VSM Romlund Syd, Romlund sogn, Nørlyng herred, Viborg amt

Transkript

1 VSM Romlund Syd, Romlund sogn, Nørlyng herred, Viborg amt Notat for prøvegravning forud for udstykning af 4 grunde og byggeri af et enfamiliehus Udført af Mikkel Kieldsen & Lars Agersnap Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Oversigtsplan... 2 Øvrige data (faktuelle oplysninger)... 3 Tidligere arkæologiske fund i området... 3 Topografi, terræn og undergrund... 4 Undersøgelsens forløb og udgravningsmetode... 5 Undersøgelsens resultater... 5 Perspektiver og indstilling Fotoliste Tegningsliste Anlægsliste Kopi af 4cm kort Abstract Ved en prøvegravning af et ca m2 stort område forud for byggemodning blev der fundet bebyggelse og gravplads fra yngre jernalder.

2 Oversigtsplan 2

3 Øvrige data (faktuelle oplysninger) Sted: Nordlige del af matr. nr.: 7b Romlund By, Romlund Tidspunkt: Deltagere: Mikkel Kieldsen, forhistorisk arkæolog & Lars Agersnap, middelalder arkæolog Bygherre/lodsejer: John Laustsen & Klaus Jørgen Pedersen Ravnstrupvej 10, Romlund, 8800 Viborg Entreprenør: Maskinfører H.C. fra Thomas Nørgaard ApS, Viborg 3 Tidligere arkæologiske fund i området Der er i området registreret en del gravhøje, særligt iøjefaldende er en øst-vest forløbende højrække ca. ½ km nord for Romlund. Mere relevant (viste det sig) er der registreret store områder med marksystemer fra jernalderen syd for Romlund. Figur 1: Udsnit af 4-cm kort med kendte arkæologiske registreringer (fra Fund & Fortidsminder).

4 Topografi, terræn og undergrund Det berørte område ligger i udkanten af landsbyen Romlund, der har kirke oprindeligt i romansk stil, som formentlig er opført i eller starten af 1200-tallet. På Original 1 kortet, der er opmålt i 1795 fremgår det, at det berørte område ligger helt op til landsbyens forte (figur 2). Romlund ligger på let kuperet, højtliggende terræn ca. midt mellem Fiskbæk Å og Jegstrup Bæk. 4 Figur 2: Søgegrøfterne fra prøvegravning lagt ind over Original 1 kortet fra 1795.

5 Undersøgelsens forløb og udgravningsmetode Der blev gravet 2,1 m brede søgegrøfter omtrent nord-syd, parallelt med læbælte og dige, der afgrænser området mod øst. Der blev lavet udvidelser af søgegrøfterne to steder for at belyse de konstruktioner yderligere, som de fundne stolpehuller og grøfter var en del af. Udvidelsen mod syd mellem de to østligste søgegrøfter, blev prioriteret både for at belyse hustomtens omfang og for at undersøge om der var flere grave øst for de to, der blev afsløret i den østligste søgegrøft. Udvidelsen længere mod blev lavet, da der ikke umiddelbart, var klarhed over om de fundne stolpehuller var en del af et hegn eller en hustomt. Samtidig er det i dette område, at der er aktuelle planer om byggeri. Ud mod Ravnstrupvej mod vest blev der ikke lagt en søgegrøft, da der her ligger en hovedkloakledning. Alle felter og anlægsspor er opmålt med RTK-GPS indstillet til minimums nøjagtighed på 2,5 cm i både kote og plan. 5 Undersøgelsens resultater Der blev fundet stolpehuller og væggrøfter fra minimum to huse og et hegnsforløb (se figur 3). Endvidere blev der fundet 3 formodede jordfæstegrave (A7, A77, A78) samt en mulig grav (A13). Gravene blev alle lokaliseret i den sydlige del af det berørte område. De mulige jordfæstegrave er kun afrømmet i fladen og afsøgt med detektor, der ikke gav udslag. Der kan dog være metaller i gravene, da grave fra denne periode er op til 120 cm dybe. De to hustomter K1 og K2 har begge væggrøfter med stolpehuller på ydersiden af grøfterne. Ved K1 er tagstolpehullerne meget store og der er 4,7 m i længdespænd mellem de to udskilte sæt. Det lange længdespænd kan sammen med orienteringen NV-SØ forklare, hvorfor der ikke er fundet tagstolpehuller ved K2, da de 2,1 m brede søgegrøfter er orienteret nord-syd. Det er også muligt, at K2 er et rammehus uden indvendige tagstolpehuller. I så fald er det sandsynligvis yngre end K1. K1 vurderes at have en længde på ca. 30 m. Det kan ikke med sikkerhed fastslås om hustomten har haft markant buede langvægge, et træk der ville sende dateringen huskronologisk i den senere del af vikingetiden. Der blev desværre ikke gjort fund ved forundersøgelsen, så en datering på bebyggelsen kan der kun gives et bredt bud på til yngre germansk jernalder eller vikingetid. Muligvis kobler hegnet, der løber nordøst-sydvest, sig på hus K1 s vestgavl. Centralt i området ved den midterste søgegrøft, ligger områdets højeste punkt. Her var muldlaget også tyndest og der sås pløjespor ned i råjorden. Der fandtes dog et par stolpehuller her, som kan være væg- og tagstolpehul til K1. Væggrøfterne må i givet fald være pløjet væk. endeligt blev der længst med nord i søgegrøft nr. 2 fra øst fundet enkelte fyldskifter, der tolkes som aktivitetsspor i forbindelse med bebyggelsen.

6 Figur 3: Oversigtsplan med tolkning af huse og hegn samt markering af A-nr. på de formodede grave. 6

7 Figur 4: Udvidelse mellem de østligste søgegrøfter med hus K1 og jordfæstegrave A77 og A78. 7

8 Figur 5: Det delvist frilagte hus K1 set fra nordvest. 8

9 Figur 6: Snit i væggrøft A8. 9

10 10 Figur 7: Grav A7 set fra nord. Figur 9: Grav A78 set fra Nord. Figur 8: Grav A77 set fra nord. Figur 10: Grav A77 og A78 set fra øst.

11 Perspektiver og indstilling Det er min vurdering at der er tale om gårdsanlæg med hustomter og grave fra yngre germansk jernalder eller vikingetid. Således har vi måske fat i den tidligste del af landsbyen Romlund. Vi har ved bl.a. Foulum, Rødding og Batum øst og nord for Viborg kunnet konstatere, at større bebyggelser der ligger på samme sted i yngre romersk og ældre germansk jernalder en gang i løbet af yngre germansk jernalder ophører med at eksistere. Teorien er at de flytter hen, hvor landsbyer, der har rødder tilbage til starten af middelalderen i dag ligger. Det indikerer detektorfund ved Foulum er tilfældet, men det er sjældent vi har mulighed for at undersøge om der rent faktisk er ældre bebyggelse end den middelalderlige inde i e gamle landsbyer. Med fundet ved Romlund har vi rent faktisk mulighed for at belyse dette. Således vurderes de fundne bebyggelsesspor og grave til at være væsentlige fortidsminder. Kun det lavest liggende område mod nordvest kan frigives, da der ikke blev fundet anlægsspor her. Endvidere har det ikke muligt at afgrænse bebyggelsen mod vest, da der her ligger en hovedkloakledning. Et område på ca m2 indstilles til friholdelse for anlægsarbejde eller udgravning. 11 Figur 11: Med grønt de frigivne områder med kloak og fundfrit, lavtliggende område. Med rødt områder med væsentlige fortidsminder, der indstilles til friholdelse eller udgravning.

12 Fotoliste E-nr.: Negativ nr. Dato Motiv X-nr.: A-nr.: K-nr.: Set fra Initialer E Grav A7 i fladen 7 N MK E Snit i væggrøft 8 SSØ MK E3 Oversigtsbillede hus K1 med LAL i gang med RTK-GPS opmåling NV MK E Oversigtsbillede hus K1. 1 NV MK E Grav A77 i fladen 77 N MK E Grav A77 i fladen opstreget 77 N MK E Grav A78 i fladen 78 N MK E Grav A78 i fladen opstreget 78 N MK E Grav A77 og A78 set fra vest 77, 78 V MK E Grav A77 og A78 set fra jorddynge 77, 78 Ø MK E Oversigtsbillede med gravmaskine og hus K1 1 MK 12 Tegningsliste T-nr.: Målestok Type Beskrivelse Dato Initialer 1 01:20 Snittegning Snit af grøft A8 og stolpehuller A10 og A MK

13 Anlægsliste 13 A- nr.: Placering Konstruktion Anlægstype Beskrivelse T- nr.: 1 Alle Mudlag 2 S4, 5 Gl. muldlag 3 S1 K2 Væggrøft Sandsynligvis samme som A8 4 S1 K2 Stolpehul, ydre 5 S1 K2 Stolpehul, ydre 6 S1 Stolpehul? 7 S1 Jordfæstegrav 8 S2 K2 Væggrøft 1 9 S2 K2 Væggrøft 22 cm dybt. Fyld homogent mellembrunt humøst sand med enkelte 10 S3 K1? Stolpehul trækulsnistre og enkelte pletter af gult sand S3 K1? Tagstolpehul? 12 S3 K1? Stolpehul 13 S4 Fyldskifte 14 S4 Stolpehul 15 S4 Fyldskifte 16 S4 K1 Stolpehul, ydre 17 S4 K1 Stolpehul, ydre 18 S4 K1 Stolpehul, ydre 19 S4 K1 Stolpehul, ydre 20 S4 K1 Stolpehul, ydre 21 S4 K1 Stolpehul, ydre 22 S4 K1 Stolpehul, ydre 23 S4 K1 Stolpehul, ydre 24 S4 K1 Stolpehul, ydre 25 S4 K1 Stolpehul, ydre 26 S4 K1 Stolpehul, ydre 27 S4 K1 Stolpehul, ydre 28 S4 K1 Stolpehul, ydre Homogent mellem gråt fyld i fladen. Denne er mere afrundet og har anderledes gråt homgent fyld en de tre der betragtes som sikre grave X- nr.:

14 14 29 S4 K1 Stolpehul, ydre 30 S4 K1 Stolpehul, ydre 31 S4 K1 Væggrøft 32 S4 K1 Væggrøft 33 S4 K1 Stolpehul, indre 34 S4 K1 Stolpehul, indre 35 S4 K1 Stolpehul, indre 36 S4 K1 Stolpehul, indre 37 S4 K1 Tagstolpehul 38 S4 K1 Tagstolpehul 39 S4 K1 Tagstolpehul 40 S4 K1 Stolpehul, indre 41 S4 K1 Væggrøft 42 S4 K1 Stolpehul, ydre 43 S4 K1 Stolpehul, ydre 44 S4 K1 Stolpehul, ydre 45 S4 K1 Stolpehul, ydre 46 S4 K1 Stolpehul, ydre 47 S4 K1 Stolpehul, ydre 48 S4 K3 Hegnsstolpehul 49 S4 K3 Hegnsstolpehul 50 S4 K3 Hegnsstolpehul 51 S4 K3 Hegnsstolpehul 52 S4 K3 Hegnsstolpehul 53 S4 K3 Hegnsstolpehul 54 S4 K3 Hegnsstolpehul 55 S4 K3 Hegnsstolpehul 56 S4 K3 Hegnsstolpehul 57 S4 K3 Hegnsstolpehul 58 S4 K3 Hegnsstolpehul 59 S4 K3 Hegnsstolpehul

15 60 S4 K3 Hegnsstolpehul 61 S4 K3 Hegnsstolpehul 62 S4 K3 Hegnsstolpehul 1 63 S4 K3 Hegnsstolpehul 64 S4 K3 Hegnsstolpehul 65 S4 K3 Hegnsstolpehul 66 S4 K3 Hegnsstolpehul 67 S4 K3 Hegnsstolpehul 68 S4 K3 Hegnsstolpehul 69 S4 K3 Hegnsstolpehul 70 S4 K3 Hegnsstolpehul 71 S4 Stolpehul 72 S4 Stolpehul 73 S4 Fyldskifte 74 S4 Fyldskifte 75 S4 Fyldskifte 76 S4 Fyldskifte 77 S4 Jordfæstegrav 78 S4 Jordfæstegrav 79 S4 Stolpehul? 80 S4 Ild-/kogegrube 15