Årsberetning Faglig og økonomisk afrapportering, regnskabsåret 2011

Transkript

1 Årsberetning Faglig og økonomisk afrapportering, regnskabsåret 2011

2 Faglige og økonomiske resultater... 4 Indledning... 4 Faglige resultater... 7 Forventninger til Uddybende analyser og vurderinger Vandtemaer på Danmarks Arealinformation Brug af webservice på natur (hos 3. part) Privat udviklede systemer kan integreres til grundvandsdatabasen Danmarks Arealinformation Opstart og udvikling af overfladevandsdatabase i form af en punktkildedatabase Økonomiske resultater Regnskabstal Bidrag og mellemværende Årets omkostninger KL og de danske regioner - mellemværende Kort om finansieringsprincipper Anlægsaktiver pr Forudbetaling pr Påtegning Danmarks Miljøportal - Årsberetning

3 Årsberetning, økonomisk og faglig afrapportering 2011 er en årsopgørelse over Danmarks Miljøportals økonomiske og faglige resultater i det forgangne år. Beretningen om de faglige resultater tager udgangspunkt i de indsatser, som er defineret i Danmarks Miljøportals Strategi Desuden redegør rapporten for, hvordan de tre partners indbetalte midler relaterer sig til den, i samarbejdsaftalen, fastsatte finansieringsmodel for Danmarks Miljøportal. Årsberetningen er udgangspunktet for en godkendelse i Danmarks Miljøportals bestyrelse af sekretariats økonomiske dispositioner i regnskabsåret Årets aktiviteter har vist god fremdrift på alle indsatsområder. Bestyrelsen for Danmarks Miljøportal er således meget tilfreds med årets faglige og økonomiske resultater. Bestyrelsen har derfor udsendt en pressemeddelelse "Danmarks Miljøportal er en gevinst for den offentlige digitalisering". Danmarks Miljøportal - Årsberetning

4 Faglige og økonomiske resultater Indledning Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab imellem Miljøministeriet, kommunerne (KL) og Danske Regioner. Med partnerskabet er der skabt en digital infrastruktur på miljøområdet, hvor der er adgang til miljødata, og hvor data opdateres og fødes ind i fællesoffentlige databaser. Udover data indeholder miljøportalen en række digitale løsninger for myndighederne, herunder miljøfagsystemer 1, webservices 2, administration af brugerstyring og fra årsskiftet 2011/2012 også adgang til et e-arkiv 3 fra de tidligere amter. De miljødata, der stilles til rådighed via miljøportalen, produceres og opdateres af de involverede myndigheder, og stilles vederlagsfrit til rådighed på Danmarks Miljøportal i standardiserede formater. Vedligeholdelsen af de data, som er omfattet af samarbejdet i Danmarks Miljøportal, er således fordelt mellem de 98 kommuner, fem regioner og Miljøministeriets styrelser, som hver især har dataansvaret 4 for kvaliteten og ajourføringen af data. Danmarks Miljøportal administreres af et sekretariat med ni ansatte inklusiv sekretariatslederen. Sekretariatet refererer til en bestyrelse, der er sammensat af repræsentanter fra partnerskabet, og hvor Miljøministeriet har formandskabet 5. Rammerne for bestyrelsens arbejde er fastlagt i en samarbejdsaftale 6. Heraf fremgår, at økonomimodellen er bidragsbaseret, og at bidraget til driften af Danmarks Miljøportal deles mellem KL, Miljøministeriet og Danske Regioner i forholdet 45/45/10. Desuden har bestyrelsen i 2009 formuleret Strategi med fem indsatsområder. 1 Eksempelvis inden for fagområderne Natur, Jord, Overfladevand og Grundvand. 2 Webservices er små programmer, der kan trække data ud af databaser, så data kan læses og behandles i andre fagsystemer. 3 Miljøportalens E-arkiv indeholder sager på Vej-, Teknik- og Miljøområdet fra de tidligere amter. 4 Dataansvaret på de enkelte fagområder er skrevet ind i de såkaldte dataansvarsaftaler, som er tilgængelige på Miljøportalens hjemmeside. Dataansvarsaftalerne blev senest revideret i september Bestyrelsen udgøres af Søren Reeberg Nielsen (formand og vicedirektør i Kort & Matrikelstyrelsen, Erling Friis Poulsen (afdelingschef i KL), Hans Fredborg (vicedirektør i Region Midtjylland), Henrik Ellermann (vicedirektør i Naturstyrelsen), Jørn Gettermann (forhv. direktør i Region Hovedstaden), Søren Gais Kjeldsen (direktør i Holstebro Kommune). 6 Samarbejdsaftalen er tilgængelig på Miljøportalens hjemmeside. Danmarks Miljøportal - Årsberetning

5 Bestyrelsens prioritering af miljøportalens indsatsområder er illustreret i figur 1: Det fremgår af illustrationen, at bestyrelsen i første halvdel af strategiperioden har prioriteret en stabilisering af datagrundlaget samt af system- og driftsmiljøet. Dette arbejde har været en forudsætning for, i anden halvdel af strategiperioden, at kunne realisere visionen om, at være den foretrukne adgang til pålidelige fællesoffentlige miljødata i Danmark. Danmarks Miljøportal har derfor også i 2011 haft fokus på konsolidering af data, systemer og driftsmiljøer. Stabile og driftssikre it-systemer er således en forudsætning for at understøtte miljømyndighedernes opgaveløsning på effektiv vis samt sikre ensartede og ajourførte miljødata. I 2011 er de sidste systemer derfor konkurrenceudsat 7. Dermed er Danmarks Miljøportal lykkedes med at levere it-systemer med høj driftsikkerhed og god performance til glæde for brugerne. I den sidste del af strategiperioden vil miljøportalen i højere grad fokusere på arbejdet med at inkludere nye fagområder, understøtte digitale effektiviseringer af arbejdsgange samt styrke formidlingen til offentligheden. 7 Bort set fra grundvand som driftes af GEUS ifølge lovhjemmel. Danmarks Miljøportal - Årsberetning

6 Danmarks Miljøportal - Årsberetning

7 Faglige resultater System og Driftsmiljø Første prioritet har, som i 2009 og 2010, været på indsatserne Datagrundlag og Systemog driftsmiljø, blandt andet ved konkurrenceudsættelse af it-systemer 8 og overtagelse af driften af E-arkivet. Gode erfaringer i forbindelse med Sikringsserveren fra 2010 med Cloud Computing 9, har blandt andet medvirket til, at Naturdatabasen i december 2011 fulgte efter. Samlet set har konkurrenceudsættelserne medvirket til øget driftsstabilitet, lavere omkostninger og forbedret performance til gavn for myndighederne. Desuden har brugerne i 2011 fået adgang til ni nye temaer på Danmarks Arealinformation 10. Datagrundlag Inden for de fagområderne Overfladevand, Grundvand, Jord og Natur samt Danmarks Arealinformation udarbejder portalsekretariatet kvartalsvise ajourføringsstatistikker. Ajourføringsstatistikkerne viser antallet af redigerede data i miljøportalens it-systemer, herunder oprettelser, ændringer og sletninger foretaget af de myndigheder, der indgår i samarbejdet om Danmarks Miljøportal. Statistikkerne samles i dokumentet Statistik for ajourføring, som sendes til de dataansvarlige myndigheder bag Danmarks Miljøportal en måned efter afslutningen af hvert kvartal. Ajourføringsstatistikken viser overordnet set en høj aktivitet inden for alle fagområder. Som opfølgning på brugerundersøgelse fra 2010 samt erfaringer fra undersøgelsen Kortlægning af status for opdatering af data igangsatte Danmarks Miljøportal i 2011 ajourføring og ensartning af dataansvarsaftalens bilag. Bilagene er nu opdateret med blandt andet lov- og hjemmesidehenvisninger og er offentligt tilgængelig på miljoeportal.dk. Digital effektivisering af arbejdsgange I takt med de positive resultater inden for Datagrundlag samt System- og driftsmiljø har bestyrelsen i 2011 besluttet at påbegynde projekter inden for Nye fagområder, Digital effektivisering af arbejdsgange og Offentlighedens informationsbehov. Dette gælder blandt andet udvikling af tre nye applikationer til fagområdet Natur. Naturapplikationerne er en udløber af aftalen mellem staten og KL (i forbindelse med finanslovsaftalen 2011) om en landsdækkende revision og opdatering af 3-områderne i perioden Aftalen beskriver overordnede behov for forbedringer af it- 8 Danmarks Miljøportal har i perioden konkurrenceudsat ti fagsystemer, hvoraf tre har vedrørt nationalt annoncerede udbud af naturapplikationer og to EU-udbud, en ny Punktkildedatabase og et nyt Danmarks Arealinformation. 9 Cloud Computing kendes også under navnet skyen. I 2010 fik Danmarks Miljøportal erfaringer med at drifte Sikringsserveren i skyen med gode resultater. 10 Ortofoto 2010, Boringer, Vandforsyning, Terrænhældning over 6 grader, Særligt udpegede N2000 områder, Fuglevenlig drift, Yngle- og rasteområder, Ændret afvanding, Rydning. Danmarks Miljøportal - Årsberetning

8 basisfunktionaliteter på Danmarks Miljøportal i relation til Naturdatabasen og Danmarks Arealinformation. Inddateringsmulighederne (inkl. masseupload) i Naturdatabasen skal således forbedres, ligesom der skal udstilles 3-naturdata på Danmarks Arealinformation. Endelig skal der udvikles værktøjer til vurdering af naturtilstande. Udviklingen af tre nye applikationer til fagområdet Natur er medtaget som et resultatkrav for næste år og færdiggøres i Udviklingen af ny Punktkildedatabase og ny infrastruktur til Danmarks Arealinformation er igangsat i 2011 efter to EU-udbud, som blev gennemført med positivt resultat. Ud over mange igangsatte projekter har Danmarks Miljøportal i 2011 leveret en ny webservice til projektet DIADEM samt lanceret en ny Jordforureningsdatabase DKjord. Den nye database giver myndighederne adgang til real-time opdaterede data, hvilket ifølge Danske Regioner gør DKjord til den første af sin slags i Europa. Endvidere er der udviklet en jordforureningsattest, som gør det muligt for offentligheden at se detaljerede matrikeloplysninger. Danmarks Miljøportal ser frem til resultaterne af DKjord trin 3, som netop er igangsat og vil medføre, at DKjord overtager det centrale register for jordforureningsoplysninger. Ny organisering og governance Parallelt med de faglige aktiviteter besluttede bestyrelsen i 2011 at styrke principperne for god governance i Danmarks Miljøportal. Et styrket fokus på interne processer har medvirket til at Danmarks Miljøportal i 2011 succesfuldt har lanceret nye løsninger og samtidig igangsat nye projekter. Rigsrevisionen kunne således ved årets udgang vurdere processen for målstyring som tilfredsstillende og karakteriserede desuden Danmarks Miljøportal som: (...) en interessant virksomhed der (...) skal udføre nogle relative store opgaver, som skal løses med forholdsvis små midler 12. Ud over optimering af processer for driften - blandt andet ajourføringsstatistikken, har Danmarks Miljøportal også styrket udviklingsprocesser gennem anvendelse af projektledelsesmetoden Prince2 og den agile udviklingsmetode SCRUM. Fokus på stram styring (governance) har betydet, at Danmarks Miljøportal i løbet af kun seks måneder har kunnet levere tre nye it-systemer 13 til fagområdet natur. Systemerne forventes lanceret primo 2012 før sæsonstarten i april. Samme udviklingsmetoder anvendes også i udvikling af en ny Punktkildedatabase og vil blive anvendt i forbindelse med udviklingen af ny infrastruktur til Danmarks Arealinformation. Endvidere har bestyrelsen arbejdet på, hvordan Danmarks Miljøportal gennem organisering, brugerinddragelse og transparens i beslutningsprocesserne kan sikre fortsat 11 Se Tabel 4 Resultatkrav for Rigsrevisionen i mail til Danmarks Miljøportal, den 12. september Applikation til inddatering og masseupload af naturdata, Tilstandsvurderingsværktøj, Visning af naturdata i Danmarks Arealinformation. Danmarks Miljøportal - Årsberetning

9 udvikling i henhold til samarbejdsaftalens formålsbeskrivelse. Resultatet er en vedtaget procesplan for implementering af en ny organisering som forventes gennemført i Forventninger til 2012 Danmarks Miljøportal har siden lanceringen i 2007 stillet distribuerede systemer til rådighed med henblik på udveksling af offentlige miljødata. Miljøportalen har derfor fået en stor erfaring med at dele og genbruge fællesoffentlige data på tværs af myndigheder. Miljøportalen bidrager således til samfundsmæssige besparelser og effektiviseringer. I forbindelse med offentliggørelsen af Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi i efteråret 2011 kunne det konstateres, at formålet med Danmarks Miljøportal korresponderer med initiativerne i digitaliseringsstrategiens kapitel 8. Her fremhæves, at myndigheder, virksomheder med flere skal drage fordel af en sammenhængende og brugervenlig distribution af offentlige miljødata 14. Initiativer på baggrund af digitaliseringsstrategien I overensstemmelse med digitaliseringsstrategien skal der fortsat ske optimeringer af infrastrukturen i Danmarks Miljøportal og udvikling af webservices. Dermed kan fremtidens opgaver hos miljømyndighederne løses på samme høje niveau på trods af et forventet øget pres på finansiering og ressourcer. Danmarks Miljøportal planlægger i 2012 at opprioritere strategiens indsatser Inddragelse af nye fagområder, Digital effektivisering af arbejdsgange og Offentlighedens informationsbehov. Det skal ske på grundlag af indsatserne Stabilisering af datagrundlag og Stabilisering af system og driftsmiljø, som der er arbejdet indgående med i de foregående år. Et stærkere fokus på nye fagområder, digital effektivisering og information er forudsætningen for, at miljøportalens mission og vision kan blive opfyldt. Brugerundersøgelsen fra 2010 viste, at der i miljøportalen er et forbedringspotentiale, hvad angår kommunikation med brugere, leverandører og den øvrige offentlighed. Et godt fundament i form af stabile data og driftssystemer giver mulighed for at prioritere samarbejdet og kommunikationen med omverdenen i Danmarks milljøportal vil derfor fokusere på kundeservice via bla forbedret kommunikation bl.a. via ny hjemmeside. Hjemmesiden skal også motivere tredjepartsleverandører til at udvikle løsninger, der anvender Danmarks Miljøportals webservices og data. Målet er at leverandørerne udvikler fleksible og brugervenlige, der matcher myndighedernes behov i deres behandling af blandt andet naturregistreringer. Det skal bemærkes, at der er stor forskel på, hvordan de enkelte opgaver håndteres systemmæssigt i brugernes organisationer. 14 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi Danmarks Miljøportal - Årsberetning

10 Danmarks Miljøportal - Årsberetning

11 Uddybende analyser og vurderinger Vandtemaer på Danmarks Arealinformation Amternes vandmiljøportal blev til Danmarks Miljøportal i 2007, og det er lykkedes at få præsenteret udvalgte data om overfladevand (og grundvand) på Danmarks Arealinformation. Det har været meget efterspurgt af eksempelvis rådgivere. Overfladevand: Systemmiljøet på overfladevandsområdet hos Danmarks Miljøportal består af seks forskellige vandfagsystemer, der kun kan tilgås via en Citrixlicens 15. Det kræver et indgående kendskab til systemerne for at kunne udtrække relevante data. Bestyrelsen igangsatte på den baggrund et projekt med henblik på at give adgang til udvalgte overfladevandsdata på Danmarks Arealinformation. Formålet er at skabe et bedre overblik for primært de kommunale brugere, idet mulighederne for at hente data i vandfagsystemerne derved optimeres. Derudover får offentligheden også adgang til informationer om overfladevandsområdet, hvilket ikke er muligt i dag. Således er syv nye vandtemaer blevet udstillet på Danmarks Arealinformation i løbet af januar og februar Med de nye vandtemaer er det muligt at se, hvor prøver på overfladevand er indsamlet samt overordnede oplysninger om prøvernes formål. Desuden er tilgængeligheden til data om vand blevet forbedret, da der er mulighed for at se og downloade udvalgte data i form af grafer eller tabeller. De nye vandtemaer på Danmarks Arealinformation er: 1. Stationstema indeholdende oversigt over tilsyn, prøveantal og prøveformål i vandløb. 2. Stationstema indeholdende oversigt over tilsyn, prøveantal og prøveformål i søer. 3. Stationstema indeholdende oversigt over tilsyn, prøveantal og prøveformål i marine områder. 4. Tema med angivelse af seneste værdi for Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI) for viste stationer samt tidsserier vist vha. grafer og tabeller. 5. Tema med indgang til tabeller med værdier for Dansk Fysisk Indeks i vandløb. 6. Biologisk tema med indgang til tabeller over registreret smådyrsfauna og -antal i vandløb. 7. Vandkemisk tema med indgang til tabeller over udvalgte parametre for stationer i vandløb, søer og marine områder. 15 STOQ, WinBio, WinRambi, Fiskbase, Aquabase, MFSBase. Danmarks Miljøportal - Årsberetning

12 Grundvand: I 2011 lykkedes det at få tilføjet to punktbaserede grundvandstemaer på Danmarks Arealinformation. Det drejer sig om temaerne: 1. Boringer, som viser Boringer med DGU-nummer, opdelt efter formål/anvendelse. 2. Vandforsyning, som viser vandforsyningsanlæg opdelt efter anvendelse. Begge temaer viser data fra Jupiter, hvor data vedligeholdes. Det er muligt at se flere informationer om den enkelte boring eller vandforsyning, da der linkes over til Jupiter fra Danmarks Arealinformation. Yderligere tre grundvandstemaer vil blive tilføjet i begyndelsen af 2012, når vandplanerne er vedtaget. Vandplaner: Bestyrelsen har vedtaget at placere de vedtagne vandplaner på Danmarks Arealinformation, og som følge heraf kommer der også yderligere tre grundvandstemaer. Badevand: Endelig har Danmarks Miljøportal i 2011 undersøgt mulige løsningsbeskrivelser med henblik på at præsentere badevandsdata på Danmarks Arealinformation. Dette kan forventeligt realiseres i løbet af I 2011 blev arbejdet med at lave et beslutningsgrundlag igangsat og forventes vedtaget af bestyrelsen på det første møde i Brug af webservice på natur (hos 3. part) Bestyrelsen besluttede i sommeren 2011 at gennemføre tre konkurrenceudsættelser på naturområdet til inddatering, beregning og visning af naturdata. Med de nye værktøjer på hjemmesiden kort.arealinfo.dk bliver det muligt at indtaste og foretage naturtilstandsberegninger og få vist vurderinger af naturtilstande inden for et selvvalgt geografisk område. Området defineres i Danmarks Arealinformation, enten via tegning af et polygon, en linje eller punkt. Eller via prædefinerede områder, eksempelvis en kommuneafgrænsning. Det er herefter muligt at downloade naturdata samt tilhørende geografi, og naturdataene kan kobles til de geografiske data i eget GIS-system. De nye naturapplikationer kommer efter ønske fra myndigheder, som har behov for at kunne søge efter samlede data-, arts- og fundlister inden for bestemte geografiske områder. Danmarks Miljøportal - Årsberetning

13 Privat udviklede systemer kan integreres til grundvandsdatabasen Danmarks Miljøportal og GEUS arbejder i fællesskab på at opdatere den fællesoffentlige del af grundvandsdatabasen Jupiter og tilhørende webservices. Opdateringen skal sikre, at Jupiter lever op til rammerne i vandforsyningsloven 16 således, at forbrugskommunen, ligesom tilfældet for beliggenhedskommunen, kan få adgang til at godkende drikkevandsprøver. Jupiters datamodel gøres endvidere mere enkel, så datagrundlaget bliver forbedret, og det bliver mere tydeligt for brugerne, hvornår en vandindvindingstilladelse er gældende. Ændringen forventes at afstedkomme færre fejl, når der skal indhentes data til beregning af afgift til drikkevandsbeskyttelse. Desuden opdateres webservices med den seneste version af brugerstyringen, ADFS2, fra Danmarks Miljøportal. Forbedringerne betyder, at myndighedernes fagsystemer til administration af grundvand også skal opdateres, da de anvender webservices til håndtering af data i Jupiter. Projektets afslutning er sat til den 1. juni 2012, da man ville undgå at lancere i højsæsonen for indberetninger til Jupiter. Danmarks Arealinformation Danmarks Arealinformation er den kommende infrastruktur til at præsentere data om miljøet på et Danmarkskort, og er dermed et svar på Den fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi (pkt. 8.1): "LET ADGANG TIL OFFENTLIGE MILJØDATA. "Både myndigheder, virksomheder og andre interesserede skal have mulighed for at udnytte de offentlige myndigheders miljødata for eksempel til at udvikle digitale systemer, services og løsninger til borgerne. Derfor etableres der en sammenhængende og brugervenlig distribution af offentlige miljødata." Der er gennemført EU-udbud til Ny infrastruktur til Danmarks Arealinformation med henblik på at fremtidssikre en effektiv distribution af fællesoffentlige, stedbestemte miljødata. Hovedopgaven er at vise fagdata på kort for myndighedsbrugere, borgere og virksomheder. Danmarks Arealinformation er miljøportalens ansigt ud ad til, og der er derfor stor bevågenhed om platformen. Den nye løsning skal sørge for en god sikkerhed, hurtig performance og høje oppetider samt en velfungerende integration med andre systemer som eksempelvis Plan.dk og FOT. Miljømyndighedernes opgaveløsning gøres enklere ved hjælp af fælles digitale løsninger, 16 Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Danmarks Miljøportal - Årsberetning

14 der tager udgangspunkt i de fælles miljødata. Det nye Danmarks Arealinformation skal endvidere bidrage aktivt til gennemførelse af den offentlige digitaliseringsstrategi. I december 2011 blev der valgt en leverandør, og udviklingsarbejdet påbegyndtes i januar Den nye løsning vil blive lanceret ultimo Opstart og udvikling af overfladevandsdatabase i form af en punktkildedatabase I forbindelse med etableringen af Danmarks Miljøportal blev det besluttet at videreføre en række Vandfagsystemer fra de tidligere amter. Enkelte vandfagsystemer opfylder ikke myndighedernes krav til effektiv administration af punktkildeområdet, og brugerundersøgelsen fra 2010 pegede på en række uhensigtsmæssigheder ved de gamle punktkildedatabaser (citrix-systemer). Bestyrelsen vedtog derfor at udvikle ny punktkildedatabase, der har som formål at medvirke til en reduktion af driftsomkostninger og skabe et bedre administrationsgrundlag til hurtigere planlægning og sagsbehandling i kommunerne. Med den nye punktkildedatabase bliver det nemmere at få adgang til aktuelle og de seneste 15 års punktkildedata, og derved bliver mulighederne for at overvåge miljøet markant forbedret. Projektet blev konkurrenceudsat i foråret 2011, og udviklingsarbejdet med etablering af ny database og webservices blev påbegyndt i september Databasen skal udveksle data vedrørende punktkilder og kaldes PULS (PunktkildeUdLedningsSystem). WinRIS, WinSPV og Magic Dambrug vil - som selvstændige kendte systemer - forsvinde, når de som en del af udviklingen af den nye punktkildedatabase samles på én og samme it-platform. Danmarks Miljøportal vil gennem projektforløbet opretholde en tæt dialog med tredjepartsleverandører af software, så disse bedst muligt kan forberede sig på at dække markedets efterspørgsel efter applikationer, der kan kommunikere med PULS. Projektet forventes afsluttet i begyndelsen af 2013, hvorefter der tages der stilling til, om punktkildedatabasen skal udvides med flere fagområder. Første delleverance bliver leveret første halvdel af Danmarks Miljøportal - Årsberetning

15 Danmarks Miljøportal - Årsberetning

16 Økonomiske resultater De ordinære driftsindtægter er reduceret fra 2010 til På trods heraf er der opnået mange resultater, og der har været fokusering på effektiviseringer samt en sikker og stabil drift. Årets resultat blev et overskud på 0,1 mio. kr., hvilket medfører at videreført af overførte resultater er steget fra 1,1 mio. kr. til 1,2 mio. kr. Heraf vedrører 0,3 mio. kr. løn. Sekretariatet består af ni personer, og der er realiseret et lønforbrug svarende til lønsumsloftet på 5,3 mio. kr. og en lønomkostningsandel på 15 %. Miljøportalen har derfor - i vid udstrækning outsourcet drift og supporten af databaser. I det følgende beskrives en række nøgletal i relation til årets økonomiske resultater. Danmarks Miljøportal - Årsberetning

17 Danmarks Miljøportal - Årsberetning

18 Regnskabstal Bidrag og mellemværende I henhold til samarbejdsaftale mellem Miljøministeriet, KL, Danske Regioner og Den Digitale Taskforce (er udtrådt som partner) om fællesoffentligt partnerskab om Danmarks Miljøportal og digital forvaltning på miljøområdet er der fastsat en række bestemmelser vedrørende finansieringen af partnerskabets aktiviteter. Bestyrelsen har i 2009 godkendt en ny model for finansiering, hvor det er bidragene og ikke omkostningerne der fordeles. Dette er beskrevet i en allonge til samarbejdsaftalen. Hovedreglen er fortsat, at fordelingen skal være følgende, med mindre anden fordelingsnøgle specifikt er aftalt: Miljøministeriet, 45 % KL, 45 % Danske regioner, 10 % Nedenstående oversigt viser hvorledes Miljøministeriets bidrag er opgjort i Bidrag fra Miljøministeriet Mkr. Finanslovsbevilling 18,8 Afskrivninger vedrørende aktiver fra 2007, betales af staten -3,7 Statens årsværksomkostninger 2,4 AMP-midler betales af staten -5,5 Miljøministeriet, 45% 12,0 Tabel 1 Danmarks Miljøportal - Årsberetning

19 På basis af beregningen af Miljøministeriets bidrag til Danmarks Miljøportal er KL s og Danske Regioners bidrag beregnet og vises i nedenstående oversigt. KL og Danske Regioners bidrag Mkr. KL, 45% 12,0 Danske Regioner, 10% 2,7 Tabel 2 I nedenstående oversigt er vist udviklingen i KL s og Danske Regioners mellemværende (forudbetalt bidrag) i Udvikling i mellemværende (forudbetalt bidrag) med KL og Danske Regioner KL Mkr. Mellemværende ,2 3,1 Indbetalt bidrag i år ,0 2,7 Dataajourføringsundersøgelse - 0,2 0,0 DR Mkr. Indtægtsført bidrag i år ,0-2,7 Mellemværende ,0-2,7 Tabel 3 Årets omkostninger Nedenstående oversigt viser Danmarks Miljøportals omkostninger i Danmarks Miljøportals omkostninger i 2011 Personaleomkostninger Bemærkning 2010 Mkr. Løn, pension, regulering af feriepengehensættelse mv Mkr. 5,3 5,3 Af- og nedskrivninger Af- og nedskrivninger 8,0 8,7 Andre ordinære driftsomkostninger Indkøb ved statsinstitutioner Finansielle poster netto Konsulenthonorarer/driftsaftaler med leverandører mv. Driftsaftaler/projekter/husleje indkøbt hos statsinstitutioner Renter af lånerammeudnyttelse, rente af indestående 19,8 19,2 5,3 1,7 1,1 0,9 Omkostninger i alt 39,5 35,8 Tabel 4 Danmarks Miljøportal - Årsberetning

20 Danmarks Miljøportal - Årsberetning

21 KL og de danske regioner - mellemværende Miljøministeriet, KL og de danske regioner (DR) finansierer Danmarks Miljøportal i forholdet I 2007 og 2008 har der været anvendt en forbrugsbaseret model og for 2009 og frem har bestyrelsen vedtaget en bidragsbaseret model som omtalt ovenfor. Kort om finansieringsprincipper Finansieringsmodellen er konstrueret således at staten, KL og DR skal bidrage til finansiering af Danmarks Miljøportals driftsomkostninger i forholdet Investeringer i nye it-projekter afskrives normalt over en 5-årig periode. De i fællesskab foretagne investeringer finansieres over afskrivningsperioden af alle tre parter. Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab under Miljøministeriet, og det er således Danmarks Miljøportal der via en statslig kredit i første omgang finansierer investeringen mens de tre parter efterfølgende finansierer de afledte afskrivninger i takt med, at Danmarks Miljøportals lån tilbagebetales. Rent formelt hæfter MIM, KL og DR således for de i fællesskab foretagne investeringer i forholdet Anlægsaktiver pr Anlægsaktiverne udgør pr i alt 21,7 mio. kr. Heraf af vedrører 0,6 mio. kr. af anlægsaktiverne et udviklingsprojekt (DIADEM), hvor Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (tidligere Erhvervs- og Byggestyrelsen) kontraktligt skal dække afskrivningerne. Restværdien af de i fællesskab foretagne investeringer udgør således 21,1 mio. kr. Denne restværdi skal parterne dække i forholdet Forudbetaling pr Som det er vist i tabel 3 udgjorde KL s forudbetaling 16,0 mio. kr. og de danske regioners forudbetalinger 3,1 mio. kr. pr Forudbetalingen er delvist reserveret til afskrivninger på de i fællesskab foretagne afskrivninger. Dette er vist i nedenstående tabel. Danmarks Miljøportal - Årsberetning

22 Specifikation af mellemværende (forudbetalt bidrag) med KL og de danske regioner Forudbetaling, brutto Andel af anlæg Forudbetaling, netto KL 16,0 9,5 6,5 Danske Regioner 3,1 2,1 1,0 I alt pr ,1 11,6 7,5 Tabel 5 På basis af det godkendte budget 2012 forventes det at andel af anlæg og brutto forudbetalingen ved udgangen af 2012 cirka vil balancere. KL og de danske regioner forventes derfor ikke ved udgangen af 2012 at råde over en nettoforudbetaling af væsentlig størrelse, der kan anvendes til at afvikle særlige projekter for. Danmarks Miljøportal - Årsberetning

23 Påtegning Det tilkendegives hermed, at omtalen i afsnittene om faglige resultater er og regnskabstal er fyldestgørende. København, den 2012 København, den 2012 Søren Reeberg Nielsen Danmarks Miljøportal Bestyrelsesformand Birgitte Pahl Danmarks Miljøportal Sekretariatsleder Danmarks Miljøportal - Årsberetning