UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Økonomi- og Valutaudvalget 2014/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om eventuel indførelse af euroen i Litauen den 1. januar 2015 (2014/0000(INI)) Økonomi- og Valutaudvalget Ordfører: Werner Langen PR\ doc PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 PR_INI INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING...3 BEGRUNDELSE...6 PE v /9 PR\ doc

3 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING om eventuel indførelse af euroen i Litauen den 1. januar 2015 (2014/0000(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til sin beslutning af 3. juli 2013 om forslag til Rådets afgørelse om Letlands indførelse af euroen den 1. januar , der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om udvidelse af euroområdet 2, der henviser til sin beslutning af 20. juni 2007 om forbedring af metoden for høring af Europa-Parlamentet i procedurer vedrørende udvidelse af euroområdet 3, der henviser til artikel 140, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til forretningsordenens artikel 83, A. der henviser til, at de retlige betingelser for tiltrædelse af euroen er fastlagt i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (artikel 140) og i protokol nr. 13 om konvergenskriterierne, og til, at en stabil opfyldelse af de fire konvergenskriterier (opnåelse af en høj grad af prisstabilitet, holdbare offentlige finanser, overholdelse af de normale udsvingsmargener i det europæiske monetære systems valutamekanisme og langfristede rentesatser) er en forudsætning for tiltrædelse af euroen; B. der henviser til, at euroen er EU's valuta, og at alle EU-medlemsstater, der opfylder konvergenskriterierne, principielt bør tiltræde euroen, og til, at der kun er givet dispensation til Danmark og Det Forenede Kongerige; C. der henviser til, at Litauen selv tilstræber at tiltræde euroen den 1. januar 2015; D. der henviser til, at Kommissionens og Den Europæiske Centralbanks (ECB) vurderinger samt de endelige relevante tal fra konvergensberetningen 2014 endnu ikke foreligger, og at det for denne betænkning derfor kun er muligt at tage udgangspunkt i tallene fra vinterprognosen for 2014; 1. går efter en foreløbig gennemgang af de foreliggende kendsgerninger ind for, at Litauen indfører euroen den 1. januar 2015; 2. konstaterer, at Litauen i henhold til den seneste konvergensberetning 2012 ikke opfyldte alle kriterierne for tiltrædelse af euroen, men at Litauens regering og befolkning siden da har gjort sig store anstrengelser for at kunne opfylde samtlige konvergenskriterier i DOC+XML+V0//. EUT C 298 E af , s EUT C 146E af , s PR\ doc 3/9 PE v01-00

4 forbindelse med vinterprognosen 2014; 3. glæder sig over, at Litauen i februar 2014 havde en gennemsnitlig inflationsrate målt over det seneste år på 0,9 %, og at dette konvergenskriterium dermed er opfyldt; 4. glæder sig over, at Litauen ifølge vinterprognosen 2014 fremviser en statsgæld på 39,5 % af bruttonationalproduktet samt et underskud på 2,7 % og dermed også opfylder dette konvergenskriterium; 5. glæder sig over, at der ikke kan konstateres spændinger i forbindelse med vekselkursen mellem litas og euro, og at Litauen dermed også opfylder dette konvergenskriterium; 6. glæder sig over, at den gennemsnitlige langsigtede nominelle rente i Litauen ifølge relevante data fra Den Europæiske Centralbank i februar lå på 3,8 %, og at Litauen dermed opfylder dette konvergenskriterium; 7. glæder sig over, at Litauen efter Kommissionens mening ikke har nogen makroøkonomiske ubalancer; 8. glæder sig ligeledes over, at det litauiske parlament den 23. januar 2014 har ændret flere love for at gøre samtlige formueværdier i den litauiske centralbanks regnskaber, herunder fast ejendom, til Centralbankens ejendom og således sikre dennes uafhængighed; 9. tager til efterretning, at det litauiske parlament i marts 2014 vil indlede drøftelserne om det lovforslag om euroens indførelse, som skal regulere omvekslingen af litas til euro og ophævelsen af den nationale valuta samt andre praktiske og tekniske aspekter ved indførelsen af euroen; 10. konstaterer, at proceduren mod Litauen på grund af uforholdsmæssigt store budgetunderskud blev indstillet den 21. juni 2013; konstaterer endvidere, at Kommissionen og Det Europæiske Råd i en rapport fra november 2013 bekræftede, at Litauen havde gjort sig ambitiøse bestræbelser på at opnå en finanspolitisk konsolidering; 11. konstaterer, at Litauen kendetegnes af en høj energiafhængighed og dermed hører til de medlemsstater, hvis forsyningssikkerhed er mest truet, idet det først og fremmest er meget afhængigt af Rusland; 12. beklager, at denne afhængighed også er blevet forstærket af EU's krav om hurtig nedlægning af to atomkraftværker, hvilket har ført til en kraftig stigning i elektricitetsproduktionen på grundlag af gas; 13. konstaterer, at Litauen derfor i EU har en relativt høj energiintensitet, også selvom der er gjort fremskridt; konstaterer endvidere, at den litauiske forbrugerindeks indeholder en høj energiandel; 14. glæder sig over, at den litauiske regering er bevidst om landets energiproblemer og forsøger at imødegå disse problemer med en bredt anlagt "national strategi for PE v /9 PR\ doc

5 energiuafhængighed"; glæder sig endvidere over, at Litauen arbejder på en ubundtet adgang til gassektoren (i overensstemmelse med EU's tredje energipakke); 15. konstaterer, at det litauiske finanssystem er likvidt og velforsynet med kapital; fastslår desuden, at den litauiske finanssektor domineres af skandinaviske banker, der behersker ca. 90 % af markedet; konstaterer endvidere, at Litauen ifølge de nyeste tal fra den litauiske centralbank siden har haft en let faldende likviditetsrate på 38,3 % (Q3 2013), et faldende antal af misligholdte lån samt en forbedring af forholdet mellem udlån og indlån (Loan/Deposit-ratio); 16. beklager, at over halvdelen af de adspurgte litauere i en opinionsundersøgelse i maj 2013 stillede sig skeptisk til indførelsen af euroen; nærer dog tiltro til, at tilslutningen i befolkningen vil vokse betragteligt i løbet af 2014, så snart oplysningskampagnerne om euroens indførelse kan indledes; glæder sig over, at den litauiske regering klart går ind for indførelse af euroen. PR\ doc 5/9 PE v01-00

6 BEGRUNDELSE De retlige forudsætninger for tiltrædelse af euroen er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) samt i protokol nr. 13 om konvergenskriterierne. Litauen hører til de lande, der har dispensation med hensyn til indførelse af euroen. ECB og Kommissionen skal mindst en gang hvert andet år eller på anmodning af en medlemsstat med dispensation aflægge beretning til Rådet om de fremskridt, der gøres af medlemsstater med dispensation for så vidt angår opfyldelse af deres forpligtelser med hensyn til virkeliggørelsen af Den Økonomiske og Monetære Union. De næste konvergensberetninger forventes efter artikel 140, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) at blive forelagt i juni Det forventes, at Litauens opfyldelse af Maastrichtkriterierne vil blive bekræftet i denne konvergensberetning. Artikel 140, stk. 2, i TEUF fastsætter, at Rådet på grundlag af beretninger fra Kommissionen og ECB og efter høring af Europa-Parlamentet og på forslag fra Kommissionen med kvalificeret flertal træffer afgørelse om, hvilke medlemsstater med dispensation, der opfylder de nødvendige betingelser baseret på kriterierne i artikel 140, stk. 1, i TEUF, og ophæver den pågældende medlemsstats dispensation. Det påhviler Europa-Parlamentet at granske konvergensberetningen med det tilknyttede forslag til retsakt og fremsætte en udtalelse. I år står denne proces over for særlig store tidsmæssige udfordringer på grund af valget til Europa-Parlamentet i maj 2014; på den ene side skal den pågældende medlemsstat (Litauen) have seks måneder til at forberede sig effektivt på euroens indførelse, men på den anden side vil den nye Europa-Parlament først kunne påbegynde sit arbejde den 1. juli I lyset af disse udfordringer vil Parlamentet gå ind for, at der hurtigt træffes en afgørelse, selvom der tidligere gentagne gange med rette er blevet udøvet kritik med hensyn til den snævre tidsplan for afgørelser om tiltrædelse. ECON-Udvalget og ordføreren indleder derfor deres arbejde allerede i den indeværende valgperiode i den hensigt at kunne rette en foreløbig politisk omend ikke retligt bindende henstilling til det Parlament, der træder sammen i juli Som et supplement til denne betænkning er der for marts 2014 planlagt høringer af de litauiske myndigheder (finansministeren og centralbankdirektøren) samt Kommissionen. Den lovgivningsmæssige procedure skal dernæst vedtages i juli 2014 af det nye Parlament ved en hasteprocedure, hvis det foreslås, at euroens indførelse skal finde sted den 1. januar Det ville kun give det nyvalgte Parlament begrænset tid til at vedtage sin udtalelse, som skal vedtages ved en uopsættelig procedure. Dette er desværre forbundet med betydelige begrænsninger i sammenligning med standardtidsplanen. Sprogordningen skal dog gælde. Om konvergenskriterierne under artikel 140, stk. 1, i TEUF gør ordføreren i marts 2014 følgende bemærkninger: 1. Den nationale lovgivnings forenelighed med artikel 130 og 131 og med ECBstatutterne Der skal være forenelighed med følgende retsbestemmelser i TEUF (artikel 123, 124 og 130) og ESCB-statutten (artikel 7, 12.1, 14.2, 14.3 og 37). PE v /9 PR\ doc

7 Den 23. januar 2014 vedtog det litauiske parlament (Seimas) ændringsforslag til flere love, der tillader, at den litauiske centralbank frit kan disponere over sin formue, og den nationale revisionsmyndigheds beføjelser i forbindelse med revision af centralbanken ændres. Ændringsforslagene fastlægger, at alle formueværdier i centralbankens regnskab, herunder fast ejendom, tilhører centralbanken (som dens ejendom), og at centralbanken frit disponerer over disse. Ifølge de gældende retsforskrifter er formueværdierne statens ejendom, og centralbanken har kun ret til at forvalte disse. Den vedtagne retssituation og bestemmelserne vedrørende forenelighed med artikel 130 og 131 samt ECB's statut skal undersøges i forbindelse med euroens indførelse. Det litauiske parlament (Seimas) indleder i foråret (marts 2014) drøftelserne om lovforslaget om indførelse af euroen. Forslaget fastlægger proceduren for forberedelserne til euroens indførelse, omvekslingen af litas til euro, ophævelsen af den nationale valuta samt andre praktiske aspekter ved euroens indførelse. Lovforslaget vil blive sendt til ECB med henblik på udtalelse. Også Europa-Parlamentet skal gennemgå disse tekster. 2. Opnåelse af en høj grad af prisstabilitet På nuværende tidspunkt (marts 2014) kan der endnu ikke foretages nogen definitiv vurdering af prisstabilitetskriteriet, da kriteriet bliver målt i juni med data til inklusive april 2014 med den gennemsnitlige HICP-inflation beregnet på grundlag af 12 måneder. Ved en vejledende beregning allerede i marts 2014 kan man konstatere, at tolvmånedersgennemsnittet for HICP-inflationen i referencetidsrummet fra februar 2013 til januar 2014 for Litauen lå på 0,93 % og altså under referenceværdien på 1,54 %. Referenceværdien er beregnet på grundlag af de tre medlemsstater, der har klaret sig bedst, i dette tilfælde Letland, Cypern og Bulgarien. I beregningen er der ikke taget hensyn til Grækenland, der har skilt sig kraftigt ud. Selv hvis HICP-inflationen stiger fra sit nuværende meget lave niveau, skønnes det, at Litauen vil holde sig under referenceværdien i de kommende måneder. En forsigtighedsbaseret finanspolitisk linje vil kunne fastholde en holdbar prisstabilitet på længere sigt. 3. Holdbarheden af statens finansielle position Af vinterprognosen 2014 (fra februar 2014) fremgår det, at Litauens samlede statslige underskud i referenceåret 2013 ligger på 2,7 % af BNP (referenceværdien er 3,0 %), og denne tendens er ifølge Kommissionen fortsat faldende. Bruttogældskvoten på 39,5 % af BNP ligger ligeledes klart under referenceværdien på 60 %. Siden den 21. juni 2013 befinder Litauen sig ikke længere i en situation med uforholdsmæssigt store underskud. Også som led i de sidste landespecifikke anbefalinger (fra juli 2013) samt i en beretning fra november 2013 bekræfter Rådet hhv. Kommissionen, at Litauen siden 2009 ihærdigt har bestræbt sig på at konsolidere sit budget. Det påpeges dog, at landet stadig ikke råder over tilstrækkeligt budgetpolitisk spillerum til at kunne reagere på negative chok. Rådet og Kommissionen er af den opfattelse, at skattesystemet bør gøres mindre konkurrenceforvridende, og overholdelsen af beskatningsbestemmelserne bør forbedres. 4. Overholdelse af de normale udsvingsmargener i EMS'ens valutakursmekanisme II i mindst de seneste to år PR\ doc 7/9 PE v01-00

8 Den litauiske valuta litas tiltrådte valutakursmekanismen (ERM II) den 28. juni 2004; Kursen i forhold til euroen er 3,45280, og på grundlag af Currency-Board-arrangementet er de mulige standardbåndbredder på ± 15 % ikke blevet udnyttet, og der kan ikke konstateres nogen udsving. Ved Litauens indtræden i ERM II forpligtede myndighederne sig ensidigt til at fastholde det gældende currency board-arrangement inden for rammerne af mekanismen. Ved en Currency-Board-ordning træder valutareserverne således i forgrunden, da disse underbygger troværdigheden af dette Currency-Board. Heller ikke i denne henseende kan der konstateres problemer for Litauens vedkommende, og dette kriterium er dermed opfyldt. 5. Konvergensens holdbarhed set ud fra renteniveauer på lang sigt Udviklingen i de langfristede rentesatser er vurderet på basis af de effektive renter på det sekundære marked for en enkelt statsobligation sat som benchmark med en restløbetid på omtrent ti år. De langsigtede nominelle renter lå allerede ved den sidste konvergensberetning i 2012 inden for tolerancemargenen og opfyldte dermed de pågældende konvergenskriterier. Foretager man en foreløbig beregningen i februar 2014, kan man konstatere, at tolvmånedersgennemsnittet i referencetidsrummet fra februar 2013 til januar 2014 for Litauens vedkommende ligger på 3,8, hvilket er under referenceværdien på 5,4 %, som beregnes på grundlag af de samme lande som for prisstabilitetskriteriet, det vil sige Letland, Cypern og Bulgarien. Da Cypern på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for dette land, evt. kan betragtes som stærkt afvigende, er værdien på 5,4 % beregnet med udgangspunkt i Letland og Bulgarien. 6. Økonomisk integration og konvergens (art. 140, stk. 1, sidste del) 6.1 Makroøkonomiske ubalancer Litauen udviser efter Kommissionens opfattelse ingen makroøkonomiske ubalancer. Kommissionen er dog i sin analyse, som ligger til grund for de landespecifikke anbefalinger, som Rådet vedtog i juli 2013, kommet frem til følgende: Litauen står over for vigtige udfordringer, hvad angår vækstfremmende budgetkonsolidering og stabilisering af de offentlige finanser, bekæmpelse af arbejdsløshed og social eksklusion samt udbygning af netstrukturerne i energisektoren og energieffektivitet. 6.2 Finansstabilitet IMF fastslog i september 2013, at det litauiske finanssystem var likvidt og velforsynet med kapital. Skandinaviske banker dominerer fortsat den litauiske finanssektor og sidder på ca. 90 % af markedet. Litauen har ifølge de nyeste data fra den litauiske centralbank i mellemtiden en let faldende likviditetsrate på 38,3 % (Q3 2013), et faldende antal af misligholdte lån samt et faldende forhold mellem lån og indskud (Loan/Deposit-ratio). Kommissionen har opfordret Litauen til at lægge mere vægt på at tilbyde små og mellemstore virksomheder tilstrækkelige lånemuligheder. Litauen bør også fortsat støtte fremme af investeringer og vækst, da der ikke er sket nogen vækst i låneaktiviteter i 2012 på grund af et svagt forhold mellem udbud og efterspørgsel. 7. Energisektoren som en særlig udfordring Litauen er præget af stor energiafhængighed: PE v /9 PR\ doc

9 - det hører til de EU-lande, hvis forsyningssikkerhed er mest truet, - med hensyn til olie og gas er landet totalt afhængig af en enkelt udenlandsk leverandør (den russiske statslige leverandør Gazprom), der er mangel på forbindelsesledninger til andre EUlande. - Gassens andel er først og fremmest vokset for at kunne kompensere for den lukning af to atomkraftværker, som EU krævede. Litauen har en relativt høj energiintensitet i EU, også selvom der er gjort fremskridt. - Forbrugerindkøbskurven har en høj energiandel. Den litauiske topledelse berettede den 8. februar 2014, at den tyske forbundsregering slog til lyd for en strukturopdeling (i henhold til den tredje EU-energipakke) af Litauens gassektor. Den litauiske regerings plan er, at Gasprom inden november skal trække sig ud af gasnetværksoperatøren Amber Gas. Gasprom sidder i dag på 37 % af andelene i dette selskab. Derudover vil E.ON bakke op om en retssag, som energivirksomheden Lietuvos Dujos (E.ON har andele på 38 % i dette selskab) fører imod Gazprom på grund af sidstnævntes markedsdominerende praksis. Den litauiske regering er bevidst om landets energiproblemer og forsøger at imødegå disse problemer med en bredt anlagt "national strategi for energiuafhængighed"; Denne strategi strækker sig til 2020 og indeholder mangfoldige foranstaltninger for strøm, gas og olie, blandt andet udbygningen af vedvarende energi, bygning af et nyt atomkraftværk, nye elektricitetsog gasnet med nabolande og bygning af en terminal for flydende gas. 8. Holdningen i offentligheden og politiske drøftelser Over halvdelen - 52 % - af de adspurgte litauere (1029) udtalte sig i maj 2013 imod Litauens optagelse i euroområdet, 40 % var for, og 8 % var hverken for eller imod. Det står tilbage at håbe, at den litauiske regerings klare mål, som er indførelse af euroen den 1. januar 2015, vil vinde større tilslutning inden da. PR\ doc 9/9 PE v01-00