MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

Transkript

1 FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form eller som enkeltartikler (pdf). Find dem på Landbrugsinfo.dk AUG 2016 MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG > > MIKKEL GEJL HANSEN SEGES PLANTER & MILJØ Maskinomkostningerne udgør en væsentlig del af omkostningerne til dyrkning af salgsafgrøder. Maskinomkostninger for 2015 er analyseret for planteavlsbedrifter med hovedproduktion salgsafgrøder samt for bedrifter med fabriksroer, frø og stivelseskartofler. Desuden præsenteres spredningen i maskinomkostninger for bedrifter med salgsafgrøder. De gennemsnitlige maskinomkostninger eksklusive arbejde for 2015 er i sammenligning med 2014 på samme niveau, når der tages hensyn til stigningen i forbrugerindekset. Gennemsnittet dækker over stor spredning i omkostningerne imellem de enkelte bedrifter. En tredjedel af de analyserede bedrifter har i 2015 i gennemsnit haft maskinomkostninger, der er 47 pct. mindre end den tredjedel, der har de højeste maskinomkostninger. KARAKTERISERING AF DATAGRUNDLAG Flere karakteristika skal være opfyldt, for at en driftsgrensanalyse kan indgå i analysegrundlaget: Maskinstationsomkostningerne er maksimalt kr. pr. ha. Maskinstationsindtægterne er maksimalt kr. pr. ha. Vedligeholdelsen er minimum 100 kr. pr. ha og maksimalt kr. pr. ha (indeholder både vedligehold markredskaber og vedligehold andet inventar ). Det skyldes, at det er regnskabspraksis på en række bedrifter, at maskinomkostningerne ikke konteres under markredskaber, men derimod under andet inventar ). Data til analyser af maskinomkostninger for 2011 til 2015 er baseret på et andet datagrundlag end de tidligere udførte analyser. Tidligere anvendtes årsrapporter som datagrundlag. Fra 2011 anvendes Økonomidatabasens driftsgrensanalyser. Det betyder, at vurderingen af forskellene mellem 2011 til 2015 og tidligere år må ske med forbehold for ændringer i datagrundlaget. Kriterierne for udvælgelse af bedrifter ligger så tæt på tidligere definitioner som muligt. Brændstof og diverse er maksimalt kr. pr. ha. Afskrivninger på maskininventar er maksimalt kr. pr. ha. Posten indeholder både afskrivninger markredskaber og afskrivninger andet inventar. Det skyldes, at det er regnskabspraksis på en række bedrifter, at værdien af maskinomkostningerne ikke konteres under markredskaber, men derimod under andet inventar. Bedrifterne har en positiv maskinsaldo. Bedrifternes areal er minimum 50 ha. bedrifter med overvejende produktion af korn, raps og frø udgør minimum kr. pr. ha og maksimalt kr. pr. ha, da de ellers betragtes som meget atypiske. SEGES P/S SEGES Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N seges.dk

2 MASKINOMKOSTNINGER (EKSKL. LØN) Maskinstation netto + brændstof + vedligehold + afskrivninger maskiner + forrentning af maskinværdi (5 pct.) = maskinomkostninger i alt / antal ha = maskinomkostninger pr. ha roeproduktion udgør minimum kr. pr. ha og maksimalt kr. pr. ha, da de ellers betragtes som meget atypiske. kartoffelproduktion udgør minimum kr. pr. ha og maksimalt kr. pr. ha, da de ellers betragtes som meget atypiske. Bedrifter på primært vandet sandjord er sorteret fra på grund af manglende datagrundlag. Bedrifter med driftsgren salgsafgrøder har primært korn, raps og eventuelt mindre arealer med frø, og der indgår ikke bedrifter med kartofler, fabriksroer eller andre specialafgrøder. Sammenlignes der med tilsvarende analyse for 2012, var analysegrundlaget primært bedrifter med hovedproduktion korn. I 2012 indgik fabriksroer og stivelseskartofler også i definitionen salgsafgrøder. I 2013, 2014 og 2015 er disse produktioner opgjort i selvstændige driftsgrene. Man kan med udgangspunkt i sit regnskab lave en grovanalyse af egne maskinomkostninger, som vist i boksen maskinomkostninger, og sammenligne disse med de efterfølgende resultater. I beregningerne indgår ikke aflønning af hverken ejers eller medhjælpers arbejdskraft. For bedre sammenligningsgrundlag kan økonomikonsulenten udarbejde en driftsgrensanalyse for den enkelte bedrift, svarende til det der indgår i nærværende analysegrundlag. MASKINOMKOSTNINGER FOR PLANTEAVLSBEDRIFTER 2015 De gennemsnitlige maskinomkostninger eksklusive løn på bedrifter med salgsafgrøder udgør kr. pr. ha i Skal man vurdere de samlede omkostninger til dyrkning af afgrøderne, skal der tillægges omkostninger til arbejdskraft. Den gennemsnitlige løn til ejer og medarbejdere for de bedrifter med salgsafgrøder, der indgår i analysen, udgør i 2015 omkring kr. pr. ha. Behovet for arbejdskraft er naturligvis meget afhængigt af afgrødevalg og maskiner på bedriften. Maskinomkostningerne er i denne analyse beregnet uden arbejdsomkostninger. Det betyder, at det ikke afspejles, hvis visse bedrifters højere maskinomkostninger resulterer i lavere lønomkostninger, og man skal i øvrigt bemærke, at lønomkostningerne fra driftsgrensanalyserne til dels stammer fra skønnede beløb. Ligeledes viser omkostningerne ikke den ekstra lønomkostning, som det nødvendigvis kræves, hvis bedrifterne har en maskinstationsindtægt. Maskinomkostninger er analyseret på baggrund af årsrapporter i perioden 2006 til 2010 og driftsgrensanalyser i perioden 2011 til 2015, se tabel 1. UDVIKLING I MASKINOMKOSTNINGER Tabel 1 viser udviklingen i maskinomkostninger i løbet af de seneste ti år. For at kunne lave en sammenligning af omkostningerne imellem de enkelte år er priserne også angivet i 2015-priser. Priserne er korrigeret med udgangspunkt i forbrugerprisindekset. Fra 2006 til 2010 har der været ret stabile maskinomkostninger, og efter ændringen af opgørelsesprincip fra 2011 til 2015 har omkostningerne ligeledes været stabile. TABEL 1. UDVIKLING I MASKINOMKOSTNINGER 2006 TIL 2015, BEDRIFTER MED SALGSAFGRØDER Antal ejendomme Areal i gns Vedligehold Maskinstation Brændstof og diverse VARIABLE I ALT Afskrivninger Forrentning FASTE I ALT MASKINOMKOSTNINGER I ALT Maskinomkostninger i 2015-priser Indeks 2006 =

3 Maskinomkostninger i 2015-priser Figur 1. Maskinomkostninger korrigeret for den almindelige prisudvikling (forbrugerprisindekset), bedrifter med salgsafgrøder. Ved vurdering af tallene bør ændringer i datagrundlag for 2011 til 2015 i forhold til tidligere inddrages i vurderingen. Kr. pr. ha Variable omkostninger Afskrivning og forrentning TABEL 2. SPREDNING I MASKINOMKOSTNINGER, BEDRIFTER MED SALGSAFGRØDER 2015 LAVESTE TREDJEDEL MELLEMSTE TREDJEDEL HØJESTE TREDJEDEL Antal ejendomme Areal i gennemsnit Vedligehold Maskinstation Brændstof og diverse VARIABLE I ALT Afskrivning Forrentning FASTE I ALT Maskinomkostninger i alt, kr Den stigning, der har været fra 2010 til 2011, skyldes øgede variable omkostninger, mens de faste omkostninger er faldet en smule. Fra 2014 til 2015 er de variable omkostninger steget med 107 kr. pr. ha, og faste omkostninger er faldet med 75 kr. pr. ha i årets priser. Der er fald i omkostninger til brændstof og vedligehold, men en stigning i omkostninger til maskinstation, mens der er fald på både afskrivninger og forrentning. Samlet set er maskinomkostningerne steget med 32 kr. pr. ha i årets priser fra 2014 til På den nederste linje i tabellen vises maskinomkostningerne i 2015-priser og en stigning på 11 kr. pr. ha fra 2014 til Det ser derfor ud til at være sket en øgning i brugen af maskinstationer mod at bedrifterne har arbejdet mindre med egne maskiner. Efter ændringen af opgørelsesmetode fra 2011 og frem til og med 2014 ligger omkostningerne på samme indeks, med mindre stigning for 2011 og 2012 og med et lille fald fra 2013 til Dette er også illustreret i figur 1. SPREDNING I MASKINOMKOSTNINGER I tabel 2 ses driftsgrensanalyserne med salgsafgrøder, opdelt i tre grupper sorteret efter maskinomkostningernes størrelse. De enkelte omkostningsposter er endvidere specificeret. Med de usikkerheder in mente, der ligger i de enkelte opgørelser, ses det, at den tredjedel af de analyserede bedrifter, der har de laveste maskinomkostninger i 2015, har maskinomkostninger, der er ca. 47 pct. mindre end den tredjedel, der har de højeste maskinomkostninger. I 2014 var spredningen mellem højeste og laveste tredjedel 46 procent. 3

4 bedrifter, med de højeste maskinomkostninger, har de største omkostninger på alle poster. den laveste og højeste tredjedel afskriver med gennemsnitligt samme procent på deres markinventar, men den højeste tredjedel har en bunden kapital, der er dobbelt så stor som den laveste tredjedel, hvorfor deres omkostninger er tilsvarende større. Dette kan skyldes at bedrifterne har en større maskinpark. den højeste tredjedel har i gennemsnit både de højeste maskinstation- og vedligehold- og brændstofsomkostninger. Der er potentiale for besparelse på alle poster. MASKINOMKOSTNINGER JORDBUND OG PRODUKTION I tabel 3 er vist maskinomkostningerne for salgsafgrøder, inddelt afhængigt af fremherskende jordbundstype, og om der er tale om en planteavlsbedrift eller en bedrift med svineproduktion. Samtidig ses maskinomkostningerne for driftsgrensanalyserne for specialiseret frøproduktion, fabriksroer og stivelseskartofler. Bedrifter, der karakteriseres som lerjord, har JB 5-9 på mere end 50 pct. af det dyrkede areal. Driftsgrensanalyser med specialiseret frøproduktion er ejendomme med salgsafgrøder, hvor arealet med frø udgør mindst 15 pct. af det dyrkede areal i driftsgrenen salgsafgrøder. I driftsgrensanalyserne for specialiseret frø, fabriksroer og stivelseskartofler opdeles data ikke på baggrund af jordbund. Det ses i tabellen, at maskinomkostningerne på bedrifter med planteproduktion (mere end 50 pct. af standardomsætningen fra planteproduktion) har lidt større omkostninger på lerjord end på sandjord. Det skyldes primært højere faste omkostninger og vedligeholdsomkostninger. For planteavlsbedrifter med overvejende svineproduktion gælder det også, at maskinomkostningerne er størst hos bedrifter på overvejende lerjord. Maskinstationsomkostningerne ligger generelt højere på overvejende svineproduktionsbedrifter end på overvejende planteavlsbedrifter, hvilket er forventeligt på grund af højere omkostninger til udbringning af husdyrgødning. Det skal nævnes, at datagrundlaget for overvejende planteavlsbedrifter på sandjord er relativt spinkelt med kun 32 bedrifter i analysen. Bedrifter med frøproduktion har samme omkostningsniveau som ejendomme uden væsentlig frøproduktion. Til gengæld er maskinomkostningerne væsentligt større ved fabriksroer og stivelseskartofler bl.a. på grund af væsentligt højere omkostninger til maskinstation. TABEL 3. SPREDNINGEN I MASKINOMKOSTNINGER SALGSAFGRØDER Bedriftstype PLANTEPRODUKTION SVINEPRODUKTION SPECIALISERET STIVELSES- Jordbund/vanding LERJORD SANDJORD LERJORD SANDJORD FRØ FABRIKSROER KARTOFLER Antal ejendomme Vedligehold Maskinstation Brændstof og diverse VARIABLE I ALT Afskrivninger Forrentning FASTE I ALT Maskinomkostninger i alt, kr De første fire kolonner er baseret på driftsgrensanalyser på bedrifter med salgsafgrøder. De sidste tre kolonner er baseret på driftsgrensanalyser på bedrifter med specialiseret frø, stivelseskartofler og fabriksroer. Gennemsnitstallene dækker over en stor variation i datagrundlaget 4

5 7.000 Maskinomkostninger i alt pr. ha Figur 2. Maskinomkostninger pr. ha som funktion af arealet for driftsgrensanalyser, bedrifter med salgsafgrøder Kr. pr. ha Hektar med salgsafgrøder Figur 2 illustrerer den store variation i maskinomkostningerne på bedrifter med salgsafgrøder. Figuren viser et plot af maskinomkostninger i kr. pr. ha som funktion af arealet i ha, for bedrifter med salgsafgrøder. Der er i datamaterialet ikke konstateret nogen klar sammenhæng imellem arealtilliggende og størrelsen af maskinomkostninger. Der er dog en tendens til, at maskinomkostningerne på de store bedrifter ligger indenfor et mere snævert interval end på de mindre bedrifter. Dette kan skyldes flere ting, herunder en bedre kapacitetsudnyttelse af maskinparken, bedre muligheder for at opnå gode købspriser på maskiner, og at de store bedrifter har mere fokus på optimering af maskinomkostninger. For yderligere information om variation på driftsgrensanalyserne henvises til Business Check Planteproduktion Sammenlignes der med Business Check Planteproduktion, er der en mindre afvigelse på de beregnede maskinomkostninger. Det skyldes primært, at der er lidt skarpere kriterier for dataudvælgelse i nærværende publikation. Desuden bruges samme kalkulationsrente for alle bedrifter i denne analyse i modsætning til brug af de enkelte bedrifters faktisk betalte rente i Business Check Planteproduktion. KONTAKT Mikkel Gejl Hansen, konsulent SEGES Planter & Miljø migh@seges.dk /