REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

Transkript

1 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: Lars Andersen - Direkte telefon: Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange analyser viser, at indkomstniveauet i hovedstadsområdet er en del højere end i resten af landet. Således opgjorde Indenrigsministeriet indkomstniveauet i hovedstadsregionen til at være 13 procent over landsgennemsnittet i deres seneste Regionalpolitisk redegørelse. Dette er også billedet, når man sammenligner lønningerne i regionerne. Men selvom lønningerne er en del højere i specielt hovedstadsområdet, end de er i resten af landet, er billedet et andet, hvis man ser på rådighedsbeløbet efter indkomstskatten samt udgifter til bolig og daginstitution for familier i ejerbolig. Boligpriserne er væsentlig højere i hovedstadsområdet end i resten af landet, og når rådighedsbeløbet efter udgifter til bolig sammenlignes, får man et andet billede end det, lønniveauerne umiddelbart giver indtryk af. Papiret præsenterer beregninger af rådighedsbeløbet for tre forskellige familier i ejerbolig. For alle tre familier gælder det, at forskellene i lønningerne i høj grad bliver udlignet af forskellene i huspriserne. Da det er nybagte boligejere forskellige steder i landet, der sammenlignes, kan man ikke ud fra denne analyse konkludere, at indkomsterne generelt bliver udlignet på grund af boligudgifterne. For det første, er de geografiske forskelle i huslejerne ikke så stor som i huspriserne. For det andet er boligens påvirkning af forbrugsmulighederne i høj grad generationsbestemt eller rettere årgangsbestemt. Det skyldes, at ejerboligen også er et formuegode, som via stigende huspriser giver et afkast, som øger forbrugsmulighederne. En boligejer i f.eks. hovedstadsområdet, som købte sin bolig for 10 år siden, har således opnået væsentligt større formuegevinster end en boligejer på f.eks. Bornholm. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2001\regional-a doc

2 2 REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES I Indenrigsministeriet rapport Regionalpolitisk redegørelse 2001 opgøres de skattepligtige indkomster i hovedstadsregionen som 13 procent højere end landsgennemsnittet. Det samme billede får man, hvis man ser på lønniveauerne i regionerne. De gennemsnitlige private lønninger i hovedstadsområdet er ifølge DA s lønstatistik væsentlig højere end landsgennemsnittet. Således er lønningerne i København og Frederiksberg kommuner 9,2 procent over landsgennemsnittet, mens lønniveauet er 17,4 procent over landsgennemsnittet i Københavns amt. Disse regionale forskelle er dog ikke alene et udtryk for et højere lønniveau i hovedstadsområdet. En del af variationen kan forklares ved regionale forskelle i personsammensætningen. Således udgør andelen af personer med topstillinger en større del af de beskæftigede i hovedstadsområdet end i resten af landet. Derudover er der en større andel af højtuddannede personer i byområderne, hvilket også trækker det gennemsnitlige lønniveau op. I dette notat ses der ikke på disse personsammensætningsforskelle, men derimod på, hvorledes de regionale lønforskelle bliver udlignet, når man ser på den enkelte families rådighedsbeløb. Beregningerne viser, at de store regionale lønforskelle i høj grad bliver udlignet, hvis man tager højde for forskellene i boligpriserne. I beregningerne defineres rådighedsbeløbet som den indkomst, familien har efter indkomstskatter samt boligudgiften og udgifter til daginstitutionen. Rådighedsbeløbet skal derfor tolkes som det beløb, den enkelte husstand har til forbrug efter, udgiften til boligen og daginstitutionen er betalt. Lønindkomsten er derimod den løn, som familien får før skat, og altså ikke det beløb de får udbetalt efter skat. I tabel 1 er et beregningseksempel vist. Tabellen viser, hvorledes resultatet for en familie med to voksne og to børn, der har en gennemsnitlig lønindkomst, fremkommer. Familien bor i egen bolig, og deres to børn går i henholdsvis dagpleje og børnehave. I eksemplet er landsgennemsnittet samt amtet med den højeste og amtet med den laveste lønindkomst medtaget. Som det fremgår af tabellen, er indeks 100 i hvert tilfælde landsgennemsnittet for den givne variabel. En nærmere uddybning af beregningsmetoden findes i bilag A, og resultaterne for alle områderne er præsenteret i bilag B.

3 3 Tabel 1. Beregningseksempel for gennemsnitsfamilien i ejerbolig Landsgennemsnit Københavns Bornholms amt amt Kroner Indeks Kroner Indeks Kroner Indeks Husstandens lønindkomst AM-bidrag (bruttoskat)+ SP-bidrag Personskatter Ejendomsværdiskat Lønindkomst efter skat Børneydelser mv Fagforeninger og ATP Boligudgifter Institutionsudgifter RÅDIGHEDSBELØB Anm: Indeks 100 er et simpelt gennemsnit af de 14 amter samt Københavns og Frederiksberg kommune. Kilder: Lønninger: DA s lønstatistik. Skattesatser mm.: Danmarks Statistik. Huspriser: Realkreditrådet. Daginstitutionstakster: Indenrigsministeriet. Samt beregninger på Arbejderbevægelsens Erhvervsråds husstandsmodel. Beregningsforudsætninger er vist i bilag A. Som det fremgår af tabel 1, er der i beregningerne dels fratrukket indkomstskatter og dels er der fratrukket boligudgifter og institutionsudgifter. Herudover indgår også børneydelser og børnebidrag samt udgifter til ATP og fagforening i beregningerne. Udgifter til forsikring og transport er ikke medtaget, og skal derfor betales ud af rådighedsbeløbet. 1. Familien med en amtsgennemsnitlig lønindkomst I figur 1 ses det, at for en familie med en amtsgennemsnitlig lønindkomst, der bor i eget hus, bliver forskellene i lønindkomsterne væsentligt udlignet af de store regionale forskelle i boligpriserne. Seks af de amter, der har en gennemsnitlig lønindkomst under landsgennemsnittet, har et rådighedsbeløb over landsgennemsnittet. Derimod går både Frederiksborg amt, Københavns kommune og Frederiksberg kommune fra en lønindkomst over landsgennemsnittet til et rådighedsbeløb under landsgennemsnittet. Dog ligger tre amter (Københavns, Århus og Vejle amt) over landsgennemsnittet i både lønindkomst og rådighedsbeløb, mens fire amter (Roskilde, Viborg, Storstrøms og Bornholms amt) ligger under landsgennemsnittet i begge indkomstbegreber. Københavns amt har som nævnt den højeste lønindkomst, mens Bornholms amt har den laveste lønindkomst. Lønindkomsten for familien i Bornholms amt udgør kun knap 70 procent af lønindkomsten for familien i Københavns amt. Ser man i stedet på rådighedsbeløbet, er forskellen mellem disse to

4 4 amter mindre. Her udgør rådighedsbeløbet for familien i Bornholms amt næsten 85 procent af det tilsvarende beløb for familien i Københavns amt. De regionale forskelle er altså i høj grad blevet udjævnet af korrektionen for huspriser, skattetryk og daginstitutionstakster. Figur 1. Gennemsnitsindkomst-familien med egen bolig 125 Lønindkomst Rådighedsbeløb Indeks Kbh. amt København Frederiksberg Århus Frederiksborg Vejle Fyn Vestsjælland Roskilde Sønderjylland Nordjylland Ribe Ringkøbing Viborg Storstrøm Bornholm Anm: Områderne er sorteret efter størrelsen af lønindkomsten. Kilder: Lønninger: DA s lønstatistik. Skattesatser mm.: Danmarks Statistik. Huspriser: Realkreditrådet. Daginstitutionstakster: Indenrigsministeriet. Samt beregninger på Arbejderbevægelsens Erhvervsråds husstandsmodel. Beregningsforudsætninger vist i bilag A. Den store geografiske variation i priserne på ejerboliger kan forklares af flere ting. Man kan f.eks. pege på forskelle i attraktiviteten af at bosætte sig i forskellige dele af landet. For mange kan det virke mere attraktivt at bo i København end i andre dele af landet, f.eks. på grund af det større kulturudbud og flere jobmuligheder. Mange større selskabers hovedkontorer er placeret i København, ligesom Centraladministrationen er det. I forlængelse her af, kan man pege på, at koncentrationen af mange topstillinger i hovedstadsområdet gør, at flere er villige til at betale mere for at bo tæt på København, hvorved boligpriserne stiger. Deres lønniveau bliver nedvæltet i boligpriserne. De høje boligpriser i hovedstadsområdet kan altså delvist tilskrives den høje koncentration af vellønnede stillinger. Beregningerne for gennemsnitsfamilien tager ikke højde for regionale forskelle i personsammensætningen. For at give et lidt mere klart billede af de regionale forskelle inden for de samme jobtyper, er der lavet beregninger for tre forskellige jobtyper: højindkomstfamilien, mellemindkomstfamilien og

5 5 arbejderfamilien. En skematisk oversigt over de enkelte familier kan ses i bilag A. Beregningerne indenfor disse familietyper korrigerer dog kun for en del af forskellene i personsammensætningen, da jobtyperne er forholdsvist bredt definerede. Der kan f.eks. stadig være en vis regional variation i sammensætningen af gruppen faglærte arbejdere eller høj funktionær, således at andelen af de helt specifikke stillingsbetegnelser varierer fra område til område. Ved at se på de bestemte jobtyper, fjernes noget af den regionale variation, der skyldes forskelle i personsammensætningen altså, men den fjernes ikke fuldstændigt. 2. Resultater for funktionær-familierne i ejerbolig Specielt for de højere funktionærer er de regionale forskelle i lønniveauerne store. For mellem- og øvrige funktionærer er de regionale lønforskelle lidt mindre, og ses der på rådighedsbeløbet efter udgifter til ejerboligen, bliver disse forskelle helt udlignet. For højindkomst familien har Københavns amt den højeste lønindkomst, der ligger 19 procent over landsgennemsnittet, mens Bornholms amt har den laveste med et niveau ti procent under landsgennemsnittet. Ser man på rådighedsbeløbet, har familien bosat i Københavns amt stadig det højeste beløb, men ligger nu kun seks procent over landsgennemsnittet. Det laveste rådighedsbeløb har familien i Roskilde amt, der ligger ti procent under landsgennemsnittet. De regionale lønforskelle bliver altså for højindkomst familien i nogen grad udjævnet af forskellene i boligpriserne. Resultaterne for denne familie er præsenteret i bilag B. Resultaterne for mellemindkomst familien er afbilledet i figur 3. For denne familie bliver billedet af de højere lønniveauer i hovedstadsområdet helt vendt rundt, når man i stedet ser på rådighedsbeløbene. De fem områder, der har den højeste lønindkomst, har alle et rådighedsbeløb under landsgennemsnittet. De går således fra en lønindkomst på omkring ti procent over landsgennemsnittet til et rådighedsbeløb, der ligger lidt under landsgennemsnittet. Derimod går de amter, der ligger under landsgennemsnittet i lønindkomst, op, og ligger over landsgennemsnittet i rådighedsbeløb, bortset fra Bornholm. Det gælder således for otte amter, der alle har en lønindkomst under

6 6 landsgennemsnittet. Det amt, der når det højeste niveau for rådighedsbeløbet, er Viborg amt, der går fra en lønindkomst tre procent under landsgennemsnittet til et rådighedsbeløb fire procent over landsgennemsnittet. Figur 3. Mellemindkomst familien i ejerbolig 115 Lønindkomst Rådighedsbeløb Indeks Kbh. amt København Frederiksberg Frederiksborg Roskilde Århus Vestsjælland Vejle Fyn Storstrøm Viborg Nordjylland Ringkøbing Sønderjylland Ribe Bornholm Anm. og kilde som figur 1. 3 Arbejderfamilien For arbejderfamilien har København og Frederiksberg kommuner de højeste lønindkomster, der ligger ti procent over landsgennemsnittet. Bornholms amt har den laveste lønindkomst, der er 11 procent under landsgennemsnittet. Billedet er et andet, når der ses på rådighedsbeløbet. Her er det Vejle amt, der har det højeste rådighedsbeløb med seks procent over landsgennemsnittet, mens Frederiksborg og Bornholms amt begge har det laveste rådighedsbeløb med seks procent under landsgennemsnittet. Forskellene for denne familietype er ikke specielt store mellem regionerne, efter at der er taget hensyn til forskellene i boligpriserne.

7 7 Figur 4. Arbejder familien i ejerbolig 115 Lønindkomst Rådighedsbeløb Indeks København Frederiksberg Kbh. amt Vejle Roskilde Århus Frederiksborg Vestsjælland Fyn Ribe Nordjylland Storstrøm Sønderjylland Ringkøbing Viborg Bornholm Kilder: som figur 1 og 2.

8 8 Bilag A. Familietyper og variabelbeskrivelser Familietyper: Familie 1: Højindkomst familien Familie 2: Mellemindkomst familien M: Høj funktionær M: Mellem funktionær K: Mellem funktionær K: Øvrig funktionær Bolig: Ejere, parcelhus på 180 m2 Bolig: Ejere, parcelhus på 140 m2 Børn: 2, en i dagpleje, en i børnehave Børn: 2, en i dagpleje, en i børnehave Familie 3: Arbejderfamilien M: Faglært K: Ufaglært Bolig: Ejere, parcelhus på 100 m2 Børn: 2, en i dagpleje, en i børnehave Lønindkomster: Lønindkomsterne er for hver jobtype taget fra DA s lønstatistik. Disse lønindkomster korrigeres derefter for nationale skatter samt amtskommunale og kommunale skatter. Derudover korrigeres der for udgifter til daginstitutionspladser for de familier, der har børn. Endeligt korrigeres der for udgifter til bolig. Boligpriser: For husejere er kvadratmeterboligprisen hentet fra Realkreditrådet. For at aggregere disse tal fra kommune til amtsniveau, er kommune boligpriserne vægtet med antallet af boligkvadratmeter i den pågældende kommune. Grundværdier: Som tilnærmet værdi til grundværdien er der brugt 15 procent af prisen på boligen. Renteudgifter af lån for boligejeren: Er beregnet som 1. års købers betaling ved et 7 procents lån på 80 procent af boligens værdi. Alle beregninger er udført på Arbejderbevægelsens Erhvervsråds husstandsmodel. Kilder: Lønninger: DA s lønstatistik. Skattesatser mm.: Danmarks Statistik. Huspriser: Realkreditrådet. Daginstitutionstakster: Indenrigsministeriet. Samt beregninger på Arbejderbevægelsens Erhvervsråds husstandsmodel.

9 Bilag B: Resultater Familie 1 København Kbh. amt Frederiksberg Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Husst. Lønindkomst Lønindkomst efter skat Rådighedsbeløb Familie 2 Husst. Lønindkomst Lønindkomst efter skat Rådighedsbeløb Familie 3 Husst. Lønindkomst Lønindkomst efter skat Rådighedsbeløb