Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland.
|
|
- Andrea Clausen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland W I L D E R S P L A D S 8 K K Ø BENHAVN K T E L E F O N M O B I L J C H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K D O K. N R. 1 7 / H Ø R I N G O M U D K A S T T I L N Y I N A T S I S A R T U T L O V O M G R Ø N L A N D S R Å D F O R M E N N E S K E R E T T I G H E D E R 1 4. D E C E M BER Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen har ved af 13. november 2017 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til et udkast til en ny inatsisartutlov om Grønlands Råd for Menneskerettigheder. Instituttet finder det yderst positivt, at Naalakkersuisut med udkastet ønsker at skabe bedre og mere klare rammer for Grønlands Råd for Menneskerettigheder, herunder blandt andet ved at foreslå, at rådet skal have et selvstændigt sekretariat. Instituttet har forståelse for, at Naalakkersuisut på baggrund af evalueringerne af rådets hidtidige virke har fundet behov for at tage initiativ til at revidere rådsloven for at sikre, at rådet har mulighed for at arbejde mere effektivt. Instituttet må imidlertid fremhæve, at lovudkastet forudsætter, at rådet skal være uafhængigt, men at lovudkastet på flere punkter begrænser uafhængigheden af Naalakkersuisut. Instituttet har på den baggrund en række principielle bemærkninger til udkastet, særligt vedrørende rådets uafhængighed af Naalakkersuisut, herunder vedrørende rådets valg af et medlem til Institut for Menneskerettigheders bestyrelse. Instituttet har desuden bemærkninger vedrørende rådets funktion og opgaver, udpegning af medlemmer, rådets sammensætning, medlemmers valgperiode, rådets afgivelse af beretning m.v. samt til enkelte øvrige bestemmelser. Sammenfattende finder instituttet, at Naalakkersuisut bør genoverveje, hvordan rådets uafhængighed sikres, herunder ved at sørge for, at det ikke er Naalakkersuisut, der skal udpege medlemmer til rådet, ligesom Naalakkersuisut ikke bør udpege rådets formand.
2 1. RÅDETS UAFHÆNGIGHED 1.1. LOVFORSLAGET Det fremgår af lovudkastets 1, stk. 2, at rådet er uafhængigt. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår: Der lægges vægt på, at Grønlands Råd for Menneskerettigheder er et politisk uafhængigt råd i overensstemmelse med FN s Parisprincipper, jf. bemærkninger til stk. 1, som ligeledes danner grundlag for Institut for Menneskerettigheder. Inatsisartutloven er udtryk for et fortsat ønske om styrket dialog og samarbejde med Institut for Menneskerettigheder med henblik på kapacitets- og kompetenceopbygning i Grønland indenfor menneskerettighedsområdet. Institut for Menneskerettigheder har taget denne politiske målsætning som udgangspunkt for vurderingen af lovudkastet INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER Der er en række bestemmelser i udkastet, som kompromitterer rådets uafhængighed, idet Naalakkersuisut får en meget høj grad af indflydelse på rådets virke: Naalakkersuisut skal udpege medlemmerne på baggrund af indstillinger fra en række organisationer m.v., dog således at Børnetalsmanden, Ligestillingsrådets formand og Handicaptalsmanden er fødte medlemmer, men de er i forvejen alle tre udpeget af Naalakkersuisut i henhold til særskilte love. Naalakkersuisut kan fastsætte kriterierne for udvælgelse af de indstillede kandidater til rådet. Naalakkersuisut skal udpege rådets formand. Naalakkersuisut kan afsætte et medlem, hvis det har gjort sig skyldig i grov pligtforsømmelse, handler på en måde, der i betydelig grad svækker tilliden til at medlemmet vil udføre opgaverne på betryggende vis, eller mindst fem andre medlemmer indstiller til afsættelse og Naalakkersuisut er enig. Instituttet finder det helt afgørende for rådets funktion, at det i sit virke er uafhængigt i forhold til offentlige myndigheder og politisk indflydelse. Dels fordi rådet frit skal kunne fremsætte kritik af offentlige myndigheders gennemførelse af menneskerettighederne, dels fordi rådet har indflydelse på instituttets uafhængighed gennem sin udpegning af et medlem til instituttets bestyrelse. Vurderingen af instituttets uafhængighed kan således blive påvirket af, at det medlem, som udpeges til instituttets bestyrelse, indirekte er valgt af Naalakkersuisut. Se nærmere om valg af medlem til instituttets bestyrelse nedenfor i afsnit 2. 2/10
3 1.2.1 Valg af medlemmer Instituttet har forståelse for, at den nuværende løsning, hvor medlemsinstitutionerne fremgår direkte af lovteksten, er ufleksibel og på en række måder uhensigtsmæssig. Instituttet finder det dog afgørende, at rådet i sin sammensætning af medlemmer er uafhængigt af Naalakkersuisut. Instituttet har ingen bemærkninger til, at børnetalsmanden, handicaptalsmanden og Ligestillingsrådet er fast repræsenteret i rådet. De øvrige medlemmer bør ikke udpeges af Naalakkersuisut, idet rådets uafhængighed kompromitteres, såfremt Naalakkersuisut direkte eller indirekte udpeger samtlige medlemmer af rådet. Det er derfor meget vigtigt, at der findes et andet alternativ til den nuværende ordning, og instituttet står gerne til rådighed for drøftelser om alternative muligheder. Instituttet anbefaler, at Naalakkersuisut genovervejer udkastets 3, stk. 3, og 5, stk. 4, i forhold til at sikre, at rådet er uafhængigt. Instituttet anbefaler i den forbindelse, at Naalakkersuisut finder en løsning, hvor udpegningen af rådets medlemmer efter 3, stk. 3, ikke foretages af Naalakkersuisut. Instituttet anbefaler endvidere, at hovedkriterierne for udvælgelse bør fremgå af loven, idet loven eventuelt kan overlade til det til et udpegende organ at fastlægge og offentliggøre de nærmere kriterier i forbindelse med indkaldelse af indstillinger af kandidater til rådet Valg af formand Et uafhængigt råd bør have kompetence til selv at vælge sin formand. Det bør være en beslutning, som Naalakkersuisut ikke skal have indflydelse på. Instituttet anbefaler, at lovforslaget ændres, således at rådet fortsat selv vælger sin formand blandt sine medlemmer Afsættelse af medlemmer Efter det foreslåede er der overladt et væsentligt skøn til Naalakkersuisut i forhold til at vurdere, om et medlem bør afsættes. Et uafhængigt råds medlemmer bør imidlertid ikke kunne afsættes af Naalakkersuisut. Instituttet anbefaler, at 7 udgår af lovforslaget, men at det i bemærkningerne til 6, stk. 2, i stedet indarbejdes, at rådets forretningsorden med fordel kan indeholde bestemmelser om, under hvilke omstændigheder et medlem kan ekskluderes af rådet. 3/10
4 2. VALG AF MEDLEM TIL INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDERS BESTYRELSE Det fremgår af loven om Institut for Menneskerettigheder, at Grønlands Råd for Menneskerettigheder udpeger et medlem til Institut for Menneskerettigheders bestyrelse ( 3, stk. 2, nr. 8, i anordning nr. 393 af 23. april 2014 om ikrafttræden for Grønland af lov om Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution). Medlemmet af instituttets bestyrelse udpeges efter anordningen i sin personlige egenskab for en 4-årig periode og kan genudpeges for yderligere en periode. Derefter kan medlemmet først vælges på ny efter mindst 4 års forløb ( 3, stk. 3, i anordningen). Et medlem, der udpeges til instituttets bestyrelse, er således valgt for fire år, uafhængigt af hvad inatsisartutloven om rådet fastlægger vedrørende rådsmedlemmers valgperioder. Et bestyrelsesmedlem vil derfor ikke skulle udtræde af instituttets bestyrelse, selv om medlemmets valgperiode i rådet er udløbet. Instituttets uafhængighed kræver ikke kun, at valget af et medlem af instituttets bestyrelse foregår på en måde, der lever op til Parisprincipperne og den praksis, der gælder for akkreditering af nationale menneskerettighedsinstitutioner, men også at ophøret af bestyrelsesmedlemmers valgperiode er i overensstemmelse hermed. Der er to hovedproblemstillinger forbundet med rådets valg af bestyrelsesmedlem. For det første bør medlemmer af instituttets bestyrelse, for at sikre instituttets politiske uafhængighed, ikke være indirekte udpeget af Naalakkersuisut, jf. ovenfor om valg af medlemmer. For det andet kan et bestyrelsesmedlem ikke tvinges ud af bestyrelsen, inden de fire år er gået, hvilket der bør tages højde for i overgangsbestemmelserne, jf. nedenfor. Instituttet anbefaler, at Naalakkersuisut i forbindelse med en genovervejelse af lovudkastet sikrer, at inatsisartutloven om Grønlands Råd for Menneskerettigheder ikke har nogen negativ indvirkning på Institut for Menneskerettigheders uafhængighed 3. RÅDETS FUNKTION OG OPGAVER 3.1. LOVFORSLAGET Udkastets 1 er i det væsentlige uændret i forhold til den gældende lov fra 2012, dvs. at loven har til formål at fremme og beskytte menneskerettighederne i Grønland ved at etablere Grønlands Råd for Menneskerettigheder (Rådet) i overensstemmelse med FN s Parisprincipper, der gælder for nationale menneskerettighedsinstitutioner ( 1, stk. 1). Dernæst fastslås i stk. 2, at rådet er 4/10
5 uafhængigt og medvirker til generel videns- og kompetenceopbygning om menneskerettigheder i Grønland. Rådets opgaver er oplistet i 2, stk. 1, og er identisk med den gældende 2, stk. 1, om rådets opgaver, dvs. at rådet blandt andet har til opgave at fremme og beskytte menneskerettighederne i Grønland, navnlig ved at 1) deltage i overvågning ( ) og rapportering ( ), 2) drøfte udarbejdelse af analyser ( ), 3) yde rådgivning til Inatsisartut, Naalakkersuisut samt andre offentlige myndigheder og private aktører ( ), 4) fremme koordination af og bistand til civilsamfundets arbejde ( ) 5) støtte og fremme undervisning ( ) 6) medvirke til formidling af information ( ) 7) foreslå aktiviteter til styrkelse af menneskerettighedernes gennemførelse ( ) 8) vurdere forløbet af hidtidige aktiviteter på menneskerettighedsområdet ( ) INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER Erfaringen med rådets virke har været, at der på næsten alle rådsmøder har været tvivl om rådets funktion og opgaver i det grønlandske samfund, herunder tvivl om, hvad der er rådets opgaver og hvad der er instituttets opgaver. I forbindelse med selvstyrets evaluering af rådet i 2016, skrev instituttet til Als Research: Oprettelsen af rådet skete således i forlængelse af Naalakkersuisuts ønske om at lade Institut for Menneskerettigheder være national menneskerettighedsinstitution for Grønland. Det fremgår blandt andet, at Naalakkersuisut ønskede at oprette et råd med henblik på at styrke dialogen og samarbejdet med Institut for Menneskerettigheder (bemærkningerne til rådsloven, side 3) og med henblik på at der på én gang kunne opnås en vigtig kompetenceopbygning, såvel som en forankring af arbejdet med menneskerettigheder i Grønland samt mere formelle rammer om samarbejdet mellem Institut for Menneskerettigheder og Selvstyret (bemærkningerne til rådsloven, side 1). Instituttet finder, som vi tidligere har anført ved andre lejligheder, at kombinationen af rådets viden om forholdene i Grønland og instituttets institutionelle og metodiske viden om arbejdet med menneskerettigheder er væsentlig for at fremme og beskytte menneskerettighederne i Grønland, og at dette også lå som en grundpræmis for oprettelsen af rådet. Det var derfor 5/10
6 aldrig meningen med oprettelsen af rådet, at rådet baseret på frivillighed skulle løfte et mandat som en national menneskerettighedsinstitution. Vurderingen af rådets aktiviteter bør derfor ses i dette lys. Instituttet finder fortsat, at Grønlands Råd for Menneskerettigheder har en meget vigtig rolle i samfundet i forhold til at drøfte menneskeretlige problemstillinger og foreslå eller igangsætte aktiviteter. Samtidig er det væsentligt at huske, at rådet ikke i sig selv er en national menneskerettighedsinstitution, men er et råd baseret på frivillige kræfter, som oprindeligt blandt andet blev oprettet med henblik på at sikre et godt samarbejde mellem grønlandske aktører og Institut for Menneskerettigheder. I forhold til beskrivelsen af rådets opgaver i 2 er der som hidtil taget udgangspunkt i de opgaver, som instituttet har. Denne meget lange opremsning af opgaver, meget lig instituttets, har ført til tvivl hos en række rådsmedlemmer om opgavefordelingen mellem rådet og instituttet på trods af de tilhørende bemærkninger. På den baggrund er det hensigtsmæssigt, at rådets opgaver præciseres i den nye lov, så det understreges i lovtekst og bemærkninger, at rådet dels ikke forventes at løfte samtlige de opremsede opgaver, dels ikke forventes at løfte opgaverne selvstændigt. Instituttet ser i overensstemmelse med inatsisartutlovens forarbejder rådet som et organ, der skal bidrage til instituttets opgave med at løfte de menneskeretlige udfordringer i det grønlandske samfund. I den sammenhæng kan rådet tage selvstændige initiativer eller foreslå, at den nationale menneskerettighedsinstitution foretager en nærmere analyse af bestemte problemstillinger. Instituttet anbefaler, at lovteksten i 2 og såvel de almindelige som de specielle bemærkninger præciseres, eventuelt ved at lovteksten inden opremsningen i 2, stk. 1, indledes med Grønlands Råd for Menneskerettigheder har til opgave at fremme og beskytte menneskerettighederne i Grønland ved at drøfte menneskeretlige udfordringer i det grønlandske samfund og foreslå aktiviteter for Institut for Menneskerettigheder. Rådet kan i den forbindelse for eksempel: ( ). 4. RÅDETS SAMMENSÆTNING 4.1. LOVFORSLAGET Udkastet lægger af hensyn til rådets beslutningsdygtighed (udkastets bemærkninger, side 4) op til en reduktion af antallet af stemmeberettigede medlemmer, således at følgende interesser skal 6/10
7 afspejles i rådet, hver med et medlem, foruden de faste medlemmer; børnetalsmanden, handicaptalsmanden, Ligestillingsrådets formand: arbejdstagere arbejdsgivere retsvæsen og retssikkerhed ældre NGO er på børneområdet NGO er på handicapområdet. Derudover er der afsat to pladser til medlemmer, der på anden vis repræsenterer menneskeretlige rettigheder og interesser. Ifølge bemærkningerne kan det for eksempel være oprindelige folks rettigheder eller gennemsigtighed i den offentlige sektor. Det fremgår ikke, hvordan Naalakkersuisut skal vælge de to sidste medlemmer blot at det beror på en konkret vurdering om det pågældende medlem må anses for at kunne arbejde for fremme og beskyttelse af menneskerettigheder i Grønland INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER Instituttet finder ikke, at hensynet til beslutningsdygtighed alene kan begrunde en reduktion af medlemmer. Dette skal ses i lyset af, at rådet skal afspejle de synspunkter, der gør sig gældende blandt civilsamfundsorganisationer, der arbejder med menneskerettigheder. En frugtbar drøftelse om menneskeret forudsætter en bred repræsentation af synspunkter. Rådet er ikke en institutionsbestyrelse, så antallet af rådsmedlemmer bør ikke alene være afgørende for sammensætningen. Det er derimod afgørende, at sammensætningen afspejler de civilsamfundsorganisationer, der arbejder med menneskerettigheder. På den baggrund står det ikke klart for instituttet, hvorfor Naalakkersuisut har foreslået den sammensætning, som fremgår af udkastet. Det forekommer for eksempel ikke klart, hvorfor oprindelige folks rettigheder ikke skal være repræsenteret blandt de faste indstillingsberettigede interesser i 3, stk. 3. Tilsvarende er det uklart, hvorfor arbejdsgiver-/arbejdstagerforeninger foretrækkes, mens andre fremtrædende institutioner/organisationer ikke er indstillingsberettigede, for eksempel Grønlands Universitet. I forhold til vægtningen af de forskellige interesser kan der endvidere skeles til, om enkeltinteresser allerede er velrepræsenteret. Med fast repræsentation af børnetalsmanden, handicaptalsmanden og Ligestillingsrådets formand er der allerede en solid repræsentation fra disse områder. 7/10
8 Hvor den nuværende vægtning af interesser i udkastet har særligt fokus på socialområdet, er det væsentligt at holde for øje, at det ikke kun er på socialområdet, der findes menneskeretlige udfordringer. Instituttet finder på den baggrund, at sammensætningen af interesser i rådet bør genovervejes. Instituttet anbefaler, at Naalakkersuisut medtager Grønlands Universitet som fast indstillingsberettiget institution i 3, stk. 3, og endvidere genovervejer antallet af medlemmer og de interesser, rådet skal varetage med henblik på at sikre en pluralistisk repræsentation af interesser i rådet. 5. MEDLEMMERS VALGPERIODE Det fremgår af udkastets 5, at medlemmerne udpeges for to år ad gangen, og at genudpegning kan ske en gang. Erfaringsmæssigt har der været en vis udskiftning i rådet, og det er instituttets opfattelse, at rådet i nogen grad er begyndt forfra ved hver genudpegning af medlemmer. Samtidig er der en række erfarne medlemmer, som er aktive i rådet, og med de foreslåede regler højst vil kunne sidde i rådet i fire år i alt uden mulighed for senere at genindtræde. Hensynet til en solid opbygning af menneskeretlig viden i rådet med forholdsvis få møder om året taler derfor for, at medlemmernes valgperiode er længere end to år, eller at der er rummelig mulighed for genudpegning. Samtidig er det afgørende for instituttet, at det medlem, som vælges af rådet til instituttets bestyrelse for fire år, jf. ovenfor, ikke tvinges til at udtræde af instituttets bestyrelse inden for de fire år, vedkommende er udpeget. Instituttet anbefaler, at valgperioden enten forlænges fra to til tre eller fire år, eller at muligheden for at genudpege et medlem udvides, således at et medlem for eksempel vælges for to år, men kan genudpeges to gange i træk, og at personen efterfølgende kan genvælges efter to års pause. 6. BERETNING, RAPPORTERING OG GODKENDELSE AF REGNSKABER Ifølge 12, stk. 3, skal Naalakkersuisut godkende rådets årsregnskaber. Tilsvarende skal rådet efter 14 rapportere til Naalakkersuisut hvert andet år om rådets drift og formål, udover at rådet efter 13 skal afgive en årlig beretning til Naalakkersuisut, Inatsisartut og kommunerne. Med indførelsen af en pligt til årligt at afgive en beretning til Naalakkersuisut, Inatsisartut og kommunerne, forekommer det ikke velbegrundet, men snarere som unødig indblanding i rådets virke, at rådet herudover hvert andet år skal rapportere til Naalakkersuisut om 8/10
9 sin drift og formål. Det kan eventuelt fremgå af lovens bemærkninger, at den årlige beretning, jf. straks nedenfor, i stedet skal berøre disse forhold. Idet rådet bør være uafhængigt bør enhver beretning formelt set afgives til Inatsisartut. Det vil sige, at årsberetninger og en eventuel periodevis evalueringsrapport bør afgives til Inatsisartut, ikke Naalakkersuisut. Det bemærkes i den forbindelse, at Institut for Menneskerettigheders årlige beretning afgives til Inatsisartut. Instituttet støtter, at rådet skal afgive en årsberetning. Af hensyn til at rådsarbejdet er baseret på frivillighed bør Naalakkersuisut nøje overveje, om yderligere rapporteringsforpligtelser kan udelades eller kadencen sættes ned. Dette skal også ses i lyset af, at rådet ifølge udkastet fremover skal holde et årligt interessentseminar. Endelig skal Naalakkersuisut ifølge forslaget godkende rådets årsregnskaber. Instituttet støtter, at rådet skal overholde alle gældende regler for den offentlige forvaltning i forhold til budget og regnskaber, herunder i forhold til behørig revision, men stiller sig tvivlende overfor, at Naalakkersuisut skal godkende årsregnskabet for et uafhængigt råd. Instituttet anbefaler, at Naalakkersuisut nøje overvejer, om der er et reelt behov for en periodevis evalueringsrapport. Instituttet anbefaler, at det præciseres, at årsberetningen afgives til Inatsisartut, ligesom en eventuel periodevis evalueringsrapport bør afgives til Inatsisartut, ikke Naalakkersuisut. Instituttet anbefaler, at lovforslaget ændres, således at rådets årsregnskab revideres af statsautoriseret revisor, men ikke forelægges Naalakkersuisut til godkendelse, idet rådet dog skal overholde alle almindelige regler for offentlige myndigheders budget og regnskab. 7. ØVRIGE BEMÆRKNINGER 7.1. TEGNINGSRET Ifølge 6, stk. 2, fastsætter rådet selv sin forretningsorden. I bemærkningerne er der redegjort for, hvilke emner rådet kan vælge at overveje at medtage i forretningsordenen (side 15). Instituttet anbefaler, at bemærkningerne også afspejler, at forretningsordenen med fordel kan indeholde regler om, hvilke udgifter rådet kan afholde, hvordan rådet kan afholde udgifter og hvilken kompetence sekretariatet, formanden og det samlede råd har i forhold til at afholde udgifter (tegningsret). 9/10
10 7.2. VEDERLAG TIL MEDLEMMER Ifølge 10 modtager medlemmerne vederlag, dagpenge og godtgørelse for rejseudgifter. Af bemærkningerne fremgår ikke andet, end at medlemmerne som hidtil får dagpenge og godtgørelse for rejseudgifter. Instituttet anbefaler, at det præciseres i bemærkningerne, hvis det er meningen, at hvervet som rådsmedlem skal være lønnet. Hvis det ikke er meningen, bør vederlag udgå af 10, stk OVERGANGSBESTEMMELSER Overgangsbestemmelserne i forslaget tager ikke højde for, hvordan rådets sammensætning rent praktisk skal gå fra 15 stemmeberettigede medlemmer til 11 efter 1. januar 2019, det vil sige i hvilken takt nuværende medlemmer skal udtræde af rådet. Endvidere tager bestemmelserne ikke højde for at sikre kontinuitet i forhold til det medlem, som tillige er valgt som medlem af instituttets bestyrelse. Instituttet anbefaler, at overgangsbestemmelserne afspejler, i hvilken takt de nuværende medlemmer skal udtræde af rådet. Instituttet understreger, at det er uforeneligt med FN s Parisprincipper, såfremt det følger af en ny inatsisartutlov, at det af Grønlands Råd for Menneskerettigheder udpegede medlem af Institut for Menneskerettigheders bestyrelse forventes at udtræde af instituttets bestyrelse ved lovens ikrafttræden, da det reelt vil indebære politisk indgriben i sammensætningen af instituttets bestyrelse AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Instituttet står gerne til rådighed for nærmere drøftelser om lovforslaget, hvis Naalakkersuisut ønsker. Der henvises til departementets sagsnr. (Nanoq-ID) Instituttet skal beklage, at høringssvaret sendes efter høringsfristens udløb. Med venlig hilsen Jonas Christoffersen D I REKTØR 10/10
13. november 2017 FM 2018/xx. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2018 om Grønlands Råd for Menneskerettigheder.
13. november 2017 FM 2018/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2018 om Grønlands Råd for Menneskerettigheder Kapital 1 Formål 1. Denne Inatsisartutlov har til formål at fremme og beskytte
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
17. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge
Læs mere27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder
Læs mereDepartementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland.
Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland iniian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3
Læs mere9. august EM 2011/42. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2011 om Børnetalsmand og Børneråd. Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde
9. august Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2011 om Børnetalsmand og Børneråd. Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde 1. Denne Inatsisartutlov har til formål at fremme børns rettigheder og interesser
Læs mereInatsisartut Lovudvalget Att. udvalgssekretær Kent Fridberg kfr@ina.gl. Kopi sendt til: Grønlands Råd for Menneskerettigheder info@humanrights.
Inatsisartut Lovudvalget Att. udvalgssekretær Kent Fridberg kfr@ina.gl Kopi sendt til: Grønlands Råd for Menneskerettigheder info@humanrights.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L
Læs mereGRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI
GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.
Læs mereFM 2017/132
21.04.2017 FM 2017/132 Rettelsesblad Erstatter forslag af 14.03.2017. (Der er foretaget rettelser i 10, stk. 2 samt redaktionelle ændringer jf. lovteknisk notat af 24. marts 2017 fra Bureau for Inatsisartut)
Læs mere13. november 2017 FM 2018/xxx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget
13. november 2017 FM 2018/xxx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger til forslaget 1. Indledning Forslaget fremsættes som følge af de erfaringer, som Grønlands Råd for Menneskerettigheder
Læs mere2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Lovtidende A 2014 Udgivet den 25. april 2014 23. april 2014. Nr. 393. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
Læs mereEM 2018/218. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget
16-08-2018 EM 2018/218 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger til forslaget 1. Indledning Forslaget fremsættes som følge af de erfaringer, som Grønlands Råd for Menneskerettigheder (rådet)
Læs mere5. juni 2012 EM 2012/xx. Forslag til: Inatsisartutlov nr. X af XX.XXXX om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1 Lovens formål
5. juni 2012 EM 2012/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. X af XX.XXXX om ligestilling af mænd og kvinder Kapitel 1 Lovens formål Formål og anvendelsesområde 1. Loven har til formål at fremme ligestilling
Læs mereDepartementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.
Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN
FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I medfør af 4, stk. 2, i lov nr. 553 af 18. juni 2012 om Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, hvorefter institutionens bestyrelse
Læs mereINATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut
INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et
Læs mereÆndringsforslag til forslag til Landstingslov nr. af om Grønlands Ligestillingsråd. Kapitel 1. Nedsættelse af Ligestillingsrådet.
18. maj 1998 FM 1998/18-3 Ændringsforslag til forslag til Landstingslov nr. af om Grønlands Ligestillingsråd 3. behandling Kapitel 1. Nedsættelse af Ligestillingsrådet. 1. Landsstyret nedsætter et Ligestillingsråd.
Læs mereBemærkninger til forslag til Landstingslov om Ligestillingsrådet. Almindelige bemærkninger.
30. marts 1998 FM 1998/18 Bemærkninger til forslag til Landstingslov om Ligestillingsrådet. Almindelige bemærkninger. På nuværende tidspunkt findes et Ligestillingsudvalg. Det er nedsat af Grønlands Landsting
Læs mereVedtægt for Holstebro Handicapråd
Ajurført d. 10.06.2014 Vedtægt for Holstebro Handicapråd 01 Navn Navnet er Holstebro Handicapråd. Rådets hjemsted er Holstebro Kommune. 02 Lovgrundlag Rådet er oprettet i medfør af 37a i Lov om retssikkerhed
Læs mere30. oktober 2012 EM2012/125 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende. Forslag til: Inatsisartutlov om Grønlands Råd for Menneskerettigheder.
BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov om Grønlands Råd for Menneskerettigheder. Afgivet til forslagets 2. behandling Lovudvalget har under behandlingen bestået af: Inatsisartutmedlem
Læs mereVedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune
Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune Hjørring Kommunes handicapråd 1 Handicaprådet i Hjørring Kommune er nedsat efter reglerne i Lov om Retssikkerhed og Administration på det Sociale Område 37
Læs mereGod Fondsledelse KFBU-Fonden Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a KFBU-Fonden for regnskabsåret 2018
God Fondsledelse KFBU-Fonden Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a KFBU-Fonden for regnskabsåret 2018 Anbefalinger for god Fondsledelse Fonden er omfattet af Anbefalingerne
Læs mereInatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1. Lovens formål. Formål og anvendelsesområde
Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder Kapitel 1 Lovens formål Formål og anvendelsesområde 1. Loven har til formål at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og
Læs mereAnbefalinger for god fondsledelse for Fonden Roskilde Festival
Anbefalinger for god fondsledelse for Fonden Roskilde Festival Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk.
Læs mereAnbefalinger for God Fondsledelse i EuroVenue (Fond)
Anbefalinger for God Fondsledelse i EuroVenue (Fond) Fonden er omfattet af Anbefalingerne for God Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for God Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk.
Læs mereDepartementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.
Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. iniian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F
Læs mereKANUKOKA s vedtægter. Navn, formål og hjemsted
Udkast til nye vedtægter (Grundlag: Delegeretforsamlingen nedlægges. Bestyrelsen er herefter KANUKOKA s højeste myndighed. Bestyrelsen består af en fast fuldtidsformand samt borgmestre og 1. viceborgmestre/lederen
Læs mereHøringsnotat om bekendtgørelse om visse midlertidige regler for institutioner for forberedende grunduddannelse
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet FGU Task Force Høringsnotat om bekendtgørelse om visse midlertidige regler for institutioner for forberedende grunduddannelse Frederiksholms Kanal 26 1220 København
Læs mereVedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a.
Vedtægter for Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabets navn er Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Selskabet driver endvidere
Læs mereVedtægt for Inuussutissalerinermik Ilinniarfik (INUILI) Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål
Vedtægt for Inuussutissalerinermik Ilinniarfik (INUILI) Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. INUILI er en selvstændig offentlig institution uden for Naalakkersuisuts almindelige institutionsbeføjelse,
Læs mereVedtægt for Gribskov Gymnasium
Vedtægt for Gribskov Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Gribskov Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Gribskov Kommune, Region Hovedstaden
Læs mereNoter til vedtægten i bilag B:
Noter til vedtægten i bilag B: Ændringer og proces i forhold til den midlertidige vedtægt: Jeg har rettet leder til direktør, har skrevet næstformanden ind som mødeleder i formandens fravær, og har desuden
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet
Læs mereVedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål
Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. TEKNIKIMIK ILINNIARFIK er en selvstændig offentlig institution uden for Naalakkersuisuts almindelige instruktionsbeføjelse, jf.
Læs mereSkema for Anbefalinger for God Fondsledelse
Skema for Anbefalinger for God Fondsledelse Anbefaling 1. Åbenhed og kommunikation 1.1. Det anbefales, at bestyrelsen vedtager retningslinjer for ekstern kommunikation, herunder hvem, der kan, og skal
Læs mereAnbefalinger for God Fondsledelse for Fonden CAT
Anbefalinger for God Fondsledelse for Fonden CAT Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk. Anbefaling
Læs mereStiftelsen Sorø Akademis skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.
Stiftelsen Sorø Akademis skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 2 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet er tænkt som et hjælperedskab for de erhvervsdrivende
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet
Læs mereForretningsorden for bestyrelsen i Den selvejende institution Brandts
Forretningsorden for bestyrelsen i Den selvejende institution Brandts Konstitution Bestyrelsen er valgt/udpeget for 2 år ad gangen. Bestyrelsesmedlemmerne har forskudte valgperioder, som anført i vedtægterne,
Læs mereFonden Business Kolding Godkendt af bestyrelsen 4. februar 2019
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Fonden Business Kolding Godkendt af bestyrelsen 4. februar 2019 Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,
Læs mereIdagaardfonden, cvr.nr
328-181.406 ala/lbs 10.05.2016 Idagaardfonden, cvr.nr. 57977019 ERHVERVSDRIVENDE FONDE LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE Afgivet i henhold til årsregnskabslovens 77a og lov om erhvervsdrivende
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet
Læs mereLovpligtig redegørelse for god fondsledelse 2017, jf. årsregnskabslovens 77 a
Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse 2017, jf. årsregnskabslovens 77 a Anbefaling 1.1. Det anbefales, at bestyrelsen vedtager retningslinjer for ekstern kommunikation, herunder hvem, der kan, og
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Version: 21. december 2015
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Version: 21. december 2015 Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad
Læs mereInstitut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Industriens Fond
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Industriens Fond Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet
Læs mereVedtægter. for. 1 Navn og hjemsted. Stk. 1 Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark.
Vedtægter for Den selvejende institution Teatercentrum i Danmark 1 Navn og hjemsted Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark. DSI Teatercentrum i Danmark er undtaget fra
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Fonden Københavns Madhus
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Fonden Københavns Madhus Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet
Læs mereRedegørelse for God Fondsledelse for Fonden CAPNOVA Invest Zealand, vedtaget af Fondens bestyrelse for 2016
Redegørelse for God Fondsledelse for Fonden CAPNOVA Invest Zealand, vedtaget af Fondens bestyrelse for 2016 Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for
Læs mereRedegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar 31. december 2015.
Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Politiken-Fonden Bemærk! Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode:
Læs mereUdkast til forslag til lov om etablering af Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 19.03.
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet
Læs mereLovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabsloven 77 a
SKEMA Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabsloven 77 a Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet er tænkt som et hjælperedskab for de erhvervsdrivende fonde, som ønsker at afgive den lovpligtige
Læs mereKommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium
18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen
Læs mereForretningsorden for Handicaprådet
Forretningsorden for Handicaprådet I medfør af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 37a har kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune nedsat et handicapråd, og i henhold til bekendtgørelse
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Behandles og godkendes på årsmødet den 12.
F Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Behandles og godkendes på årsmødet den 12. marts 2019 Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens
Læs mereForeningen arbejder for, at Investor Relations i Danmark er på højeste internationale niveau.
VEDTÆGTER 1. Navn Foreningens navn er Dansk Investor Relations Forening. Navnet forkortes DIRF. Foreningens engelske navn er Danish Investor Relations Association. 2. Formål Foreningens formål er at fremme
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet
Læs mere14. maj 2014 FM 2014/145. Ændringsforslag. til. Til 31
14. maj 2014 FM 2014/145 Ændringsforslag til Forslag til lnatsisartutlov om radio- og tv-virksomhed Fremsat af Naalakkersuisut til andenbehandlingen. Til 31 1. 31, stk. 1-3, affattes således: 31. KNR ledes
Læs mereStiftelsen Sorø Akademis skema for 2018 for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.
1 Stiftelsen Sorø Akademis skema for 2018 for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Der henvises til denne redegørelse i ledelsesberegningen i årsrapporten for 2018.
Læs mereKøge Rådhus Torvet Køge
NOTAT Arbejdsmarked og Borgerservice Center for Dansk og Integration 08-11-2011 2011-1287 2011-205247 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Forslag til forretningsorden for Køge Kommunes Integrationsråd Forslag
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget L 81 Bilag 1 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 L 81 Bilag 1 Offentligt Sagsnr.: 181.77M.351 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling December 2015 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om Sydslesvigudvalget
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Anbefalinger for god Fondsledelse
Læs mere2.2 Bestyrelsens møder afholdes efter formandens bestemmelse på fondens kontor eller et andet af formanden fastsat sted.
UDKAST 18. maj 2016 Sag 20251-001 ver.1 FORRETNINGSORDEN for ELLEN OG CARL TAFDRUPS MINDELEGAT Oprettet af advokat, fru Sonja Tafdrup Rohbeck CVR-Nr. 7302 9112 1. Konstituering 1.1 Bestyrelsen konstituerer
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.
6 Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet
Læs mereRedegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode:
Hirtshals Fyr Fond Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Bemærk! Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode:
Læs mereKFBU-Fonden for regnskabsåret 2017
Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a KFBU-Fonden for regnskabsåret 2017 Anbefalinger for god Fondsledelse Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse,
Læs mereRedegørelsen dækker perioden fra Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies (Millas) Fond kaldet Oticon Fonden. Redegørelsen dækker perioden fra 01.01.2016-31.12-2016
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet
Læs mereSkema for redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.
Skema for redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet er tænkt
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden.
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,
Læs mereAarhus Universitets Forskningsfond 2018
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Aarhus Universitets Forskningsfond 2018 Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens
Læs mereVEDTÆGTER FOR BIOTECH RESEARCH & INNOVATION CENTRE (BRIC) NAVN 1. Forskningscentrets navn er "Biotech Research & Innovation Centre", forkortet BRIC.
Bestyrelsesmøde nr. 63, 7. juni 2012 Pkt. 13. Bilag 1. VEDTÆGTER FOR BIOTECH RESEARCH & INNOVATION CENTRE (BRIC) NAVN 1 Forskningscentrets navn er "Biotech Research & Innovation Centre", forkortet BRIC.
Læs mereFairtrade Mærket Danmark Fonden
Fairtrade Mærket Danmark Fonden Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for regnskabsåret 1. januar 31. december 2015. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,
Læs mereVEDTÆGT FOR DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSUDVALG
VEDTÆGT FOR DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSUDVALG Nedsat iht. Lovbekendtgørelse nr. 924 af 5. oktober 2000 om støtte til folkeoplysning. I henhold til kapitel 9 i lovbekendtgørelse nr. 535 af 14. juni
Læs mereAnbefalinger for god Fondsledelse I Handshake
Anbefalinger for god Fondsledelse I Handshake Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk. Anbefaling
Læs mereREDEGØRELSE FOR GOD FONDSLEDELSE SAMFUNDSFAGSNYT FORLAGS-FOND FORLAGET COLUMBUS FOND. for. CVR-Nr Sag mf/bsn
Sag 15033-001 mf/bsn REDEGØRELSE FOR GOD FONDSLEDELSE for SAMFUNDSFAGSNYT FORLAGS-FOND FORLAGET COLUMBUS FOND CVR-Nr. 76127913 Samfundsfagsnyt Forlags-Fond har under henvisning til lov om erhvervsdrivende
Læs mereSkema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for fonden Den selvejende institution Vingstedcentret - kaldet Vingsted Fonden (version 14/3 2016) Skema til Lovpligtig
Læs mereFonden Campus Kollegiet CVR-nr
Fonden Campus Kollegiet CVR-nr. 35 24 88 62 Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 20. april 2017 Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf.
Læs mereSkema til lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jfr. årsregnskabslovens 77a.
Skema til lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jfr. årsregnskabslovens 77a. Bemærk, at redegørelsen for fondsledelse skal offentliggøres enten i ledelsesberetningen eller i noterne i årsrapporten,
Læs mereStk. 2. Bestyrelsen sammensættes således: Stk. 3. Bestyrelsen bør have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd.
Vedtægt for Tårnby Gymnasium & HF udkast Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Tårnby Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Tårnby Kommune, Region
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport for regnskabsperioden 01.01.2018 31.12.2018.
Læs mereAnbefalinger for god fondsledelse for Fonden Roskilde Festival
Anbefalinger for god fondsledelse for Fonden Roskilde Festival - 2016 Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk.
Læs mereBestyrelsens redegørelse for, hvordan man forholder sig til anbefalinger om god fondsledelse, jf. 60 i lov om erhvervsdrivende fonde.
Bestyrelsens redegørelse for, hvordan man forholder sig til anbefalinger om god fondsledelse, jf. 60 i lov om erhvervsdrivende fonde. 1 Indledning: Følg eller forklar Det følger af årsregnskabslovens 77
Læs mereBemærkninger til forslaget
Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Tidspresset under Inatsisartutsamlingerne har i de senere år været stigende, ikke mindst under efterårssamlingerne. Dette vanskeliggør
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport for regnskabsperioden 01.01.2017 31.12.2017.
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Den Danske Naturfond. Den Danske Naturfond 2018
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Den Danske Naturfond. Den Danske Naturfond 2018 Den Danske Naturfond 1 Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,
Læs mereVedtægt for Munkensdam Gymnasium. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål
Vedtægt for Munkensdam Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Munkensdam Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Kolding Kommune, Region Syddanmark,
Læs mereVEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION KAJ MUNKS PRÆSTEGÅRD I VEDERSØ
VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION KAJ MUNKS PRÆSTEGÅRD I VEDERSØ 1 Navn og hjemsted 1.1 Den selvejende institution Kaj Munks Præstegård i Vedersø drives på almennyttigt grundlag. 1.2 Den selvejende
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet
Læs mereAnbefalinger for God Fondsledelse i Fonden Gjethuset
Anbefalinger for God Fondsledelse i Fonden Gjethuset Fonden er omfattet af Anbefalingerne for God Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for God Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk.
Læs mere