kommuneplanstrategi En strategi med fokus på landdistrikterne i Guldborgsund Kommune

Transkript

1 kommuneplanstrategi 2011 En strategi med fokus på landdistrikterne i Guldborgsund Kommune 1

2 vi sikrer mulighed for at bo tæt på de tilbud, der får hverdagen til at hænge sammen fotos benyttet i kommuneplanstrategi2011 er indsendt af borgere i forbindelse med fotokonkurrencen i 2010 gyldne skud fra kommunen. 2

3 Indhold en strategi for landdistrikterne... 4 retning for kommuneplan lokal agenda 21 - strategi... 7 tidsplan for kommuneplanarbejdet... 7 høring og dialog... 8 hvad er idéen... 8 Udpegning af bosætningsområder... 9 bosætningsområderne Der er i denne version af forslag til Kommuneplanstrategi indarbejdet ændringer afledt af de indkomne høringssvar, i forhold til det forslag til kommuneplanstrategi som har været usendt i offentlig høring. Ændringerne er markeret med grøn skrift. 3

4 fokus på bosætning en strategi for landdistrikterne Kommuneplanstrategi2011 tager især fat om udviklingen af landdistrikterne. Dvs. at langt den største del af arealet og knap halvdelen af kommunens befolkning er i fokus. Overskriften er bosætning. Det handler om hverdagslivet i landdistrikterne, og om hvordan vi sikrer at der er mulighed for at bosætte sig tæt på de tilbud der får hverdagen til at hænge sammen for den enkelte. Det kan være pasningsmuligheder for børn, offentlig transport, eller andre offentlige og private services; men det kan også være let adgang til de rekreative ressourcer der ligger i vores mange naturområder. Der sættes fokus på at finde den bedste udviklingsretning for det enkelte landdistrikt, samtidig med at der prioriteres for kommunens midler, og gives en klar og langsigtet retning for planlægning og politik. Sammen med Kommuneplanstrategi2011 er der udsendt en landdistriktspolitik, som angiver udviklingsretningen for de enkelte dele af landdistriktet. Der er endvidere afsat en landdistriktspulje til understøttelse af landdistriktspolitikken. Retningen for Kommuneplan Kommuneplanstrategien er grundlaget for revisionen af kommuneplanen. Kommuneplanen vil være en udmøntning af de politiske strategier, og vil indeholde mere detaljerede beskrivelser af alle dele af planlægningen. Kommuneplanen skal være færdig inden udgangen af Den gældende kommuneplan revideres. Der vil i revisionen være fokus på landdistriktsudviklingen, og hvor landdistriktspolitikken skal understøttes. Store dele af den eksisterende kommuneplan bevares, men konsekvensrettes i forhold til ny lovgivning og vedtagne kommuneplantillæg. Desuden er der justeringer i forhold til detailhandelsplanlægningen og erhvervsområderne, der skal indarbejdes, idet udbygningen i detailhandlen er gået hurtigere end forudsat i den eksisterende kommuneplan. Bymønsteret revideres i forbindelse med kommuneplanen. Der tages stilling til mulighederne for udstedelse af weekendattester i forbindelse med kommuneplanen. 4

5 5

6 6

7 Lokal Agenda 21 - strategi Kommuneplanstrategien omfatter Guldborgsund Kommunes strategi for arbejdet med Lokal Agenda 21 - strategi. Strategien omfatter følgende punkter: Udbygning af moderne kommunikationsteknologier understøtter mindskningen af miljøbelastningen, idet pendlertrafikken reduceres. En mangfoldig flora og fauna dvs. en biologisk mangfoldighed sikres bl.a. ved at passe på naturområder, hvor al færdsel og anvendelse sker på naturens præmisser, ved at give mulighed for at etablere skovrejsning samt arbejde videre på planlægningen for Naturpark Guldborgsund. En bæredygtig byudvikling fremmes bl.a. ved at yderligere byudvikling kun sker i et bybånd, i centerbyer og i landdistriktscentre, hvor der er veludbygget forsyning og privat og offentlig service. Inddragelse af befolkning, erhvervsliv m.fl. sker til stadighed via borgermøder, høringer, workshops, følge-. styre- og arbejdsgrupper. Fremme af tværsektorielt samspil i administrationen af puljer til udvikling af landdistriktet (Guldborgsund Landdistriktspulje) og strategisk udvikling af kommunen (Kommuneplanpuljen), hvor det forudsættes at de støttede projekter lever op til de gængse bæredygtighedsprincipper; social retfærdighed, miljøbeskyttelse og mindre ressourceforbrug samt økonomisk udvikling. Gradvis omstilling til fossilfrit og CO2-neutralt samfund, ved opfyldelse af målsætninger i kommunens varmeplan og klimaplan (på sigt samlet i Strategisk Energiplan). Aktiviteterne omfatter hele kommunens areal og i høj grad indbyggerne. F.eks. arbejdes der med energilandsbyer og i den forbindelse borgerinddragelse. Også jordbruget er en vigtig aktør ift. klimaindsatser. Omstillingen handler i høj grad om at producere vedvarende energi, f.eks. fra vindmøller, biobrændselsanlæg og solceller. Tidsplan for kommuneplanarbejdet Tidsplanen for kommuneplanarbejdet vil omtrentligt være: 2011 Oktober - december: Høring af Kommuneplanstrategi Januar - marts: April - juni: Juni - august: September januar 2013: Forberedelse af dialogforløb og politisk forarbejde Dialogforløb Opsamling af dialogforløb Udarbejdelse af forslag til Kommuneplan 2013 Februar - marts: April - juni: Juli - august: September - oktober: Politisk behandling af forslag til Kommuneplan Høring af forslag til Kommuneplan Opsamling af høringssvar og tilrettelser Politikernes behandling af endelig Kommuneplan November: Byrådsvedtagelse af Kommuneplan

8 Høring og dialogforløb I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanen, vil der blive basis for at borgere og lokalområder i højere grad kan bidrage til planlægningen. Der vil blive etableret en interaktiv kortbase, og gennemført et dialogforløb, hvor der vil være mulighed for at tilføje en mængde parametre som ikke indgår i de undersøgelser der lægges til grund for udpegningerne i dag. Hvad er idéen? På borgermøderne, som blev afholdt forud for udarbejdelsen af kommuneplanstrategien blev det rejst som et væsentligt ønske, at der laves en forventningsafstemning mellem borgere og kommunen. Der blev peget på behov for, at kommunen prioriterer klart, så borgerne kan agere på baggrund af de udmeldte planer, eksempelvis ved valg af bolig og sammenhængen med lokale jordbrug, vindmøller, den lokale skole eller andre institutioner. Det er en vigtig pointe fra borgermøderne, at langt de fleste som bor landdistrikterne, bor her fordi de kan lide det. De sætter pris på dyreliv, natur, albuerum og fællesskaber. Det er et aktivt tilvalg for langt de fleste at bo på landet, derfor er visionen for vores Landdistriktspolitik Vi bor på landet, fordi vi kan li det. Faldende befolkningstal i landdistrikterne er både en global og lokal tendens. Vi ønsker med planlægningen her, at koncentrere ny bosætning sådan, at både kommunale og private services er lettere tilgængelige for de der bor her og rentable at drive, så det fortsat er attraktivt og muligt at føre et helt familieliv i landdistriktet. borgerne sætter pris på dyreliv natur albuerum og fællesskaber 8

9 fordeling af lav socioøkonomisk status Udpegning af bosætningsområder Vi udpeger særlige bosætningsområder og et bybånd som skal udvikles og administreres forskelligt. Det gør vi for at styrke hvert bosætningsområdes karakterer; netop som bosætningsområder. Her skal det søges at skabe de bedste muligheder for et mangfoldigt og sammenhængende liv. Ved at skabe en lidt højere koncentration af bosætning i bosætningsområderne og bybåndet kan kommunen prioritere sine ressourcer i de fremtidige servicetilbud, ligesom grundlaget for privat service- som eksempelvis detailhandel vil blive styrket. I bosætningsområderne og bybåndet, vil vi understøtte ny bosætning med muligheder for nye bebyggelser og udstykninger. Helårsbeboelse skal ligeledes prioriteres; her skal være lys i vinduerne - også om vinteren. fordeling af personer med høj indkomst Uden for bosætningsområderne, vil der fortsat være mange muligheder for at bo på landet, med alle de kvaliteter og ulemper der følger med. Men bosætning her sker med den bevidsthed at det åbne land præges af jordbrugene og af naturen. Derfor må lugt- og støjpåvirkninger accepteres. FJERNES: I landdistriktet uden for bosætningsområderne, skal gives mulighed for weekend- og sommerhus benyttelse af boligerne, for at skabe en basis for rekreativ og turismemæssig udnyttelse af vores natur- og turismerresourcer, og for at understøtte detailhandel, som købmand, kiosk eller café. Som baggrund for udpegningen af bosætningsområder, er der brugt flere forskellige redskaber. Først og fremmest er der taget udgangspunkt i det gældende bymønster, hvorfor landdistrikscentrene er udpeget til bosætningsområder i fremtiden også. beskæftigede efter socioøkonomisk status: lønmodtager grundniveau Der er desuden foretaget en kortlægning af en mængde oplysninger om borgernes fordeling i kommunen, med hensyn til uddannelse, stillinger, indkomst, husstandstyper, alder, køn osv., samt andre faktorer, der er afgørende for områdernes udviklingspotentialer. Her er vist et par eksempler. Alle kortene kan du se på 9

10 bosætningsområderne Understøttende bilag: Område: Fordele: Centerbyer og Landdistriktscentre fra Kommuneplan , samt afgrænsede landsbyer i det udpegede bybånd. Vi motiverer og understøtter aktiviteter og servicefunktioner i de udpegede bosætningsområder. Ny bosætning skal ske med større koncentration. Bosætning fremmes med nærhed til infrastruktur og offentlig og privat service. I disse områder vil servicen i højest muligt omfang blive fastholdt i fremtiden. Etablering af effektiv infostruktur. mulighed for boligudbygning udenfor landsby-afgrænsninger. En udbygning skal ske under hensyntagen til landsbyer nes kulturmiljø og bebyggelses mønster. Styrkelse af bybåndet - bæredygtig udvikling. På kommunens hjemmeside kan man finde følgende bilag: - Diverse kort - Referater af borgermøder - Den gældende kommuneplan og tillæg, som skal revideres - Vedtagne lokalplaner siden vedtagelsen af Kommuneplan Forbehold: Andre områder vil sandsynligvis opleve serviceforringelser. vi vil styrke bosætningsområderne og give plads til udvikling 10

11 kort landdistriktets udviklingsområder Revideret kort Bosætningsområder Bybånd Byer og Sommerhusområder 11

12 Guldborgsund kommune stab og plan parkvej Nykøbing Falster Tlf CHSM 12