Nr Marts-April årgang

Transkript

1 Nr Marts-April årgang 29

2 30 Sneglerup Møllevej 6-10 B 4571 Grevinge Tlf Fax Mobil

3 Møllen er medlemsblad for Dansk Møllerforening og udsendes seks gange om året i midten af månederne: januar, marts, maj, juli, september, november. Dansk Møllerforening Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Bestyrelse Jens Søndergaard (formand), Knudsvej 14, 4623 Ll. Skensved tlf jensmsj@mail.dk Søren Hansen, (næstformand) Louisevej 5, Lumby, 5270 Odense tlf shh.louisevej@hansen.mail.dk Per Gliese (sekretær), Næstvedvej 241E, 4100 Ringsted, tlf pergliese@gmail.com Kirsten Jervelund (kasserer) Grubbe Mølle, Grubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg Tlf grubbemoelle@gmail.com Susanne Jervelund Grubbemøllegyden 8A, 5600 Faaborg tlf jervelund@gmail.com Peter Castberg Tvedevej 10, Tybjerglille 4160 Herlufmagle tlf k_pcastberg@hotmail.com Niels Christoffersen, Lumsås Mølle, Oddenvej 188,Lumsås, 4500 Nykøbing Sj, Tlf: , mail: lumbsaas@teliamail.dk Tidsskriftet Møllen Ansvarshavende Redaktør: Susanne Jervelund Redaktionsudvalget: Per Gliese og Kirsten Jervelund Abonnement og medlemskab: Enhver mølleinteresseret kan optages som medlem. Årskontingent 350 kr. Henvendelse til Kasserer Kirsten Jervelund Grubbe Mølle, Grubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg, Tlf grubbemoelle@gmail.com Jyske Bank, SE nr.: Annoncer: Henvendelse til redaktionen. Annoncepriser pr. nummer ekskl. moms: 1/1 side: 900 kr. 3/4 side: 650 kr. 1/2 side: 500 kr. 1/4 side: 300 kr. 1/8 side: 200 kr. + evt. farvetillæg websideannonce 500,- kr. /år-i forbindelse med bladannonce 250,- kr. /år Bestilling af ekstra blade. Medlemmer som ønsker ekstra blade til møllelaugsmedlemmer, f.eks. er prisen for ekstra numre af Møllen 200 kr. pr år. Tryk: Trundholm Tryk Oplag: Bladets indhold er ikke nødvendigvis udtryk for bestyrelsen/bladets holdning. Deadline på indsendelse af stof til Møllen er den 20. i måneden forud for udgivelse Fra formanden Nye medlemmer Vi siger velkommen til: Ole Henrichsen, Aalborg Arne Rasmussen, Millinge Jes Jensen, Randers En vinter er snart gået med sne og kulde, så nu skulle vi gerne snart have lidt forår og lidt varme i luften, og de første forårsbebudere, erantis er da også på vej. Men selv om det har været vinter - har vi i bestyrelsen haft nok at se til - først og fremmest er der jo foreningens årsmøde eller generalforsamling om man vil, som kræver meget arbejde og en hel del aftaler, før det hele er på plads. Derfor tog Peter Castberg, Per Gliese og jeg den 11. februar 2011 turen til Sydhavsøerne, for at få nogle af disse aftaler på plads. Vi skal bo på Højmølle Kro som ligger lige op til motorvejen ca. 10 km nord for Nykøbing F. Vi kørte også rundt på Lolland- Falster og besøgte de møller, vi har tænkt, vi skulle se på vores bustur til årsmødet om lørdagen. Nogle i bestyrelsen, og flere andre udenfor bestyrelsen, er også i gang med at tilrettelægge Dansk Mølledag, som er den 19. juni Her er også meget at gøre - der skal skrives ud til møllerne, der skal trykkes plakater og pressemeddelelse, der skal ansøges fonde om tilskud, en meget væsentlig ting, og vi må jo regne med at forsendelsesomkostningerne er steget med %, så det bliver noget dyrere at sende materiale ud, end det har været tidligere. Det hele kunne godt lyde som en beklagelse, det er det slet ikke. Det er bare en forklaring på hvad vi også får vinteren til at gå med. Jens Søndergård Fra redaktionen Vores redaktionsmedlem Per Gliese har fået ny mail. Den nu over ti år gamle gliese@c.dk udgår. Fremover skal mailen pergliese@gmail. com benyttes. Mailen er tilføjet i kolofonen. Indholdsfortegnelse Fra formanden...31 Fra redaktionen...31 Dansk Møllerforenings 127. årsmøde på Højmølle Kro og Motel...32 Vandkraftens kulturarv er i fare.37 Stormen den 8. februar Udvidelse af fredning ved tre vandmøller i høring...46 Peder Møllebygger...48 Møllers kraftydelse...52 Møllenoter...53 Efterlysning...54 Fra læserne...54 Billederne på for- og bagside: Vinteren i Danmark har nu varet fra midt i november 2010 til dato. Bundsbæk Mølle ved Skjern ses her i den smukkeste vinterdragt. Foto: Iben Granum Møller Bagsidefoto: Majbølle Mølle blev hærget af stormen den. 8. februar Læs mere om hvilke skader stormen forvoldte på møllerne inde i bladet. Foto: Per Gliese 31

4 Dansk Møllerforenings 127. årsmøde på Højmølle Kro og Motel Højmølle Kro omkring Stubmøllens vinger skimtes i baggrunden. Foto: Per Glieses postkortsamling Af Per Gliese Siden Dansk Møllerforenings start for snart 127 år siden, har årsmødet været et samlingspunkt for foreningens medlemmer. Tidligere var det møllere der mødtes ved årsmødet i dag er det mange forskellige personer der interesserer sig for møller, eller bygningskultur i det hele taget. Man behøver ikke at have en speciel tilknytning til møller, men blot man har interessen for teknik, historie eller bygninger, vil man få stort udbytte af at deltage i årsmødet. Ved årsmøderne er det sociale samvær af stor betydning. De giver også nye medlemmer mulighed for at skabe kontakt til ligesindede, så man kan inspirere hinanden og udveksle erfaringer, indenfor drift og vedligeholdelse af en vand- eller vindmølle. Vi håber at mange vil være med igen i år, til nogle hyggelige dage sammen med møllefolk fra hele landet. Årsmødet vil foregå på Højmølle Kro og Motel på Nordfalster. Kroens værtspar Chanette og Kurt Johansen som har ejet kroen i ti år, vil gøre deres bedste for at vi får nogle hyggelige dage på Nordfalster. Højmølle Kro er nævnt som kongelig privilegeret kro siden 1863, hvor den daværende møller fik sin kongelige bevilling. I kroens baghave ligger en gravhøj, og det er på denne høj stubmøllen stod indtil slutningen af 1930-erne. Gravhøjen har inden den kom til at fungere som møllebakke også været brugt som galgebakke og den sidste hængning i Danmark på en sådan bakke, skulle være foregået her. Den gamle kro som oprindelig var opført i bindingsværk, blev i 1903 afløst af det nuværende rødstenshus, med tilhørende festsal. En helt ny hotelfløj blev opført ved den gamle kro i Her er 22 dobbeltværelser med nyrenoverede badeværelser og digital TV, samt trådløst internet på alle værelser. 32

5 Program Fredag d. 27. maj Kl Ankomst og udlevering af nøgle til værelset. Værelserne er med eget toilet og bad. Sengelinned er inkl. i prisen. Kl Serveres der aftensmad inkl. 1 øl/vand. Vin kan købes. Kl Generalforsamling i stort mødelokale fra kl til ca Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning. 3. Fremlæggelse af regnskab og fastlæggelse af kontingent. 4. A)Valg til bestyrelsen. På valg er: Jens Søndergaard, Søren H. Hansen og Susanne Jervelund. B)Valg af Suppleanter. På valg er: Jørgen Brøndlund og Hans Gert Jacobsen (modtager ikke genvalg). 5. Valg af revisor. På valg er: Otto Rasmussen (modtager ikke genvalg). 6. Behandling af indkomne forslag. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest den 17. maj. 7. Eventuelt. Ca. kl stilles kaffen frem, og der er alm. socialt samvær. Lørdag d. 28. maj Morgenmad mellem kl og 9.00 Kl Mølletur rundt på Lolland-Falster. (se omtale) Vi regner med at være hjemme igen ca. kl Kl serveres der festbuffet inkl. ½ fl. vin pr. pers. Øl/vand kan købes. Efterfølgende serveres der kaffe og kage, og der er alm. social hygge igen. Søndag d. 29. maj Morgenmad mellem kl Værelserne forlades inden kl Herefter køres der i samlet flok til en eller flere møller. Stubmøllen i Torkilstrup er oplagt, da den ligger ca. 8 km fra Højmølle Kro. 33

6 Vindeby Mølle og omkringliggende bygninger er vært ved første stop på mølleturen. Foto: Per Gliese Mølleturen lørdag d. 28. maj. Udflugten på årsmødet lørdag d. 28. maj 2011, foregår på de såkaldte Sydhavsøer, som Lolland-Falster populært kaldes. Bussen starter kl og herefter har vi hele dagen til rådighed på turen rundt til en del af de mange velbevarede møller her i området. Stubmøllerne er meget fremtrædende i landsdelen her. Fem ud af hele landets samlede bestand af stubmøller, ligger på Lolland- Falster. Turen gennem landskabet rundt til møllerne byder på flere skønne naturoplevelser. Bussen kommer forbi Bandholm og den kendte Knuthenborg Safari Park, med en kilometer lang kampestensmur rundt om hele parken. Videre langs vandet mod Kragenæs og ind i landet mod det første stop, som er Vindeby Mølle. Møllen menes opført i Ved opførelsen var møllen konstrueret som kombineret korn- og stampemølle. Møllen er flot re- 34 staureret og blev genindviet den 25. april 1998, efter en del års restaurering. Møllen er meget høj gallerihollænder med to etagers undermølle og kan ses viden om i det flade landskab på Nordvestlolland. Møllen er fuldt funktionsdygtig og byder på en masse spændende inventar. Så vi krydser fingre for vind på dagen, så vi kan se denne spændende mølle i funktion. Turen går nu videre gennem Nakskov, til Kappel Stubmølle som ligger ca. 12 km. syd for Nakskov. Kappel Stubmølle er opført ca og er fredet. Møllen i Kappel har stået på samme plads i næsten 300 år er restaureret, og kan male korn. Der har været tre faser i møllens historie. Den første fase var perioden , hvor der blev malet groft mel på den gamle måde med kun en enkelt kværn. Den næste er perioden ca. 1880, hvor møllen blev moderniseret og udvidet med en skallekværn, der var beregnet til at tage skallerne af kornet, sådan at man kunne få pænere hvidt mel I den sidste periode ca havde de moderne valsemøller sat sig på melproduktionen, og stubmøllen blev brugt til at male korn til dyrefoder. Stubmøllen er siden 1. januar 2003 ejet af den selvejende forening Kappel Stubmøllelaug. I blev der foretaget en delvis restaurering af møllen. Her blev møllehuset, foden og vingerne sat i stand, men den indvendige køreteknik blev ikke gjort køreklar. I blev restaureringen af inventaret færdiggjort, og møllen blev funktionsdygtig. Møllelauget med formand Holger Villadsen i spidsen, har lovet at køre med møllen ved besøget, hvis vinden er med os. Turen går nu tilbage mod Nakskov

7 hvor vi skal spise frokost på restaurant Fjorden. Restaurant Fjorden er beliggende på en høj, med en pragtfuld udsigt over Nakskov Fjord, lige ud til stranden. Spisekortet er alsidigt og lækkert og udsigten over fjorden er perfekt til lidt afslapning, efter de første to møllebesøg. Turen går efter frokosten videre mod Maribo hvor vi skal følge opsætningen af stubmøllen fra Fejø på Frilandsmuseet i Maribo. Undervejs bliver der et lille fotostop ved Østofte Stubmølle fra Stubmøllen fra Fejø, også kaldet Vesterby Mølle, har stået på Frilandsmuseet i Maribo siden Men placeringen på museet var meget indeklemt mellem nogle af museets øvrige bygninger. Og da man nu skulle i gang med at restaurere møllen, valgte man at flytte den ud på en mere åben plads i museet, så møllen nu kan få vind. Planen er nemlig at møllen skal male mel for museets gæster når den i løbet af sommeren er færdigrestaureret. Vi har lavet en aftale med museet og møllebygger Michael Jensen, som står for restaureringen af møllen, om at komme forbi for at se hvor langt opsætningen er. Et spændende og anderledes møllebesøg. Herefter er der kaffe og kringle i den nærliggende restaurant Bangs Have. Frilandsmuseet og restaurant Bangs Have ligger begge ned til Maribo søerne, i en meget smuk natur som en afveksling til de flade strækninger, som vi også kører igennem. Turen fortsætter nu mod Nykøbing og videre over på Falster, hvor stubmøllen i Stouby er næste mål. Stouby Mølle blev opført i perioden og er enestående af sin art, fordi det er den eneste stubmølle i Danmark, hvor 3 kværne drives af et stjernehjul. Møllen stoppede driften omkring 1931 og møllen forfaldt. I 1984 overtog Sydfalster Kommune møllen og i samarbejde med forskellige fonde blev der nu skaffet penge til at få møllen restaureret. Restaureringen blev for en stor del udført af en lokal tømrer under supervision af Frede Dahl fra Nationalmuseet. I 1986 blev arbejdet afsluttet og møllen blev forsøgsvis sat i drift. I 1987 overlod Sydfalster Kommune drift og vedligeholdelse til Stouby Møllelaug. I dag ejes møllen af Guldborgsund kommune og drives af Stouby Møllelaug. Møllen blev fredet i december Efter en forhåbentlig spændende dag i selskab med en masse møllefolk fra møllelaugene på Lolland- Falster, samt natur og kulinariske oplevelser fra denne egn, går turen tilbage mod Højmølle Kro. På hjemturen tager vi lige forbi Ejegod Mølle i Nykøbing F. hvor vi laver et kort fotostop. Møllen her har gennem nogle år gennemgået en større restaurering som nu udvendig er ved at være færdig. Ejegod mølle er opført i 1816, og møllelauget kæmper både med økonomien for at få møllen færdigrestaureret og mod de omkringliggende industribygninger som sniger sig tæt ind på møllen. Vi forventer at bussen er tilbage ved Højmølle Kro ca. kl , så alle kan nå et lille hvil inden festaftenen kl Ret til ændringer i programmet - forbeholdes. Tilmelding, priser og betaling Prisen for deltagelse i hele årsmødet er kr ,- pr. person. Ønsker man enkeltværelse koster det kr. 350,- ekstra. (2 overnatninger) Har man ikke mulighed for at deltage i hele årsmødet, kan man tilmelde sig til hele lørdagen inkl. mølletur og festmenu, for kun kr Man tilmelder sig enten ved at ringe eller skrive til Kirsten Jervelund. (se forrest i Møllen) Efterfølgende kan man få tilsendt Stubmøllen i Kappel er andet stop på turen. Foto: Per Gliese Krydsfoden til stubmøllen fra Fejø, er opsat på sin nye plads på Maribo Frilandsmuseum. Foto: Per Gliese 35

8 Ejegod Mølles restaurering er godt i gang. Vi kommer forbi møllen som det sidste fotostop på dagen. Foto: Per Gliese et indbetalingskort, eller man kan overføre beløbet via netbank til foreningens konto: Reg. nr Konto nr (Husk at skrive navn eller medl. nr. ved indbetaling) Sidste frist for tilmelding: 1.maj Sådan finder du Højmølle Kro og Motel Højmølle Kro og Motel ligger på Nykøbingvej 112, 4863 Eskilstrup. Kommer du dertil i bil, køres der af motorvej (E47) og man drejer af ved frakørsel 44. Herefter køres ca.500 meter mod syd af Nykøbingvej og du har nu kroen på højre side af vejen. Ønsker man at tage den offentlige transport, tager man toget til Eskilstrup og så er der to kilometer til kroen. Der går ingen busser, men Bjarnes Taxa kan benyttes (tlf ) Hvis du kommer med tog, så oplys tidspunkt for ankomst til Eskilstrup Station til vores kasserer Kirsten Jervelund ved bestillingen, så vil der være mulighed for at kroens personale eller et medlem af bestyrelsen, kan hente jer på stationen. Kilder: Bladet Møllen Chanette Johansen - Højmølle Kro 36 Leveringsdygtige i træ af høj kvalitet til blandt andet byggeri, møller, skibs- og bådebygning, og havnebyggeri. Opskæring af stammer i ønskede kvalitet og dimmensioner, i længder op til 25,5 meter. Vores speciale er træ og tømmer hvor der stilles specifikke krav til trækvalitet og besavning, f.eks. svært tømmer i specielle dimensioner. Savværket har mere en 75 års erfaring og vi kan også tilbyde os som sparringspartner til såvel rådgivere, projekterende og udførende og er til rådighed med tekniske informationer og vejledning. Foto: Baunehøj Mølle i Grenaa. Følgende til møllen er leveret af Hans Larsens Savværk & Trælast: Egetræs tagspån, møllevinger i lærk samt lærkestolper til rundgang og de bærende konstruktioner. Hans Larsens Savværk & Trælast A/S Grundlagt 1931 Lillevang 3, 3650 Ølstykke Tlf Fax post@savvaerket.dk

9 Stemningsbillede af vandmøllen i Holsted. Møllen er i dag en turbinemølle som oprindelig blev opført som korn og grynmølle i Møllen har senest fungeret som elektricitetsværk. Et af de møllesteder vi måske kommer til at undvære i fremtiden? Foto: Per Gliese Vandkraftens kulturarv er i fare Af Dansk Møllerforening, ved Jens Søndergaard Rapporten fra Kulturarvsstyrelsen om, hvordan vandmøller sikres bevaring i det fremtidige arbejde med implementering af vandplanerne er udkommet i januar Vandkraftens Kulturarv er en nydelig publikation på 84 sider i Kulturarvsstyrelsens design. Ansvaret er lagt i hænderne på kulturgeograf Morten Stenak, der tidligere blandt andet har skrevet en afhandling om inddæmmede landskaber i Danmark. Vandkraftens Kulturarv omtales med overskriften Vandkraft og vandrende laks på Kulturarvsstyrelsens webside. Det lyder videre: Vandkraft er en vigtig del af Danmarks historie. En ny publikation Vandkraftens kulturarv giver gode råd om, hvordan vandmøllerne og deres historiske omgivelser kan sikres, når der skal laves passage for fisk, sådan som et EU-direktiv har bestemt. Gennem de sidste 650 år er der anlagt omkring opstemninger til brug af vandets kraft til kornmøller, jern- og tekstilindustri, haveanlæg på herregårde, elværker, engvanding og dambrug. Godt for os, men skidt for fiskene, der har svært ved at svømme forbi spærringerne. Nu får fiskene hjælp af vandplanerne, der er den danske gennemførelse af EU s vandrammedirektiv. De fleste spærringer skal nedlægges, også i vandløb, hvor laks ikke har vandret i tusinde år. Hvad betyder det for møller og elværker, der stadig bruger vandkraft? Tørrer historierne og de fine kulturmiljøer rundt om møllerne ud, hvis vandet ledes ad andre veje eller forsvinder? Ikke nødvendigvis. Publikation Vandkraftens kulturarv er til inspiration og giver gode råd om, hvordan opgaven kan løses, så vandet kan boble, fosse, klukke og hvirvle til glæde for både fisk, sportsfiskeren, vandmølleren og borgerne, der sætter pris på kulturmiljøer langs åen og bækken. Hvad indeholder rapporten så? Rapporten er primært skrevet til planlæggere i naturafdelingerne i landets 98 kommuner, som skal gennemføre arbejdet med vandplanerne. Den første del af rapporten handler om generelle anbefalinger fra Kulturarvsstyrelsen om planlægning. Det er gode opfordringer til at der bør laves en plan for vandløbsrestaurering, der tager hensyn til vandkraftens kulturarv. Der opfordres til tværgående samarbejde mellem de tekniske og kulturelle områder, etc. I planerne kan vandmøller være støttepunkter for sam- 37

10 menhængende oplevelsesrum, der både omfatter landvejen og vandvejen. Ved vandløbsrestaurering bør der bibeholdes (noget af) vandføringen til møller, damme og kanaler. Opfordringen lyder Selvom hovedvandstrømmen ledes uden om bør det sikres, at en lille strøm stadig passerer mølle- eller turbinebygning. Vandets plasken skaber lydig erindring om anlæggets historie. Kommunerne opfordres til bevidst (..) at inddrage og kommunikere med ejere og borgere, der skal leve i og benytte vandkraftens kulturarv. Befolkningen skal inddrages i planlægningen, lyder den fornuftige opfordring. Anden del er en gennemgang af vandkraftens historie startende i stenalderen og frem til nutiden. Mølleriets udvikling frem til industrialiseringen og etablering af elproduktion gennemgås. Der er tillige beskrivelse af fiskeri, dambrug og engvandingsanlæg. I det efterfølgende afsnit beskrives hvordan kommunen kan undersøge og prioritere bevaringen af kulturmiljøer, fredede bygninger, fortidsminder og andre kulturhistoriske elementer, som har relation til vandløb. Kommunerne opfordres til at identificere deres områdes vandløbshistorie. I denne proces lyder opfordringen at inddrage det lokale kulturhistoriske museum og lokalhistoriske arkivers lokalkendskab. På baggrund af analysen bør kommunen udvælge en bruttomængde bevaringsværdige kulturhistoriske helheder, vandløbsstrækninger og vandkraftsrelaterede elementer fra oldtid til nutid. Anbefalingen er at udvælgelsen først og fremmest bør fokusere på fredede og bevaringsværdige bygninger og deres omgivelser. I den endelige prioritering kan kommunen arbejde med en række hovedkriterier som 38 Reliktværdi: Hvad er der tilbage af det oprindelige? Fortælleværdi: Hvordan anskueliggør stedet historie, funktion, teknik, etc.? Æstetisk værdi: Hvilke sansemæssige oplevelser er der på stedet? (Mølle)biotopværdi: Hvilket naturindhold er der på stedet? Kulturhistoriske ønsker til vandføringen hedder et afsnit, som læses med spænding. Kommunen opfordres til at vurdere hvilke anlæg, der er sårbare overfor vandløbsrestaurering og hvilken andel af vandføringen, der kræves for at sikre gode bevaringsbetingelser. Anlæggene opdeles i tre grupper med anbefalinger til vandføring: særlig interesse: (vandmøller med fuld/ reduceret drift) % af vandløbets vandføring. Etablering af faunapassager bør undgås og kun etableres med begrænset vandføring. Stor interesse (vandmøller til demonstrationsbrug), 10-50% af vandløbets vandføring. Etablering af faunapassager med omløb så der tages kulturhistoriske hensyn til bygningsomgivelser. Interesse (vandmøller med ingen/ symbolsk drift), 0-10% af vandløbets vandføring. Faunapassager etableres som stryg. Kommunerne opfordres til at indlede vandplanarbejdet med at etablere faunapassager på vandløbsstrækninger, hvor der er begrænsede kulturhistoriske interesser. Konklusionen til kommunerne er en række gode råd til bevaring af de enkelte mølleanlæg: Den landskabelige sammenhæng bør bevares hensynsfuldt og ikke sløres af moderne ingeniørkunst Vandtilførsel til vandmøllen bør sikres så der er vand til mindst 2 timers daglig drift. Vandhjul ude af drift går hurtigt til og turbiner ruster sammen hvis de ikke er i brug. Bygningsskader undgås ved at holde uændret vandstand omkring bygninger. Lyden af vand bør bevares ved vandmøller, idet plaskende vand skaber en konstant erindring om anlæggets historie. Damme bør bevares som rekreativt åndehul med stor fortælleværdi. Spor og elementer fra vandkraftens kulturarv bør bevares. Stendynger og volde kan have stor fortælleværdi og bør ikke fjernes ved hårdhændede restaureringsprojekter. Det var de første 40 sider af rapporten og det var da i grunden en udmærket gennemgang af kulturhistorien og gode råd til kommuneplanlægningen, tænker man som læser selvom alle ved at der ofte er langt fra teori til hvad der reelt sker i praksis. Orbicon s afsnit De næste 40 sider i rapporten er skrevet af biolog Flemming Nygaard Madsen fra det private ingeniørfirma Orbicon. Orbicon er et stort dansk ingeniørfirma med en årsomsætning på 400 mio. kr. og 550 ansatte. Firmaet står for mange af de vandløbsrestaureringer der gennemføres af de danske kommuner. Flemming Nygaard Madsen har stor erfaring i disciplinen faunapassager og har været med til at skrive En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Fra faunaspærring til faunapassage udgivet i Lovgivningens udvikling gennemgås. Det er fakta, at i vandløb der er højt målsat (A) eller generelt målsat (B), skal bygværker, rørlægninger og andre tekniske anlæg, der hindrer den frie passage for vandløbsfaunaen og landlevende dyr med tilknytning til vandløb, så vidt muligt fjernes eller gøres passable for faunaen. Med vandplanernes vedtagelse vil der blive sat ekstra skub i gennemførelse af projekter så målsætningerne på fiskevandsdirektivet kan nås. Efter miljømålsloven skal alle vandløb inden 2015 opfylde krav om god tilstand, dvs. både god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. En del af vandplanerne vil være forslag om, at faunaspærringer i videst muligt omfang gøres faunapassable for at medvirke til god økologisk tilstand i vandløbene. Fiskeriloven giver vandløbs-

11 myndighederne vide beføjelser til at pålægge ejeren af faunaspærringer, såsom stemmeværker, styrt, møller, engvandingsanlæg mv. at etablere og vedligeholde samt fastsætte vilkår for indretning og drift af fiskepassage, herunder også ålepas ved anlægget. Vandløbsmyndigheden kan meddele påbud om at opstemningsanlæg ved vandløb skal ændres eller fjernes, hvis de er til skade for vandløbskvaliteten. I afsnittet gives en gennemgang af faunapassagernes historiske udvikling fra alene at være rettet mod laksefisk til i dag også at kunne tilgodese den økologiske helhed, så mindre kraftfulde organismer også prioriteres. For omløb ved spærringer er der følgende krav: Omløbet skal tilgodese både opog nedstrøms vandrende fisk. Hovedstrømmen skal altid være i omløbet. Det vil sige at mindst 50% af vandføringen skal gå gennem omløbet, Indløb til mølledam og omløbsstryg bør være i nærheden af hinanden. Passagen skal altid være i funktion og fungere ved alle vandføringer. Indgangen til mølledammen skal være spærret af en rist med gitterafstand på maks. 10 mm. Omløbet bør etableres med et fald på maksimum %. En tydelig konflikt åbenbarer sig her. For hvis mindst 50 % af vandføringen skal gå til faunapassagen, så er der mindre til vandmøllen og da slet ingen mulighed for opretholdelse af vandføringen ved vandmøller af særlig interesse! Eksempler på kulturhistoriske hensyn og etablering af faunapassager hedder det sidste afsnit i rapporten. Her gennemgås eksempler på gennemførte faunapassager ved danske vandmøller, og afsnittet bærer i meget høj grad præg af at være skrevet af konsulenten fra Orbicon, som har haft langt det største fokus på faunapassagens funktion for fisk end de kulturhistoriske bevaringsforhold. Efter Dansk Møllerforenings mening er Kulturarvsstyrelsen nærmest fraværende i disse to afsnit. Idet Kulturarvsstyrelsen formodes, at have betalt for at få skrevet de to afsnit, forekommer det mærkeligt at vinklen tydeligt ikke er på bevaring af kulturhistorien. I rapporten gennemgås seks eksempler på kulturhistoriske hensyn ved etablering af faunapassage. De seks møller er: Brobyværk Mølle, Hårby Mølle, Fulden Mølle, Moesgaard Skovmølle, Børkop Mølle og Harteværket. Af disse møller er de tre med vandhjul: Brobyværk Mølle, Moesgård Skovmølle og Børkop Fiskebækgaards Mølle ved Næstved. Gårdmølle fra Om møllen skrives: at den har vandføring, stigbord og malekarm bevaret. På billedet ses det dog tydeligt at vandføring til møllen, er det så som så med. Vandspejlet når kun op til underkanten af stigbordet. Så møllen kan ikke fungere. Foto: Per Gliese 39

12 Mølle. Det er tre intakte velbevarede og funktionsdygtige vandmøller, hvor det i rapporten konkluderes at etablering af faunapassage har resulteret i forbedrede oplevelsesmuligheder ved vandmøllerne. Jeg vil i det følgende gennemgå rapportens konklusioner for de tre møller, som efter Dansk Møllerforenings vurdering bør være i kategorien særlig interesse hvor over 50 % af vandløbets vandføring bør forbeholdes mølledriften. Hvordan viser Kulturarvsstyrelsen så denne anbefaling i denne rapport som er udsendt som vejledende til landets kommuner for god vandløbsrestaurering omkring vandmøller? Brobyværk Mølle Faunapassagen er etableret af Fyns Amt og indviet i Omløbet er etableret som et næsten 200 meter langt og 5 meter bredt stenstryg. I rapporten konkluderes det, at møllen fortsat modtager vand og at mølledriften kan bibeholdes. Testkørslen i 2001 nævnes og konklusionen lyder at etableringen af fiske- og faunapassagen har således resulteret i forbedrede muligheder for mølledriften.(..).. Sandheden er dog en ganske anden! Ejeren af Brobyværk Mølle kæmpede i over 6 år for at bevare vandføringen til møllen. Han havde selv flere forslag til, hvordan faunapassagen kunne anlægges og vandmøllen samtidigt kunne sikres vand til drift. Det var blandt andet forslag om udvidelse af mølledammen, så der på den måde kunne opstemmes tilstrækkeligt vand til 2-3 timers drift. Men det ville Fyns Amt på ingen måde tage hensyn til. I dag ser vi resultatet, hvor faunapassagen er designet så den er sikret en minimumsvandføring på 520 l/ sek. Når det samtidigt oplyses at minimumsvandføringen i sommermånederne er 510 l/sek er det indlysende at der ikke er noget vand i overskud til mølledriften, når der ikke er nævneværdig opstemningsmulighed. Hvor skulle det komme fra? Det vil kun være muligt at bruge Bro- De to nye og meget funktionelle vandhjul på Børkop Mølle. Foto: Kurt Hansen Vandhjulet på Moesgaard Skovmølle som nu skal ændres for at effektivere driften. Foto: Per Gliese 40

13 byværk Mølle driftsmæssigt i perioder i vinterhalvåret, hvor der er stor vandføring i Odense Å. Testkørslen blev netop foretaget den 23. oktober 2001, på et tidspunkt med stor vandføring, og konklusionen måtte jo blive at det var muligt at have to kværne i drift i møllen i mindst tre timer. Vandhjulet på Brobyværk Mølle er et underfaldshjul, hvor ydelsen er stærkt afhængig af kraftvandets faldhøjde. Flodemålet ved optimal drift er på 23,06 meter og ved testkørslen blev det konstateret at vandhjulet går i stå når vandstanden når ned på 22,71 meter. Ved testkørslen blev det konstateret at koten opstrøms faldt med 8 cm i løbet af de første 7 minutter møllen var i drift. Når så faunapassagen er anlagt så koten opstrøms er på 22,8 meter, så må det være åbenlyst at vandmøllen ikke har vand til drift i meget store dele af året. Jo den kan køre i et kvarter, men det er langt fra acceptabelt heller ikke efter Kulturarvsstyrelsens egen vurdering. Hvorfor Kulturarvsstyrelsen lader en sådan konklusion stå i denne rapport er ikke helt gennemskueligt for os. Årsagen skulle angiveligt være taktisk, lyder det fra Kulturarvsstyrelsen! Men hvorfor det? Er det for at lade biologen fra Orbicon der har skrevet afsnittet have helt frie tøjler, eller er det manglende engagement i opgaven eller simpelthen fordrejning af sandheden? Eller har den styrelse der skal være med til at sikre den fortsatte bevaring af vandmøller i Danmark givet op? Det nævnes i rapporten, at der er udbetalt erstatninger i forbindelse med etableringen af faunapassagen. Der er udbetalt kr. for tab af ålekisteret og kr. for tab af fiskeret til Brobygård Gods. Hvorfor nævnes det ikke at erstatningen til ejeren af Brobyværk Mølle var på kr. og at det skete efter at ejeren havde ofret det dobbelte til juridisk bistand for at beholde vandet til møllen? At der er udbetalt erstatning er vel også en anerkendelse af at der er sket en værdiforringelse af vandmølleanlægget. Men hvor meget er den reelle værdiforringelse set i forhold til at Brobyværk Mølle har mistet en betydelig kulturhistorisk værdi? Hvem ved hvor meget det er værd? Landskabeligt har netop denne faunapassage nærmest spoleret det kulturhistoriske miljø, idet den er anlagt som en vandmotorvej gennem åen. De kulturhistoriske interesser er ikke tilgodeset ved en mølle af særlig interesse, når det accepteres at der ikke er vand til drift det meste år året. Hvorfor fremhæve Brobyværk Mølle, når nu det er et skrækeksempel på en vandmølle uden driftsmulighed? Børkop Mølle Faunapassagen ved Børkop Mølle er anlagt i 2008 og er et 250 meter langt stenstryg. Der er meget vand i Skærup Å og tidligere var der altid vand nok til nærmest ubegrænset drift af vandmøllen. I dag er vandføringen til møllen reduceret og der er nu kun vand til maks. tre timers drift af møllen. Men der har været stor debat og en længere proces om at få lavet faunapassagen ved Børkop Mølle, så vandmøllens drift kunne sikres. Det har kun været muligt at opretholde driften af møllen fordi der altid forlods løber vand til vandmøllen. Desuden har det været nødvendigt at sætte nye vandhjul op, hvor konstruktionen er ændret således at vandskufferne har en større hældning så de hver rummer mere vand. Det har bevirket at vandbehovet til drift af vandmøllen er blevet reduceret betydeligt. Det bør også med i vurderingen at vandhjulene ved Børkop Mølle er overfaldshjul. Det konkluderes i rapporten at restaureringsprojektet har således sikret driften, der er hele kulturmiljøets omdrejningspunkt. Det må vel siges at være en fordrejning af sandheden. Restaureringsprojektet truede faktisk møllens eksistens, og kun takket være ihærdig indsigelse fra møllelauget er det lykkedes at få faunapassagen indrettet så det er nogenlunde acceptabelt i forhold til opretholdelse af vandmøllens drift. Ulempen i dag er reduceret til at der er reduceret vandgennemstrømning i mølledammen, og det bevirker at RABATTILBUD på BØGER 41

14 der i sommertiden er mange alger. Men det burde have været nævnt i Kulturarvsstyrelsens rapport, at det rimeligt gode resultat er opnået fordi 1) vandet forlods løber til vandmøllen, 2) at der gælder særlige forhold for overfaldsvandhjul og 3) at det har været nødvendigt at ændre vandhjulenes konstruktion, for at opnå et nogenlunde tilfredsstillende resultat. 42 Moesgård Skovmølle Faunapassagen ved Moesgård Skovmølle er anlagt i 2004 som et 85 meter langt omløbsstryg, som er ført udenom mølledammen. Stryget er sikret vand ved minimumsvandføring på 75 l/ sek. Vandmøllens drift er der taget hensyn ved, at indløbet til mølledammen ligger i kote 5,9 meter og der tilledes vand i en udsparing ned til kote 5,65 meter. Det skulle sikre, at der er vand til at møllen kan være i drift i to timer ved en vandforsyning at 100 l/ sek. til vandhjulet. Hvis vandføringen er over 600 l/ sek. kan vandmøllen køre ubegrænset. I praksis er det kun en meget begrænset del af året vandføringen er over 600 l/ sek. Desuden vurderer vi i Dansk Møllerforening, at et vandforbrug på 100 l/sek til møllens drift meget lavt sat. Bevares, vandhjulet kan dreje rundt og møllen kan trække en sigte, men reel drift med kværn og sigteværk i samdrift er der ikke vand til. Hertil kommer at Skovmøllen er en kombineret korn- og savmølle. Efter etableringen af faunapassagen har det kun i begrænsende perioder været muligt at holde vand til savmølleriet. Der er nyligt installeret en elektromotor, så der kan formales korn på vandmøllens kværne. Er det et flot eksempel på kulturhistoriske hensyn at stække en vigtig og velbevaret vandmølle? Konklusionen i rapporten nævner, at demonstrationsdriften kan bibeholdes, nogenlunde svarende til to timers kørsel med møllen. Med erfaringerne fra Børkop Mølle er man nu netop ved at ændre konstruktionen på vandhjulet på Moesgård Skovmølle. Det konkluderes endvidere at Projektet har øget oplevelsesværdien af det samlede anlæg... Ja det er muligt. Men man burde have skrevet at driften af kornmølleriet i vandmøllen kun opretholdes ved ihærdig indsats fra møllelaug og Moesgård Museum. Fulden Mølle I mølleregistranten fra 1993 nævnes Fulden Mølle, som en vandmølle med bevaret turbine og intakt inventar til kornmølleri, ligesom der tidligere har været savmølle på stedet. Faunapassagen på stedet blev anlagt i 2005 som et 100 meter langt stenstryg. 95% af vandføringen i Giber Å løber gennem stryget, mens den resterende 5% løber langs vandmøllebygningen. Det fremhæves i rapporten at plaskelyden er med til at fastholde erindringen om bygningens oprindelige funktion. Ved at aflede en beskeden, symbolsk vandmængde fra faunapassagen kan man bidrage til at skabe en større helhedsoplevelse af kulturmiljøet. Det er jo fantastisk, at man skal læse sådan noget i en publikation fra Kulturarvsstyrelsen, når det drejer sig om en mølle der reelt set er blevet ødelagt. Det var muligvis ikke en mølle af særlig interesse! Men det var dog trods alt en intakt mølle med turbine og inventar! - og nu er den ingen funktionsdygtig mølle mere og så skal vi juble over plaskelyde! Bekymrende fremtid for danske vandmøller Dansk Møllerforening ser med stor bekymring på de fremtidige bevaringsforhold for de sidste bevarede vandmøller i Danmark. For det første bør rapporten om Vandkraftens kulturarv suppleres af gode anvisninger på hvordan der tages hensyn til vandmøllerne. For at sikre det nødvendige vidensniveau i debatten om vurdering af vandføring til vandmøller, foreslår vi desuden at der oprettes et udvalg/ et dialogforum til at varetage vandmøllernes interesser og sikre intelligente løsninger. I dag er den nødvendige viden meget begrænset, og det er åbenlyst at den nødvendige ekspertise ikke ligger ude i landets kommuner, der nu sidder med implementeringen af vandplanerne. Dette forum bør inddrages i vurderingen af bevaring af de kulturhistoriske hensyn ved vandløbsrestaureringer ved vandmøller. Det bør i det mindste sikres, at de vandmøller med særlig interesse får en sober behandling. Det gør de åbenlyst ikke i dag, hvor de risikerer at ende som historisk lydkulisse. Efter Kulturarvsstyrelsens vurdering er der bevaringsværdige vandmøller, hvor styrelsen ønsker at udvide den gældende bygningsfredning. Det er et fint initiativ, men det er ofte ikke nok at udvide fredningen til vandmøllens nærmeste omgivelser. Desuden er antallet lavt sat. Ved Fyns Amts kulturhistoriske udredning fra 1989 blev det vurderet, at der alene i Fyns Amt var 19 vandmøller af særlig interesse og 37 af stor interesse! Så man må vist nok sige, at den ambition Kulturarvsstyrelsen har er meget beskeden. Hertil kommer også det faktum, at en faunapassage kan let lægges helt udenom en vandmølle. For eksempel har Nyborg Kommune planer om, at anlægge en faunapassage ved Lille Mølle. Den skal anlægges helt uden om mølleanlægget og vil komme til at koste ca. 15 mio. kr. og der vil stort ikke være vand tilbage til at Lille Mølle kan holdes i drift! Men planer som dem, vil der reelt set intet kunne stille op over for, selvom man freder bygningsomgivelser og stemmeværk, som man er i gang med nu. Dansk Møllerforening forudser at denne situation desværre vil kunne opstå mange steder i landet. De enkelte kommuner har ikke nok viden til at kunne vurdere de kulturhistoriske interesser. Hvordan skal de ansatte biologer i naturafdelingerne kunne vurdere om en vandmølle er af særlig interesse? Og hvorfor skulle de være interesseret

15 Fulden Mølle, smukt natur, vandets rislen høres, men ikke meget mølle tilbage. Foto: Per Gliese i at sikre vand til en vandmølle, når der er løntilskudsmidler fra EU til at arbejde for etablering af faunapassager. Vandmøller er der ikke penge i, og derfor vil det i de kommende år bliver meget svært at sikre vand til vandmøller, og dermed at sikre bevaringen af disse møller. Der er brug for et forum, hvor der kan skabes en sober debat om en mere nuanceret tilgang til vandløbsrestaurering. Der skal være fokus på at lave gode løsninger for både fauna og vandmøller. De kan naturligvis godt lade sig gøre, hvis der er den nødvendige vilje og viden til stede. Hvis man virkelig ønsker at bevare vandmøller for fremtiden, er det nødvendigt at bevare driftsmuligheden. Hvis møllen kan holdes i drift er der meget større mulighed for fortsat bevaring. Desværre forholder det sig således, at der findes EU- lovgivning til beskyttelse af natur, for eksempel Vandrammedirektivet men ingen tilsvarende lovgivning til beskyttelse af den europæiske kulturarv. National fredningslovgivning skal varetage beskyttelse af kulturarven, og det vil sige at det i Danmark er en opgave der er placeret i Kulturarvsstyrelsen. Vi har spurgt Kulturarvsstyrelsen om, hvordan man mener at kunne bevare vandmøller uden funktion? Hvad betyder det at en mølle kan fungere til demonstrationsbrug?- og hvem definerer hvor meget vand der er tilstrækkeligt? Hvordan vil man sikre bevaring af vandmølleres kulturarv og den funktionalitet der udmøntes i håndværket omkring mølledriften? Dansk Møllerforening håber at vi vil få en dialog med dem om deres tanker om konstruktiv fremtidig vandmøllebevaring i Danmark. Til slut vil vi gerne sige tak til alle, der har bidraget med oplysninger til denne artikel. HUSK at sidste frist for indgivelse af høringssvar til vandplanenerne er den 6. april 2011 Kilder: Andersen, Lise: Prøvemaling på Sdr. Broby Mølle. Møllen November December Fyns Amt: Vand- og vandkraftsudnyttelse på Fyn. Fredningsplanlægning. Rapport nr Miljøministeriet: Møllebygninger i Danmark. Redegørelse og status Diverse personlige meddelser 43

16 Stormen den 8. februar 2011 Majbølle Mølle ved Guldborg på Lolland. Her ses tydelig de skæve vinger, som følge af stormens hærgen den. 8. februar Foto: Per Gliese Af Per Gliese Majbølle Mølle fik skader i stormvejret I forbindelse med tilrettelæggelse af årsmødet på Lolland-Falster, kom undertegnede forbi Majbølle Mølle ved Guldborg. I bilen var foruden undertegnede, formand for foreningen Jens Søndergaard og formand for møllelauget i Herluflille Mølle, Peter Castberg. Vi undrede os over vingernes position, da vi på motorvejen på vej til Vindeby så Majbølle Mølle i horisonten. Da vi nåede møllen gik det op for os, at det var fordi møllen var kommet i bagvind under stormvejret, som natten til den 8. februar raserede over det meste af Danmark. Gennem tiden har vi jo alle læst og hørt om de uheldige møller som kom i bagvind og hvor det gik rigtig galt. Orkanerne i 1999 og 2005, står også stadig i klar erindring, hvor blandt andet Skamstrup Mølle og Ulsted Mølle var nogle af dem det gik værst 44 ud over dengang. Men synet af Majbølle Mølle så heller ikke godt ud, så på tilbagevejen kørte vi forbi møllen og kiggede på skaderne. Vi bringer her et uddrag af artiklen fra Folketidende den. 8. februar Af: Jakob Poulsen: Den mere end 100 år gamle Majbølle Mølle, (opført 1896) som står lige ved motorvejsafkørslen mod Guldborg L. er blevet beskadiget i forbindelse med stormvejret natten til den 8. februar. Den aksel, som møllevingerne hænger på, har trukket sig fremad og sluppet det bagerste leje, så vingerne nu hænger helt ind mod selve møllen fornede og skråt ud i luften foroven. Formand for Majbølle Møllelaug, Bo Skov Andersen, var tidligere på dagen ude for at besigtige skaderne. - Bagenden af vingeakslen har hævet sig mindst halvanden meter i toppen, bremsesystemet/persen er smadret, og der er blevet slået et lille hul i toppen af møllen, fortæller han. Det var naboen til møllen, der opdagede, at noget var galt og kontaktede møllelaugets formand. Den løsrevne aksel er nu blevet fikseret, så der forhåbentlig ikke sker mere, men området omkring møllen er afspærret, da der er fare for nedstyrtning, oplyser Bo Skov Andersen. Møllelauget har allerede haft en tømrer ude for at kigge på møllen, og når det bliver vindstille nok, skal man have en kran ud til møllen, så den løsrevne aksel og møllevingerne kan blive løftet tilbage på plads. Bo Skov Andersen har endnu ikke noget bud på, hvor meget det kommer til at koste at udbedre skaderne, men helt billigt bliver det næppe. Og da møllen ikke er stormforsikret, betyder det, at møllelauget selv skal betale udgifterne. - Så vi skal nok ud og stemme dørklokker for at finde penge nok, konstaterer formanden.

17 Møllelauget holder i øvrigt generalforsamling, den 17. marts, og her vil nattens uheld givetvis blive et af samtaleemnerne. Det er ikke første gang, at Majbølle Mølle bliver beskadiget under et stormvejr. I forbindelse med en nytårsstorm for nogle år siden kørte møllen pludselig baglæns, så nogle stolper blev ødelagt. Mere om skaderne fra Majbølle mølles hjemmeside: Vinden har presset vingerne frem og hovedakslen er presset ud af sit leje. Efter ordinært møde i bestyrelsen fredag den 18. februar foreligger følgende: Møllebygger Michael Jensen har konstateret at hovedakslen er kraftigt beskadiget og at det første der gøres, er at få den til at ligge i sit leje hvorefter vingerne afmonteres. Vi afventer derfor at vinden arter sig, så en mobilkran kan gå i luften og løfte aksel og vinger på plads. Bestyrelsen etablerer en indsamling til møllen til denne konto: Alle interesserede kan indbetale små og store beløb til denne konto, tak på Herluflille Mølle forhåbentlig forhånd... snart på vingerne Desuden er flere stykker tømmer ødelagt og der er hamret hul i toppen af hatten. Bremsen er ødelagt og et større svinghjul er ved at miste sin fastgørelse. Du kan læse mere om møllen og Majbølle Møllelaug på møllelaugets hjemmeside. Kilde: Majbølle Møllelaugs hjemmeside Lise Andersen skriver om stormvejret i Hadsund: Jeg kan fortælle, at lige inden vores vindmåler, som sad i toppen af flagstangen, blev revet af sin ledning og forsvandt ud i det blå, så nåede den tilkoblede computer at registrere en max. vindhastighed på 39,2 m pr. sek.! Det tror jeg aldrig, vi har oplevet før. Jeg ved godt, at det sikkert bare har været et enkelt vindstød af den hastighed, men alligevel... Heldigvis skete der ikke noget. Havnø Mølle var krøjet i den rigtige retning og forsynet med kæder til begge sider og stormsikring på hattehjulet, så eneste skade var lidt morgenhår (tagskægget ude ved vingesiden er altid udsat i blæsevejr) og så selvfølgelig den forsvundne rotor til vindmåleren. Møllebygger Michael Jensen har fortalt mig at Hørsholm Mølle har fået ødelagt bunkerhjulet i vindrosen. Så trods den kraftige storm den 8. februar er den danske møllebestand sluppet heldigt denne gang. Men én beskadiget mølle er selvfølgelig én mølle for meget, kan man sige. Skaden på Majbølle Mølle fortæller os endnu engang hvor vigtig det er at stormsikre i hatten og at der er folk som observerer møllen og får den krøjet i den rigtige retning. Det er også vigtigt at de møller som har sejlførende vinger med vindbrædder monteret, får dem afmonteret inden efterår og vinterstorme kommer. Nærbillede af vingeaksel og hat som foruden vingerne også blev skadet. Foto: Per Gliese 45

18 Udvidelse af fredning ved tre vandmøller i høring Karmark Mølle ved Bjerringbro. En perle af en vandmølle som nu er i høring for yderligere fredning af mølledam, vandhjul m.m. Møllen er ikke nem tilgængelig for offentligheden, da den er privatejet, men måske bliver det anderledes i fremtiden. Foto: Per Gliese Det Særlige Bygningssyn under Kulturarvsstyrelsen har på mødet den 3. februar 2011 indstillet at der sker fredningsudvidelser ved tre vandmøller. Kulturarvsstyrelsen her screenet ca. 40 danske vandmøller, og det er besluttet, at der skal fremsættes forslag om fredningsudvidelse på vandmøller. Den hidtidige bygningsfredningslovgivning har omfattet bygning til sokkel, hvilket betyder at eventuelt vandhjul og vandteknisk anlæg ikke er omfattet af fredning. Det forsøges der nu at rådes bod på gennem disse fredningsudvidelser. De tre møller, hvor den eksisterende fredning ønskes udvidet er Lille Mølle i Nyborg Kommune, Vejstrup Mølle i Svendborg Kommune og Karmark Mølle i Viborg Kommune. Lille Mølle Lille Mølle har dobbelt overfalds- 46 hjul. Den eksisterende fredning på Lille Mølle omfatter stuehuset med vandmøllen (1827) og det vinkelbyggede udhus (1827). Bygningssynet finder, at stemmeværk med stigbord, malekarm, sliskerne, den kampestenssatte rende ved møllehjulene samt det videre forløb i bagløbet til sammenløbet mod nord med friløbet, stemmeværk og overfaldskant mod frislusen, vejdæmningen, frislusen fra møllesøen til sammenløbet mod nord med bagløbet, møllesøen, (..) har de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse af den eksisterende fredning af Lille Mølle. Den eksisterende fredning af stuehuset med vandmøllen og det vinkelbyggede udhus bør præciseres til også at omfatte de to vandhjul, læsserampen og alt nagelfast mølleinventar. En udvidelse af fredningen skal sikre Lille Mølles fortsatte funktion som vandmølle og bidrage til oplevelsen af det samlede kulturmiljø. Bemærkninger herom kan sendes til Kulturarvsstyrelsen. Bemærkningerne skal være modtaget senest den 25. maj Vejstrup Vandmølle Det Særlige Bygningssyn indstiller, at bygningsfredningen på Vejstrup Vandmølle, Svendborg Kommune, bliver udvidet med nærmere angivne omgivelser. Den eksisterende fredning omfatter vandmøllen (1838). Bygningssynet mener, at den eksisterende fredning af vandmøllen (1938) bør præciseres til også at omfatte de to vandhjul og alt nagelfast mølleinventar. En udvidelse af fredningen skal sikre Vejstrup Mølles fortsatte funktion som vandmølle og bidrage til oplevelsen af det samlede kulturmiljø. Vejstrup Mølle er et velbevaret eksempel på

19 en mølle under en herregård, Vejstrupgård. Opretholdelsen af begge møllehjul og alle funktionsmæssige ud- og indvendige dele af mølleriet rummer stor teknisk/arkitektonisk autenticitet. Bemærkninger herom kan sendes til Kulturarvsstyrelsen. Bemærkningerne skal være modtaget senest den 25. maj Karmark Mølle Det indstilles, at bygningsfredningen på ejendommen Karmark Mølle, Viborg Kommune, bliver udvidet med bagsluse, malekarm, fraløbsrende, vandhjul og møllesø. Den eksisterende fredning omfatter vandmøllen (1809), laden (1863), stuehuset (ca med senere tilbygning) og svinehuset. Fredet i Bygningssynet finder, at bagsluse, malekarm, fraløbsrende, vandhjul og møllesø til Karmark Vandmølle, (vandmøllen dateret 1809). En udvidelse af fredningen skal sikre Karmark Vandmølles fortsatte funktion som vandmølle og bidrage til oplevelsen af det samlede kulturmiljø. Karmark Vandmølle er et meget helstøbt og velbevaret eksempel på et mølleanlæg fra omkring 1800 i traditionel byggeskik med bl.a. bindingsværk og stråtækte tage. Bemærkninger herom kan sendes til Kulturarvsstyrelsen. Bemærkningerne skal være modtaget senest den 1. juni Kilde: Vandhjul og malekarm på Karmark Mølle. Foto: Per Gliese Lille Mølle set fra overfaldskanten og bagslusen. Det foreslås nu også at omfatte fredningen sammen med møllens 2 vandhjul. Foto: Per Gliese 47

20 Peder Møllebygger Af Arne Rasmussen, Vester Aaby Et håndværkerhus i Vester Aaby, Svendborgvej 448 er i løbet af erne fuldstændig opløst. Beboelsen og værkstedet er nedbrudt og de 2-3 tønder jord er solgt. Det var byens sidste håndværkerejendom af ca. 25. Udviklingen fortsætter. I huset virkede to generationer som aktive møllebyggere. Det er Mads Peder Pedersen, denne historie beretter om. I byen kendtes han som Peder møllebygger. Hans far, Mads Pedersen født i Hundtofte i 1845, grundlagde virksomheden i Han lærte håndværket af en morbroder. Efter en tur på 5 år til Amerika, begyndte han i Vester Aaby. Han var en utrolig fingersnild og iderig person og fik hurtigt et levebrød. Det var før, man kendte til el som trækkraft, så vind og vand var næsten den eneste energiform, man kendte. Han fik hurtigt bygget et lille værksted med en vindmølle på taget. Der blev bygget flere vindmøller på egnen. F. eks. byggede Lindevads Mølle en vindmølle, der lå på den nuværende adresse Lykkemarksvej 8, Vester Aaby. Det var ganske naturligt, at Mads Pedersen deltog i det byggeri. Han byggede møller både i Slesvig og i Sverige. Det var dog Sydfyn og øerne, der var hans stør- Møllebyggerens værksted med en meget spændende vindmølle på taget. Virksomheden blev opført i 1875 og billedet her er fra Bemærk de meget specielle sejl på vingerne. Fra venstre mod højre ses Møllebygger Mads Petersen - født død Hans Felthusen, sønnen Peter Petersen, Stine Petersen, Johanne Marie Madsdatter og Kristine Petersen. TADRE MØLLE Tadre Mølle drives i dag som 1800-tals møllegårdsmuseum og naturcenter under Roskilde Museum med fokus på Elverdamsdalens spændende kulturmiljøer (masser af møllehistorie, Sjællands største kilder og herregården Aastrup i nærområdet). På møllegården kan man bl.a. x se udstillingen Elverdamsdalen og møllerne og opleve 1800-tals møllen i funktion x nyde lægeplantehaven og kålgården og vandre ad de smukt anlagte trampestier x bestille en omvisning med fortælling om dalen og demonstration af vandmøllen x bestille undervisning med temaer bl.a. omkring 1800-tals gården og vandenergi x overnatte på naturlejrpladsen (større grupper skal forudbestille) x forfriske sig med kaffe og kage m.m. i møllecaféen (større grupper skal forudbestille) Åbningstider 2011: april, påskeåbent. 1/5-30/6: Lørdage, søn,- og helligdage 1/7-15/8: Lørdage og søndage. 16/8-31/10: Lørdage og søndage, samt /10 (efterårsferie) Åbningstider alle dage: Entrépriser: 25 kr, unge under 18 år gratis Læs mere om møllens historie, undervisningstemaer, særarrangementer, aktuelt nyt, priser, mølleforening m.m. på Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø. Tlf. : / tadre@lejre.dk 48

21 ste virkefelt. Mads blev gift i 1889 med Stine. Hun var født i Håstrup den 7. august De fik først datteren Kirstine, der var født i 1889, og i 1891 en søn Mads Peder. Dermed var arvefølgen sikret. Da Mads Peder blev konfirmeret, kom han ud at tjene, som man gjorde dengang. Den første tid var han tjenestedreng ved Mads Jensen, Fauershøjgård, Vester Aaby, og senere blev han møllerkusk på Ulbølle Mølle. En tur som soldat måtte han også igennem. Da alle pligterne var overstået, kom han hjem som hjælper på værkstedet. Jeg tror aldrig, han har lavet svendestykke, men som en naturlig ting, fortsatte han i årene fremover sammen faderen. I flyttede de en gårdmølle fra Morten Christensen, Stensgaard i Hundstrup til den nybyggede Ellegaarden i Vester Aaby. Den mølle eksisterer ikke mere. Et andet mølleprojekt, de klarede, var Elektri Mølle i Vester Aaby i Det var en mølle til el drift og i 1918 var der mangel på olie og kul. Myndighederne forlangte, at der skulle bygges en vindmølle på huset. I årene blev el almindelig udbredt og dermed blev vind- og vandkraft til dels gammeldags. Det var alt andet lige en besværlig og ustabil energiform. De møller der var, fortsatte i et langsommere tempo, men de skulle stadig vedligeholdes. Der var ret store driftsudgifter på møllerne, så møllebyggeriet gik ikke pludselig af mode. Mads Møllebygger var efterhånden en ældre herre og mindre aktiv. Han døde i 1935, 90 år gammel, og Stine hans kone døde 3 år senere, den 25. juni Peder var fuldt fortrolig med opgaverne. Der blev bygget et værksted i tyverne. Meget beskedent og uisoleret, for som Mads sagde: Når vi sidder oppe i møllehatten, er vi ikke beskyttet imod vind og vejr, så skal vi heller ikke være det på jorden. I værkstedet var der en båndsav, en smergelsten, en boremaskine, og en til dels hjemmelavet drejebænk til metal, alt sammen el drevet fra en motor. Set med nutidens øjne var det utrolig primitivt, men ud fra datidens forhold, mener jeg, det var ret effektivt. I ca gik et stormvejr hen over egnen, og hatten på Ulbølle Mølle blæste ned og blev totalskadet. Samtidig havde man den ide i Sønderborg, at deres bymølle skulle nedbrydes. Peder Møllebygger købte hatten. Tog den ned, transporterede den til Ulbølle med jernbane og satte hatten på møllen her, så Ulbølle Mølle igen fik et naturligt udseende. Til en mølles indhold af maskiner, var der også et sindrigt system af kamhjul, der transmitterede kraften rundt til maskinerne. F. eks. til kværne og valsestole, der skulle bruges i den øjeblikkelige situation. Det forhold var det samme, enten det var vind- eller vandmølle. Alle disse kamhjul var lavet af træ. Der var ingen larm, kun en svag knagen af træ, der trækker imod hinanden. Kammene på sådan et hjul var fremstillet af det slidstærke træ fra avnbøg. De kunne let holde en 5-30 år, inden de var slidt op. Det var et oplagt møllebyggerarbejde at udskifte dem. Et vandhjul var altid fremstillet af egetræ til selve hjulet. Derimod var ahlerne, det er de kasser, der fyldes med vand og giver hjulet drift, fremstillet af fyrretræ. Vand tærer meget på træ, så der var stadig et vedligehold på vandhjul. Peder Møllebygger havde vedligeholdelsen på de tre af de fire vandmøller ved Hundstrup Å. Det var Elleskovs Mølle, Gundestrup Mølle og Lindevads Mølle. På Rødkilde havde man så stor en opsamling af kildevand, at det gav mulighed for et vandhjul. Det er bedømt som landet største, og er for nylig istandsat af Nationalmuseet. Da det virkede som trækkraft til mølleriet, blev det vedligeholdt af Peder Møllebygger. I perioden fra ca og til 1947 var der mange vindmøller, der fik nye vinger. Disse blev i mange år fremstillet af amerikansk pitchpine træ. Den import stoppede midt i 30- PRESENNING FABRIK OG SEJLMAGERI SKRIFT PÅ PRESENNINGER EGET SKILTEVÆRKSTED a.g. poulsens eftf. I/S Havnø Mølle GRØNTTORVET VALBY TLF FAX Vi har 25 års erfaring i sejlmageri og har blandt andet leveret over 60 sejl til følgende møller: Fuglevad Havnø Mølle Holbæk Stubmølle Karlstrup Stubmølle Kolby Kås Lindau, Tyskland Lumsås Maderup Nr. Jernløse Peine, Tyskland Sillerup Trente Mølle Vennebjerg Øster Klit Stokmølle Pibe Stubmølle Ulsted mølle m. fl. 49

22 erne. Så opdagede man, at dansk douglasgran var meget velegnet til møllevinger. Peder Møllebygger fik kontakt med Langesø Skovdistrikt ved Odense. Der havde man for ca. 100 år siden importeret små douglasgran i urtepotter. De var nu hugstmodne og havde et topmål på 25 cm i diameter ca. 20 m oppe. Peder møllebygger købte et træ, og fik en elegant møllevinge ud af det. Det første man gør med sådan et træ, er at tage barken af. Så bliver træet vendt og drejet, for at finde den mest egnede side. Forsiden på vingen skal være svagt buet, for at modstå vindens kraft. Når vingens placering i kævlen er bestemt, bliver tykkelsen på de to smalle sider sat af. Om vingerne på Ulbølle Mølle skal der står: Vingerne på f.eks. Ulbølle Mølle er 12x17`` på midten og 6x6`` i enderne. Når de punkter er sat af, trækker man en tynd stærk snor, der er pålagt kridt. Snoren strammes meget og midt på snoren trækkes den ud fra emnet. Når man slipper, er der en 100 % lige kridtstreg, som derefter trækkes op med blyant. Når alle 4 sider er streget eller tegnet op, begynder den egentlige tildannelse af den 32 lange vinge. Den lægges på den ene side, og der laves savsnit ned til stregen. Savsnittenes tæthed varierer meget fra 8-10 cm. til over 100 cm. F. eks i topenden med mange knaster er savsnittene tætte, og i rod enden kløves træet af med kløvekiler, også kaldet vækker. De ret store stykker træ, der blev kløvet fra, blev brugt til andet formål. De små stykker hugges af med økse ned til stregen. Når siden er færdig, vendes træet og den anden side får samme tur. Der bliver store mængder af spåner til brændsel. Når de to sider er grovhugget, mærker man de to svagt buede sider af. På midten skulle målet være 17`` og i enderne 6``. Hvor meget vingen kommer til at bue, afhænger af, hvor tykt træet er, og om det buer svagt. Der bliver mærket nogle punkter, og man bruger en svagt buet lineal til at strege efter. Derefter saves de to sider ud med en langtømmersav, d.v.s. en mand i hver ende af saven. Den proces går ret hurtigt, og der opstår en ret glat side, der er let at høvle færdig. De to andre sider er mere besværlige, men med en tomands langhøvl, og den fornødne energi opstår der snart en smuk og elegant møllevinge ud af et kæmpe stort træ. Det videre forløb i fremstillingen af en møllevinge springer jeg over, men til dette punkt er alt lavet som håndarbejde. Sådan en vinge har en levetid på år. Det er nogle af mine erindringer og egne erfaringer omkring møllevinge fremstillingen ved møllebyggeren i mine unge drengeår. Der har jeg også prøvet at hugge med en økse og savet sådan en stor træstamme ud. Møllebyggeren fremstillede i den periode en vinge eller to om året, det var faktisk en ret stor produktion. Nogle møllevinger skulle til Ærø. De blev leveret i Fjællebroens havn og med en fiskerbåd slæbt til Ærø. Det var meget enkelt og billigt. For at der altid skulle være noget at lave på værkstedet, begyndte han at fremstille halmpakkere, især til mindre landbrug. Efter en halmpakke kunne man bundte halmen i knipper, så var det lettere at håndtere halmen. I årene efter, at el begyndte at blive indlagt i de enkelte landbrug, Møllebyggerens hjem i Vester Aaby omkring

23 anskaffes kværne til formaling af korn. Møllebyggeren var igen med i udviklingen og fremstillede mange kværne. Under krigen var han igen fremme med en måske beskeden, men meget populær produktion af en melsigte. Sådan en kunne lånes eller lejes ved møllebyggeren. Han vidste nok ikke, hvad den eventuelt kunne bruges til, for der var stor mangel på hvedemel i de år! I tiden efter krigen var der ikke rigtig plads til møllebyggeren. Han reparerede og handlede lidt med tærskeværker, og havde næsten opgivet at komme i gang som møllebygger igen. Men en dag midt i 50-erne, fik han besøg af ingeniør Anders Jespersen. Han var vandmølleekspert for Nationalmuseet og bad Peder Møllebygger om hjælp til at reparere en vandmølle Lille Mølle ved Ørbæk Det var sådan en opgave, han havde gået og ventet på, så han slog til, og de fik et godt samarbejde. I den periode renoverede man Nyborg Bymølle. Under dette arbejde skrev dommer Keiser Nielsen Nyborg en artikel i en avis, hvor han beklagede meget, at der ikke var flere møllebyggere tilbage. Peder skrev til dommeren og fortalte, at han eksisterede, var 65 år og stadig erhvervsaktiv. Det blev indledningen til den travleste periode i møllebyggeres liv. I en årig periode restaurerede han knap 20 møller spredt over hele landet for Nationalmuseet. Opgaven var så stor, at han slet ikke kunne magte det alene. Han ansatte nu møllebyggeren Laurits Larsen. Han var født 1894, og boede på nuværende adresse Svendborgvej 393 Vester Aaby. Opgaverne voksede, og han antog yderligere to mand, forhenværende amtsvejmand Hans Lauritsen født 1894, der boede Rolighedsvej 20 og Oscar Kragegaard født Han boede Svendborgvej 417, begge i Vester Aaby. De tilhørte alle fire den lidt ældre generation, og deres indsats og samarbejde var fint. De opnåede utrolige resultater, både på værkstedet og når de var på montage. I 1966 blev Laurits Larsen syg og måtte melde fra. De andre tre fortsatte til ca Med en gennemsnitsalder på omkring 81 år, mente de, det var tiden at gå på en velfortjent pension. Peder blev gift med Gertrud Aagaard fra Hundstrup i De fik to sønner, Karl Ejner og Kaj, der begge blev udlært som møllebyggere. Men de har ikke beskæftiget sig med møllebyggerfaget, efter at de blev udlært. De gik begge over i andre fag. En anden side af møllebyggeren var hans fritid. Han var f. eks. instruktør for dilettant forestillingerne i Vester Aaby i mange år. Han var god til at instruere de mange forskellige amatører, så de kunne fremføre nogle vellykkede forestillinger. Jagt og fiskeri var hans helt store interesse. Det var fremragende resultater, han præsterede. Som jæger var det både vildtpleje og direkte jagt, han dyrkede. Han kendte vildtets og naturens luner, og respekterede dem. Inden for fiskeri var et af sommerens højdepunkter for møllebyggeren, den årlige fisketur i Hundstrup Å. Fiskeriet foregik på en lidt speciel måde. Peder gik ude i åen på Pilegaard s fiskeret. Han vidste hvilken sten, der kunne være en ål under. Han følte under stenen og var der en ål, tog han den med et ganske kort ålejern, og smed den op på åbreden til nogle hjælpere, der så indfangede dem. En såre enkel fremgangsmåde. Igen et bevis på hans nærhed og kendskab til naturen og hans praktiske sans. Peder Møllebygger døde i På Nybjerg Mølle, Egtved og Egeskov Mølle er der opsat mindeplader med håndværkernavne, bl.a. Mads Peder Pedersen. Red. Bundsbæk Mølle Skjern Vindmølle På Bundsbæk Mølle kan du nyde hjemmebagt kringle i de hyggelige møllestuer, hilse på møllelauget, se udstillinger og husflidsdemonstrationer. Mange aktiviteter for store og små året rundt. Både Bundsbæk Mølle og Skjern Vindmølle er åbne på Dansk Mølledag. Læs mere, se åbningstider og download møllehistorie som mp3 fil på: RINGKØBING-SKJERN MUSEUM levendehistorie.dk 51

24 Møllers kraftydelse Af Verner Nielsen Erindringer om gamle møllers kraftydelse fra vingefang eller vandhjul overført fra deres gearinger til kværne, grubbesten, kornvalse m.v. Vindmøller En vindmølle, typisk hollandsk model med 33 alens vingefang, i vindstyrke 7 (vindhastighed 16 sekundmeter) ved fuld sejlføring og fuld belastning, dvs. 2 kværne i fuld arbejdsydelse. Med denne belastning var der 15 omdrejninger pr. minut på vingeakslen, hvilket igen svarer til en fart i vingespidserne på 16 sekundmeter eller en fart af 60 km i timen. Egentlig synes jeg dette er en imponerende fart for en vindmølle. Hvis en vindmølle havde større vingefang f. eks. 36 eller 40 alens vingefang, så var vingeakslens minutomdrejninger tilsvarende lavere, således at farten i vingespidserne var den samme. Hvis vingefanget var mindre var omdrejningerne tilsvarende hurtigere, således at periferihastigheden altid var den samme uanset vingefangets størrelse. Egentlig ganske logisk. Gearingen til kværne, grubbesten, valse og andre møllerimaskiner var naturligvis nøje afpasset det ønskelige. For eksempel skulle en 50 tommer kværn løbe med 110 omdrejninger pr. minut, svarende til 7½ sek meter i periferihastighed. Denne periferihastighed var den samme enten kværnene var større eller mindre. Da stjernehjulets hastighed naturligvis er den samme, blev kværnenes hastighed reguleret ved at kværndrevene var større eller mindre, således at den ønskede hastighed blev opnået. Grubbestenen skulle for fuld arbejdsydelse op på en periferihastighed på ca. 16 sekundmeter, hvilket for en 70 tommer sandsten var 170 minutomdrejninger. Enkelte vindmøller var gearet således at denne fart kunne opnås ved drev direkte på stjernehjulet. Andre havde en gearing mere. Så blev omløbsretningen blot modsat, hvilket var uden betydning for arbejdsydelsen. Disse gearingsforskelle kan tydelig iagttages på størrelsen af vingefang, hattehjul, krondrev, stjernehjul og derefter drevenes størrelse til forskellige møllerimaskiner. Det væsentlige for de gamle møllebyggere var naturligvis at den rigtige arbejdshastighed blev opnået på den mest enkle måde. Det skal præciseres, at grubbestenens hastighed ikke kunne reduceres væsentligt for arbejdsydelsen, medens kværne, 6-kant-sigter, kornvalse og lignende havde udmærkede arbejdsydelser også ved lavere hastigheder, dvs mindre vindhastighed. Vandmøller Her var vandmængde og faldhøjde naturligvis helt afgørende for møllens kraftydelse. Faldhøjden påvirkede også gearingen idet et lille vandhjul naturligvis havde større omdrejningstal end et stort vandhjul. Periferihastigheden må have været den samme (dette er mit eget skøn). Disse omdrejningsforskelle blev udlignet ved gearing, således at møllerimaskinerne fik den ønskede fart på samme måde som i vindmøllerne. Det skal tilføjes, at kraftydelsen var jævn og konstant modsat vindmøllernes kraftydelse som registrerede alle vindstød med fartændringer. En del vandmøller har venstregående kværne, hvilket arbejdsydelsesmæssigt er uden betydning. Det der er bestemmende for omdrejningsretningen er om møllebygningen ligger til højre eller til venstre for vandhjulet, eller om vandhjulet er overeller underfalds, samt det nødvendige antal gearinger fra vandhjulet til kværndrevet. Der er altså mange ting der påvirker omløbsretningen af en kværn i en vandmølle. Stubmøller Disse har kun én gearing og vil normalt have venstregående kværne. Dette kan dog ændres hvis vingefanget er venstregående, for eksempel Torkilstrup Mølle. OBS: Gammelt mål: 1 alen = 24 tommer = 0,6277 meter. 52

25 Møllenoter Vingerne kom på plads på Gl. Rye Mølle Det gik som en leg, da de tonstunge møllevinger skulle listes på plads ved hjælp af en kran En stor kran løftede en ad gangen de to møllevinger til Gl. Rye Mølle op i luften som var det tændstikker, skønt de hver er 18 meter lange og vejer et ton. Det spektakulere syn blev fulgt af en lille skare fra jorden i behørig afstand. Gl. Rye Mølle har igen sine vinger på og ligner nu en rigtig mølle. Tømrer Benny Jensen, VJ Byggeservice, og møllebygger Michael Jensen var stolte og glade, da de nye møllevinger i løbnet af en god times præcisionsarbejde kom på plads. Benny Jensen har bygget de to møllevinger som en tro kopi af de gamle vinger, der blev pillet af juli En stor douglasgran blev fældet ved Addit, men da der ikke er et savværk i nærheden, som kunne save så store stykker ud, kom den til savværket hos møllebyggerfirmaet på Sjælland. Benny Jensen har i to måneder arbejdet med vingerne på arealet ved siden af møllen, hvor de to gamle vinger også ligger. 84 huller - 21 i hver ende af vingerne -er boret, og i løbet af få dage skal der sættes hækskeder på, og så ligner møllen sig selv igen. -»Det har været et rigtigt spændende arbejde. Det er jo ikke noget man får mulighed for at lave så tit. Det er en gang i livet. Arbejdet med vingerne har stået på siden juli. Det meste af tiden har jeg gået alene med arbejdet, og jeg har skullet bruge meget tid på at sætte mig ind i konstruktionen,«fortæller Benny Jensen. Opsætning af møllevingerne er den sidste i en lang række af opgaver, som møllebygger Michael Jensen fra Vig på Sjælland og det lokale tømrerfirma VJ Byggeservice fra Ry har arbejdet sammen om. En række private fonde og Skanderborg Kommune har støttet restaureringen økonomisk, som har et samlet budget på ca. 1,2 mio. kr. Midt i oktober i år fik Gl. Rye Mølle sit nye krøjeværk på plads, det vil sige de store bjælker og bomme bag på møllen, som bruges til at dreje møllehatten og vingerne med. Hele restaureringen vil være helt afsluttet i foråret 2011, og det vil blive markeret med en festdag på Gl. Rye Mølle. Kilde: Århus stiftstidende den. 15. november Dybbøl Mølle reddet af tipsmidler Et tilskud på kroner skal sikre, at Dybbøl Mølle fortsat kan være et smukt nationalsymbol. Kulturminister Per Stig Møller (K) har forbarmet sig over en af Danmarks vigtigste nationalsymboler, Dybbøl Mølle Ved Sønderborg. Møllen er plaget af en anstrengt økonomi, men ministeren lover nu et tilskud på kroner fra tipsmidlerne fordelt over to år. Det skal sikre, at møllen fortsat kan køre rundt. I hvert fald økonomisk. - Dybbøl Mølle står for mig som et stærkt kulturhistorisk symbol på grænselandets omtumlede historie. Det er naturligvis centralt, at møllen også vedligeholdes, så den fremover kan stå som det stærke symbol, den udgør, hedder det i et brev fra Per Stig Møller til Dybbøl Mølle. Og der er bestemt hårdt brug for pengene, siger formanden for Dybbøl Mølle, Jens Møller. - Vi har i bestyrelsen spændt økonomien til det yderste gennem de sidste to års restaurering. Men Danmarks mest kendte nationale symbol skulle simpelthen stå smuk og værdig. Pengene giver os mulighed for igen at kunne se fremad, siger han. Møllen blev opført i 1744 og var centrum for voldsomme kampe i både og Under begge de slesvigske krige blev møllen ødelagt men på ny opbygget. Dybbøl Mølle er også to gange nedbrændt og genopbygget. Det var i 1800 og Indtil 1990 blev møllen drevet af en række forpagtere. Siden 1995 har Museet på Sønderborg Slot brugt møllen og kornmagasinet til udstillinger. Kilde: B.T. den 24. januar 2011 Kollerup Mølle Kro oversvømmet Kollerup Mølle Kro blev først i januar måned 2011, forvandlet fra postkortidyl til et inferno af smeltevand, da møllesøen gik over sine bredder, og trængte ind i bygningerne. Det var tøvejret, der for alvor satte ind en lørdag først i januar måned, som ledte vandmasserne fra de omkringliggende bakker og marker til møllesøen. Normalt risler vandet stille og roligt gennem møllehjulet, men lørdag aften var den smalle passage ved møllehjulet slet ikke tilstrækkelig til at aflede vandet fra søen. Det betød at vandet stod i kaskader ned ad trapper og skrænter fra møllesøen og ned mod kroen. Det gamle møllehus, der nu er ombygget til selskabslokaler og lejlighed for værtsparret Gitte og Peter Wallentin, blev oversvømmet af vand på gulvene. Der blev slået alarm til brandvæsenet, og der blev lynhurtigt bestilt et læs sand til at fylde i vasketøjssække. Sækkene blev stillet op foran møllehuset som barrikade for vandet. Det var helt vildt. I de otte år, vi har haft kroen, har vi aldrig oplevet, at vi ikke kunne kontrollere vandstanden i møllesøen. Normalt kan vi regulere vandet via stemmeværket, men det kunne vi ikke denne aften. Favrskov Brandvæsen ankom til stedet og fik to pumper rigget til, så der kunne pumpes vand væk fra søen. Ved midnatstid var trykket taget af søen, og der trængte ikke længere vand ind. Brandvæsenet blev til kl. 5. søndag morgen, og det blev ikke til megen søvn for hverken de frivillige brandfolk fra Hadsten eller for kroens værtspar. Kilde: Århus Stiftstidende den 10. jan

26 Efterlysning TAK Hermed tak til de mange (5) der tilbød hollandsk vægt eller tilbehør til samme. Jeg var heldig at finde et sæt til den rigtige pris, men mangler nu den skråstillede tragt (se tegning) til havrevægten, der har en affektionsværdi på ca. 500,- kr. Med venlig hilsen Otto Rasmussen Tlf Fra Læserne Vandets kræfter - set fra Tadre Mølle Orientering i forbindelse med anmeldelsen af filmen Vandets kræfter - set fra Tadre Mølle i sidste nr. af Møllen fra Marie Hansens Fonds bestyrelse v. fm. Tove Binzer. Omkring filmen Vandets kræfter er der en god historie, som jeg tror vil fornøje: Allerførst om opfyldelsen af en drøm: Tadre Mølles tidligere ejer - Marie Hansen kaldet Mølle Marie levede og åndede for at vise sin mølle frem for gæster fra alle verdens hjørner. Hun drømte om at denne formidling af møllen kunne ske til evig tid. Derfor solgte hun møllen til staten med en tinglyst forpligtelse til at lade møllen være åben for fremvisning Og derfor oprettede hun for salgs- summen på kr. en fond med det formål at fortælle om møllen og vandets underfulde kræfter. Financieringen: Marie Hansens Fond besluttede at forfatte drejebogen til og få lavet filmen Vandets Kræfter og fik til dette formål frigjort kr fra fondsformuen. Ole Malling Film påtog sig opgaven at lave filmen OG som følge af Ole Mallings fremragende resultater i andre sammenhænge blev der givet yderligere kr. til projektet fra Real Dania. Marie Hansens Fond står som producent af filmen og har derefter for at opfylde Maries drøm- overladt salget og distributionen (og indtægterne) til Tadre Mølles Venner - og selvfølgeligt sørget for at filmen vises på Tadre Mølle. Fonden har også sørget for en miniudgave til undervisning i Naturskolen. Bestyrelsen håber at I alle bliver lige så glade for at se filmen som vi selv bliver hver gang vi ser den. 54

27 Familie virksomhed gennem 180 år - vi hjælper med din restaurering Fa. Karl D. Petersen Aps er en familievirksomhed som har eksisteret i mere end 180 år. Firmaet spænder over 6 generationer. Fa Karl D. Petersen har i alle årene udført restaureringsopgaver på bevaringsværdige bygninger og møller for private, amt, kommune og stat. Referencer inden for de sidste 3 år: Dybbøl mølle i Sønderborg, restaurering af svikstilling, møllehat og vinger. Nybøl mølle, vinger og ny svikstilling. Slotsmøllen i Sønderborg, ny svikstilling og tandkrans. KDP forestår også den løbende vedligeholdelse af møllen. KDP har udviklet et centralsmørrings system samt en beredskabsplan i forbindelse med brand. Vi hjælper gerne med at udarbejde materiale til ansøgning af midler til en eventuel restaurering af din mølle. Desuden vil vi gerne uforpligtende fremvise nogle udvalgte projekter hvor vi har udført noget af det håndværk som er vigtigt når der udføres restaureringsarbejde på gamle møller. Kontakt os og aftal et tidspunkt for en fremvisning. 55

28 Returneres Returneres ved varig ved adresseændring varig adresseændring B Dansk Møllerforening Kirsten Jervelund Grubbemøllegyden Faaborg 56