Dannelse af energiplanlægningssekretariater i Sønderjylland og Sydvestjylland

Transkript

1 Dannelse af energiplanlægningssekretariater i Sønderjylland og Sydvestjylland Indledning Danmark står i de kommende år overfor at skulle vælge hvilken vej man vil gå på energiområdet. Det langsigtede mål for dansk energipolitik er målet om, at Danmark skal være uafhængig af kul, olie og gas i Uafhængigheden vil øge den danske forsyningssikkerhed. Der er fra politisk side peget på flere måder at opnå de langsigtede mål. Der er to hovedspor, biomassesporet, hvor man udover at bruge den biomasse der er til rådighed i Danmark, også skal importere biomasse, for at sikre, at der er energi nok til rådighed i energisystemet. Eller en elektrificering af energisystemet, hvor solceller og vindmøller skal levere hovedparten af energien i fremtiden For at være bedre forberedt på de ændringer, som er på vej på energiområdet har man i Sønderjylland og Sydvestjylland valgt, at der skal udarbejdes en strategisk energiplan for de 2 områder. I forbindelse med udarbejdelse af en strategisk energiplan for henholdsvis Sønderjylland og Sydvestjylland, er der flere gange i styregrupperne drøftet muligheden for at etablere et tættere samarbejde mellem kommunerne og forsyningsselskaberne. Der er drøftet om man kunne danne et eller to sekretariater som kunne sikre en permanent faglighed med fokus på energiområdet. Beregninger og analyser fortaget af Energistyrelsen viser, at der i perioden skal investeres mellem mia. kr. alene til nyanskaffelser, samt drift og vedligehold af private og offentlige energiforsyningsanlæg i Sønderjylland og Sydvestjylland (Fjernvarmeanlæg, gas og oliefyr). Investeringerne er beregnet ud fra at man forsætter med at investere i de teknologier som anvendes i dag I perioden frem til 2035 viser foreløbige beregninger, at der skal investeres mia. kr. yderligere (15-25 % yderligere) hvis man skal bruge biomasse eller elektricitet som hovedenergikilde til energisystemerne fremover. SE vil gerne støtte op om etableringen af to sekretariater Bestyrelsen i SE ser det som en meget stor udfordring for området at vurdere, hvad der er bedst for energiforbrugerne i Sønderjylland og Sydvestjylland. I SE er der for år tilbage stiftet en uafhængig fond Sydvestenergifonden som har til formål at støtte energioptimering og forsyningssikkerhed i SE s forsyningsområde. Fondens bestyrelse som hovedsalig består af medlemmer fra SE's bestyrelse, har besluttet, at man gerne vi støtte op omkring etableringen af energiplanlægningssekretariater i Sønderjylland og Sydvestjylland, som samarbejder på tværs af kommuner og forsyningssektorer. Sydenergifonden råder over ca. 10 mio. kr. - Bestyrelsen ønsker at nedlægge fonden via udbetaling af hele beløbet til aktiviteter, der ligger indenfor fondens formål. Strategisk energiplanlægning omstillingen af energisystemet fra sort til grønt, er bull s eye. Sydenergifonden vil bidrage med 3-4 mio. kr. til hvert sekretariat under følgende forudsætninger: 1

2 Sekretariatet skal have en levetid på mindst 4 år - det tager tid at starte op og skabe resultater De to klynger vil bidrage med minimum det dobbelte - Der skal søges yderligere funding til sekretariaterne SE bidrager ikke med yderligere finansiering men kommer med kompetence, svarede til 3 mandeår i den 4 årrige periode kommunerne skal også komme med samlet 3 mandeår Der skal være ambitiøse mål og målbare succeskriterier skal fastlægges i forbindelse med opstarten At der nedsættes styregrupper for sekretariaterne, som sikrer at man når målene Specielle udforinger i Sønderjylland og Sydvestjylland Der er mange små varme- og kraftvarmeværker på naturgas, som mister del tilskud fra 2019 (grundbidraget til elproduktion) det betyder at varmeprisen stiger der hvor varmen produceres vha. kraftvarme(det gør en stor del af fjervarmeselskaberne). Derfor er der mange fjernvarmeselskaber der ser sig om efter nye energiarter og teknologier til at producere varme med. Mange varme- og kraftvarmeværker overvejer eller har konverteret til biomasse spørgsmålet er om der på sigt er biomasse nok til alle. Der er mange forbrugere med eget gasfyr i syd- og Sønderjylland i forhold til resten af landet gasfyrene skal på sigt nedlægges og gasforbrugerne skal indenfor en kortere periode finde et alternativ til gasfyret. Spørgsmålet er om der skal etableres fjernvarme eller om de skal have individuelle anlæg som drives af andet end gas (måske hybridanlæg hvor spidslasten er gas). Der er stadigvæk mange forbrugere på landet med oliefyr på sigt er det ikke tilladt at etablere nye oliefyr, der skal derfor på kort sigt findes et alternativ til oliefyret i det åbne land. Privatøkonomien peger på levetidsforlængelse af gamle oliefyr, etablering af pille fyr, brug af miljøbelastende kul og koks fra Tyskland. Energiafgifter står for at blive ændret på sigt Sidste år besluttede regeringen at flytte PSO-afgiften fra elforbruget gradvis over på personskatten. Pt. drøfter regeringen at halvere elafgiften, for at sikre en mere retfærdig fordeling af afgiftsniveauet mellem de forskellige energiarter. Der er også i regeringen blevet drøftet at pålægge brug af biomasse til opvarmning en energiafgift, denne drøftelse er dog gået i sig selv igen. Evt. afgiftsændringer har stor betydning på hvilke teknologier fjernvarmeselskaberne, de nuværende gasforbrugere og olieforbrugere vælger af opvarmningsteknologier i fremtiden. Spørgsmålet er, hvad er det mest hensigtsmæssige valg i Sønderjylland og Sydvestdanmark. Formål og mål med etableringen af et energiplanlægningssekretariat 2

3 Formålet med etableringen af de 2 energiplanlægningssekretariater er: At skabe en faglig stærk enhed, som kan medvirke til at omsætte oplægget til den strategiske energiplan som er under udarbejdelse. Dvs. at medvirke til at gå fra plan til handling omstillingen fra fossil til VE - herunder støtte etablering af varmepumper, vindmøller, bioethanolfabrikation, biogasanlæg, solcelleanlæg og udnyttelsen af geotermi, samt samarbejde med de andre sekretariater i Trekantsområdet og Midtjylland. At skabe en effektiv dialog mellem de aktører, der beslutter langsigtede investeringer i regionens energi-systemer, herunder gennemføre analyser og udarbejde handlingsplaner, der understøtter omsætningen af planen. Understøtte etableringen af symbioser dvs. udnyttelse af overskudsenergier mellem virksomheder, herunder datacentre Være krumtap for et tættere samarbejde mellem forsyningsvirksomheder og faciliteter en fælles lobbyvirksomhed for regionens ønsker til nationale rammebetingelser for energisektoren. At identificerer fælles løsninger på aktørernes trusler og muligheder, med hensyn til omstilling af energisystemet. Beskrive hvad en evt. ny energipolitik betyder for Sønderjylland og Sydvestdanmark. Søge eksterne midler/tilskud som understøtter ovennævnte (evt. F&U- og/eller demonstrationsprojekter). Udarbejde konkrete demonstrationsprojekter, så beboerne i det åbne land og naturgasområderne kan få noget konkret at se og forholde sig til (det kunne være at demonstrere hvilke valgmuligheder der er på opvarmningsområdet på sigt i det åbne land og i naturgasområderne) Støtte op omkring energioptimerings og energieffektivisering tiltag i industrivirksomheder Være med til at sikre, at man i Sønderjylland og Sydvestdanmark udnytter de energitilskud, der er til industrien, boliger og det offentlige, bedre end i dag Støtte op om kommunens energipolitik, hjælpe med energistyring og energiledelse, opstille en energibenchmark kommunerne imellem Målet er: At skabe et bredt fagligt samarbejde mellem de involverede til gavn for energiforbrugerne i Sønderjylland og Sydvestjylland, som er selvkørende efter 4 år. Medvirke til at sikre en optimal og billig energiforsyning, ved at medvirke til at der ikke sker fejlinvesteringer når det etableres større nye energianlæg, samt pege på lokale muligheder på energiområdet. Politikken på energiområdet Dansk energipolitik Det langsigtede mål for dansk energipolitik er målet om, at Danmark skal være uafhængig af kul, olie og gas i Uafhængigheden vil øge den danske forsyningssikkerhed, gøre den danske økonomi mere robust overfor svingende priser på olie og gas, og bidrage til at nedbringe drivhusgasudledningerne. Omstillingen vil være med til at give større energiforsyningssikkerhed. 3

4 En stabil og sikker energiforsyning er vigtig i et moderne samfund, og mange af samfundets vitale funktioner er sårbare over for svigt i energiforsyningen i kortere eller længere perioder. Omstillingen til vedvarende energi vil betyde, at energien fremover i vidt omfang vil blive produceret både lokalt og regionalt og at Danmark i højere grad vil drage nytte af det europæiske samarbejde om energiproduktion, mens behovet for import af fossile brændstoffer vil være reduceret. Energikommissionens anbefalinger Regeringen skal indenfor en kort årrække beslutte sig for hvilken vej man vil gå på energiforsyningsområdet fra Energikommissionen blev nedsat af regeringen i foråret 2016 med det formål at komme med et oplæg til energi- og klimapolitikken for perioden Energikommissionens anbefalinger er: Støtte til VE skal udfases hurtigst muligt Øget elektrificering af hele energisystemet Fleksibelt forbrug skal fremmes i hele energisystemet Fjernvarmesystemerne skal udnytte VE og overskudsvarme Gassystemet vi forsat have en rolle i den grønne omstilling Energieffektiviseringsindsatsen skal omlægges - mere markedsbaseret indsats VE skal prioriteres hvis det er billigere end energibesparelser (samfundsøkonomisk perspektiv) En national sammen med lokale strategier skal sikre, at indsatsen er koordineret (sekretariaterne) Energibranchens anbefalinger Fra energibranchen side er man meget enige med Energikommissionens anbefalinger. Der er ingen tvivl om, at fremtidens energisystem skal baseres på strøm fra vedvarende kilder, især vind og sol. Men når man er afhængig af, hvordan vinden blæser, eller hvor meget solen skinner, stiller det store krav til systemet. Vi skal blive endnu bedre til at udnytte vores energi med det samme og lagre den effektivt. Danmark skal elektrificeres - el skal kunne anvendes til så mange formål som muligt, og vi skal kunne tilpasse forbruget af el, til de store udsving i produktionen. Derfor er der brug for et energisystem, der binder el-, gas-og fjernvarme sammen Branchen peger på nøgleområder, som man anbefaler politikkerne at være opmærksomme på, hvis målet skal nås. Danmarks i forvejen effektive fjernvarmesystem udbygges og udstyres med store varmepumper(som bl.a. udnytter overskudsvarme). I områder uden for fjernvarme, skal der installeres smarte små varmepumper. Der bør være energiplanlægning på tværs af sektorer. Et sammenhængende energisystem forudsætter, at man nationalt og lokalt kan sammentænke mange forskellige typer energiproduktion og energianvendelse, så systemet bliver så omkostningseffektivt som muligt. Det vil kræve en betydelig styrkelse af planlægningen i kommunerne og forsyningsvirksomhederne, både i form af ressourcer og kompetencer. Det vil være investeringer, der er små i sammenligning med de andre investeringer, der skal foretages - og som vil tjene sig selv hjem mange gange. Beslutningen om disse 4

5 tiltag/investeringer bør træffes snart, så der ikke foretages kostbare fejlinvesteringer i andre, mere midlertidige løsninger. Organisering af sekretariaterne Spørgsmålet er hvor samarbejdet i sekretariaterne skal organiseres. Nedenstående skitse er et eksempel på hvordan man evt. kunne organisere samarbejdet 5

6 Organisering/samarbejde i regionen I trekantsområdet og på Fyn har man i flere år haft et samarbejde på energiområdet det er henholdsvis Trekantsområdets Energisamarbejde og Energiplan Fyn. Trekantsområdets Energisamarbejde og Energiplan Fyn arbejder på tværs af kommuner og forsyningsarter med strategisk energiplanlægning og vidensdeling Energiplanlægningssekretariaterne i Sønderjylland og Sydvestdanmark kunne med fordel samarbejde med Trekantsområdets Energisamarbejde og Energiplan Fyn. Samarbejdet kunne måske organiseres som skitseret i nedenstående model Oplæg til den økonomiske ramme for sekretariaterne samt finasiering 6

7 Kommune Årlig betaling i 4 år Til understøtning af projekter, analyser og lign. Sum Esbjerg Varde Fanø Vejen Billund Sydenergifonden Sum Kommune Årlig betaling i 4 år Til understøtning af projekter, analyser og lign. Sum Sønderborg Aabenraa Haderslev Tønder Sydenergifonden Sum Hvis Billund og Vejen Kommuner ikke ønsker at deltage, vil den økonomiske fordeling se lidt andeledes ud: 7

8 Kommune Årlig betaling i 4 år Til understøtning af projekter, analyser og lign. Sum Esbjerg Varde Fanø Vejen Billund Sydenergifonden Sum Kommune Årlig betaling i 4 år Til understøtning af projekter, analyser og lign. Sum Sønderborg Aabenraa Haderslev Tønder Sydenergifonden Sum Hvad er der f.eks. konkret udarbejde om 3-4 år efter stiftelsen af sekretariaterne Den strategisk energiplan er blevet aktualiseret, og indeholder vurderinger af de forskellige muligheder der er i kommunen eller i samarbejde med de omkringliggende kommuner. Den strategiske energiplan vil også indeholde opdaterede varmeplaner hvor de fremtidige varmebehov er vurderet og de forskellige muligheder er analyseret herunder mulighederne for at udnytte overskudsvarme. Energistyrelsen vurderer umiddelbart at det ikke er samfundsøkonomisk at udbygge fjernvarmeområderne, men hvis der kan udnyttes overskudsvarme fra industrier eller lign. vil der være økonomiske fordele for alle parter. Spørgsmålet er om kommunes energipolitik skal indgå som et led i det arbejde som skal foregå i sekretariatet, og om kommunerne ønsker, at der skal udarbejdes en plan for egne anlæg og bygninger, indeholdende en benchmark sammen med de andre involverede kommuner. For Sydenergifonden er det vigtigt, at de midler der kommer fra fonden anvendes indenfor fondens formålsparagraffer. 8

9 Sydenergifondens formål Fonden har til formål til at medvirke til hensigtsmæssig og økonomisk forsvarlig anvendelse af energi hos private husstande, virksomheder, selvejende institutioner, herunder energiselskaber, offentlige myndigheder m.v., når disse er hjemmehørende i SE A.m.b.A. s forsyningsområde. Der skal specielt tages sigte på foranstaltninger og forskning, der sikrer energibesparelser, forsyningssikkerhed og miljømæssige forhold. Fonden formidler dette med donationer, pengeudlån og leasing. Evaluering af indsatsen Efter 2 års drift bør indsatsen evalueres af styregruppenog evt. tilrettes ud fra evt. nye behov. Yderligere funding Det forventes at der kan opnås tilskud fra tredje part til projekter, analyser og lign. Erfaringer fra lignende samarbejder i Midtjylland og på Sjælland viser at der er mange muligheder for opnå tilskud til tiltag på energiområdet. Det forventes, at der kan opnås tilskud fra tredje part i størrelsesorden 5-10 mio. kr. afhængig af hvilke projekter og analyser styregrupperne beslutter sig for. Eksempler på fonde og lignede, hvor der kan søges tilskud til tiltag på energiområdet Region Syddanmark Regionalfondsmidler Danfoss Bitten og Mads Clausens Fond Energistyrelsen tilskudspuljer til planlægning Energinet DK udviklingspulje Elforsks støttepulje Elena EU program - Støtteprogram til omstilling af energisystemer EUPD Energiforskningsprogrammet Interreg Interregionale midler B5 og B3 græseoverskridende i samarbejde med Flensborg EU Horizon 2020 energiplanlægning kræver samarbejde henover minimum 2 grænser LAG-midler - Klima og energipulje Forsyningsselskaber og lignende RealDania og Nykredit Sønderjylland I de 4 sønderjyske kommuner har man drøftet at etablere et fælles sekretariat, som forankres i en af de 4 kommunerne. Der nedsættes en styregruppe bestående af de 4 tekniske direktører samt repræsentanter fra forsyningsselskaberne som styrer sekretariat. Planen er at ansætte en medarbejder i fællesskab som lønnes af de indbetalte midler til sekretariatet. 9

10 Næste skridt Der skal gerne inden udgangen af august, senest i midten af september, være en aftale om fælles formål og mål, samt hvordan den endelige organisering at samarbejdet og finasiering skal udformes. Hvad er vigtigt at få fokus på som noget af det første når sekretariaterne er etableret? Det indstilles, at dette afklares hurtigst muligt. Ole Damm SE