Referat fra generalforsamling i 28. marts 2011 Danske Halmleverandører 22. marts 2011 på Axelborg

Transkript

1 Referat fra generalforsamling i 28. marts 2011 Danske Halmleverandører 22. marts 2011 på Axelborg Dagsorden: 1. Valg af stemmetællere og dirigent 2. Bestyrelsens beretning v/formanden, Hans Stougaard 3. Fremlæggelse af regnskab og budget v/thomas Holst a. Herunder fastsættelse af kontingent 4. Valg af formand. På valg er 5. Hans Stougaard 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer. På valg er a. Povl Fritzner (Sjælland) b. Ivar Skovgaard (Jylland) c. Niels Ejnar Rytter (Jylland) d. Jens Oldenbjerg (Langeland og Fyn) e. Hans Otto Sørensen (Frit valgt) 7. Valg af revisorer. På valg er 8. Otto Brahmsen 9. Behandling af indkomne forslag (skal være modtaget af formanden 3 uger inden mødet) 10. Eventuelt Mødet startede kl Referat: Formand Hans Stougaard bød velkommen til en spændende dag med store forventninger til det efterfølgende debatmøde. 1: Valg af stemmetællere og dirigent Stemmetællere: Christian Madsen og Joachim Castenschiold Ordstyrer: Hans Otto Sørensen Hans Otto Sørensen konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt og derfor at betragte som beslutningsdygtig. 2: Bestyrelsens beretning v/formanden, Hans Stougaard Formand Hans Stougaard fremlagde årets beretning, der bar præg af de ændrede forventninger, der er meldt ud i det forløbne år om fremtidens halmforbrug. Beretningen ligger på og er sat efter dette referat. Spørgsmål til beretningen: Joachim Castenschiold: Det er vigtigt at undersøge, hvilken tilstand DONGs de-centrale kraftvarmeværker er i, inden der sendes bud ind på dem.

2 Hans Stougaard: Det er netop disse forhold, som skal belyses i samarbejdet med Teknologisk Institut. Ib Aunsager: Hvor mange penge skal der til for at købe et værk? Hans Otto Sørensen: Forventer 30 pct. i kontakter. Svært at komme med bud på, hvilken salgspris der er på værkerne. Det er vigtigt at huske, at værkerne er underlagt Hvile-i-sigselv princippet, og at halmen til værket skal købes til markedspriser ved f.eks. licitationer. Hans Stougaard: Forrentningsevnen er en vigtigt parameter i prissætningen. Ivar Skovgaard: I Grenå har der været kontakter mellem en køber og sælger. Der er stor forskel på køber og sælgers forventning til pris. Vedrørende Århus, så ønsker kommunen at skaffe sig selv nogle frihedsgrader ved at eje en større del af varmeproduktionsanlæggene. Ole Christoffersen: Ivar Skovgaard kan foreslå, at vi bygger et værk, evt. sammen med kommunen. Vi kan løfte opgaven om drift væk fra kommunen. Jeg stiller mig gerne til rådighed for møder om dette. Har i dag en positiv biogas kontakt med kommunen. Svend Casper: Når nu foreningen ikke har tilstrækkeligt med finansielle midler, vil det hjælpe, hvis der kommer mere information ud til medlemmerne, så de kan se, hvad de får for pengene. Hans Otto Sørensen: Vi skal have mailadresser for at kunne sende nyheder ud. Thomas Holst: Vi sender i løbet af foråret et kort ud til alle medlemmer med opfordring til at sende en mail til THL@LF.DK, så der kan oprettes en mailliste. Ordstyreren spurgte forsamlingen, om beretningen kunne godkendes. Der var ingen bemærkninger hvorefter det blev konstateret at beretningen var godkendt. 3. Fremlæggelse af regnskab og budget v/thomas Holst Thomas Holst fremlagde regnskabet for 2010, der viste et overskud på kr. Der var en stigning i kontingentindtægterne på ca kr. i forhold til For 2011 er der budgetteret med samme kontingentindtægt, men med stigende udgift til drift af sekretariat. Der er lavet en ny aftale med Landbrug & Fødevarer, som betyder 100 timer mere til Thomas Holst i halmsekretariatet. Det giver et overskud i 2011 på kr. Regnskab og budget blev godkendt. 4. Valg af formand Hans Stougaard blev genvalgt (uden modkandidat) 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer a. Povl Fritzner (Sjælland) b. Ivar Skovgaard (Jylland) c. Niels Ejnar Rytter (Jylland) d. Jens Oldenbjerg (Langeland og Fyn) e. Hans Otto Sørensen (Frit valgt) Alle blev genvalgt (uden modkandidater).

3 6. Valg af revisorer Otto Brahmsen blev genvalgt (uden modkandidat). 7. Behandling af indkomne forslag Der var ikke modtaget forslag. 8. Eventuelt Der var opbakning til forslaget om udsendelse af mere information fra foreningen. Det gælder også, når der er taget lokale kontakter til myndigheder som i Århus. Der bør sendes orientering ud til lokalforeningerne. Det blev taget til efterretning. Vedr. Århus blev det præciseret, at der indtil nu kun havde været indledende møde. Der blev stillet spørgsmål til licitationerne, om ikke de gav for lave priser. Der blev fra flere sider bemærket, at priserne i licitationerne er 100 % styret af leverandørerne selv. Er priserne for lave, er det leverandørerne, som har skrevet for lave tilbud på. Det risikerer kun at blive værre med priserne på halm nu, hvor alt tyder på lavere forbrug. Det giver ubalance mellem udbud og efterspørgsel. Povl Fritzner stillede spørgsmål til nedmuldning af halm som alternativ til efterafgrøder. Det er et tiltag, som vi i Danske Halmleverandører og Landbrug & Fødevarer skal passe på med at bakke for meget op. Det påvirker muligheden for udnyttelse af halmen som energiressource. Kvælstofindholdet i vandløb er under kravene til drikkevand, skal det længere ned? Der blev spurgt til eksport af halm. Her kunne Hans Otto Sørensen fortælle, at der var stor eksport for tiden. Alt, som de kan få transporteret ud af landet af raps-, frøgræs, rug- og økologisk halm, kommer af sted. Det skal være topkvalitet til eksport (tørt og uden klumper og sten). Mødet sluttede kl med en let frokost. Eftermiddagen indeholdt et debatmøde om fremtidens situation for halm til energi. Der er lagt opsamling fra dette møde på hvor præsentationerne også kan findes. Nedenfor er den skriftlige beretning indsat. Referent: Thomas Holst

4 22. marts 2011 Skriftlig beretning Danske Halmleverandører for året 2010/11 Det har været et meget intenst år for Danske Halmleverandører. Der er sket rigtig mange ting på den politiske bane og bjærgningen af halmen var ikke den nemmeste i Årsmødet i Danske Halmleverandører holdes i skyggen af den ulykkelige situation i Japan efter jordskælv og tsunami, med efterfølgende problemer på atomkraftværker. Samtidigt er der krig i Libyen, der påvirker olieprisen. Tyskland melder ud, at en række atomkraftværker midlertidigt skal tages ud af drift og tjekkes. Alt sammen noget der har fået priserne på energi til at stige voldsomt på 2 uger. Hvilken betydning det får er svært at vide på nuværende tidspunkt. Men det får helt sikkert betydning i for politikernes syn på hvordan energien sikres i fremtiden. Det som foreningen har fokuseret mest på i året, er det fald i halmforbrug der er meldt ud fra DONG Energy. I forbindelse med DONG Energy s visionære planer om skifte fra fossil til vedvarende energiproduktion, ved i løbet af en generation at gå fra 85 % baseret på fossile brændsler og 15 % produceret på baggrund af vedvarende kilder til 15 % fossil og 85 % vedvarende. Sammen med udmeldingerne om kulfri storbyer i Odense, Aarhus, Ålborg, København og Trekantsområdet, betyder det at der i Aarhus er et forbruger pres på udfasning af kul, hvilket samtidigt fortrænger brugen af de ca tons halm på værket. Kedlerne tåler ikke samfyring af halm med de træpiller, der erstatter kullet. Endstedværkets kulblok tages ud af produktion fra 2012, hvilket efterlader en halmkedel der skal lave varme, til kontrakten løber ud. Det betyder, at der er stor usikkerhed omkring hvad den halmkedel skal bruges til fra Den er for stor til kun, at lave varme til Åbenrå/Rødekro, men skal ombygges for mange penge, hvis den skal fortsætte med produktion af el og varme. Halmkedlen kan i dag brænde op mod tons halm om året.

5 Foreningen stod pludselig i en ny virkelighed, hvor der skulle kæmpes for at fastholde det eksisterende halmforbrug. Foreningen havde ellers de seneste år kæmpet for et øget forbrug. Det var en vanskelig omstilling. I den situation er det svært, at fortsætte med fortællingen om hvad halmleverandørerne kan tilbyde samfundet på vejen mod det fossilfri samfund, når modtageren har meldt ud, at forbruget skal falde. Hvad gjorde Danske Halmleverandører Bestyrelsen besluttede, at der skulle arrangeres en række møder med politikere på Christiansborg. Rækken blev lang og vi fik besøgt Klima- og Energiminister Lykke Friis, Skatteminister Troels Lund Poulsen og havde møder med de fleste energiordfører i Folketinget. Fra Region Midt fik vi et møde med formand Bent Hansen. Danske Halmleverandører arrangerede den 23. august et dagligstue møde, hvor vi inviterede en lang række energipolitikere til en snak om fremtidens muligheder for halmen. Deltagne politikere var bl.a. Morten Messerschmidt, Per Dalgaard, Henning Christoffersen, Erling Bonnesen og selvfølgelig Britta Schall Holberg, sammen med en del af bestyrelsen fra Danske Halmleverandører og Niels Rasmussen, Centrovice. Det var et rigtigt godt, møde hvor politikerne fik klarhed over halmleverandørernes nuværende situation og i hvilken dyster fremtid der står lige om hjørnet. De blev præsenteret for de løsningsmuligheder foreningen ser. Der kom mange gode kommentarer og spørgsmål, som gav inspiration til nye ideer. Det er en møde form foreningen godt kunne finde på at benytte igen ved en senere lejlighed. Danske Halmleverandører havde foretræde for Det Energipolitiske Udvalg på Christiansborg, hvor den nye situation også blev forelagt. Danske Halmleverandører havde også foretræde i 2009, her var dagsordenen, at forbruget skulle øges, nu skulle udvalget høre om den nye udsigt for de danske halmleverandører, der mister en stor del af markedet. Danske Folkeparti afholdte også lukket mini konference om vedvarende energi, hvor Danske Halmleverandører deltog med oplæg sammen med en lang række andre teknologier inden for vedvarende energi. Det gav Dansk Folkepartis energipolitikerer bedre mulighed for, at sammenligne de forskellige teknologier. Det er et områder med megen udvikling og mange spirende teknologier er undervejs, som kan kombineres med halm. En del kan bruge halmen på nye måder.

6 Herudover har foreningen deltaget i en lang række arrangementer, hvor halmen har været på dagsordenen, enten alene eller sammen med anden biomasse til energi. Der er generelt meget stor interesse i samfundet for øget produktion af vedvarende energi, hvor halm i dag er en stor enkelt bidragsyder til energisektoren. Halm er således brændslet til 14,2 pct. af den vedvarende energi, som produceres i Danmark. Derfor er der også ofte halm med på møder hvor der tales bioenergi. I foråret 2010 afholdte Gefion et decideret halm møde, med stor tilslutning, hvor foreningen havde indlæg på konferencen. Der har været en række møder med embedsfolk i Energistyrelsen, Skatteministeriet samt Klima- og Energiministeriet. Den megen kontakt med politikere, gav foreningen indtryk af meget stor lydhørhed overfor halmens situation. Der var enighed om, at der måtte findes veje til sikring af halmen placering i energisektoren. Der er partier som har luftet seriøse tanker om støtte til et fuldskala ethanol anlæg. Det vil give teknologien mulighed for den videre udvikling i Danmark. Der er desværre ikke flertal for sådan en beslutning på nuværende tidspunkt. Regeringen kom i februar 2011 med deres længe ventede Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi, som skal vise Danmarks vej til fossil uafhængighed. Det er en strategi hvor halmen, efter vores vurdering, ikke har fundet en betydende placering. Umiddelbart vurderer Danske Halmleverandører strategien, som en fortsættelse af turen ned af rutsjebanen. Der er selv med Energistrategi 2050, udsigt til et lavere halmforbrug de kommende år. Der er et initiativ som vi ser, kan øge anvendelsen af halm til energi. Det er forslaget om frit brændselsvalg på værker op til 20 MW. En del trængte naturgasværker får mulighed for omstilling til halm. Fødevareminister Henrik Høegh anslår, at det kan give mellem tons merforbrug af halm. Danske Halmleverandører er enige i den vurdering. Regeringen har tænkt på 2. generations ethanol i udspillet. Der tages initiativ i EU til at 2. generation biobrændstoffer kan prioriteres i transportsektoren, samt der arbejdes for oprettelse af partnerskaber om udvikling af 2. g teknologier. Der er desværre ikke et konkret initiativ til et fuldskala 2. generations ethanol anlæg i Danmark, der ellers kunne have øget forbruget med op tons halm.

7 Energistrategi 2050 indeholder også et forslag til justering af hvile-i-sig-selv princippet. Det er de store centrale kraftvarmeværker som fritages for hvile-i-sig-selv princippet. De forhandler varmeprisen med de store varmeselskaber i storbyerne, der vurderes at være en ligeværdig forhandlingspart med værkerne. Det betyder i praksis, at værkerne vil lave aftaler med de store byers varmeselskaber om levering af grøn varme. Det betyder udfasning af kul, hvilket betyder faldende halmforbrug på værket i Århus med samfyring. Det er svært at se, hvor energiselskaberne selv vil vælge at bygge nye dedikerede halmværker, hvis halmforbruget skal fastholdes. Desværre indeholdte Energistratregi 2050 ikke forslag om afholdelse af en udbudsrunde for anvendelse af halm. Det var et forslag Klima- og Energiministeren var ude med i november, men som ikke fået plads i strategien. Danske Halmleverandører mener stadig det er en god løsning, da det bl.a. giver et klart bud på, hvad det vil koste for staten med et øget halmforbrug til energi og give mulighed for nye interessenter at byde ind. Strategien indfører også et nyt begreb. Forsyningssikkerhedsafgift. Det er en afgift som skal sikre statens provenu, i forbindelse med fremtidens faldende forbrug af afgiftsbelagte fossile brændsler. Det giver lavere indtægt af fossile afgifter. Det hul dækkes af en ny afgift, som både pålægges fossile brændsler men også biomasse til energi. Det som undre Danske Halmleverandører ved den nye afgift er, at afgiften er mindre på fossile brændsler end på biomasse. Hvordan det skal fremme biomasse til energi har foreningen svært ved at se. Det er vores indtryk, at Klima- og Energiminister Lykke Friis, så småt er begyndt at lægge op til snarlig start på energiforhandlingerne. Det eksisterende forlig udløber med Danske Halmleverandører håber der kan komme et bredt forlig inden et valg, da det er vigtigt med hurtig og langsigtet udmelding til hele energiområdet, så udviklingen ikke skal fortsætte med at stå i stampe. Kraftvarmeværker DONG Energy forhandler med Århus varmeselskab om at gøre Århus til kul fri storby. Det betyder kul ud fra Studstrup hvilket tager halmen med. Asken fra træpiller, som erstatter kul, kan ikke binde de aggressive salte, der frigives ved forbrænding af halm og som er meget hårde ved

8 kedlerne. Det betyder at der ikke umiddelbart kan samfyres halm og træpiller. Så i Århus forventes halmen at tages ud fra fyringssæsonen i Det er et forbrug på tons halm der forsvinder. I Århus har Niels Ejnar Rytter og Ivar Skovgaard taget kontakt til Århus kommune og varmeselskabet og følger processen. Der er flere muligheder i området, hvor der er mulighed for plads til halm. Der foregår også spændende ting i Grenå. Der har været tale om mere halm på Grenå værket eller en ny kedel til den kommende ethanolfabrik. Her er situationen uafklaret, Niels Ejnar Rytter følger udviklingen tæt for foreningen. DONG Energy meddelelse om lukning af Endstedeværkets kul kedel fra 2012, betyder at halmkedlen kun skal leverer varme til Åbenrå/Rødekro. Det betyder et noget mindre halmforbrug fra Der er der meget stor usikkerhed omkring hvad der sker med halmkedlen fra Danske Halmleverandører har kontakt til kommune og varmeselskab omkring situationen, hvor Henrik Halby fra Syd og Sønderjysk Halmleverandørforening hjælper foreningen med den kontakt. Det forestående salg af DONG Energy s decentrale kraftvarmeværker, skaber også usikkerhed omkring anvendelsen af halm i energisektoren. Der er 7 værker som er sat til salg, hvoraf 5 benytter halm. Det er Slagelse, Masnedø, Maribo-Sakskøbing, Haslev og Grenå som benytter halm. Det samlede forbrug af halm på de 5 værker er omkring tons. Umiddelbart er det ikke nødvendigvis sikkert, at værkerne stopper med at benytte halm, bare fordi der kommer nye ejere. Men det skaber usikkerhed hos leverandørerne, da der er risiko for, at nye ejere ikke er helt så robust selskaber og ikke nødvendigvis med ønske om fortsat halm forbrug. Hvad sker der når kedlen skal udskiftes, vælges der så halm igen? Værkerne er underlagt hvile-isig-selv princippet, hvorfor det er svært at se et stort rend af interesserede investorer, da muligheden for forrentning af den indskudte kapital er ret begrænset. Danske Halmleverandører har taget initiativ til, at der undersøges mulighederne for hvor robuste værkerne er, og støtte op om at finde relevante investorer i de enkelte lokalområder. En gruppe fra bestyrelsen har lavet et beredskab, som kan starte så snart tilbudsmaterialet offentliggøres af DONG Energy. Der er lavet aftale med Teknologisk om assistance fra deres eksperter til vurdering af

9 materialet. Det kan allerede nu fortælles, at der ikke er offentlighed omkring materialet, hvorfor foreningen kun vil melde begrænset ud om processen. Danske Halmleverandører tager denne proces meget alvorlig, da det vurderes som vigtigt at det er de rette ejere som kommer til værkerne i fremtiden. Foreningen har desværre ikke midler til at sende et godt tilbud til DONG Energy. Foreningen er blevet understøttet af Halm syd og Østlige Øer. Fynsværket har fuld fart på deres nye blok 8. Kranerne har drillet i 2010, men det hjælper efterhånden. Der har gennem processen været dialog med Vattenfall omkring problemerne med kranerne. Fynsværket har brændt snart brændt tons halm i år og i april runder værket afbrænding af halmballe nummer Dialogen med Vattenfall er i dag rigtig god, der er flere små projekter der samarbejdes om. Der har været arbejdet på, at kunne køre uden net til Fynsværket, hvilket ikke er opgivet endnu, men det skal angribes på nye i den kommende periode og Vattenfall har arbejdet positivt med omkring de nye udvidede åbningstider. Der har også været kørt en fælles politiske sag, omkring afgift og samforbrænding af kul og halm. Hvis det blev løst, ville Fynsværket kunne ombygge blok 7 til at benytte tons halm sammen med kullet. Både vi og Vattenfall tager det stadig op med relevante politikere, også snart med den nye Skatteminister. Koncernen Vattenfall har i 2010 meddelt at deres strategi ikke indeholder Danmark som fokus land længere. Derfor er deres værker reelt til salg. Det decentrale gasværk i Hillerød er solgt i december. Vattenfall satser fortsat meget på biomasse, hvor de jo har en fantastisk erfaring på værket i Odense og på Amager. Vi håber de gerne vil beholde den viden i koncernen, i stedet for at sælge den fra. Vi kan håbe de forbliver halmkunder i Danmark nogen tid endnu. I Køge og på Amagerværket kører det utroligt godt for Vattenfalls halmforbrug. Pillepresseren slår årligt rekord i mængden af piller der produceres. De er oppe på ca tons på nuværende tidspunkt. Den ombyggede biomasse kedel på Amagerværket, er også en stor succes. Den fungerer godt og test har vist at iblanding af halm op til pct. ikke er et problem for den special byggede kedel. Varmesæson 2010/11

10 Næsten alle værker har kørt utroligt godt i denne fyringssæson. Fynsværket og bl.a. Grenå har taget mere end forventet. Der har været ekstra indkøb af halm til værkerne i løbet af vinteren. Det er glædeligt, at værkerne har kørt så godt, hvilket har betydet at mange lagre er ved at være tømte, efter at have været fulde i mere end et år. Avedøre har desværre været ramt af udfald, hvorfor der ikke har været ekstra træk herfra. Der er også mange lokale varmeværker, som har indkøbt ekstra halm, da kedlerne har kørt på maksimal kraft i længere periode end beregnet. Generelt for landet var bjærgningen af halm i 2010 under gennemsnittet. Der har dog været store forskelle. Regnen gjorde det ikke bare vanskeligt at høste, men også at får presset halmen. De fleste steder var der til gengæld lagre fra den store bjærgning i Vi har igen i år været i stand til at opfylde kontrakterne omkring levering af halm til værkerne. Efter vores kendskab, er der også fundet halm til den ekstra efterspørgsel, til dem som har kunne betale en konkurrencedygtig pris. Code of conduct Aftalen omkring licitationer omkring halmkøb til de DONG Energy udløber til april Derfor har vi været gennem en proces med dialog om hvilke punkter fra den gamle code of conduct, som enten DONG Energy eller vi ikke fandt fungerede optimalt. DONG Energy har gennem hele perioden med den gamle code of conduct ment at væsentlighedskriteriet ikke fungerede. Det er lavet om, da det var meget vigtigt for DONG Energy at komme af med. Danske Halmleverandørers ønske om kendskab til hvilke mængder halm, der efterspørges og købes til licitationerne oplyses nu ved fremtidige licitationer. Aftalen er ved, at blive finpudset i formuleringerne, men offentliggøres inden næste licitation hos DONG Energy. Ellers er det mindre justeringer og præciseringer i aftalen. Det beskrives nærmere på når aftalen er underskrevet. Fugtmåling på værkerne Sidste år på generalforsamlingen fortalt vi om den igangværende proces, med deltagelse af både DONG Energy og Vattenfall, omkring kontrol af fugtmålingerne på de centrale kraftvarmeværker. Undersøgelsen er afsluttet. Resultatet viste, at på grund af den øgede tæthed, der generelt er kommet i halmballerne, var omregningen fra det signal som systemet måler til fugt procent, skredet og

11 trængte til en genberegning. Efter aftale med foreningen, blev kranernes software justeret sidst i 2010, så de nu regner mere korrekt. Det har bl.a. betydet, at den maksimale fugt pct. som kranerne kan måle/beregne, er faldet til 27 pct. Det skal dog bemærkes at de 27 pct. er samme fugtighed som tidligere blev omregnet til 30 pct. Generelt kommer kranerne nu ud, med lavere fugt værdi end, med den gamle beregning. Projektet fortsætter, da DONG Energy, Vattenfall og Danske Halmleverandører har taget kontakt til Teknologisk, som kommer med et forslag til hvordan udstyret kan måle endnu mere præcist. Der undersøges om teknologien, som benyttes stadig er den bedste på markedet. Nye teknologier med halmforbrug Vicepresident Thomas Dalsgaard fra DONG Energy, har fortalt foreningen om deres nye satsning inden for teknologi. Den 11. marts indviede DONG Energy deres nye forgasser i Kalundborg. Her forgasses biomasse til en gas, som kan benyttes på kraftvarmeværker. Samtidig kommer et kullignende biomasse produkt (biochar), som kan brændes eller udspredes på markerne. DONG Energy har meget store forventninger til teknologien, og håber at bygge et fuldskala anlæg til mindst tons halm i Århus, så snart testkørslerne i Kalundborg er tilfredsstillende. Danske Halmleverandører håber teknologien hurtig viser sig robust. Der står desværre en del forgassere rundt om i EU, som ikke har vist sig at virke efter teorien. Men de er alle nogle år gamle, forhåbentligt er teknologien nu klar. DONG Energy ønsker ikke at bygge et fuldskala ethanolanlæg i Danmark, men vil meget gerne sælge teknologien til andre. Danske Halmleverandører har dog fået en lille åbning fra DONG Energy. Bliver rammevilkårene tilfredsstillende for en fuldskala produktion, kan det ende med deres deltagelse i et sådan anlæg i Danmark. DONG Energy er interesseret i at have et fuldskala anlæg, tæt på udviklingsafdelingen. Et fuldskal anlæg forventes at koste mellem 1,5-2 mia. kr. at bygge og vil kræve et årligt driftstilskud. Der skal bruges op mod tons halm til et sådant værk. Der er også andre teknologier, der kan benytte halm. Danske Halmleverandører har været meget i kontakt investeringsfirmaet Clean World Capital (CWC), som vi via Landbrug & Fødevarer, kom i kontakt med. De er interesseret i etablering af et bioolieanlæg på Nakskov havn, hvor der skal bruges tons biomasse, ca tons halm som det ser ud på nuværende tidspunkt. Carsten Høegh fra bestyrelsen har haft en del kontakt med dem. Det er et projekt som bygger på en teknologi lidt som den DONG Energy er ved, at teste i Kalundborg. De ønsker ikke at brænde

12 syntesegassen af, men at fortætte den og få en grov bioolie ud af den. Teknologien leveres fra Honeywell og skulle være i drift og virke. Danske Halmleverandører har været drivkraft til oprettelse af en gruppe potentielle halmleverandører til anlægget, som har tæt dialog med virksomheden bag projektet. På nuværende tidspunkt arbejdes på, at skaffe kapital til forprojektet. Danske Halmleverandører fortsætter med at følge projektet med positiv forventning til et kommende forbrug og samarbejde med CWC. Danske Halmleverandører har holdt møde med Westcome Rebewable, som arbejder med forbehandling af halm til biogasanlæg. Det er spændende, at høre om deres forventninger. Hvis rammevilkårene for biogasanlæg forbedres, kan der være et nyt marked for halmen i disse anlæg. En af fordelene ved anvendelse af halmen til biogas, er recirkulering af næringsstoffer K og P. Med de planer regeringen har for udvidelse af biogasproduktionen, burde der komme et marked her. Når nu vi er ved de lokale projekter, så er der også oprette kontakt til Søbysøgaard, der har ledt til deres overvejelser om udskiftning af deres energianlæg til en halmkedel. Kontakten til dem, førte til en ekstra kontakt til Kriminalforsorgenet, som også havde et projekt på Lolland/Falster, hvor der også skal bygges et varmeanlæg. Begge steder ser de positivt på at benytte halm som fremtidigt brændsel. Det er et eksempel på, at det kan nytte med opsøgende arbejde. Hvis der kommer halmkedler ud af disse kontakter, giver det muligheder for lokale producenter at skaffe ny fast afsætning. Dette er en opfordring til at alle er opmærksomme på lignende muligheder. Kontakt gerne dit lokale bestyrelsesmedlem hvis der opstå muligheder. Det er f.eks. når I høre om steder de overvejer andre typer af biomasse anlæg, så foreslå halm. Afslutning Danske Halmleverandører har i årets løb holdt en del møder med andre interessenter inden for halmen. Det er bl.a. Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Dansk Maskinhandlerforening og Landbrug & Fødevarer. Danske Halmleverandører er meget glade for det samarbejde og den opbakning vi får fra de organisationer. Danske Halmleverandører fik kontakt til Region Midt, i forbindelse med at formand Bent Hansen skrev til Klima- og Energiministeren om ønsket til sikring af halmforbruget i regionen. Det er primært arbejdspladserne som regionen mener, er meget vigtigt at fastholde i deres ydreområder.

13 Det har affødt udarbejdelse af en rapport om halm. Den rapport udleveres til alle deltagere til debatmødet den 22. marts Bestyrelsen har haft en række gode møder, hvor der som altid har været en rigtig god debat på møderne. Der er en åben og ærlig debat. Bestyrelsen takkes for årets arbejde, hvor der er uddelegeret opgaver, som alle har taget positivt imod. Desværre har det ikke lykkedes, at få samlet tilstrækkeligt med medlemmer, til at vi har frirum til at købe ekstra opgaver ind til foreningen, når der er større spørgsmål som skal udredes. Det håber vi, der kommer i de kommende år. Og til sidst en tak til Thomas Holst i sekretariatet, som knokler for at løse alle de opgaver vi finder på til ham i bestyrelsen. Bestyrelsen 2011