Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Transkript

1 Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom

2 Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk sygdom. I denne folder kan du læse mere om det at være pårørende og få gode råd til, hvordan du håndterer det. Husk at leve Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en nøgleperson i bestræbelserne på, at den psykisk syge kan komme sig helt eller delvist. Det kan være en stor glæde at mærke, at du kan gøre en forskel for den syge, og det kan være frustrerende at opleve stilstand, utak og tilbagefald. Som pårørende er det derfor vigtigt, at du både erkender dit ansvar, men også at du husker at passe på dig selv og leve livet ikke kun overleve. Krise en normal reaktion Det kan være en voldsom oplevelse at være pårørende til et menneske med psykisk sygdom, og mange oplever en krise. Krisen opstår, når man bliver udsat for en pludselig og uventet, alvorlig belastning, og det er en normal reaktion på en unormal begivenhed. Det betyder, at du kan stå i en livssituation, hvor dine tidligere erfaringer ikke er nok til at forstå eller beherske situationen. Erkendelse og jagt på viden Et forløb begynder ofte med, at den pårørende fornemmer, at noget er galt, og at der måske kan være tale om psykiske problemer hos et familiemedlem eller nær ven. Man søger typisk viden på nettet, hos lægen eller andre rådgivningsfunktioner. Og det er det helt rigtige at gøre. Viden er med til at helbrede. Viden hos den pårørende, hos den syge, hos kollegaer og alle andre. Dertil kommer udfordringen, at den syge selv skal erkende, at noget er galt og har brug for hjælp. Det er ikke altid lige nemt, fordi den psykisk syge ofte vil have manglende sygdomserkendelse. Det kan være en meget frustrerende proces for dig som pårørende og tager ofte længere tid, end du tror. Typisk erkendelses- og sygdomsforløb 1. Familien, venner eller den syge får mistanke om psykisk sygdom. 2. Man forsøger at spore sig ind på en diagnose (fx depression eller angst) via internettet eller en telefonrådgivning. 3. Man kontakter den praktiserende læge og får det første bud på en diagnose og lægens forslag til behandling. 4. Lægen klarer behandlingen eller henviser til en psykiater eller psykolog. 5. I alvorlige tilfælde indlægges den syge.

3 Hvad gør du, når du møder et menneske, der har det svært? Download vores psykisk førstehjælp-app: P1H til iphone og Android

4 Tre råd til forældre Som forælder til et barn med psykisk sygdom er det vigtigt, at du: 1. Bevarer roen over for barnet gem dine voksenbekymringer til andre voksne. 2. Taler med nogen, der kender til det, du gennemgår. 3. Husker de andre søskende og skaber nærvær og liv med dem. Efter diagnosen Som pårørende kan man håbe på, at sygdom men når den først er diagnosticeret vil følge et roligt, fremadskridende forløb hen mod helbredelse. Det er desværre sjældent tilfældet. I stedet kan der i lange perioder være stilstand eller tilbagegang. Som pårørende kommer du derfor til at svinge mellem håb og skuffelse, mellem optimisme og opgivenhed og det i sig selv er frustrerende. Sygdommen fylder Sygdommen og den syges problemer fylder ofte meget nogle gange alt for meget. Som pårørende vil du især i begyndelsen ofte opleve at sætte dig selv og dine egne følelser til side, fordi du er optaget af den syges situation. Du er en ressource for den syge, og du skal være den stærke, udvise tolerance og tålmodighed. Derfor vil der komme et tidspunkt, hvor du som pårørende selv reagerer, som konsekvens af en langvarig belastnings- tilstand. Man bliver sårbar og hudløs og kan ydermere opleve humørsvingninger, irritation, vrede, koncentrations- og hukommelsesproblemer. Risiko for isolation Synet på omgivelserne kan også ændre sig for pårørende. Andres problemer kan opleves banale og meningsløse. Det, der før var væsentligt og betydningsfuldt for en, bliver ligegyldigt. Men isolation gør det ikke nemmere at være pårørende. Man har i stedet brug for at leve hverdagen med alt, hvad det indebærer af social kontakt, for at have overskud til den syge. Så det er vigtigt, at du deler dine oplevelser og problemer med andre præcis ligesom i alle andre faser og perioder i dit liv. Læs mere i bogen Pårørende fra Psykiatrifondens Forlag. Bogen kan købes på psykiatrifonden.dk.

5 Gode råd til dig SOM pårørende Stil spørgsmål og søg information. Både i aktuelle situationer, fx ved en indlæggelse, og senere hen, men også i erkendelsesfasen. Information og reel viden kan gøre ondt i nuet, men er en stor hjælp på længere sigt. Lyt til den syge. Som pårørende skal du forsøge at lytte til den syge for at forstå uden nødvendigvis at hjælpe konkret. Den syge forventer sjældent en bestemt hjælp, men snarere at føle sig forstået og lyttet til. Reager men hold også igen. Det er naturligt, hvis du bliver vred, ked af det, mister tålmodigheden m.v. Men pas på med at være så kritisk, at den syge kan tolke det som egentlige udtryk for manglende forståelse eller omsorg. Stil krav. Meget ofte finder den syge det svært eller uoverskueligt at følge behandlingsplanen. Ofte fordi han eller hun oplever, at det kræver for meget energi eller overskud. Derfor er det vigtigt, at du stiller krav og hjælper og deltager. Fx ved at gå lange ture sammen, komme ud i naturen, gøre ting der er gode for jer, og som giver jer glæde. Gå langsomt frem. Bedring tager tid. Det er vigtigt at tage det roligt og lade tingene ske i roligt tempo. Hjælp den syge med at løse problemerne ét ad gangen. Pas på dig selv. Som pårørende er det vigtigt, at du passer på dig selv og husker at tage pauser, hvor du plejer egne interesser og lader op. Tager du vare på dig selv, bliver du bedre til at være noget for andre. Vær åben, direkte og ærlig. Tal om sygdommen det kan lette presset og følelsen af isolation. Gør eventuelt også brug af professionel hjælp, fx i form af kriseterapi og/eller deltagelse i pårørendegrupper, hvor mødet med andre pårørende kan gøre det lettere at tale frit. Oprethold dagligdagen. Det er vigtigt, at I som familie opretholder rutinerne og prøver at holde kontakten med familie og venner ved lige. Motivér den syge til at følge behandlingen. Motivér så vidt muligt den syge til at følge behandlingen også selvom du måske selv er skeptisk over for behandlingsformen. Motivér den syge til så vidt muligt at undgå alkohol. Det er vigtigt at prøve at få den syge til at undgå alkohol og under alle omstændigheder ulovlige stoffer. De forværrer sygdommen. Sænk forventningerne midlertidigt. Forvent ikke for meget af den syge og accepter, at der vil være situationer, oplevelser og samtaler, som den syge ikke kan huske.

6 FÅ MERE VIDEN Har du brug for rådgivning? Ring til Psykiatrifondens telefonrådgivning på Det er gratis, og du kan være anonym. På psykiatrifonden.dk kan du Tilmelde dig Psykiatrifondens månedlige og gratis nyhedsbrev med nyheder og gode råd. Blive støttemedlem og få vores blad i postkassen fire gange om året. Træne dig mentalt stærk i vores mentale motionscenter tænkdigstærk.dk. Downloade vores gratis psykisk førstehjælp-app P1H til iphone og Android. Følge os på Facebook. Læs mere og støt på psykiatrifonden.dk Psykiatrifonden er en humanitær organisation, som støtter og styrker mennesker med psykisk sygdom og sætter psykisk sundhed på dagsordenen både hos den enkelte og i samfundet. Psykiatrifonden Hejrevej København NV Tlf