Forundersøgelse for Stensbækken og Skadebæk

Transkript

1 Forundersøgelse for Stensbækken og Skadebæk Maj

2 Titel: Forundersøgelse for Stensbækken og Skadebæk Udgiver: Udarbejdet af Vesthimmerlands Kommune, Natur og Miljø Dato for færdiggørelse: Maj Kontaktadresse: Vesthimmerlands Kommune Teknik og Økonomiforvaltningen Natur og Miljø Himmerlandsgade Aars Tlf:

3 Indhold REDEGØRELSE FOR INDSATSER... 4 Basisoplysninger AAL Basisoplysninger AAL Basisoplysninger AAL Basisoplysninger Planbindinger... 6 INDSATSER... 8 Skadebæk AAL Skadebæk AAL Skadebæk AAL Stensbækken EFFEKT AF PROJEKTETS INDSATSER Forventede konsekvenser af indsatsen ØKONOMI OG TIDSPLAN KONKLUSION DETAILPROJEKT Projektomfang Vandløbsdata Diverse informationer Anlæg: Adgangsveje: Detailbeskrivelser af indsatser og materialer: Ref. Nr. AAL-1352: Ref. nr midlertidige sandfang: Sandfang etableres i st Supplerende sten og grus: gydebanker: Bearbejdning af brinker: Opgravning af sand: Udlægning af sten til indsnævring: BILAG Bilag Bilag Bilag

4 Redegørelse for indsatser Tabel 1 Herunder en gennemgang af basisoplysningerne for referencenumrene Basisoplysninger AAL-1351 Indsats ID Indsats type Vandløbets navn Vandløbssystem Vandløbets klassifikation Vandløbsmyndighed AAL-1351 Genåbning af rør Skadebæk Stistrup Møllebæk Privat Vesthimmerlands Kommune Vandløbsregulativ - Basisoplysninger AAL-1353 Indsats ID Indsats type Vandløbets navn Vandløbssystem Vandløbets klassifikation Vandløbsmyndighed AAL-1353 Genåbning af rør Skadebæk Stistrup Møllebæk Privat Vesthimmerlands Kommune Vandløbsregulativ - Basisoplysninger AAL-1352 Indsats ID Indsats type Vandløbets navn Vandløbssystem Vandløbets klassifikation AAL-1352 Genåbning af rør Skadebæk Stistrup Møllebæk Privat 4

5 Vandløbsmyndighed Vesthimmerlands Kommune Vandløbsregulativ - Basisoplysninger 495 Indsats ID 495 Indsats type Vandløbets navn Vandløbssystem Vandløbets klassifikation Vandløbsmyndighed Restaurering Stensbækken Stistrup Møllebæk Offentligt Vesthimmerlands Kommune Vandløbsregulativ Regulativ for Stensbækken 2001 Figur 1 Oversigt over projektområdet med referencenumre. 5

6 Figur 2 Placeringen af projektområdet i Vesthimmerlands Kommune Tabel 2 Herunder en gennemgang af planbindinger i projektområdet. Planbindinger Byggelinjer Beskyttelseslinjer En del af indsatsen i Stensbækken ligger indenfor skovbyggelinjer. Indsats AAL ligger umiddelbart ved siden af et beskyttet dige. 6

7 Lavbundsarealer Geologisk værdifulde områder Områder med særlig landskabelig værdi Større sammenhængende landskab Økologisk forbindelse Særlige naturområder Skovrejsningsområ der Skovrejsning uønsket Drikkevandsinteres ser Okker Fredninger Nødvendige myndighedstilladels er En del af indsatsen i Stensbækken ligger indenfor et område, der er udpeget som lavbundsareal. Det drejer sig om strækningen mellem Grønnerupvej og tilløbet til Stistrup Møllebæk. Ingen af indsatserne ligger indenfor områder, der er udpeget som geologisk værdifulde områder. Hele strækningen i Stensbækken ligger indenfor et område, der er udpeget som område med særlig landskabelig værdi. Ingen af indsatserne ligger indenfor områder, der er udpeget som større sammenhængende landskab Et stykke af indsatsen i Stensbækken mellem Grønnerupvej og tilløbet til Stistrup Møllebæk ligger indenfor et område, der er udpeget som en økologisk forbindelse. Ingen af indsatserne ligger indenfor områder, der er udpeget som særlige naturområder, men indsatsen i Stensbækken ligger i område der er udpeget som naturområde. Ingen af indsatserne ligger indenfor områder, der er udpeget som skovrejsningsområde. Ingen af indsatserne ligger indenfor områder, der er udpeget som uønsket til skovrejsning Alle indsatserne ligger indenfor et område med drikkevandsinteresser, men ikke særlige drikkevandsinteresser Alle indsatserne ligger indenfor et område, der er udpeget som okkerklasse 2, middel risiko. Ingen af indsatserne ligger indenfor områder, der er fredet. VVM-screening, Naturbeskyttelsesloven, Vandløbsloven. 3-beskyttelse Både Stensbækken og Skadebæk er udpeget efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Alle indsatser ligger i 3 udpeget natur, hovedsagelig eng, men også lidt overdrev og mose. Se bilag 3 for oversigtskort. Nationale handleplaner for truede fisk Natura2000- beskyttelse Bilag IV-arter Der er ingen nationale handleplaner for truede fisk i projektområdet. Ingen af indsatserne ligger indenfor Natura 2000 beskyttede områder På Fugle og Natur er indberettet Stor vandsalamander i nærheden af 7

8 Stensbækken ved Fragtrupvej 1. Ved besigtigelsen blev fundet spor efter Odder langs Stensbækken.. Indsatser Her gennemgås forholdene for de enkelte indsatser, inklusiv de nuværende forhold og løsningsforslag. Tabel 3 Skadebæk AAL-1351 Ref. nr. Indsatstype Formål med indsats Målsætning og eksist. økologisk tilstand Nuværende forhold AAL-1351 Åbning af rørlagt vandløb Formålet med forundersøgelsen er at undersøge hvordan vi kan forbedre adgangen for fisk og ikke flyvende vandløbsfauna. Rørlægninger på over 24 m anses for at være en spærring for fisk og vandløbsfaunaens frie vandringer i vandløbet. Skadebæk er målsat til god økologisk tilstand (DVFI 5). Strækningen oven- og nedenfor indsats AAL-1351 har målopfyldelse, men på den rørlagte strækning er tilstanden ukendt. Ved besigtigelse 8. oktober 2015 observeredes følgende: Strækningen ligger i en fin ådal med et dels åbent, dels forsumpet forløb. Ådalen er afgræsset og vandløbet er ikke hegnet fra, men da jordbunden er meget blød på den nederste halvdel, holder kvæget sig tilsyneladende på afstand af dette område. I den øverste del af ådalen er der mindre blødt og kvæget krydser og drikker i vandløbet, minimal påvirkning af brinkerne se fig. 3. Det fugtige område er tæt bevokset med Dueurt og Dunhammer. En tidligere ejer (Jørgen Smidt Nielsen) fortæller at der er en rørlægning under vandløbet, men da udløbsbrønden er lukket for længe siden, vurderes det at vandet kun løber på overfladen. Det har ikke været muligt at finde kort over rørlægningen, eller lokalisere røret eller brønden på stedet. Det vurderes at der antageligt ikke løber vand af betydning i rørlægningen da brønden er blokeret. Nedenfor den udpegede strækning ligger et område, der har karakter af elle 1 Data fra er benyttet i henhold til licens A12/

9 askeskov på våd bund. Det har tidligere været en opstemmet sø, der har drævet et lille elværk og opstemningen findes stadig i nogen grad. Opstemningen kan være medvirkende til at ådalen er noget sumpet, og den virker desuden som en spærring for fisk. Det har været overvejet om spærringen burde fjernes, men på grund af terrænet og den ringe vandmængde, vil en løsning med omløbsstryg være meget vanskelig og dyr. En løsning, hvor spærringen bare fjernes og vandløbet genetableres i et forløb gennem den tidligere sø, vil påvirke de våde naturtyper på en uacceptabel måde. Derfor ændres der ikke på denne opstemning. Ved besigtigelse primo maj 2016 viste de botaniske undersøgelser i ådalen, at der er tale om et rigkær, med bl.a. Maj gøgeurt, Kær trehage og Vandnavle. Den fulde planteliste er vedlagt som bilag 2. Desuden viste en ekstensiv undersøgelse af floraen i den opstemmede sø, at den formentlig meget sjældent har frit vandspejl og bør omregistreres som mose og ellesump, se fig. 4. Jordbrugsinteresser Historiske forhold Ejer/ejere, matrikulære forhold og holdning Ådalen afgræsses af kvæg. Ovenfor ådalen ligger marker i omdrift. Strækningen er blevet rørlagt for at forbedre afledningen, men rørlægningen er senere opgivet og en brønd lukket til, så græssende kvæg kunne drikke i vandløbet. Alle lodsejer har haft mulighed for at læse og kommentere rapporten. Mathias Michelsen, Grønnerupvej 1, 9640 Farsø, ejer de berørte matrikler: 1u Holmgård, Farsø; 2t Fandrup by, Farsø; 2au Fandrup By, Farsø. Holdning til projektet: Kortfattet beskrivelse af indsats Det vurderes at rørlægningen ikke har nogen betydning for vandløbet, der løber udenom efter at brønden er blevet blokeret. Derfor foreslås ingen indsats. 9

10 Figur 3 Vandløbets terrænnære placering bevirker at kvægets udtrædning af brinkerne minimeres. Figur 4 Den udpegede sø. Nederst ses vandløbets forløb igennem området, der er omkranset og under tilgroning af ask og el. Tabel 4 Skadebæk AAL-1353 Ref. nr. Indsatstype Formål med indsats AAL-1353 Åbning af rørlagt vandløb Formålet med forundersøgelsen er at undersøge hvordan vi kan forbedre adgangen for fisk og ikke flyvende vandløbsfauna. Rørlægninger på over 24 m anses for at være en spærring for fisk og vandløbsfaunaens frie vandringer i vandløbet. 10

11 Målsætning og eksist. økologisk tilstand Nuværende forhold Skadebæk er målsat til god økologisk tilstand (DVFI 5). Strækningen umiddelbart oven- og nedenfor indsats AAL-1353 har målopfyldelse, men på den rørlagte strækning er tilstanden ukendt. Ved besigtigelse 8. oktober 2015 observeredes følgende: Den udpegede rørlægning skulle ligge øverst i ådalen, se beskrivelsen ved ref. Nr. AAL Der kan dog ikke erkendes nogen rørlægning på stedet. En tidligere ejer (Jørgen Smidt Nielsen) mener, der har været en rørbro på stedet, der er blevet fjernet for år tilbage. Vandløbsstrækningen i den øverste del af ådalen er fint defineret, med lidt sten og grus, men ellers ret blød bund og brinker, se fig. 5. Den ligger her terrænnært og det fungerer tilsyneladende godt at kvæget går helt ned til vandløbet. Jordbrugsinteresser Ejer/ejere, matrikulære forhold og holdning Ådalen afgræsses af kvæg. Ovenfor ådalen ligger marker i omdrift. Alle lodsejer har haft mulighed for at læse og kommentere rapporten. Mathias Michelsen, Grønnerupvej 1, 9640 Farsø, ejer de berørte matrikler: 1u Holmgård, Farsø og 2t Fandrup by, Farsø. Holdning til projektet: Kortfattet beskrivelse af indsats Da der ikke kan erkendes en rørlægning, men derimod et fint åbent forløb, vurderer vi at rørlægningen er blevet fjernet og ikke eksisterer mere. 11

12 Figur 5 På strækningen, hvor AAL-1353 er udpeget, kan der ikke erkendes en rørlægning. Tabel 5 Skadebæk AAL-1352 Ref. nr. Indsatstype Formål med indsats Målsætning og eksist. økologisk tilstand Nuværende forhold AAL-1352 Åbning af rørlagt vandløb Formålet med forundersøgelsen er at undersøge hvordan vi kan forbedre adgangen for fisk og ikke flyvende vandløbsfauna. Rørlægninger på over 24 m anses for at være en spærring for fisk og vandløbsfaunaens frie vandringer i vandløbet. Skadebæk er målsat til god økologisk tilstand (DVFI 5). Strækningen umiddelbart oven- og nedenfor indsats AAL er vurderet til DVFI 4 og har derfor ikke målopfyldelse. På den rørlagte strækning er tilstanden ukendt. Ved besigtigelse 8. oktober 2015 observeredes følgende: Rørlægningen er 56 m lang, Ø 40 cm. Ovenfor ligger 197 m vandførende vandløb, skygget af store piletræer. De øverste yderligere ca. 74 meter skønnes at være meget sjældent vandførende. Den rørlagte strækning ligger igennem et område, der er udpeget som 3 eng. Terrænet umiddelbart ovenpå røret er lidt forhøjet og derfor mere tørt end den omkringliggende eng. Planteliste for området findes i bilag 1 (besigtiget primo maj 2016). Rørlægningens længde kan bevirke at insekter, der søger op ad vandløbet for at yngle, ikke kan 12

13 finde den åbne strækning ovenfor, der har et godt miljø for iturivende arter. Jordbrugsinteresser Historiske forhold Ejer/ejere, matrikulære forhold og holdning Jorden omkring rørlægningen benyttes til græsning, og en kvægovergang vil være nødvendig for fortsat benyttelse. Strækningen blev i 1988 genåbnet efter en ulovlig rørlægning. Året efter blev der dog givet tilladelse til at rørlægge strækningen. Den reetablerede grøft skred sammen på grund af lodrette brinker, hvilket tilladelsen påpeger, alligevel gav Farsø Kommune tilladelse til rørlægningen. Alle lodsejer har haft mulighed for at læse og kommentere rapporten. Niels Severin Tang, Fandrupvej 44, 9640 Farsø ejer begge de berørte matrikler: 1i Holmgård, Farsø og 8c Fandrup By, Farsø. Holdning til projektet: Kortfattet beskrivelse af indsats Røret fjernes og der etableres et slynget forløb med sinuositet på 1,25, hvilket vil sige at det forlænges via slyngninger til 70 m. Faldet bliver 4,4 og hældningen på brinkerne 1:1,5. start og slutkote kommer til at svare til rørets nuværende. Bundbredden bliver 50 cm og bundmaterialet bliver gydegrus med få håndsten udlagt som fysiske elementer. Der etableres en 6 m lang rørbro, Ø 60, til kvægovergang og kørsel med maskiner, der placeres efter aftale med lodsejeren. Forslag til nyt forløb, rørbro markeret med rødt: 13

14 Hydrauliske beregninger Afværgeforanstaltnin ger Alectia har udført vandspejlsberegninger, der viser at den projekterede genåbning kan sænke vandspejlet på den genåbnede strækning med op til 25 cm, mens der ikke vil ske en påvirkning ovenfor strækningen. Se bilag 1. Der anlægges en rørbro på 6 m, så arealet fortsat kan afgræsses af kvæg. Figur 6 Området med den rørlagte strækning AAL

15 Tabel 6 Stensbækken 495 Ref. nr. 495 Indsatstype Formål med indsats Restaurering Vi skal undersøge muligheden for at forbedre de fysiske forhold på strækningen i Stensbækken, for at imødekomme behov for levesteder for både makrofauna og fisk, mens der tages hensyn til vandløbets nuværende særegne tilstand. Målsætning og eksist. Økologisk tilstand Nuværende forhold (historiske forhold) Stensbækken er målsat til god økologisk tilstand (DVFI 5) men er i MiljøGis vurderet til moderat økologisk tilstand (DVFI 4) Den udpegede strækning begynder i station(st.) 3780 og strækker sig til udløbet i Stistrup Møllebæk i st Strækningen blev besigtiget d. 8. oktober 2015, hvor følgende blev observeret: Fra st til 4018 (ved skalapæl (sk.) 14 og Fragtrupvej) har Stensbækken en fin fast bund, nogle steder med rent grus, men oftest med en del sandaflejringer. Brinkerne er faste, lave og udhængende. Der er varierende bredde fra cm. Grøden er Sideskærm og lidt Sødgræs og der vokser bl.a. Dueurt, Brændenælder og Gederams på brinkerne. Lige ved sk. 14 er der frisk strøm og et fint stryg med sten og grus ind under vejbroen. St.4030 til st. 4422: brinkerne er faste, lave, udhængende og bevokset af Dueurt og Mjødurt. Der er meget sand i vandløbet, men omkring sk. 15 er styglignende forhold, med en del grus og sand, ligesådan ved en bro i ca. st Grøden er hovedsagligt Sideskærm, men omkring sk. 16 er en del Svømmende vandaks. Dette kan skyldes et overløb fra søen nord for vandløbet. St til st. 4654: her løber vandløbet tæt langs med et par haver. Først gennem en fold, hvor der græsses/slås helt ned til vandet. Brinkerne er græsklædte, lave og faste. Grøden er Sideskærm, lidt Pindsvineknop, Sødgræs og en flot tue af Vandstjerne. Det næste stykke er skygget af træer, bredt og grødefrit men med friskstrømmende vand, en del store sten og grus. St til st. 5230: strækningen har lidt højere brinker end de ovenfor liggende strækninger, brinkerne er bevoksede og har lav hældning. Kulsukker har bredt sig fra en af haverne og findes flere steder på brinkerne nedstrøms. Der er godt fald og flere steder er gruset skyllet rent, der er puder med Vandstjerne og en del Sideskærm, samt enkelte stræk med Pindsvineknop. De tilstødende arealer bliver græsset, men brinkerne er hegnet fra. St til st. 5591: på denne strækning er der flere steder meget høje og stejle undergravede brinker, det er tydeligt ved at se på matrikelgrænsen, at strækningen er blevet rettet ud i 50 erne, hvilket har resulteret i høje, 15

16 Jordbrugsinteresser Ejer/ejere, matrikulære forhold og holdning ustabile brinker, der udleder en del sand til vandløbet, se fig. 8. Der er rester af faskiner på strækningen, som måske har kunnet fastholde vandløbet mens de stadig blev vedligeholdt. Jorden er dog tørveholdig, hvilket gør brinkerne forholdsvis stabile. Grøden er Sideskærm, men bunden er mest bart sand. Vandløbets dybde og bredde er vekslende. St til st. 7374: på denne strækning er brinkerne igen mindre stejle. Vandløbet er visse steder meget bredt og der er aflejret meget sand, se fig. 9. I st er et tilløb fra en kildefødt bæk, der udleder forholdsvis meget sand til Stensbækken. Syd for Grønnerupvej er der foretaget restaurering i 2010, ved at udlægge store sten. De er desværre ikke særligt tydelige mere, da der er aflejret rigtig meget sand. På de sidste 500 m før udløbet i Stistrup Møllebæk fandt vi både Kruset vandaks og Vandranunkel ud over Sideskærm og rigtig meget Vandstjerne. Arealerne ned til vandløbet er græssede enge. Arealerne langs Stensbækken er hovedsageligt græssede af kvæg eller heste, en del er tilknyttet fritidsbedrifter, men enkelte er tilknyttet egentlige landbrug. Dette tillader lidt fugtigere enge, end hvis der dyrkes afgrøder helt ned til vandløbet, men dyrene vil sjældent benytte fugtige områder og der er sundhedsrisiko forbundet med græsning på meget våde jorde, bl.a. parasitter og insektbid. Derfor vil lodsejerne forventeligt ikke være positivt indstillede på at de tilstødende arealer bliver fugtigere, end de er. Alle lodsejer har haft mulighed for at læse og kommentere rapporten. I nedenstående oversigt over lodsejere, er indført de holdninger, der er udtrykt i den forbindelse. Ejer Matrikel Holdning til projektet Claus Brink Laursen, Fragtrupvej 1, 9640 Farsø Thomas Michelsen, Fandrupvej 28, 9640 Farsø Søren Aage Sørensen, Fragtrupvej 2, 9640 Farsø Sten Sørensen, Fragtrupvej 51, 9640 Farsø 2a Fandrup By, Farsø 3m Fragtrup By, Farsø; 4q og 4r Fandrup By, Farsø 4x Fragtrup By, Farsø og 4d og 6a Fandrup By, Farsø 4x Fragtrup By, Farsø og 4d og 6a Fandrup By, Farsø 16

17 Mathias Michelsen, Grønnerupvej 1, 9640 Farsø Anders Kjeld Jensen, Grønnerupvej 47, 9640 Farsø Møller Chresten Bach, Grønnerupvej 52, 9640 Farsø Jørgen Smith Nielsen, Skelvejen 19, 9640 Farsø Tværs ApS, Svoldrupvej 35, 9640 Farsø Gert Viggo Madsen, Fragtrupvej 9, 9640 Farsø Henrik Andersen, Fragtrupvej 8, 9640 Farsø Ina Larsen, Fragtrupvej 13, 9640 Farsø Alice Haahr, Fragtrupvej 15, 9640 Farsø Finn Bertelsen og Linda Vestergaard Glerup, Fragtrupvej 47, 9640 Farsø Jeanette Meldgaard, Sjørupvej 13, 9640 Farsø 7ap og 10e Fandrup By, Farsø 9a Fandrup By, Farsø 1h og 4q Fragtrup By, Farsø; 4k, 9e og 9b Fandrup By, Farsø; 9h Grønnerup, Strandby 10d Fandrup By, Farsø 1o Fragtrup By, Farsø 3g Fragtrup By, Farsø 3k Fragtrup By, Farsø 4a Fragtrup By, Farsø 4l Fragtrup By, Farsø 5c Fragtrup By, Farsø 3v og 10c Grønnerup, Strandby 17

18 Jozef Antonius Maria Robben, Havhøjvej 20, 9640 Farsø Kresten Vestergaard, Havhøjvej 42, 9640 Farsø Jette Rode Harbo Christensen og Per Christensen, Sjørupvej 24, 9640 Farsø Orla Thorsgaard Kristensen, Grønnerupvej 46, 9640 Farsø Claus Lund Christensen, Grønnerupvej 58, 9640 Farsø 9a, 7i og 4p Grønnerup, Strandby 7r Grønnerup, Strandby 7s Grønnerup, Strandby 9b Grønnerup, Strandby 10d, 10h og 11d Grønnerup, Strandby Kortfattet beskrivelse af indsats På stykket over Fragtrupvej udlægges supplerende grus og sten. To midlertidige sandfang etableres. Et lige vest for Fragtrupvej og et i st , lige nedstrøms tilløbet fra den kildefødte bæk. Gydebanker ved skalapæl 15 og 17, 10 m lange med fald på 5 Startkote: 20 cm over regulativbund, slutkote: 15 cm over regulativbund. Bearbejdning af stejle, nedskridende brinker på en ca. 300m strækning. På 4-5 steder lægges brinken ned til hældning 1: 1,5 på en strækning af ca. 10 m. Opgravning af sand og udlægning af sten til indsnævring på en ca. 300 m strækning umiddelbart ovenfor Grønnerupvej: Mellem st fjernes aflejringer i form af sand, der hvor de er mere end 10 cm over regulativmæssig bund, ned til regulativmæssig bund. På strækningen, hvor vandløbet er 1,5-2 m bredt, udlægges bunker af sten for at hjælpe vandløbet med at indsnævres til regulativmæssig bredde, som er 1 m. Med 5-7 meters mellemrum, skiftevis på hver side og indarbejdet i brinken, lægges en bunke af 3-5 sten på min 40cm. Svarende til 50x50cm indsnævring. På strækningen fra Grønnerupvej til udløbet i Stistrup Møllebæk foretages ingen nye tiltag ud over restaureringen 18

19 fra Det forventes at sandtransporten mindskes ved hjælp af de foreslåede tiltag på de ovenfor liggende strækninger, hvilket også vil forbedre denne strækning. Hydrauliske beregninger Alectia har udført vandspejlsberegninger på indsatsernes påvirkning af vandspejlet. Beregningerne for Stensbækken er baseret på den seneste opmåling fra De to sandfang er midlertidige og har kun lokale hydrauliske konsekvenser. For de to gydebanker ved hhv. sk. 15 og 17, tages Alectias anbefalinger til efterretning, således at gydebankerne placeres opstrøms skalapælene. Det forventes at gydebanken ved sk. 15 vil forårsage en stigning på mindre end 5 cm ved årsmiddelafstrømning, mens det forventes at gydebanken ved sk. 17 giver en stigning på mindre end 10 cm ved årsmiddelafstrømning. Afretning af brinker vil resultere i et fald i vandspejl på op 19

20 Afværgeforanstaltnin ger til 5 cm ved årsmiddelafstrømning og et fald på op til 9 cm ved en 5-års hændelse. Indsnævring med sten forventes at bevirke en hævning af vandspejlet på op til 9 og 11 cm ved hhv. årsmiddel og 5- års maksimum afstrømning. Beregningen giver formentlig en overestimering, da vandet vil oversvømme stenbunkerne ved store afstrømninger. Se bilag 2. Det tilstræbes, at de sten der udlægges til indsnævring på strækningen ovenfor Grønnerupvej, indarbejdes i bund og brink og desuden har en størrelse over 20 cm, således at de bliver der, hvor de er placeret. Hvis vandets kraft kan flytte stenene, kan de lede vandet på en uhensigtsmæssig måde, der risikerer at øge sandtransporten. Der sikres alle steder at der er frit udløb ved registrerede og synlige dræn. Figur 7 Der er forekomst af flere af de gunstige arter af vandplanter. Her ses Vandstjerne, hvis vækstform i tuer, lader vandet løbe igennem grøden med ringe op stuvning til følge. 20

21 Figur 8 Høje eroderede brinker medfører sandtransport. Ved at lægge brinken ned forbedres forholdet mellem vandløbet og dets omgivelser. Figur 9 En del af strækningen med overbredde, hvor der etableres indsnævring med sten. 21

22 Effekt af projektets indsatser Her foretages en konsekvensvurdering af de foreslåede indsatser. Tabel 7 Forventede konsekvenser af indsatsen Fisk Smådyr og DVFI Befiskning fra 2008 på station ved Fragtrupvej og Grønnerupvej viser at den økologiske tilstand er dårlig i DFFVø ifølge Ørredkortet 2. Det er hovedsagligt Sportsfisker Foreningen Pirken, der har stået for udsætning af yngel fra Lerkenfeld Å i Stistrup Møllebæk-systemet. Denne udsætning er dog stoppet, da der ikke længere opfiskes eller udsættes yngel i Lerkenfeld Å. Til gengæld har Vesthimmerlands Kommunens indsats med spuling af gydebanker og optælling af gydninger vist at der de seneste år har været en fremgang i naturlige gydninger i Stensbækken. Således er det gået frem fra 1 registeret gydning i vinteren , til 16 registrerede gydninger i vinteren efter et stort antal gydebanker blev spulet. Optællingen af gydninger er desværre ikke systematisk, hvorfor registreringen i kun er foretaget på en kort strækning ovenfor Fragtrupvej. Her blev dog registreret en gydning, hvor det ikke tidligere er registreret så langt oppe i vandløbet. Derfor forventer vi at det er et tegn på at der stadig er fremgang i den naturlige reproduktion. Fremgangen i gydninger viser at Stensbækken er højst egnet til ørredreproduktion, men at de store mængder sand, der vandrer gennem vandløbet og sander gydebankerne til, er en hindring for ynglens udvikling. Projektets tiltag sigter på at begrænse sandvandringen og derved forbedre forholdene for fiskenes formering. I Stensbækken er der to DVFI-prøvestationer indenfor projektområdet. Lige nedenfor Fragtrupvej er der taget en DVFI-prøve i 2012, men den er ikke registreret med en DVFI-klasse. Ved hjælp af artslisten vurderes klassen at ligge på 4, da ingen af diversitetsgrupperne i Nøglegruppe 1 eller 2 er fundet. Der er dog fundet et stort antal slørvinger(nemoura sp.), døgnfluer(baetidae indet.), 3 arter af vårfluelarver(limnephilidae indet., Plectrocnemia conspersa, Ecclisopteryx dalecarlica) samt et stort antal ferskvandstanglopper(gammarus sp.), hvilket indikerer at vandkvaliteten er god, men der er mangel på fysisk afvekslende forhold. Lige nedenfor Grønnerupvej er taget

23 en DVFI-prøve i 2007 med klassen 5. Det forventes at projektet kan bidrage til at hæve DVFI-klassen på de strækninger, hvor den er under 5 og at det ikke forringer tilstanden, der hvor der er målopfyldelse. I Skadebæk er der ikke taget DVFI-prøver, men det forventes at en genåbning af den rørlagte strækning vil forbedre forholdene for smådyrs vandring i vandløbet. Vandløbsplanter I Stensbækken blev der ved besigtigelsen observeret Sideskærm, Manna sødgræs, Svømmende vandaks, Kruset vandaks, Eng-Forglemmigej, Brøndkarse, Vandranunkel og Vandstjerne i vandløbet. Sideskærm er den mest hyppigt forekommende vandplante. På brinkerne blev registreret Grenet pindsvineknop, Kulsukker, Brændenælde, Dueurt, Almindelig Mjødurt og Tagrør. I Skadebæk blev der registreret Tagrør, Brøndkarse, Sideskærm og Eng-Forglemmigej i vandløbet, og Febernellikerod, Dueurt, Almindelig mjødurt, Dunhammer, Tagrør på brinkerne. Fysisk vandløbskvalitet Passageforhold for smådyr og fisk Afvandingsmæssige forhold Det Fysiske Indeks er målt i Stensbækken lige nedenfor Fragtrupvej i 2012 til 19, hvilket svarer til moderat tilstand. Vandløbet har dog indenfor projektområdet mange gode forskellige fysiske parametre. Der er flere strækninger med grusbund, større sten, høller og varieret bunddybde, overhængende vegetation, vandplanter og overhængende brinker. Der er også rigtig megen sandvandring og en meget lav sinuositet, hvilket er negative parametre i DFI. Projektet sigter på at forbedre de fysiske forhold i Stensbækken ved at tilføre sten og grus, fjerne sand og øge slyngningsgraden på specifikke strækninger. I Skadebæk er der ikke taget en DFI-prøve. Vandløbet har generelt en lav slyngningsgrad og få vandplanter, men en del håndstore sten, overhængende vegetation og overhængende brinker. Projektets genåbning af en rørlagt strækning sigter på at forbedre de fysiske elementer på strækningen ved at etablere grusbund med sten i et trace med høj slyngningsgrad. I Stensbækken findes der ikke spærringer for fisk, smådyr eller flyvende vandløbsinsekter, projektet forventes ikke at forringe passageforhold for vandløbsfaunaen. I Skadebæk er opstemningen ved søen/skoven en spærring for fisk og smådyr, projektet fjerner ikke denne spærring. Det rørlagte stykke kan begrænse de flyvende vandløbsinsekters passage længere op i vandløbet, ved at genåbne rørlægningen forbedres passagemulighederne. Der forventes en forbedret afvanding omkring AAL-1352 efter genåbning. I Stensbækken forventes de to gydebanker og indsnævringen med sten, at kunne give en 23

24 lille vandspejlshævning. Det sikres at projektet ikke påvirker registrerede og synlige dræns afløb. På strækningen, hvor der afrettes kanter, forventes der en lille sænkning af vandspejlet. De to midlertidige sandfang skal begrænse sandvandringen og dermed mindske risikoen for tilsanding af dræn og gydebanker. Beskyttet natur Natura beskyttelse Bilag IV-arter Stensbækken og Skadebæk er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 og alle ændringer af tilstanden kræver en dispensation. Projektet forventes at forbedre tilstanden i vandløbet, hvorfor dispensation er mulig. Det meste af de vandløbsnære arealer langs Stensbækken og Skadebæk er registreret efter naturbeskyttelseslovens 3. Her må opgravet materiale ikke udspredes og færdsel med entreprenørmaskiner må ikke påvirke arealerne. Bearbejdning af brinkerne kræver en dispensation. På strækningen, hvor AAL-1352 foreslås genåbnet, er terrænet umiddelbart ovenpå rørlægningen lidt højere end rundt om rørlægningen, hvilket bevirker at stykket er mere tørt. En genåbning af røret vil øge naturkvaliteten for engen ved at genskabe en sammenhæng mellem eng og vandløb og forbedre betingelserne for dyre og planteliv i vandløbet og på engen. Projektet ligger udenfor Natura2000 og forventes ikke at påvirke Natura2000 områder negativt. Stor vandsalamander og Odder er registreret ved Stensbækken. Stor vandsalamander forventes ikke at blive negativt påvirket af projektet og forbedring af forholdene for fisk kan forventes at være en positiv påvirkning af Odder. 24

25 Økonomi og tidsplan Herunder en oversigt over den vurderede pris for indsatserne. Prisen er vurderet ud fra erfaringstal fra tidligere restaureringsarbejder i kommunen. Tabel 8 Indsats nr AAL-1352 Art Pris Opgravning af rør og etablering af slynget vandløbstrace Rørbro/kvægovergang Supplerende sten og grus midlertidige sandfang gydebanker Bearbejdning af brinker Opgravning af sand Udlægning af sten til indsnævring 15m Projektering, projektledelse og tilsyn I alt Konklusion I Skadebæk findes kun en ud af de tre udpegede rørlagte strækninger. AAL er 56 m lang og foreslås genåbnet for at forbedre vandløbs smådyrenes muligheder for at bevæge sig op i vandløbet. Stensbækken er meget påvirket af sandvandring. Der er identificeret nogle kilder til sandet, blandt andet nedskridende brinker og et privat, kildefødt vandløb. Der foreslås etablering af to midlertidige sandfang, indsnævring med sten på en overbred strækning, bearbejdning af brinker og etablering af to gydestryg. Der er efterfølgende udarbejdet et detailprojekt for de foreslåede indsatser. 25

26 Detailprojekt Projektomfang Projektet består af restaureringsindsatser i Stensbækken, der er tilløb til Stistrup Møllebæk og genåbning af en rørlagt strækning i Skadebæk, der er tilløb til Stensbækken. Restaureringsindsatserne i Stensbækken drejer sig om flere delindsatser, der tilsammen skal forbedre forholdene for fisk, smådyr og vandplanter i vandløbet. Delindsatserne er: etablering af to midlertidige sandfang, til at mindske sandvandringen i vandløbet; etablering af to gydebanker for at fremme ørredreproduktionen; bearbejdning af stejle, nedskridende brinker for at mindske sandtilførslen; udlægning af supplerende sten og grus for at forbedre den fysiske tilstand; samt en indsnævring af en overbred delstrækning for at forbedre den selvrensende effekt. Genåbningen af en rørlagt strækning i Skadebæk drejer sig om at fjerne 56 m rør og etablere et nyt, slynget, åbent forløb. Figur 10 Placering af indsatser i den vestligste ende af ref. nr.: 495 i Stensbækken: indsnævring med sten, bearbejdning af brinker og etablering af et af de to sandfang og gydebanker. 26

27 Figur 11 Placering af indsatser i den østligste del ref. nr.:495: udlægning af supplerende sten og grus samt etablering af et af de to sandfang og gydebanker. Vandløbsdata Stensbækken: Regulativet for Stensbækken oplyser følgende data: 27

28 28

29 Skadebæk: Da Skadebæk er privat findes der ikke et regulativ, men vandløbet er blevet opmålt i 2014, og følgende gør sig gældende for projektstrækningen: Bundbredde: 60 cm Sideanlæg: varierende Gennemsnitligt fald: 5,5 Diverse informationer Ledningsejere og ledningsoplysninger Der er søgt oplysninger om ledninger og kabler via ledningsejerregistret LER. Resultatet er, at der ligger kloak fra Vesthimmerlands Vand, telefonkabler TDC og fiberkabler HEF i området. Det formodes, at ledningerne ikke ligger i/ved vandløbet, men planer er ikke rekvireret. Tekniske anlæg Der er ikke kendskab til tekniske anlæg i nærheden af projektindsatserne. Fortidsminder Der er ikke kendskab til fortidsminder i området. Gravearbejderne anmeldes af bygherren til Vesthimmerlands Museum, inden arbejderne påbegyndes. Rydninger Der forventes ikke behov for at rydde træer og buske i projektet. Dræn Der er kendskab til enkelte drænrør og flere grøfter i området. Hvis drænrør træffes, skal de sikres udløb i vandløbet. Anlæg: Adgangsveje: Adgangsveje aftales med lodsejerne. 29

30 Detailbeskrivelser af indsatser og materialer: Ref. Nr. AAL-1352: Rørene opgraves og fjernes til genbrug. Et nyt, slynget forløb med bundbredde på 50 cm etableres med brinkhældning på 1:1,5. Der graves 30 cm under rørets ind- og udløbskote(hhv. 18,86 og 18,55 DVR90), hvorefter der udlægges grus i traceet i et 30 cm lag, samt sten som fysisk element. Der anvendes følgende blanding af grus til stryget (efter DTU Aquas anvisninger for vandløb >1 m): 75 % sten på mm (nøddesten) 25 % sten på mm (singels + håndsten) Overskydende jord udspredes på ikke 3 udpegede arealer, efter aftale med lodsejer. Der er ved opmåling af vandløbet i 2015 konstateret en bundhævning efter rørudløbet, hvilket også skal oprenses, for at kunne etablere den nye strækning med en udløbskote, der svarer til rørets. Der fjernes aflejret materiale ned til en kote under rørudløbet (18,55 DVR9: ca. 30 cm) i en 50 cm strøm rende, evt. grus og sten, der fremkommer ved opgravning, lægges tilbage i vandløbet. Materialet udspredes på ikke 3 udpegede arealer, efter aftale med lodsejer. Det kan blive nødvendigt med køreplader. En rørbro på 6 m etableres til kvægovergang. Røret skal have en diameter på 60 cm og placeres med 1/3 under den endelige vandløbsbund, så der er grusbund ind igennem røret. Der pakkes med singles omkring røret. Rør i beton eller plastic med bærestyrke til en traktor. Forventet materialeforbrug: Gydegrus: 11 m 3 -(som specificeret ovenfor). Skjulesten (20-40 cm):1m 3. Singles: ½m 3. Rør: 6 m (Ø 60cm). Ref. nr midlertidige sandfang: Sandfang etableres i st og i st På de to lokaliteter udvides vandløbet til en bredde på 2,5 m på en 20 m lang strækning, og uddybes til 0,5 m under regulativmæssig bund. Ind og udløb stabiliseres med sten. Sandfanget tømmes af kommunen efter behov og materialet udbredes i et ikke over 10 cm dybt lag på ikke 3 udpegede arealer. Forventet materialeforbrug evt. 1 m 3 sten(20-40cm). Supplerende sten og grus: På strækningen øst for Fragtrupvej suppleres med gydegrus på passende strækninger med godt fald. Der udlægges håndstore sten som skjulesten. Stenene skal placeres så de ikke medfører en øget sandtransport. De skal ligge stabilt ind i brinken eller i fast bund, ikke ovenpå sand eller med kort 30

31 afstand ind til brinken, så vandet vil gnave sig bag om stenene. Forventet materialeforbrug: Skjulesten: 2 m 3 (20-40 cm). Gydegrus: 3 m 3 (som specificeret ovenfor). 2 gydebanker: Der etableres 2 gydebanker ved hhv. sk. 15 og 17. Den endelige placering af gydebankerne aftales med entreprenøren. På lokaliteterne fjernes evt. sand, der ligger over regulativbunden og gydegrus udlægges på en 10 m strækning. Hældningen på banken bliver 5 ved at etablere en startkote 20 cm over regulativbunden og en slutkote på 15 cm over regulativbunden. Forventet materialeforbrug: Gydegrus: 6m 3 (som specificeret ovenfor). Bearbejdning af brinker: På baggrund af kommunens opmålinger og anvisninger af de præcise lokaliteter fjernes materiale fra brinken, således at den får en hældning på 1:1,5. Det skal undgås, at der skrider materiale ned i vandløbet og evt. spild fjernes fra vandløbet uden at sten og grus fjernes fra vandløbsbunden. Materialet udlægges i et tyndt lag på ikke 3 udpegede arealer og efter aftale med lodsejer. Efterfølgende erosion begrænses ved at udså græsblanding svarende til grøftekant/engblanding. Hvis skrænten er et indersving, sikres den mod erodering med sten. Forventet materialeforbrug: evt. sten: ½m 3 (20-40cm). Opgravning af sand: Strækningen gennemgås med en smal gravemaskine og sand fjernes ned til regulativbunden i hele vandløbets virkelige bredde, for at give et stabilt underlag til udlægning af sten til indsnævring. Materialet udbredes på ikke 3 registrerede arealer efter aftale med lodsejer. (300 m strækning) Udlægning af sten til indsnævring: Stenene indbygges i brinken og ned i fast bund i bunker. Stenenes form og placering skal nøje tilpasses, således at vandløbet indsnævres uden risiko for erodering inde bag stenbunkerne. Afstanden mellem og placering af bunkerne forsøges afstemt med den naturlige slyngning i vandløbet, en frekvens på 5-7 gange vandløbets bredde er et estimat, og det bør baseres på den endelige vandløbsbredde på ca. 1 meter. Det er vigtigt at placeringen er omhyggelig for at opnå et godt resultat, der ikke øger erosion af brinker, men derimod snævrer vandløbet ind. Forventet materialeforbrug: Store sten: 15 m 3 (20-40 cm). Retablering Alle arealer og flader, der har været berørt af anlægsarbejderne, retableres generelt til standard som før arbejdets start. På græsarealer, der er i omdrift, sås der græs igen. 31

32 Bilag Bilag 1 Feltskema over flora på matr. nr.: 1i Holmgård, Farsø og 8c Fandrup By, Farsø, hvor der foreslås genåbning af rørlagt strækning. 32

33 33

34 Bilag 2 Feltskema over metr. nr.: 1u Holmgård, Farsø; 2t Fandrup by, Farsø; 2au Fandrup By, Farsø, hvor ådalen og den udpegede sø ligger. Der er valgt et skov skema til den udpegede sø, da det passer bedst med de observerede forhold. 34

35 35

36 36

37 37

38 38

39 39

40 Bilag3 Oversigtskort over 3 udpeget natur langs Stensbækken og Skadebæk. Grøn skravering repræsenterer eng, gul repræsenterer overdrev, orange repræsenterer mose og blå repræsenterer sø. 40

41 Teknik- og miljø Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade Aars Telefon: