læs mereVind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 189 Offentligt Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Marts 2018 Vinden over Danmark er en unik ressource.
Læs mereStrategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013
Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde
Læs mereSmart energi - Smart varme
Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i
Læs mereERFA MØDE BORNHOLM NYT FRA FJERNVARMEN
ERFA MØDE BORNHOLM NYT FRA FJERNVARMEN BREAKING NEWS Afgiftsanalysen fremlægges i dag 10-05-2016 Skatteministeren og energi-, forsynings- og klimaministeren vil tirsdag fremlægge den længe ventede tilskuds-
Læs mereInbicon Demonstrationsanlæg
x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012
PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,
Læs mereUDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereVelkommen til House of Energy
C Velkommen til House of Energy Energy Cluster Denmark House of Energy er den danske energiklynge, som samler energibranchens aktører - virksomheder, vidensinstitutioner, myndigheder, forsyningsselskaber
Læs mereVARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden
Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mere