VSM09621, Domdalsgård, Finderup sogn, Nørlyng herred, Viborg amt KUAS j.nr.: /VSM-0022

Transkript

1 VSM09621, Domdalsgård, Finderup sogn, Nørlyng herred, Viborg amt KUAS j.nr.: /VSM Rapport for prøvegravning forud for planlagt anlæggelse af stald Udført af Martin Mikkelsen for Viborg Stiftsmuseum d Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Oversigtsplan luftfoto... 2 Oversigtsplan kotekort... 3 Undersøgelsens forhistorie... 4 Øvrige data (faktuelle oplysninger)... 4 Tidl. arkæologiske fund i og nær ved området... 5 Topografi, terræn og undergrund... 5 Målesystem og nivellering... 6 Undersøgelsens forløb og udgravningsmetode... 6 Undersøgelsens resultater gennemgang... 7 Perspektiver for videre undersøgelser Indstilling Anlægsliste Fundliste Fotoliste med fotos Kopi af kort fra DKC Abstract Ved en prøvegravning fandtes yderst omfattende anlægsspor til en boplads med mange hustomter. Nogle af hustomterne har mere eller mindre markante, stenfyldte væggrøfter, mens andre har dobbeltvægge. I området fandtes også en deponering af brændte (dyre?)knogler. Der er mindst 3 og muligvis flere end 6 bebyggelsesfaser i området. Der er kulturlag i betydelige del af området. Der blev gjort enkelte fund i form af lerkarskår og en halv stenperle. Der foreslås en datering til yngre romersk og germansk jernalder.

2 Oversigtsplan luftfoto (Det gule område er ikke prøvegravet) 2

3 Oversigtsplan kotekort (Det gule område er ikke prøvegravet) 3

4 4 Undersøgelsens forhistorie I slutningen af 2008 fik museet via Viborg Kommunes byggesagsliste oplysninger om planer om anlæggelse af en ny stald lige vest for gården Domdalsgård i Finderup sogn. Museet fremsendte d. 19. jan. en foreløbig udtalelse i henhold til museumslovens og påpegede heri risikoen for forekomst af fortidsminder i området. På baggrund af en besigtigelse sammen med lodsejeren blev det besluttet at der skulle foretages en af bygherren finansieret arkæologisk forundersøgelse og museet fremsendte derfor d. 25. feb. er budget til godkendelse i KUAS. Det af KUAS godkendte budget blev fremsendt til bygherren, der godkendte det d. 20. maj med en aftale om prøvegravning efter høst i. På den baggrund gennemførtes undersøgelsen d. 27. aug.. Øvrige data (faktuelle oplysninger) Sted: Domdalsgård, Stanghedevej 28, 8800 Viborg Tidspunkt: Deltagere: Martin Mikkelsen (daglig leder og beretningsansvarlig) Lars Agersnap Hansen (opmåling med GPS) Bygherre/lodsejer: Søndergård I/S v. brødrene Adler Jensen, Stanghedevej 13, 8800 Viborg Bevilling: Indtil ,00 kr. inkl. moms. Maskine. Rendegraver med en 1,8m bred rabatskovl. Entreprenør: Ck Specialbyg A/S Maskinfører: Henrik Grøfterens længde og areal: 95m og ca. 175 m2 Dækningsgrad: 4,4 % af de ca m2, der blev prøvegravet.

5 5 Tidl. arkæologiske fund i og nær ved området Der er registreret to (fjernede) gravhøje (sb ) ved og lidt nordvest for Domdalsgård. Topografi, terræn og undergrund Området ved Domdalsgård er stærkt kuperet. Der er således mange mindre mosehuller samt den større Krandsmose mod sydøst. Desuden adskillige mere eller mindre markante højninger, hvoraf en meget markant ligger ved gården og hvor den sydlige del vil blive berørt. Det er på den nordlige del af denne højning, at Skimmelhøj har ligget.

6 6 Målesystem og nivellering Al opmåling blev foretaget med GPS. Undersøgelsens forløb og udgravningsmetode Ved prøvegravningens start kunne det konstateres, at den østligste del lå i skov, og at det her var umuligt at foretage en prøvegravning. Jeg valgte at starte med at udlægge en søgegrøft (S1) fra nord mod syd langs skoven og her på et så stærkt skrånende terræn, at jeg tvivllede på forekomst af fortidsminder. Der fremkom dog enkelte fyldskifter, som jeg var usikker på om de var naturlige eller dårligt bevarede rester af anlægsspor. I den nedre del af søgegrøften og ca. 0,6m dybt, hvor det var helt tørt fremkom dog en formodet grube (A161) med (ildskørnede?) sten. Derefter blev udlagt en søgegrøft (S2) fra skoven og mod vest. Her fremkom hurtigt endnu en (tydeligere) grube (A118) med ildskørnede sten og straks derefter en mængde formodede stolpehuller, der dog fremstod noget uklart på grund af den her meget stenede undergrund. Det så ud som om der var spor efter en nordgavl og efter væg- eller hegnsforløb med parvist satte stolper og der blev nu antaget, at der kunne være tale om en boplads fra yngre jernalder (som erfaringsmæssigt kan dække meget store arealer). En tiltagende muldtykkelse og anlægsspor i den nedre del af et gammelt muldlag (A2) betød, at jeg valgte at standse udlægningen af søgegrøften her, fordi det ville være tidskrævende pga. det tykke muldlag og fordi det måske ville være unødvendigt, hvis der var tilsvarende mange anlægsspor længere mod vest. Derefter blev udlagt en fra syd mod nord forløbende søgegrøft (S3) længst mod vest. Her fremkom meget stort antal anlægsspor, bl.a. stenfyldte væggrøfter (A39 og A12) og vægforløb med parvist satte stolper. Der var ikke tvivl om, at der i området kunne var spor efter adskillige bebyggelsesfaser. Et fyldskifte med brændte knogler(a34) tolkedes som en mulig offerdeponering. Videre blev udlagt en søgegrøft (S4) fra den sydvestlige del mod øst. Her fremkom også et stort antal anlægsspor samt ret hurtigt rester af et gammelt muldlag (A2), hvori kunne anes anlægsspor. Da muldlaget hurtigt tiltog mod øst opgav jeg videre prøvegravning for at undgå unødig ødelæggelse af fortidsminder i dette nedre muldlag. Endelig blev udlagte en fra syd mod nord forløbende søgegrøft (S5) i den centrale del, hvor der var en ganske lille, svag højning og hvor der så ud til at være pløjet til undergrund.. Her fremkom også omfattende anlægsspor, bl.a. til formodede vægforløb med parvist satte stolper. Her fremkom i den nordlige del også rester af det gamle muldlag (A2), som jeg heller ikke her så grund til at bortgrave. Selv om der på dette tidspunkt ikke var udlagt mange og omfattende søgegrøfter fandt jeg det unødvendigt at fortsætte, da der bortset fra den østligste søgegrøft (S1) op af bakkeskråningen var så omfattende anlægsspor i alle søgegrøfter, at det måtte kunne danne grundlag for en samlet vurdering og indstilling. Bygherrerne blev undervejs orienteret om resultaterne og at det var min vurdering, at der var tale om endog usædvanligt mange og til dels velbevarede fortidsminder, som givetvis ville kræve en udgravning såfremt anlægsarbejdet fastholdes i området. Jeg anbefalede at man søgte efter andre løsninger på placeringen af den planlagte stald.

7 7 Undersøgelsens resultater gennemgang Bortset fra søgegrøften op af bakken, hvor der bortset fra en grube i den nederste del kun fremkom usikre anlægsspor, så fandtes der omfattende anlægsspor i alle de andre udlagte søgegrøfter. I det følgende fremlægges resultaterne fra de forskellige områder. Vestdel. I den vestligste søgegrøft fremkom omfattende anlægsspor efter bl.a. mange hustomter, et fyldskifte (A34) med brændte knogler (x3) og et fyldskifte (A53) med en del brændt ler. En af hustomterne har haft en meget markant, stenfyldt væggrøft (A39) og en anden formodentlig en mindre markant, stenfyldt væggrøft (A12). Væggrøft A39 synes at skære et stolpehul og at blive skåret af et andet stolpehul. Det tyder på, at der i området er mindst tre faser og nogle hustomter lige nord for væggrøften synes at ligge så tæt på denne, at der må være endnu flere bebyggelsesfaser i området. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis der her er mindst 6 bebyggelsesfaser. Bemærk, at der i området er iagttaget enkelte formodede stolpespor(a10-11) med meget trækul og de kan være til en brandtomt. Det skal endvidere bemærkes, at mod syd blev i den V-Ø gående søgegrøft fundet på et bevaret ældre muldlag (A2) under det moderne pløjelag. I A2 kunne anes flere anlægsspor, formodentlig bl.a. stolpehuller. I kulturlaget fandtes også et randskår til en formodet lerskål (x4). Bevaringstilstanden kan her være relativt god og en omhyggelig udgravning vil kræve mindst to afrømningsfaser. Der synes ingen tvivl om, at bopladssporene fortsætter både mod vest og mod syd uden for området, der berøres af det planlagte anlægsarbejde. Mod nord er der et nu opfyldt mosehul og her er det mere usikkert, om der er anlægsspor som f. eks. brønde/vandhuller.

8 Midtdel. I søgegrøften i den centrale del af arealet fremkom omfattende anlægsspor efter flere hustomter, heraf mindst én med dobbeltvægge. Dette hus kan være en brandtomt, da der blev fundet trækulholdige formodede stolpespor (A102 og A116) i mulige tagstolpehuller. Også her er der så mange anlægsspor, at der må være mindst tre faser, men den relativt korte søgegrøft gør det ikke muligt at vurdere hvor mange bebyggelsesfaser, der kan ligge i området. Det skal endvidere bemærkes, at mod nord blev i den V-Ø gående søgegrøft fundet på et bevaret ældre muldlag (A2) under det moderne pløjelag. Bevaringstilstanden kan her være relativt god og en omhyggelig udgravning kan kræve mindst to afrømningsfaser. Der synes ingen tvivl om, at bopladssporene fortsætter både mod nord og mod syd uden for området, der berøres af det planlagte anlægsarbejde. Et stykke mod nord er der et nu opfyldt mosehul og her er det mere usikkert, om der er anlægsspor som f. eks. brønde/vandhuller. 8

9 Østdel. I den sydøstlige søgegrøft (S2) fremkom omfattende anlægsspor efter bl.a. flere hustomter og en grube (A118). Iagttagelsesbetingelserne var svære på grund af den meget stenede/grusede, til dels tørre undergrund, men der er uden tvivl flere bebyggelsesfaser i området, jf. E13. Det skal bemærkes, at der ikke er pløjet til undergrund i dette område og at der i den nedre del af et gammelt muldlag (A2) kan ses anlægsspor. Bevaringstilstanden kan her være relativt god og en omhyggelig udgravning vil kræve mindst to afrømningsfaser. Der synes ingen tvivl om, at bopladssporene fortsætter både mod vest og også mod syd uden for området, der berøres af det planlagte anlægsarbejde. Det er dog mere tvivlsomt om der er sikre anlægsspor op af bakkeskråningen, men i den nordligste del af S1 syntes der at være totre ensartede stolpehuller, så det kan faktisk ikke udelukkes, at der også på bakketoppens mere plane flade er bebyggelsesspor. 9 Sammenfattende: Der er fundet så mange anlægsspor i de fire relativt lavtliggende søgegrøfter (S2-S5), at det må antages, at der er anlægsspor i praktisk taget hele det relativt lavtliggende område vest for den skovdækkede bakkeskråning mod øst. Iagttagelserne tyder på, at der er mindst 3-6 bebyggelsesfaser i området. De mange faser kan skyldes at det bopladsegnede område er klemt inde mellem flere mosehuller, hvilket kan have medført, at man her flyttede mindre rundt end på mange andr, samtidige bopladser. Der vil derfor sandsynligvis mange steder kunne gøres stratigrafiske iagttagelser, der fastlægger husenes indbyrdes, relative alder, et aspekt, der kan være vigtigt for etablering af en lokal kronologi for hustyper. Endvidere synes der her at være flere huse med både væggrøfter og dobbeltstolper end det er sædvanligt og dertil kommer, at der kun pløjes til undergrund i meget begrænsede områder, hvorfor bevaringsforholdene også er usædvanligt gode med bl.a. anlægsspor ned gennem den nedre del af et gammelt muldlag. Det er muligt, at der nogle steder kan være bevaret gulvlag. Endelig er det iagttaget formodede stolpespor med så meget trækul, at der kan være tale om mindst en brandtomt i både den vestlige og den centrale del. Samlet set er der med andre ord tale om en del af et bosættelsesområde med ganske usædvanligt mange anlægsspor og med en relativt god, måske endog usædvanligt god bevaringstilstand. Bosættelsesområde fortsætter med sikkerhed mod syd og mod vest uden for det her relevante område og måske fortsætter det også (i mindre omfang?) mod nord, hvor der dog er et større, nu opfyldt mosehul.

10 10 Perspektiver for videre undersøgelser Det nu lokaliserede bosættelsesområde er uventet. Efter undersøgelser i af bopladser (og en gravplads) fra yngre romersk jernalder og germansk jernalder ved Lindhøjgård (stor lysblå firkant) og bopladser fra yngre germansk jernalder og vikingetid (lilla firkant) troede jeg, at vi havde lokaliseret de fleste eller alle faser til en flyttende landsby, der i tidlig middelalder endte med at blive til landsbyen Finderup. Den tese må nu revurderes. Bosættelsesfaserne ved Domdalsgård (lille blå firkant) overlapper uden tvivl en række (eller alle?) bosættelsesfaserne ved Lindhøjgård og vi har derfor nu med sikkerhed lokaliseret to samtidige landsbyer med en indbyrdes afstand på ca. 3 km. Selv om vi ikke har lokaliseret landbyfaser fra vikingetid sydøst for Finderup kan de meget vel være i dette område og måske er det denne landsby, som ender med at blive til Finderup. Hvis det skulle være tilfældet kan de tidligere lokaliserede landsbyer måske ende med at blive til den mindre bebyggelse (uden kirke) ved Agerskov, der jo udgør et selvstændigt ejerlav i Finderup sogn. I den lokale bebyggelsesstruktur er det nye fund derfor meget væsentligt. Dertil kommer de ovennævnte muligheder for gennem stratigrafiske iagttagelser at relatere forskellige hustyper til hinanden, og muligheden for at der er flere brandtomter, der i så fald kan rumme gode muligheder for analyser af makrofossilt materiale. Derfor rummer denne boplads meget væsentlige perspektiver ved en eventuel udgravning. Indstilling Det er museets vurdering, at der er tale om væsentlige fortidsminder som skal bevares eller hvis det ikke er muligt undersøges i henhold til museumslovens bestemmelser i

11 11 Anlægsliste Der blev lokaliseret ca. 160 anlægsspor/fyldskifter/kulturlag ved prøvegravningen, dvs. lidt mere end ét anlægsspor pr. m2. De er ikke detailbeskrevet, men i gravebogen er noteret om de var relativt lyse eller mørke eller derimellem. Derudover er enkelte anlægsspor med en tydelig afvigende fyld beskrevet. I nedenstående liste er kun anført anlægsspor med en afvigende fyld eller form, da de resterende fyldbeskrivelser ikke kan bruges i tolkningen, medmindre der afrømmes større arealer. A-Nr. Art Anlæg Beskrivelse Fund Tegning Foto Datering A1 Pløjelag Moderne A2 Muldlag Varierende i tykkelse og nogle steder givetvis bestående af flere lag, der dog ikke kunne adskilles. I den nedre del af muldlagene under det moderne pløjelag kunne flere steder ses anlægsspor, bl.a. formodede stolpehuller. A3-8 Diverse anlægs- spor A9 Fyldskifte Mørk gråbrun med mørkere pletter, bla. to formodede mere eller mindre trækulfarvede stolpespor (A10-11), der synes stratigrafisk yngre end A9. A10 Stolpespor? Trækulfarvet E4 A11 Stolpespor? Svagt trækulfarvet med lerkarskår. Toppen af flere skår kunne ses. X1- Lerkarskår E4 A12 Væggrøft Påtruffet mange små sten i en mulig væggrøft, der i så fald havde ret lys gulbrun fyld og var diffust afgrænset. E5 A13-33 Diverse anlægsspor A34 Fyldskifte Ringe rest af fyldskifte med mange hvid-/sortbrændte knoglestykker. Den vestlige side helt bortpløjet. Blev undersøgt, da bare en enkelt lidt dyberegående pløjning ville ødelægge resterne af anlægget. Den viste sig at være mindre end 2cm dyb, jf. foto af snit. Al fyld hjemtaget og afventer soldning/flotering på museet. X3- Brændte knogler E11-12 A35-36 Stolpehuller A37 Grube Meget heterogen fyld i form af omgravet undergrundsmateriale Moderne? iblandet lidt muld. A38 Stolpehul

12 A-Nr. Art Anlæg Beskrivelse Fund Tegning Foto Datering A39 Væggrøft Markant væggrøft med mange relativt store sten, hvoraf nogle synes ildskørnede. Stenspor viser at nogle sten allerede er E1-2-3 bortpløjet, men i en del tilfælde er det kun toppen af en sten des ses, og derfor må væggrøften stadig være relativt dyb og dermed velbevaret. Dog synes den at fade ud i den nordlige del, formodentlig fordi der er her pløjet mere væk. Her er den også skåret af et større formodet moderne fyldskifte A37. Det så ud til, at stolpehul A46 var stratigrafisk ældre og at stolpehul A44 var stratigrafisk yngre end væggrøft A39. A40-52 Diverse anlægs- spor A53 Fyldskifte Gråbrun fyld med en del rødgul brændte lerklumper i den indre del af fyldskiftet. Ligger måske kun i et øvre fyldlag, men kan også være fra bund af ildsted eller ovn. A54-89 Diverse anlægsspor A90 Stolpehul Gråbrun med sort trækulfarvet kærne, formodentlig et stolpespor. Brandtomt? A91-97 Diverse anlægsspor A98-99 Diverse anlægsspor X5- Stenperle A Stolpehuller Mørk gråbrun fyld med trækul, til dels meget trækul (101) og trækulholdig stolpespor (A102). Til brandtomt? A Diverse anlægsspor A116 Stolpehul Heri trækulholdigt stolpespor, evt. til brandtomt. A117 Stolpehul Fremstod lysere gråbrun i det mørk gråbrune muldlag A2. A118 Grube Grube, der tilsyneladende rummer mange let ildskørnede sten. Kan være en ild-kogegrube, der ikke nødvendigvis hører til bebyggelsesfaserne i området. A Diverse anlægsspor Generelt gråbrune og mørk gråbrune i gruset undergrund og derfor svære at afrense. A124 X6 - Lerkarskår A Diverse anlægsspor Oldtid 12

13 A-Nr. Art Anlæg Beskrivelse Fund Tegning Foto Datering A161 Grube Formodentlig som A118, men det var så tørt ved/i A161. at Oldtid den ikke sikkert kunne sammenlignes med A Fundliste Fund er registreret i REGIN

14 14 Fotoliste med fotos E-nr. Foto Indhold Fra Dato Fotograf 1 Som E2, dog uden opstregning S Gavlgrøft A39 i vestenden af en langhus. Bemærk toppen af de mange større sten (og stenspor) i grøften og i forgrunden moderne forstyrrelser (A0). Der er her pløjet til undergrund S

15 15 3 Som E2, dog fra modsatte side. Her ses de mange sten/stenspor tydeligere. Bevaringstilstanden i det nordvestlige hjørne er formodentlig dårlige end i resten af huset. I forgrunden ses dele af en større, formodet moderne forstyrrelse (A37). N

16 16 4 Trækulholdige, formode stolpespor (A til en brandtomt?) i fyldskifte A9 i norddel af S4. V

17 17 5 Formodet stenfyldt væggrøft i vestgavl (A12) til et langhus. Samt diverse andre anlægsspor. S

18 6 Oversigtsbillede. Den østligste søgegrøft langs skoven og ned af bakkens skråning. I baggrunden det kuperede terræn med lille sø, og højninger, hvor der evt. ligger rester af overpløjede, i så fald ikke registrerede gravhøje. N Oversigtsbillede. Størstedelen af det berørte areal ses fra bakketoppen. De vestlige søgegrøfter samt den Ø-V gående søgegrøft i den østlige del ses. Bemærk, at de N-S gående søgegrøfter er lagt i de to eneste små områder, hvor der er pløjet til undergrund. Bortset fra bakken er der ældre muldlag (A2) i den øvrige del af det kuperede område, jf. de mørkfarvede partier af den tilsåede mark. NØ

19 8 Oversigtsbillede. Det berørte areal med søgegrøfter. Bemærk, at den sydlige del af skoven skal fjernes og området inddrages til anlægsarbejder, såfremt det realiseres. V Oversigtsbillede. Lars opmåler anlægsspor i den vestligste søgegrøft

20 11 Fyldskifte A34 med brændte knogler (x3) og th. for dette ses det formodede stolpehul A35. Bemærk, at en dybtgående plovfure helt har fjernet den vestligste del af A34. S Fyldskifte A34 med brændte knogler (x3) i snit. Th. for A34 ses en del af det formodede stolpehul A35. og bag dette ses en del af fyldskifte A31, der formodentlig består af flere stolpehuller. Bemærk, at en dybtgående plovfure helt har fjernet den vestligste del af A34. S

21 21 13 Lars tænker (måske) på hvor besværligt det vil være at foretage undersøgelser i den meget stenede undergrund