2. Vilkår for tilladelsen 5. Skiftekær Økologi ApS Att.: Peter Bay Knudsen Søren Lolks Vej Svendborg

Transkript

1 Skiftekær Økologi ApS Att.: Peter Bay Knudsen Søren Lolks Vej Svendborg Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej Vester Skerninge Tlf.: keu@svendborg.dk Endelig vandindvindingstilladelse på Bjerrebyvej 24, 5700 Svendborg tilknyttet Skiftekær Økologi ApS. 1. Svendborg Kommunes afgørelse. Svendborg Kommune giver hermed endelig tilladelse til vandindvinding af op til m 3 /år til Skiftekær Økologi ApS fra ejendommen Bjerrebyvej 24, 5700 Svendborg, tilhørende Brian Dieckmann, Bjerrebyvej maj 2017 Sagid: 16/634 Afdeling: Natur og Klima Ref.: thoand Indvindingen sker fra en nyetableret boring DGU-nr.: , hvortil der den 22. november 2016 er givet boretilladelse og foreløbig indvindingstilladelse. Tilladelsen gives med hjemmel i lov om vandforsyning m.v., 20 og 21 1, i henhold til Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning 2 og efter Boringsbekendtgørelsen 3. Tilladelsen er gældende indtil den 1. juni Ansøgningen er VVM-screenet 4 i forbindelse med den foreløbige indvindingstilladelse, og det er vurderet, at indvindingen ikke er omfattet af VVM-pligt. 2. Vilkår for tilladelsen Formål. Vandindvindingens formål er vanding af økologiske frilands grøntsager på et samlet areal på ca. 80 ha Boring og anlæggets indretning. Tilladelsen omfatter boringen DGU-nr.: se bilag 1: Åbningstid: Mandag-onsdag Kl Torsdag Kl Fredag Kl Jf. Vandforsyningsloven 2 Jf. Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning 3 Jf. Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. 4 Jf. 2 i Bek. 957 af om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. 5 Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning, 16 Side 1 af 13

2 Boring DGU-nr.: : Boringen er udført den 19. januar 2017 på matr. nr.: 2a Hellev By, Bjerreby på ejendommen Bjerrebyvej 24, 5700 Svendborg, ca. 100 m vest for beboelserne på Bjerrebyvej 22 og 23. Boringen er filtersat i intervallet 8-20 m u.t. Boringen skal afsluttes med overbygning, der jf. Boringsbekendtgørelsens 13 stk. 2 skal udføres som en råvandsstation. Råvandsstationen skal udføres jf i Boringsbekendtgørelsen og i henhold til Dansk Ingeniørforenings Norm for mindre ikke-almene vandforsyningsanlæg, DS441. Der skal etableres en råvandshane på boringen, så kontrol af vandkemi kan udføres ved behov. Der skal ligeledes etableres en pejlestuds på boringen, så boringen til enhver tid er pejlbar. Indvindingsanlæggene må ikke på væsentlig måde udbedres eller ændres uden tilladelse fra Svendborg Kommune 6. Tabel med nøgleoplysninger om boring DGU-nr.: : Boring (DGUnr.:) Dybde (m) Lertykkelse (m) Målepunkt (placering) Målepunkt kote (m DVR90*) Rovandsspejl kote (m DVR90*) (1 jan. 2017) Specifik kapacitet (S y) (m 3 /t/m stigning) ,5 Terræn 39,4 6,21 15,2 * DVR90: Dansk Vertikal Reference Indvindingens omfang og tidsmæssige begrænsning. Den samlede tilladte indvindingsmængde fastsættes til m 3 /år. Tilladelsen gives for 10 år 7 frem til 1. juni Hvis tilladelsen skal forlænges, skal der søges inden tilladelsen udløber. En eventuel forlængelse vurderes på baggrund af grundvandsanalyser og pejledata, jf. punkterne 2.4 og Kontrol med indvindingsmængden og egenkontrol. Vandspejlet boringen pejles mindst 4 gange årligt. Der pejles både drifts- og rovandspejl. Målingerne skal foretages i januar, juni, juli og august. Det årlige vandforbrug skal måles med en til formålet egnet måler. Denne bestemmelse kan til enhver tid ændres af Svendborg Kommune. Pejleresultaterne indberettes senest den 1. februar året efter registreringen samtidig med indberetning af mængden af oppumpet grundvand til Svendborg Kommune. 6 Jf. Vandforsyningsloven 21 7 Jf. Vandforsyningslovens 22 stk.1 Side 2 af 13

3 2.5. Pumpeydelse og afsænkning. DGU-nr.: : Der må maksimalt pumpes med 20 m³/time, og vandspejlet må ikke afsænkes til under 8 m u.t. Pumpen må ikke være placeret dybere end 8 m u.t Erstatningsregler og påvirkning af omgivelserne Hvis miljøtilstanden i vandløb eller natur ændres eller nærliggende vandforsyninger mod forventning påvirkes uacceptabelt som følge af vandindvindingen, kan Svendborg Kommune efterfølgende kræve, at indvindingsmængden reduceres. Ejer er erstatningspligtig for skader, der opstår som følge af indvindingen 8. Skaderne kan f.eks. opstå som følge af forandring af grundvandsstanden, ændring af vandføringen i vandløb eller ændring af vandstanden i søer m.v. I mangel af enighed afgøres erstatningsspørgsmålet af taksationsmyndighederne Råvandskvalitet Råvandskvaliteten giver ikke anledning til forbehold for anvendelsen til markvanding Fredningsbælte Der skal etableres et fredningsbælte på minimum 5 m i radius omkring den nye boring, DGU-nr.: Inden for fredningsbæltet må der ikke gødes, bruges gifte eller bekæmpelsesmidler eller i øvrigt anbringes eller bruges stoffer på en måde, der kan udsætte anlægget for forurening 9. Fredningsbæltet skal være fysisk markeret med beplantning, hegn eller lignende Behandlingsanlæg Der er ikke på tilladelsestidspunktet knyttet behandlingsanlæg til indvindingen Kontrol med vandkvaliteten og kontrol med grundvandsressourcen Vandet anvendes til vandingsformål, og der er derfor ikke kvalitetskrav til vandet. Der er i forbindelse med ansøgningen udtaget vandprøver til belysning af grundvandets kemiske sammensætning, for at kunne vurdere udnyttelsen af grundvandsressourcen. Der skal hvert 3. år udtages fornyede prøver til kontrol med ændringer i vandkvaliteten. Prøverne skal som minimum analyseres for nitrat, chlorid og sulfat Anlæggets funktion i undtagelsessituationer Hvis boringen bryder sammen kan Svendborg Kommune give tilladelse til en erstatningsboring i Lov om vandforsyning. 9 9 i Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land Side 3 af 13

4 3. Baggrund for tilladelsen og sagsbehandling Ansøgning og behov Der er den 22. november 2016 meddelt boretilladelse til at udføre boringen på Bjerrebyvej 24 (5700) og foreløbig indvindingstilladelse til at afprøve boringens egnethed til vandindvinding. Der er henholdsvis den 18. og 22. november desuden meddelt boretilladelser til at udføre boringer på Lundbyvej 14 og Lundbyvej 19, for at undersøge mulighederne for vandindvindinger i disse områder. Der blev udført borearbejde to steder på Lundbyvej 19, mens det blev opgivet at bore på Lundbyvej 14. Det blev herefter opgivet at etablere indvindingsboringer på Lundbyvej. Borearbejdet er ansøgt grundet behov for at vande markarealer til økologisk dyrkning af frilandsgrønt i tilknytning til de tre adresser. Der er meddelt foreløbig indvindingstilladelse på m 3 /år på hver ejendom. Boringen på Bjerrebyvej 24 blev udført den 19. januar Boringen blev af ansøger flyttet ca. 400 m mod nordøst på matriklen i forhold til den udpegede placering i boretilladelsen. På baggrund af hensynet til Bjerreby Vandværks indvindinger på Bjerrebyvej 36 blev der den 1. februar 2017 afholdt møde imellem ansøger, boreentreprenør og kommunen, hvor dokumentationsleverancen for prøvepumpning af indvindingen blev aftalt. Den 30. marts 2017 er der indsendt ansøgningsmateriale til endelig indvindingstilladelse, som fastsat i den foreløbige indvindingstilladelse. Boringen på Bjerrebyvej 24 er vurderet til, at være højtydende nok, til at kunne dække behovet for vanding på alle markparceller ved Bjerrebyvej og Lundbyvej ved at hæve indvindingsmængden til m 3 /år. På baggrund af prøvepumpningen vurderes det, at boringen er egnet til markvandingsformål med en maksimal ydelse på 20 m 3 /t. Boringen vil blive indrettet med en frekvensstyret Grundfos SP 30-pumpe, hvorved ydelsen på boringen kan justeres. Vandindvindingens formål er vanding af økologiske frilands grøntsager på et samlet areal på ca. 80 ha. Formålet vurderes at være i overensstemmelse med den ønskede vandindvinding. 3.2 Vurdering af tilladelsen i forhold til gældende planer Vandindvindingen er i overensstemmelse med bestemmelser og målsætninger i Vandforsyningsplanen for Svendborg Kommune. Der er lagt vægt på, at tilladelsen tilgodeser en decentral indvinding, der er mere skånsom for grundvandsmagasinet og for natur og vandløb. I Kommuneplan fremgår, at indvinding af grundvand til vanding prioriteres lavest i forhold til befolkningens og miljøets behov for rent vand, og at Svendborg Kommune vil gennemføre en konkret vurdering for muligheden for, at give en tilladelse til vanding ud fra ressource-, miljø- og naturmæssige hensyn. Det vurderes ikke, at indvindingen i nærværende tilladelse er i ressourcekonflikt med anden indvinding. Der er herunder taget stilling til, at indvindingen ligger udenfor Bjerreby Vandværks indvindingsopland, og at vandværket ikke i høringssvar i forbindelse med den foreløbige indvindingstilladelse har givet udtryk for, at ville udvide med boringer mod vest. Vandværket har udtrykt planer om, at ville foretage borearbejde syd for de nuværende indvindinger. Det vurderes umiddelbart, at indvindingen ikke vil have negative konsekvenser for natur og miljø. Side 4 af 13

5 Svendborg Kommune vurderer desuden at indvindingen ikke er i modstrid med råstofplanen for Region Syddanmark, Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Tåsinge, de vedtagne statslige Vandområdeplaner (VP2) eller den kommunale vandhandleplan i Svendborg. 3.3 Udtalelser i sagen Svendborg Kommune har ikke indhentet udtalelser fra eksterne parter i sagen i forbindelse med den endelige tilladelse, idet det er vurderet, at indvindingen ikke vil medføre særlige gener for andre indvindere i området. 3.4 Vurdering af indvindingens påvirkning af omgivelserne Svendborg Kommune vurderer, jf. nedenstående, at boringen ikke medfører påvirkning af omgivelserne i en grad der taler imod projektet Grundvandsforhold og geologi Borelokaliteten er beliggende udenfor OSD. Ejendommen ligger udenfor indsatsområde for grundvandsbeskyttelse i et område præget af moræneler i overfladen. I henhold til Vandområdeplan Jylland-Fyn er ligger lokaliteten umiddelbart vest for en registreret sammenhængende regional grundvandsforekomst, strækkende fra Vindeby i nord til Bjerreby og Stjoul i syd. Den regionale grundvandsforekomst er beskrevet med god kvantitav tilstand og ringe kemisk tilstand. Magasinudbredelsen afviger meget fra Vandplan 1.15 Det Sydfynske Øhav, hvor den opgjorte grundvandsforekomst (Tåsinge/Thurø) var fordelt på flere magasiner. Tidligere grundvandskortlægning på Tåsinge viser, at Bjerreby-magasinet har en udbredelse til umiddelbart øst for borelokaliteten, og med Ny Søby-magasinet beliggende mod vest. Det er uafklaret om magasinerne er sammenhængende. Boringer fra området viser en betydelig variation i geologi og boringsydelser. Ressourcens størrelse er derfor uafklaret og det er usikkert, hvor stor den bæredygtige indvinding i magasinet er. Det vurderes, at den nye boring er placeret i samme magasin som boringerne ved Bjerreby Vandværk og naboindvindingerne på Bjerrebyvej 24. Bjerreby Vandværk er beliggende ca. 700 m øst for lokaliteten på Bjerrebyvej 36. Der er 3 indvindingsboringer placeret ved vandværket. Der indvindes årligt ca m 3 og der er tilladelse til indvinding af m 3. Borelokaliteten er beliggende ca. 450 m vest for det beregnede indvindingsopland til vandværket. I BEST beregnes det, at påvirkningen i vandværkets boringer vil være mindre end 2 cm, jf. Bilag 1. Der er desuden aktiv vandindvinding fra ejendommene Bjerrebyvej 22, 23 og 24. I BEST beregnes en påvirkning på op til 16 cm på henholdsvis Bjerrebyvej 22 og 23, mens påvirkningen på Bjerrebyvej 24 er beregnet til ca. 8 cm. Den udførte boring, DGU-nr.: er boret til 20 m u.t., og filtersat i en sandforekomst i intervallet 8, m u.t. Boringen er testet med en prøvepumpning over 72 timer med en pumpeydelse på 20,5 m 3 /t. Data er opstillet og anvendt til tolkning af Archiland A/S for ansøger, jf. Bilag 2. Der er samtidig med vandspejlslogning i pumpeboringen pejlet i brønden på Bjerrebyvej 24 (DGU-nr.: ) ca. 250 m mod øst og boring DGU-nr.: ca. 630 m syd for pumpeboringen. Der er målt vandspejlssænkning på ca. 1,9 m i forbindelse med prøvepumpningen i Side 5 af 13

6 pumpeboringen, mens der i DGU-nr.: er målt en afsænkning på 0,57 m, og i DGU-nr.: er målt en sænkning på 0,10 m. På baggrund af pumpedata og sænknings- og stigningsdata er beregnet en række hydrauliske parametre, herunder er der for magasinet beregnet en transmissivitet på 2,2 x 10-3 m 2 /s, og en virkningsgrad for boringen på 94%. Der er efterfølgende vurderet, at boringen er egnet til indvinding til formålet. Det er desuden vurderet, at boringen maksimalt påvirker Bjerreby Vandværks boringer med op til 30 cm og de nærmeste vandindvindinger på Bjerrebyvej 22, 23 og 24 kan være påvirket med ca. 1 m. Det er vurderet at en maksimal ændring af grundvandsspejlet på 30 cm ikke vil have negativ påvirkning for vandværkets mulighed for indvinding eller for negativ påvirkning af grundvandskemien. Der ses en stor forskel i påvirkningen beregnet i BEST og i forbindelse med tolkning af prøvepumpningen. Forskellene skyldes, at BEST regner på den resulterende påvirkning med udgangspunkt i den årlige indvinding, mens der ved prøvepumpningen tages udgangspunkt i, at der pumpes konstant med 20 m 3 /t, svarende en til årlig indvinding på m 3. Desuden regner BEST med, at en del af vandet reinfiltrerer til grundvandet, da der er tale om en markvandingsboring. Det vurderes, at BEST giver det bedste billede af den resulterende påvirkning ved vandværket, mens påvirkningen tæt ved pumpeboringen ligger nærmere tolkningen fra prøvepumpningen, idet en midlertidig stor indvinding vil kunne registreres tæt ved pumpeboringen, men på større afstande vil afsænkningen ikke nå slå igennem indenfor den korte driftsperiode. Da indvindingsbrøndene er ca. 8 m dybe, og vandspejlet træffes ca. 2,5 m u.t, vurderes op til 1 meters afsænkning ikke at være problematisk. Det vurderes ligeledes, at afsænkningen i pumpeboringerne ved Bjerreby Vandværk er uproblematisk. Der er udtaget vandprøve efter prøvepumpningen. Vandprøven er analyseret med en Boringskontrol i henhold til gældende bekendtgørelse 10. Analysen er udført for, at få et billede af grundvandskemien og særligt indholdet af nitrat og chlorid, idet der tidligere har været konstateret forhøjede niveauer af disse grundvandskomponenter flere steder på det sydvestlige Tåsinge. Der er målt et indhold af chlorid på 99 mg/l, mens indholdet af nitrat er under påvisningsgrænsen. Chloridniveauet er lettere forhøjet for området og kan skyldes både nedsivning fra vejvand og påvirkning fra tidligere havbundsaflejringer. Nitratindholdet viser, at der ikke er trængt nitrat ned til magasinet. Der er målt et sulfat-niveau på 113 mg/l, hvilket vurderes at være relativt højt, men sandsynligvis naturligt forekommende. Chlorid- og sulfatniveauerne vurderes at give grund til at overvåge niveauerne fremadrettet. De målte værdier kan, sammen med pejlinger af grundvandsstanden, danne baggrund for den fremtidige vurdering af om der sker overudnyttelse af grundvandet. Det vurderes, at der vil være behov for at følge udviklingen i grundvandskemien i lyset af den øgede indvinding. I VP1 er grundvandsforekomst opgjort til en udnyttelig ressource på ca m 3, hvoraf 58% er beregnet udnyttet. Grundvandsdannelsen i magasinet ved Bjerreby Vandværk er i Fyns Amts Kortlægning af grundvandsressourcerne Status for vandressourcekortlægningen 2005 anslået til ca. 56 mm, og der er beregnet en årlig grundvandsdannelse på ca Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Side 6 af 13

7 m 3. I Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Tåsinge 2003 er det vurderet, at der i den vestlige del af magasinet kan indvindes med op til m 3 /år og op til m 3 /år i den østlige del. Borelokaliteten ligger udenfor det beregnede område og en indvinding i området vurderes ikke at påvirke grundvandsressourcen ved Bjerreby Vandværk væsentligt. Der er store usikkerheder forbundet med både beregningen af grundvandsdannelsen og opgørelsen af den bæredygtige ressource, og det vurderes at den hidtidige opgørelse er konservativ. Ansøger har ikke redegjort yderligere for den bæredygtige ressources størrelse. Svendborg Kommune vurderer derfor, at den bæredygtige ressource bedst kan vurderes på baggrund af grundvandspejlinger og grundvandskemi. Det vurderes dog også, at tilladelsens tidsmæssige udstrækning skal reduceres i forhold Vandforsyningslovens 22, stk. 1, for at kunne vurdere den bæredygtige ressource inden eventuel fornyelse meddeles. Svendborg Kommune vurderer, at tilladelse kan meddeles på det foreliggende grundlag for en 10-årig periode Påvirkningsberegning af natur og vandløb i BEST I Vandområdeplan Jylland-Fyn er der for de større vandløbsoplande opstillet en model, der beskriver, at der ikke er identificeret overpåvirkning af grundvandsmagasiner, der medfører at vandløbene ikke kan opnå tilstandsmålsætning. I de mindre vandløbsoplande er sammenhængen imellem grundvandsforekomsterne og natur og vandløb vurderet, at basere sig på forudsætninger med så store usikkerheder, herunder indvindingers påvirkning af vandløb, at der ikke i Vandområdeplan Jylland-Fyn indgår vurdering af påvirkninger af natur og vandløb i beskrivelsen af magasinernes kvantitative tilstand. Til nærmere beskrivelse af den konkrete påvirkning fra indvindingen, er derfor opstillet en simuleret indvinding i den semianalytiske grundvandsmodel BEST. I BEST ses både den akkumulerede påvirkning af vandløb og natur og den direkte påvirkning fra den aktuelle indvinding på m 3 /år. BEST anvender samme hydrologiske modeller som er anvendt i Vandplanerne, og for Fyn også samme vandløbsafstrømningstemaer. Disse temaer er generelt behæftet med stor usikkerhed, og overestimering af reduktionen i medianminimum, da måledata er gamle, og for de mindre vandløbsstrækninger ret begrænsede, og fra en periode med betydeligt større indvinding end i dag. På Tåsinge findes ikke målte data af medianminimum, og værdierne er derfor anslåede af NIRAS. De beregnede påvirkninger vurderes derfor i forhold til det samlede billede. I BEST er to 3-beskyttede søer beregnet til at være potentielt påvirkede af vandindvinding fra den nye boring. Nærmeste sø er beliggende ca. 250 m mod nordøst, mens den anden er beliggende ca. 650 m mod sydøst. BEST beregner en potentiel vandspejlsænkning på henholdsvis 4 og 2 cm i søerne. På baggrund af grundvandspotentialet i området, der ligger mindst 3 m u.t. vurderes det, at grundvandet ikke har hydraulisk kontakt til søerne. Der vurderes derfor at vandindvindingen ikke medfører påvirkning af søerne. Ved den samlede indvinding på m 3 /år tilknyttet boringen på Bjerrebyvej 24, er beregnet potentiel påvirkning af to vandløbsoplande. Den øvre del af Bjerreby-Skovballe-vandløbet er et 3-beskyttet vandløbssystem, der løber ca. 500 m mod nord. Den øvre del er ikke målsat i Side 7 af 13

8 Vandområdeplanerne. Påvirkningen er beregnet til 0,28 l/sek. Geologien i området, hvor vandløbet har sit udspring, er præget af store forekomster af plastisk ler overlejret af moræneler, og hele oplandet til den øvre del af vandløbet er underlejret af 10 til 20 meter ler. Det vurderes derfor, at der ikke er hydraulisk kontakt imellem grundvandsforekomsten på borestedet og den øvre del af Bjerreby-Skovballe-vandløbet. Der er desuden beregnet en mindre påvirkning på 0,09 l/sek, af et opland mod syd (ID: ). Oplandet rummer dog ingen beskyttede eller målsatte vandløb. Det forventes derfor ikke, at vandindvinding fra boringerne tilknyttet denne tilladelse vil medføre betydende påvirkning af vandløb og natur Forureningskilder og vejledende afstandskrav Vejledende afstandskrav og afstande til potentielle forureningskilder er vurderet at være overholdt i den foreløbige indvindingstilladelse. Flytning af indvindingsboringen har ikke ændret denne vurdering. 3.5 Vurdering i forhold til habitatdirektivet m mod syd ligger Natura 2000 Habitat- og fuglebeskyttelsesområdet, Sydfynske Øhav. Området er også Ramsar-område. Vandindvindingen vurderes ikke at påvirke området. Området er registreret levested for flere bilag IV-arter: Stor vandsalamander Spidssnudet frø Springfrø Grønbroget tudse Vandindvindingen forventes ikke, at påvirke levesteder for de registrerede arter. 3.6 Vurdering i forhold til VVM-reglerne Der er udarbejdet en VVM-screening af ansøgningen i forbindelse med den foreløbige indvindingstilladelse. Det endelige indvindingsprojekt vurderes at være omfattet af den udførte VVMscreening. På baggrund af screeningen vurderes det, at en tilladelse ikke vil få nogen væsentlig indvirkning på miljøet. Side 8 af 13

9 4. Klagevejledning Afgørelsen kan efter Vandforsyningslovens 75 påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelsen kan påklages af afgørelsens adressat, samt enhver, der må antages at have individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Klageberettigede er desuden Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Forbrugerrådet Tænk. Klagen skal indgå senest 4 uger efter offentliggørelsen af tilladelsen. Tilladelsen er den 8. maj 2017 offentliggjort på Svendborg Kommunes hjemmeside og klagefristen er dermed d. 6. juni En eventuel klage skal sendes via Klageportalen, som du finder på og eller via Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside Du logger på Klageportalen med din NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Du kan finde vejledning i brugen af Klageportalen på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside. Hvis du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr som privatperson, som virksomhed eller organisation er gebyret på 1800 kr. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der ikke er indsendt via Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Svendborg Kommune, som videresender anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det er Miljø- og Fødevareklagenævnet, der træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klager over denne afgørelse har ikke opsættende virkning medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Ansøger vil få besked umiddelbart efter at klageperioden er overstået, hvis afgørelsen er blevet påklaget. 5. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal klagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt, eller hvis sagen påklages inden 6 måneder efter, at en endelig afgørelse foreligger. Side 9 af 13

10 6. Lovhjemmel. Afgørelsen er truffet med hjemmel i følgende: 1. Vandforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 26. januar Bekendtgørelse nr. 832 af 27. juni 2016 om vandindvinding og vandforsyning. 3. Bekendtgørelse nr af 28. oktober 2013 om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. 4. Bekendtgørelse nr. 914 af 27. juni 2016 om kvalitetskrav til miljømålinger. 5. Bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2016 om uddannelse af personer, der udfører boringer på land med senere ændringer. Bilag 1: Kort Bilag 2: Pumpetest Venlig hilsen Thomas Andersen Miljøtekniker Dir. tlf Kopi er tilsendt: Aage Horn, Bjerrebyvej 22, 5700 Svendborg Anja Skovsmose-Falck, Bjerrebyvej 23, 5700 Svendborg Brian Dieckmann, Bjerrebyvej 24, 5700 Svendborg lindegården@post.tele.dk (Bjerreby Vandværk v. Ole Jørgensen) dn@dn.dk (Danmarks Naturfredningsforening) fbr@fbr.dk (Forbrugerrådet TÆNK) post@sportsfiskerforbundet.dk (Danmarks Sportsfiskerforbund) Side 10 af 13

11 Bilag 1 Kort Matrikelkort med indvindingsboringer og indvindingsopland. Påvirkning i grundvandsmagasinet (KS2) fra indvindingsboring DGU-nr.: Beregnet i BEST. 0,41 m 0,1-0,2 m 0,05-0,1 m 0,02-0,05 m <0,02 m Side 11 af 13

12 Akkumuleret potentiel sænkning af grundvand i terræn fra vandindvinding omkring Bjerreby Beregnet i BEST. Sænkning i forhold til referenceperioden Side 12 af 13

13 Bilag 2 Pumpetest Side 13 af 13

14 PUMPETEST Skiftekær Økologi 27. februar 2017 ARCHILAND A/S

15 Indholdsfortegnelse Side 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Bygherre, entreprenør og rådgiver Baggrund 3 2 PRØVEPUMPNING Metode Databehandling Tolkning og resultat 4 3 VURDERING 5 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Oversigtskort med placering af boringer Data fra pumpetest Tolkning af pumpetest Virkningsgrad Sænkningsudbredelse

16 1 INDLEDNING OG BAGGRUND 1.1 Bygherre, entreprenør og rådgiver Nærværende notat omhandler prøvepumpning af en ny boring, DGU nr , Bjerrebyvej 24, Svendborg, samt vurdering af sænkningspåvirkning i boringens indvindingsopland. Bygherre: Peter Bay og Jesper Mortensen Skiftekær Økologi Entreprenør: Karsten Knudsen Vandfax A/S Rådgiver: Katrine Staal-Thomsen, tlf.: , KST@archiland.dk Archiland A/S Sagsbehandler: Thomas Andersen, tlf.: , Thomas.Andersen@svendborg.dk Svendborg Kommune 1.2 Baggrund Den nye boring DGU nr blev udført den 19/ af Vandfax for Skiftekær Økologi med henblik på at anvende den til forsyning til vanding. Efter udførelse er boringen renpumpet og vurderet at være meget højt ydende. Der er derfor efter aftale med Svendborg Kommune udført prøvepumpning af boringen, til bestemmelse af boringens virkningsgrad og hydrauliske værdier for magasinet, herunder transmissiviteten (T-værdien). Resultatet af prøvepumpningen anvendes til til vurdering af indvindingens påvirkning på Bjerreby Vandværks indvindingsboringer samt på naboejendommenes vandindvindinger. 2 PRØVEPUMPNING 2.1 Metode Der er udført prøvepumpning af boringen over 3 døgn fra 10/ kl. ca til den 13/ kl. ca , og efterfølgende tilbagepejlet i 3 døgn frem til den 16/ kl. ca. 11:30. Pumpeforsøget er gennemført med en fast ydelse på 20,5 m3/t, svarende til den planlagte fremtidige driftsydelse (ca. 20 m3/t). I forbindelse med prøvepumpningen, er der foruden vandstand i pumpeboringen, registreret vandstand i brønden med DGU-nr.: , ca. 250 m mod øst. De to boringer er pejlet manuelt i ro inden pumpeforsøget, og vandstanden er registreret med datalogger med 1 min. interval under pumpningen og efter pumpestop indtil rovandsspejlet i pumpeboringen er genetableret. Loggermålingerne er kompenseret for barometerpåvirkning med data fra en separat baro-logger. Under pumpeforsøget blev boring DGU nr , beliggende ca. 630 m syd for pumpeboringen, dagligt pejlet manuelt.

17 Oppumpet vand fra prøvepumpningen blev udledt på markarealet vest for pumpeboringen, på den anden side af bakken, så vandet løb væk fra boringen og således ikke reinfiltrerede til magasinet ved boringen og påvirkede resultatet af pumpetesten. 2.2 Databehandling Boringsinformationer og registreret maksimal sænkning for de 3 boringer der har indgået i pumpeforsøget fremgår af tabellen: Boring Type Pumpeboring Pejleboring / -brønd Pejleboring Geologi 0-4,5 m Ler 4,5-16 m Sand 0-8 m Ukendt 0-16 m Ler m Sand 16-18,9 m Sand 18,9-20 m Ler Afstand pumpeboring m 630 m Rovandstand 3,19 m u. MP 2,53 m u. MP 2,37 m u. MP Magasintype Spændt magasin Spændt magasin Spændt magasin Maks. sænkning 1,91 m 5,10 m u. MP 0,57 m 3,10 m u. MP 0,10 m 2,47 m u. MP Data fra de to dataloggere er korrigeret for barometereffekt og plottet på grafen i Bilag 1, sammen med de manuelle pejlinger der blev foretaget under forsøget. De manuelle pejlinger er anvendt til at konvertere loggerdata til pejling i meter under pejlepunkt. Som det ses af grafen, er der ved pumpestop endnu ikke opnået en stabil sænkning (steady state), og forventeligt vil sænkningen øges ved længere tids pumpning. 2.3 Tolkning og resultat Stignings- og sænkningsdata fra hhv. pumpeboringen DGU nr og pejleboringen DGU nr er tolket i programmet Aqtesolv. Tolkningsplot er vedlagt som Bilag 3. Resultatet af tolkningen fremgår af tabellen: Boring Data Løsningsmetode T-værdi Magasintal S Sænkning Cooper-Jacob 3, m 2 /s - (pumpeboring) Stigning Theis (Recovery) 2, m 2 /s Sænkning Theis 2, m 2 /s 6, (pejleboring) Stigning Theis (Agarwal) 2, m 2 /s 6, Da data fra pumpeboringen er påvirket af borehulseffekt, er data fra pejleboringen mere pålidelig i forhold til bestemmelse af magasinets hydrauliske parametre. Stigningsdata fra pumpeboringen samt den fundne magasintal på ca er anvendt til bestemmelse af boringens virkningsgrad, som det fremgår af Bilag 3. Boringens virkningsgrad er et udtryk for forholdet mellem boringens aktuelle specifikke kapacitet og en teoretisk bestemt optimal specifik kapacitet. Det samlede resultat af tolkningen fremgår af tabellen: Transmissivitet T Virkningsgrad V Specifik kapacitet Sy 2, m 2 /s 94 %. 15,2 m 3 /t/m

18 3 VURDERING Med en transmissivitet på 2, m 2 /s og en virkningsgrad tæt på 100% vurderes boringen velegnet som indvindingsboring. På baggrund af de bestemte hydrauliske parametre, er der foretaget en vurdering af påvirkningen på Bjerreby Vandværks indvindingsboringer samt på naboejendommenes vandindvindinger. Bjerreby Vandværk og 3 af vandværkets 4 aktive indvindingsboringer ligger ca. 700 m øst for den nye boring. Der er tale om boringerne DGU nr , DGU nr og DGU nr , som alle er filtersat og indvinder fra samme sandmagasin som den nye boring DGU nr på Bjerrebyvej 24. I vandværksboringerne er der truffet varierende tykkelse af ler fra terræn ned til mellem 8 og 13,5 m u. terræn, efterfulgt af sand til 17,5 m u. terræn i to af boringerne og til fuld boringsdybde på 20 m u. terræn i den sidste boring. Vandværket har tilladelse til indvinding af m 3 /år, svarende til gennemsnitligt kun ca. 9,1 m 3 /t, som kan fordeles på vandværkets 4 aktive indvindingsboringer. Den sænkningsudbredelse der teoretisk opnås ved pumpning fra den nye boring, kan bestemmes med Theis formel, ved anvendelse af de hydrauliske parametre der ved tolkning af pumpetesten blev fundet for magasinet. Udregningen fremgår af Bilag 5, resultatet er plottet på grafen i Figur 1, for den forventede driftsydelse på 20 m 3 /t samt ved en ydelse på hhv. 10 og 40 m 3 /t. Som det fremgår af den orange graf, vil vandværkets boringer i 700 m afstand forventeligt blive påvirket med en sænkning på ca. 30 cm. I boring DGU nr , 630 m syd for pumpeboringen blev der kun registreret en sænkning på 10 cm under pumpeforsøget, hvilket formentlig skyldes at der endnu ikke var opnået fuld påvirkning (steady state), samt at magasinet ikke er helt homogent, hvilket de forskellige geologiske profiler bekræfter. Det er derfor forventeligt at en sænkningspåvirkning på 30 cm er konservativt. Det skal ligeledes tages med i betragtning at der formentlig ikke vil blive pumpet med en konstant ydelse på 20 m 3 /t fra den nye boring på Bjerrebyvej 24, og at sænkningsudbredelsen vil derfor formentlig være mindre. Jævnfør seneste pejling af vandværksboringerne (29/ ), står vandspejlet ca. 5 m u. terræn, og magasinet er således spændt. Det antages at der er tale om en rovandspejling. En sænkningspåvirkning på 0,3 m vil betyde at vandstanden i vandværksboringerne falder til ca. 5,3 m u. terræn, hvilket ikke er under top af sandmagasinet (min. 8 m u. terræn i boring DGU nr ) eller top af filter. Der vil dog også være en egensænkning i boringen under drift, men denne forventes ikke at være større end et par meter, og således er der stadig ikke risiko for at vandstanden sænkes til under top af filter. Derfor forventes således ingen negativ påvirkning på vandværkets mulighed for indvinding samt for magasinets grundvandskemi (ingen risiko for iltning af magasinet) ved indvinding fra den nye boring på Bjerrebyvej 24. Figur 1 Beregnet teoretisk sænkningsudbredelse ved pumpning fra den nye boring med Q = 20 m 3 /t.

19 På oversigtskortet i Bilag 1 er sænkningsudbredelsen angivet, og her kan den beregnede vandstandspåvirkningen på naboejendommenes indvindingsboringer aflæses.

20 BILAG 1 Oversigtskort

21 Oversigtskort over placering af boringer, med angivelse af beregnet sænkningsudbredelse i meter ved pumpning med en ydelse på 20 m 3 /t fra den nye boring DGU på Bjerrebyvej 24.

22 BILAG 2 Data fra pumpetest

23

24 BILAG 3 Tolkning af pumpetest

25

26

27

28

29 BILAG 4 Virkningsgrad

30

31 BILAG 5 Sænkningsudbredelse

32