Indhold. Aktuelt. > Opdatering af kodeliste i overfladevandsystemerne

Transkript

1 Februar 2014 Danmarks Miljøportal kunne fra 1. januar 2014 kalde sig for Danmarks autoritative register på jordforureningsområdet. Det betyder at regionernes indberetning af jordforureningsdata alene opbevares og udstilles i DKjord. Derudover er der nu kommet flere lufttemaer på Danmarks Arealinformation, som giver oplysninger om luftkvalitetens udviklingstendens. Hvis du på brugerseminaret ikke nåede at tilmelde dig som tester af det nye fagdatavindue på Natur så fortvivl ej. Dette kan stadig nås. Ydermere kan du i nyhedsbrevet også blive klogere på, hvordan du finder din repræsentant i Miljøportalen, og hvordan et rådgivende firma som Kyst-havneviden bruger Danmarks Miljøportal i deres daglige arbejde. God læselyst. Indhold > AREAL - Online luftmålinger på Arealinformation > JORD - DKjord er blevet nyt autoritativt register > BRUGER - Kyst-havnevidens brug af Arealinfo > NATUR - Test af fagdatavindue > MILJØPORTALEN - Dit følgegruppemedlem Aktuelt > Opdatering af kodeliste i overfladevandsystemerne To gange om året udsender Standat opdaterede kodelister for Standat på bl.a. stofparameter og planktonarter til sekretariatet. I februar blev

2 Danmarks Miljøportal s overfladevandsystemer STOQ og WinSPV opdateret med de nye kodelister. Ved indberetning erstatter de nye officielle koder nu midlertidige koder. Derudover blev der i februar lagt en opdateret fodertypetabel i Magic Dambrug. Online luftmålinger på Danmarks Arealinformation Flere nye lufttemaer på Danmarks Arealinformation giver et billede af luftens kvalitet. Siden efteråret 2013 har Danmarks Arealinformation vist Online målinger fra luftstationer rundt om i landet, som bl.a. viser mængden af kulmonoxid og kvælstof i luften. Luft er nu blevet udvidet med flere temaer, som viser niveauer for luftkvalitet og luftforurening i byer, samt nationale modelberegninger af bl.a. kvælstofafsætning. Med de nye temaer kan du finde oplysninger om bl.a. udviklingstendensen for luftkvalitet fra målestationer i Danmark samt modelresultater på nationalt niveau for luftkvalitet og atmosfærisk afsætning af kvælstof og svovl. > Adgang til amternes tidligere sager på miljøområdet Danmarks Miljøportal drifter e-arkivet, der et det landsdækkende arkiv på Teknik, Vej og Miljøområdet. Arkivet indeholder metadata på elektroniske sager og papirsager fra amter m.fl. angående sagsområderne Teknik, Vej og Miljø fra den 1 januar 1993 og frem til amternes nedlæggelse den 31 december I det omfang sagerne fandtes i elektronisk form, er de også at finde i e-arkivet. Hvis man ikke allerede har adgang til E-arkivet kan man tilmelde sig til miljoeportal@miljoportal.dk. Det koster per organisation om året bemærk at man kun kan få adgang til sager, som er tildelt organisationen for de

3 Modelresultaterne viser beregninger af koncentrationen på udvalgte stoffer ved udvalgte gadestrækninger i København og Ålborg. Det kan give offentligheden en indikator på luftkvaliteten helt ned på gadeniveau. Jeg er rigtig glad for, at vi har givet borgerne flere muligheder for adgang til selv at tjekke luftkvaliteten i de områder, hvor DCE har opstillet målestationer. Det skaber åbenhed og muliggør dialog for, hvordan vi i fremtiden sikrer en godt luftkvalitet, siger styregruppemedlem Lars Svendsen, DCE, Aarhus Universitet. Lufttemaer trækker på en række data fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, som via Danmarks Arealinformation bliver tilgængelige for offentligheden på en ny og spændende måde. De online målinger fortages af DCE og opdateres hver hele time og giver derfor et aktuelt billede af luftens tilstand. gamle amter. I sommeren 2013 besluttede Danmarks Miljøportals bestyrelse at holde sikringsserveren åben, da der stadig årligt er omkring 40 brugere af serveren. Sikringsserverne indeholder de data og rapporter fra de lukkede amter, som ikke kunne placeres i andre af Miljøportalens databaser. > PULS workshop med laboratorier Onsdag d. 5. marts afholder Danmarks Miljøportal workshop i Odense for laboratorier, der skal indrapportere til PULS. Workshoppen introducer er laboratorierne til PULS og vil f.eks. gennemgå sagsgange, valideringsflow, ændringer i pointsample og stanlab m.m. Tips og tricks > Nyt fra supporten: Lad os overtage din skærm Supporten i Danmarks Miljøportal tager sig af alle former for henvendelser fra portalens brugere. Det drejer sig om alt lige fra

4 rådgivningsspørgsmål omkring systemerne til henvendelser af mere teknisk karakter. Sommetider kræver henvendelserne, at systemleverandøren involveres for at løse problemet, men inden det kommer der til, kan problemerne måske opdages ved hjælp af Teamviewer. DK Jord - nyt autoritativt system på jordområdet Fra 1. januar 2014 er DKjord blevet Danmarks autoritative jordforureningsregister. Miljøportalens jordforureningsregister "DKjord" er pr. 1 januar 2014 blevet Danmarks autoritative jordforureningsregister. Regionernes indberetning af jordforureningsdata der tidligere blev overført fra DKjord til Geodatastyrelsen (GST), nu alene opbevares og udstilles i DKjord. For at tilgå data i DKjord kan man enten benytte et system, som kan tilgå Miljøportalens webservices, eller benytte Danmarks Arealinformation, hvor udvalgte jordforureningsdata er udstillet på kort. Regionerne har i dag via deres egne fagsystemer JAR og GeoEnviron, en automatisk kobling til DKjord, og vil ikke mærke forskel i data eller Programmet giver Miljøportalens supportere mulighed for at overtage brugerens skærm og følge med i, hvad denne foretager sig trin for trin. Her kan eventuelle brugerfejl opdages og løses på stedet og samtidig oplyse brugeren visuelt om Miljøportalen mange funktioner. Du er altid velkommen til at kontakte supporten, der har telefontid 9-14 hver dag og døgnåbnet via den dialogbaserede FAQ, hvor brugerne hjælper hinanden. > Password til brugerstyring Er det tid til at skifte password til Miljøportalens brugerstyring, og har du lige glemt hvordan det er man gør. Se vejledningen i

5 funktionalitet. Regionerne vil dog opleve en besparelse, da de ikke længere skal betale for deres indberetning af data til GST. DKjord vil fremover overføre jordforureningsdata til ESR (EjendomsStamRegistret), en opgave, der tidligere blev varetaget af GST. Myndigheder og virksomheder, som benytter ESR, herunder SKAT, vil derfor ikke opleve nogle ændringer i deres tilgang til jordforureningsdata. denne film. Kalender > Mød os på Offentlig digitalisering 2014 den marts i Musikhuset Århus Nogle private virksomheder, som har været vant til at hente jordforureningsdata fra f.eks. Tingbogen, Geodatastyrelsens services eller OIS, vil dog opleve en forskel. Fremover skal de hente data fra Danmarks Miljøportal enten ved at tilgå Miljøportalens webservices på DKjord eller ved at tilgå data via Danmarks Arealinformation. På Miljøportalen's hjemmeside findes der beskrivelse af services og vilkår. På Arealinformation kan du se udvalgte jordforureningsdata på kort samt hente en jordforureningsattest for en matrikel. Du kan få hjælp her. Genveje > Online FAQ > Arealinformation > Vejledninger > Introduktionsfilm Du kan kontakte supporten ved hjælp af kontaktformularen eller ved at ringe på alle hverdage ml. 9:00 og 14:00

6 Brugerhistorie: Kyst-havneviden s brug af Danmarks Arealinformation Det rådgivende firma Kyst-havneviden er flittig bruger af Miljøportalen, når de skal rådgive kommuner og private grundejere om spørgsmål indenfor kystbeskyttelse og havnesager. Det er først og fremmeste i den indledende fase med lettere analysearbejde og vejledende plantegninger, at Kyst-havneviden benytter Miljøportalen og hovedsageligt Danmarks Arealinformation. I den indledende vurdering af en sag benyttes temaerne matrikel-, -adresser,- søgefunktionen, strandbeskyttelse-, frednings-, naturbeskyttelsesoplysninger, Natura2000 oplysninger mm. Kystbeskyttelsessager Både de nyeste og de historiske ortofotos benyttes i en indledende behovsanalyse i forhold til

7 Kystbeskyttelsesloven. Kortene bruges til en indledende vurdering af afstand fra hus til skrænt. Dette bruges til en lokal erosionsanalyse som et supplement til Kystdirektoratets kystplanlægningsværktøj, for at bestemme det naturlige slid der forårsages af naturen. I helhedsanalysen benyttes ortofotos og 4-cm kort til indtegning af oplysninger fra en besigtigelse, samt erosionsanalyse resultater og kystmorfologi analyse. I vejledende løsningsforslag benyttes tegnefunktionen til en plantegning for en strækning. VVM-redegørelser og konsekvensvurderinger Naturdata benyttes til VVM-screeninger og konsekvensvurderinger først i Arealinfo derefter ved søgning i databasen. Slutprodukter Informationskortene fra Arealinfo og analyserne bliver brugt i notater, ansøgninger, konsekvensvurderinger mm. Kyst-havneviden benytter desuden ortofotos kombination med besigtigelsesfoto.

8 Vil du også teste fagdatavinduet på Natur? Det første fagdatavindue er ved at blive testet på Natur. Den miljøfaglige følgegruppe på Naturs ad hoc gruppe, som består af repræsentanter fra partnerskabet, er i gang med at teste fagdatavinduet med leverandøren. Kristian Kjeldsen fra Naturstyrelsen var med til at teste. De første tests gik rigtig godt, og det er dejligt at se, at det vi har arbejdet på i 2013 nu tager form. Det vil helt klart blive en hjælp for både myndigheder og almindelige brugere, og som rigtig mange har efterspurgt, vil det f.eks. blive nemmere at fremsøge naturdata, siger han. Den miljøfaglige følgegruppe for natur er nu i gang med at planlægge test, hvor brugerne på

9 naturområdet bliver inddraget. Følgegruppeformand Ann Ammitzbo siger, På brugerseminaret var der rigtig mange, som meldte sig til at teste fagdatavinduet på Natur. Det er rigtig positiv og vi skal nu i gang med at invitere dem til de forskellige tests, der løbende vil komme. Den miljøfaglige følgegruppe forventer, at testene skal sker over video, da brugerne kommer fra hele landet. Natur ad hoc gruppen har allerede selv testet over video, hvilket fungerede godt. Meldte du dig på brugerseminaret til at teste vil du snart modtage en indkaldelse til en test af fagdatavinduet på naturområdet. Hvis du ikke har tilmeldt dig og gerne vil være med til at teste, så skriv til miljoeportal@miljoeportal.dk. Leverandøren har desværre oplevet forsinkelser med udviklingen af fagdatavinduer, og de forventes alle at være i produktion i løbet af sommeren. Fagdatavinduerne vil komme i følgende rækkefølge; natur, grundvand, jord og overfladevand herunder PULS.

10 Ved du hvem der er din repræsentant i Miljøportalen? I 2012 blev de miljøfaglige følgegrupper etableret i Danmark Miljøportal, som dækker over fagområderne Natur, Grundvand, Overfladevand og Jord. Derudover er der en følgegruppe for Arealinformation, som er navnet på det danmarkskort, hvor udvalgte data præsenteres på. I følgegrupperne sidder der repræsentanter for partnerskabet omkring Danmarks Miljøportal: Miljøministeriet, Regionerne og Kommunerne. Repræsentanterne udgør en bred sammensætning af fagpersoner fra de enkelte fagområder. De miljøfaglige følgegrupper er til for dig, og du kan altid rette henvendelse til et medlem, hvis du har spørgsmål eller input til Miljøportalen. Medlemmerne fungerer som talerør for deres respektive bagland og

11 arbejder med opgaver, som skal sikre at Miljøportalen understøtter miljøforvaltningen og tilgodeser brugerne. I 2012 blev organisationen bag Danmarks Miljøportal revideret og de nuværende miljøfaglige følgegrupper etableret. Følgegrupperne dækker over fagområderne Natur, Grundvand, Overfladevand og Jord. Følgegrupperne arbejder med mange typer af opgaver. I 2013 har de haft fokus på at udvikle de kommende fagdatavinduer, som lige nu prioriterer eksempelvis følgegruppen for Natur de ændringsforslag til NaturAppl, der er kommet fra brugerne. Sidder du med emner, ideer, ændringsforslag mm., som du ønsker sat på dagsordenen, skal du kontakte din repræsentant i den pågældende følgegruppe. Du kan finde en oversigt over medlemmerne i de miljøfaglige følgegrupper her. Afmeld nyhedsbrevet Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV miljoeportal@miljoeportal.dk (+45)