Sjælland & Øerne. Byd velkommen til mejeristerne fra DMF. Tag med i køkkenet på en psykiatrisk institution MÆLKENØRDERNE KOMMER

Transkript

1 4/2018 Sjælland & Øerne MÆLKENØRDERNE KOMMER Byd velkommen til mejeristerne fra DMF NÅR MAD KRÆVER OVERVINDELSE Tag med i køkkenet på en psykiatrisk institution

2 Henriks kommentar Find julesolidariteten frem Faglighed Mælkenørd Danmark er gået i julegear. Med gran og glimmer. Juletræer og julefrokoster. Pebernødder og pakkelege. Men for nogle er december alt andet end idyllisk. Børnene ved godt, at der hverken bliver til gaver eller juletræ. For eksempel for landets mange fattige familier. Familier, der i forvejen har så lidt, at børnene godt ved, at der hverken bliver til gaver eller juletræ. I stedet frygter de klassekammeraternes snak om adventsgaver og dyre juleønsker. Stort er presset også på de hjemløse, de fysisk og psykisk syge, deres pårørende, de ensomme og dem, der har mistet deres kære. Og netop under størst pres har vi mennesker ofte sværest ved at bede om hjælp. Vi har brug for, at andre kommer til os. HENRIK TONNESEN Så lad os, der kan, finde jule-solidariteten frem. Lad os hjælpe disse grupper lidt mere. Donere lidt mere. Kramme lidt mere. Lytte lidt mere. Dele lidt flere tæpper ud. Eller invitere lidt mere. Lad os sammen tænde små gnister af håb og glæde. Lidt uventet hjælp eller blot en times julehygge kan aflaste tunge hjerter og løsne bekymringsrynkerne i panden for en stund. Sidste år støttede vi i afdelingen de ensommes jul i Ringsted. I år støtter vi Dansk Folkehjælps julehjælp. Men mange flere har brug for hjælp. Også for din hjælp. Og min. Næstekærlig jul & godt nytår! Af Henrik Tonnesen, afdelingsformand Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne I det nye år siger Fødevareforbundet NNF velkommen til de over 700 mejerister i Danske Mejeristers Fagforening (DMF). AF MARIA SVEJSTRUP / FOTO: RUNE EVENSEN Når folk hører, at jeg er mejerist, spørger de tit, hvordan jeg malker køerne. Men det lader vi jo landmændene om, griner 33-årige Kasper Jans-Pedersen. Han er mejerist på Arla i Slagelse og blandt de over 700 mejerister fra Danske Mejeristers Fagforening (DMF), der i det nye år rykker til Fødevareforbundet NNF mejerister er allerede medlem af forbundet. Blandt andre Kaspers kollega Mie Roed, 31. Og både Kasper og Mie erkender gerne, at deres interesse for mælk nok er lidt særlig. Vi mejerister er jo nørdede. Vi har taget en 3-årig uddannelse for at lære at blande mælk, og vi går op i de mærkeligste detaljer om at fjerne og tilsætte ting til mælken, så den opnår den rette kvalitet, forklarer de. For eksempel er min opgave i skummetsalen at dræbe uønskede bakterier, forklarer Mie. 2 SUBSTANS 4/2018

3 erne kommer... Mælk er jo ikke bare mælk. For eksempel er både fedt- og proteinindholdet større i mælk fra Jerseykøer end i mælk fra en almindelig sort dansk malkeko. KASPER JANS-PEDERSEN. Ja, og jeg tilsætter de ønskede mælkesyrebakterier i mælken i syrningshallen, så de kan vokse, forklarer Kasper. Mælk er jo ikke bare mælk Nøgleordene for deres arbejde er kvalitet og ansvar. Sammen med deres 18 mejeristkolleger i Slagelse styrer de temperaturer og varmebehandler mælk. De tjekker PH-værdier. De sikrer, at mælkens smag og udseende altid er den samme. Og så sørger de for, at fedt- og proteinindholdet i mælken lander rigtigt. Hver gang. Mælk er jo ikke bare mælk. For eksempel er både fedt- og proteinindholdet større i mælk fra Jerseykøer end i mælk fra en almindelig sort dansk malkeko, forklarer Kasper. Han ser blandt andet frem til at kunne trække på Fødevareforbundet NNF s ekspertise inden for arbejdsmiljø og håber også, at forbundet vil overraske positivt på uddannelsesområdet. For os mejerister handler uddannelse jo ikke om at gå fra ufaglært til faglært, men om at få relevant efteruddannelse. Og det kunne vi rigtig godt bruge noget inspiration til og vejledning i, siger han Mie Roed udtager mælk, så hun kan måle fedt- og proteinindholdet. SUBSTANS 4/2018 4/2014 3

4 Mad og følelser Vi har stor respekt for, hvor hårdt vores unge arbejder for at få det bedre. Derfor køber vi gerne den trygge leverpostej og bager flere slags brød, så de kan spise det, der presser dem mindst muligt, siger køkkenchef Lotte Olsen (tv) og køkkenassistent Camilla Petersen (th). Når mad kræver overvindelse For unge med angst og tvangstanker kan mad vække skræmmende følelser. Derfor er psykologisk indsigt en del af fagligheden i køkkenet på den psykiatriske institution Dyssegården. AF MARIA SVEJSTRUP / FOTO: RUNE EVENSEN De er seje, de 28 unge på Dyssegården i Nordsjælland. Hver dag må de overvinde deres egne tanker og følelser for at gøre ting, som andre unge bare gør. For eksempel at gå i skole eller spise. Og det stiller krav til køkkenet. Vi skal lave sund mad til de unge. Men vi skal også sænke deres stress omkring mad, så de kan bruge deres kræfter på skole og behandling, forklarer køkkenchef Lotte Olsen, 60. Så kan en ung pige kun spise kopnudler fra Netto til morgenmad, lægger vi vores holdning til næring og tilsætningsstoffer til side og starter dér. Og så finder vi langsomt veje til at sikre en god kost. Dialog med fagpersonalet Dyssegårdens unge er hverken kræsne eller uopdragne. Deres angst for at røre og spise ting skyldes deres sygdom. For eksempel kan sygdommen OCD få en ung til at tro, at nogen vil dø, hvis han rører en bestemt madvare. Den angst er så overvældende, at den unge ikke bare kan tage sig sammen, forklarer Lotte Olsen. Hendes kollega, køkkenassistent Camilla Petersen, 46, nikker: Mad er følelser. Tror en ung, at det får tunge konsekvenser at røre en tomat, er det måske en sejr bare at stå i nærheden af en tomat, forklarer hun. Det handler om udvikling over tid. Derfor er dialogen med de unge og fagpersonalet en vigtig del af vores job. Og en spændende del, understreger Lotte Olsen. Mad er træning Dyssegården er et af landets mest eftertragtede behandlingssteder for børn og unge med eksempelvis angst, psykose, skizofreni og overbelastningsreaktioner. De unge bor og spiser sammen som familier. Køkkenet sørger for indkøb og let tilberedning, men de unge træner selv madlavning og rengøring sammen med fagpersonalet. 4 SUBSTANS 4/2018

5 Køkkenet laver også mad til Dyssegårdens 100 ansatte. Dyssegården har kælegrise, geder, høns, ænder og slagtesvin, som de unge kan klappe og tale med. Derfor var vi spændte på de unges reaktion, første gang vi fik slagtet en af vores grise. Men de tog det fint og spiste kødet, forklarer Lotte Olsen. Den angst er så overvældende, at den unge ikke bare kan tage sig sammen. LOTTE OLSEN Afdelingerne bestemmer på skift menuen. De vælger ikke altid det grønne. Men så sender Lotte masser af grøntsager med over til dem alligevel, griner Camilla Petersen. Fredagsbuffet er social træning En succes, som køkkenet er stolt af, er fredagsbuffeten. Her spiser de unge i det store fælles spiserum og opøver evnen til at gøre to svære ting på en gang: spise og være sammen med andre. Nye unge kommer slet ikke. Men efter to-tre uger kommer de over og kigger lidt. En dag henter de mad. Og pludselig ser vi dem sidde og spise og grine med de andre unge. Det er så rørende at se deres udvikling. Vi ved jo, hvor mange kræfter hvert eneste skridt kræver af dem, slutter Lotte Olsen Jeg ville aldrig blomstre i et hospitalskøkken. Her kan jeg skabe relationer til stærkt udfordrede unge og være en del af den faglighed, der formår at hjælpe dem, smiler Camilla Petersen. SUBSTANS 4/2018 5