GRØNLAND SUBSTRATEGI

Transkript

1 GRØNLAND SUBSTRATEGI

2 INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne. VISION ˮ Institut for Menneskerettigheders vision er, at instituttet gennem en systematisk og målrettet indsats, i samarbejde med Grønlands Råd for Menneskerettigheder og andre aktører, sætter standarder og skaber forandring for gennemførelsen af menneskerettighederne i Grønland. Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution skal efter ønske fra Grønlands Selvstyre fremme og beskytte menneskerettighederne i Grønland. Den lov, som i Danmark fastsætter rammerne for instituttets virke, er derfor sat i kraft for Grønland i Instituttets arbejde i Grønland sker i et tæt samarbejde med Grønlands Råd for Menneskerettigheder, som er etableret ved grønlandsk lov med virkning fra Etableringen af rådet er et led i et grønlandsk ønske om at styrke dialogen og samarbejdet med Institut for Menneskerettigheder med henblik på at opbygge større kompetence i Grønland inden for menneskerettigheder. Instituttet yder desuden efter aftale med Ombudsmanden for Inatsisartut og Folketingets Ombudsmand menneskeretlig bistand til ombudsmændenes OPCAT-arbejde. De to ombudsmandsinstitutioner er i medfør af den valgfri tillægsprotokol til FN s Torturkonvention (OPCAT) udpeget som såkaldte nationale forebyggende organer i Grønland og fører derfor tilsyn med steder i Grønland, hvor personer kan blive frihedsberøvet, herunder blandt andet anstalter og psykiatriske institutioner. Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender (det daværende Departementet for Familie og Justitsvæsen) har endvidere i 2014 anmodet 2

3 SYSTE M ATISK O G M ÅLRE TT ET INDSAT S I SAMAR BEJDE MED GRØ NL AND instituttet om i samarbejde med Grønlands Råd for Menneskerettigheder at udgøre den uafhængige funktion, som efter FN s Handicapkonvention skal fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen af handicapkonventionen i Grønland. Instituttet vil arbejde for, at vores indsats medvirker til et bæredygtigt og vedvarende arbejde for menneskerettighedernes gennemførelse i Grønland. Instituttet ser det derfor som en af sine opgaver i Grønland at medvirke til og støtte, at vores arbejde med tiden kan overtages af en national, uafhængig, grønlandsk menneskerettighedsinstitution i overensstemmelse med FN s Parisprincipper om Nationale Menneskerettighedsinstitutioner. Indtil det sker, vil instituttet inden for de givne bevillingsmæssige rammer i samarbejde med Grønlands Råd for Menneskerettigheder og af egen drift formidle systematisk viden om menneskerettighedernes gennemførelse i Grønland, ligesom vi vil iværksætte målrettede indsatser på nærmere udvalgte områder. Dette er i overensstemmelse med instituttets overordnede strategi for Den fastlægger, at instituttet på det nationale område skal fokusere på strukturelle udfordringer, på aktuel, konkret og anvendelig viden og på at sikre bedre samspil med det internationale menneskeretssystem. Med systematisk mener vi, at vi vil foretage en generel og løbende overvågning af, hvordan det går med gennemførelsen af menneskerettighederne i Grønland. Vi vil blandt andet følge lovgivningsprocesserne i Grønland og Danmark og afgive høringssvar i forbindelse med nye forslag til relevant lovgivning. Vi vil inddrage forholdene i Grønland i de rapporter om menneskerettighedskonventioners gennemførelse, vi afgiver til internationale organer såsom FN og Europarådet. Vi vil også periodevis gøre status for menneskerettighedssituationen i Grønland ved at udvælge en række emner til nøjere overvejelse og analyse for at give et samlet overblik over de menneskeretlige udfordringer og komme med anbefalinger til forbedringer i gennemførelsen af menneskeretlige forpligtelser. Med målrettet mener vi, at vi udover den systematiske overvågning også vil samarbejde med grønlandske aktører om at styrke gennemførelsen af menneskerettighederne på en række udvalgte områder. Det kan for eksempel være samarbejder om undervisningsaktiviteter, udarbejdelse af informationseller undervisningsmateriale eller støtte til planlægning af menneskeretsbaserede aktiviteter m.v. Det kan også være konkret rådgivning om et bestemt menneskeretligt emne til relevante myndigheder eller offentlige institutioner. 3

4 FOKUSOMRÅDER OVERBLIK, SAMARBEJDE OG INFORMATION SOM DRIVKRAFT Institut for Menneskerettigheder vil arbejde for at have bred, velfunderet viden om menneskerettighedssituationen i Grønland, både i form af et generelt overblik og på en række specialområder. I og med at instituttet ligger i København og arbejder på dansk, er det helt afgørende for legitimiteten og kvaliteten af de opgaver, instituttet udfører, at vi har et godt samarbejde med grønlandske aktører i alle sammenhænge. Instituttet vil arbejde for at være en værdifuld sparringspartner for Grønlands Råd for Menneskerettigheder og de øvrige aktører, vi samarbejder med. Instituttets viden om menneskerettighedssituationen i Grønland er kun til gavn, hvis den bliver brugt. Vi vil derfor arbejde for, at instituttets viden bliver formuleret klart og præcist, skriftligt og mundtligt, til forskellige målgrupper, herunder i form af rådgivning til myndigheder og politikere, rapportering til internationale organer og i udvikling af kurser eller undervisnings- og informationsmateriale. FOKUSOMRÅDER Vi har valgt at koncentrere instituttets indsats i Grønland i de kommende år om følgende fokusområder: 1. Tæt samarbejde med Grønlands Råd for Menneskerettigheder 2. Velstruktureret overvågning af og rapportering om menneskerettighedssituationen 3. Præcis og anvendelig rådgivning af myndigheder om menneskerettigheder 4. Styrket information og undervisning til ikke-statslige aktører om menneskerettigheder 4

5 1 TÆT SAMARBEJDE MED GRØNLANDS RÅD FOR MENNESKERETTIGHEDER Institut for Menneskerettigheders rolle i Grønland beror i høj grad på det samarbejde, som er etableret med Grønlands Råd for Menneskerettigheder. Vi tror på, at kombinationen af instituttets generelle viden om menneskerettigheder og arbejdsmetoder i forhold til monitorering, rapportering og information m.v. og Grønlands Råd for Menneskerettigheders viden om menneskerettighedssituationen i Grønland er en stor styrke for arbejdet for fremme og beskyttelse af menneskerettigheder i Grønland. Instituttet vil arbejde for at skabe et solidt grundlag for, at fremme og beskyttelse af menneskerettigheder i Grønland med tiden kan varetages af en grønlandsk, national menneskerettighedsinstitution. Det er derfor væsentligt, at instituttets arbejde i Grønland foregår i tæt samarbejde med Grønlands Råd for Menneskerettigheder. INDSATSER Vi vil give sparring om menneskeretlige problemstillinger til Grønlands Råd for Menneskerettigheder efter behov. Vi vil samarbejde med Grønlands Råd for Menneskerettigheder om aktiviteter i Grønland, når rådet og instituttet finder det relevant. Vi vil inddrage Grønlands Råd for Menneskerettigheder i instituttets parallelrapportering til internationale organer. Vi vil holde Grønlands Råd for Menneskerettigheder orienteret om instituttets virke i Grønland med andre aktører, herunder i forhold til rådgivning af myndigheder eller i informations- og undervisningssammenhæng. 5

6 2 VELSTRUKTURERET OVERVÅGNING AF OG RAPPORTERING OM MENNESKERETTIGHEDSSITUATIONEN Et af de centrale områder i forbindelse med fremme og beskyttelse af menneskerettighederne i Grønland er at sørge for tilgængelig, opdateret og systematiseret viden om menneskerettighedssituationen og videreformidle denne viden til relevante myndigheder, internationale organer og andre relevante aktører. I 2014 har Institut for Menneskerettigheder sammen med Grønlands Råd for Menneskerettigheder for første gang udgivet en rapport om status for menneskerettighedssituationen i Grønland på syv udvalgte områder; Gennemførelse af menneskeretten, børn, handicap, retssikkerhed, udbredelse af menneskerettigheder, uddannelse samt udvindingsindustri. Instituttet ser statusrapporten, der er på dansk og grønlandsk, som et værdifuldt bidrag til at skabe et overblik over væsentlige menneskeretlige udfordringer i Grønland, hvilket er hele forudsætningen for at kunne prioritere vores indsatser og anbefalinger. Instituttet forventer derfor at opdatere og udbygge statusrapporten løbende. Instituttet ser samtidig et stort potentiale i, at grønlandske forhold bliver synliggjort og fremhævet i de rapporter, som instituttet sender til forskellige internationale organer som FN og Europarådet. Dette sker med det formål, at Danmark og Grønland bliver stillet relevante spørgsmål om forholdene i Grønland i forbindelse med gennemgangen af Danmarks og Grønlands forpligtelser under de forskellige internationale menneskerettighedskonventioner. Instituttet vil endvidere i samarbejde med Grønlands Råd for Menneskerettigheder sætte særligt fokus på gennemførelsen af FN s Handicapkonvention i lyset af instituttets og rådets forventede udpegning som uafhængig funktion efter konventionen (se s. 2f). 6

7 INDSATSER Vi vil udarbejde og løbende opdatere en rapport om status for menneskerettighedssituationen i Grønland i samarbejde med Grønlands Råd for Menneskerettigheder. Vi vil arbejde for, at der i samarbejde med Grønlands Råd for Menneskerettigheder og eventuelt andre grønlandske eller danske organisationer og institutioner foregår systematisk og relevant rapportering og deltagelse i samspillet med relevante organer i FN og Europarådet om grønlandske forhold. Vi vil iværksætte nøjere analyser af eller forskning i menneskeretlige problemstillinger, hvis vi finder det relevant. 7

8 3. PRÆCIS OG ANVENDELIG RÅDGIVNING AF MYNDIGHEDER OM MENNESKERETTIGHEDER Det er afgørende for at sætte standarder og skabe forandring, at den viden, som Institut for Menneskerettigheder har om menneskerettighedssituationen i Grønland, danner en saglig og objektiv baggrund for relevante myndigheders overvejelser om menneskerettigheder i både Grønland og Danmark. Instituttet vil derfor arbejde for at yde relevant rådgivning til myndigheder i Grønland og Danmark på flere måder: Instituttet vil rådgive som led i de høringsprocesser, som myndigheder iværksætter om ny lovgivning m.v., og instituttet vil rådgive efter anmodning, hvis en statslig eller kommunal myndighed for eksempel ønsker instituttets vurdering af et menneskeretligt spørgsmål eller ønsker bistand til oplysnings- eller uddannelsesaktiviteter for myndigheden. Instituttet vil derudover over for relevante myndigheder følge op på de anbefalinger, som instituttet fremsætter i sine rapporter om menneskerettighedssituationen. Instituttet vil fortsætte samarbejdet med Ombudsmanden for Inatsisartut og Folketingets Ombudsmand i OPCAT-samarbejdet (se s. 2f) ved at medvirke i inspektioner og kommentere lovforslag på området. Desuden vil instituttet som led i den forventede opgave om at fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen af FN s Handicapkonvention (se s. 2f) styrke fokus på udfordringerne på handicapområdet i Grønland. Endelig vil instituttet i overensstemmelse med sit lovgrundlag årligt afgive en beretning til Inatsisartut om instituttets virksomhed og udviklingen i menneskerettighedssituationen i Grønland. 8

9 INDSATSER Vi vil give myndigheder saglig og objektiv rådgivning i menneskeretlige spørgsmål af egen drift og efter anmodning, herunder i forbindelse med opfyldelsen af vores funktion under FN s Torturkonvention (OPCAT) og vores forventede funktion under FN s Handicapkonvention. Vi vil årligt afgive en beretning til Inatsisartut om vores virksomhed og om udviklingen i menneskerettighedssituationen i Grønland. Vi vil efter anmodning og inden for instituttets bevillingsmæssige rammer eller som konsulentbistand bistå myndigheder med oplysnings- og uddannelsesvirksomhed inden for menneskeretlige emner. 9

10 4. STYRKET INFORMATION OG UNDERVISNING TIL IKKE- STATSLIGE AKTØRER OM MENNESKERETTIGHEDER Staten skal sørge for, at menneskerettighederne gennemføres ved relevant lovgivning, der håndhæves ligeligt og for alle. Det er derfor helt centralt, at befolkningen, civilsamfundet og virksomhederne har kendskab til, hvilke rettigheder og pligter menneskerettighederne rummer. Derved skabes grundlaget for, at alle indbyggere på forskellig vis kan påvirke beslutningsprocesser og give parlament, regering og domstole et veloplyst grundlag at træffe beslutninger på. Institut for Menneskerettigheder vil i samarbejde med centrale grønlandske institutioner eller organisationer, herunder for eksempel Grønlands Råd for Menneskerettigheder, andre offentlige institutioner eller tværgående private branche- eller arbejdsmarkedsorganisationer, bidrage til, at kendskabet til menneskerettigheder styrkes blandt ikke-statslige aktører i det grønlandske samfund. Instituttets indsats vil være målrettet bestemte grupper i samfundet, herunder både børn og voksne, hvor vi finder, at instituttet kan gøre en konkret forskel via information eller uddannelse. INDSATSER Vi vil i samarbejde med centrale grønlandske institutioner eller organisationer efter anmodning eller på eget initiativ udarbejde informations- og undervisningsmateriale om menneskerettigheder. Vi vil i samarbejde med centrale grønlandske institutioner eller organisationer efter anmodning planlægge og gennemføre undervisning i menneskerettigheder. 10

11