MLC og dens betydning på de danske skibe

Transkript

1 MLC og dens betydning på de danske skibe v/ kontorchef Jan Gabrielsen Søfartsstyrelsen MSSM 27. august 2010

2 Vedtaget i ILO i 2006 Lidt om konventionen Samler mere end 30 konventioner på søfartsområdet Omfattende regulering af de søfarendes forhold vedr. f.eks. både ansættelseskontrakter, social beskyttelse og kost om bord Konventionen træder i kraft 12 måneder efter, at mindst 30 medlemsstater i ILO, der repræsenterer 33 % af verdensbruttotonnagen af skibe, har ratificeret den forventes at ske i løbet af et par år Indtil videre har 10 lande ratificeret konventionen (Bahamas, Liberia, Panama, Marshall Islands, Norge, Spanien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien og Canada) de repræsenterer tilsammen mere end 33 % af verdensbruttotonnagen DK forventer at ratificere konventionen inden udgangen af 2010

3 Det danske regelsæt Lever i vidt omfang allerede op til konventionen Men behov for mindre ændringer i love, bekendtgørelser og tekniske forskrifter

4 Hvordan er de danske regler blevet til Tæt samarbejde med erhvervets parter Drøftelser med erhvervets parter på baggrund af udkast fra Søfartsstyrelsen

5 Lov nr. 493 af 12. maj 2010 Fremsat i Folketinget d. 13. januar 2010 og vedtaget d. 27. april 2010 Ændrer bl.a. lov om sikkerhed til søs, sømandsloven (der kommer til at hedde lov om søfarendes ansættelsesforhold m. v.), og lov om skibes besætning Gennemfører de lovændringer, som er nødvendige i henhold til konventionen De dele af loven, der gennemfører konventionen, vil blive sat i kraft, når konventionen træder i kraft

6 De vigtigste ændringer

7 Enhver, der arbejder om bord på et skib, er en søfarende Visse undtagelser for myndighedspersoner reparatører, der normalt udfører deres arbejde, mens skibet er i havn m.fl. Skibsførerens forhold er særskilt reguleret Men skibsføreren får alle de rettigheder, der følger af konventionen

8 Entydigt ansvar for overholdelse af arbejdsgiverens pligter efter konventionen Rederen skal sikre, at sømandslovens ansættelsesretlige regler overholdes og at den søfarendes rettigheder i ansættelseskontrakten opfyldes Rederen er den person/virksomhed, der fremgår af MLCoverensstemmelsesdokumentet Rederen kan efterfølgende have regres mod en eventuel direkte arbejdsgiver, med det påvirker ikke den søfarendes rettigheder

9 Fri hjemrejse og finansiel sikkerhed A) ved rederens konkurs og væsentlige misligholdelse af ansættelsesaftalen B) ved rederens opsigelse uden for den søfarendes hjemland C) ved udløbet af en tidsbegrænset ansættelsesaftale uden for den søfarendes hjemland Afskaffelse af den søfarendes andel af hjemrejseudgifterne ved krig og krigsfare samt ondartet epidemi. Rederen har pligt til at stille finansiel sikkerhed for de søfarendes hjemrejse.

10 Forbud mod forudbetaling og modregning i hyre for fri hjemrejse Forudbetaling Forbud mod, at rederen ved indgåelsen af ansættelseskontrakten eller i forbindelse med den søfarendes tiltrædelse af tjenesten om bord kræver, at den søfarende forudbetaler sine egne hjemrejseudgifter. Modregning Forbud mod, at rederen inddriver hjemsendelsesudgifterne fra de søfarendes hyre m.v. bortset fra tilfælde, hvor rederen har konstateret, at den søfarende væsentligt har misligholdt sine forpligtelser i henhold til ansættelsesaftalen.

11 Syge søfarende Kur og pleje Rederens/arbejdsgiverens pligt til at betale den søfarendes kur og pleje udvides fra 12 til 16 uger. Sygehyre Rederens/arbejdsgiverens pligt til at betale sygehyre til den søfarende udvides fra 12 til 16 uger.

12 Skibskokke og hygiejne Skibskokke i DIS-skibe skal have anerkendelsesbevis fra Søfartsstyrelsen Alle der tilbereder eller hjælper med at tilberede fødevarer om bord skal være uddannet inden for området fødevarer og personlig hygiejne

13 Forhyring og formidling for søfarende Forhyringsloven fra 1930 erne ophæves, og der indføres mulighed for privat forhyring og formidling for søfarende i Danmark Forhyring- og formidlingstjenester i Danmark skal certificeres Redere, der anvender private forhyrings- og formidlingstjenester for søfarende i lande, der har ratificeret MLC eller ILO s konvention nr. 179, skal sikre, at de pågældende tjenester er certificerede Redere, der anvender private forhyrings- og formidlingstjenester for søfarende, der er hjemmehørende i lande, der ikke har ratificeret nogen af konventionerne, skal godtgøre, at de pågældende tjenester overholder de krav til privat forhyrings- og formidlingsvirksomhed, der følger af MLC Søfartsstyrelsen kan godkende private forhyrings- og formidlingstjenester, der er hjemmehørende i lande, der ikke har ratificeret MLC eller ILO s konvention nr. 179 om forhyring og formidling for søfolk

14 Andre ændringer Justering af regler om hyreudbetaling Visse regler om klageadgang Lovhjemlet radio-medicaltjeneste, der omfatter både danske og udenlandske handelsskibe

15 Certifikat og overensstemmelseserklæring Handelsskibe med en tonnage på over 500 skal have et certifikat, hvis de vil sejle til havne i andre lande Certifikatets indhold og form følger af MLC Certifikatet dokumenterer, at de søfarendes arbejds- og levevilkår på skibet er kontrolleret og opfylder kravene i de danske love, bekendtgørelser og andre administrativt fastsatte bestemmelser, der gennemfører MLC i dansk ret

16 Certifikat og overensstemmelseserklæring Certificeringen omfatter en overensstemmelseserklæring vedrørende de søfarendes arbejdsforhold. Den skal vedhæftes selve certifikatet. Erklæringen skal beskrive hvordan 14 punkter i MLC er gennemført i dansk ret, og hvilke tiltag rederen har gjort for at sikre, at de danske regler, der gennemfører kravene i MLC, er opfyldt.