Beskæftigelsesplan Nyborg Kommune. Oktober 2016, version 3

Transkript

1 Oktober 2016, version 3

2 Indhold 1. Indledning Beskæftigelsesministerens mål Udfordringer i beskæftigelsesindsatsen Ungeindsatsen Kontanthjælpsmodtagere Integrationsborgere Borgere på kanten af arbejdsmarkedet Reducering af antallet af langtidsledige Samarbejdet med virksomhederne Strategier Fælles Fynsk tillæg til... 8 Baggrund... 8 Ad 1) Virksomhedskontakten... 8 Ad 2) Ungeindsatsen...10 Ad 3) Integrationsindsatsen

3 1. Indledning skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan. I planen opstilles mål og strategier for den lokale beskæftigelsesindsats på baggrund af de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som kommunen står overfor såvel lokale som landsdækkende udfordringer. Beskæftigelsesplanen tydeliggør dermed sammenhængen mellem udfordringer, de politiske målsætninger, de konkrete mål for indsatsen og strategierne. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i ministerens beskæftigelsespolitiske mål og indeholder samtidig en resultatrevision med resultater og effekter af sidste års beskæftigelsesindsats. Pr. 1. januar 2016 træder en ny refusionsreform i kraft. Med refusionsreformen tydeliggøres vigtigheden af at lykkes med indsatsen sammen med borgeren. Fremover vil kommunen modtage statsrefusion alt efter hvor længe borgeren har været på offentlig forsørgelse i stedet for, efter hvilke typer af aktivering, borgerne er i. Klare økonomiske incitamenter erstatter dermed procesregler. En udligningsordning i 2016 og 2017 afbøder de økonomiske konsekvenser for de kommuner herunder der påvirkes hårdt på økonomien i den nye reform. Fra 2018 vil man således opleve den fulde effekt af refusionsreformen, der, hvis man ikke formår at skabe resultater for Jobcentrets målgrupper, vil påvirke kommunen økonomisk. Derfor er det vigtig at få lagt de rette strategier og få iværksat de rette tiltag allerede nu for at imødegå den kommende udfordring. Der er de seneste år implementeret en række reformer på beskæftigelsesområdet: Førtidspensions- og fleksjobreformen Kontanthjælpsreformen Sygedagpengereformen Beskæftigelsesreformen I disse reformer har fokus været, at der ydes en individuel indsats for den enkelte borger, en virksomhedsrettet indsats samt et uddannelsesfokus for de ledige, der ikke har en uddannelse. Endelig er det et centralt element i reformenerne, at der skabes en bedre og mere professionel dialog og samarbejde med de lokale virksomheder i forhold til rekruttering, fastholdelse af sygemeldte og opkvalificering af medarbejdere. Jobcenter Nyborgs kerneopgave er at skabe resultater sammen med borgere, erhvervsliv og uddannelsesinstitutionerne. 3

4 2. Beskæftigelsesministerens mål Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende fire beskæftigelsespolitiske mål for 2016: 1. Flere unge skal have en uddannelse Uddannelse er afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet både nu og i fremtiden. Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Nytilkomne unge indvandrere og flygtninge under 30 år uden uddannelse skal fremover fra starten af integrationsprogrammet have en indsats med uddannelsesfokus. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelser, skal der være den nødvendige hjælp og støttet til at opnå en uddannelse. 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats Beskæftigelsesgraden er betydeligt lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan blandt andet være, at nogle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats. Det er således afgørende for implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og en styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Det skal blandt andet understøtte, at flere kan deltage i forløb på virksomheder og dermed styrke chancen for på sigt at få et ordinært job. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at gen-vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder især seniorer, der har en større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal også ses i lyset af den toårige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsats. Beskæftigelsesreformen har som et væsentligt formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Det forudsætter blandt andet en styrket indsats for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. 4. en for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet. Et godt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er desuden afgørende for at kunne tilbyde flere udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats samt at fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads. 4

5 3. Udfordringer i beskæftigelsesindsatsen Selvom har oplevet et fald i ledigheden gennem de seneste år, så er antallet af beskæftigede ikke fuldt med. Hvor beskæftigelsen er steget med hhv. 0,8 procent og 0,3 procent i landet og på Fyn, så er den faldet med 0,4 procent i. Dette sammenholdt med, at har en høj andel af borgere på offentlig forsørgelse (primært på grund af mange førtidspensionister), og en demografisk udvikling der giver en yderligere faldende arbejdsstyrke, er der behov for tiltag, der kan bringe kommunens borgere (tilbage) i arbejde. For at lykkes med at bringe kommunens borgere i job og uddannelse, er der i 2016 særligt fokus på følgende 3 områder: 1. Ungeindsatsen Udfordringen: har en tilgang på unge-området; fra 2013 til 2014 steg antallet af unge under 30 år på kontant- eller uddannelseshjælp med 8 procent. Dette står i kontrast til resten af Fyn, hvor der i tilsvarende periode var et fald på 9 procent. Øget fokus på unge-gruppen via intern om-organisering Aktiv brug af uddannelsespålæg Brug af EGU og STU Øget samarbejde med uddannelsesinstitutionerne Brug af nyttejob Brug af mentor-ordninger At flere unge starter og gennemfører en erhvervs-kompetencegivende uddannelse 2. Kontanthjælpsmodtagere Udfordringen: Fra 2013 til 2014 skete der en stigning på 7 procent i antallet af kontanthjælpsmodtagere over 30 år. På Fyn var der tilsvarende et fald på 4 procent. Virksomhedsrettet aktivering Brug af virksomhedscentre for aktivitetsparate Brug af mentorer Træning i CV og ansøgninger Effektiv og hurtig visitation At flere på kontanthjælp bringes i job eller tættere på arbejdsmarkedet 3. Integrationsborgere Udfordringen: Antallet af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet er steget over det seneste år. Der er således ca. dobbelt så mange fuldtidspersoner (135) i målgruppen i juni 2015 ift. samme måned i Stigningen kommer som følge af et øget antal flygtninge til kommunen Fast track for de flygtninge, der har ressourcer Partnerskabsaftaler med virksomheder Virksomhedsrettet aktivering rettet danskuddannelse At bringe målgruppen hurtigt i job eller uddannelse 5

6 Foruden hovedfokusområderne vil der fortsat blive arbejdet med disse yderligere 3 områder: 4. Borgere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af borgere på sygedagpenge er faldet med 8 procent i 2014, mens antallet af personer på ledighedsydelse steg med 4 procent. Antallet af borgere på førtidspension er faldet med 3 procent hen over året. Tidlig og tværfaglig indsats på tværs af afdelinger Fastholdelse i job via delvise raskmeldinger Samarbejde med arbejdsgivere Oprettelse af flere fleksjob En beskæftigelsesrettet indsats i ressourceforløb Brug af mentorer At nedbringe antallet af sygemeldte og andre borgere på kanten af arbejdsmarkedet At bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet (ordinært eller støttet) herunder færre på ledighedsydelse At tilrettelægge ressourceforløb, så de i videst muligt omfang bringer borgerne i arbejde 5. Reducering af antallet af langtidsledige Antallet af langtidsledige faldt i 2014 med 31 procent ift På Fyn var faldet i den tilsvarende periode på 20 procent. Lykkes med samtalerne tidligt i ledighedsforløbet, så langtidslighed forebygges En virksomhedsrettet indsats i private virksomheder Opkvalificering af ufaglærte En intensiv samtale- og jobsøgningsindsats, når langtidsledighed indtræffer Samarbejde med A-kasserne Fokus på voksenlærlinge-ordning At sørge for et fortsat fald i antallet af langtidsledige og tilgangen hertil 6. Samarbejdet med virksomhederne Samarbejdet med virksomhederne (primært de lokale) har dobbelt formål; at bringe ledige og sygemeldte i kontakt med arbejdsmarkedet samt opkvalificere dem, samt servicere virksomhederne med arbejdskraft og assistance ift. fastholdelse. Aktivering i form af virksomhedspraktik og løntilskud Et professionelt og opsøgende samarbejde Synliggørelse af Jobcentrets muligheder overfor virksomheder Service ifm. rekrutteringer Service ifm. fastholdelse af sygemeldte Service ifm. opkvalificering af medarbejdere At virksomhederne er del af opkvalificeringen af arbejdsstyrken At virksomhederne ser Jobcenter Nyborg som et naturligt sted at henvende sig ifm. rekrutteringer 6

7 4. Strategier De overordnede strategier for at nå målene på det beskæftigelsespolitiske område er: Fokus på den individuelle indsats en i Jobcentret har til formål at give den enkelte borger en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats. Samtidig forventes det, at borgeren deltager aktivt i at ændre sin situation i forhold at komme i beskæftigelse. Der er fokus på en tidlig indsats samt udbytte og progression i samtalen med borgeren og den aktive indsats. Vi iværksætter den indsats, der virker For de fleste målgrupper er en aktiv indsats fra Jobcentret og den lediges egen side vejen tilbage til arbejdsmarkedet. De virksomhedsrettede tilbud skaber for en stor andel gode kontakter og opkvalificerer eller optræninger i forhold til job. Omfanget og formålet med den virksomhedsrettede indsats er forskellig for målgrupperne og de enkelte ledige/sygemeldte. Relevant opkvalificering af ledige Opkvalificering i form at kurser eller reel uddannelse er for nogle ledige vejen til varig beskæftigelse. Jobcentret vil med baggrund i den enkelte lediges situation og i samarbejde med den ledige selv lægge den bedste plan for hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Positivlisten over relevante uddannelser og kurser indenfor brancher med gode beskæftigelsesmuligheder, er her et godt redskab i dialogen. En professionel og proaktiv virksomhedstilgang Jobcenter Nyborg ser de lokale virksomheder som en vigtig aktiv medspiller i beskæftigelsesindsatsen både ift. opkvalificering af ledige og sygemeldte og som kunde i Jobcentret, når der skal rekrutteres. Virksomhedsservice og jobformidling er en kerneopgave for Jobcentret. 7

8 5. Fælles Fynsk tillæg til Baggrund Arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer går på tværs af kommunegrænserne. Formændene for Arbejdsmarkeds-/Beskæftigelsesudvalgene i kommunerne under RAR-Fyn har derfor indgået en aftale om samarbejde, og som følge deraf udarbejdes der hvert år et fælles tillæg til de enkelte kommuners beskæftigelsesplan. Samarbejdet mellem kommunerne i RAR-Fyn er senest bekræftet gennem underskrivelsen af en samarbejdsaftale om virksomhedskontakten. Samarbejde mellem kommunerne i RAR-Fyn om beskæftigelsespolitiske perspektiver i 2016 I 2016 berører samarbejdet mellem kommunerne i RAR-Fyn følgende emner: 1. Virksomhedskontakten. Det er en fælles udfordring at sikre det rette match mellem udbuddet af og efterspørgslen på arbejdskraft, og at virksomhederne kan få den arbejdskraft de har behov for. Der vil desuden være et særligt fokus på: Bygge- og anlæg. Der er i disse år flere større bygge- og anlægsprojekter på Fyn. Det er centralt, at der er kvalificeret arbejdskraft til rådighed til at løfte disse opgaver, og at investeringerne bidrager til vækst på Fyn og til at øge beskæftigelsen på Fyn. Industri. Der er en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft inden for industrien bl.a. efter specialiserede kompetencer. Det er væsentligt gennem en fælles indsats at sikre, at virksomhederne får den arbejdskraft de efterspørger. 2. Ungeindsatserne. For at flere unge går i gang med og gennemfører en uddannelse er det centralt med en fælles uddannelsesindsats, bl.a. med fokus på hvordan de unge kan klargøres til og fastholdes i uddannelse og på samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne. 3. Integrationsindsatsen. Der har de senere år været en stigning i antallet af flygtninge der kommer til Fyn. Samtidig er kun en lille del af integrationsflygtningene i job efter endt integrationsindsats. Der er derfor behov for at styrke samarbejdet om integrationsindsatsen særligt i forhold til at styrke den virksomhedsrettede indsats. Ad 1) Virksomhedskontakten Den 10. marts 2015 indgik formændene for Arbejdsmarkeds-/Beskæftigelsesudvalgene i kommunerne i RAR-Fyn en samarbejdsaftale omkring virksomhedskontakten. Samarbejdsaftalen omfatter 4 områder, som konkretiseres nærmere nedenfor: Rekruttering og formidling af kvalificeret arbejdskraft Rekruttering til bygge- og anlægsområdet Kompetenceudvikling af ledige Uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere I forlængelse af dette, vil der fremadrettet også være fokus på samarbejdet omkring rekruttering til industrien. Rekruttering og formidling af kvalificeret arbejdskraft Det kræver en koordineret og fælles virksomhedsindsats at understøtte virksomhederne i forhold til rekruttering og jobformidling. Der vil i relation til rekruttering og formidling af kvalificeret arbejdskraft være samarbejde om: 8

9 Klare aftaler om rollefordeling mellem kommunerne i RAR-Fyn, bl.a. i forhold til: o Håndtering af modtagne jobordrer o Bistand til udenlandske virksomheder o Rekruttering til større projekter eller virksomheder o Større medarbejderreduktioner Hver kommune udpeger desuden kontaktpersoner til de 4 områder. Fælles fynsk job- og erhvervsmesse. Vidensdeling om hvor mulighederne er på arbejdsmarkedet. Rekruttering til bygge- og anlægsområdet I relation til Bygge og anlæg skal der være samarbejde om: Systematisk og løbende overvågning af infrastrukturprojekter, arbejdskraft og behov gennem Byg til Vækst sekretariatet. Løbende synliggørelse af større byggeprojekter og vidensdeling omkring virksomhedernes kompetencebehov. Fælles fynsk netværk med repræsentation fra alle fynske jobcentre med særlig fokus på mulighederne inden for bygge- og anlægsbranchen. Arbejde imod udarbejdelse af fælles emnebank og screeningsværktøj. Løbende koordinering i forhold til Væksthus Syddanmark og Udvikling Fyn. Løbende koordinering og understøttelse i forhold til Byg til vækst. Bl.a. ved at beskæftigelsesformændene sikrer repræsentation i Byg til Vækst bestyrelse. Byg til vækst Byg til vækst er en fælles fynsk forening, ejet af de fynske kommuner. Byg til vækst arbejder for, at de store igangværende og kommende bygge- og anlægsprojekter kommer de fynske virksomheder og den fynske beskæftigelse til gavn. Der arbejdes med en todelt indsats, der dels skal flytte ledig arbejdskraft fra andre brancher over i byggeriet, og dels skal øge og professionalisere kompetencerne i byggebranchen så den fynske arbejdsstyrke og de fynske virksomheder er klædt på til at indgå i de store projekter. Byg til Vækst inddrager alle de væsentlige interessenter på området og arbejder med en række projekter med fokus på rekruttering og opkvalificering. Kompetenceudvikling af ledige I relation til opkvalificering og uddannelse af de ledige vil der være samarbejde om: Tilrettelæggelse af fælles opkvalificeringsforløb/projekter for ledige inden for områder med arbejdskraftmangel. Det vil bl.a. være i forhold til bygge- og anlæg og industri (som eksempelvis Fynboer der gnister på vej mod job i svejseområdet og Byggepladsen ). Tilbud om at ledige pladser i de enkelte jobcentres forløb, kan benyttes af andre jobcentre. At skabe overblik over allerede etablerede kurser og afdække behov for etablering af nye kurser særligt med fokus på bygge-og anlægsområdet. Kompetenceudvikling af medarbejdere Der tilstræbes fælles uddannelse og kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere, der arbejder med den virksomhedsrettede indsats. Der vil her være samarbejde om: Udarbejdelse af fælles forslag til kompetenceudvikling af frontmedarbejdere i jobcentre og a-kasser, og af jobkonsulenter og ledere der arbejder med den virksomhedsrettede indsats. Fælles ansøgning på tværs af jobcentre og a-kasser i RAR-Fyns område i forhold til beskæftigelsesreformens kompetenceudviklingsmidler. 9

10 Rekruttering til industrien I relation til industriområdet skal der være samarbejde om: Fælles løbende afdækning af og vidensdeling om industriens kompetencebehov. Arbejde imod at samarbejdet i Industri til vækst udvides til at omfatte hele Fyn. Industri til vækst Industri til vækst er et partnerskab med virksomheder, fagbevægelse og uddannelsesinstitutioner, der skal sikre en struktureret og koordineret indsats ift. at sikre kvalificeret arbejdskraft til industriområdet på Fyn. Industri til vækst har bl.a. fokus på rekrutterings- og opkvalificeringsprojekter og vidensopbygning i forhold til at afdække industriens behov, de lediges kvalifikationer og læring gennem projekter. Industri til vækst kører i første omgang i Odense, men der er en målsætning om at udvide samarbejdet til en fælles fynsk koordineret indsats. Ad 2) Ungeindsatsen Der er mange aktører omkring de unge, og der ligger en udfordring i at skabe en helhedsorienteret ungeindsats. I relation til ungeindsatsen skal der være samarbejde om: Partnerskabsaftaler mellem uddannelsesinstitutionerne og kommunerne for at begrænse frafald. Der arbejdes på partnerskabsaftaler, der tilgodeser de unges muligheder og det lokale samarbejde. Samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning for at motivere flere unge til at søge erhvervsuddannelserne. At sikre flere lære- og uddannelsespladser. F.eks. ved at tænke lære- og uddannelsespladser ind i de større offentlige byggerier eller gennem kampagner. Fokus på uddannelse på den fælles fynske job- og erhvervsmesse. Ad 3) Integrationsindsatsen I relation til et styrket samarbejde om integrationsindsatsen skal der være fokus på: Fælles udvikling af branchepakker og styrkelse af virksomhedsindsatsen ift. integrationsflygtninge. En tidlig kompetenceafklaring og screening i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner. Fælles opkvalificeringsindsats. F.eks. ved oprettelse af fælles opkvalificeringsforløb og ved at ledige pladser på de enkelte jobcentres forløb kan benyttes af andre jobcentre. Styrket erfaringsudveksling og vidensdeling omkring indsatser der virker mellem de fynske kommuner. Opfølgning på samarbejdsaftalen og det fælles tillæg til beskæftigelsesplanerne sker på møderne for kredsen af udvalgsformænd. Jobcenterchefgruppen er ansvarlig for udmøntningen via konkrete handlingsplaner og tiltagene drøftes løbende på de fælles fynske jobcenterchefmøder. Dele af planen er allerede udmøntet i samarbejdsaftalen om virksomhedskontakten. 10

11 Torvet Nyborg 11