Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Sidst rettet

Transkript

1 Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Sidst rettet Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional: Anlægsvejens Børnehave Anlægsvej Åbybro anlaegsbh@jammerbugt.dk Kenny Kjæhr Jammerbugt Kommune Institutionstype/ foranstaltning Antal børn / unge / voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid Anlægsvejens børnehave er bygget i 1978, renoveret i 1996 i forbindelse med en etablering af en specialgruppe for børn med betydelig og varig nedsat funktionsevne. Børnehaven ligger i et roligt villakvarter, med grønne områder og gode busforbindelser. Der er gode muligheder for ture til skov og strand. Børnehaven har egen bus. Børnehaven er normeret til 40 børn i alderen 3-6 år fordelt på Rød og Grøn stue. Blå stue er specialgruppen med 8 børn i alderen 0-6 år. Rød/Grøn åben , fredag Blå stue p.t åben hele ugen. Varierer efter behov. Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Grøn stue: 2 pædagoger, 1 medhjælper, Rød stue: 2 pædagoger, 1 medhjælpere. Blå stue: 5 pædagoger, 1 lønnet studerende. Der er tilknyttet fysioterapeut og talepædagog i specialgruppen. Leder og souschef er fælles for hele børnehaven. Praktikvejlederens kvalifikationer: (Klik på firkanten og sæt x) Pædagogisk grunduddannelse: Praktikkurser x x

2 Praktikvejlederuddannelsen Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Navne: Jette Hansen, Peter Karstrøm (Specialgruppen). Kirsten Christiansen, Mette Kirch, Hanne Smith, Stine Gregersen (Børnehaven). Formål jf. lovgrundlag. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Dagtilbudsloven afsnit 2 Serviceloven 32 (Blå stue) Jammerbugt Kommunes børnepolitik På Rød og Grøn stue er der børnehavebørn i alderen 3-6 år. På Blå stue er børn med betydelig og varig nedsat funktionsevne i alderen 0-6 år. Børnehaven er beliggende i et villakvarter. Flertallet af børnene kommer fra velfungerende kernefamilier. Vi har et godt forældresamarbejde med en aktiv forældregruppe. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor Vision I vores børnehave ønsker vi, i samarbejde med forældrene, at skabe et lege- og læringsmiljø, der giver livsglæde og lyst til at lære og udfolde sig, og som ruster det enkelte barn til at begå sig i livet. Vi arbejder ud fra et anerkendende perspektiv og lægger vægt på at have en kultur med fokus på det enkelte barns trivsel og udvikling, samt et åbent og ærligt forældresamarbejde, ligesom vi i vores kombinerede institution forsøger at skabe forståelse for forskellighed, men ligeværdighed uanset handicap, og at det enkelte barns identitetsdannelse og livskvalitet er afhængig af samspil, rummelighed, gensidig respekt og tryghed/omsorg. Mål Med udgangspunkt i barnets virkelighed, ønsker vi med indlevelse og ved at vise respekt for barnets tanker, følelser og handlinger, at støtte dets selvværdsfølelse,

3 selvtillid og selvstændighed. Ligeledes ønsker vi gennem alsidige oplevelser, at fastholde traditioner og med varme, humor og engagement, at støtte barnet i at bruge dets kvaliteter og evner til: At kunne udvikle intellektuelle og sproglige kompetencer At kunne indgå i forskellige sociale relationer på tværs af alle stuerne At kunne udvise ansvarlighed over for sig selv, andre og omgivelserne At kunne sanse, være aktiv og finde glæde ved at færdes i naturen At skabe bevidsthed om kredsløb og hvordan vi passer på vores miljø At kunne vise følelser og aflæse andres følelser og signaler At kunne udvise fleksibilitet og tolerance At kunne udvise initiativ, nysgerrighed og udtrykke sig kreativitet/kunstnerisk At kunne træffe egne valg At kunne udfordre sig selv fysisk Pædagogisk praksis Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form.. I børnehaven arbejder vi med Relations- og ressourceorienteret Pædagogik, som tager udgangspunkt i ICDP metoden. Målet med ICDP er at udvikle omsorgsgiverens sensitivitet overfor barnet og reaktivere den voksnes evne til at indgå i et udviklingsstøttende samspil med børn. ICDP programmet består bl.a. af 8 samspils temaer, som er en vejledende ramme for hvordan man opbygger en anerkende relation mellem barn og den voksne. Børnesyn I vores børnehave ser vi det enkelte barn som noget specielt og unikt. Vi ser børn som social kompetente og med et ønske om at være en del af et fællesskab. Vi ser at det enkelte barn rummer en rigdom af ressourcer og evner. Vi ser det enkelte barn aktivt udfordre verden for herved at få erfaringer, viden, forståelse og færdigheder i samspil med andre børn og voksne. For at børn får mulighed for at lykkes i disse forhold, er det den voksnes opgave, i hjemmet forældrene og i

4 børnehaven pædagogerne, at møde det enkelte barn på en anerkendende, omsorgsfuld og engageret måde. Samtidig er det vigtig at have fokus på det enkelte barns ressourcer, og ligeledes at skabe rammer, der giver mulighed for at være nysgerrig og udforskende i samspil med andre børn og voksne, og som samtidig giver mulighed for at etablere og udbygge venskaber. Læringssyn. Barnet er medskaber af egen læring og udvikling, men med støtte og udfordringer fra den voksne. For at give de bedste muligheder, må der være: Et læringsmiljø der er baseret på leg, spontane og tilrettelagte aktiviteter. Et læringsmiljø, der tager udgangspunkt i børnenes individuelle ressourcer og forudsætninger. Et læringsmiljø, der støtter og udfordrer til alsidig personlig udvikling, så man tror på eget og andres værd. Et læringsmiljø, der giver mulighed for, at barnet oplever sig som værdifuld og som en del af et socialt fællesskab. Et læringsmiljø, der giver børnene mulighed for at fordybe sig og eksperimentere. Et læringsmiljø, hvor børnene er aktive og oplever at have medindflydelse. Et læringsmiljø, der tager udgangspunkt i børnenes egne initiativer og det de er optaget af. Specialgruppen Værdigrundlag og formålet for det pædagogiske arbejde er det samme for hele børnehaven, men børnene her har som udgangspunkt brug for et lille og overskueligt miljø og en pædagogik, der er tilrettelagt ud fra hver enkelt barns ressourcer og forudsætninger. Der er udarbejdet individuelle handleplaner, som evalueres 2 gange årligt. I forhold til beskrivelser af børn anvender vi bl.a. Küno Bellers Udviklingsbeskrivelse, Forudsætningsanalyse, SVKS (Skema til Vurdering af Kommunikation og Sprog). Udviklingsplan (skema fra PPR). Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Specialkonsulenter fra PPR, psykolog, talepædagog, fysiorterapeut, ergoterapeut og Neuropædiatrisk Team i Ålborg, Institut for Syn og Teknologi og synskonsulent.

5 Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Det forventes ikke. Øvrige oplysninger Skema til uddannelsesplaner for de 3 praktikperioder. Bilag 7 i bekendtgørelsen indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder jf. bilag 7, Fælles for de tre praktikperioder: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode 2. semester Uddannelsesmål Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra prak-

6 sis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Periodens Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bilag 7 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Er der særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende skal deltage i? Planlagte personalemøder a ca. 4 time (1 gang pr. kvartal.) Derudover forældremøder pædagogisk weekend og diverse arrangementer/møder i institutionen som ligger i praktikperioden. Andet: Den studerendes arbejdsplan: Mødeplanen udleveres inden praktikkens start. Mødetiderne ligger i tidsrummet Angivelse af relevant litteratur: Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? 7 gode vaner af Covey Den studerende udarbejder en skriftlig dagsorden for vejledningen. Denne afleveres senest 2 dage før vejledning. Den studerende udarbejder efter hver vejledningstime et referat (vejledningsdokumentation), som underskrives af både vejleder og den studerende. Lederen skal modtage dagsorden og reflekionsreferat

7 Indholdet i vejledningen tager udgangspunkt i den studerendes læringsmål, som også er grundlag for en løbende evaluering. Så vidt det overhovedet er muligt er der vejledning 1 time pr. uge. Vejledningen er skemalagt i hele praktikperioden, men kan undtagelsesvis blive flyttet til andre tidspunkter. Der er ikke vejledning i 0-uger Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Ved bekymringer vil leder/vejleder kontakte den studerendes praktikkoordinator på seminariet og aftale det videre forløb.

8 2. praktikperiode 3. semester Uddannelsesmål: Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Periodens Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bilag 7 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Se øvelsespraktik Er der særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur:

9 Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Uddannelsesplan for specialiseringspraktikken 3. praktikperiode 6. semester I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder: På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution (Klik på firkanten og sæt x) Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne x Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: 1 2 3

10 Uddannelsesmål: Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 8: Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Periodens Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver.

11 Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Er der særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Generelle forventninger til samtlige praktikforløb! -At du er åben, nysgerrig og engageret -At du kan indgå i samspil med det øvrige personale, både med hensynt til pædagogiske aktiviteter og tiltag, såvel som aktiv deltagelse i de praktiske opgaver og rutiner -At du kan deltage i relevante møder og arrangementer -At du viser respekt i samspil med andre, - både børn og voksne -At du forholder dig nysgerrig og undrende til institutionens perspektivplan og pædagogisk praksis -At du respekterer stedets kultur og etik, - gerne undrende og nysgerrig -At du er indforstået med at der indhentes straffeattest (børneatt) -At du arbejder ud fra børnehavens virksomhedsplan -At du i 5 minutter på personale-/stuemøde fremlægger et aktuel emne Vores forventninger til øvelsespraktikken -At du er åben og nysgerrig -At du tilegner dig både faglig og personlig viden og udvikling -At du er aktiv på stue- og personalemøder omkring dine observationer. Ved 1. lønnet praktik forventes yderligere -At du er ansvarlig for eget udbytte af praktikforløbet -At du laver dagsorden til vejledningstimerne -At du udfylder den praktiske del af stillingen -At du er aktiv i pædagogiske diskussioner -At du kan reflektere, iagttage og handle ud fra den teoretiske viden, du har tilegnet dig på seminariet. Ved 2. lønnet praktik forventes endvidere -At du kan arbejde på lige fod med den øvrige personalegruppe -At du kan tilegne dig indsigt og erfaring til at kunne tage ansvar for og skabe dig overblik på niveau med en uddannet pædagog -At du kan udarbejde handlingsforslag

12 -At du er igangsættende ved nye tiltag Der modtages studerende i såvel kommunal- som specialafsnit. Der er fælles leder for begge afdelinger. Der forventes at den studerende deltager i relevante møder og arrangementer. Ugentlig arbejdstid er 32½ time. Arbejdsplanen udleveres inden start af praktik. Angivelse af relevant litteratur: Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Der afholdes vejledning en gang ugentlig af en times varighed. Vejledningen foregår ud fra en dagsorden som den studerende har ansvaret for. Punkter/emner sættes på dagsorden i samarbejde med vejleder. Praktikforløbet evalueres løbende i forhold til den studerendes mål, og vejledningstimerne evalueres løbende. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Ved bekymringer vil leder/vejleder kontakte den studerendes praktikkoordinator på seminariet og aftale det videre forløb.

13 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGSMULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: BØRN OG UNGE: Beskriv hvilke punkter man kan arbejde med i institutionen og hvorledes. a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole.

14 MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Beskriv hvilke punkter man kan arbejde med i institutionen og hvorledes. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. d) Inklusion og eksklusion. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. h) Brugerinddragelse og rettigheder. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. j) Kompensationsmuligheder. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer.

15 MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Beskriv hvilke punkter man kan arbejde med i institutionen og hvorledes. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. g) Brugerinddragelse og rettigheder. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. i) Misbrug og psykiske lidelser. j) Truede familier, sorg og krise.