Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Mødelokale 142,

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd By- og Landskabsudvalget Mødet den kl Mødelokale 142,

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse og gennemgang af dagsorden 1 2 Halvårsregnskab 2015 på By- og Landskabsforvaltningens område 2 3 Virksomhedsrapport pr. 30. juni 2015 på By- og Landskabsforvaltningens område 5 4 Budget på By- og Landskabsforvaltningens område 8 5 Romdrup/Klarup, Byudviklingsplan. Kommuneplantillæg (1. forelæggelse) 10 6 Storvorde/Sejlflod, Byudviklingsplan. Kommuneplantillæg (1. forelæggelse) 14 7 Nørresundby Midtby, Lindholm Brygge 9, Boliger. Kommuneplantillæg og Lokalplan (1. forelæggelse) 18 8 Nørre Uttrup, Loftbrovej, Erhvervs- og butiksområde til særligt pladskrævende varegrupper. Lokalplan (2. forelæggelse) 9 Vindmølleområde ved Lyngdrup. Kommuneplantillæg 5.016, Lokalplan og Miljørapport (MV og VVM) (2. forelæggelse) Nørresundby Midtby, Engvej, Østergade og Cementvej. Boliger. Startredegørelse Egense, Forsamlingshus. Tilskud til bygningsforbedring efter byfornyelseslovens Sebbersund, Forsamlingshus. Tilskud til bygningsforbedring efter byfornyelseslovens Forfaldne beboelsesejendomme i landdistriktet, 8. pulje Orientering og politiske drøftelser - Plan og Udvikling Orientering og politiske drøftelser - Trafik og Veje Orientering om brugerundersøgelser i parker og grønne områder i Orientering og politiske drøftelser - Park og Natur Nørresundby, navngivning af ny vej - Skansehøj Orientering og politiske drøftelser - Byggeri og Digital Service Ekspropriation til etablering af cykelsti - Vodskov, Uggerhalne, Grindsted Køb af areal til etablering af skolesti ved Mylius Erichsens Vej Kvalitetspolitik for By- og Landskabsforvaltningen og Miljø- og Energiforvaltningen Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat 83

3 Tid Torsdag 13. august 2015, kl Sted Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Afbud Til stede Øvrige deltagere Christian Korsgaard John Gregers Nielsen, Kirsten Algren, Mariann Nørgaard, Rose Marie Sloth Hansen, Hans Henrik Henriksen, Jens Toft-Nielsen Direktør Christian Bjerg, Jurist Bettina Vitnes Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse og gennemgang af dagsorden Beslutning: Godkendt Christian Korsgaard var fraværende. kl Side 1 af 183

5 Punkt 2. Halvårsregnskab 2015 på By- og Landskabsforvaltningens område By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender halvårsregnskab 2015 på By- og Landskabsforvaltningens område. Beslutning: Godkendt Christian Korsgaard var fraværende. kl Side 12 af 383

6 Sagsbeskrivelse Jf. tidsplan godkendt i byrådet, skal By- og Landskabsudvalget behandle halvårsregnskabet 2015 inden det fremsendes til Magistrat og Byråd sammen med halvårsregnskab på øvrige forvaltningsområder. Halvårsregnskabet og regnskabsforventningen indgår også i Aktuel status 2015 i forslaget til fremsendelsesskrivelse til budget Halvårsregnskabet behandles i Magistraten 31. august På mødet gennemgås ligeledes Virksomhedsrapport pr. 31. juli på By- og Landskabsforvaltningens område til udvalgets orientering. Sagen skal ses sammen med sagen om Virksomhedsrapportering pr. 30. juni Bilag: Halvårsregnskab 2015 på By- og Landskabsforvaltningens område kl Side 23 af 383

7 Bilag: By- og Landskabsudvalget Bilag 1 Halvårsregnskab 2015 By- og Landskabsforvaltningen. Oversigt.pdf Bilag 2 Halvårsregnskab 2015 By- og Landskabsforvaltningen. Bemærkninger..pdf kl Side 34 af 383

8 Punkt 3. Virksomhedsrapport pr. 30. juni 2015 på By- og Landskabsforvaltningens område By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender virksomhedsrapport pr. 30. juni 2015 på By- og Landskabsforvaltningens område. Beslutning: Godkendt Christian Korsgaard var fraværende. kl Side 15 af 383

9 Sagsbeskrivelse Sagen vedrører den tredje økonomiopfølgning på By- og Landskabsforvaltningens område i Som i 2014 skal Virksomhedsrapporten godkendes i By- og Landskabsudvalget og derefter indgå i rapporteringen til Magistrat og Byråd. Der rapporteres om forventning om afvigelser i forhold til korrigeret budget fra udvalgene og samtidig redegøres for de handlinger, der iværksættes for at sikre budgetoverholdelse. Rapportering for By- og Landskabsforvaltningen bliver fremsendt til By- og Landskabsudvalget hver måned. Virksomhedsrapporten pr. 30. juni 2015 drøftes i form af Halvårsregnskab 2015 i Magistraten den 31. august Bilag: Virksomhedsrapport pr. 30. juni på By- og Landskabsforvaltningens område. kl Side 26 af 383

10 Bilag: By- og Landskabsudvalget Virksomhedsrapport pdf kl Side 37 af 383

11 Punkt 4. Budget på By- og Landskabsforvaltningens område By- og Landskabsforvaltningen fremsender til By- og Landskabsudvalgets drøftelse materiale til Budget Beslutning: Drøftedes Christian Korsgaard var fraværende. kl Side 18 af 283

12 Sagsbeskrivelse Sagen vedrører tredje drøftelse af budget på By- og Landskabsforvaltningens område. Materialet er tilrettet efter By- og Landskabsudvalgets budgetdrøftelse på mødet 16. juni. På mødet gennemgås materialet efter følgende dagsorden: 1. Aktuel kommunal økonomi og rammerne for By- og Landskabsforvaltningen 2. Forslag til anlægsprogram herunder en drøftelse af rammerne 3. Driftsemner budgetdrøftelse eller omprioritering i By- og Landskabsforvaltningen 4. Forslag til Boligprogram Det videre forløb af budgetlægningen Bilag: - Forslag til fremsendelsesskrivelse - Forslag til anlægsprogram Oversigt over forskydninger i eksisterende anlægsprojekter i Forslag til anlægsprogram Drifts- og anlægsønsker Materialet er tidligere udsendt pr. mail til By- og Landskabsudvalget 3. juli 2015 kl Side 29 af 283

13 Punkt 5. Romdrup/Klarup, Byudviklingsplan. Kommuneplantillæg (1. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender behandling af de indkomne bemærkninger fra fordebatten som indstillet i vedhæftede notat og endvidere godkender forslag til kommuneplantillæg for en ny byudviklingsplan for Romdrup/Klarup. Beslutning: Ikke anbefalet, idet Mariann Nørgaard, John G. Nielsen og Jens Toft- Nielsen anbefaler, at fremtidig byudvikling skal ske i det attraktive område mellem Storvorde og Klarup frem for Sejlflod. Venstre og SF stiller forslag om en sammenhængende udvikling af Klarup og Storvorde, hvor Sejlflod fastholdes som landsby, og fremtidig udvikling sker mellem de to byer Klarup og Storvorde, som er byer med bestående kulturfællesskab. De nærmere bemærkninger vil fremgå af et bilag, som afhængigt af byrådets behandling udsendes med kommuneplantillægget. Hans-Henrik Henriksen, Rose Marie Sloth Hansen og Kirsten Algren anbefaler indstillingen. Hans-Henrik Henriksen begærer sagen indbragt for byrådet. Christian Korsgaard var fraværende. kl Side 10 af af 483

14 Sagsbeskrivelse Fordebat Arbejdet med byudviklingsplanen for Romdrup/Klarup blev indledt med By- og Landskabsudvalgets godkendelse af Kommissorium for udarbejdelse af nye byudviklingsplaner for Klarup/Romdrup og Storvorde/Sejlflod på møde den 6. februar 2014 (punkt 6). Fordebatten, der løb fra den 4. juni til den 23. juni 2014 blev skudt i gang med en workshop på Klarup Skole den 10. juni Der har siden været løbende dialog om de indkomne bemærkninger hen over efteråret 2014, hvor der også blev afholdt et fyraftensmøde om forskellige udviklingsscenarier for Romdrup/Klarup den 23. oktober Udviklingsscenarierne blev endvidere drøftet med Naturstyrelsen i december 2014 og blev præsenteret for By- og Landskabsudvalget under punktet Orientering fra Plan & Udvikling på mødet den 22. januar Forslag til kommuneplantillæg er udarbejdet i overensstemmelse med indholdet i scenarierne. Opsamlingen på de indkomne bemærkninger og bidrag fra foroffentlighedsfasen med indstilling til behandling af de enkelte forslag fremgår af vedhæftede notat. Formål Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en ny byudviklingsplan for Romdrup/Klarup, der sikrer, at byrådets mål og strategier fra Fysisk Vision 2025 omsættes til konkret planlægning i Romdrup/Klarup. Klarup er i Fysisk Vision 2025 udpeget som en oplandsby med særligt vækstpotentiale. Byudviklingsplanen skal definere klar identitet, struktur og sammenhængskraft for Romdrup/Klarup-området og sikre synergi og helhed i fremtidige initiativer i området. Baggrunden for, at arbejdet med byudviklingsplanen i Romdrup/Klarup er højt prioriteret og derfor er igangsat, er forventningen om en afsmittende effekt i området af urbaniseringsbølgen samt den store koncentration af såvel offentlige som private investeringer i det østlige Aalborg. Byudviklingsplanen udarbejdes som en samlet helhedsplan for oplandsbyen Klarup og landsbyen Romdrup. Parallelt med arbejdet med byudviklingsplanen er Aalborg Kommune ved at få udarbejdet en ny strukturplan for Det Østlige Aalborg samt en ny byudviklingsplan for naboområdet Storvorde/Sejlflod. Arbejdet med disse planer er løbende samordnet og koordineret. Arbejdet med byudviklingsplanen har resulteret i et forslag, med følgende indhold: - Byudviklingsplanen skaber rummelighed til ca. 410 nye boliger til den kommende 12-årsperiode. - De nye boligområder i Klarup findes via omdannelse og fortætning men også via nyudlæg. - Egensevej er en absolut grænse for byudviklingen i Klarup. - Tanken fra udviklingsprojektet City in Between med etablering af en ny selvstændig landsby imellem Storvorde og Klarup droppes på baggrund af intentionerne i kommuneplanens hovedstruktur/fysisk Vision 2025, der synliggør vanskelige tider for de mindre landsbyer. Byrådet satser målrettet på at fastholde kvaliteten i kommunens eksisterende oplandsbyer og landsbyer - ikke på at etablere nye. - Drikkevandsinteresserne under Sejlflod Kridtø (OSD-området) respekteres. - Nye boligområder er indpasset i landskabsstrukturen, og de lave områder vest for byen samt i slugten mellem Klarup og Romdrup friholdes for nyudlæg. - Svinetruget fastholdes som en klar og skarp grænse mellem by og land. - Bymidten i Klarup styrkes. - Romdrups landsbykarakter, der er udpeget som værdifuldt kulturmiljø, sikres. Der udlægges derfor ikke nye større boligområder i eller i tilknytning til landsbyen. Fremtidig bosætning i Romdrup kan ske i småskala ved udfyldning/omdannelse. Kommuneplantillæg består af selve byudviklingsplanen for Romdrup/Klarup, en række ændringer af berørte retningslinier, en række nye og ændrede kommuneplanrammer, en redegørelse samt en miljøvurderingsrapport. Den egentlige byudviklingsplan er udgivet i en layoutet udgave, der også er vedhæftet som bilag. Arbejdet med byudviklingsplanen for Romdrup/Klarup vil blive fulgt op af et mere detaljeret arbejde med egentlig byudviklingsprojekter, der skal understøtte intentionerne i planen. Dialogen med borgere og interessenter fra Romdrup/Klarup-området i den kommende offentlighedsfase vil have stor fokus på mulige nye kl Side 211 af af 483

15 byudviklingsprojekter. Endvidere vil Byudviklingsplanen blive fulgt op af flere lokalplaner for de nye boligområder. MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Da Byudviklingsplanen for Romdrup/Klarup vil medføre store ændringer af plangrundlaget for Romdrup/Klarup-området er der udarbejdet en miljørapport for planforslaget. Miljørapporten findes som en integreret del af Kommuneplantillæg Økonomi Gennemførelsen af kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. kl Side 312 af af 483

16 Bilag: By- og Landskabsudvalget Kommuneplantillæg Byudviklingsplan for RomdrupKlarup Byudviklingsplan for RomdrupKlarup Behandling af indkomne forslag og bidrag fra foroffentlighedsfasen kl Side 413 af af 483

17 Punkt 6. Storvorde/Sejlflod, Byudviklingsplan. Kommuneplantillæg (1. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender behandling af de indkomne bemærkninger fra fordebatten som indstillet i vedhæftede notat og endvidere godkender forslag til kommuneplantillæg for en ny byudviklingsplan for Storvorde/Sejlflod. Beslutning: Ikke anbefalet, idet Mariann Nørgaard, John G. Nielsen og Jens Toft- Nielsen anbefaler, at fremtidig byudvikling skal ske i det attraktive område mellem Storvorde og Klarup frem for Sejlflod. Venstre og SF stiller forslag om en sammenhængende udvikling af Klarup og Storvorde, hvor Sejlflod fastholdes som landsby, og fremtidig udvikling sker mellem de to byer Klarup og Storvorde, som er byer med bestående kulturfællesskab. De nærmere bemærkninger vil fremgå af et bilag, som afhængigt af byrådets behandling udsendes med kommuneplantillægget. Hans-Henrik Henriksen, Rose Marie Sloth Hansen og Kirsten Algren anbefaler indstillingen. Hans-Henrik Henriksen begærer sagen indbragt for byrådet. Christian Korsgaard var fraværende. kl Side 14 af af 483

18 Sagsbeskrivelse Fordebat Arbejdet med byudviklingsplanen for Storvorde/Sejlflod blev indledt med By- og Landskabsudvalgets godkendelse af Kommissorium for udarbejdelse af nye byudviklingsplaner for Klarup/Romdrup og Storvorde/Sejlflod på møde den 6. februar 2014 (punkt 6). Fordebatten, der løb fra den 11. juni til den 30. juni 2014 blev skudt i gang med en workshop på Tofthøjskolen den 16. juni Der har siden været løbende dialog om de indkomne bemærkninger hen over efteråret 2014, hvor der også blev afholdt et fyraftensmøde om forskellige udviklingsscenarier for Storvorde/Sejlflod den 28. oktober Udviklingsscenarierne blev endvidere drøftet med Naturstyrelsen i december 2014 og blev præsenteret for By- og Landskabsudvalget under punktet Orientering fra Plan & Udvikling på mødet den 22. januar Forslag til kommuneplantillæg er udarbejdet i overensstemmelse med indholdet i scenarierne. Opsamlingen på de indkomne bemærkninger og bidrag fra foroffentlighedsfasen med indstilling til behandling af de enkelte forslag fremgår af vedhæftede notat. Formål Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en ny byudviklingsplan for Storvorde/Sejlflod, der sikrer, at byrådets mål og strategier fra Fysisk Vision 2025 omsættes til konkret planlægning i Storvorde/Sejlflod. Storvorde er i Fysisk Vision 2025 udpeget som en oplandsby med særligt vækstpotentiale. Byudviklingsplanen skal definere klar identitet, struktur og sammenhængskraft for Storvorde/Sejlflod-området og sikre synergi og helhed i fremtidige initiativer i området. Baggrunden for, at arbejdet med byudviklingsplanen i Storvorde/Sejlflod er højt prioriteret og derfor er igangsat, er forventningen om en afsmittende effekt i området af urbaniseringsbølgen samt den store koncentration af såvel offentlige som private investeringer i det østlige Aalborg. Byudviklingsplanen udarbejdes som en samlet helhedsplan for oplandsbyen Storvorde og landsbyen Sejlflod. Parallelt med arbejdet med byudviklingsplanen er Aalborg Kommune ved at få udarbejdet en ny strukturplan for Det Østlige Aalborg samt en ny byudviklingsplan for naboområdet Romdrup/Klarup. Arbejdet med disse planer er løbende samordnet og koordineret. Arbejdet med byudviklingsplanen har resulteret i et forslag, med følgende indhold: - Byudviklingsplanen skal skabe rummelighed til ca. 340 nye boliger til den kommende 12-årsperiode. - De nye boligområder i Storvorde findes primært via nyudlæg. - Egensevej er en absolut grænse for byudviklingen i Storvorde. - Tanken fra udviklingsprojektet City in Between med etablering af en ny selvstændig landsby imellem Storvorde og Klarup droppes på baggrund af intentionerne i kommuneplanens hovedstruktur/fysisk Vision 2025, der synliggør vanskelige tider for de mindre landsbyer. Byrådet satser målrettet på at fastholde kvaliteten i kommunens eksisterende oplandsbyer og landsbyer og ikke på at etablere nye. - Drikkevandsinteresserne under Sejlflod Kridtø (OSD-området) respekteres. - Nye boligområder skal indpasses i landskabsstrukturen, og de lave områder nord og øst for Storvorde/Sejlflod skal friholdes for nyudlæg. - Bymidten i Storvorde skal styrkes. - Sejlflods landsbykarakter skal sikres. Fremtidig bosætning i Sejlflod kan ske i små-skala ved udfyldning/omdannelse. Kommuneplantillæg består af selve byudviklingsplanen for Storvorde/Sejlflod, en række ændringer af berørte retningslinier, en række nye og ændrede kommuneplanrammer, en redegørelse samt en miljøvurderingsrapport. Den egentlige byudviklingsplan er udgivet i en layoutet udgave, der også er vedhæftet som bilag. Arbejdet med byudviklingsplanen for Storvorde/Sejlflod vil blive fulgt op af et mere detaljeret arbejde med egentlig byudviklingsprojekter, der skal understøtte intentionerne i planen. Dialogen med borgere og interessenter fra Storvorde/Sejlflod-området i den kommende offentlighedsfase vil have stor fokus på mulige nye kl Side 215 af af 483

19 byudviklingsprojekter. Endvidere vil Byudviklingsplanen blive fulgt op af flere lokalplaner for de nye boligområder. MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Da Byudviklingsplanen for Storvorde/Sejlflod vil medføre store ændringer af plangrundlaget for Storvorde/Sejlflod-området er der udarbejdet en miljørapport for planforslaget. Miljørapporten findes som en integreret del af Kommuneplantillæg Økonomi Gennemførelsen af kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. kl Side 316 af af 483

20 Bilag: By- og Landskabsudvalget Notat - Behandling af indkomne bidrag fra foroffentlighedsfasen til byudviklingsplanen for StorvodeSejlflod, kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Byudviklingsplan for StorvordeSejlflod Forslag til Byudviklingsplan for Storvorde Sejlflod.pdf kl Side 417 af af 483

21 Punkt 7. Nørresundby Midtby, Lindholm Brygge 9, Boliger. Kommuneplantillæg og Lokalplan (1. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Beslutning: Anbefales Christian Korsgaard var fraværende. kl Side 18 af af 483

22 Sagsbeskrivelse Startredegørelse By- og Landskabsudvalgets møde 11. december 2014 (punkt 11) Formål Formålet med kommuneplantillægget er at ændre bebyggelsesprocenten fra 45 til 55 for matrikel 37 bo Lindholm Brygge 9. Ændringen sker for at sikre, at der kan ske en fortætning af området. Ved at hæve bebyggelsesprocenten, kan der opnås en god overgang mellem det høje byggeri langs Lindholm Brygge og det flade landskab mod vest, ved at nedtrappe byggeriet gradvist fra øst til vest. Formålet med lokalplanen er at området matrikel 37 bo Lindholm Brygge 9, som hidtil har været anvendt til undervisningsformål (Tech College) ændrer anvendelsesbestemmelser, således området: kan anvendes til boligformål. at bebyggelsen indrettes med grønne fælles opholdsarealer, der trækkes ind mellem bebyggelsen som landskabskiler, at eksisterende byggeri indenfor lokalplanområdet kan nedrives, at bebyggelsen får varierede højder, således at de højeste bygninger placeres mod øst og de laveste mod vest, så der opnås en nedtrapning fra Lindholm Brygge ud mod landskabet, at bygningskroppene orienteres nordvest-sydøst og placeres med en ensartet rytme og afstand imellem sig. Kommuneplanen Områdets anvendelse til boliger med en højere bebyggelsesprocent end hidtil er helt i tråd med Kommuneplanens hovedstruktur - Vision Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanens retningslinje Retningslinjen beskriver: at stedets landskab skal være et bærende og strukturerende element, der skal lægges særlig vægt på at forbedre byens netværk af parker og byrum, grønne karaktertræk skal fremmes og understreges, naturindholdet skal styrkes, og identitetsskabende bygrænser / grænser mellem bydele skal sikres. Endvidere skal planlægning for de grønne indsatsområder medvirke til at forbedre aktivitets- og opholdsmuligheder i byen, og den biologiske mangfoldighed og lokale anvendelse af overfladevand skal fremmes. Lokalplanen lever op til tankerne i retningslinjerne, idet projektets udformning sikrer store, grønne opholdsarealer med naturindhold i form af beplantning med træer og buske på 25% af arealet og mulighed for LAR-løsninger i form af fx regnvandssøer og grønne tage og facader. Lokalplanen ligger inden for kommuneplanens rammeområde 1.2.D1 Lindholm Brygge m.fl. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg, som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Kommuneplantillæg offentliggøres samtidig med lokalplanen i et særskilt dokument. Kommuneplanrammen beskriver området som en ny alsidig bydel, hvor bevaringsværdier og moderne arkitektur står side om side og i tæt samspil med Limfjorden. kl Side 219 af af 483

23 I kommuneplanen er det beskrevet, at området er udbygget ud fra ønsket om, at understrege og respektere oprindelige strukturer og udsigtslinjer mod fjorden. De nye boliger vil ligge bag ved eksisterende bebyggelse i forhold til fjorden, og vurderes således ikke at ville påvirke sigtelinjerne. Lokalplan DAC-området, Thistedvejkvarteret Lokalplanområdet er omfattet af den eksisterende lokalplan Den eksisterende lokalplan ophæves i sin helhed indenfor det område, som er omfattet af nærværende lokalplan, i forbindelse med Byrådets endelige vedtagelse af lokalplan MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening med det resultat, at planforslagene ikke skal miljøvurderes, idet forslagene ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Planen omfatter ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor skal der ikke udarbejdes en VVM-screening eller VVM-redegørelse. Når det endelige bygge- eller anlægsprojekt er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVM-screening. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. kl Side 320 af af 483

24 Bilag: By- og Landskabsudvalget Kommuneplantillæg for området ved Lindholm Brygge Lokalplan Boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby kl Side 421 af af 483

25 Punkt 8. Nørre Uttrup, Loftbrovej, Erhvervs- og butiksområde til særligt pladskrævende varegrupper. Lokalplan (2. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte plan og tilhørende udbygningsaftale endeligt. Beslutning: Anbefales Christian Korsgaard var fraværende. kl Side 122 af af 583

26 Ændringer i planen I forhold til det godkendte forslag fra oktober 2014 er der, ud over redaktionelle justeringer, foretaget følgende ændringer: Områdeafgrænsningen er ændret, således vejanlægget ved Hirtshals-motorvejen ikke længere er omfattet af lokalplanen. Byggelinje i forhold til Hirtshals-motorvejen, er ændret så denne stemmer overens med den tinglyste vejbyggelinje. Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 17. september 2014 (punkt 6) Magistratens møde 29. september 2014 (punkt 4) Byrådets møde 6. oktober 2014 (punkt 2) Forslaget har været offentliggjort i perioden 15. oktober til og med 10. december Formål Lokalplanen giver mulighed for en udvidelse af de nuværende anvendelsesmuligheder i området, således at området kan anvendes til erhverv inden for miljøklasse 2-5, liberale erhverv og serviceerhverv herunder tankanlæg, hotel og restauration samt butikker med særlig pladskrævende varegrupper. Lokalplanområdets centrale beliggenhed i forhold til det overordnede vejnet gør det til et attraktivt område for placering af butikker, både på grund af en god trafikal tilgængelighed og på grund af den høje eksponering i forhold til det omkringliggende vejnet bl.a. Hirtshals-motorvejen. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Kommuneplanen Kommuneplanens hovedstruktur udlægger området til erhverv og butikker med særligt pladskrævende varegrupper. I den fremtidige udvikling af området lægges vægt på, at området skal være attraktivt for virksomheder, der ønsker en synlig beliggenhed tæt ved motorvejsnettet. Der lægges endvidere vægt på at forstærke den bymæssige karakter ved Loftbrovejs møde med Hjørringvej. Lokalplanen indeholder bestemmelser om administrationen af erhverv og butikker til særligt pladskrævende varegrupper, således at den er i overensstemmelse med Planlovens og Kommuneplanens bestemmelser. Lokalplanområdet er omfattet af Kommuneplanens rammeområde 2.2.H11 Gammel Høvej, og er i overensstemmelse hermed. Lokalplan Området er omfattet af Lokalplan nr Erhvervsområde, Loftbrovej / Gammel Høvej, der er udarbejdet i 1990 for at sikre et areal til erhvervsmæssige formål. Med den endelige godkendelse af nærværende lokalplan ophæves Lokalplan i sin helhed. Udbygningsaftale om infrastrukturanlæg Planlovens 21b giver mulighed for, at kommunen og grundejeren kan indgå en aftale om hel eller delvis finansiering af infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller uden for lokalplanområdet for at virkeliggøre planlægningen. kl Side 23 af af 583

27 I forbindelse med denne lokalplan er der indgået aftale med grundejeren om finansiering af infrastrukturanlæg etablering af venstresvingsbaner og vejudvidelse mv. Udbygningsaftalen, der er betinget af byrådets godkendelse, er underskrevet af begge parter, jf. bilag. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Vejdirektoratet, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst 2. På vegne af Eriksen Projektudvikling A/S. Jan Poulsen Hundige Strandvej 190, 1., 2670 Greve Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1.a. Indsigelse fra Vejdirektoratet, vedrørende lokalplanens afgrænsning. Forslaget til lokalplanen omfatter areal (delområde C), der omfatter vejareal for kommunevejen Hjørringvej/Loftbrovej. Der er ikke optaget lokalplanbestemmelser med retligt indhold for den del af lokalplanområdet (delområde C), som vedrører vejarealet for Hjørringvej/Loftbrovej, herunder det statsejede vejareal under motorvejsbroen. Motorvejsarealet bør derfor udgå af lokalplanens bestemmelse om lokalplanens afgrænsning, og lokalplanens areal bedes tilpasset, således at lokalplanarealet svarer til lokalplanens retlige indhold. Svar: Imødekommet. Lokalplanens afgrænsning er tilpasset, således den ikke længere omfatter arealet under motorvejen. 1.b. Indsigelse fra Vejdirektoratet, vedrørende byggelinje langs Hirtshals-motorvejen. Det bemærkes, at der i lokalplanforslaget langs Hirtshals-motorvejen fastlægges en byggelinje i en afstand af 13,5 meter fra vejskel. Denne byggelinje er ikke identisk med den tinglyste vejbyggelinje for strækningen. Svar: Imødekommet. Lokalplanen er rettet således den tinglyste byggelinje på 10 meter klart fremgår af materialet. 1.c. Indsigelse fra Vejdirektoratet, vedrørende støj fra motorvej i forhold til opholdsarealer. Vejdirektoratet bemærker at kommunen har pligt til at sikre, at støjbelastede områder (hvor støjniveauet er højere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier) ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, med mindre lokalplanen har bestemmelser om støjbeskyttelse jf. Bekendtgørelse af lov om planlægning, Miljøministeriet LBK nr. 937 af 24. september 2009, 11a, stk. 1 nr. 8 samt 15a, stk. 1. Svar: Taget til efterretning. Lokalplanen indeholder allerede bestemmelser for, at der ved etablering af ny bebyggelse skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau som trafikstøj påfører bebyggelsen og opholdsarealerne, ikke overstiger Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier for trafikstøj. kl Side 324 af af 583

28 2. Indsigelse fra Reitan Ejendomsudvikling A/S, vedrørende maks. højde på skiltepylon. Indsiger bemærker, at det er helt afgørende for muligheden for etablering af en fremtidig restaurant/fastfood restaurant, at der etableres en pylon, der som minimum kan ses fra Hjørring-motorvejen. Det er helt afgørende at pylonen får en størrelse der er markant større end de angivne maksimale 10 meter i højde og 25 m 2 skilteflade. Svar: Ikke imødekommet. Bestemmelsen vedrørende skiltning fastholdes i lokalplanen, idet der altid er mulighed for at søge en dispensation fra en lokalplan. En dispensation vil tage udgangspunkt i den konkrete ansøgning, og vil blive vurderet og behandlet i en byggesag. kl Side 425 af af 583

29 Bilag: By- og Landskabsudvalget Indsigelser Lokalplan Erhverv- og butiksområde til særligt pladskrævende varegrupper, Loftbrovej, Nørre Uttrup Udbygningsaftale - Fuldt underskrevet kl Side 526 af af 583

30 Punkt 9. Vindmølleområde ved Lyngdrup. Kommuneplantillæg 5.016, Lokalplan og Miljørapport (MV og VVM) (2. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Beslutning: Anbefales Christian Korsgaard var fraværende. kl Side 127 af af 683

31 Ændringer i planerne I forhold til de godkendte forslag (marts 2015), er der kun foretaget redaktionelle justeringer. Sagsbeskrivelse Fordebat By- og Landskabsudvalgets møde 12. juni 2014 (punkt 5) Opsamling på fordebat By- og Landskabsudvalgets møde 2. oktober 2014 (punkt 7) 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 5. marts 2015 (punkt 5) Magistratens møde 16. marts 2015 (punkt 7) Byrådets møde 23. marts 2015 (punkt 12). Forslagene har været offentliggjort i perioden 1. april 27. maj Formål På baggrund af vindmølleplanen fra september 2013, hvor der blev peget på 9 områder til opstilling af vindmøller, har kommunen modtaget en ansøgning om opstilling af 8 vindmøller i området Lyngdrup. For det konkrete projekt er der udarbejdet kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørende miljørapport (VVMredegørelse og miljøvurdering). Formålet med kommuneplantillægget er at fastlægge retningslinjer og rammer for opstilling af 8 vindmøller på op til 140 meters totalhøjde i området Lyngdrup nord for Langholt. Vindmøllerne ønskes etableret som en parallel række til de 7 eksisterende vindmøller i området Lyngdrup. Ud fra det konkrete projekt sker der fornyet afgrænsning af det udpegede vindmølleområde Lyngdrup. På den baggrund er en række retningslinjer og rammer i kommuneplanen gennemgået, vurderet og justeret i det omfang de er relevante i forhold til det konkrete vindmølleprojekt. Lokalplanen fastsætter på et mere detaljeret niveau bestemmelser, der muliggør opstilling af 8 vindmøller i området. Lokalplanen fastsætter vindmøllernes placering under hensyntagen til naboer samt landskabsog naturinteresser, ligesom der er sikret vejadgange til området og de enkelte vindmøller. Desuden er der fastsat bestemmelser i forhold til at sikre et ensartet udseende af vindmøllerne i forhold til bl.a. højde, dimensioner og afmærkning, samt krav til reetablering af området. MV Miljøvurdering af planer og programmer Miljørapporten er udbygget med en sammenfattende redegørelse. Her beskrives, hvordan de modtagne indsigelser / bemærkninger mv. er taget i betragtning, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, hvorfor den godkendte plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og hvordan kommunen vil overvåge de væsentlige påvirkninger af planen. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Planerne omfatter et projekt opført på Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet bilag 1, pkt. 38 vedr. Vindmøller over 80 meter totalhøjde eller grupper af vindmøller med flere end 3 møller. Byrådets endelige godkendelse af planerne betyder, at kommunen giver VVM-tilladelse til at opstille 8 vindmøller ved Lyngdrup med tilhørende adgangsveje og arbejdsarealer. Tilladelsen gives på baggrund af miljørapporten Nye vindmøller ved Lyngdrup Miljørapport MV og VVM. Kommuneplanen kl Side 28 af af 683

32 I kommuneplanens hovedstruktur er der under hovedtemaet Det åbne land fastlagt, at Aalborg skal være en klima- og energiansvarlig kommune. I 2050 skal Aalborg Kommune være uafhængig af fossile brændsler og 80 % af elforbruget skal dækkes af strøm produceret af vindmøller. Opstilling af vindmøller til at realisere klimamålene kan have konsekvenser for naboer, den visuelle oplevelse af landskabet mv. Det betyder, at kommunen i nogle områder må gå på kompromis med nogle andre interesser i det åbne land. Kommunen prioriterer således placeringen af energianlæg i det åbne land. Kommuneplanens retningslinjer tilpasses det konkrete projekt med opstilling af 8 vindmøller med en totalhøjde på op til 140 meter ved Lyngdrup. Det berører følgende retningslinjer: Vindmøller; Afgrænsning og det maksimale antal vindmøller Vindmøller Lyngdrup; Ny retningslinje 8 vindmøller på maksimalt 140 meter Grøn-blå struktur; Afgrænsning ændres mindre område mod syd udtages Øvrige landområder; Afgrænsning ændres Økologiske forbindelser; Afgrænsning ændres mindre område mod nord udtages. Kommuneplanens rammer ændres, så det sikrer mulighed for at opstille vindmøllerne. Det berører følgende kommuneplanrammer: 5.9.V4 Vindmøller Lyngdrup; Geografisk afgrænsning, 7-15 møller op til 140 meter, 2 parallelle rækker. 5.9.N5 Langholt Hovedgård; Mindre justering i den nordlige afgrænsning. Ud over de nævnte retningslinjer og rammer berører området til vindmøller andre udpegninger i kommuneplanen, men dog ikke forhold der er uforenelige. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Den grønne ordning i VE-loven giver kommunen mulighed for at søge om tilskud hos Energinet.dk til at dække omkostninger til projekter, der styrker landskabelige eller rekreative værdier eller til kulturelle og informative aktiviteter. Beløbets størrelse fastsættes ud fra størrelsen på de opsatte vindmøller, og forventes i dette projekt at udgøre ca. 2,1 mio. kroner. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Naviair, Naviair Allé 1, 2770 Kastrup 2. Finn Redke, Gravsholtvej 80, 9310 Vodskov 3. Erhvervsstyrelsen, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Bemærkning fra Naviair vedrørende afstand til luftfartsanlæg ved Vodskov. Naviair har ved Højrimmensvej sydvest for Vodskov et luftfartsanlæg for flytrafikken, som benyttes som hjælp for lufttrafik over dansk luftrum samt indflyvning til Aalborg Lufthavn. Afstanden til det udpegede vindmølleområde er 7,8 kilometer. Afstanden til den nærmeste af de eksisterende 7 vindmøller i Lyngdrup er 8,4 kilometer. Ifølge Naviairs anvisninger betegnes området indenfor en afstand af 15 kilometer fra luftfartsanlægget som restricted area med en højdebegrænsning på 52 meter. De eksisterende 7 vindmøller giver allerede en vis begrænsning i brugen af luftfartsanlægget, hvorfor det er overvejende sandsynligt, at yderligere 8 vindmøller vil begrænse brugen af anlægget yderligere. Naviair forbeholder sig derfor ret til at komme med indsigelser eller kræve økonomisk kompensation, hvis de bliver nødt til at investere i nye luftfartsanlæg. kl Side 329 af af 683

33 Svar: Taget til efterretning. Aalborg Kommune har i dialog med Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) fået fastsat den maksimale højde på vindmøller i området Lyngdrup til 140 meter, hvilket er ud fra de interesser FBE varetager. I forhold til Naviairs interesser i området og vindmøllernes eventuelle påvirkning af luftfartsanlægget ved Vodskov, er der tale om kommercielle interesser, som er et anliggende mellem opstiller og Naviair. 2. Indsigelse fra Finn Redke vedrørende erstatning og kriterier herfor, mølleområdets afgrænsning, påvirkning af menneskers helbred samt de økonomiske konsekvenser Vil protestere mod opførsel af vindmøller i nærheden af min ejendom er dybt rystet over at man har udtænkt sådan en plan i netop Lyngdrup. Min ejendomsværdi forringes, hvis møllerne opføres så tæt på. Det fremgår at afstanden til nærmeste nabo er 560 meter, hvis erstatning skal komme på tale. Hvad bygger den afstand på støj, miljøhensyn, påvirkninger fra møllerne eller en fiktiv afstand man fra politisk hold har udstukket for at spare penge, og for at undgå at betale til omkringliggende naboer? Det gælder også, at erstatning kun kommer på tale, hvis møllerne kan ses fra stuehuset. Er det politisk anarki? Ifølge prospektet fremgår det at mølle M1 og M2 ligger udenfor området. Er det en fejl eller er der en skjult agenda her? Kunne man ikke tænke sig at udskifte møllerne ved Limfjorden med nye og større møller i stedet for at placere større møller inde i landet? Ved at opføre store vindmøller kunne man tænke sig miljøpåvirkninger. Hvem har ansvaret hvis miljøet påvirkes hvis det skulle vise sig at være en dårlig idé og møllerne skal nedlægges? Det koster mange penge. Hvordan påvirkes mennesker tæt på store vindmøller? Det ved man faktisk ikke, da erfaring savnes. I projektet nedlægges ejendomme meget tæt på projektet er det på grund af påvirkningen fra vindmøllerne? De økonomiske konsekvenser, der er ved etablering af vindmøllerne fremstilling, støbning, pilotering, ekspropriering er meget store. Mener ikke det er rimeligt at påføre strømforbrugere disse udgifter i form af en større pris på kw. Det er dyrere for forbrugeren at modtage strøm baseret på vindmøller. Man kan argumentere for og imod i det uendelige. En politisk beslutning kan ændres, hvilket jeg inderligt håber. Ellers ser jeg mig nødsaget til at forlange økonomisk erstatning for værditab af min ejendom. Svar: Ikke mødekommet. Afstandskravet fra vindmøller til beboelse er fire gange møllens totalhøjde. I Lyngdrup må møllerne blive op til 140 meter, hvilket giver en minimumsafstand til beboelse på 560 meter. Ud over denne afstand er der helt faste støjgrænser der skal overholdes i forhold til beboelsesejendomme. Det er nogle lovmæssige krav som kommunen som myndighed skal sikre og har sikret i planlægningen. Krav der ikke har nogen sammenhæng med vurderingen af erstatning til omkringliggende naboer. Denne vurdering og proces omkring eventuelt værditab på omkringliggende ejendomme administreres af Energinet.dk jf. de retningslinjer der er fastsat i Lov om Vedvarende Energi. Alle kan overfor Energinet.dk anmelde værditab. For beboelser indenfor 6 gange møllehøjden er vurderingen gratis mens det for øvrige koster et beløb, som man får tilbage, hvis man tilkendes erstatning. En erstatning vil skulle betales af vindmølleopstilleren. Kommunen har altså ikke noget at gøre med denne værditabsordning. Det er korrekt at mølle M1 og M2 ligger udenfor den oprindelige afgrænsning af vindmølleområdet. Men i forbindelse med projektet og den konkrete planlægning er afgrænsningen af vindmølleområdet ændret, da nedlæggelse af to beboelser har givet mulighed for det. Denne ændrede afgrænsning er indarbejdet i planlægningen og de undersøgelser og vurderinger, der er foretaget i forbindelse med VVM-redegørelsen for projektet. Hvorvidt det ville være bedre at udskifte møllerne ved Limfjorden med nye og større møller har ikke været et tema i den konkrete planlægning. Området ved Lyngdrup er udpeget i kommuneplanen i 2013 som vindmøl- kl Side 430 af af 683

34 leområde, hvorfor der udarbejdes en konkret planlægning her. Hvis det ønskes at gøre noget i området ved Limfjorden vil det kræve et konkret projekt og efterfølgende planlægning for det. I VVM-redegørelsen er der foretaget en lang række undersøgelser og vurderinger af hvilke påvirkninger det konkrete vindmølleprojekt vil have på miljøet, naboer og landskab. Ud fra det stilles en lang række vilkår i forbindelse med tilladelse til opstilling af møllerne. Hvis disse vilkår eksempelvis i forhold til støj ikke kan overholdes, vil det betyde at kommunen som myndighed vil kræve møllerne stoppet, indtil forholdene er bragt i orden. Der er en større undersøgelse i gang med Kræftens Bekæmpelse som tovholder i forhold til de helbredsmæssige påvirkninger af vindmøller. Resultaterne herfra forventes at komme i Men fra statens side er det meldt ud, at der ikke er nogen grund til at betvivle, at den eksisterende lovgivning er tilstrækkelig til at sikre naboernes interesser. På den baggrund har Aalborg Kommune ikke fundet anledning til at indstille planlægningen for vindmøller. De to beboelser der nedlægges i det konkrete projekt er ikke på grund af påvirkninger fra vindmøller. Det er på grund af en frivillig aftale mellem projektudvikleren og ejerne, hvilket så har givet mulighed for en ændret afgrænsning af området. De økonomiske konsekvenser af projektet i forhold til strømpriser mv. er en statslig opgave. Det er således et vilkår vi som kommune, borger og vindmølleopstiller blot kan arbejde efter. 3. Indsigelse fra Erhvervsstyrelsen vedrørende radiokæder Vindmøller kan, hvis de er placeret i en radiokædes sigtelinje, forringe signalet væsentligt, og de bør derfor placeres mindst 200 meter fra en radiokædes sigtelinje. Ud over Erhvervs- og Vækstministeriet har de enkelte operatører af radiokæder indsigelsesret overfor planmyndighederne. Materiale angående planlægning og opstilling af vindmøller og vindmølleparker bør derfor sendes direkte til de relevante operatører. Svar: Imødekommet. Der er taget højde for radiokæder i planerne. I planprocessen er de relevante operatører af radiokæder hørt i forhold til det konkrete planforslag. Der er ikke nogen af operatørerne, der har haft bemærkninger hertil. kl Side 531 af af 683

35 Bilag: By- og Landskabsudvalget Kommuneplantillæg for vindmøller ved Lyngdrup Lokalplan Vindmølleområde ved Lyngdrup, Landområde Nord Sammenfattende redegørelse_bilag_miljørapport vindmøller Lyngdrup II.pdf Miljørapport med sammenfattende redegørelse (MV og VVM) - Nye vindmøller ved Lyngdrup Bemærkninger til Lokalplan pdf kl Side 632 af af 683

36 Punkt 10. Nørresundby Midtby, Engvej, Østergade og Cementvej. Boliger. Startredegørelse By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at lokalplanen udarbejdes med et overordnet indhold som beskrevet i Startredegørelsen. Beslutning: Godkendt Christian Korsgaard var fraværende. kl Side 133 af af 383

37 Sagsbeskrivelse Formål Formålet med lokalplanen er at skabe mulighed for opførelse af boligbyggeri på ca m 2 med lejligheder inklusive 7 eksisterende lejligheder i en etageejendom mod Østergade, som bevares og integreres i projektet. Lokalplanområdet er et ca. 4200m 2 stort areal som omfatter flere matrikler 1f, 1at, 1fq, 1æ Nørresundby Markjorder samt en del af et offentligt vejareal Kortegårdsvej. Med undtagelse af den eksisterende etageejendom mod Østergade, forudsættes al øvrig eksisterende bebyggelse indenfor lokalplanområdet nedrevet, og erstattet med en ny randbebyggelse. Boligbyggeriet søges tilpasset skalaen i forhold den øvrige etagebebyggelse i nærområdet. Lokalplanen skal sikre at området bliver udviklet ud fra en helhedsplan, hvor byggeriet kan opdeles i etaper og realiseres over en årrække. Derudover skal planen sikre et areal til en fremtidig cykelsti langs Engvej. Ved en realisering af projektet vil den samlede bebyggelsesprocent blive ca. 120, hvorfor der sammen med forslag til lokalplan også vil blive udarbejdet forslag til kommuneplantillæg idet rammerne i kommuneplanen skal ændres for at realisere projektet. Bygherre er i dialog med Aalborg Kommune om køb af en del af det offentlige vejareal Kortegårdsvej samt et mindre areal på hjørnet af Østergade/Cementvej. Lokalplanområdet ligger i byzone ved en af hovedindfaldsvejene til byen, og ved overgangen, hvor bebyggelsen langs Østergade skifter karakter fra åben bebyggelse til tæt bebyggelse på vej mod det nærliggende Nørresundby centrum. Derfor bør der være særligt fokus på bl.a. bebyggelsens arkitektoniske udtryk, det rekreative og opholdsarealer af høj kvalitet. kl Side 234 af af 383

38 Bilag: By- og Landskabsudvalget Startredegørelse - Boliger, Engvej, Østergade og Cementvej, Nørresundby Midtby kl Side 35 af af 383

39 Punkt 11. Egense, Forsamlingshus. Tilskud til bygningsforbedring efter byfornyelseslovens By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender bygningsforbedring (istandsættelse) efter byfornyelseslovens 8 for ejendommen Egense Forsamlingshus, Østergade 30, Egense med kontant støtte på kr. inkl. moms. Beslutning: Godkendt Christian Korsgaard var fraværende. kl Side 136 af af 483

40 Sagsbeskrivelse Med ændring af byfornyelsesloven den 16. december 2014, er der skabt mulighed for at støtte samtlige af de støtteberettigede udgifter ved istandsættelse af forsamlingshuse og bygninger med tilsvarende anvendelse (tidligere op til 25 %). Denne lovændring er sket i en erkendelse af, at det for fleste forsamlingshuse er praktisk umuligt selv at finansiere 75 % af udgifterne til større arbejder på klimaskærm, da forsamlingshusene har begrænsede indtægtsmuligheder. Med lovændringen er der således åbnet reel mulighed for, at der kan støttes byfornyelsesprojekter vedrørende forsamlingshuse. Egense Borgerforening har et velfungerende forsamlingshus, som dog trænger til ny tagbelægning og diverse moderniseringer. Projektet i Egense er fremsendt af Egense Borgerforening. Initiativet til renoveringstiltaget er opstået i forbindelse med Sundheds- og Kulturforvaltningens arbejde i Egense. For at reducere driftsudgifterne har borgerforeningen tillige en række udviklingsønsker vedr. energioptimering og indvendig modernisering, som kan støttes økonomisk af Sundheds- og Kulturudvalget. En godkendelse i By- og Landskabsudvalget vil være en opfølgning på kommunens landdistriktspolitik (TMU-mødet den 6. december 2012 punkt 6). Beslutningen skal danne baggrund for opfyldelse af visse normer for bygningers og boligers standard indenfor de i byfornyelseslovens 8 angivne rammer. Via byfornyelsesloven er der mulighed for at støtte udvendige bygningsarbejder. Denne beslutning omfatter støtte til nye spær over salen og opretning af øvrige spær, ny tagbelægning samt opretning af facadestykke med skader. Tagbelægning med røde vingetegl er et vilkår for støtte, da det efter loven er en betingelse for støtte til udvendige istandsættelsesarbejder, at bygningens bevaringsværdi fastholdes eller øges. Forsamlingshuset i Egense er en tidligere skole opført i 1827, oprindeligt med stråtag. I dag fremstår taget med røde eternitbølgeplader, som er i ringe stand ligesom isolering er manglende. Der er opført en tilbygning i Under en tidligere renovering er tagkonstruktionen ombygget for at få mere rumhøjde. Det har bevirket, at et stykke mur på sydfacaden er ved at blive presset ud. Ejendomsblad for forsamlingshuset er vedhæftet som bilag. Egense Forsamlingshus ligger centralt i Egense, inden for landsbyafgrænsningen og i landzone. Bygningen er ikke bevaringsregistreret. Egense er ikke udpeget i kommuneplanen som en oplandsby med vækstpotentiale men er karakteriseret som en landsby, hvor der gælder frihed og fleksible rammer. Udviklingen her skal tage afsæt i at sikre kvalitet samt en bedre udnyttelse af byens potentialer. Formål Det overordnede formål med denne sag er at istandsætte en nedslidt ejendom inden for rammerne af de midler, der er afsat til nedrivning eller istandsættelse af forfaldne huse. Ser man helhedsorienteret på det, har det signalværdi, at der bliver tilført værdier til Egense by, og at der bliver sat beskæftigelse i gang og skabt omsætning. Forsamlingshusene har stor værdi som samlingssteder i landsbyerne og udfylder ofte mange funktioner inden for fritids- og kulturliv. Istandsættelse kan ses som en indikator for udvikling i et mindre landsbysamfund, hvor velfungerende borgerforeninger og forsamlingshuse kan være med til at tiltrække nye beboere. kl Side 237 af af 483

41 Bygningsarbejder Matr.nr. Ejer Lokalplan Nyt tag 2i Mou By, Egense Borgerforening Ingen Renovering af Egense facade og sokkel Tidsplan Den forventede byggetid er 2-3 måneder. Økonomi I det nuværende kommunale budget vil der være økonomi til at bruge en samlet ramme på 2,0-2,5 mio. kr. til forsamlingshuse samtidig med at udgifter til nedrivninger fortsætter i samme omfang som sidste år. Desuden er der i budgettet for 2015 og 2016 ekstraordinært bevilget i alt 5 mio. kr. til projekter i forsamlingshuse, som administreres af Sundheds- og Kulturudvalget. Ombygningsudgifter Værdiforøgende Vedligeholdelses- Vedligeholdelses- Forbedringsudgifter udgifter udgifter med Kontant støtte Kr. inkl. moms Ombygningsprisen pr. m 2 andrager ca kr. Der vil på ejendommen blive tinglyst en deklaration med krav om hel eller delvis tilbagebetaling af det kontante tilskud ved statusskifte eller salg indenfor en periode på 15 år. Hvis bygningens status ændres helt eller delvist indenfor en periode på 15 år skal tilbagebetalingen ske, hvis ændringen medfører, at ejendommens værdi forøges, således at den nye værdi overstiger den oprindelige fastsatte værdi beregnet iht. lovens regler. Tilbagebetaling skal også ske, hvis ejendommen indenfor en periode af 15 år, sælges til en højere pris end den ved støtteudmålingen beregnede lejeværdi eller brugsværdi beregnet iht. lovens regler. Der blev ved budgetforhandlingerne i oktober 2013 afsat en rammeøkonomi på 12,7 mio. kr. i 2014 og 11,0 mio. kr. i 2015 til nedrivning og istandsættelse af skæmmende bygninger. Rammen forudsætter en statslig medfinansiering på 60 %. Budgetmæssigt er der siden sket en reducering på grund af justerede statslige og kommunale rammer, således at budgettet i 2015 lyder på en rammeøkonomi på 6,0 mio. kr. Budgetmæssigt er der tale om to forskellige puljer, dels en pulje til landsbyfornyelse og dels en ordinær pulje. Kommunen er ikke forpligtet til at bruge hele den tildelte ramme. Finansieringen sker med en fordeling på 60 % statslige midler og 40 % kommunale midler. Udgiften finansieres over den afsatte ramme på investeringsoversigten, projektnummer XA Forfaldne huse i landdistrikter. kl Side 38 af af 483