Tilsynsrapport Rebild Kommune. Center Pleje og Omsorg Bælum Ældrecenter

Transkript

1 Tilsynsrapport Rebild Kommune Center Pleje og Omsorg Bælum Ældrecenter Uanmeldt tilsyn Februar 2018

2 INDHOLD 1.0 Vurdering samlede anbefalinger Indledende oplysninger grundlag Aktuelle vilkår og status Det skriftlige grundlag Pleje, omsorg og praktisk bistand Mad og måltider Kommunikation og adfærd Aktiviteter og eventuelle frivillige indsatser Kompetencer og udvikling formål og metode Formål Metode Vurderingsskala tilrettelæggelse Præsentation af BDO 10

3 Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt tilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af ældrecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete ældrecenter. Anden del af rapporten indeholder en kortfattet gengivelse af de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og gennemgang af skriftligt grundlag. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

4 VURDERING 1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING Det overordnede indtryk af Bælum Ældrecenter er, at forholdene på ældrecentret kan karakteriseres som: Meget tilfredsstillende. Det er tilsynets, at dokumentationen kan karakteriseres som meget tilfredsstillende og medarbejderne anvender den som et arbejdsredskab i det daglige arbejde. De få mangler, der ses, vil kunne udbedres ved en fortsat målrettet indsats i forbindelse med implementeringen af nyt omsorgssystem og med fokus på medarbejdernes evne til tydeligt at reflektere over daglig praksis Tilsynet vurderer, at kvaliteten af pleje, omsorg og praktisk bistand er meget tilfredsstillende og med afsæt i en rehabiliterende praksis. Dog er en, at en mere tydelig refleksiv tilgang kunne tilgodese, at alle borgere får afdækket og beskrevet deres rehabiliteringspotentiale. Det er tilsynets, at ældrecentrets indsats i forbindelse med borgernes mad, måltider og ernæringstilstand kan betegnes som meget tilfredsstillende, og der er fokus på faktorer, der har betydning for den enkelte borgers livskvalitet i relation til måltidet. Borgerne oplever dog ikke fuld tilfredshed med kvaliteten af den varme mad. Tilsynet vurderer, at kommunikation og adfærd på ældrecentret er tilfredsstillende og respektfuld. Samlet er en, at tilbud om aktivitet og træning er meget tilfredsstillende og varieret og tager udgangspunkt i de forskellige målgruppers differentierede behov. Borgerne har stor medindflydelse på aktiviteterne, som både retter sig mod borgernes fysiske, psykiske og sociale behov. Det er tilsynets, at der ledelsesmæssigt er fokus på at sikre tilstedeværelse af de nødvendige kompetencer. Tilsynet vurderer, at det bør drøftes, hvordan rammerne for mundtlig overlevering inden for arbejdstiden kan forbedres, så overlevering mellem vagterne, baseret på medarbejdernes kutyme om tidligere indmøde, og at de bliver over tid, kan elimineres. BDO s er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 1.2 TILSYNETS ANBEFALINGER Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at ledelsen fortsat giver fuld opmærksomhed på dokumentationen frem mod implementering af nyt omsorgssystem med særligt fokus på, at der er tydelige mål, tydelig struktur for borger og medarbejderressourcer og særlige hensyn. 2. Det er tilsynets anbefaling, at ledelsen iværksætter tiltag, der vil bidrage til, at medarbejderne opnår en mere reflekteret tilgang til arbejdet med borgerens mål og dermed den rehabiliterende tilgang, samt at medarbejderne bliver fortrolige i arbejdet med neuropædagogiske principper. 3. Tilsynet anbefaler, at ledelsen tager en dialog med køkkenet omkring borgernes oplevelse af den svingende kvalitet i madens tilberedelse og sammensætning af retter. 2

5 INDLEDENDE OPLYSNINGER Adresse Møllevangen 1, 9574 Bælum Leder Jeannette Jakobsen Antal boliger 30 boliger, heraf 7 skærmede pladser + 3 aflastningspladser Dato for tilsynsbesøg 26. februar 2018, kl deltagerkreds Tilsynsresultatet baserer sig på følgende datagrundlag: Interview med ældrecentrets ledelse Tilsynsbesøg hos tre borgere Gennemgang af dokumentation for tre borgere Observationer Gruppeinterview med fire medarbejdere (to social- og sundhedshjælpere, en social- og sundhedsassistent, en social-og sundhedshjælperelev) Borgere, der indgår i individuelle interview, har givet deres accept til at indgå i tilsynet samt givet samtykke til, at den tilsynsførende gennemgår personlige data. Tilsynet er afsluttet med en kort mundtlig tilbagemelding til centerleder om tilsynsforløb og foreløbige og anbefalinger. Tilsynsførende Manager Else Marie Seehusen, Sygeplejerske, SD 3

6 DATAGRUNDLAG 3.1 AKTUELLE VILKÅR OG STATUS Tilsynet er indledt med centerleder og planlægger. Ved sidste tilsyn blev givet en anbefaling omkring videreudvikling af dokumentationen. Leder oplyser, at der som opfølgning på de givne anbefalinger og som forberedelse til den forestående implementering af nyt omsorgssystem er arbejdet systematisk med dokumentationen. Implementeringsprocessen starter i uge med uddannelse. Der vil ske løbende overførsel af data til det nye system i takt med, at medarbejderne uddannes. Der arbejdes struktureret med tidlig opsporing, reager, på det du ser, med fast tavlemøde hver mandag og fredag, hvor centersygeplejersken er tovholder. Desuden er der hver morgen møde ved tavlen, og akutte problemstillinger bliver taget op løbende. En gang månedligt er der et koordinerende møde med deltagelse af terapeut fra visitationen. Centret er udfordret på, at kunne rekruttere kvalificerede social- og sundhedsassistenter. Centerleder oplyser, at hun aktuelt sammen med lederkollega er ansvarlig for et andet ældrecenter, hvor ny leder er i oplæring. Tilsynet vurderer, at der generelt er arbejdet med de givne anbefalinger fra sidste tilsyn, samt at der er fokus på den forestående proces med implementering af nyt omsorgssystem. 3.2 DET SKRIFTLIGE GRUNDLAG Dokumentationen er opdateret og indeholder fyldestgørende beskrivelser af borgerens samlede situation og plejebehov. Omsorgsplanen/døgnrytmeplanen er handlevejledende og individuelt beskrevet. Der ses få mangler, fx savnes tydelighed og struktur på borgers ressourcer og på, hvorledes medarbejders indsats tager afsæt i dette. Hos en borger mangler livshistorie og indflytningssamtale mangler hos en anden. Dokumentationen matcher borgernes observerede og oplevede behov. Tilsynet ser relevant udfyldt sygeplejefaglig udredning med en præcis og kortfattet anamnese, der tydeligt beskriver borgerens overordnede problemstillinger. Dokumentationen er formuleret i et fagligt og professionelt sprog. Medarbejderne kan i relevant omfang redegøre for, hvordan dokumentationen anvendes i dagligdagen og understøtter de faglige overvejelser, dog savnes en mere reflekteret tilgang til at beskrive og arbejde med mål for indsatsen. Det er tilsynets, at dokumentationen kan karakteriseres som meget tilfredsstillende, og medarbejderne anvender den som arbejdsredskab i det daglige arbejde. De få mangler, der ses, vil kunne udbedres ved en fortsat målrettet indsats i forbindelse med implementeringen af nyt omsorgssystem og med fokus på medarbejdernes evne til tydeligt at reflektere over daglig praksis. 4

7 3.3 PLEJE, OMSORG OG PRAKTISK BISTAND Borgerne oplever, at den tildelte hjælp svarer til deres behov og er meget tilfredse med kvaliteten i hjælpen. De tilkendegiver alle, at deres ønsker og vaner efterkommes i forbindelse med personlig pleje og praktisk hjælp. Borgerne tilkendegiver, at de bruger egne ressourcer og gør så meget som muligt selv. En af de besøgte borgere bor med ægtefælle og fortæller, at de går til fitness for at holde sig i gang. Borgerne er trygge ved den indsats, der ydes i forhold til deres sundhedsmæssige problemstillinger. Medarbejderne kan redegøre for, hvordan de arbejder med at sikre, at borgerne modtager den nødvendige pleje og omsorg og for, hvordan de fx systematisk arbejder med triagering med to faste ugentlige møder og med dagligt opfølgning på akutte problemstillinger. Medarbejderne kan ligeledes redegøre for det tværfaglige samarbejde med centersygeplejerske og med stedets fysioterapeut, hvor der er mulighed for sparring. Medarbejdernes tilgang til rehabilitering er, at de skal sidde på hænderne. Borgerne skal gøre det, de kan, og det er noget de finder ud af sammen med den enkelte borger. Deres oplevelse er, at mange af borgerne har et meget lille eller slet intet rehabiliteringspotentiale. Under interview kommer medarbejderne dog alligevel med eksempler på, hvordan de medinddrager borgerne i opgaverne, hvilket ligeledes indikeres i de handlevejledende beskrivelser i døgnrytmeplanerne. Medarbejderne er usikre på begrebet neuropædagogik og ved ikke helt, om det er noget, de anvender i hverdagen. De besøgte borgere fremstår velplejede og velsoignerede, og der ses en meget tilfredsstillende hygiejnisk standard både i boligerne og på fællesarealer. Der er taget hånd om alle observerbare risici, både fysiske, psykiske, mentale og sociale. Tilsynet vurderer, at kvaliteten af pleje, omsorg og praktisk bistand er meget tilfredsstillende og tager afsæt i en rehabiliterende praksis. Dog er en, at en mere tydelig refleksiv tilgang kunne tilgodese, at alle borgere får afdækket og beskrevet deres rehabiliteringspotentiale. 3.4 MAD OG MÅLTIDER Borgerne er overvejende tilfredse med madens og måltidernes kvalitet. De besøgte borgere spiser alle i fællesarealerne. Der er fuld tilfredshed med morgenmaden og med den kolde mad. Borgerne giver udtryk for, at den varme mad er af varierende kvalitet, eksempelvis at kødet ikke er tilstrækkeligt tilbered, eller at der er forkerte sammensætninger. På tilsynsdagen blev der eksempelvis serveret vandrisengrød med smørklat, kanelsukker og med saftevand, og her tilkendegav borgerne ved bordene, at de mente grøden skulle være serveret med æbler og med mælk. En gang om ugen laves der mad fra bunden, hvilket der er stor tilfredshed med. Medarbejderne har relevante overvejelser vedrørende det gode måltid og redegør for, at der er en proces i gang, hvor der bliver uddannet måltidsværter, som fx er ansvarlige for ændringer i kosten og står for kommunikation med køkkenet. Videre fortæller de, hvordan de organiserer middagsmåltidet, så der er mest mulig ro omkring spisesituationen. Der sidder fast en medarbejder med ved bordet, og der holdes bordskik. Alle borgerne tilbydes vejning en gang om måneden og er der utilsigtet vægttab, bliver der sammen med sygeplejerske og evt. diætist lagt en plan for indsatsen. Medarbejderne er lidt usikre på forretningsgange, men kommer med praktiske eksempler på, hvad de konkret gør. 5

8 Under rundgang har tilsynet observeret, at der er en hyggelig, rolig og rar stemning omkring middagsbordet, og at der er en medarbejder, som sidder med ved bordet og understøtter måltidssituationen. Det er tilsynets, at ældrecentrets indsats i forbindelse med borgernes mad, måltider og ernæringstilstand kan betegnes som meget tilfredsstillende, dog er der ikke fuld tilfredshed med den oplevede kvalitet af den varme mad. Der er fokus på faktorer, der har betydning for den enkelte borgers livskvalitet i relation til måltidet. 3.5 KOMMUNIKATION OG ADFÆRD Borgerne vurderer, at der er en god omgangstone på centret, og at medarbejdernes adfærd er respektfuld. De giver alle udtryk for, at medarbejderne er søde, flinke og imødekommende, og at de føler sig set og hørt. Medarbejderne kan redegøre for, hvad der lægges vægt på i kommunikationen med borgerne og for, hvordan de sikrer den individuelle tilgang. Situationsfornemmelse, respekt og humor angives som afgørende elementer i kommunikationen med borgerne. Under rundgang på centret observerer tilsynet, at der er en god og hyggelig omgangstone. Medarbejderne tager sig tid til den enkelte borger. Under interview med medarbejderne omtales borgerne med respekt og anerkendelse. Tilsynet vurderer, at kommunikation og adfærd på ældrecentret er tilfredsstillende og respektfuld. 3.6 AKTIVITETER OG EVENTUELLE FRIVILLIGE INDSATSER Borgerne oplever, at der er mange og varierede tilbud om aktiviteter. Deres oplevelse er, at der hele tiden foregår noget. Borgerne kender til og anvender klippekortsordningen. Der foregår både en-til-en aktiviteter og fælles aktiviteter. De frivilliges indsats er sammen med klippekortsmedarbejderen hjørnestenen i centrets aktiviteter. Der er en venneforening, som har egen økonomi, som ligeledes bidrager til aktiviteter, eksempelvis var der i forbindelse med Prins Henriks bisættelse arrangeret fælles kaffebord. Borgerne har stor indflydelse på aktiviteterne. Medarbejder, der er ansat til klippekort, taler med enkelte borgere, og sammen planlægger de over en kop kaffe, hvad de skal lave både fælles og en-til-en. Medarbejderne kan redegøre både for egne og eventuelle frivilliges rolle og ansvar i forhold til aktiviteter og for ordningen med klippekortet. Tilsynet vurderer, at tilbud om aktivitet og træning er meget tilfredsstillende og varieret og tager udgangspunkt i de forskellige målgruppers differentierede behov. Borgerne har stor medindflydelse på aktiviteterne, som både retter sig mod borgernes fysiske, psykiske og sociale behov. 6

9 3.7 KOMPETENCER OG UDVIKLING Leder vurderer, at der er de rette og nødvendige kompetencer til stede døgnet rundt. Dog tilkendegiver leder, at det er en udfordring at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificerede social- og sundhedsassistenter. Aktuelt er der ansat flest social- og sundhedshjælpere. Der er fast tilknyttet centersygeplejerske, og to dage om ugen er der fysioterapeut til GOP, træning efter 86 og vedligeholdende træning. Der er fokus på, at medarbejderne holder viden og kompetencer ajour. Alle social- og sundhedsassistenter har netop været på medicinkursus, og enkelte har deltaget i kurser omkring det gode måltid. Der har været undervisning i neuropædagogik til assistenterne, og der er nu planlagt 1 dags undervisning i neuropædagogik til hjælperne. Ligeledes bliver der en del undervisning i forbindelse med implementering af nyt omsorgssystem. Leder redegør for, at der systematisk gennemføres MUS. Der er fast introduktion af nye medarbejdere. De interviewede medarbejdere føler sig godt klædt på til de opgaver, de skal løse. De kan redegøre for, hvordan de arbejder med delegerede sundhedsydelser og for, hvordan der sikres oplæring både til generelle og til individuelle opgaver efter SUL. Medarbejderne beskriver, hvordan de i praksis samarbejder med sygeplejerske og terapeut, herunder de tværfaglige triagemøde og de daglige morgenmøder. Samarbejdet med fysioterapeut forgår i relation til de konkrete borgere. Der er ikke overlap mellem vagter og ej heller forskudt indmøde. For at sikre kontinuitet er alle forpligtet til at læse advis på de borgere, de er ansvarlige for. Medarbejderne fortæller, at der er kutyme for at møde ind før tid og gå lidt senere, så der sker en uformel overlevering i døren. Det er tilsynets, at der ledelsesmæssigt er fokus på at sikre tilstedeværelse af de nødvendige kompetencer. Tilsynet vurderer, at det bør drøftes, hvordan rammerne for mundtlig overlevering inden for arbejdstiden kan forbedres, så overlevering mellem vagterne baseret på medarbejdernes kutyme om tidligere indmøde og at de bliver over tid, kan elimineres. 7

10 TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, ældrecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. 4.2 METODE BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten og sammenhængen i de ydelser, som borgerne modtager på ældrecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 8

11 4.3 VURDERINGSSKALA BDO arbejder ud fra nedenstående sskala ved helhedstilsyn. Samlet Særdeles tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Samlet Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 4.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af borgerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra ældrecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygeplejefaglig og akademisk baggrund. 9

12 4.5 PRÆSENTATION AF BDO BDO er den største uafhængige private leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 10

13 Partneransvarlig BIRGITTE HOBERG SLOTH Partner m: e: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har ca medarbejdere i mere end 160 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr Projektansvarlig KIRSTEN MARQUARDSEN Senior Manager m: e: gia@bdo.dk