Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Næsbyhus

Transkript

1 Tilsynsrapport Odense Kommune Ældre- og Handicap Forvaltningen Næsbyhus Uanmeldt tilsyn December 2016

2 INDHOLD 1.0 Vurdering samlede anbefalinger Indledende oplysninger grundlag Aktuelle vilkår og status Det skriftlige grundlag Pleje, omsorg og praktisk bistand Mad og måltider Kommunikation og adfærd Aktiviteter og eventuelle frivillige indsatser Tema 2016 Den motiverende samtale formål og metode Formål Metode Vurderingsskala tilrettelæggelse Præsentation af BDO 9

3 Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt tilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder en kortfattet gengivelse af de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og gennemgang af skriftligt grundlag. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

4 VURDERING 1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING Det overordnede indtryk af Næsbyhus er, at forholdene på plejecentret kan karakteriseres som Meget tilfredsstillende Det er tilsynets, at dokumentationen kan karakteriseres som meget tilfredsstillende, og at medarbejderne anvender dokumentationen som et dynamisk arbejdsredskab i hverdagen. Tilsynet vurderer, at kvaliteten af pleje, omsorg og praktisk bistand er yderst tilfredsstillende, og leveres med udgangspunkt i en rehabiliterende tankegang. Det er samtidig tilsynets, at medarbejderne er kompetente og i stand til at reflektere over egen indsats på et højt fagligt niveau. Det er tilsynets, at plejecentrets indsats i forbindelse med beboernes mad, måltider og ernæringstilstand kan betegnes som tilfredsstillende. Der er fokus på faktorer, der har betydning for den enkelte beboers livskvalitet i relation til måltidet. Tilsynet vurderer, at tilbud om aktivitet og træning er tilfredsstillende i forhold til plejecentrets målgruppe. Der er fokus på at inkludere alle centrets beboere og målgrupper. Det er tilsynets, at kommunikation og adfærd på plejecentret er meget anerkendende og respektfuld. BDO s er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 1.2 TILSYNETS ANBEFALINGER Anbefalinger Tilsynet har ingen anbefalinger. 2

5 INDLEDENDE OPLYSNINGER Adresse Næsbyhus, Lumbyvej 50, 5000 Odense Rehabiliteringsleder Susanne Eriksen Antal boliger 40 boliger, på tilsynstidspunktet stod fem boliger ledige (hvoraf tre er brandskadede) Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 8. december 2016, kl deltagerkreds Tilsynet interviewede: Leder, assisterende leder, to beboere og fire medarbejdere. Tilsynet havde endvidere dialog med medarbejdere og beboere på fællesarealerne undervejs gennem tilsynet. Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding til ledelsen om tilsynsforløbet. Tilsynsførende Manager Kirsten Marquardsen, sygeplejerske MHM 3

6 DATAGRUNDLAG 3.1 AKTUELLE VILKÅR OG STATUS Ifølge ledelsen fylder implementering af En plan meget. Processen forløber med de forventelige udfordringer, og der er sat tid af til, at medarbejderne kan sidemandsoplæres og øve sig sammen. Der har været en meget stor udskiftning af beboere over det sidste år på Næsbyhus, som primært huser borgere med erhvervet hjerneskade. Alle medarbejdere har derfor fået et kompetenceløft inden for neuropædagogik, og centrets tværfaglige kompetencer styrkes ved, at der fremadrettet skal være både terapeuter og pædagoger ansat i hvert af centrets fire teams. Målgruppen kendetegnes ved en stor kompleksitet, og flere har misbrugsproblemer. Der er kun 8 borgere tilbage med somatiske og aldersrelaterede problemstillinger. Ledelsen oplyser, at det siden sidste tilsyn er indført, at alle medarbejdere arbejder i blandede vagter. Det har for nogle været en stor omvæltning, men har samlet set betydet, at medarbejderne har fået større indsigt i beboernes behov over døgnet. Der er arbejdet målrettet med sidste tilsyns anbefalinger. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 DET SKRIFTLIGE GRUNDLAG Dokumentationen fremstår opdateret og indeholder fyldestgørende beskrivelser af beboerens samlede helbredssituation, resurser, mål og delmål. Beboernes samlede døgnrytme er er handlevejledende og individuelt beskrevet og tager udgangspunkt i den enkeltes resurser. Dokumentationen matcher beboernes observerede og oplevede behov, og tilsynet bemærker positivt, at dokumentationen er formuleret i et anerkendende og professionelt sprog. Medarbejderne giver udtryk for, at alle er engagerede i implementeringen af En plan. Der er gode muligheder for både undervisning, sparring og konkret hjælp, fordi ledelsen har afsat tid til, at der kan arbejdes med det. Medarbejderne oplever, at tværfagligheden i deres teams smitter positivt af på dokumentationen, så der er fokus på beboerens helhedsperspektiv, og de lærer meget af hinanden ved at dokumentere sammen. Det er tilsynets, at dokumentationen kan karakteriseres som meget tilfredsstillende, og at medarbejderne anvender dokumentationen som et dynamisk arbejdsredskab i hverdagen. 4

7 3.3 PLEJE, OMSORG OG PRAKTISK BISTAND Beboerne oplever, at den tildelte hjælp svarer til deres behov. En beboer udtrykker, at han bor det bedste sted i verden, og at han er fuldstændig tryg ved den indsats, der ydes i forhold til hans sundhedsmæssige problemstillinger. De beboere tilsynet taler med, har boet på stedet i en del år, mens det stadig var et plejecenter. Beboerne kender alle medarbejderne, og finder disse meget søde og kompetente. Ifølge medarbejderne er der fokus på, at beboernes ønsker og vaner efterkommes i forbindelse med pleje og praktisk bistand. Medarbejderne sikrer, at borgerne modtager den nødvendige pleje og omsorg, bl.a. ved at være opmærksomme på forandringer hos beboerne og sikre overdragelse af informationer til den næste vagt. Der afholdes løbende teammøder, hvor beboerne gennemgås grundigt. Medarbejderne kan engageret redegøre for, hvordan der arbejdes med rehabilitering hos den enkelte beboer. De oplever, at samarbejdet med pædagoger og terapeut har givet et fagligt løft og et mere nuanceret syn på beboerne. Tilsynet vurderer, at kvaliteten af pleje, omsorg og praktisk bistand er yderst tilfredsstillende, og leveres med udgangspunkt i en rehabiliterende tankegang. Det er samtidig tilsynets, at medarbejderne er kompetente og i stand til at reflektere over egen indsats på et højt fagligt niveau. 3.4 MAD OG MÅLTIDER Beboerne er nogenlunde tilfredse med madens kvalitet. En beboer savner dog flere grøntsager og mere frisk frugt. En anden beboer savner gamle dage, hvor alle beboere spiste sammen i cafeen, og hvor der var liv og socialt samvær og dufte fra maden, når den blev tilberedt. Dette tilslutter medarbejderne sig, og de fortæller, at de ikke længere spiser sammen med beboerne, fraset ved festlige arrangementer og ved de to eftermiddage, hvor der serveres lagkage i cafeen for de beboere, der har haft fødselsdag. Til gengæld forsøger medarbejderne at udnytte de muligheder, der opstår i weekenden, hvor de fx henter morgenbrød eller henter mad på burgerrestaurant eller andet beboerne måtte ønske. Om sommeren grilles der pølser om aftenen. Medarbejderne har relevante overvejelser vedrørende beboernes måltider og fortæller, at de sørger for at hjælpe de beboere, som gerne vil spise i cafeen, med at bære maden derned, så de kan nyde socialt samvær ved måltiderne. Der bliver ifølge medarbejderne udarbejdet delmål og lagt ernæringsplaner, hvor der er behov. Det er tilsynets, at plejecentrets indsats i forbindelse med beboernes mad, måltider og ernæringstilstand kan betegnes som tilfredsstillende. Der er fokus på faktorer, der har betydning for den enkelte beboers livskvalitet i relation til måltidet. 3.5 KOMMUNIKATION OG ADFÆRD Beboerne vurderer, at der er en god omgangstone på centret, og at medarbejdernes adfærd er respektfuld. En beboer er glad for den humor, der er til stede. 5

8 Medarbejderne vurderer ligeledes at omgangstonen er god både på den enkelte afdeling og generelt i huset. Kommunikationen målrettes og tilpasses den enkelte beboers tilstand og behov. De fremhæver, at ledelsen går foran og lægger stor vægt på en god og værdig kommunikation med beboerne. Ved observation kan der konstateres en hjertelig og anerkendende kommunikation og adfærd på Næsbyhus. Det er tilsynets, at kommunikation og adfærd på plejecentret er meget anerkendende og respektfuld. 3.6 AKTIVITETER OG EVENTUELLE FRIVILLIGE INDSATSER Beboerne oplever i nogen grad, at der er tilstrækkelige tilbud om aktiviteter. En beboer fortæller, at han er glad for, at han kan brodere, idet tiden ellers ville falde ham lang. En anden beboer fortæller, at hun ville ønske, at hun kunne komme mere ud af huset, men hun er afhængig af hjælp hertil, da hun er kørestolsbruger. Beboerne har i nogen grad indflydelse på de aktiviteter, der bliver iværksat af AIP. Beboerne er glade for at deltage i gymnastik og banko. Medarbejderne kan redegøre både for egne og eventuelle frivilliges rolle og ansvar i forhold til aktiviteter. Der gives eksempler på, hvordan de svageste beboere tilgodeses med en-til-en kontakt, fx når der er studerende eller flexjobbere som ekstra hænder. Medarbejdere og ledelse oplever, at der er tilstrækkeligt med aktiviteter for størsteparten af beboerne. Der er i øjeblikket kun få frivillige fra lokalområdet. Tilsynet vurderer, at tilbud om aktivitet og træning er tilfredsstillende i forhold til plejecentrets målgruppe. Der er fokus på at inkludere alle centrets beboere og målgrupper. 3.7 TEMA 2016 DEN MOTIVERENDE SAMTALE Medarbejderne har modtaget undervisning i den motiverende samtale, og flere har været på et ekstra brush-up kursus. Ledelsen oplever, at medarbejderne har taget teknikkerne til sig og fortæller, at de har udarbejdet en lille pjece i lommestørrelse til hver medarbejderne, som kort beskriver metoder i MI. Medarbejderne fortæller at de øver sig i teknikkerne ved fx at lytte mere end de taler, og ved at stille spørgsmål på en anden måde, end de plejer. De vurderer, at de er blevet meget mere bevidste om at anvende spørgeteknikkerne, fx i forbindelse med udarbejdelse af SF12 og målsætninger. De oplever, at det giver god mening i forhold til det rehabiliterende arbejde. Tilsynet har ingen bemærkninger. 6

9 TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at beboerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. 4.2 METODE BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten og sammenhængen i de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 7

10 4.3 VURDERINGSSKALA BDO arbejder ud fra nedenstående sskala ved helhedstilsyn. Samlet Særdeles tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Samlet Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 4.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygeplejefaglig og akademisk baggrund. 8

11 4.5 PRÆSENTATION AF BDO BDO er en privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og BDO er den største uafhængige private leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 9

12 KONTAKT HELEN HILARIO JØNSSON Director og leder af BDO Tilsyn m: e: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr