Resume af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af lov om finansiel virksomhed - lov nr af 19.

Transkript

1 Finanstilsynet 23. maj 2014 JURA J.nr /BNI / BYA Resume af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af lov om finansiel virksomhed - lov nr af 19. december Indledning Anordningen sætter de ændringer af lov om finansiel virksomhed i kraft, som følger af 1 i lov nr af 19. december 2012 om ændring af lov om finansiel virksomhed, værdipapirhandel m.v., lov om betalingstjenester og elektroniske penge og forskellige andre love (Videregivelse af oplysninger til anklagemyndighed og politi, oprettelse af Det Systemiske Risikoråd, sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet, shortselling, ny tilgang til håndhævelse af solvenskrav og etablering af tilsyn med referencerenter m.v.) i kraft for Færøerne. Som det fremgår af lovens titel indeholder det ændringer af flere love på det finansielle område. Nærværende ændringsanordning sætter udelukkende lov om finansiel virksomhed i kraft for Færøerne. De resterende love der ændres af denne ændringslov, vil blive sat i kraft for Færøerne på et senere tidspunkt, såfremt der foreligger et ønske herom fra færøsk side. Lov om finansiel virksomhed er senest sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 245 af 16. marts Beskrivelse af de ændringer, der følger af nærværende ændringsanordning I beskrivelsen henvises til de enkelte numre i ændringsanordningens 1. Nummereringen følger nummereringen i 1 i ændringsloven. Der henvises udover beskrivelsen nedenfor til bemærkningerne til lov nr af 19. december De numre som ikke sættes i kraft for Færøerne nævnes ikke i nærværende beskrivelse.

2 2/14 Nr. 2 (Konsekvensændring) Betegnelsen»Det Finansielle Virksomhedsråd«er alle steder i lov om finansiel virksomhed ændret til»det Finansielle Råd«. Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet er sammenlagt, jf. ændringslovens 1, nr. 34. Det nye råd skal blandt andet varetage de opgaver, som efter den hidtidige lovgivning varetages af Det Finansielle Virksomhedsråd. Nr. 3 ( 1, stk. 2) Ændring af 1, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er en følge af bestemmelserne om, at finansielle holdingvirksomheder og visser personer tilknyttet disse pålægges en pligt til at informere Finanstilsynet om forhold, der er af afgørende betydning for et datterselskabs fortsatte drift samt de tilfælde, hvor det må formodes, at den finansielle virksomhed ikke opfylder kapitalkravet eller solvensbehovet. Nr. 4 ( 1, stk. 14) Det med denne ændringslovs indsatte kapitel 20 d i LFV finder anvendelse på færøske kreditinstitutter, der via indberetninger bidrager som stillere i forbindelse med fastsættelse af referencerenter. Reglerne i kapitel 20 d finder således anvendelse på færøske og danske kreditinstitutter, der bidrager som stillere til fastsættelse af færøske, danske og udenlandske referencerenter. Nr. 5 ( 5, stk. 1, nr. 28) I 5, stk. 1, nr. 28, indføres en definition af referencerenter. Referencerente er en rente, der beregnes på baggrund af en række uafhængige stilleres individuelle indberetninger, og som i henhold til aftale eller privatretlige regler, f.eks. Finansrådets regler om CIBOR, har til hensigt at danne grundlag for en aftalt rentefastsættelse mellem kreditinstitutter eller mellem kreditinstitutter og disses kunder. Nr. 7 ( 75, stk. 4) Efter ændringen finder pligten til at oplyse Finanstilsynet om forhold, der er af afgørende betydning for en finansiel virksomheds fortsatte drift, tillige anvendelse for en finansiel virksomhed, som er modervirksomhed til den finansielle virksomhed, og en finansiel holdingvirksomhed samt det enkelte medlem af bestyrelsen, en direktør og den ansvarshavende aktuar i holdingvirksomheden. Tilsvarende gælder pligten til at foretage indberetning, hvis det formodes, at den finansielle virksomhed ikke opfylder kapitalkravet eller solvensbehovet, tillige for en finansiel virksomhed, som er modervirksomhed til den finansielle virksomhed, og en finansiel holdingvirksomhed, et medlem af modervirksomhedens bestyrelse eller direktion, den eksterne revision eller den an-

3 3/14 svarshavende aktuar. Med ændringen er det således den samme personkreds i finansielle virksomheder, som er modervirksomhed til en finansiel virksomhed, og finansielle holdingvirksomheder, som pålægges en indberetningspligt. Der er ikke herudover tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen. Dette indebærer blandt andet, at de i bestemmelsen angivne tidsfrister også finder anvendelse for modervirksomhederne. Indberetningen skal således foretages straks efter, at den indberetningspligtige er blevet gjort bekendt med det indberetningspligtige forhold. Nr. 8 ( 77a, stk. 1, nr. 6) Konsekvensændring. Nr. 9 ( 124, stk. 5) Efter 124, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal pengeinstitutters bestyrelse og direktion sikre, at instituttet har en tilstrækkelig basiskapital og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af en basiskapital af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække instituttets risici. Efter 124, stk. 2, skal basiskapitalen mindst udgøre 8 pct. af de risikovægtede poster (solvenskravet) og 5 mio. euro (minimumskapitalkravet). Finanstilsynet har i 124, stk. 5, hjemmel til at fastsætte et højere individuelt solvenskrav end 8 pct.-kravet. Opgørelsen af solvensbehovet er nærmere beskrevet i Finanstilsynets vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov. Med ændringen af 124, stk. 5, kan Finanstilsynet bestemme, hvilken type kapital det enkelte institut skal benytte for at opfylde tillægget (»bufferen«). Ved anvendelsen af bestemmelsen er det ikke afgørende, hvorvidt instituttet er nødlidende. Finanstilsynet foretager en konkret og individuel vurdering af det enkelte instituts forhold, men udgangspunktet er, at Finanstilsynet stiller krav om, at kravet skal opfyldes ved egentlig kernekapital (CET1), dvs. aktiekapital, andelskapital eller garantkapital (»going concern«-kapital), idet formålet med kravet er at sikre, at instituttet bedre kan fortsætte sine aktiviteter på trods af yderligere tab. Anden ansvarlig kapital, som automatisk konverteres til egenkapital ved brud på solvensbehovet, kan også komme i betragtning. Nr. 17 ( 144, stk. 1) Konsekvensændring. Nr. 18 (152b, stk. 1 og 2) Lånemidler, der er optaget som seniorgæld, som har en vis fortrinsstilling i konkurs kan også optages og anvendes til at øge kapitaloverdækningen i et register, hvorfra der udstedes særligt dækkede obligationer. Sådanne låne-

4 4/14 midler benævnes ofte som junior covered bonds. Optagelse af lånemidler med en vis fortrinsstilling i konkurs er således ikke længere alene til brug for at stille supplerende sikkerhed for lån i registret, der ikke opfylder belåningsgrænserne, men også til brug for at øge den generelle overdækning. Baggrunden for ændringen er et ønske om at give institutter, der udsteder særligt dækkede obligationer, mulighed for at forstærke kapitaloverdækningen i de enkelte registre. Sådanne institutter med tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer kan have et behov for at kunne optage sådanne lånemidler for eksempelvis at fastholde en given rating på et pengeinstituts registre, der udsteder særligt dækkede obligationer. Nr. 19 ( 205) 205 vedrører erhvervs- og vækstministerens mulighed for at fastsætte regler om, at visse bestemmelser i selskabsloven kan finde anvendelse for så vidt angår sparekasser ved sammenlægninger. Erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse ændres, således at ministeren kan fastsætte regler om, at flere bestemmelser i selskabsloven kan anvendes i forhold til fusion af sparekasser indbyrdes, samt i forhold til sparekassers fusion med et kapitalselskab. Formålet med den nye hjemmel er at gøre det mere smidigt for finansielle virksomheder at fusionere. Det er hensigten, at de regler, der skal fastsættes i bekendtgørelsen, skal minde om reglerne i selskabslovens kapitel 15 og 16 om fusioner. Da de mere uddybende regler om fusion, som erhvervs- og vækstministeren kan udstede i medfør af bestemmelsen, vil være inspireret af selskabslovens kapitel 15 og 16, vil dette betyde, at der vil blive stillet krav om, at de finansielle virksomheder, som fusionerer, skal udarbejde en fusionsplan, der i vidt omfang skal indeholde de samme oplysninger som en fusionsplan i henhold til selskabsloven. Der skal også skulle udarbejdes en fusionsredegørelse, en eventuel mellembalance, en vurderingsberetning og vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes retsstilling. Reglerne vil således i vidt omfang blive udarbejdet i overensstemmelse med selskabsloven samt 204, stk. 4. Nr. 20 ( 206) 206, der vedrører en sparekasses overtagelse af et aktieselskab, da 205 også omfatter de fusioner, der er beskrevet i den nugældende 206. Nr. 21 (209, stk. 2) Formålet med ændringen er at gøre det tydeligt, at bestyrelsen for den i stk. 1 nævnte fond ikke kan udpeges eller udgøres af personer, som på den ene eller anden måde er tilknyttet sparekasseaktieselskabet eller fonden. Det er derfor præciseret, at de personkredse, som er omfattet af bestemmelsen, hverken tilsammen eller hver for sig kan udpege eller udgøre et flertal af bestyrelsen for den i stk. 1 nævnte fond.

5 5/14 Herved undgås det, at bestyrelsen for den i stk. 1 nævnte fond kan udpeges eller udgøres af et flertal, der eksempelvis består af ansatte i sparekasseaktieselskabet og ansatte i fonden. Bestemmelsen er endvidere ændret, således at den alene afskærer store aktionærer fra at udpege eller udgøre et flertal af bestyrelsen for den i stk. 1 nævnte fond. I denne bestemmelse forstås ved store aktionærer, aktionærer hvis stemmeret direkte eller indirekte udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder, eller hvis pålydende værdi direkte eller indirekte udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen. Aktionærer kan både være fysiske og juridiske personer. Nr. 23 ( 225, stk. 2) Det følger af 225, stk. 2, 1. pkt., at et institut, der opfylder solvenskravet i 124, stk. 2, nr. 1, og minimumskapitalkravet i 124, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 3, men som ikke overholder solvenskravet, som er fastsat i medfør af 124, stk. 5, skal iværksætte de fornødne foranstaltninger med henblik på at overholde dette solvenskrav. Det betyder, at instituttet ved brud på det»bløde«kapitalkrav skal iværksætte en række foranstaltninger, herunder relevante dispositionsbegrænsende tiltag, med henblik på at sikre, at den nødvendige eller den korrekte bufferkapacitet tilvejebringes. Instituttets ledelse skal således løbende være opmærksom på, at det nødvendige og korrekte kapitalgrundlag er til stede. Det følger af 225, stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynet i de tilfælde, hvor instituttet opfylder solvenskravet i 124, stk. 2, nr. 1, og minimumskapitalkravet i 124, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 3, men Finanstilsynet har fastsat et højere solvenskrav i medfør af 124, stk. 5, kan påbyde instituttet at foretage de nødvendige foranstaltninger inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Fristen fastsættes blandt andet med henblik på at opretholde en tilstrækkelig fremdrift i instituttets proces. Finanstilsynet tager ved fastsættelse af fristen hensyn til sagens karakter og de konkrete omstændigheder, herunder de foranstaltninger som instituttet skal iværksætte. Ved fastsættelse af tidsfristen er det afgørende, at fastsættelsen sker under hensyntagen til den finansielle stabilitet, herunder risikoen for indskydere og investorer m.v. Fristen kan forlænges, hvis Finanstilsynet finder det forsvarligt under hensyntagen til de nævnte kriterier. Ved meddelelse af påbud om at instituttet skal foretage sådanne foranstaltninger, kan Finanstilsynet iværksætte en række tilsynsprocesser og begrænsninger på instituttets dispositionsfrihed med henblik på at tilvejebringe den nødvendige eller den korrekte bufferkapacitet. Det er formålet med stk. 2, 3. pkt., at Finanstilsynet kan følge de institutter, som ikke opfylder det»bløde«kapitalkrav, tæt. Det er dermed en forudsætning, at institutterne ikke får lov til at fortsætte for længe uden at iværksætte

6 6/14 genopretning til større skade og tab for indskydere og kreditorer m.v. Hvis instituttet ikke får rettet op på kapitalsituationen, vil Finanstilsynets reaktion gradvist blive hårdere således, at tilsynsreaktionerne eskaleres, eksempelvis i form af påbud eller ved i sidste ende at inddrage tilladelsen. Finanstilsynet har i den forbindelse mulighed for løbende under processen at påbyde instituttet at iværksætte andre eller yderligere foranstaltninger samt at justere på allerede meddelte foranstaltninger, hvis den konkrete situation og instituttets forhold kræver det. Finanstilsynet kan således tilbagekalde tilladelsen, selvom 8 pct.-kravet er opfyldt, hvis der ikke er fremdrift i kapitalgenopretningen m.v., nødvendige tiltag ikke iværksættes eller genopretningsplaner ikke vurderes realistiske at gennemføre. Det fremgår af stk. 2, 4. pkt., at Finanstilsynet kan fastsætte en frist efter stk. 1 til opfyldelse af det i 124, stk. 5, nævnte kapitalkrav, hvis instituttet ikke foretager de nødvendige foranstaltninger, herunder hvis de nødvendige foranstaltninger ikke opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Finanstilsynet tager ved fastsættelse af fristen hensyn til sagens karakter og de konkrete omstændigheder. Ved fastsættelse af tidsfristen er det afgørende, at fastsættelsen sker under hensyntagen til den finansielle stabilitet, herunder risikoen for indskydere og investorer m.v. Fristen kan forlænges, hvis Finanstilsynet finder det forsvarligt under hensyntagen til de nævnte kriterier. Nr. 26, 27 og 28 ( 247d, stk. 1, 1. pkt. og stk. 3, 247 e, stk. 1 og 247 f, stk. 1) Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at pengeinstitutter, der har fået tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, med ændringslovens 1, nr. 18, får mulighed for at optage lån til at øge overdækningen i et register. Det præciseres med ændringerne, at midler lånt til at øge overdækningen i et register ligestilles med midler lånt til at stille supplerende sikkerhed i tilfælde af konkurs. Nr. 30 (Afsnit X d - Det Systemiske Risikoråd) Med indsættelsen af 343 s i lov om finansiel virksomhed bemyndiges erhvervs og vækstministeren til at nedsætte Det Systemiske Risikoråd. Det Systemiske Risikoråd er et rådgivende organ, der skal overvåge og henstille tiltag, som kan forebygge og håndtere systemiske finansielle risici, men ikke forholde sig til krisehåndteringstiltag i form af bankpakker eller konkrete nødlidende pengeinstitutter. Ansvaret for krisehåndtering vil forblive i Erhvervs- og Vækstministeriet, idet indsatsen i forhold til nødlidende kreditinstitutter fortsat vil blive koordineret mellem de relevante myndigheder inden for rammerne af Koordinationsudvalget for Finansiel Stabilitet, der ikke bliver påvirket af oprettelsen af Det Systemiske Risikoråd.

7 7/14 Det Systemiske Risikoråd skal identificere og overvåge systemiske finansielle risici, jf. stk. 3, nr. 1, herunder på områder som i dag kun i begrænset omfang eller slet ikke er underlagt finansiel regulering. Det Systemiske Risikoråd skal ikke udtale sig om den generelle økonomiske politik (f.eks. finans-, skatte- og pengepolitik) eller om sektorpolitik uden for det finansielle område f.eks. landbrugs-, miljø-, arbejdsmarkeds- og erhvervspolitikken. Det Systemiske Risikoråds arbejde skal fokusere på initiativer, der kan forebygge eller reducere systemiske finansielle risici, som kan sætte hele eller dele af den økonomiske udvikling under pres, som det er set under den seneste finansielle krise. Det er centralt at identificere systemiske finansielle risici på et tidligt tidspunkt, således at der kan tages initiativer til at imødegå opbygning af sådanne risici, inden de når et niveau, hvor det kan være umuligt at undgå betydelige negative effekter for det finansielle system og på realøkonomien. Dette indebærer en generel overvågning af hele det finansielle system, både områder der er reguleret i national eller international ret, og områder som i mindre grad er regulerede i dag. Det Systemiske Risikoråd kan i sin overvågning af systemiske finansielle risici se på, hvorledes risici opbygges over tid og på tværs af sektorer. Det er eksempelvis særligt relevant at se på opbygning af risici på områder, som først er blevet reguleret i forlængelse af den finansielle krise, for eksempel kapital- og hedgefonde, og områder som endnu ikke er tæt reguleret, for eksempel det såkaldte skyggebanksystem, som minder om almindelige investerings- eller bankaktiviteter, men som ikke foretages af for eksempel regulerede kreditinstitutter. Rådet skal blandt arbejde med at indsamle informationer, der kan bidrage til overvågning af systemiske finansielle risici, herunder på områder, hvor der i dag ikke systematisk indsamles data. Da der ikke er tale om bindende instrukser fra Det Systemiske Risikoråd til myndighederne, indskrænkes Finanstilsynets lovfastsatte kompetence og uafhængighed ikke, jf. 344, stk. 3. Da det ikke kan forudsiges, hvor systemiske risici i det finansielle system vil opstå fremadrettet, er det fundet hensigtsmæssigt, at Det Systemiske Risikoråd har en vis frihed til at vælge på hvilke områder, rådet ønsker at udtale sig. Det vurderes dog hensigtsmæssigt, at der defineres nogle overordnede rammer, som rådet kan agere inden for. Rådet skal bl.a. kunne komme med henstillinger om: Den modcykliske kapitalbuffer, kapitalbevaringsbufferen m.v., Risikovægte på kreditinstitutters eksponeringer mod ejendomssektoren, regler for Opgørelse af kreditinstitutters solvensbehov, indhold af forsikringsselskabernes Egen risikovurdering m.v., Oplysningskrav for kreditinstitutter m.v.,

8 8/14 Krav til kreditinstitutters finansiering og likviditet, Indførelse af gearingsmål, Eksponeringer til bestemte sektorer, Krav til gennemsigtighed og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med systemiske risici på kapitalmarkederne m.v. Arbejdet i Det Systemiske Risikoråd er omfattet af de almindelige regler i offentlighedsloven. Således gælder bl.a. de almindelige regler om aktindsigt, som disse følger af offentlighedsloven, dog således at retten til aktindsigt er begrænset af Finanstilsynets tavshedspligt, jf Observationer offentliggøres altid. Henstillinger og advarsler offentliggøres som hovedregel, jf. stk. 6, medmindre Det Systemiske Risikoråd på mødet træffer beslutning om, at de behandlede oplysninger er fortrolige af hensyn til f.eks. den finansielle stabilitet. Det fremgår af stk. 7, at Det Systemiske Risikoråd har adgang til at indhente alle relevante informationer fra Finanstilsynet, relevante ministerier og Danmarks Nationalbank, i det omfang oplysningerne omhandler det finansielle system, oplysninger om specifikke institutter m.v., og oplysningerne er nødvendige for, at Rådet kan udføre sine opgaver. I det omfang der ønskes indhentet nye oplysninger fra specifikke finansielle virksomheder, skal rådet indhente disse oplysninger via Finanstilsynet, Danmarks Nationalbank eller de økonomiske ministerier. Dog således at oplysningerne, i det omfang de udleveres af Finanstilsynet, er omfattet af reglerne om tavshedspligt i 354. Med stk. 9 bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte en forretningsorden for Det Systemiske Risikoråd på baggrund at et forslag fra rådet. Forretningsordenen kan indeholde uddybende regler om rådets sammensætning, procedurer for udpegelse og deltagelse af suppleanter, f.eks. den relevante fagansvarlige vicedirektør i Finanstilsynet, habilitet, rådets sekretariatsbetjening, tavshedspligt, offentliggørelse, mulighed for at indhente skriftlige bidrag fra eller give foretræde eller lignende for finansielle virksomheder eller brancheorganisationer m.v. samt myndighedernes redegørelser i henhold til følg- eller forklarprincippet om advarsler og henstillinger fra Det Systemiske Råd. Det vil være relevant, at Det Systemiske Risikoråd også kan overvåge opbygning af systemiske risici i Grønland og på Færøerne samt give henstillinger m.v. vedrørende forhold i Grønland og på Færøerne. Lovens bestemmelser om Det Systemiske Risikoråd kan derfor ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne og i Grønland, jf. ændringslovens 19, stk. 4. Herudover bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at kunne

9 9/14 indgå aftale med det færøske landsstyre om, at Det Systemiske Risikoråd også kan virke på forsikringsområdet på Færøerne. Idet der er overført kompetence fra Danmark til Færøerne på forsikringsområdet, for så vidt angår de offentligretlige og ikke de aftaleretlige dele, kan bestemmelserne alene finde anvendelse på dette område på Færøerne efter aftale med landsstyret, der skal vedtage den fornødne lovgivning i den forbindelse. Det Systemiske Risikoråd også kan virke på forsikringsområdet på Færøerne, vil Det Systemiske Risikoråd bl.a. kunne rette henstillinger til det færøske forsikringstilsyn og - hvis det vedrører lovgivning - til landsstyret, ligesom det vil skulle sikres, at Det Systemiske Risikoråd vil kunne modtage de oplysninger, der er nødvendige for rådets arbejde, fra de færøske myndigheder og forsikringstilsynet. 343 t Med 343 t, stk. 1, fastslås, at stillerne af referencerenter skal sikre, at rammerne for fastsættelsen er betryggende for kreditinstitutterne og disses kunder. Ved betryggende forstås, at stillerne bl.a. skal have interne procedurer og forretningsgange med henblik på at sikre, at indberetninger til referencerenten er baseret på saglige kriterier. Der kan eksempelvis være tale om, at der skal være interne kontrolprocedurer for tilstrækkelig funktionsadskillelse, herunder adskillelse mellem de informationer der lægges til grund for stillerens indberetninger til fastsættelsen af referencerenten og øvrig information om f.eks. den finansielle virksomheds egne handelspositioner, som refererer til referencerenter. Det følger af stk. 3, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med kreditinstitutternes fastsættelse af referencerenter. Således skal Finanstilsynet føre tilsyn med, at rammerne for fastsættelsen er betryggende, herunder at stillerne har tilstrækkelige retningslinjer og kontroller. Finanstilsynet fører tilsyn med de kreditinstitutter, der agerer som stillere i forbindelse med fastsættelse af referencerenterne. Ved stillere af referencerenter forstås kreditinstitutter, der ved indberetninger bidrager til fastsættelsen af referencerenter. Finanstilsynet tildeles en række beføjelser, der skal sikre muligheden for et effektivt tilsyn. Tilsynet indebærer bl.a. et tilsyn med, at danske kreditinstitutter på tilstrækkelig vis kan redegøre for de forhold, der ligger til grund for deres indberetninger til såvel danske som udenlandske referencerenter. Desuden skal der føres tilsyn med, at de metoder, herunder de forretningsgange og eventuelle nødvendige it-systemer, som ligger til grund for den indberettede rente, er til stede i institutterne og kan fungere på betryggende vis. Endelig skal der føres tilsyn med kreditinstitutternes governance-forhold, herunder særligt i forhold til funktionsadskillelse og interne kontroller, relateret til deres indberetning til fastsættelsen af referencerenter.

10 10/14 Yderligere indebærer tilsynet en vurdering og undersøgelse af de forudsætninger stilleren anvender som grundlag for indberetningerne, herunder eksempelvis stillerens og/eller branchens forståelse af»prime bank«og hvorledes disse er dokumenteret. Opremsningen er eksempler på, hvad tilsynsvirksomheden kan omfatte, men den er ikke udtømmende. Hvis Finanstilsynet i sit tilsyn vurderer, at en udvikling i referencerenten ikke umiddelbart kan forklares eller vurderes at være afvigende, kan Finanstilsynet på anmodning indhente indberetninger af referencerenterne og yderligere oplysninger evt. i form af tilhørende logbog fra en eller flere stillere af referencerenten med henblik på at få forklaret de indberetninger, som ligger til grund for referencerenten. 343 u Af 343 u følger, at Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter 347, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed om fastsættelsen af referencerenter, til brug for Det Europæiske System af Centralbanker, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed samt organer etableret af disse under forudsætning af, at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver. 347, stk. 6, finder også anvendelse på indhentelse af oplysninger vedrørende fastsættelse af referencerenter. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger fra stillere af referencerenter, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Det følger, at Finanstilsynet kan få adgang til stillere af referencerenter med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner. Denne adgang kan tilvejebringes uden brug af retskendelse, mod behørig legitimation. I tilfælde af, at der forekommer indhentelse og behandling af personoplysninger iagttages reglerne i persondataloven. Med ændringen får Finanstilsynet mulighed for at indsamle materiale til brug for tilsynet med fastsættelsen af referencerenter, som vedrører forhold der ligger tilbage i tiden, således at Finanstilsynet bliver i stand til at udføre et helhedsorienteret tilsyn i relation til om rammerne for fastsættelse af referencerenter er betryggende. Indsamlet materiale vedrørende forhold tilbage i tiden kan også indgå i og dermed bidrage til at danne et fuldt og helt billede af en evt. straffesag om overtrædelse af lovgivningen. Finanstilsynet har dog ikke med loven mulighed for at håndhæve en overtrædelse af lovgivning, som ikke var gældende på daværende tidspunkt. Finanstilsynet kan med loven kræve alle oplysninger fra danske og færøske kreditinstitutter, der bidrager til fastsættelsen af referencerenter. Finanstilsy-

11 11/14 net kan få adgang til stillere af referencerenter med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner. Denne adgang kan tilvejebringes uden brug af retskendelse, mod behørig legitimation. Dette gælder også i relation til indhentelse af materiale, som vedrører forhold, der ligger tilbage i tiden. Nr. 31 ( 344, stk. 1) Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet er sammenlagt. Nr. 32 ( 344, stk. 5) Med 344, stk. 5, er indsat hjemmel til, at Finanstilsynet kan indgå aftaler om at udføre visse typer af opgaver, eventuelt mod betaling, fra offentlige myndigheder, statslige institutioner m.v., herunder også udenlandske tilsynsmyndigheder, hvis udførelsen af opgaven kan bidrage til at sikre den finansielle stabilitet. Nr. 33 ( 344, stk. 6) Nyaffattelsen af stk. 7 er en videreførelse af den gældende stk. 6, hvortil i det hele henvises. Ifølge det ny stk. 8 i 344, hvorefter Finanstilsynet skal kunne fravige koncernbestemmelser i loven og bestemmelser udstedt i medfør af loven, hvis en modervirksomhed i en koncern er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed. Fravigelsen skal ske under hensyntagen til formålet med de bestemmelser, der fraviges, samt aktiviteterne i koncernen. Nr. 34 ( 345) Bestemmelsen er nyaffattet som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet foreslås sammenlagt. Det nye råd benævnes Det Finansielle Råd. Stk. 1 fastsætter sammensætningen af det nye råd. Det nye råd skal have 14 medlemmer (mod henholdsvis 8 og 14 medlemmer i de nuværende råd), med særlige kompetencer i forhold til rådets opgaver. Medlemmerne skal deltage i kraft af deres sagkundskab på de enkelte fagområder og ikke som repræsentanter for brancheinteresser. Rådets størrelse er fastsat ud fra et ønske om at etablere et operationelt og handlekraftigt råd. For at sikre at rådets medlemmer har den fornødne sagkundskab i forhold til de opgaver, som rådet får til opgave at dække rent fagligt, skal medlemmerne være eksperter på deres emnefelter. Dette gælder både teoretisk kendskab samt indsigt, der sikrer, at de kan tilføje det praktiske branchekendskab, der er afgørende for, at rådets afgørelser bliver afbalancerede ud fra en praktisk synsvinkel.

12 12/14 Nr. 35 ( 347, stk. 6) Konsekvensændring. Nr. 36 ( 354, stk. 1) Bestemmelsen beskriver den udvidede tavshedspligt, der gælder for Finanstilsynets ansatte. Med 4. pkt. bestemmes, at den udvidede tavshedspligt ligeledes gælder for ansatte i den færøske registreringsmyndighed, for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til i forbindelse med varetagelsen af opgaver i medfør af 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v. Nr. 37 ( 354, stk. 6, nr. 2) Bestemmelsen vedrører Finanstilsynets mulighed for at videregive oplysninger på trods af den udvidede tavshedspligt, der gælder for ansatte i Finanstilsynet. Nr. 38 ( 354, stk. 6, nr. 2) Bestemmelsen vedrører en fravigelse af Finanstilsynets udvidede tavshedspligt i forhold til tilsynets mulighed for at videregive oplysninger til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen. Nr. 39 ( 354, stk. 8) Med ændringen af 354, stk. 8, er der alene tale om en teknisk korrektion. Nr. 40 ( 354, stk. 10) Med ændringen af 354, stk. 10, er der alene tale om en teknisk korrektion. Nr. 41 ( 354, stk. 11 og 12) Med ændringen af 354, stk. 11 og 12, er der alene tale om en teknisk korrektion. Nr. 42 ( 354 a) Med ændringen udvides og ensrettes hjemlen til at offentliggøre tilsynsreaktioner. Offentliggørelseshjemlen går fra at gælde henholdsvis afgørelser og processuelle beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning til at omfatte tilsynsreaktioner som sådan. Begrebet tilsynsreaktioner omfatter alle de tilsynsreaktioner, som Det Finansielle Råd vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Med nyaffattelsen af 354 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed følger, at tilsynsreaktioner givet i henhold til 345, stk. 2, nr. 1, skal offentliggøres, og at offentliggørelsen skal omfatte virksomhedens navn. Offentliggørelse skal ske på både virksomhedens og Finanstilsynets hjemmeside. Med virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som virksomheden normalt anvender til kommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomheden selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer virksomheden f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt tilsynsreaktionen f.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at tilsynsreak-

13 13/14 tionen skal offentliggøres, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. Virksomhedens offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske med et link på forsiden. Med forsiden menes hjemmesidens indgangsside eller den side, som er tænkt til at være den første side, som man kommer ind på, når man vil anvende virksomhedens hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis virksomheden kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af tilsynsreaktionen, og kommentarerne skal være klart adskilt fra denne. Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemmeside. Nr. 43 ( 354 a, stk. 3) Konsekvensændring. Nr. 44 ( 354 a, stk. 4) Der er tale om konsekvensændring af nummereringen i 354 a, stk. 3, som følge af, at der er indsat et nyt stk. 2 i 354 a. Derudover tilrettes ordlyden som følge af, at anvendelsesområdet for 354 a, stk. 1, udvides fra alene at gælde afgørelser til at gælde tilsynsreaktioner. Det afgørende for offentliggørelse er dermed datoen for tilsynsreaktionen givet efter stk. 1. Det betyder, eksempelvis, at der ikke skal ske offentliggørelse af dom, bødevedtagelse, tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, jf. stk. 2, hvis den tilsynsreaktion (politianmeldelsen), der ligger til grund for dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, er mere end 2 år gammel. Nr. 45 ( 354 d) Med den ny 354 d i lov om finansiel virksomhed, får Finanstilsynet får adgang til at påbyde virksomheder, der offentliggør informationer om virksomheden, som efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, at offentliggøre berigtigende informationer. Finanstilsynets adgang til at påbyde berigtigelse er betinget af, at Finanstilsynet vurderer, at de af virksomheden offentliggjorte oplysninger kan have skadevirkning for virksomhedens kunder, indskydere, øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller værdipapirer udstedt af virksomheden handles, eller den finansielle stabilitet. Finanstilsynet fastsætter en kort frist, inden for hvilken virksomheden skal offentliggøre de berigtigende informationer. Undlader virksomheden at offentliggøre, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet. Nr. 46 ( 355) 355 beskriver det særlige partsbegreb, der gælder i henhold til lov om finansiel virksomhed. Det særlige partsbegreb er nødvendigt for at undgå en udhuling af Finanstilsynets særlige tavshedspligt, da parters adgang til aktindsigt efter forvaltningsloven eksempelvis ikke tilsidesættes af tavshedspligtsreglerne.

14 14/14 Nr. 47 ( 360, stk. 1) Med 360, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed præciseres, at udgifter til Kammeradvokaten såvel som til andre advokater kan dækkes via de afgifter, der opkræves fra virksomhederne under tilsyn. Således reguleres opkrævningen fra virksomhederne ultimo året med sidste års udgifter til Kammeradvokaten og andre advokater. Nr. 48 ( 360, stk. 3) Med 360, stk. 3, faktureres de opgaver som Finanstilsynet udfører i henhold til 344, stk. 5, særskilt og medregnes dermed ikke i afgiftsopkrævningen efter stk. 1. Nr. 49 ( 361, stk. 1, nr. 22) Konsekvensændring. Nr. 51 og 52 ( 368, stk. 2 og stk. 4) Bestemmelsen regulerer beregningen af de afgifter, der opkræves fra virksomheder under tilsyn. Størrelsen af den afgift, der opkræves fra virksomhederne, afhænger af flere parametre, herunder hvad andre tilsvarende virksomheder betaler, hvad der samlet opkræves i henhold til lov om finansiel virksomhed 361 og 362, samt Finanstilsynets bevilling i henhold til finansloven. På den baggrund er det hensigtsmæssigt, at der ikke opkræves afgifter fra virksomheder, der er ophørt med at være under tilsyn i det pågældende år, førend den samlede beregning og endelige fordeling af afgifter mellem virksomheder under tilsyn er fastlagt. Derfor ændres bestemmelserne således, at det klart fremgår, at afgiftsbetalingen skal afvente den samlede afgiftsberegning. Dette svarer til, hvordan Finanstilsynet i dag i praksis foretager afgiftsopkrævningen, og ændringen tilsigter således alene at tydeliggøre denne praksis. Nr. 53 og 54( 373, stk. 2) Konsekvensændring. Nr. 57 ( 374, stk. 2) Bestemmelsen indeholder hjemmel for Finanstilsynet til at pålægge tvangsbøder for at tvinge virksomheder til at overholde de forpligtelser, der følger af 347, stk. 3 og 4. Nr. 58, 59 og 60 ( 374, stk. 6 og 7) Bestemmelserne vedrører kontrollen med finansiel information i bl.a. års- og delårsrapporter for finansielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads. Henvisningen i bestemmelserne fra Fondsrådet ændres til Finanstilsynet som følge af, at Fondsrådets opgaver i forhold til regnskabskontrol er overdraget til Finanstilsynet. Der er i øvrigt ikke tilsigtet en ændring i, hvorledes kontrollen foretages. 3. Tilpasning til færøske forhold Ændringerne er gennemgået med henblik på at foretage eventuelle tilpasninger til færøske forhold.