Guide 3. udgave, november 2013

Transkript

1 Guide 3. udgave, november 2013 Tekniske krav til møbler til kontor, uddannelsesinstitutioner og det øvrige kontraktmarked Formålet med denne guide er at gøre det enklere at opstille de rigtige krav til sikkerhed, styrke og holdbarhed for møbler til kontor, uddannelsesinstitutioner og kontraktmarkedet. Målgruppe Guiden retter sig mod personer, der stiller tekniske krav til møbler til kontraktmarkedet, bl.a. i forbindelse med statslige, regionale og kommunale indkøb (f.eks. SKI og Moderniseringsstyrelsen). Den kan tillige anvendes af producenter og leverandører af møbler. Baggrund De møbelvirksomheder, der leverer til kontorer, uddannelsesinstitutioner og det øvrige kontraktmarked, mødes med kravspecifikationer med meget forskellige krav. Det sker på trods af, at der findes standarder, som kunne og burde anvendes som referencer. Når kravene er forskellige, medfører det unødige udgifter for møbelvirksomhederne til den krævede dokumentation. Og da prøvning og dokumentation er omkostningskrævende, kan en større grad af ensartethed i kravspecifikationerne derfor være med til at reducere virksomhedernes omkostninger og dermed holde produkternes priser nede. De indkøbere, der udarbejder kravspecifikationer, har i praksis ingen mulighed for at følge med i udviklingen inden_for lovgivning og kravstandarder for møbler. Guiden indeholder derfor en oversigt over relevante love og standarder, som bør anvendes, når der skal udarbejdes kravspecifikationer. Ud over at nævne standarder beskrives også kort, hvad der ikke er indeholdt i dem, og som derfor kunne være relevant som ekstra krav. Under Produkter på de efterfølgende sider findes i slutningen af hvert enkelt afsnit Forslag til kravformuleringer. Disse kan anvendes direkte i udbudsmateriale sammen med lovkrav, osv. Guiden er udarbejdet af Kjeld Bülow for Træ- og Møbelindustrien og Furn Tech Dansk Møbelkontrol. Kjeld Bülow er formand for Dansk Standards udvalg for møbler, dansk deltager i alt europæisk og internationalt standardiseringsarbejde på møbelområdet og har eget rådgivningsfirma for møbelbranchen. Kontaktperson vedrørende denne guide: Kjeld Bülow kjb@post8.tele.dk Furn Tech Dansk Møbelkontrol

2 Definitioner Standarder Kontraktmarkedet defineres som alle brugsområder uden for den private bolig, dvs. kontor, uddannelsesinstitutioner, hoteller, restauranter, biblioteker, forsamlingslokaler, menighedshuse, politistationer, lufthavne, passagerfærger og meget andet. De inkluderede brugsområder har varierende brugsintensitet, som opdeles i let, normal og hård eller i "normal" og "hård". Kontor er alle former for kontorer, inklusive mødelokaler, kantiner, osv. Uddannelsesinstitutioner omfatter alle typer, inkl. bl.a. børnehaver, skoler, universiteter og voksenundervisning. Lovgivninger Der findes en række lovgivninger, som gælder generelt eller for specifikke brugsområder, og som alle skal overholdes. Generelle lovgivninger Formaldehyd: Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 289/1983 Dimethylfumarat: Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 325/2009 Lovgivning for kontorområdet Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 96/2001 om faste arbejdssteders indretning, og Bekendtgørelse nr. 1108/1992 om krav til skærmterminalarbejdspladser. Disse bekendtgørelser gælder også hjemmearbejdspladser, når der foretages arbejde for en arbejdsgiver. Der findes en række At-vejledninger til bekendtgørelserne. Bemærk at selv om kravene til kontorarbejdsstole og kontorborde er overholdt, er det ikke ensbetydende med, at Arbejds-tilsynets krav til arbejdspladsens indretning er overholdt. Lov om Produktsikkerhed gælder i Danmark også på de offentlige områder, hvor produkterne anvendes af forbrugere, f.eks. hoteller, restauranter, biblioteker osv. Lovgivning for møbler til forsamlingslokaler Beredskabsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 212 af 27/03/2008 om møbler til Forsamlingslokaler til 150 personer eller mere. Maskindirektivet (MD) Elektrisk justerbare møbler til kontor og kontraktmarked, f.eks. højdejusterbare skriveborde, falder ind under MD, og de skal derfor være CE mærket i henhold til dette direktiv. Dokumentation: Overensstemmelseserklæring (OES) og Brugermanual. Lavspændingsdirektivet (LvD) Alle møbler med elektriske installationer, f.eks. lys, falder ind under LvD, og de skal derfor være CE mærket i henhold til dette direktiv. Overensstemmelseserklæring (OES) skal ikke følge med møblet, men skal kunne fremvises på forlangende. Dokumentation: Overensstemmelseserklæring (OES) og brugermanual. EMC direktivet (Elektromagnetisk Kompatibilitet) Alle møbler, som indeholder komponenter, og som udsender elektronisk støj falder ind under EMC direktivet, og de skal derfor være CE mærket i henhold til dette direktiv. Dokumentation: Overensstemmelseserklæring (OES) og Brugermanual. WEEE (Affald af Elektrisk og Elektronisk Udstyr (skraldespandsmærket) Møbler med elektrisk bevægelse: Leverandører af elektriske komponenter, f.eks. el-motorer, skal være tilmeldt DPA (Dansk Producent Ansvarssystem (DPA) i Danmark, Dokumentation: Leverandørerne bør levere dokumentation for, at deres underleverandører af elektriske komponenter er tilmeldt DPA. RoHS direktivet (Begrænsning af Visse Farlige Stoffer i Elektrisk og Elektronisk Udstyr) Dokumentation: Leverandørerne skal levere dokumentation for, at deres underleverandører opfylder direktivet (RoHS compliance). Standarder revideres jævnligt og udkommer derfor i nye udgaver med ny datering. Referencerne nedenfor følger det system, der anvendes for standarder: Når referencen er udateret, er det altid den nyeste udgave, der gælder. Når referencen er dateret, er det udgaven med den refererede dato, der gælder. Europæiske standarder (EN) De EN standarder, der nævnes i det efterfølgende, er gældende i alle EU og EØS lande, i Schweiz og Kroatien samt i en række kandidatlande til EU medlemskab. På nuværende tidspunkt er de implementeret som nationale standarder i mindst 31 lande i Europa, og det skal understreges, at landene skal implementere standarderne, og modstridende nationale standarder skal trækkes tilbage. Internationale standarder (ISO) I modsætning til EN standarder er implementering af ISO standarder frivillig i de ovennævnte 31 europæiske lande. Alligevel er det nødvendigt at referere til ganske få ISO standarder, idet de indeholder prøvningsmetoder, som ikke findes i EN standarder. Der er ingen krav i selve ISO standarderne, men i annexer findes der forslag til krav, som kan anvendes i mangel på nationale krav. Nationale standarder (f.eks. DS, DIN, BS osv.) I de 31 lande, der skal implementere EN standarder, er det ikke tilladt at udgive standarder, der er i modstrid med EN standarderne. Men det er tilladt at udgive nationale standarder, som ikke er i modstrid med tilsvarende EN standarder. Et godt eksempel herpå er den engelske standard BS 5459 part 2, som gælder for kontorstole til personer, der vejer op til 150 kg (EN1335 del 2 er begrænset til personer på op til 110 kg). Krav til produkter Bemærk: Selvom nedenstående krav er opfyldt, medfører det ikke automatisk, at Arbejdstilsynets krav til arbejdspladsens indretning er opfyldt. Arbejds- og skærmterminalborde: EN 527 EN Kontorarbejdsbordes mål indeholder 4 bordtyper med varierende krav, hvor Type A er et bord, som indeholder krav til alle de vigtigste mål for ca. 90% af brugergruppen (5 percentil kvinde til 95 percentil mand). I tilfælde, hvor brugere falder udenfor denne gruppe, kan der derfor være behov for specielt lave eller specielt høje ar-bejdsborde. Bordet kan være et sidde-stå bord, eller et til sid-dende eller stående arbejde. Hvis Arbejdstilsynets krav er opfyldt, kan andre Typer (B, C & D) også anvendes. DS/INF 69 er trukket tilbage, men kan i en overgangsperiode anvendes. EN Krav til sikkerhed, styrke og holdbarhed:. Standarden indeholder ikke krav til holdbarhed af højdejusteringsmekanismer, f.eks. el-motorer. ISO indeholder en prøvnings-metode og et forslag til krav på 5000 bevægelser uden skade. Der er heller ikke krav til elektriske installationer, som er underlagt EF-Direktiv om Maskiner (MD), hvis der er motorer eller EF-Direktiv om Lavspænding, hvis der er andre elektriske installationer. Se ovenfor. Kontorarbejdsborde skal opfylde kravene til mål for Type A i EN 527-1:2011 Kontorarbejdsborde skal opfylde kravene til sikkerhed i EN 527-2

3 Højdejusteringsmekanismer skal fungere normalt efter 5000 bevægelser ved prøvning i henhold til ISO Andre borde til kontor & kontraktmarkedet - EN Hvad indeholder EN 15372? for let brug (Trin 1), normal brug (Trin 2) og hård brug (Trin 3). Trin 2 modsvarer normal brug, f.eks. kontorer, og Trin 3 modsvarer hård brug, f.eks. lufthavne, passagerfærger, politistationer osv. Standarden indeholder ingen målkrav. Borde skal opfylde kravene i EN (Til normal brug (inkl. kontor) specificeres Kravniveau 2 Til hård brug (svarende til lufthavne, passagerfærger, politistationer, osv.) specificeres Kravniveau 3). Kontorarbejdsstole målkrav: EN , Type A Hvad indeholder EN ? Standarden indeholder krav til alle de vigtigste mål for 90% af brugergruppen (5 percentil kvinde til 95 percentil mand). I tilfælde hvor brugere falder udenfor denne gruppe, kan der derfor være behov for specielt lave eller specielt høje stole. Der er ikke krav til forskellige ryghøjder, så ønskes en høj ryg kan der stilles et ekstra krav. Der gøres opmærksom på, at der ikke findes et standardmål for en høj ryg! Kontorarbejdsstole krav til sikkerhed, styrke og holdbarhed: EN Hvad indeholder EN Standarden indeholder krav, som er baseret på 8 timers arbejde pr. dag af personer, som vejer max. 110 kg. Der er ikke krav til kontorarbejdsstole, som skal anvendes ved flerholdsskift og/eller af brugere, som vejer mere end 110 kg. Det skal bemærkes, at max. 110 kg inkluderer ca. 95% af brugergruppen. Ved flerholdsskift bør antallet af belastninger ved holdbarhedsprøvningerne øges forholdsmæssigt og for brugere, som vejer op til 150 kg anbefales det at stille krav i henhold til BS Kontorarbejdsstole skal opfylde kravene til mål for Type A i EN Kontorarbejdsstole skal opfylde kravene til sikkerhed i EN Siddemøbler til kontraktmarkedet - EN Hvad indeholder EN 16139? normal brug, f.eks. gæstestole til kontor, konferencestole, kantinestole og Trin 2 modsvarer hård brug, f.eks. lufthavne, passagerfærger, politistationer osv. Standarden indeholder ingen krav til mål, men der findes "frivillige" krav i Annex C. Stole skal opfylde kravene i EN Til normal brug (fx. til kontor) specificeres Kravniveau 1 Til hård brug (fx. lufthavne, passagerfærger, politistationer osv.) specificeres Kravniveau 2. Krav til opbevaringsmøbler til kontor EN indeholder sikkerhedskrav for opbevaringsmøbler til kontor. EN indeholder prøvningsmetoder for bevægelige dele i opbevaringsmøbler til kontor. EN indeholder krav til alle typer af opbevaringsmøbler. normal brug, f.eks. kontor, og Trin 2 modsvarer hård brug, f.eks. skoler Målkrav: Der findes ingen EN standarder med krav til mål for opbevaringsmøbler. EN TR del 1 indeholder kun oplysninger om mål på papir, CDrom, disketter, osv. Opbevaringsmøbler skal opfylde kravene til sikkerhed i EN Opbevaringsmøblers bevægelige dele må ikke udvise skader efter prøvning i henhold til EN Dele, som ikke prøves i henhold til EN eller EN 13074, skal opfylde kravene i EN 16121, Prøvningstrin 1 Krav til opbevaringsmøbler til det øvrige kontraktmarked EN indeholder krav til alle typer af opbevaringsmøbler. normal brug, f.eks. kontor, og Trin 2 modsvarer hård brug, f.eks. skoler Opbevaringsmøbler skal opfylde kravene til sikkerhed, styrke og holdbarhed i EN Til normal brug (fx. til kontor) specificeres Kravniveau 1 Til hård brug (fx. skoler) specificeres Kravniveau 2. Målkrav for stole & borde til uddannelsesinstitutioner EN Hvad indeholder EN ? Standarden indeholder krav til alle de vigtigste mål, som inkluderer 5 til 95 percentil af brugergruppen. Den dækker 7 størrelser fra meget små stole (børnehaver) til store stole, f.eks. til universiteter og voksenundervisning. Ved specifikation skal størrelse angives enten ved nummer (1 til 7), ved farvekode eller ved angivelse af stole- eller bordhøjde.

4 Sikkerhedskrav for stole & borde til uddannelsesinstitutioner EN Hvad indeholder EN ?. Stole og borde til uddannelsesinstitutioner skal opfylde kravene til mål i EN Stole og borde til uddannelsesinstitutioner skal opfylde kravene til sikkerhed, styrke og holdbarhed i EN Krav til overflader DS/INF 132 Hvad indeholder DS/INF 132? DS informationen indeholder krav til overfladers modstandsdygtighed overfor væsker, varme og ridser. Den er opdelt i 6 kravkategorier efter brugspåvirkninger i praksis. Kravkategori 1 gælder for understel, ben og sarge på alle møbler Kravkategori 2 gælder bl.a. for børnemøbler og sæde, ryg og arme på siddemøbler Kravkategori 3 gælder for udvendige overflader samt hylder og bunde i opbevaringsmøbler Kravkategori 4 gælder for bordplader på boligmøbler Kravkategori 5 gælder for bordplader til kontraktmarkedet, inkl. kontor Kravkategori 6 gælder for bordplader i køkkener. Bemærk, at kravene ikke gælder for olie-, voks- og sæbebehandlede overflader samt linoleum. Overflader på møbler skal opfylde kravene for de relevante kravkategorier i DS/INF 132. Krav til tekstiler Nedenstående inkluderer kun de vigtigste af de mange tekniske krav, der kan stilles til tekstiler. For yderligere krav henvises til Møbelstofklassifikation: 2006, som kan downloades fra Tekstiler skal have en slidstyrke på minimum slidbevægelser til normal brug og minimum til hård brug i henhold til EN ISO Tekstiler skal have en lysægthed på minimum 5 i henhold til EN ISO 105 B02:1999 metode 2 samt Amendment A1:2002. Tekstiler skal have en pilling på minimum 4 i henhold til EN ISO Dokumentation Kravene til dokumentation skal være entydige, og der skal lægges betydelig vægt på, at dokumentationen kommer fra et prøvningslaboratorium med fornøden kompetence. Prøvningslaboratoriers kompetence som eksempelvis Teknologisk Institut (DK), CATAS (I), FIRA (UK) og FCBA (F) akkrediteres af ILAC (International Laboratory Accreditation Cooperation). Prøvningsrapporter fra ikke-akkrediterede prøvningslaboratorier bør ledsages af dokumentation af disses kompetence. Prøvningsrapporter og certifikater Normalt accepteres både prøvningsrapporter og certifikater. Certifikater er altid baseret på gennemførte prøvninger der foreligger således en prøvningsrapport, som skal medfølge. Et GS Certifikat (Geprüfte Sicherheit) medfører således ikke nødvendigvis, at kravene i en given standard er opfyldt. Derfor skal den medfølgende prøvningsrapport dokumentere, at produktet opfylder de stillede krav. Det kan bl.a. nævnes, at man kan få GS Certifikat på et arbejdsbord med en fast højde på 72 cm et sådant bord vil ikke opfylde Arbejdstilsynets krav. Det anbefales, at prøvningsrapporter ikke må være mere end 3 år gamle. Udtrykket eller tilsvarende EF-direktiv 2004/18/EF af den 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter også kaldet direktiv om offentlige indkøb kræver, at alle tekniske specifikationer skal være efterfulgt af ordene eller tilsvarende. Direktivet fastslår samtidig, at eller tilsvarende betyder, at produktet skal opfylde de samme krav som foreskrevet i den tekniske specifikation, dvs. den anførte EN standard. Direktivet kræver yderligere, at såfremt tilbudsgiveren refererer til andre kravdokumenter end specificeret, skal tilbudsgiveren i sit tilbud dokumentere dette over for den ordregivende myndighed. Da alle EN standarder skal implementeres som nationale standarder i samtlige EU og EØS lande og alle modstridende standarder trækkes tilbage, er der i praksis ingen andre kravdokumenter for møbler til kontor, uddannelsesinstitutioner og det øvrige kontraktmarked, som stiller samme eller tilsvarende krav som i de EN standarder, der er nævnt i denne guide. Kvalitetssikrings- og miljøstyringssystemer Der er en udbredt misforståelse af, hvad kvalitets- og miljøstyringssystemer medfører. Derfor skal følgende slås fast: Et kvalitetsstyringssystem (f.eks. ISO 9001) har til formål at sikre, at virksomheden arbejder systematisk med kvalitet. Det medfører ikke nødvendigvis, at møblerne er af høj kvalitet, men at møblerne er af en ensartet kvalitet, som kan være høj eller lav. Et miljøstyringssystem (f.eks. ISO eller EMAS) har til formål at sikre, at der arbejdes systematisk med miljøforbedringer. Det medfører ikke nødvendigvis, at virksomhedens produkter er miljøvenlige, men at virksomheden arbejder systematisk med miljøforhold. For ikke at pålægge alle tilbudsgivere omkostninger til dokumentation for opfyldelse af tekniske krav bør dokumentationen ikke kræves vedlagt ved tilbudsgivning. Det anbefales i stedet, at dokumentation skal leveres senest 6 måneder efter kontraktens underskrivelse.