PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan for tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder for Børn og Unge b) Specialiseringsmuligheder for Mennesker med nedsat funktionsevne c) Specialiseringsmuligheder for Mennesker med sociale problemer Institutionens navn: Adresse: A. Beskrivelse af praktikstedet Tlf.: adresse: Hjemmesideadresse: Katrinedalskolens SFO afd. Svinninge Hovedgaden 76F, 4520 Svinninge rily@holb.dk Åbningstider: Man.-tors: og fre: Institutionsleder: Fysiske rammer, ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Antal børn/unge/voksne: Aldersgruppe: Beskrivelse af målgruppen: Indsatsområder/ aktuelle projekter: Arbejdsmetoder: Rikke Lykke Vi er en SFO med egne lokaler, men gør også en del brug af skolens faglokaler og hallen. Vi har en nyrenoveret 1. sal med et stort kreativt værksted, 2 stuer neden uden med legefunktion og køkken/cafe funktion. Der er også en SFO 2 afdeling med eget køkken osv.. Der er skov og sø indenfor gåafstand og et godt stisystem til gåture, mooncar-ture osv. Ca 140 børn og 13 ansatte pædagoger og medhjælpere 6-13 år Børn fra forskellige sociale lag med de problematikker det nu kan indebære, og børn fra vores specialeskoletilbud med diagnoser som ADHD, autisme ect. Vi har fokus på bevægelse i hverdagen og på vej til at blive DGI certificerede inden for dette. Endvidere har vi fokus på inklusions arbejde. Anderkendende pædagogik, sociale 1

2 Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor. Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Personalegruppens sammensætning: Linjefagsmuligheder på praktikstedet Hvilke linjefagsområder er der fokus på, sæt kryds Specialiseringsmuligheder på praktikstedet: For hurtigt overblik sæt kryds ved de specialiseringsmuligheder, der er på praktikstedet kompetencer og inklusion Vi har et tæt lærer/pædagogsamarbejde, da der hos os er pædagoger med i vores indskoling fra klasse. Derudover er der samarbejde med sundhedsplejerske, psykologer osv i forbindelse med at vi har børn fra vores I-klasse afdeling. Der er diverse forummer hvor der indgår psykologer, socialrådgiver osv. 1 leder, 3 medhjælpere og 9 pædagoger Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Børn og Unge Mennesker med funktionsnedsættelser Mennesker med sociale problemer x x x x Praktikvejlederens kvalifikationer: Hvis der er flere vejledere sættes antal ud for de forskellige kvalifikationer. Hvis der er en vejleder, sættes kryds ud de forskellige kvalifikationer. Praktikvejleder kursus (2 dages kursus) Praktikvejlederuddannelse (6-8 ugers uddannelsesforløb) 1 2 Andet/andre uddannelser 1 Forbesøgets tilrettelæggelse Hvorledes inddrager praktikstedet flg. i forbesøget: Den studerendes praktikdokumentet med den studerendes forberedelse til forbesøget Dialog om praktikstedsbeskrivelsen Dialog om gensidige forventninger inden praktikkens start Introduktion til praktikstedet Straffe- og børneattest, tavshedspligt, ansættelsesbrev til lønnede praktikker m.v. Praktikstedets forventninger til den studerende Drøftelsen af læringsmål, uddannelsesplan og målformuleringen Den studerendes mødeplan Der vil være en rundvisning på institutionen af vejlederen med informationer om stedet. Det forventes at den studerende har sat sig ind i praktikstedsbeskrivelsen, således at eventuelle tvivlsspørgsmål kan afklares ved forbesøget. Der forventes at den studerende har udarbejdet nogle forventninger til os som praktiksted, såvel som praktikstedet har forventninger til den studerende. Dette danner udgangspunkt for en forventningsafklaring. Der indhentes børneattest, og tavshedserklæringen og ansættelsesbrevet underskrives ved praktikstart. Den studerende får et indblik i hvilke 2

3 muligheder der er her på institutionen og kan derefter have fokus på at udarbejde foreløbige læringsmål. Der arbejdes derefter videre på målene til de første vejledningstimer. Her inddrages de studerendes praktikdokument og refleksionspapir også. Den studerende for udleveret sin foreløbige mødeplan til forbesøget Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen i forbindelse med Godkendelse af læringsmål 2/3 udtalelse Afsluttende evaluering og indstilling Hvordan og hvornår finder det sted? Uddyb hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet Dato for sidste revidering: Alt vedrørende læringsmål, udtalelse og godkendelse varetages som udgangspunkt af vejlederen. I tilfælde af problemer eller bekymringer i forhold til praktikken eller godkendelse af samme, inddrages den praktikansvarlige(lederen) i dialogen med uddannelsesstedet. B. Uddannelsesplan for første praktikperiode Tema: Den pædagogiske relation Kompetencemål for første praktikperiode Målet er, at den studerende ved praktikkens slut kan: a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for første praktikperiode a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen 3

4 indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. Relationer er grobund for alt pædagogisk arbejde. Børn er som oftest umiddelbare og åbne for nye relationer. Nogle børn kan dog ikke altid tage nye mennesker ind og kræver lidt andre pædagogiske tiltag. Det er vigtigt at man som studerende kan vurdere hvorvidt barnet vælger til og fra. Det opleves ofte at de studerende bliver sat på en prøve i forhold til det at være professionel, privat og personlig i sit pædagogiske virke. At navigere mellem disse tre arenaer kan være yderst besværlig, men en meget vigtig kompetence at udvikle, så dette er et af vores fokuspunkter i 1. praktik. Der er fokus på kommunikation og dennes betydning for samspil og konflikter i relationer. Det er vigtigt at være sin magt bevidst, og reflektere over egen praksis. Særlige informationer om 1. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Det forventes at den studerende skal kunne arbejde i tidsrummet , da vi synes det er væsentligt at den studerende for prøvet de forskellige aspekter i det pædagogiske arbejde. Den studerende vil ikke komme til at arbejde alene i den første praktik. Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Den studerende vil blive tilknyttet den klasse/gruppe hvor dennes vejleder er tilknyttet, men med mulighed for at udforske andre dele af skole og SFO. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen Herunder, hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet Alt vedrørende læringsmål, udtalelse og godkendelse varetages som udgangspunkt af vejlederen. I tilfælde af problemer eller bekymringer i forhold til praktikken eller godkendelse af samme, inddrages den praktikansvarlige(lederen) i dialogen med uddannelsesstedet. 4

5 Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Der er afsat 1-1,5 timers vejledning om ugen, og der vil fra gang til gang blive aftalt emne til næste vejledning med fokus på den studerendes mål. Der ud over er der plads til observationer eller undrende spørgsmål fra praksis. Anbefaling af relevant faglitteratur Relationer i teori og praksis af Tim Ritchie og Sådan håndterer du konflikter af Peter Wick C. Uddannelsesplan anden praktikperiode Tema: Den pædagogiske institution Kompetencemål for anden praktikperiode Målet er, at den studerende ved praktikkens slut kan: a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for anden praktikperiode a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse e) Internt og eksternt samarbejde f) Magt og etik i den institutionelle ramme Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. For at kunne udfører sin pædagogisk praksis, må man kende til den institutionelle ramme. Ved vejledning med SFO daglig leder, får den studerende indsigt i organisation, kultur og ledelse. Der er i praktikken fokus på kommunikation og dennes betydning for samspil og konflikter i relationer. 5

6 Det er vigtigt at være sin magt bevidst i den pædagogiske praksis, og kunne reflektere over egen praksis i givne situationer. Da pædagogerne i SFOen, har en del timer i skolen i Holbæk kommune er der mulighed for et bredt internt samarbejde. Sundhedsplejersken og andre tværfaglige forummer er at finde som eksternt samarbejde. I arbejdet som pædagog, skal man arbejde ud fra serviceloven, og folkeskoleloven, grundet vores timer i indskolingen. Særlige informationer om 2. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Den studerende forventes at kunne arbejde i tidsrummet Den studerende vil kunne komme til at have aktiviteter alene, men andre voksne vil være i huset. Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Den studerende vil blive tilknyttet den klasse/gruppe hvor dennes vejleder er tilknyttet. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen Herunder, hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet Alt vedrørende læringsmål, udtalelse og godkendelse varetages som udgangspunkt af vejlederen. I tilfælde af problemer eller bekymringer i forhold til praktikken eller godkendelse af samme, inddrages den praktikansvarlige(lederen) i dialogen med uddannelsesstedet. Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Der er afsat 1-1,5 timers vejledning om ugen, og der vil fra gang til gang blive aftalt emne til næste vejledning med fokus på den studerendes mål. Der ud over er der plads til observationer eller undrende spørgsmål fra praksis. Der er 1-2 vejledningstimer, med daglig leder på SFO, så den studerende kan få indblik i ledelsesperspektivet. Anbefaling af relevant faglitteratur Anderkende pædagogik af, Pædagogens praksis af Peter Ø. Andersen og Med åbne øjne observation og håndtering af problemadfærd af Hilde Larsen Damsgaard. 6

7 D. Uddannelsesplan tredje praktikperiode Tema: Den pædagogiske profession Kompetencemål for tredje praktikperiode Målet er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for tredje praktikperiode a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e) Professionsbevidsthed og -identitet f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. Samarbejdet med skolen, giver den studerende mulighed for at deltage og bidrage til løsninger af de tværfaglige opgaver. Den studerende får timer i skolen og SFO, samt at skulle være deltagende i relevante møder omkring børn, planlægning af dagligdagen i huset osv. Ved vejleding vil den studerende have mulighed for at få debatteret praksis med relevant teori. Særlige informationer om 3. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Den studerende forventes at kunne arbejde i tidsrummet Den studerende vil kunne 7

8 komme til at have aktiviteter alene, men andre voksne vil være i huset. Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Den studerende vil blive tilknyttet den klasse/gruppe hvor dennes vejleder er tilknyttet. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen Herunder, hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet Alt vedrørende læringsmål, udtalelse og godkendelse varetages som udgangspunkt af vejlederen. I tilfælde af problemer eller bekymringer i forhold til praktikken eller godkendelse af samme, inddrages den praktikansvarlige(lederen) i dialogen med uddannelsesstedet. Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Der er afsat 1-1,5 timers vejledning om ugen, og der vil fra gang til gang blive aftalt emne til næste vejledning med fokus på den studerendes mål. Der ud over vil der være plads til observationer eller undrende spørgsmål fra praksis i dagligdagen. Anbefaling af relevant faglitteratur Med åbne øjne observation og håndtering af problemadfærd af Hilde Larsen Damsgaard. D. a) Specialiseringsmuligheder Børn og Unge Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Børns og unges livsbetingelser og trivsel, I vores pædagogisk praksis inddrages vi i 8

9 herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Forebyggende arbejde og interventionsformer børn livsbetingelser og samfundsmæssige vilkår. Vilkår som følger barnet gennem livet, og det er her vi som pædagoger kan være med til at gøre en forskel hos nogle børn. Vi har på vores institution fokus på inklusionsarbejdet. Der vil altid være børn der falder udenfor generelle normer og regler og som skal hjælpes på rette vej. Dette arbejde skal varetages så barnet stadig har sig selv med i projektet. Der er børn fra vores specialskoletilbud som bliver inkluderet i almenskolen i forskellig fagundervisning. Der kan ikke undgås at arbejde med dette område i det pædagogiske felt. Alt pædagogisk arbejde er relationer og uden dem kommer vi ingen vegne. Her kan den studerende få indblik i børneog ungdomskulturen gennem relationsdannelse, leg og aktiviteter. Hvad rører sig omkring dem? Hvilket sprog bruger de osv. Vi har børn fra vores specialskoletilbud på skolen, og en del socialbelastede børn som kan have behov for særlig pædagogisk indsats og støtte Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole Andre specialiseringsmuligheder? Hvis der er tale om en praktikperiode fra 1. februar til 31. juli, er som studerende en del af et førskoleforløb på 3 mdr, hvor der bliver lavet forskellige skoleparathedsaktiviteter. 9

10 D. b) Specialiseringsmuligheder Mennesker med nedsat funktionsevne Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Kompensationsmuligheder Kommunikative processer og alternative kommunikationsprocesser Andre specialiseringsmuligheder? 10

11 D. c) Specialiseringsmuligheder Mennesker med sociale problemer Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Truede familier, sorg og krise Andre specialiseringsmuligheder? 11