Lejligheden på 1. sal til venstre er indrettet til og anvendes som bolig. Lejligheden blev besigtiget den 17. juni 2019.

Transkript

1

2 2 Denne bygningsbeskrivelse er udelukkende en beskrivelse af lejligheden, Sølvgade 20, 1. sal til venstre, fordi den ikke blev besigtiget i forbindelse med fredningsgennemgangen af ejendommen den 8. september Den samlede beskrivelse af ejendommens ydre og øvrige indretning findes således i den oprindelige fredningsbeskrivelse. Lejligheden på 1. sal til venstre er indrettet til og anvendes som bolig. Lejligheden blev besigtiget den 17. juni Den oprindelige indretning i ejendommen har to lejligheder på hver etage, med en trefagsstue og et kabinet på ét fag mod gaden, men lejlighederne fordeler sig i dag lidt anderledes på de forskellige etager. På første sal til venstre er trefagsstuen fra lejligheden til højre på et tidspunkt blevet tillagt lejligheden til venstre, der således består af to stuer og et kabinet (kammer) mod gaden, hjørnestue i smigfaget op mod sidehuset og herefter et par kamre samt køkken, køkkentrappe, pigekammer og spisekammer. Fra hovedtrappen er der adgang til en forstue på ét fag. Herfra er der adgang til den store stue på tre fag mod gaden og herfra til den tillagte trefags stue mod gaden. Fra forstuen er der tillige adgang til en spisestue i smigfaget mod gården. Fra spisestuen er der adgang til sidehuset, hvor en smal, vinduesløs gang langs muren i skellet mod naboen giver adgang til et værelse på to fag, herfra endnu et værelse på ét fag, som er indrettet til badeværelse samt et køkken på to fag. Alle disse rum har vinduer mod gården. For enden af den smalle gang er indrettet et toilet. Fra køkkenet er der adgang til den oprindelige køkkentrappe. Det yderste fag af sidehuset deles af et smalt kammer mod gården - et tidligere pigekammer - og et spisekammer, der har et lille vindue i gavlen. I køkkenet er den store, murede ildstedskappe fra opførelsen bevaret, ligesom bræddeskillevæg og dør med udluftningsåbninger til spisekammeret må være af høj alder. Interiøret i lejligheden er særdeles intakt bevaret fra opførelsen. Således vurderes det, at gulvene, der flere steder er dækket af tæpper, men andre steder synlige, har bevaret de oprindelige, brede fyrretræsplanker. Lofterne er overalt oprindelige, pudsede, med fine gesimser med flere profilerede, udkragede led i de repræsentative rum, nemlig stuerne mod gaden, forstuen og spisestuen i smigfaget. Stuerne mod gaden har tre forskellige loftrosetter, der dog må stamme fra en senere periode måske fra slutningen af tallet. Lofterne i sidehuset er såkaldt glatte lofter, det vil sige, uden profil i overgangen mellem væg og loft, men de er alle oprindelige. Ydervæggene i de repræsentative rum såvel som spisestuen og de to kamre mod gården har fuldpanellerede vinduesvægge, samt lysningspaneler og lave paneler på de øvrige vægge. Herover sidder i stuer og spisestuen meget usædvanligt de oprindelige lærreder på alle vægoverflader. Lærrederne er i stuerne mod gaden inddelt i felter, som passer til rammeopdelingen på de lave vægpaneler. Lærrederne er opspændt på rammer og kantet med profilerede

3 3 trælister. I spisestuen er lærrederne spændt ud over hele vægfladen fra vægpanel til loft. Ved kaminpladserne i stuernes hjørner afsluttes panelering og lærredsfelter af de såkaldt ovnpilastre, som er enkle, lodret stillede brædder med en markering af en kapitæl øverst. Adgangen fra forstuen til trefags-stuen mod gaden foregår ad en såkaldt tapetdør, som indgår i den panellerede væg. Der findes endnu en tapetdør i soveværelset (to fags rummet) i sidehuset. Ud til hovedtrappen findes en nu blændet, dobbeltfløjet dør fra den anden trefags-stue. Mellem kabinettet og spisestuen i smigfaget er der i hovedskillevæggen, som er to sten dyb indrettet et vægskab, som lukkes med en smal fyldingsdør. Dette er et oprindeligt træk, som er meget karakteristisk for perioden. Alle døre i lejligheden er fra opførelsen i 1827, bortset fra en genanvendt, barok tofyldingsdør fra midten af 1700-årene. Døren sidder mellem den smalle gang og køkkenet. De oprindelige døre er henholdsvis tofløjede og enfløjede. De tofløjede døre har dobbelte slaglister og seks fyldinger med spejl samt en dobbelt, retkantet profilering af rammetræet, mens de enfløjede har fem rektangulære fyldinger med samme spejl og overgang mellem rammetræ og fylding, som de tofløjede. Alle har indstukne hængsler. Låseskilte og greb er dels fra opførelsen og dels fra en lidt yngre periode, men alle af messing og med et klassicistisk udtryk. Samtlige vinduer i lejligheden har bevaret de oprindelig karme samt lod- og tværposte. Mod gaden er rammerne fornyede, formentlig i midten af årene, mens de mod gården overvejende er oprindelige. Vinduerne har den sjældne, men for bygmesteren, Thomas Blom, karakteristiske konsekvente klassicistiske form med et tilbageliggende midterfelt og et fuldkommen enkelt, retkantet profil. Profilet ses også i andre bygninger, der er opført af Thomas Blom. Vinduerne har for en stor del bevaret de oprindelige, håndsmedede anverfere og stabler. Vægpanelerne har en særlig enkel udformning, idet fyldingerne er fuldkommen glatte og rammetræets overgang til fyldingerne er blot har et retkantet profil. Dette ekstremt enkle formudtryk kendes også andre steder fra, men er her helt gennemført. Der er således en overordentlig stor mængde klassicistiske detaljer bevaret i lejligheden, både i planløsningen og i de righoldige detaljer. En helstøbthed, der sjældent findes så intakt, og som der bør værnes særligt om, idet det er essensen af de arkitektoniske og kulturhistoriske fredningsværdier.

4 4 Sølvgade 20 er tegnet af Thomas Blom og opført af familieforetagenet, ligesom nabobygningen i nummer 22 samt en del bygninger omkring Kronprinsessegade og Dronningens Tværgade. Han har efter alt at dømme modtaget undervisning på Kunstakademiet. Fra 1799 indgik han sammen med sine brødre og moder i et interessentskab, Bloms Enke & Sønner, der gik ind i arbejdet med genopbygningen af København efter branden i Han var udlært hos J. M. Quist, men da ingen af dem var mestre, måtte de selv udføre alt murerarbejdet. Tegningerne var af Thomas Blom, som dog blev murermester i Som murermester fortsatte han i familiefirmaets spor med at opføre et hus om året, men deltog også i tidens store byggeopgaver i Kbh., genopførelsen af Christiansborg og Vor Frue Kirke Bloms borgerhuse er af meget forskellig arkitektonisk udformning. De tidligste er helt prunkløse, og først med de senere værker bliver egentlige arkitektoniske virkemidler synlige, såsom refendfugning af underetagen, fremhævelse af yderfagene ved vinduesfordakninger m.v. Han sluttede sig herved til den retning inden for borgerhusbyggeriet, som udgik fra C. F. Harsdorff og dennes undervisning af håndværkere på Kunstakademiet. For- og sidehusene i Sølvgade 20 blev opført i Ejendommen er i det væsentlige uændret, men facadepudsen omtales første gang i 1883.

5 I smigfaget ses dels lod- og tværpostens karakteristiske retkantede profil, samt lysningspanelernes enkle udformning. Rammerne er sandsynligvis også bevaret fra opførelsen. 5

6 Et eksempel på en af de oprindelige døre, hvor rammetræets enkle, retkantede profil går over i fyldingen. Greb og låseskilt af messing er kan være det oprindelige. 6