EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

Transkript

1 Mad fra dyr

2 tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del af den mad vi spiser stammer fra dyr. Enten i form at slagtede dyr eller som dyrenes produktion fx mælk og æg. Via mad fra dyr får vi god næring i form af protein, Der bl.a. er godt for vores muskler. I Danmark spiser de fleste meget kød, men det har vi ikke altid gjort. Hvilke dyr vi spiser er meget afhængig af geografi, kultur og religion. Måske kender du nogen der aldrig spiser kød? Måske kender du nogen der kun spiser økologisk kød? Hvad er det lige forskellen er på økologiske og konventionelle dyr? Der er ofte kød på en festmenu, men når vi laver mad skal vi ikke invitere bakterierne med til fest. I kommer i disse opgaver til at arbejde med alle disse emner - god fornøjelse! 2

3 Opgaver 1 Mad-logbog Danskerne spiser meget kød og andet mad fra dyr. Hvor meget spiser du? Før i 1 uge logbog over hvad du spiser. Hvor mange måltider har du fået med kød i, og hvilken type kød? Hvor mange måltider har du fået med andre ting fra dyr fx mælk, ost og æg? 2 EAT menu Gå ind på og se på en EAT ugemenu. I hvilke retter er der ingredienser fra dyr i menuen? Hvilke ingredienser fra dyr indgår i menuen? Hvilket dyr leverer mest til menuen? Er der nogle af retterne man også kan lave, uden at bruge kød? Hvad kan man bruge i stedet? 3

4 3 Økologi og dyrevelfærd Økologiske landmænd arbejder for en høj dyrevelfærd. Derfor har økologiske dyr mere plads at bevæge sig på og de er udendørs ca. halvdelen af året og får økologisk grovfodder. I kan læse mere om økologiske dyrs forhold på dk 10 gode grunde. Der er stor forskel på hvor meget plads konventionelle høns og økologiske høns har. Indendørs må der pr. kvadratmeter være: 13 stk. burhøns 9 stk. skrabehøns 9 stk. fritgående 6 stk. økologiske Udendørs må der være 25 økologiske eller fritgående høns pr. 100 kvadratmeter. Burhøns og skrabehøns kommer aldrig ud. Marker en firkant på gulvet i klassen eller på tavlen. Regn ud hvor mange høns af de forskellige slags der kan være i området, hvis det er indendørsregler. Gå udenfor og marker 100 kvadratmeter på fx en fodboldbane. Der må der være 25 økologiske høns. Hvor stor en mark skal man have til 150 høns? Lav andre regnestykker med antal høns og areal, udendørs og indendørs. I kan besøge en økologisk gård og se hvordan dyrene lever. Se hvordan på 4

5 3 Bakterie-bal, nej tak Når vi laver mad er det altid vigtigt at have styr på hygiejnen, så vi ikke bliver syge af bakterier. Når vi arbejder med råt kød, fjerkræ og æg er der særlig mange ting vi skal huske. Vi skal altid vaske hænder før og under madlavning. Vi må ikke blande råt og tilberedt mad sammen. Køleskab og steg skal have den rigtige temperatur. Vi skal vaske alle redskaber grundigt op når vi er færdige. Og meget mere Se en film om hygiejne i køkkenet på madklassen.dk/om_dig_og_din_mad/bakterier_i_maden/ Film_om_bakterier_i_maden/forside.htm Læs mere om bakterier og deltag i quiz på Madklassen.dk Bakterier_i_maden/forside.htm I klassen er det også en god ide at vaske hænder inden I spiser frokost og måske flere gange i løbet af dagen. I kan i klassen lave en vaske-hænder-politik, på hvornår I skal vaske hænder. Prøv i en uge at registrere alle håndvask, og tælle point. Hvor mange point kan I få? 5

6 3 Minimejeri Mælk drikker vi, men vi kan også bruge det i madlavning og til mejeriprodukter. Nævn eksempler på mejeriprodukter du kender. Diskuter i klassen, hvad en mejerist laver. Måske kender I en der er mejerist. Når mælk bliver til ost sker der en gæringsproces. Hullerne i nogle oste opstår pga. Co2 udvikling i denne gæringsproces. Hvordan udvikles Co2 ellers? Co2 belaster klimaet. Derfor skal vi helst producere mindre Co2. Hvad kan vi gøre for at begrænse Co2 udslippet? Lav jeres egen Kærnemælksost Hæld 1 liter kærnemælk i en gryde og varm langsomt op, uden at røre rundt. Ved ca. 60 grader skiller kærnemælken i hvidt ostemasse og klar valle. Dræn ostemassen for valle igennem et rent viskestykke. Rør lidt creme fraiche i til i har en blød konsistens. Smag til med salt og krydderurter. Fx purløg eller hvidløg. Smag osten på rugbrød eller knækbrød. 6

7 4 Spis op eller not Mange mennesker har nogle bestemte ting de aldrig spiser. For nogle er det pga. religion, sundhedsideal, politisk overbevisning, allergi, smagspræference, kultur eller noget andet. Opdel skolegården eller gymnastiksalen i to områder: Et ja tak og et nej tak område. Læreren siger nogle madvarer og I placerer jer efter, om det er noget i vil spise eller ej. Vingummi Sushi Gele Lever Kødpostej Lasagne Flæskesværd Harre Hjerte Insekter Roastbeef Gele Hund Burger Rådyr Lasagne And Svinekød Sylte Hjerte Kat Grillkylling Due Hund Frikadeller Hestekød Gyros And Kødrand Kebab Bøf Kat Tyrenosser Nyre Fårehjerne Frikadeller Kødrand Tyrenosser Find selv på flere. Bagefter kan I diskutere hvorfor I ikke vil spise bestemte ting. 7

8 Mad i Danmarkshistorien 5 I spiste danske kvinder i gennemsnit 81 g kød og kødprodukter pr. dag, mens mænd spiste139 g kød og kødprodukter pr. dag (Kilde: Danskernes kostvaner 95-06). Kød og andre fødevarer fra dyr har ikke altid været hverdagsmad i Danmark. Undersøg hvad danskerne i forskellige perioder i historien har spist. Diskuter resultaterne I finder frem til. I kan komme ind på emner som kultur, landbrug og jagt, symboler, klasser og økonomi, tilberedningsmetoder, religion, krige og ernæring. 6 Vege hvad for en? Kæd de rigtige navne og beskrivelser sammen. En veganer Raw food En vegetar Spiser ikke kød og fisk, men gerne mælk, æg og planter Spiser mad med en tilberedningstemperatur under 42 grader Spiser kun planter Hvorfor tror du nogle mennesker vælger at spise Raw food, vegetar- eller veganermad? 8