Hvorfor er nedbrydning så vigtig
|
|
|
- Monika Bonde
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvorfor er nedbrydning så vigtig Lidt indledende underholdning med Thomas Hauerberg Larsen Foto: Martin Oeggerli
2 Hvorfor er nedbrydning så vigtig Den hurtige Det er det bare, specielt når vi taler om mineralisering. Alt grundvand og overfladevand, ville være fyldt med opløst organisk stof hvis der ikke foregik mineralisering. Den lidt mere uddybende Lad os kigge lidt på, hvilke processer, der kan reducere koncentration og massestrøm. Opblanding (koncentration) med andet luft i inde- og udeklimasager. Opblanding (koncentration) med andet vand i recipienten (indvinding, vandløb, sø etc.). Processer der virker under transporten af vand Tegning: Stefan Søberg, GEUS 10. februar
3 Stoftransportligningen for vandtransport (1 dimensional for nemheds skyld) C t = D R 2 C x² v R C x k R C C er koncentrationen i sted og tid (x,t), D er dispersionskoefficienten, R er retardationen, v er den gennemsnitlige strømningshastighed og k er en 1. ordens nedbrydningsrate. Ligningen er løst af flinke mennesker for randbetingelserne konstant flow og ens parametre i tid og sted samt C=C 0 når 0<t t 0 og 0 når t>t 0 samt at C (, t) = x februar
4 Effekt af dispersionskoefficienten D Størrelsen og betydning af D Repræsenterer inhomogeniteten i hastigheden af vand målt med gennembruddet af et konservativt stof. Udtrykkes gerne ved en faktor α L, hvor D L = α L v. α L er skalaafhængig. Poul Bjerg har i 2008 samlet data fra forskellige tracer forsøg. Her er α L fra mindre end 1/100 af skalalængden til lidt under 1/10 af skalalængden. α T og α V er typisk 1 størrelsesorden mindre end α L. De betyder dermed ikke meget for hverken massestrøm eller koncentration. I Worst case er α L ca. 1/100 og i best case ca. 1/10 af skalalængden Figur fra Fank & Rock 10. februar
5 Beregning med to D værdier V = 40 m/år, forureningslængde puls 20 år, skalalængde 1000 m, C i = 10 mg/l Retardation = 1 α L = 10 m α L = 100 m I bedste fald giver dispersion alene en reduktion i massestrøm og koncentration på ca. en faktor 2 indenfor relevante afstande. Varigheden af massestrømmen øges ved øget D. 10. februar
6 Retardation Stof R (f OC = 0,1 %) MTBE 1,0 2,4 D 1,0 MCPP 1,0 Dichlorprop 1,1 Benzen 1,2 1,1,1-TCA 1,5 TCE 1,5 p-xylen 3,7 PCE 5,8 Pyren februar
7 Beregning med to R værdier V = 40 m/år, forureningslængde puls 20 år, skalalængde 1000 m, C i = 10 mg/l Dispersivitet 100 m (best case) R = 1,5 (TCE) R = 5,8 (PCE) Dispersion og retardation giver en reduktion i massestrøm og koncentration på op til ca. en faktor 5 indenfor relevante afstande med relevante stoffer. Varigheden øges med større retardation og dispersion. Al masse kommer igennem. 10. februar
8 Beregning med to hastigheder, R = 1,5 (TCE), forureningslængde puls 20 år, skalalængde 1000 m, C i = 10 mg/l Dispersivitet 100 m (best case) V = 40 m/år V = 60 m/år Hastigheden betyder noget for varigheden af pulsen i kombination med D og R. Hurtigere hastigheder giver større maksimal koncentrationer/massestrømme. Der er total massebevarelse, svarende til at arealet under kurverne er ens. 10. februar
9 Nedbrydning & rater Stof Rate (dg-1) Halveringstid (dg) Forhold COD ,01-0,05 Renseanlæg, aerob Benzen, fra JAGG Benzen, fra JAGG 0,01 70 Aerob 0, /2 år Anaerob TCE, fra JAGG 0, /20 år Anaerob Pyren 0,02 35 Aerob Chlorerede med KB-1 0,15 5 Optimerede anaerobe, fra feltdata 10. februar
10 Beregning med to nedbrydningsrater. V = 40 m/år, forureningslængde puls 20 år, skalalængde 1000 m, C i = 10 mg/l Dispersivitet 100 m (best case), R=1,5 (TCE) k = 0,0001 (JAGG) k = 0,001 (10 *JAGG) Reduktion på ca. en faktor 2 på koncentration og maksimal massestrøm. Samlet belastning reduceres ca. 50 %. Reduktion på ca. 3 størrelsesordener på koncentration og maksimal massestrøm. Samlet belastning reduceres 99,7 %. 10. februar
11 Konklusion Nedbrydning er vigtigst fordi: Det er den eneste ægte fjernelsesmekanisme. Både koncentration, massestrøm og samlet massebelastning kan reduceres med størrelsesordener pga. af en lang opholdstid. Dispersion og retardation alene typisk kun kan reducere koncentrationen og massestrømmer med langt under en størrelsesorden under typiske forhold. 10. februar
Transportprocesser i umættet zone
Transportprocesser i umættet zone Temadag Vintermøde 2018: Grundvand til indeklima - hvor konservativ (korrekt) er vores risikovurdering? Thomas H. Larsen JAGGS tilgang Det kan da ikke være så kompliceret
Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.
Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra
Risiko ved nedsivning af tag- og vejvand?
Risiko ved nedsivning af tag- og vejvand? Pernille Palstrøm Foto: Finn Frandsen Med lånte fjer Oplæg holdes for Thomas H. Larsen 23. maj 2014 2 Rapporter og notater der har belyst problemstillingen de
Bestemmelse af stofdispersion
Bestemmelse af stofdispersion Ved hjælp af stoffet kaliumklorid (KCl) er det forsøgt at bestemme den stofspredning, som foregår i sandkassen. Der er i forsøget benyttet KCl, eftersom kloridionerne er negativt
Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS
Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse
GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016
GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 Baggrund I får en lynudgave af baggrunden til Temadagen, så spring endelig over til spørgsmålene på side 4! På Rugårdsvej 234-238 i
Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg
Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg Tre spørgsm rgsmål Påvirker forureningen fra punktkilder overfladevand? Har vi styr på processerne og metoderne? Er det et problem? Punktkilder
AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER
AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER Gitte Lemming Søndergaard ATV Vintermøde 6-3-219 TEKNOLOGIUDVIKLINGSPROJEKT Følgegruppe Region Sjælland (Projektholder): Nanette Schouw, Henrik
Fortynding i søer og fjorde
Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af
VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S
VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj
Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj
Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.
Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager
Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Poul Larsen, civilingeniør, Ph.D. Nanna Muchitsch, fagchef, civilingeniør Niels Christian Bergsøe, seniorforsker,
PCB'er udgør de en grundvandsrisiko? Niels Peter Arildskov, COWI. 2,4,5,3',5'-pentachlorbiphenyl
PCB'er udgør de en grundvandsrisiko? Cl Cl Cl Cl Cl 2,4,5,3',5'-pentachlorbiphenyl Niels Peter Arildskov, COWI 1 Generelle fysisk/kemiske egenskaber PCB'er er toksiske jo flere chlorgrupper, jo højere
Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015
Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske EnviNa 30/9 2015 1 Disposition 1. Indledning (kort) 2. Lovgivning (meget kort) 3. Cases (3-4 stk.) 4. Perspektivering/diskussion 2 1. Indledning
KOMBINATION AF BIOTISK OG ABIOTISK NEDBRYDNING AF CHLOREREDE ETHENER (PCE) I GRUNDVAND
KOMBINATION AF BIOTISK OG ABIOTISK NEDBRYDNING AF CLOREREDE ETENER (PCE) I GRUNDVAND Anders G. Christensen, Civilingeniør Ekspertisechef i BU-MILJ, NIRAS A/S. Klient Mads Terkelsen, Region ovedstaden NIRAS
RISIKOVURDERING. μg l = K 5,2. / l 20.417l
RISIKOVURDERING Til vurering af om tungmetaller og PAHér kan ugøre en risiko for grunvanet er er i et følgene gennemført beregninger af inholet af stoffer, er teoretisk kan uvaskes af klasse 2 og 3 jor
Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU
Bassiner og effektiv fosforfjernelse Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU Hvorfor fokusere på bassiner og fosfor (P)? P er ofte begrænsende for algevæksten i søer og fjorde I forbindelse med sørestaurering
Miljø og regnvand Risiko ved udledning og nedsivning
21-09-2011 Miljø og regnvand Risiko ved udledning og nedsivning Søren Gabriel [email protected] 1 Dagens Danmark 43.000.000 hektar totalt 26.000.000 hektar under plov (60 % af areal), udvaskning af N,P samt?.
Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer
Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Per Loll, udviklingsleder, Ph.D ATV møde 28. januar 2015 1 Hvad er det vi snakker om? banen kridtes op Oliestoffer, dvs.
KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6
Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført
Handleplan og resultater for den videre indsats over for forureningen i Kærgård Plantage
ATV Vintermøde 2019 Handleplan og resultater for den videre indsats over for forureningen i Kærgård Plantage Ida Holm Olesen Jørgen Fjeldsø Christensen Region Syddanmark Torben Højbjerg Jørgensen, COWI
Jordforureningers påvirkning af overfladevand
Jordforureningers påvirkning af overfladevand Analyse og vurdering af screeningsværktøjets parameterværdier til optimering af regionernes indsats Miljøprojekt nr. 1789, 2015 Titel: Jordforureningers påvirkning
Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1
Metode til kvantificering af konceptuel og parameterusikkerhed ved beregning af forureningsflux og koncentrationer fra forurenede lokaliteter (V2 niveau) Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S.
ENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS)
ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS) DAGENS PROGRAM: Præsentation Slambehandling Hvad er disintegration af slam Ultralydsbehandlings virkemåde Forventet udbytte
Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.
Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen
Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre
Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Overblik 1. Det nuværende paradigme 2. En vision 3. Byggesten og
Drikkevandsrør af plast i forurenet jord
Drikkevandsrør af plast i forurenet jord Vurdering af risiko Seniorprojektleder Kim Haagensen, Orbicon Civilingeniør, kemi Drikkevandsrør af plast i forurenet jord Disposition Baggrund Permeation generelt
Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning
Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Odsherred Spildevand A/S Slutrapport Januar 2015 Dette rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse
BNBO og kompleks geologi Porøsitetsproblemet. Hans Jørgen Henriksen GEUS
BNBO og kompleks geologi Porøsitetsproblemet Hans Jørgen Henriksen GEUS Præciseringsnotat (tabel 1) og BNBO vejledningen er upræcise HOFOR/Flemming Damgaard Christensen: The secret to successful solute-transport
INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK.
Vintermøde 2019, Temadag om Soil Mixing som afværgemetode INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK. Anna Toft og Line Mørkebjerg Fischer, Region Hovedstaden Torben Højbjerg Jørgensen
Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?
Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels
Sporing af indtrængningsveje
Sporing af indtrængningsveje ATV Jord og Grundvand Temadag Indeklima 7. marts 2011 Kilde: Radon og enfamilieshuse. Erhvervs- og byggestyrelsen Winnie Hyldegaard 1 Baggrund for udviklingsprojekt Sporing
Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Til Ikast-Brande Kommune Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Ikast-Brande Kommune har den 18. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med ansøgning Miljøgodkendelse
Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 6. Systematisering af data og udvælgelse af overfladevandstruende jordforureninger
Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 6 Systematisering af data og udvælgelse af overfladevandstruende jordforureninger Miljøprojekt nr. 1573, 2014 Titel: Jordforureningers påvirkning
VMR. Håndbog om undersøgelse og afværge af forureninger med PFAS-forbindelser 10 OKTOBER 2017
VMR Håndbog om undersøgelse og afværge af forureninger med PFAS-forbindelser 10 OKTOBER 2017 VMR-Håndbog om undersøgelse og afværge af forureninger med PFAS-forbindelser Hvorfor en håndbog? VMR støtter
Undersøgelse af udslip fra jordvarmeanlæg
Undersøgelse af udslip fra jordvarmeanlæg v/ Anne Krag, COWI A/S 1 Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi 2 Principskitse, jordvarmeanlæg Fra Miljøprojekt nr. 1238 2008 3 Tilladte stoffer,
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Bynær vandindvinding i et samfundsøkonomisk perspektiv. Anne Stalk Specialkonsulent
Bynær vandindvinding i et samfundsøkonomisk perspektiv Anne Stalk Specialkonsulent Frederiksberg Forsyning leverer vand til borgere og virksomheder på Frederiksberg 2,5 mio. m 3 grundvand pumpes årligt
KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER
KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør
Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider
Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki [email protected] og virkelige mange andre
Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1
Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion
Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS
Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi
Måling af turbulent strømning
Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning
1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,
1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,
Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark
Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø Mette Christophersen Region Syddanmark 2 In-Situ Chemical Oxidation (ISCO) Stærk oxidant (e.g.
Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi
Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,
Nedbrydningsrate, umættet zone
Nedbrydningsrate, umættet zone Definition af nedbrydningsrate, umættet zone Nedbrydningsraten i den umættede zone er i denne beskrivelse defineret som: Massen af stof der nedbrydes pr. dag pr. kg jord
