Landbrugsgazellerne 2002

Transkript

1

2 Landbrugsgazellerne 2002 Landbrugets Rådgivningscenter Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget. Vækst forbindes i alle andre sektorer almindeligvis med noget positivt, så hvorfor ikke også i landbruget? Vækst i landbruget skaber som i alle andre sektorer arbejdspladser. Arbejdspladserne skabes i primærproduktionen og ikke mindst i landbrugets forsynings- og afsætningsvirksomheder. Endvidere skaber vækst i landbruget flere attraktive og moderne arbejdspladser. Vækst i landbruget styrker samfundsøkonomien, fordi dansk landbrug er et eksporterhverv med en stærk konkurrenceevne på verdensmarkedet. Vækst i landbruget skabes som i alle andre sektorer inden for rammerne af den gældende lovgivning. I landbruget er det specielt landbrugslovgivningen samt miljø- og naturbeskyttelseslovgivningen, der definerer rammerne for væksten. Landbrugsgazelleundersøgelsen er udsprunget i forlængelse af dagbladet Børsens gazelleundersøgelse. Landbrugsgazelleundersøgelsen er opstået som et samarbejde mellem Landbrugsraadet, som repræsentant for både Landboforeningerne og Familielandbruget, og dagbladet Børsen. Det er første gang undersøgelsen gennemføres. Landbrugets Rådgivningscenter har stået for det praktiske arbejde ved Stine Hjarnø Jørgensen og Torben Wiborg. Skejby, maj 2002 Niels Peter Skrubbeltrang 1

3 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND DATAGRUNDLAG OG METODE DATALEVERANDØRER METODE DATAGRUNDLAG LANDBRUGSGAZELLEVINDERNE LANDBRUGSGAZELLER I DANMARK LANDBRUGSGAZELLERNES FORDELING PÅ DRIFTSGRENE - ENKELTMANDSVIRKSOMHEDER LANDBRUGSGAZELLERNES GEOGRAFISKE FORDELING - ENKELTMANDSVIRKSOMHEDER LANDBRUGSGAZELLERNES FORDELING PÅ DRIFTSGRENE OG REGIONER - ENKELTMANDSVIRKSOMHEDER SAMMENLIGNING MED GAZELLEUNDERSØGELSEN BILAG A OPLYSNINGER I DATA FRA Ø BILAG B OPLYSNINGER I DATA FRA GREENS ANALYSEINSTITUT BILAG C OPLYSNINGER I DATA FRA HJEMMESIDEN BILAG D LANDBRUGSGAZELLEVINDERNE

4 1 Baggrund Landbrugsraadet og dagbladet Børsen er gået sammen om at sætte positiv fokus på vækst i landbruget. Børsens gazelleundersøgelse vedrører kun A/S er og ApS er. Landbruget består primært af enkeltmandsvirksomheder og er derfor dårligt repræsenteret i Børsens gazelleundersøgelse. Derfor har der været behov for en selvstændig landbrugsgazelleundersøgelse til at sætte et positivt fokus på vækst i landbruget. 2 Datagrundlag og metode Landbrugsgazelleundersøgelsen er en selvstændig variant af dagbladet Børsens gazelleundersøgelse og har til formål at identificere de hurtigst voksende landbrugsbedrifter i Danmark målt på bruttoudbytte eller omsætning. Landbrugsbedrifter skal her forstås bredt og refererer både til bedrifter med traditionel landbrugsproduktion, men også til bedrifter med lignende produktioner i det åbne land, fx frugt- og grønsagsproduktion, supplerende juletræsproduktion eller supplerende maskinstationsvirksomhed. 2.1 Dataleverandører Datagrundlaget til landbrugsgazelleundersøgelsen kommer fra tre forskellige kilder. Fra Rådgivningstjenestens regnskabssystem, Ø90, er indhentet data for samtlige bedrifter, der i perioden har fået lavet driftsregnskab i Ø90. Ø90 er det mest brugte regnskabssystem i landbruget, over bedrifter får lavet driftsregnskab i Ø90 hvert år. Oplysninger, der har været tilgængelige til landbrugsgazelleundersøgelsen i data fra Ø90, fremgår af bilag A. Greens Analyseinstitut, der gennemfører Børsens gazelleundersøgelse, indhenter data fra Dun & Bradstreet Danmarks database, der indeholder over momsregistrerede virksomheder i Danmark. Databasen indeholder samtlige danske selskaber (A/S og ApS), alle øvrige momsregistrerede virksomheder (enkeltmandsvirksomheder) samt stat, amt, kommune og kirke. Til landbrugsgazelleundersøgelsen er indhentet data for samtlige danske selskaber med primær branchekode Landbrug, jagt m.v.. Data er indhentet via Greens Analyseinstitut, og oplysningerne, der har været tilgængelige til landbrugsgazelleundersøgelsen i data fra Greens Analyseinstitut, fremgår af bilag B. Bedrifter, der ikke er omfattet af en af ovenstående to kilder, har haft mulighed for at taste udvalgte regnskabsoplysninger på hjemmesiden De indtastede oplysninger er efterfølgende blevet verificeret ved indsendelse af regnskaber for perioden. Oplysningerne, der er indtastet på hjemmesiden, fremgår af bilag C. 3

5 2.2 Metode Landbrugsgazelleundersøgelsen 2002 vedrører kalenderregnskabsårene 1997 til 2000 og driftsregnskabsårene 1997/98 til 2000/01. I undersøgelsen indgår samtlige bedrifter, der har fået lavet driftsregnskab i Ø90 i hele perioden, samtlige A/S er og ApS er med primær branchekode Landbrug, jagt m.v. og bedrifter, der har tastet deres oplysninger på hjemmesiden. I Børsens gazelleundersøgelse skal virksomhederne have regnskaber á 12 måneder i det første og sidste regnskabsår. Bedrifter og virksomheder, der indgår i landbrugsgazelleundersøgelsen, skal have fire regnskaber á 12 måneder i perioden. Samtlige bedrifter eller selskaber med regnskabsperioder forskellige fra 12 måneder frasorteres, ligesom bedrifter og selskaber, der har skiftet ejerforhold i perioden, frasorteres. Data fra Ø90 indeholder kun bedrifter, der opfylder kriterierne vedr. regnskabsperioden, tilsvarende er kontrolleret i data fra Greens Analyseinstitut og data fra hjemmesiden. Væksten måles med udgangspunkt i bruttoudbytte 1 eller omsætning. I Børsens gazelleundersøgelse måles væksten med udgangspunkt i omsætningen, og det er et krav, at omsætningen det første regnskabsår skal være mindst 1 mio. kroner. Landbrugsbedrifter er primært enkeltmandsvirksomheder, der er mindre end virksomhederne i andre erhverv. Derfor er kravet i landbrugsgazelleundersøgelsen, at bruttoudbyttet det første regnskabsår skal være større end kroner. Landbrugsgazelleundersøgelsen skal selvfølgelig kun vedrøre bedrifter eller virksomheder med landbrugsproduktion. Bedrifter og virksomheder uden landbrugsproduktion på trods af en naturlig placering i det åbne land frasorteres, fx ren maskinstations- eller entreprenørvirksomhed. Mens bedrifter og virksomheder med landbrugslignende produktioner, fx frugt- og grønsagsproduktion eller delvis maskinstationsvirksomhed, er med i landbrugsgazelleundersøgelsen. I data fra Ø90 og hjemmesiden formuleres kravet således, at maksimum 25 pct. af det samlede bruttoudbytte må komme fra maskinstationsindtægter eller andre landbrugsindtægter. I data fra Greens Analyseinstitut skal den sekundære branchekode vedrøre landbrug. Virksomheder uden ansatte i det sidste regnskabsår frasorteres i Børsens gazelleundersøgelse, og tilsvarende i landbrugsgazelleundersøgelsen i data fra Greens Analyseinstitut. 1 Bruttoudbytte anvendes i Ø90-regnskabsstystemet synonymt med omsætning i andre regnskabssystemer. 4

6 Skematisk betyder det, at udvælgelsen af virksomhederne kan illustreres som følger: Krav for at være et referencelandbrug: 1. Krav til regnskabsperioden: Regnskabsperioden skal være 12 måneder for samtlige regnskaber i perioden 2. Krav til størrelse: Minimum bruttoudbytte eller omsætning på kroner i det første regnskabsår Specielt for bedrifterne skal det gælde, at: 3. Maksimum 25 pct. af det samlede bruttoudbytte må komme fra enten maskinstationsindtægt eller andre landbrugsindtægter Specielt for selskaberne skal det gælde, at: 4. Krav til primær branche: Landbrug, jagt mv. 5. Krav til sekundær branche: Kornavl, Agerbrug m.m., Malkekvæghold, Svineavl, Fjerkræavl, Pelsdyravl, Blandet drift (plante og husdyr) eller Større landbrug 2 6. Krav til ansatte: Der skal være mere end nul ansatte i det seneste regnskabsår Krav for at være et vækstlandbrug: 1. Kravene for at være et referencelandbrug skal være opfyldte Specielt for bedrifterne skal det gælde, at: 2. Summen af resultatet efter finansiering 3 skal være positivt 3. Der skal være vækst i bruttoudbyttet over perioden Specielt for selskaberne skal det gælde, at: 4. Summen af ordinært resultat skal være positivt I Børsens gazelleundersøgelse skal primære resultat være positivt 5. Der skal være vækst i omsætningen over perioden I Børsens gazelleundersøgelse skal der være vækst i omsætningen mellem hvert af regnskabsårene i perioden. Krav for at være et gazellelandbrug: 1. Kravene for at være et vækstlandbrug skal være opfyldt 2. Væksten i bruttoudbyttet eller omsætningen skal være mindst 100 pct. over perioden 2 Følgende sekundære brancher er sorteret fra; Gartnerier, Planteskoler, Frugtplantager, Tyrestationer og anden kvægavl, Stutterier, Biavl, Gede-, kanin-, hjorte- og snegleavl, Maskinstationer, Anlægsgartnere, Landbrug m.m., servicevirksomhed, Husdyravl undt. dyrlæger, servicevirksomhed, Jagt og fangst, servicevirksomhed. 3 Resultat efter finansiering anvendes i Ø90-regnskabssystemet synonymt med ordinært resultat i andre regnskabssystemer. 5

7 Nedenstående figur illustrerer den generelle sammenhæng mellem de enkelte landbrugstyper. Med udgangspunkt i gruppen af referencelandbrug udvælges en gruppe af bedrifter vækstlandbrugene som har et positivt resultat efter finansiering eller et positivt ordinært resultat og positiv vækst i bruttoudbytte eller omsætning set over perioden. Blandt vækstlandbrugene udvælges en gruppe af bedrifter gazellelandbrugene der som minimum evner at fordoble bruttoudbyttet eller omsætningen over perioden. Figur 1. Reference-, vækst- og gazellelandbrug Referencelandbrug Vækstlandbrug Gazellelandbrug 2.3 Datagrundlag Landbrugsgazelleundersøgelsens udgangspunkt er som nævnt tre kilder: regnskaber fra enkeltmandsvirksomheder fra Ø90, selskabsregnskaber fra Greens Analyseinstitut, og regnskaber fra enkeltmandsvirksomheder tastet på hjemmesiden. Hver af de tre kilder er som udgangspunkt behandlet separat i landbrugsgazelleundersøgelsen. Data fra Ø90 indeholder bedrifter. For at bedrifterne kan indgå i landbrugsgazelleundersøgelsen kræver det, at kravene til referencelandbrug er opfyldt. Når bedrifter, der ikke opfylder ovenstående kriterier frasorteres, er der referencelandbrug tilbage i data fra Ø90. For at være vækstlandbrug kræver det endvidere, at kravene til vækstlandbrug er opfyldt. Når bedrifter, der ikke opfylder kriterierne for at være vækstlandbrug frasorteres, er der vækstlandbrug tilbage, svarende til 46,7 pct. af referencelandbrugene i data fra Ø90. 6

8 Stilles der yderligere det krav, at væksten i bedriftens bruttoudbytte skal være mere end fordoblet over perioden, ender man med gruppen af hurtigst voksende landbrugsbedrifter. Samlet er der 327 gazellelandbrug, svarende til 2,0 pct. af referencelandbrugene i data fra Ø90. Data fra Greens Analyseinstitut indeholder virksomheder, der er udvalgt på baggrund af deres primære branchekode Landbrug, jagt m.v.. Anvendes tilsvarende kriterier for bedrifter, der drives som selskaber, som for enkeltmandsvirksomhederne, bliver der 132 referencelandbrug, 53 vækstlandbrug og 3 gazellelandbrug. Vækstlandbrugene udgør 40,2 pct. af referencelandbrugene og gazellerne 2,3 pct. i data fra Greens Analyseinstitut. Data fra hjemmesiden indeholder desværre kun én enkelt bedrift. Bedriften opfylder gazellekriterierne, og denne bedrift er i de efterfølgende analyser lagt til data fra Ø Landbrugsgazellevinderne På baggrund af en opdeling af landbrugsgazellerne i otte grupper; fire driftsgrene 4 hhv. svine-, kvæg- og planteproduktion samt blandet produktion fordelt på to regioner 5 hhv. Øerne og Jylland, er der fundet otte landbrugsgazellevindere. Landbrugsgazellevinderne skal udover ovenstående landbrugsgazellekriterier også efterleve intentionerne i Godt Landmandskab. Efterlevelse af intentionerne i Godt Landmandskab er afdækket via den enkelte bedrifts eller selskabs økonomikonsulent. Økonomikonsulenterne er blevet stillet tre spørgsmål angående landmandens efterlevelse af intentionerne, herefter har Landbrugets Rådgivningscenter i samarbejde med Landbrugsraadet truffet afgørelse om evt. fravalg. Endelig er potentielle landbrugsgazellevindere blevet spurgt, om de ønsker at deltage i landbrugsgazelleundersøgelsen. Hovedparten af de adspurgte har svaret positivt tilbage. Tabel 1. Landbrugsgazellevinderne, vækstprocent Jylland Øerne Svineproduktion Mie og Michael Sylvestersen-Platz Brian Christiansen 872 pct. 882 pct. Kvægproduktion Bjørn Jepsen Søren Bjerg Jensen 598 pct. 150 pct. Planteproduktion Torben Nørgaard Torben Munk Mortensen 265 pct. 283 pct. Blandet produktion Bjarne Nielsen Niels K. Jensen 423 pct. 250 pct. 4 For en nærmere beskrivelse af de fire driftsgrene se afsnit For en nærmere beskrivelse af de to regioner se afsnit

9 3 Landbrugsgazeller i Danmark Samles tallene fra Ø90, Greens Analyseinstitut og hjemmesiden, er der referencelandbrug, vækstlandbrug svarende til 46,7 pct. af referencelandbrugene, og 331 gazellelandbrug svarende til 2,0 pct. af referencelandbrugene, jf. tabel 2. Tabel 2. Landbrugsgazellerne, antal Ø90 Greens Hjemmesiden I alt Referencelandbrug Vækstlandbrug Gazellelandbrug De referencelandbrug fra Ø90 og hjemmesiden analyseres nærmere i de efterfølgende afsnit. 3.1 Landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene - enkeltmandsvirksomheder Undersøgelse af landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene tager udgangspunkt i fire driftsgrene hhv. svine-, kvæg- og planteproduktion samt blandet produktion. Svineproduktioner er defineret som bedrifter, hvor enten mere end 2/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra svineproduktion, eller bedrifter hvor mere end 1/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra svineproduktion, mere end 1/3 kommer fra planteproduktion og mindre end 1/10 kommer fra kvægproduktion. Tilsvarende er kvægproduktioner defineret som bedrifter, hvor enten mere end 2/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra kvægproduktion (summen af mælke- og kødproduktion), eller bedrifter hvor mere end 1/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra kvægproduktion, mere end 1/3 kommer fra planteproduktion og mindre end 1/10 kommer fra svineproduktion. Planteproduktioner er defineret som bedrifter, hvor mere end 2/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra planteproduktion, og blandet produktion er resten. For samtlige driftsgrene gælder det, at det er bruttoudbyttets fordeling i det sidste regnskabsår, der er bestemmende for, hvilken driftsgren den enkelte bedrift tilhører. Referencelandbrugene fordeler sig således, at bedrifter ud af referencelandbrug er svinebrug, er kvægbrug, er plantebrug og er blandede brug, jf. tabel 3. Det svarer til hhv. 29,2, 38,2, 18,8 og 13,9 pct. jf. tabel 4. 8

10 Tabel 3. Landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene, antal Svin Kvæg Plante Blandet I alt Referencelandbrug Vækstlandbrug Gazellelandbrug Tabel 4. Landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene, pct. Svin Kvæg Plante Blandet Referencelandbrug 29,2 38,2 18,8 13,9 Vækstlandbrug 24,6 49,9 12,0 13,5 Gazellelandbrug 39,6 24,4 15,9 20,1 Vækstlandbrugene fordeler sig således, at bedrifter ud af vækstlandbrug er svinebrug, er kvægbrug, 913 er plantebrug og er blandede brug. Mens det for gazellelandbrugene fordeler det sig således, at 130 bedrifter ud af 328 gazellelandbrug er svinebrug, 80 er kvægbrug, 52 er plantebrug og 66 er blandede brug. Det er primært kvægbrugene, der er vækstlandbrug, mens det primært er svinebrugene, der har haft vækst på over 100 pct. i perioden 1997 til Vækst måles i landbrugsgazelleundersøgelsen som bruttoudbyttet i det sidste regnskabsår divideret med bruttoudbyttet i det første regnskabsår. Derfor kan prisudviklingen inden for de enkelte driftsgrene forklare, hvorfor enkelte driftsgrene har haft større vækst end andre driftsgrene. Prisen på svinekød lå i 1997 lidt højere end i 2000, og oplevede i perioden et voldsomt dyk, prisen på både mælk og oksekød har været nogenlunde stabil i perioden, mens prisen på planteprodukter har været svagt aftagende i perioden. Til den blandede produktion hører bl.a. pelsdyr og fjerkræ. Prisen på pelsdyr ligger i 2000 lidt over prisen i 1997, men oplevede i perioden som svineproduktionen et voldsomt dyk. Prisen på æg lå i 1997 på niveau med prisen i 2000, mens prisen på kyllinger lå lidt højere i 1997 end i 2000 (Jordbrugets prisforhold 2001, Fødevareøkonomisk Institut). 3.2 Landbrugsgazellernes geografiske fordeling - enkeltmandsvirksomheder Undersøgelse af landbrugsgazellernes geografiske fordeling tager udgangspunkt i bedrifternes fordeling på amterne. Den enkelte bedrifts tilhørsforhold til et amt er bestemt på baggrund af kommunekoden i det sidste regnskabsår. Desværre er der et mindre antal bedrifter, der ikke har nogen kommunekode i det sidste regnskabsår. Det drejer sig om 85 bedrifter, og disse er derfor ikke med i denne del af landbrugsgazelleundersøgelsen. Af tabel 5 fremgår det, hvordan reference-, vækst og gazellelandbrug fordeler sig mellem de forskellige amter. 16,7 pct. af referencelandbrugene tilhører amterne øst for Storebælt, mens 14,6 pct. af vækstlandbrugene og 10,6 pct. af gazellelandbrugene tilhører de samme amter. Bedrifter 9

11 vest for Storebælt er generelt bedre til at opfylde landbrugsvækst- og landbrugsgazellekriterierne end bedrifter øst for Storebælt. Tabel 5. Landbrugsgazellerne fordeling på amter, antal Referencelandbrug Vækstlandbrug Gazelle- Landbrug Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt i alt Af tabel 6 fremgår hvor stor en andel af referencelandbrugene i det enkelte amt, der er hhv. vækstog gazellelandbrug. 46,6 pct. af referencelandbrugene er samlet set også vækstlandbrug, men der er stor variation mellem amterne; hele 59,5 pct. af referencelandbrugene i Ribe Amt og kun 35,6 pct. af referencelandbrugene i Vestsjællands Amt er også vækstlandbrug. Tilsvarende er der stor variation mellem amterne, når det gælder landbrugsgazellekriterierne. 2,0 pct. af referencelandbrugene er samlet set også gazellelandbrug, men det varierer mellem 3,7 pct. i Bornholms og Frederiksborg Amt 7 og 0,6 pct. i Roskilde Amt. 6 Københavns Amt inkl. Københavns og Frederiksberg kommuner. 7 Der er set bort fra Københavns Amt, som har meget få landbrug. 10

12 Tabel 6. Landbrugsgazellerne fordeling på amter, pct. Vækstlandbrug Gazellelandbrug Københavns Amt 8 50,0 12,5 Frederiksborg Amt 45,9 3,7 Roskilde Amt 45,9 0,6 Vestsjællands Amt 35,6 1,4 Storstrøms Amt 43,6 3,1 Bornholms Amt 39,9 3,7 Fyns Amt 43,4 2,3 Sønderjyllands Amt 54,3 2,2 Ribe Amt 59,5 2,2 Vejle Amt 47,3 1,7 Ringkøbing Amt 50,5 2,0 Århus Amt 39,4 1,9 Viborg Amt 41,0 1,4 Nordjyllands Amt 46,2 1,5 i alt 46,6 2,0 3.3 Landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene og regioner - enkeltmandsvirksomheder De fire driftsgrene er beskrevet i afsnit 3.1, de to regioner Øerne og Jylland består af amterne hhv. øst og vest for Storebælt. Af tabel 7 til 9 fremgår det, hvordan hhv. reference-, vækst- og gazellelandbrug er fordelt på driftsgrene og regioner. Tabel 7. Referencelandbrugenes fordeling på driftsgrene og regioner, antal Svin Kvæg Plante Blandet I alt Øerne Jylland i alt Tabel 8. Vækstlandbrugenes fordeling på driftsgrene og regioner, antal Svin Kvæg Plante Blandet I alt Øerne Jylland i alt Københavns Amt inkl. Københavns og Frederiksberg kommuner. 11

13 Tabel 9. Gazellelandbrugenes fordeling på driftsgrene og regioner, antal Svin Kvæg Plante Blandet I alt Øerne Jylland i alt Sammenligning med gazelleundersøgelsen 2001 Børsens gazelleundersøgelse 2001 vedrører regnskabsårene 1997 til 2000 og 1997/98 til 2000/01. Gazelleundersøgelsen 2001 er derfor sammenlignelig med landbrugsgazelleundersøgelsen 2002, hvad angår regnskabsperioderne. Når resultaterne sammenlignes, er det dog vigtigt at have in mente, at kriterierne i landbrugsgazelleundersøgelsen ikke stemmer fuldstændig overens med kriterierne i gazelleundersøgelsen. Af tabel 10 fremgår det, at der er relativt flere vækstlandbrug end der er vækstvirksomheder, mens der er relativt flere gazellevirksomheder end der er gazellelandbrug. Tabel 10. Landbrugsgazeller og gazeller, antal og pct. Landbrug 2002 Virksomheder 2001 Landbrug 2002 Virksomheder 2001 Referencelandbrug ,0 100,0 Vækstlandbrug ,7 18,9 Gazellelandbrug ,0 3,7 12

14 Bilag A Oplysninger i data fra Ø90 Kredsnummer Ejendomsnummer SE-nummer - for hvert af de fire regnskabsår: Statusperiode fra Statusperiode til Samlet bruttoudbytte Bruttoudbytte, mælk Bruttoudbytte, kvæg Bruttoudbytte, svin Bruttoudbytte, mark Bruttoudbytte, korn delmængde af bruttoudbytte, mark Bruttoudbytte, fjerkræ Bruttoudbytte, pelsdyr Maskinstationsindtægter Andre landbrugsindtægter Resultat af primær drift Resultat efter finansiering Hensættelser til konsolidering Samlet benyttet areal, ha Areal med korn, ha 13

15 Bilag B Oplysninger i data fra Greens Analyseinstitut Firmanavn (1-3) Postboks Stednavn Postnummer By Kommune SE-nummer Telefonnummer Branchekode Branchetekst Ledelse-fornavn Ledelse-efternavn Økonomi-fornavn Økonomi-efternavn - for hver af de fem sidste regnskabsår: Afslutningsdato Antal måneder Omsætning Beregnet vareforbrug Bruttoresultat Afskrivninger Primært resultat Finansielle poster Ordinært resultat Ekstraordinære poster Resultat før skat Årets resultat Resultat udlodning Ejendomme Offentlig ejendomsvurdering Vurderingsdato Anlægsaktiver Varebeholdninger Varedebitorer Likvide midler Andre omsætningsaktiver Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Selskabskapital Egenkapital Hensættelser Langfristet gæld i alt Varekreditorer Kortfristet gæld i alt Passiver i alt Revisoranmærkninger Ansatte 14

16 Bilag C Oplysninger i data fra hjemmesiden SE-nummer - for hvert af de fire regnskabsår: Statusperiode fra Statusperiode til Resultat af primær drift Resultat efter finansiering Samlet areal Areal med korn Bruttoudbytte, samlet Bruttoudbytte, svin Bruttoudbytte, mælk Bruttoudbytte, kvæg Bruttoudbytte, mark Bruttoudbytte, pelsdyr Bruttoudbytte, fjerkræ Maskinstationsindtægter Andre landbrugsindtægter Navn og adresse på en økonomikonsulent eller revisor, der overfor Landbrugets Rådgivningscenter kan bekræfte og supplere de indtastede oplysninger 15

17 Bilag D Landbrugsgazellevinderne 2002 Svineproduktion i Jylland Navn og adresse 1. Mie og Michael Sylvestersen-Platz Lundgårdvej Vejen 2. Jesper Kaag Andersen Birkedalvej Grenå 3. Michael Hammershøj Stormosevej 8, Hyllested 8400 Ebeltoft Svineproduktion på Øerne Navn og adresse 1. Brian Christiansen Sandbjergvej 166, Hersnap 5380 Dalby 2. Peter Christensen Sorøvej Stenlille 3. Christian Kiersgaard Stestrupvej St. Merløse Kvægproduktion i Jylland Navn og adresse 1. Bjørn Jepsen Hjoptarpvej 2, Borris 6900 Skjern 2. Mette og Jonny Jakobsen Tangevej Ribe 3. Søren Knudsen Gl. Højenvej 98, Højen 7100 Vejle Kvægproduktion på Øerne Navn og adresse 1. Søren Bjerg Jensen Vesterviggård Frederikssundvej Frederiksværk 2. Kurt Boje Nielsen Hønsehavevej Stenstrup 3. Tommy Raahauge Christensen Møllevej Toreby Lolland Samlet bruttoudbytte for regnskabsåret 2000 Væksten i bruttoudbytte fra 1997 til kr. 872% kr. 386% kr. 328% Samlet bruttoudbytte for regnskabsåret 2000 Væksten i bruttoudbytte fra 1997 til kr. 882% kr. 415% kr. 284% Samlet bruttoudbytte for regnskabsåret 2000 Væksten i bruttoudbytte fra 1997 til kr. 598% kr. 375% kr. 257% Samlet bruttoudbytte for regnskabsåret 2000 Væksten i bruttoudbytte fra 1997 til kr. 150% kr. 93% kr. 90% 16

18 Planteproduktion i Jylland Navn og adresse 1. Torben Nørgaard Nørgårdsvej 11, Værum 8900 Randers 2. Bente og Peder-Jacob Nielsen Nørholmvej 5, Hoven 6880 Tarm 3. David C. Straadt Karupvej 36, Fårbæk 7470 Karup J Planteproduktion på Øerne Navn og adresse 1. Torben Munk Mortensen Kristianssædevej Maribo 2. Jens Aage Nielsen Ravnse Byvej Nr. Alslev 3. Hans Chr. Iskov Fredmosevej Humble Blandet produktion i Jylland Navn og adresse 1. Bjarne Nielsen Kjelstvej Billum 2. Mads Holger Hansen Troldumhøjvej 15, Haldrup 8700 Horsens 3. Jesper Vad Jensen Puggårdsvej Gredstedbro Blandet produktion på Øerne Navn og adresse 1. Niels K. Jensen Skovmarksvej Ringsted 2. Bjarne Skov Næstvedvej Lundby 3. Ole Elbæk Tomsgårdsvej Klippinge Samlet bruttoudbytte for regnskabsåret 2000 Væksten i bruttoudbytte fra 1997 til kr. 265% kr. 166% kr. 150% Samlet bruttoudbytte for regnskabsåret 2000 Væksten i bruttoudbytte fra 1997 til kr. 283% kr. 186% kr. 151% Samlet bruttoudbytte for regnskabsåret 2000 Væksten i bruttoudbytte fra 1997 til kr. 423% kr. 391% kr. 342% Samlet bruttoudbytte for regnskabsåret 2000 Væksten i bruttoudbytte fra 1997 til kr. 250% kr. 161% kr. 158% 17