GAMMEL STRAND 46 STRAND KVARTER, KØBENHAVNS KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R GAMMEL STRAND 46 STRAND KVARTER, KØBENHAVNS KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: / Kommune: Københavns Kommune Adresse: Gammel Strand 46, 1202 København K Betegnelse: Gammel Strand 46 Fredningsår: 1918 Omfang: Forhuset med side- og baghus ( , genopbygget af Andreas Hallander). F BYGNINGSBESKRIVELSE Gammel Strand 46 ligger i husrækken med udsyn over kanalen til Christiansborg Slotskirke, Thorvaldsens Museum og Prinsens Palæ. Forhuset er syv fag bredt og tre etager højt over en høj kælder. Ejendommen er indrettet til kontorfaciliteter, på nær en lejlighed i tagetagen for- og sidehus. I det østre sidefag er et kurvehanksbuet portfag, og der er nedgang til en kælder i andet fag. På bagsiden er der gennem et smigfag tilbygget et femfags sidehus, der ligeledes er sammenbygget med et trefags baghus gennem et smigfag. Facaden er muret og pudset. Over en lav sokkel er underetagen refendfuget op til en cordongesims, herover er muren glatpudset. Alle vinduesfag både i underetage og de øvrige etager er fremhævet med lisener. Gesimsen under taget er en sparrenkopgesims. Farveholdningen er mørkegrå sokkel, grå maling på murfladerne og hvidmalet gesims. Mod gården er murene og gesimsen gulkalkede, gesimsen består af et retkantet led med mindre profiler omkring. Forhusets murværk har enkle lisener i hvert vinduesfag. Vinduerne mod gaden har fire rammer med henholdsvis en og to ruder i overammerne samt to og tre ruder i underrammerne. Mod gården er vinduerne firerammede med fire ruder i overrammerne og otte ruder i underrammerne. Alle er hvidmalede på nær kælderetagens vinduer mod gården, der er af nyere dato, brunmalede og torammede, de har primært to ruder i hver ramme. Porten er en oprindelig, mørkeblå trefags port med ganglåge og pålagte fyldinger. Der er fem fyldinger i hver fløj. Herover er et fast stykke og et ældre, kurvehanksbuet vinduesparti. Portåbningens slutsten er af sandsten og udført med relief. Mod gården er der en dør i både for-, side- og baghus. Alle døre er nyere, heraf to grønmalede trædøre og en glasdør. Tagene er hængt med røde vingetegl, hvoraf dem over side- og baghus har ensidig hældning. I forhusets rygning er tre skorstenspiber med

3 3 sokkel og krave. I tagfladen mod gaden sidder tre ældre kviste, mens der sidder flere nyere tagvinduer og en kvist i tagfladerne mod gården. Baghuset har en ældre hejsekvist uden udligger. Gennem portrummet i stuen er der adgang til gården, samt indgang til hovedtrappen, som ligger bagest i forhuset ind mod gården. Herfra er der adgang til de tidligere lejligheder, hvoraf der har været én på hver etage. Lejlighederne har mindre rum, køkken- og toiletfaciliteter i sidehuset. Mod gaden er der midtfor en firefagsstue, som på begge sider har et kabinet på et og to fag. Der et tofagskabinet over portfaget mod gården, og smigfaget er indrettet med en stue. I flere stuer og værelser er der kaminpladser, der kantes af en profileret indramning. En nyere betontrappe er placeret mellem side- og baghus. Baghuset, som er et tidligere pakhus, er på alle etager indrettet med en nyere planløsning præget af større og mindre rum. Det ældre hanebåndsloft er uudnyttet over for- og sidehus, men er inddraget i baghusets tagetage. Taget har et nyere undertag. Kælderen er ligeledes indrettet til kontorer med støbte gulve, malede eller gipspladebeklædte vægge og lofter med opsatte gipsplader. Trappen er en treløbstrappe med indstemte trin i vanger, der er dekorerede mod lysningen og slanke, retkantede balustre med en malet håndliste. Der er pudset under løbene. Trappen og alle hoveddøre ud mod trappen, bortset fra lejligheden i tageetagen, stammer fra opførelsen. I stue-, første og anden etage er vinduesvæggene mod gaden fuldpanellerede, ligesom der er brystningspaneler på de øvrige vægge i stuerne mod gaden. Væggene over panelerne er beklædt med opspændte lærreder. Panelernes spejle svarer til spejlene på dørenes fyldinger, hvoraf nogle fyldinger er kannelerede. Lofterne er pudsede og har en profileret loftgesims og flere steder ses rosetter. I side- og baghus ses flere rum med en nyere materialeholdning, herunder vinylbeklædte gulve og gipspladebeklædte vægge, skråvægge og lofter og nyere døre, der enten er glatte eller med fyldinger. Vinduerne mod gården i for- og sidehus har lod- og tværposte med flad forkant og trekvartstaf på hjørnerne, en del med tilhørende anverfere og stormkroge. En del af vinduerne er antagelig fra opførelsen. Vinduerne er forsynet med forsatsrammer. De enfløjede døre har to eller tre fyldinger, heraf nogle med kannelerede spejle og rombemønster. Dobbeltdørene mellem stuerne mod gaden har tre fyldinger og dobbelte slaglister, således at den gående fløj er bredere end den stående. Indfatningerne er samtidige og har den karakteristiske Harsdorff -platte. Lejligheden i tagetagen har nyere, men traditionelt udførte vinduer med kitfals, ligesom dørene er nyere med fire fyldinger, hamborghængsler samt greb og låseskilt fra perioden omkring Gulvene er flere steder fornyede, men der er bevaret enkelte ældre bræddegulve. Flere gulve er tæppebelagte, ligesom flere dørtrin er nyere.

4 4 BYGNINGSHISTORIE Forhuset er opført 1797 for urmager Oluf Lyngagers enke, Kathrine Marie Clausen, af murermester Andreas Hallander. Kælder- og en del af stueetagen er rester fra et ældre hus, som justitsråd Georg Christians Jacobi lod opføre (slutstenen over porten er prydet med Jacobis våben og stammer fra 1730 erne) Oprindelig havde det i 1797 genopbyggede hus kannelerede pilastre og stukrosetter i fordybningerne under vinduerne, men denne udsmykning fjernedes omkring I 1963 restaureredes ejendommen ved arkitekt Erik Møller. Side- og baghus er opført samtidig med forhuset. Andreas Hallander ( ) var uddannet tømrer og videreuddannede sig under Harsdorff. I årene efter Københavns anden brand i 1796, var han en af de mest aktive bygmestre i byen. Han både samarbejdede med og lod sig inspirere af den samtidige kollega J.H.Rawert. Karakteristisk for Andreas Hallanders stil er hans sikre og talentfulde beherskelse af det klassiske formsprog, karakteriseret ved et portfag i det ene yderfag, en refendfuget kælder og stueetage, hvorover facaden står glatpudset uden fremhævede fag eller elementer. Facadens dekoration begrænser sig oftest til en en hovedgesims under tagudhænget. KILDER Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, Skov- og Naturstyrelsen, 1996 Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979 Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942 De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. Kay Fisker, 1938 Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972 København, før og nu og aldrig, Bo Bramsen, red.,1987 København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947 Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

5 5 Københavnske borgerhuse, H.H. Engqvist 1948 MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi ved Gammel Strand 46 knytter sig til bygningens beliggenhed i husrækken langs Gammel Strand, der består af lignende bygninger opført i samme periode. Facaden understøtter samhørigheden med de andre bygninger i gaden med de ens bygningshøjder, de mange steder gennemgående gesimsbånd, de korte facadelængder og de klassiske proportioneringsregler. Det er en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele, der danner en stemningsfuld ramme mod kanalen. Således er Gammel Strand 46 med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur og velbevarede kulturmiljø. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi ved Gammel Strand 46 knytter sig i det ydre til ejendommen bestående af for-, side- og baghus, hvilket sammen med porten, vidner om bygningens status som en bygård beliggende på en stor grund. I modsætning hertil var byhusene, der lå på mindre matrikler, der ikke tillod etablering af en køreport. Også forhusets repræsentative facade med det klassicistiske udtryk karakteriseret ved refendfuget underetage og glatpudset overfacade og samtlige klassicistiske stilelementer, herunder cordon- og hovedgesims, lisener og sidefagets kurvehanksbuede portåbning er en væsentlig del af den kulturhistoriske værdi. I kontrast hertil står den enkle gulkalkede gårdside, hvor hovedgesimsen og forhusets lisener udgør den eneste dekoration. Ligeledes er det karakteristisk, at de småtopsprossede vinduer er forbeholdt gårdsidens enklere udtryk. Kontrasten med facade og gårdside er således karakteristisk for samtiden, idet den afspejler vigtigheden af, at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. Oprindelig havde bygningen kannelerede pilastre og vinduesbrystninger med stukrosetter, der blev sløjfet ved ombygningen omkring 1850, hvilket viser at det stilistiske udtryk siden opførelsen havde ændret sig til en mere stringent og udekoreret klassicisme. Kvistene viser, at tagetagen på et tidspunkt er inddraget til bolig, hvilket også er med til at afspejle bygningens udviklingshistorie. Hertil kommer det enkle baghus med hejsekvist og store muråbninger i faget under, der vidner bygningens funktionsbetingede oprindelse, antagelig som stald- og lagerbygning. Således er det samlede anlæg bestående af for-, side- og baghus, som et repræsentativt eksempel på et Københavnsk bygård med herskabsbolig og tilhørende baghus fra slutningen af 1700-tallet. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til slutstenen over

6 6 portåbningen, der vidner om ejeren af den tidligere bygning fra 1733, justitsråd Georg Christian Jacobi, der lå på stedet før Københavns brand i I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger på alle etager, der kendetegnes ved stue og kabinetter mod gaden, trapperum og et kabinet mod gården og en stue i smigfaget samt mindre rum, køkken, toilet og bagtrappe i sidehuset. Baghusets nyere planløsning, afspejler sandsynligvis, at denne bygning først i nyere tid er blevet indrettet til bolig. Således er den herskende levevis i datiden stadig aflæselig i bygningernes indretning. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til forhusets velbevarede interiør, hvor den høje håndværksmæssige standard på trapper, døre og panelering og hvis kannelerede detaljer med rombemønster afspejler klassicismen, der var det herskende stilideal på opførelsestidspunktet. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi ved Gammel Strand 46 knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, karakteriseret ved en overordnet symmetri og den taktfaste vinduessætning, der fremhæves af overfacadens inddeling i lisener. Facadens vertikale accentuering forankres og får modvægt af den refendfugede underetage og cordongesimsen. Øverst afsluttes facaden af hovedgesimsen med sparrenkopper. Med sin forholdsvis brede, klassicistiske facade fremstår Gammel Strand 46 med et særdeles herskabeligt og smagfuldt udtryk, der understøtter bygningens oprindelse som bolig for velstående borgere. Hertil kommer gården, der med sine gulkalkede murflader fremstår særdeles stemningsfuldt. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de rummelige stuer og kabinetter samt trapperummet, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med klassicismens lette og diskrete elegance. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det samlede anlæg bestående af for-, side- og baghus opført i grundmur med det teglhængte heltag. Hertil kommer facaden og gårdsiden med alle detaljer, samt alle oprindelige og ældre bygningsdetaljer, herunder skorstenspiber, trefløjet port, døre og vinduer samt den traditionelle materialeholdning.

7 7 I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre grundplan på alle etager i for-, side- og baghus med stuer og kabinetter mod gaden, trapperum og et kabinet mod gården og en stue i smigfaget samt mindre rum, køkken, toilet og bagtrappe i sidehuset samt den mere enkle indretning i baghuset. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder tagkonstruktionen, trapper, skorstene, fyldingsdøre med gerichter og beslagværk, panelering, pudsede vægge og lofter og stukkatur, vinduernes stormkroge og anverfere samt den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Ingen angivet.