Notat om høringssvar vedr. udkast til ny dyreejerbekendtgørelse, dyrlægebekendtgørelse samt bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr

Transkript

1 NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr Ref. GUSL/KISE/RIBO/KARNE Dato: Notat om høringssvar vedr. udkast til ny dyreejerbekendtgørelse, dyrlægebekendtgørelse samt bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr I dette notat kommenterer Fødevarestyrelsen samlet de høringssvar, der er indkommet i forbindelse med høringen vedr. ændringer i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr (herefter dyrlægebekendtgørelsen), bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer (herefter dyreejerbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr. Udkastene blev sendt i ekstern høring den 12. oktober 2017 med frist for afgivelse af høringssvar den 1. november Fødevarestyrelsen har modtaget høringssvar fra følgende organisationer og virksomheder: Dansk Kennel Klub Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - KU Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation (DOSO) Forsøgsdyrenes Værn Det Dyretiske Råd Landbrug & Fødevarer (L&F) Dyrenes Beskyttelse (DB) Den Danske Dyrlægeforening (DDD) Det Veterinære Sundhedsråd (DVS) Høringssvarene berører primært følgende emner i forhold til høringsudkastene: 1. Indførelse af et lovkrav, der gør det obligatorisk at lokalbedøve pattegrise forud for kastration 2. Injektionsteknikker 3. Ønske om indførelse af krav om uddannelse i kastration 4. Ønske om indførelse af krav om autorisation for de landmænd, der ønsker at lokalbedøve deres pattegrise forud for kastration samt indberetning af bivirkninger 5. Yderligere bemærkninger vedr. kursus i lokalbedøvelse 6. Dispensation fra det danske kursus 7. Brug af længerevarende smertebehandling i forbindelse med kastration 8. Bemærkninger vedr. lægemiddel og ordinering heraf 9. Udvidelse af det statslige dyrevelfærdsmærke, således at der stilles krav om brug af lokalbedøvelse ved kastration

2 10. Lokalbedøvelse og KO 11. Bemærkninger specifikt vedr. KO og fritestningsmuligheden i dyreejerbekendtgørelsen 12. Særligt vedr. bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr I det følgende redegøres der for de væsentligste bemærkninger i høringssvarene. Fødevarestyrelsens bemærkninger til høringssvarene er anført i kursiv. Høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen. Generelle bemærkninger DOSO mener overordnet, at kastration af hangrise ikke burde tillades, men hvis man alligevel fastholder, at kastration er nødvendig, så må det operative indgreb foregå på en sådan måde, at det ikke giver grisene større smerte. DOSO mener, at forudgående bedøvelse og efterfølgende smertebehandling må være et absolut krav. DDD mener ligeledes at kirurgisk kastration så vidt muligt bør undgås. DOSO og DDD opfordrer endvidere Fødevarestyrelsen til at arbejde for at udbrede mulighederne for at anvende alternativer til kirurgisk kastration. Det Dyreetiske Råd anfører, at målet bør være at undgå kastration, men så længe kastration er tilladt, kan Rådet tilslutte sig brug af bedøvelse og smertelindring. Forsøgsdyrenes Værn mener, at anvendelsen af forudgående lokalbedøvelse samt smertebehandling, når pattegrisene skal kastreres, må ses som et dyreværnsmæssigt positivt skridt, men ønsker samtidig, at kirurgisk kastration skal udfases. DB hilser velkommen, at der nu sker fremskridt, men ønsker samtidigt, at kastration ophører fra L&F hilser forslaget velkommen og anser det som et positivt skridt på vejen til at opnå målsætningen i handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin om, at kastration af pattegrise uden forudgående bedøvelse skal ophøre senest i Fødevarestyrelsens bemærkninger: Der er tale om en frivillig ordning, der skal bidrage til at nå målet i Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin (Svinehandlingsplanen). I regi af Svinehandlingsplanen vil der endvidere fortsat blive arbejdet med alternativer til kirurgisk kastration. DDD er principielt uenig i, at andre personer end dyrlæger gives tilladelse til at lokalbedøve pattegrise forud for kastration. DDD mener således ikke, at der skal indføres mulighed for, at den besætningsansvarlige og dennes ansatte fremover kan lokalbedøve pattegrise forud for kastration. DDD begrunder det med, at disse personer ikke har de samme veterinærfaglige kompetencer til at udføre indgrebet, som en dyrlæge vil have. DDD anfører, at hvis lokalbedøvelsen ikke udføres korrekt, er der stor risiko for, at bedøvelsen ikke får den tilsigtede effekt med store smerter for grisen til følge. DVS finder, selvom metoden/proceduren ved lægmands lokalbedøvelse af pattegrisene ved kastration ikke er nærmere beskrevet, at der kan opstå dyreværnsmæssigt betænkelige/uacceptable situationer, jf. dyreværnsloven. DVS finder det desuden betænkeligt, at injektion af lokalbedøvelse i forbindelse med kastration af pattegrise kan varetages af andre end dyrlæger og henviser til, at injicerbare lokalbedøvende væsker er receptpligtige. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Med hensyn til, at andre end dyrlæger bliver givet tilladelse til at lokalbedøve pattegrise forud for kastration, bemærkes, at der er gode erfaringer fra Sverige med at lade landmænd stå for at lokalbedøve pattegrise forud for kastration. Fødevarestyrelsen er opmærksom på, at det er en væsentlig forudsætning, at de medarbejdere, der skal stå for bedøvelsen, har modtaget undervisning af en dyrlæge, inden de lægger lokalbedøvelsen, så de kan lægge bedøvelsen korrekt. Dette er formålet med at indføre et krav om forudgående kursusdeltagelse. I forhold til, at DVS begrunder sin betænkelighed med, at injicerbare lokalbedøvende væsker er receptpligtige, bemærker Fødevarestyrelsen, at landmænd i Side 2 af 11

3 mange situationer allerede har adgang til at behandle dyr med andre receptpligtige lægemidler, som er ordineret af en dyrlæge. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet KU anfører, at det ikke af bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr fremgår, at kastration skal ophøre senest i 2018, jf. høringsbrevet. Forsøgsdyrenes Værn har spurgt ind til, hvorvidt bemærkningen i høringsbrevet om, at kastration af pattegrise uden forudgående bedøvelse skal ophøre senest 2018, skal forstås således, at der kommer en ny bekendtgørelse i 2018, hvorefter det bliver forbudt at kastrere uden bedøvelse. DB anfører, at forbud mod kastration uden bedøvelse skal ophøre fra 1. januar Fødevarestyrelsens bemærkninger: Den foreslåede ordning i 7, stk. 2, i bekendtgørelsen er en frivillig ordning, der skal bidrage til at nå målet i Svinehandlingsplanen. Ordningen vil blive evalueret med henblik på at opfylde Svinehandlingsplanens mål, om at kastration uden forudgående bedøvelse skal ophøre helt. L&F opfordrer Fødevarestyrelsen til at tage initiativ til et møde, hvor udmøntningen af den frivillige ordning kan drøftes med L&F og DDD. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Fødevarestyrelsen vil løbende arbejde på at udvikle den frivillige ordning med lokalbedøvelse af pattegrise. Styrelsen vil i denne proces indgå i dialog med relevante interessenter. Specifikke bemærkninger fra de enkelte høringsparter Ad 1: Indførelse af et lovkrav, der gør det obligatorisk at lokalbedøve pattegrise forud for kastration. DOSO, Forsøgsdyrenes Værn, Det Dyretiske Råd, og DB opfordrer Fødevarestyrelsen til at gøre brug af lokalbedøvelse forud for kastration til et lovmæssigt krav og ikke kun på frivillig basis, så længe kastration af pattegrise er tilladt. Overordnet set er høringsparterne imod, at kastration er tilladt. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Baggrunden for at gøre ordningen frivillig er, at metoden er ny i Danmark. En frivillig ordning vil gøre det muligt at opnå praktisk erfaring under danske produktionsforhold, inden et eventuelt lovkrav. Selvom der er gode erfaringer fra Sverige med at lade landmænd selv stå for lokalbedøvelse, er der endnu ikke indsamlet erfaring under danske produktionsforhold. Danske landmænd får med den foreslåede ordning en mulighed for at afprøve metoden i praksis og udveksle erfaringer. Dette skal være med til at sikre, at landmændene kan få oparbejdet en rutine med lokalbedøvelse, der tilgodeser dyrevelfærden bedst muligt. Målet er, at få ordningen startet godt med frontløbere, der kan få det til at fungere i praksis, og som kan give deres gode erfaringer videre til andre. Det svenske lovkrav om bedøvelse forud for kastration af pattegrise, der trådte i kraft i januar 2016, startede i sin tid ligeledes som en frivillig ordning. Fødevarestyrelsen vil evaluere ordningen i løbet af 2018 med henblik på at opfylde Svinehandlingsplanens mål om, at kastration uden forudgående bedøvelse skal ophøre helt. Side 3 af 11

4 Ad 2: Injektionsteknikker. DOSO, DDD, Det Dyretiske Råd og DB har specifikke bemærkninger vedr. injektionsteknikker til injektion af lokalbedøvelse. DOSO og Det Dyretiske Råd anbefaler, at den forskning, der efterhånden er på området, lægges til grund for klare krav i uddannelsesmaterialet, både i forhold til injektionsteknik og til afventning af præparatets virkning, inden indgrebet foretages. DB opfordrer til, at der iværksættes systematisk evaluering og videreudvikling af metoden til lokalbedøvelse anvendt under danske forhold, sådan at det sikres, at den foregår så skånsomt som muligt for grisene og at den vinder mest muligt indpas. DB anfører, at dette eksempelvis indebærer vurdering/forskning i det mindst mulige volumen, hvormed der opnås dækkende lokalbedøvelse hos få dage gamle grise, hvor dette volumen skal injiceres i meget små testikler. DB anfører endvidere, at omend der er stor svensk erfaring, er det oplagt, at evaluere og videreudvikle, hvor dette har relevans. DDD mener, at der hurtigst muligt bør laves undersøgelser af forskellige lokalbedøvende præparaters effekt og kombination heraf, injektionsmetodens betydning for bedøvelsens varighed og effekt, betydningen af kanylens størrelse, timing af indsnit efter bedøvelse samt styrke og dosis af bedøvelsesmidlet. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Fødevarestyrelsen har noteret ovenstående bemærkninger og vil justere retningslinjerne for kurser i lokalbedøvelse af pattegrise forud for kastration, således at der bliver indskrevet et eksempel på en injektionsteknik, som Fødevarestyrelsen vurderer egnet til injektion af lokalbedøvelse forud for kastration. Vedr. afventning af præparatets virkning inden indgrebet foretages, bemærker Fødevarestyrelsen, at dette afhænger af hvilket lægemiddel, der anvendes til lokalbedøvelsen. Tiden, der skal gå, før der ses passende effekt, fremgår af produktresumeet for det enkelte lægemiddel. Fødevarestyrelsen har til hensigt at undersøge mulighederne for at optimere injektionsmetoden og har i den forbindelse noteret sig DB s og DDD s forslag hertil. Ad 3: Ønske om indførelse af krav om uddannelse i kastration. DB finder det afgørende, at der i undervisningen også fokuseres på den dyrevelfærdsmæssigt bedste metode til kastration af grise, idet lokalbedøvelsen ikke dækker fx træk i sædstrengen og den stress, som følger af håndtering, herunder ekstra håndtering forbundet med lokalbedøvelse. For at lokalbedøvelsen samlet skal være et dyrevelfærdsmæssigt fremskridt, er det endog meget nødvendigt med fokus på alle aspekter af indgrebet. DDD finder ligeledes, at kastrationsproceduren bør indgå i kurset om lokalbedøvelse. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Det er en forudsætning for benyttelse af den frivillige ordning med kastration af pattegrise med forudgående lokalbedøvelse, at man forud herfor er uddannet i kastration. Dette fremgår af 7, stk. 2, i bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr. Derfor indgår uddannelse i kastration ikke i kurset vedr. lokalbedøvelse af pattegrise. Ad 4: Ønske om indførelse af krav om autorisation for de landmænd, der ønsker at lokalbedøve deres pattegrise forud for kastration samt indberetning af bivirkninger. DDD foreslår, at tilladelse til at lokalbedøve hangrise forud for kastration kun bør kunne opnås gennem autorisation fra Fødevarestyrelsen. DDD mener, at autorisation bør ske på linje med kravene i bekendtgørelse nr af 24. august 2010 om autorisation af besætningsansvarlige m.fl. til behandling af køer med kælvningsfeber eller tilbageholdt efterbyrd med infektion, således at den besætningsansvarlige og deres ansatte for at benytte autorisationen til lokalbedøvelse af hangrise forud for kastration skal: Side 4 af 11

5 1) udvise den fornødne omhu og samvittighedsfuldhed ved indgivelsen af lokalbedøvelse, herunder passende fastholdelse af grisen under både indgivelse af bedøvelse og kastration. 2) føre optegnelser over og informere besætningsdyrlægen om lokalbedøvelsens effekt og eventuelle bivirkninger senest ved det førstkommende sundhedsrådgivningsbesøg. DVS ønsker at lægpersoner, der har modtaget en uddannelse i anlæggelse af lokalbedøvelse, skal være forpligtet til at indberette bivirkninger på samme måde, som dyrlæger er forpligtet til at indberette bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen efter 4 i bekendtgørelse om indberetning af bivirkninger ved lægemidler. DVS mener ikke, at det er muligt for dyrlægen at indberette bivirkninger, idet lokalbedøvelsen sker uden dyrlægens tilstedeværelse. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Fødevarestyrelsen vurderer ikke, at der er behov for, at den enkelte landmand skal søge om autorisation med henblik på at opnå tilladelse til at lokalbedøve sine pattegrise forud for kastration. Et sådant krav vil indebære en unødigt bureaukratisk byrde for den enkelte landmand. Et krav om autorisation vil desuden ikke bidrage til yderligere læring. Fødevarestyrelsen skal endvidere bemærke vedr. nr. 1, jf. ovenstående, at det også følger af 2 i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr /01/2017, at enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaring. Vedr. nr. 2, jf. ovenstående, bemærker Fødevarestyrelsen, at der allerede er krav om at føre optegnelser, jf. dyreejerbekendtgørelsens 15. For svinebesætninger, der har sundhedsrådgivningsaftale med tilvalgsmodul er der krav om, at den ansvarlige for besætningen skal føre optegnelser over medicinanvendelse, sygdomstilfælde og dødsfald i besætningen samt, at optegnelserne skal forelægges dyrlægen ved det førstkommende rådgivningsbesøg. Dette krav fremgår af 43 i bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger. Med hensyn til lokalbedøvelsens effekt og bivirkninger bemærkes, at det må være forventeligt, at dette er et naturligt samtaleemne, når dyrlægen ordinerer lokalbedøvende lægemiddel. Fødevarestyrelsen ser ikke nogen hindring for, at dyrlægen kan indberette bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen, som er observeret af landmanden. Desuden har landmanden også selv mulighed for at indberette bivirkninger via Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Ad 5: Yderligere bemærkninger vedr. kursus i lokalbedøvelse. DB anbefaler, at kurset i vidt omfang bør drage på den videnskabelige dokumentation på området, samt de omfattende erfaringer, der i senere år er opnået i bl.a. Sverige. Det er således oplagt at bruge det svenske kursus som udgangspunkt, dog naturligvis med tilpasning til danske forhold. DDD mener, at det teoretiske og praktiske kursus bør indeholde følgende elementer, ud over de allerede nævnte: - Bivirkninger - Arbejdsmiljømæssige risici - Metoder til fastholdelse af grisen ved indgivelse af lokalebedøvelsen og ved selve kastrationen - Kastrationsproceduren. DDD mener ikke, at den teoretiske del af kurset med rimelighed kan gennemføres inden for en time. Det anføres, at stoffets kompleksitet forudsætter, at den teoretiske Side 5 af 11

6 del som minimum varer tre timer. Herudover anfører DDD, at det teoretiske og praktiske kursus bør følges af en eksamen, hvor kursisten skal demonstrere både teoretisk og praktisk viden og praktisk lokalbedøvelse af mindst 10 pattegrise. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Medicinhåndteringskurset er obligatorisk for landmænd, der indgiver medicin til fødevareproducerende dyr og er en forudsætning for kurset i lokalbedøvelse af pattegrise forud for kastration. I Fødevarestyrelsens udarbejdelse af kursuskravene, er der taget højde for, at der ikke er overlap i forhold til medicinhåndteringskurset. Ved udformningen af kurset er der taget udgangspunkt i det svenske kursus med en tilpasning i forhold til det, styrelsen vurderer, er relevant, herunder i forhold til hvad der er inkluderet i det eksisterende medicinhåndteringskursus. Til imødekommelse af de konkrete forslag fra DDD vil Fødevarestyrelsen tilføje gennemgang af kendte bivirkninger og metoder til fastholdelse af grisen ved indgivelse af lokalbedøvelse i retningslinjerne for kurser i lokalbedøvelse af pattegrise forud for kastration. Arbejdsmiljømæssige risici medtages ikke, da hygiejne og sikkerhed ved medicinanvendelse er en del af det eksisterende medicinhåndteringskursus. Kastrationsproceduren medtages ikke jf. ovenstående afsnit herom. Vedr. varigheden af den teoretiske del af kurset har Fødevarestyrelsen tidligere vurderet, at 1 time ville være tilstrækkeligt. Da der nu vil blive tilføjet flere emner til kurset, har Fødevarestyrelsen justeret varigheden, så den teoretiske del får en varighed på minimum 1,5 time. Fødevarestyrelsen bemærker herudover, at det i visse situationer kan være nødvendigt at forlænge varigheden af den teoretiske del afhængig af omfanget af spørgsmål fra kursusdeltagere mv. Der ikke er noget til hinder for, at en dyrlæge kan forlænge varigheden af den teoretiske del, såfremt dyrlægen finder det nødvendigt. Vedr. eksamen har Fødevarestyrelsen valgt at holde samme linie som i medicinhåndteringskurset, hvor der ikke er krav om eksamen. Da der er tale om en frivillig ordning, forventes det, at kursisterne er yderst motiverede for at lære. Herunder bør det nævnes, at der er krav om, at kursisterne under den praktiske del af kurset skal lokalbedøve og kastrere 10 pattegrise under supervision af en dyrlæge. Det forventes her, at den pågældende dyrlæge vejleder kursisten, således at de nødvendige færdigheder opnås. DVS anfører, at der bør ske en præcisering af teksten i Retningslinjer for kurser i lokalbedøvelse af pattegrise forud for kastration, således at retningslinjerne bliver klarere. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Fødevarestyrelsen vil foranlediget af DVS s bemærkning foretage præciseringer i retningslinjerne. Ad 6: Dispensation fra det danske kursus. DOSO og Det Dyretiske Råd mener, at når der gives dispensation fra uddannelseskravet til personer, der har en tilsvarende uddannelse fra et andet EU-land eller EØSland, skal Fødevarestyrelsen sikre sig, at landmændene er blevet undervist i samme teknikker mm., som er godkendt i Danmark. DB mener tilsvarende, at der bør foretages en grundig vurdering af grundlaget for dispensation, herunder om der er modtaget undervisning i og/eller opnået korrekt erfaring i den fremgangsmåde, der benyttes i Danmark. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Styrelsen vil på sædvanlig vis foretage en konkret vurdering af, om ansøger opfylder kravene for at opnå dispensation. Side 6 af 11

7 Ad 7: Brug af længerevarende smertebehandling i forbindelse med kastration. DB og Det Dyretiske Råd, finder, at bedøvelse forud for kastration bør være efterfulgt af længerevarende smertebehandling, hvis pattegrisene skal være fuldt smertedækket. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Foranlediget af høringsparternes bemærkninger er det i 7, stk. 2, sidste punktum i bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr, ved indføjelse af ordet længerevarende præciseret, at der skal være tale om længevarende smertebehandling. Som en konsekvensændring er der ligeledes i bekendtgørelsen i 7, stk. 1, 1. punktum tilsvarende indføjet ordet længevarende foran ordet smertebehandling. Der er ikke med de to ændringer tilsigtet nogen ændring i forståelsen af det eksisterende krav om, at der skal foretages smertebehandling i forbindelse med kastrationen og som nu genfindes i den nye bestemmelse i 7, stk. 2, sidste punktum. Ad 8: Bemærkninger vedr. lægemiddel og ordinering heraf DVS finder det vigtigt, at der foretages en nøje overvågning fra myndighedernes side af forbruget og registreringen af anvendelsen af bedøvelsesmidlerne. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Dyrlæger og apoteker er i forvejen forpligtet til at registrere anvendte, udleverede og ordinerede lokalbedøvende lægemidler i Fødevarestyrelsens medicindatabase, VetStat. Endvidere er landmanden forpligtet til at føre optegnelser over anvendte lægemidler jf. dyreejerbekendtgørelsen 15. DVS finder, at der i udkastet til bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr, bør ses nærmere på 4, der indledningsvis har følgende ordlyd: 4. Findes der ikke et lægemiddel, som er godkendt til markedsføring, jf. 3, kan dyrlægen undtagelsesvist under sit direkte personlige ansvar, især for at undgå uacceptable lidelser hos de pågældende dyr, anvende, udlevere eller ordinere følgende lægemidler til behandling af en tilstand. Rådet hæfter sig ved ordene undtagelsesvist og under sit direkte personlige ansvar. Rådet finder ikke, at det kan være undtagelsesvist, såfremt lægfolk efter et kursus kan lokalbedøve alle pattegrise til kastration der vil være tale om et betragteligt antal pattegrise. Rådet finder ikke, at udlevering af lokalanæstetika i denne forbindelse skal foregå på dyrlægens direkte personlige ansvar. Rådet finder, at der i 17 bør tages et forbehold herfor. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Til lokalbedøvelse af pattegrise skal der anvendes lægemidler, der er godkendt til lokalbedøvelse af svin jf. dyrlægebekendtgørelsens 3. Dyrlægebekendtgørelsens 4, som DVS henviser til, er en undtagelsesbestemmelse til 3, som kun finder anvendelse i de tilfælde, hvor der ikke er et godkendt lægemiddel. 4 er derfor ikke relevant i denne forbindelse. DDD finder det problematisk, at de eneste godkendte præparater til lokalbedøvelse af svin på det danske marked indeholder det aktive stof prokain. Erfaringer fra Sverige, hvor lokalbedøvelse ved kirurgisk kastration af pattegrise har været lovpligtigt siden 2013, viser, at prokain har ringere effekt end lidokain, som ikke er registreret til svin. Desuden opstår der ofte toksiske reaktioner ved utilsigtet intravaskulær injektion af prokain. Kun dyrlæger har den nødvendige kompetence for at håndtere sådanne utilsigtede situationer og bivirkninger uden unødige smerter for grisen til følge. Som følge af bedøvelsespræparaternes risikoprofil for både dyr og mennesker mener DDD ikke, at det er hensigtsmæssigt, at bedøvelsespræparater står til landmandens fri afbenyttelse i danske svinestalde. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Danske landmænd vil være forpligtet til at anvende ét af de lægemidler, der er godkendt til lokalbedøvelse af svin i Danmark. Side 7 af 11

8 Når et veterinært lægemiddel godkendes til anvendelse til dyr, stilles der krav om, at virkningen og sikkerheden skal være tilfredsstillende. Fødevarestyrelsen er ikke bekendt med videnskabelig dokumentation for, at de lægemidler, der er godkendt til lokalbedøvelse af svin i Danmark, ikke skulle opfylde disse krav. Vedr. at bedøvelsespræparater står til landmandens fri afbenyttelse, bemærker Fødevarestyrelsen, at lokalbedøvende væsker er receptpligtige, og at landmanden alene må anvende receptpligtige lægemidler i overensstemmelse med dyrlægens anvisning jf. 11 i dyreejerbekendtgørelsen. En landmand har allerede adgang til at behandle dyr med receptpligtige lægemidler, som er ordineret af en dyrlæge. Ad 9: Udvidelse af det statslige dyrevelfærdsmærke, således at der stilles krav om brug af lokalbedøvelse ved kastration. Det Dyretiske Råd opfordrer Fødevarestyrelsen til at tilføje et krav om brug af lokalbedøvelse ved kastration af pattegrise i besætninger, der er tilknyttet det statslige Dyrevelfærdsmærke. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Kriterierne for opnåelse af Dyrevelfærdsmærket for svinekød er fastlagt for nuværende. Kriterierne er dog ikke statiske. Når Dyrevelfærdsmærket har fungeret en tid, vil det være oplagt for kredsen bag Dyrevelfærdsmærket at diskutere muligheden for at revidere kriterierne, hvormed et krav om lokalbedøvelse af pattegrise forud for kastration muligvis kan indgå som en del af mærket. Ad 10: Lokalbedøvelse og KO. L&F stiller spørgsmål ved koblingen mellem den frivillige ordning vedr. lokalbedøvelse inden kastration og krydsoverensstemmelse (KO). L&F mener, at det vil være en hæmsko for landmændene at deltage i denne frivillige ordning, hvis det kan føre til træk i udbetalt EU-støtte. Generelt er L&F optaget af, at der kun sker KO-kobling, hvor den bagvedliggende EU-regel kræver det. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Kravet om, at kastration kun må foretages af en dyrlæge eller af en person, der er uddannet heri og som har erfaring med at kastrere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold, jf. 6 og 7, stk. 2, i høringsudkastet er omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse, jf. KO krav 3.41, delkrav 3. Det tilsvarende krav i den nugældende 7, stk. 1, er således allerede omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse, jf. KO krav 3.41, delkrav 3. Formuleringen i 7, stk. 2, 1. punktum er således formuleret i nøje overensstemmelse med KO-kravet, som Fødevarestyrelsen ikke har mulighed for at fravige. Fødevarestyrelsen bemærker ligeledes, at de landmænd, der benytter sig af den frivillige ordning, vil være omfattet af krav om at føre optegnelser over brug af veterinære lægemidler i henhold til dyreejerbekendtgørelsen. Kravet er underlagt KO. Pattegrise kastreres i dag i overensstemmelse med 7, stk. 1, i bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr, uden bedøvelse men med smertebehandling. Landmanden skal føre optegnelser over smertebehandlingen efter dyreejerbekendtgørelsen. For de landmænd, der benytter sig af den frivillige ordning, vil der forsat være krav om smertebehandling. Da det er de samme grise, der lokalbedøves og smertebehandles, vil landmanden kunne foretage optegnelserne for det lokalbedøvende lægemiddel ved at tilføje oplysninger om navn, dosis og administrationsrute for lægemidlet til de optegnelser, han i forvejen foretager over det anvendte smertestillende lægemiddel. Ad 11: Bemærkninger specifikt vedr. KO og fritestningsmuligheden i dyreejerbekendtgørelsen: Herudover har L&F indsendt bemærkninger vedr. KO-kravene og fritestningsmuligheden i dyreejerbekendtgørelsen. DOSO har indsendt bemærkninger vedr. fritestningsmuligheden. Side 8 af 11

9 Ad fritestningsmuligheden i dyreejerbekendtgørelsen: DOSO mener, at tilbageholdelsestider skal overholdes og at nødslagtede dyr, skal destrueres. Fødevarestyrelsen skal hertil bemærke, at der efter ønske fra erhvervet i 30, stk. 2, i bekendtgørelsesudkastet indføres mulighed for, at slagterierne under visse betingelser kan friteste dyr, som ved en fejl er leveret og/eller slagtet indenfor tilbageholdelsestiden. Efter denne bestemmelse kan produkter fra et dyr, der er leveret til slagtning inden for tilbageholdelsestiden, testes for restkoncentrationer med henblik på at skabe mulighed for, at produkterne kan anvendes til human konsum. Som reglerne er i dag, skal alle dele af dyr, som ved en fejl er leveret og/eller slagtet indenfor tilbageholdelsestiden sendes til destruktion. Muligheden for fritestning følger af art. 24, stk. 2, i direktiv 96/23/EF 1 (Restkoncentrationsdirektivet). Det er centralt, at produkter fra dyr alene kan anvendes til konsum, såfremt de ikke indeholder rester af lægemidler over fastsatte grænseværdier. L&F finder det positivt, at Fødevarestyrelsen indfører mulighed for, at slagterierne under visse betingelser kan friteste dyr, som ved en fejl er blevet leveret og/eller er slagtet indenfor tilbageholdelsestiden. L&F mener dog, at det i 30, stk. 1, i dyreejerbekendtgørelsen bør præciseres, at der er tale om dyr, der ved en fejl er blevet leveret. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Det følger af direktiv 96/23, artikel 24, stk. 2, at fritestning kun er en mulighed i hastetilfælde eller hvis dyrenes velfærd kræver det, eller hvis slagteriet ikke har infrastrukturer eller udstyr, der gør det muligt at udsætte slagtningen af dyrene. Fødevarestyrelsen vil således fastholde ordlyden i bekendtgørelsesudkastet. L&F finder, at 30, stk. 2, bør præciseres, således at kravet om at alle dele af dyret skal sendes til destruktion udgår af bekendtgørelsesudkastet. Det skyldes, at det af stk. 2 i bekendtgørelsesudkastet fremgår, at alle dele af dyret som udgangspunkt skal sendes til destruktion uanset, at der nu indføres mulighed for at udtage prøver af kødet og på den baggrund frigive kød, der ikke overstiger MRL værdierne. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Fødevarestyrelsen skal hertil bemærke, at det er frivilligt, om slagteriet vil benytte sig af muligheden for fritestning. Såfremt slagteriet ikke benytter sig af denne mulighed, er slagteriet forpligtet til at sende alle dele af dyret til destruktion. Fødevarestyrelsen vil således fastholde ordlyden i bekendtgørelsesudkastet. L&F foreslår endvidere, at analysen skal foregå på et akkrediteret laboratorium efter frit valg og at prøverne skal håndteres indenfor slagteriernes egenkontrol, således at embedsdyrlægen efter ønske fra slagteriet kan lade sig assistere af egenkontrollen med udtagning af prøver. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Det følger af direktiv 96/23, artikel 24, stk. 2, at det alene er embedsdyrlægen, som har ansvaret for den officielle kontrol, der kan udtage prøver, hvorfor analysen skal foregå på det laboratorium, som Fødevarestyrelsen anvender til officiel kontrol. Fødevarestyrelsen ser dermed ingen mulighed for, at fritestning kan blive en del af slagteriernes egenkontrol. 1 Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF, 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF Side 9 af 11

10 Ad KO-bestemmelserne i dyreejerbekendtgørelsen: L&F finder det positivt, at både Landbrugsstyrelsen og Fødevarestyrelsen generelt har større fokus på at sikre, at der ikke sker fejlimplementeringer på KO-området. L&F finder det desuden positivt, at den regelgennemgang, der har været foretaget i forhold til veterinærmedicinkravene, har medført en præciseret beskrivelse af, hvilke af bekendtgørelsens bestemmelser, der er KO-belagt. Forudsigelighed er et væsentligt retssikkerhedsmæssigt princip og det er en forbedring, at man nu kan danne sig et samlet indtryk af, hvilke regler der er KO-belagt i bekendtgørelsens kapitel 9. L&F anfører endvidere, at organisationen vil have fokus på, at kravet om tilbageholdelsestid i besætninger netop håndteres på en måde, hvor landmandens forpligtelse strækker sig til alene at skulle opbevare dyrlægens anvisninger i besætningen, hvorved det ikke kan kræves, at det er landmanden selv, der skal føre optegnelser over tilbageholdelsestider, da det er dyrlægen, der rettelig ligger inde med viden om tilbageholdelsestider. L&F opfordrer til, at den nuværende formulering af krav 2.24, delkrav 1 tilrettes i overensstemmelse hermed. Bestemmelsen er pt. beskrevet på en måde, så forpligtelsen for landbrugeren strækker sig til også at føre egentlige optegnelser over tilbageholdelsesperioder. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Fødevarestyrelsen skal i relation til kravet om journalføring over tilbageholdelsestider bemærke, at det følger af 36 i kapitel 9 i bekendtgørelsesudkastet, at landbrugeren er forpligtet til at opbevare dyrlægens anvisning, hvoraf de meddelte tilbageholdelsestider fremgår i besætningen. Det følger af KO-krav 2.24, delkrav 1, at landbrugere skal føre optegnelser eller journaler over medicinanvendelsen, herunder bl.a. tilbageholdelsestider. Fødevarestyrelsen skal bemærke, at ordlyden af KO-krav 2.24 ikke vil blive enslydende med bestemmelsen om tilbageholdelsestider i kapitel 9 i bekendtgørelsesudkastet. Landbrugsstyrelsen vil dog i Faginstruks for dyr (2018) tilføje en fodnote til delkravet, hvoraf det vil blive præciseret, at Landbruger skal opbevare informationer om tilbageholdelsestider. Dette kan enten være i form af opbevaring af dyrlægens anvisning eller ved at notere tilbageholdelsestiden i sine optegnelser. Ad 12: Særligt vedr. bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr DVS anfører, at Rådet ved tidligere lejligheder har anført, at Rådet finder, at bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr ikke er tidssvarende og bør revideres. Rådet finder, at anvendelse af elastrator ikke er en dyreværnsmæssig acceptabel og forsvarlig metode til brug ved kastration og halekupering. Rådet anfører i den forbindelse flere bemærkninger vedr. 3 og 8 i bekendtgørelsen, der vedrører halekupering af lam samt kastration af lam og gedekid. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Vedr. Rådets bemærkninger om halekupering og kastration ved anvendelse af elastrator bemærkes, at Landbrugsstyrelsen og Fødevarestyrelsen i 2017 har igangsat et forskningsprojekt vedr. smertepåvirkning i forbindelse med halekupering. Resultatet af dette projekt vil blive inddraget i overvejelserne om en eventuel ændring af bekendtgørelsen. Rådets bemærkninger vil ligeledes indgå i disse overvejelser. DVS anfører endvidere, at ordlyden og som har erfaring med at kastrere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold kan udgå, da det må forventes, at den sådant uddannede lægmand netop gennem den givne uddannelse har en sådan erfaring. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Den nævnte ordlyd er identisk med den tilsvarende ordlyd i 7, stk. 1, og ordlyden har baggrund i det bagvedliggende KO krav, jf. KO krav 3.41, delkrav 3, jf. Fødevarestyrelsens bemærkninger ovenfor ad 10. Fødevarestyrelsen kan derfor ikke imødekomme forslaget fra DVS. Side 10 af 11

11 Dansk Kennel Klub erindrer i sit høringssvar om en problemstilling, som organisationen tidligere har fremført, i forhold til dyreværnslovens 11, stk. 2, der vedrører udstilling af hale- eller ørekuperede hunde. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Fødevarestyrelsen er opmærksom på problemstillingen, der falder udenfor nærværende høring, og det anførte vil indgå i det igangværende generelle arbejde med regelforenkling. Side 11 af 11