et rejsemagasin om dansk miljøbistand

Transkript

1 et rejsemagasin om dansk miljøbistand reportage fra krabi vilde orkidéer er truet et bedre liv i slummen

2 2 forord forord kære læser Thailand står Danmark nært. Begge lande har bevaret frihed og selvstændighed op gennem historien. Begge lande er monarkier. Og i de senere år er Thailand blevet et af danskernes mest populære rejsemål. I 2003 begav hele danskere sig ud på den lange rejse til Thailand. Hvad der måske er mindre kendt, er, at Danmark og Thailand siden 1994 har samarbejdet om miljø og natur. Et samarbejde, som både direkte og indirekte er med til at bevare Thailand som et af verdens mest naturskønne lande. Efter FN s konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992 besluttede Folketinget, at Danmark skulle give miljøbistand til udviklingslande i positiv økonomisk vækst. Her var Thailand et oplagt valg. Det økonomiske boom i Thailand gennem 1980 erne og 1990 erne havde nemlig medført øget pres på skov, vand, planter og dyr, og store miljøproblemer dukkede op. Skovhugst, kraftig forurening af luft og vand og stadigt stigende mængder affald var blot nogle af de mest iøjnefaldende problemer. Trods et økonomisk dyk i 1997 er Thailand fortsat i vækst, og natur og miljø er stadig under pres. Men i dag har Thailand langt bedre styr på beskyttelse af naturen og miljøet. I slutningen af 1980 erne markerede et forbud mod skovrydning starten på en mere aktiv national miljøpolitik. I 1992 fik Thailand sin første miljølov, og siden er der skabt en lovgivningsmæssig ramme for miljøbeskyttelse, bl.a. gennem en 20-årig miljøplan. Også internationalt markerer Thailand sit stigende engagement i bæredygtig udvikling. Bl.a. har Thailand tilsluttet sig FN s 2015 Mål, som er verdens hidtil mest ambitiøse internationale aftale om at skabe bedre og mere bæredygtige levevilkår for verdens fattigste. I 2001 gik Thailand i gang med at decentralisere den offentlige forvaltning. Den fremtidige udfordring bliver derfor at ruste Thailands provinser og kommuner til at tage hånd om miljø og natur. I dette magasin fortæller vi om nogle af de miljøprojekter, som Danmark støtter i Thailand. Du kommer bl.a. rundt i Bangkoks slumkvarterer og i landsbyer i de smukke skove i Nordthailand. Du får også en flot foto-guide til Thailands vilde orkidéer og gode råd til, hvordan du som turist kan være med til at lette lidt på presset på Thailands natur. god rejse og god fornøjelse med magasinet Udenrigsministeriet Danida 2004 udgiver: Udenrigsministeriet oplag: design og layout: Operate A/S tryk: Schultz Grafisk forsidefoto: Bruno Morandi, Scanpix, strand på Ko Phi Phi, Krabi-provinsen tekst: Lasse Nørgaard (freelancejournalist), Carsten Broder Hansen (videnskabsjournalist), Lykke Schmidt og John Pedersen (kommunikationsrådgivere, Operate A/S) tak til: Finn Tobiesen, Organisationen for Vedvarende Energi og Henrik Ærenlund Pedersen, Botanisk Museum. isbn: elektronisk isbn: Rejsemagasinet er svanemærket. Artikler i dette magasin udtrykker ikke nødvendigvis Udenrigsministeriets synspunkter.

3 indhold miljøsamarbejde interview med danmarks ambassadør: vi har gjort en mærkbar forskel 4 bymiljø besøg i slumkvarter i bangkok: et bedre liv i slummen 8 grønne tips til turen rundt i bangkok 10 turisme og miljø paradis under pres 12 reportage fra krabi: før det er for sent 13 gode råd til turister: let presset 15 bæredygtig energi energikrisen kradser 16 krabi vil ikke være et nyt phuket 18 thailands vilde orkidéer er truet 13 virksomhedssamarbejde fra danmark til thailand: solenergi rundt om thailand og thaierne 22 fra danmark til thailand: solenergi klima klimaforbedringer: nu i handelen 24 naturressourceforvaltning engle og skurke i kamp om skoven 26 har du spist din gift i dag? 29 ambassaden kongeriget danmark c/o south sathorn road 32 rejseinfo 34 8 et bedre liv i slummen

4 4 miljøsamarbejde john pedersen - vi har gjort en mærkbar forskel Den danske ambassadør i Thailand fortæller om miljøsamarbejdet mellem Thailand og Danmark. Thailand er smukke strande og skøn natur. Thailand er venlige mennesker, eksotisk mad og spændende kultur. Men Thailand er mere end det. Thailand er også et udviklingsland med voldsomme miljøproblemer. De sidste årtier har landet haft en stor økonomisk vækst, hvilket både har været skidt og godt for miljøet. Det har været skidt, fordi økonomisk vækst giver mere forurening og større problemer med at passe på naturen. Det har også været godt, fordi Thailand i samme periode har øget miljøindsatsen. Og her kommer Danmark ind i billedet. Siden 1994 har Thailand og Danmark haft et tæt miljøsamarbejde. Faktisk så tæt, at Danmark uden sammenligning er det land i verden, der har hjulpet Thailand mest med beskyttelsen af natur og miljø. Vi har givet et skub i den rigtige retning, og i dag kan vi se, at vi har gjort en mærkbar forskel. På baggrund af de danske erfaringer har vi været med til at sætte miljø på dagsordenen i Thailand, siger Ulrik Helweg-Larsen, der er dansk ambassadør i Thailand. ikke bare en pose penge Danmark har f.eks. været med til at starte 50 beboernetværk i Bangkoks værste slumkvarterer. Slumkvartererne plages ofte af problemer med stank og smitte, fordi der ikke tages hånd om affald og spildevand. Beboernetværkerne har med hjælp fra Danmark gjort en stor indsats for at hjælpe miljøet og forbedre levevilkårene i slummen. Et andet eksempel på den danske indsats er handlen med landets truede dyr og planter. Gennem kampagner og undervisning af bl.a. toldere og hotelpersonale er det lykkedes at reducere handlen betragteligt. Tigere, slanger og bjørne er i høj kurs, men på alle områder er handlen faldet meget de seneste år. Når det gælder tænder, poter og andre dele fra tigere, er handlen faldet næsten 90 pct. Vi giver ikke bare en pose penge, men samarbejder med thaierne på helt konkrete områder. En vigtig opgave er at hjælpe myndighederne med viden om, hvordan man beskytter miljø og natur bedst muligt. Ikke mindst de lokale myndigheder skal lære at planlægge og administrere på miljøområdet. Vi bruger også mange kræfter på at styrke den folkelige deltagelse i miljøarbejdet, og så hjælper vi med teknologi og knowhow, siger Ulrik Helweg-Larsen. dansk viden kan bruges Den danske indsats har udviklet sig igennem årene, og samarbejdet mellem Danmark og Thailand er nu i den tredje fase, der løber fra Der samarbejdes på områder, som begge lande finder vigtige og relevante. Thailand er i færd med at decentralisere, så borgere og myndigheder lokalt får større indflydelse. Det er en udvikling, som Danmark støtter, ligesom Danmark støtter Thailands arbejde med at leve op til internationale miljøregler. Det er ikke kun interessant for Thailand at samarbejde med Danmark på grund af den økonomiske støtte. Mange års dansk miljøindsats har givet Danmark erfaringer og stor viden, som kan bruges i Thailand. F.eks har Danmark været med til at sætte dagsordenen på energiområdet. Resultatet er, at Thailand i dag har en ambitiøs energiplan, der betyder, at allerede i 2011 skal 8 pct. af energien komme fra vedvarende energi, siger Ulrik Helweg- Larsen. også fordele for danmark Samarbejdet mellem Thailand og Danmark er til gavn for begge parter, påpeger Ulrik Helweg-Larsen: Der bliver sat ind over for en række

5 miljøsamarbejde john pedersen 5 Thailand er smuk natur, men Thailand er også et udviklingsland med store miljøproblemer. foto carsten broder hansen globale miljøproblemer, som er vigtige for os alle. Et eksempel er klimaområdet, hvor miljøproblemerne er grænseoverskridende. Her betyder samarbejdet om Clean Development Mechanism, at Danmark kan medvirke til at nedbringe udledningen af drivhusgasser i Thailand. Reduktionen kan medregnes i vores eget hjemlige CO2- regnskab. Dermed kan vi reducere CO2- udslippet, hvor det er billigst. Det giver samlet set den billigste måde at løse et globalt miljøproblem på og hjælper samtidig Danmark til at opfylde sin forpligtelse i forhold til Kyoto-aftalen. Samarbejdet mellem danske og thailandske virksomheder er også en fordel for begge lande. Danmark har været med til at starte en række private miljø- og energiprojekter, hvoraf de første i dag er kommet så langt i deres udviklingsproces, at de fungerer på rent kommercielle vilkår. Dermed er danske virksomheder kommet ind på det thailandske marked, og thaierne har fået adgang til dansk viden og teknologi. videre til andre lande Siden starten af 1990 erne har Danmark givet miljøbistand til en række mellemindkomstlande som Thailand. Det er udviklingslande, der har lidt bedre økonomi end de fattigste udviklingslande, og som derfor ikke lever op til Verdensbankens regler for, hvornår et land kan modtage almindelig udviklingshjælp. Baggrunden for at give miljøbistand til mellemindkomstlandene er, at disse lande ofte døjer med omfattende forurening og stort pres på naturressourcerne, fordi de har en hastig udvikling af byer og industri. Derfor er der gode muligheder for at opnå en stor miljøgevinst og dermed få mest miljø for pengene. I mellemindkomstlandene handler det først og fremmest om at sikre en bæredygtig økonomisk vækst, så fattigdommen kan bekæmpes. Derfor kan et miljøsamarbejde som det dansk-thailandske være med til at sætte miljøet på dagsordenen. Thailand har fortsat brug for knowhow, teknologi og kompetencer, men i dag kan Thailand klare flere opgaver selv. Derfor er vi begyndt en nedtrapning af miljøbistanden til Thailand. Når bistanden til Thailand nedtrappes, bliver det muligt at øge miljøbistanden i andre lande, siger Ulrik Helweg-Larsen, som samtidig peger på, at erfaringerne fra mange års miljøsamarbejde med Thailand kan bruges i andre lande.

6 6 miljøsamarbejde john pedersen foto carsten broder hansen Miljøbistanden skal også afhjælpe fattigdom. Børn i slumkvarteret Ruam Samakkee, Bangkok rammen for samarbejdet Samarbejdet mellem Thailand og Danmark baserer sig på de principper, der gælder for hele den danske udviklingsbistand. Det betyder, at der er fokus på temaer som: Samarbejde mellem ligeværdige parter Lokalt og nationalt ejerskab til projekterne Udvikling af demokrati Fattigdom Decentralisering Folkelig inddragelse Ligestilling Bæredygtighed såvel miljømæssigt som økonomisk. det dansk-thailandske miljøsamarbejde omfatter fem temaer: Beskyttelsen af skove og naturområder Miljøet i byerne, der er hårdt presset af den økonomiske vækst Udviklingen af bæredygtig energi særligt vedvarende energi Beskyttelsen af verdens klima gennem den såkaldte Clean Development Mechanism Miljø- og energisamarbejdet mellem danske og thailandske virksomheder Fra 1994 til og med 2003 har Danmark givet en samlet miljøbistand til Thailand på godt 900 millioner kroner.

7 miljøsamarbejde john pedersen 7 besøg thailands nationalparker Der er mere end 100 nationalparker i Thailand, heraf flere dyrereservater og 24 marine nationalparker. Langt de fleste er åbne for besøg. Blandt de mest populære er Doi Inthanon National Park ved Chiang Mai og Khao Yai National Park blot tre timers kørsel fra Bangkok. Læs mere om parkerne her: Parkerne administreres af Royal Forest Department: nationalpark foto scanpix

8 8 bymiljø lasse nørgaard beboerne må stå sammen Et af kvartererne er Ruam Samakkee i Bangkoks Ramkamhaeng-distrikt. Her bor 120 familier, der alle er tilflyttere fra Thailands fattige provinser i nordøst, Isaan. Mange er kommet til hovedstaden for at arbejde på de store bygningsprojekter, som vagtmænd og -kvinder, som taxichauffører og som daglejere. Ruam Samakkee er ét ud af tusindvis af små slumkvarterer, der er poppet op langs jernbanespor, langs sidegader, ubebyggede grunde, i parker og på lossepladser overalt i Bangkok. Altid bygget på jord, som beboerne ikke selv ejer, og som de kun i de færreste tilfælde lejer. Men det er det, der skal styr på nu. Helst ved, at beboerne får lov til leje jorden, bygge ordentfoto carsten broder hansen et bedre liv i slummen 10 pct. af Thailands befolkning bor i slumkvarterer i storbyer. Danmark støtter et stort projekt, der skal forbedre vilkårene i slummen. Men det er beboerne selv, der gør den største del af arbejdet. Hun siger det ikke for at være høflig, men helt tydeligt, fordi hun virkelig mener det: Et studieophold i Danmark ændrede hendes liv. Og dermed livet for en masse af hendes landsmænd i de følgende årtier. I Danmark er boligbyggeri og byplanlægning en del af den overordnede sociale og økonomiske udvikling, og alle partier har en boligpolitik. Sådan er det ikke her, hvor byggeri sker mere tilfældigt og kun er et spørgsmål om konstruktion, ikke planlægning og politik. Somsook Boonyabancha var en ung, politisk aktiv og nyuddannet arkitekt, da hun var i Danmark i I dag er hun direktør for en af Thailands største organisationer, CODI, der sidste år fik til opgave at gennemføre regeringens ambitiøse program for at forbedre slummen i 42 af landets storbyer. Planen er at sikre ordentlige boliger til en million familier i slumkvartererne eller godt halvdelen af alle dem, der bor i slum i dag. Det skal ske ved, at beboerne selv går sammen og bestemmer, hvad der skal ske. De skal også selv administrere den støtte og de lån, der bliver givet, siger Somsook Boonyabancha. Hun er en af initiativtagerne til det store program, Baan Mankong (Sikre Boliger), og hun er glad for, at det lykkedes at overbevise regeringen om, at slumbeboerne i høj grad selv kan tage beslutningerne og gennemføre forbedringerne. Det skyldes ikke mindst vores erfaringer og resultater fra de seneste år. Vi har forbedret forholdene i en lang række slumkvarterer, og det er sket med økonomisk støtte fra Danmark. Alle steder har det været beboerne selv, der har taget beslutningerne.

9 bymiljø lasse nørgaard 9 lige huse, få indlagt vand og strøm og betale et overkommeligt beløb for det. Det kan kun ske ved, at beboerne organiserer sig og samarbejder. Den enkelte har ikke en chance over for myndighederne eller ejerne af jorden, men hvis de sammen lægger en plan og selv tilbyder at udføre forbedringerne, så kan de langt bedre forhandle sig frem til resultater. Vi prøver at få alle parter til at mødes, myndigheder, landejere, beboere, inden konflikterne opstår. Det er ikke altid nemt, men meget tilfredsstillende, når det lykkes. Og i Thailand er det tit muligt at finde en løsning, for nok har vi regler, men vi kan også godt lide at forhandle og finde et kompromis, siger Somsook Boonyabancha, mens vi går rundt i kvarteret, der dels består af midlertidige træhuse med bliktage, dels af 31 nye rækkehuse. danske andelsforeninger som forbillede Beboerne i Ruam Samakkee har samarbejdet i en årrække, og de har fået støtte fra CODI og Danmark til at forbedre deres levevilkår. De fik tilladelse til at indlægge vand, fik pengene til at indkøbe materialer og udførte selv arbejdet. Beboerne har også etableret deres egen boligforening, og en gruppe er uddannet specielt til at sørge for oplysning om sundhed og hygiejne til de øvrige beboere. Træhusene ligger tæt, og brandfaren er som i andre slumkvarterer stor. Derfor har Ruam Samakkee nu sit eget brandvæsen. Og med støtte fra Danmark er der også bygget et genbrugscenter, hvor medlemmerne af en ungdomsforening afleverer de flasker, dåser, aviser og andet, de kan samle ind i kvarteret. Det bliver medlemmerne betalt for, mens genbrugscentret og boligforeningen tjener på at sælge materialerne videre. Så der bliver slået mange fluer med ét smæk; området bliver holdt rent, affald bliver genbrugt, unge holdes beskæftiget, og både de og boligforeningen tjener penge. I Ruam Samakkee er man nu ved at forbedre boligerne. Det er boligforeningen, der har modtaget lån til at opføre de nye rækkehuse, og den månedlige husleje på knap 1000 baht 150 kr. bliver betalt tilbage til foreningen. Lidt som jeres andelsboligforeninger, siger Somsook Boonyabancha. Det var noget andet, jeg tog med mig fra Danmark. Andelsforeninger, hvor en række borgere i fælleskab ejer et projekt. Og hele ideen om, at både myndigheder og indbyggere har medansvar og ejerskab. Somsook Boonyabancha er direktør for CODI codi CODI står for Community Organisations Development Institute. CODI er en selvstændig organisation under det thailandske socialministerium. Danmarks støtte til CODI har frem til 2004 resulteret i 196 projekter for sammenlagt lavindkomst-familier. Projekterne har bl.a. handlet om rent vand, genbrugscentre, plantning af træer, rensning af kanaler og opførelse af forsamlingshuse. Støtten til CODI fortsætter i de kommende år som en del af et nyt samlet bymiljøprogram. Nye boliger i Ruam Samakkee foto carsten broder hansen 100 millioner slumbeboere skal have bedre levevilkår foto lasse nørgaard I 2000 mødtes 176 af verdens ledere til FN s Årtusindetopmøde. Resultatet blev bl.a. otte mål for verdens udvikling de såkaldte 2015 Mål. Mål 7 går ud på at sikre en miljømæssig bæredygtig udvikling. Det skal bl.a. ske ved at halvere andelen af verdens befolkning uden adgang til rent drikkevand inden Og ved at forbedre levevilkårene væsentligt for mindst 100 millioner mennesker, som bor i slumområder inden Læs mere om 2015 Målene på

10 10 bymiljø lykke schmidt bangkoks kanaler skal bevares Træhuse på pæle, vandhyacinter, pottemagerværksteder, blomstrende haver, historiske templer og flydende handelsliv. Kanalerne (klonger) langs Chao Phraya-floden i det centrale Thailand udgør et enestående kulturelt og naturligt miljø. Et miljø, som er truet af den stadigt voksende byudvikling. Derfor er kanalerne nu optaget på FN s liste over Verdens Kulturarv. Danida hjælper Thailands miljøministerium og lokale myndigheder med at kortlægge de kulturelle og historiske værdier langs kanalerne og lægge planer for, hvordan de bevares. Projektet skal bl.a. munde ud i konkrete planer for Nonthaburi i Bangkoks nordvestlige hjørne, Ratanakosin-øen, hvor Bangkoks berømte paladser og templer ligger, og endelig kanalerne i Samut Songkram, som ligger cirka en times kørsel nord for Bangkok. Målet er også at udvikle et standardsystem for bevaring af kulturmiljøer, som skal bruges i hele landet. grønne tips til turen rundt i bangkok Undgå trafikkaos tag Sky Train eller metroen Det er hurtigt og sikkert at lade sig transportere rundt i Bangkok med Sky Train og den nye metro. Du kan også hoppe på en af de offentlige passagerbåde, der sejler på floden Chao Phraya. foto scanpix Pust ud i Bangkoks grønne lunger Halvøen Phra Pradaeng er et grønt åndehul i udkanten af storbyen. Her er både kokospalmer, bananpalmer og fuglesang. Phra Pradaeng ligger i det sydlige Bangkok. Adskillige busser går til Phra Pradaeng, fx linje 6. foto carsten broder hansen foto scanpix

11 bymiljø lykke schmidt 11 hånd i hanke med byerne Thailands økonomiske boom gennem de sidste årtier har medført en kraftig og ukontrolleret vækst i mange byområder. Mangel på planlægning af byernes infrastruktur og manglende håndhævelse af miljølove har forringet bymiljøet drastisk. Mange steder er der alvorlige problemer med spildevandsudledninger, luftforurening og bortskaffelse af affald. Thailands regering har i sin seneste udviklingsplan lagt op til at forbedre miljøet i byerne gennem decentralisering af den offentlige administration og mere selvbestemmelse til lokale grupper. Overdragelse af større ansvar til lokale myndigheder vil dog kræve en kraftig opgradering af de menneskelige ressourcer i provinser, kommuner og byer. Danidas nye program for bymiljø i Thailand fra får fokus på bæredygtig forvaltning af bymiljø i Thailands provinser og kommuner. Myndigheder, organisationer og beboere vil i fællesskab lægge planer for miljø og byudvikling og lave konkrete projekter, der skal sikre bedre levevilkår for byernes beboere. En speciel indsats rettes mod slumområder, bl.a. via støtte til CODI s arbejde i Thailands provinser. foto carsten broder hansen

12 12 turisme og miljø carsten broder hansen paradis under pres Thailand kan ikke undvære turisterne. Og turisterne kan ikke undvære Thailand. Udfordringen er at finde en fornuftig balance mellem turisme og natur, så Thailand også er rejsen værd om 50 år. Intet andet land har i samme grad som Thailand givet næring til rejsendes fantasier om paradis. Fra de første europæiske udsendinge i det 16. århundrede, som berettede om Ayuthayas storhed, til de millioner af turister, som i dag myldrer til Thailand, er opfattelsen den samme: Thailand er noget nær det nærmeste, du kommer paradis på jord. Men paradis er presset. Turistindustrien har enorm betydning for Thailands økonomi. I 2003 holdt 10 mio. udenlandske turister ferie i Thailand. Hver enkelt turist brugte i gennemsnit cirka 500 kr. om dagen i de otte dage, som den gennemsnitlige ferie varede. Det store antal besøgende sætter sine tydelige spor, både på miljø, natur og kultur. Tag bare eksemplet Sydthailand. De sydthailandske strande og øer er blevet særdeles populære og har gennemgået en voldsom udvikling i løbet af de sidste 25 år. De byder stadig på sol og sand, men de fleste byder nu også på talrige hoteller, restauranter, barer, natklubber, golfbaner og vandsportsfaciliteter. Størstedelen af turisterne er tilfredse med ændringerne, men udviklingen belaster natur og miljø i stigende grad. Det gælder affaldsmængder og vand- og energiforbrug. Og det gælder strandene og havet. Mange steder har myndighederne indført begrænsninger i antal og størrelse af nye hotelbyggerier, og besøg til flere marine nationalparker er også blevet underlagt restriktioner. Flere af Danidas projekter arbejder på at finde en bæredygtig balance mellem økonomisk udvikling og natur og miljø. For eksempel i Krabi og Chiang Rai, hvor Danida hjælper lokale myndigheder og organisationer med at lægge fremtidsplaner, som skal beskytte mangrover og andre vådområder. Danida støtter også et stort projekt, som skal skabe bedre balance mellem turisme og natur i 24 af Thailands nationalparker, bl.a. på Phi Phi-øerne. foto carsten broder hansen

13 turisme og miljø lasse nørgaard 13 før det er for sent Krabi vil ikke udvikle sig til et nyt Phuket. Derfor er beboere, erhvervsliv og lokalpolitikere ved at lægge en fælles plan, som skal sikre fornuftig udnyttelse af delta og mangrove og beskytte fugle og dyr. Når man nærmer sig Krabi fra luften, er det nemt at se, hvor smukt og unikt et naturområde det er. Ikke bare de verdensberømte strande omkranset af klipper og med udsigt til imponerende kalkstens-formationer ude i havet, men også hele det store delta- og vådlandsområde, Krabi ligger i. Det sidste går mange turister glip af, og det er en skam. For det er nemt at hyre en langbåd midt i byen og blive sejlet rundt i labyrinten af vandveje, gennem mangrover, forbi Krabis vartegn, Twin Peaks de to store kalkstensklipper på hver sin side af floden og hen til et af de muslimske fiskersamfund, hvor man oven i købet kan blive natten over på et såkaldt homestay. Måske har vi ikke udviklet turismen nok endnu, men det er et godt område for øko-turisme, siger Non Meelam. Han er formand for langbådejernes organisation, og han er en herlig blanding af en gavtyv og en gentleman, der gerne selv sejler turisterne rundt i området, som han kender bedre end nogen. blandt kingfishers og søkøer Non Meelem er især ekspert i fugle og er ved at etablere et lille informationskontor. Der er 221 forskellige fuglearter i vådlandsområdet, og man skal være specielt uheldig for ikke at se en koboltblå kingfisher lette fra mangroverne og svæve lavt hen over vandet med sine hvide striber på vingespidserne. Længere sydpå er der dugong, søkøer, men de er naturligvis langt sværere at komme til at se. Non Meelam kan fortælle en masse om naturen og om, hvad de lokale fiskere og bønder gør for at passe på den. F.eks. er de holdt op med at fælde mangroverne for at bruge træet til trækul det er folk fra nabokommunerne, der stadig gør det. Når man spørger ham, om hans landsby så fælder hos naboerne, smiler han skælmsk. i fælles front for naturen Sikkert er det, at beboerne er bevidste om værdien af vådlandsområdet. Det er så unikt, at Thailand har valgt Krabi som et af de første områder, hvor man gennemfører den såkaldte Ramsarkonvention. Den ene del af projektet er en mere videnskabelig indsamling af data. Den anden del er at udarbejde planer for, hvad der skal ske i området. Ramsarkonventionen betyder ikke totalfredning, men en kløgtig og fornuftig udnyttelse af ressourcerne. Og alle skal inddrages i planerne: Bønder, fiskere, byboere, hoteldirektører, fabriksejere og lokalpolitikere. Det vigtigste årsag til, at Krabi er Ramsar - område, er fuglene. Over trækfugle hvad er ramsarkonventionen? Ramsarkonventionen er en international aftale. Den er opkaldt efter byen Ramsar i Iran, hvor aftalen blev underskrevet i Formålet er at beskytte vådområder af international betydning, især som levesteder for vandfugle. I Thailand er det f.eks. mangrover og deltaer og i Danmark strandenge og lavvandede havområder, f.eks. Vadehavet og Nissum Fjord (kilde: Skov- og Naturstyrelsen).

14 foto lasse nørgaard 14 turisme og miljø beslutningsprocessen støttes lasse nørgaard Danmark har støttet gennemførsel af Ramsarkonventionen i Krabi og Chiang Rai siden Projektet fortsætter indtil september Støtten gives for at sikre, at områderne bliver beskyttet på en måde, som inddrager de lokale beboere og sikrer, at de fremover kan anvende områderne på en måde, som ikke truer det sårbare miljø. Projektleder Suranee Phusuwan (tv.) viser urtepotteskjuler af kokosnød. Urtepotterne er en idé til, hvordan Krabis borgere kan tjene penge på turismen. kommer hvert år til vådlandsområdet. Fuglene kommer, fordi der er masser af mad, og fordi de kan hvile i fred. Blandingen af delta, mangrove, søgræs og strand betyder, at der er masser af forskellige krabber, orme og andet godt til fuglene, og tidevandet betyder, at der i perioder er lange revler, hvor de kan hvile. havne og rejefarme truer At beskytte Krabi som hvile- og yngleplads for trækfugle er en af de vigtigste opgaver under Ramsarkonventionen. De største trusler mod Krabis vådområde er planer om større havne, bygningen af rejefarme inde i mangroverne, nybyggeri af for eksempel gæstehuse eller hoteller og fældning af træerne, uden at der bliver genplantet. Non Meelam er ikke bange for at sige til, når han ser noget ulovligt. Et filmselskab måtte opgive deres optagelser nær Krabi, fordi de havde mishandlet mangroverne, og et andet firma har foreløbig fået indstillet sin tilladelse til at bygge hotel i samme område. Vådlandsområder kan faktisk holde til meget. De kan absorbere, at folk bor og lever der og at turister besøger. Men i Krabi er man også opmærksom på, at hvis området bliver overudnyttet, så går produktionen ned, vandkvaliteten forringes, turisterne forsvinder og så falder levestandarden. Har Krabi nået grænsen? Nej, her er stadig unikt. Men der skal sættes ind, før det er for sent. let presset

15 når du snorkler og dykker turisme og miljø carsten broder hansen og lykke schmidt 15 Undgå at røre ved koralrevet. Koraller er levende og sårbare organismer, som tager skade af enhver form for berøring. Du kan også være uheldig at få alvorlig rifter, stik og sår, hvis du rører dem. Mange koraller har nemlig et sylespidst kalkskelet eller giftige nældeceller. Snorkler du for første gang, så øv dig på lavt vand og sandbund, inden du svømmer ud til koralrevet. Korallerne tager skade af nybegyndere, der søger fodfæste. Sørg for at have udstyret i orden og at have styr på din balance i vandet, inden du dykker ned til korallerne. på tur i naturen Ud at trekke? Ud at snorkle eller dykke? Ud at se på fugle? Der findes talrige turoperatører i Thailand. Men ikke alle er lige gode til at tage hensyn til natur, miljø og lokalbefolkningen. F.eks. er der stadig dykkerskibe og bådførere, som kaster anker på koralrevet. Køb din tur hos et firma, som tager hensyn. Spørg dig for. foto carsten broder hansen forbudte ferieminder tolderens top 10 Ikke alene fylder turister meget i naturen de er også med til at tømme den for liv, når de køber ulovlige souvenirs fremstillet af truede dyr og planter. Men som turist er det svært at vide, hvad der er okay, og hvad der er forbudt. Danida støtter Verdensnaturfondens (WWF) kampagne, der skal oplyse turister om, hvor og hvordan man skal være på vagt. Her er de forbudte ferieminder, som tolderne hyppigst finder, når de kontrollerer bagagen: Koraller, herunder smykker lavet af koral Kæmpemuslinger Slangeskindsprodukter, f.eks. tasker, sko, punge, støvler og bælter Dele fra pattedyr, f.eks. kløer fra bjørne og tigre, skind, tænder, gevirer og horn Traditionel asiatisk medicin, hvor der indgår dele fra truede planter og dyr Elfenben Udstoppede fugle og fjer fra papegøjer og rovfugle Levende dyr Skildpaddeskjolde og produkter fremstillet heraf, f.eks. ringe, armbånd og hårspænder Sommerfugle, typisk indrammet i glas Vilde orkidéer Så tænk, før du handler. Hvis du står med en vare og er i tvivl, så lad være med at købe. foto carsten broder hansen

16 16 bæredygtig energi lykke schmidt energikrisen kradser Thailand importerer tonsvis af kul og olie. Det tynger thaiernes økonomi. Og det er skidt for jordens klima. Regeringen satser nu på at spare på energien og på at fremme vedvarende energi. Danmark bidrager på flere niveauer. Der ligger ét på Stubdrupvej i Brønderslev. Der ligger ét på Blegdamsvej i København. Og der ligger ét i Ubon Ratchathani i Thailands fattigste region Isaan. Faktisk ligger der hele tre Energi- og Miljøkontorer i Isaan. Kontorerne er blot ét af resultaterne af et flerårigt samarbejde mellem den danske Organisation for Vedvarende Energi (OVE) og den thailandske organisation Appropriate Technology Association (ATA). Samarbejdet er støttet af den danske miljøbistand. OVE og ATA mødtes første gang i For OVE er verdens miljøproblemer et fælles ansvar for alle nationer, og det var derfor oplagt at engagere sig i Thailands energiproblemer. Både ATA og OVE havde et klart mål om at bidrage til en ændring af den thailandske energipolitik fra afhængighed af importeret kul og olie til en politik, hvor energieffektivitet og brug af lokale og vedvarende energikilder skulle være central. Vi var derudover enige om, at projektets succes ville afhænge af vores evne til at engagere lokale kræfter i projekterne, f.eks. skoler, lokale myndigheder, medier og selvfølgelig lokalbefolkningerne, fortæller Finn Tobiesen, som er ansvarlig for OVE s internationale aktiviteter. dyrt at være fattig I Ubon Ratchathani er det dog ikke de globale klimaforandringer, der ligger beboerne mest på sinde. Her er det først og fremmest høje priser på el og brændsel, der tynger de fattige familier. Som Wijitra Choosakul fra Energi- og Miljøkontoret udtrykker det: Det er dyrt at være fattig.. Thailandske undersøgelser viser, at en fattig husstand på landet typisk bruger over 20 pct. af sin indkomst til energi. Én af Energiog Miljøkontorets hovedopgaver er at organisere byens beboere i energikomiteer, der i fællesskab køber brændsel direkte fra leverandørerne. Den direkte handel halverer prisen. Kontorets medarbejdere hjælper også med at lave brændekomfurer, som sparer på energien, fordi de udnytter brændslet bedre. risskaller som brændsel Wijitra Choosakul er fuld af optimisme for fremtiden. Energi- og Miljøkontoret i Ubon Ratchathani er i god udvikling, og energispørgsmålet er blevet synligt for folk i kommunen. Forbrugerne sparer på husholdningsbudgettet med effektive brændekomfurer og billigere brændsel. Elregningen er også blevet reduceret, efter at de nu køber elsparepærer i fællesskab. Det næste store projekt bliver at omstille den lokale rismølle til at anvende risskaller til produktion af damp til møllens turbiner. Fra at være et affaldsprodukt bliver skallerne til en energikilde. Det sparer penge til import af el fra et kulkraftværk langt væk. Og forbedrer de lokales økonomi. Der er langt fra de elektriske kogeplader i Brønderslev til brændekomfurerne i Ubon Ratchathani. Men pointen er den samme. Verdens regeringer kan ikke klare klimaproblemerne, uden at have lokalbefolkningerne med.

17 bæredygtig energi lykke schmidt 17 foto finn tobiesen I disse 200 liter olietønder tager det cirka et døgn at producere trækul til en uges forbrug til madlavning til en familie. Energi-Ashram, Khao Yai nyt program: bæredygtig energi i provinser og kommuner Thailands regering har uddelegeret store dele af landets energiplanlægning til provinsregeringer og kommuner. I 2005 tager Danmark hul på et nyt projekt, som skal styrke provinsernes og kommunernes evne til at udarbejde og gennemføre regionale energiplaner i samarbejde med lokale organisationer og lokalbefolkningen. Det langsigtede mål er at gøre det decentrale energiarbejde mere effektivt og dermed støtte gennemførelsen af den thailandske regerings ambitiøse mål for energibesparelser og vedvarende energi. Fra Thy til Khao Yai Inspireret af Folkecentret for Vedvarende Energi i Thy har den thailandske organisation ATA åbnet en Energi-Ashram i nationalparken Khao Yai 150 km nordøst for Bangkok. Her kan man bl.a. se forsøgsanlæg for solvarme og energieffektive brændekomfurer. Adressen er: Provincial Programme for Sustainable Energy, 135/4 Moo.4 Thanarat Road, Tambon Moo Si, Pak Chong District, Nakorn Ratchasima, Tel. (+66) /(+66) pro-se@ata.or.th thailands energiminister på samsø I juli 2004 var Thailands energiminister, Prommin Lertsuridej, på studietur på Samsø, hvor han bl.a. så på havvindmøller, halmfyrede kraftvarmeværker og solcelleanlæg. Her besøger ministeren det 25.ooo m 2 store solvarmeanlæg ved fjernvarmeanlæget i Nordby- Mårup på Samsø. Ministeren besøgte også Energistyrelsen og Københavns Miljø- og Energikontor. foto ejvin beuse ambitiøse planer for sol, biogas og vind Thaierne bruger stadig mere energi, og priserne på olie, benzin og el er steget voldsomt de seneste år. I 2004 steg energiforbruget med 1,4 pct. hver gang bruttonationalproduktet steg med 1 pct. Årsagerne er øget transport, ineffektiv industriproduktion og højt energiforbrug i boliger. De primære energikilder er kul og olie, som udleder kuldioxid (CO2) til atmosfæren, når de brændes. I 2003 vedtog Thailands regering en ambitiøs energistrategi, som skal øge energieffektiviteten og brugen af vedvarende energi. Et af målene er at øge andelen af vedvarende energi fra de nuværende 0,5 pct. (2004) til 8 pct. i Hvis målet skal nås, kræver det bl.a., at der kommer gang i markedet for vedvarende energiteknologier. Danmark har siden 2003 hjulpet Thailands energiministerium med at planlægge, hvordan man får flere gode og konkurrencedygtige energiteknologier på det thailandske marked. Planerne omfatter bl.a. biogas, biomasse, vindkraft og solenergi.

18 18 naturressourceforvaltning lykke schmidt blomsternes dronning er truet Talrige digte besynger deres skønhed. De blev flittigt brugt i traditionel medicin. Og de var gaven, som var en konge værdig. Vilde orkidéer optræder langt tilbage i Thailands kulturhistorie. Men nu er flere sjældne arter i fare for at uddø. Orkidéerne er Thailands største plantefamilie. Det er dog først inden for de seneste 50 år, at man har fået overblik over, hvor mange forskellige arter der egentlig findes. Hidtil er det blevet til arter i alt. Af disse er 150 endnu ikke fundet andre steder i verden. Skønt forskerne stadig finder nye orkidéer i Thailand, er orkidéerne generelt i tilbagegang i naturen. Det skyldes blandt andet årtiers indhug i Thailands skove. En særligt truet gruppe af orkidéer er dem, som kun vokser på et lille område, eller som vokser meget sparsomt og spredt. En anden truet gruppe er dem, som er særligt eftertragtede blandt orkidédyrkere. Disse arter lider ikke kun under de generelle forringelser af miljøet, men også under kommerciel indsamling. Siden 1999 har Danmark støttet forskning og uddannelse ved Dronning Sirikits Botaniske Have, som arbejder for at bevare den biologiske mangfoldighed i det nordlige Thailand. Projektet skal dels sikre bevarelse af de mange forskellige planter, dyr og naturområder i det nordlige Thailand, dels styrke Thailands uddannelser inden for forvaltning af naturressourcer.

19 naturressourceforvaltning lykke schmidt 19 de truede Dendrobium friedericksianum findes kun i et mindre område i den sydøstlige del af Thailand, hvor den vokser på træerne i de få velbevarede skove. Den blomstrer fra januar til marts. Paphiopedilum niveum findes kun i et ganske lille område omkring grænsen mellem Thailand og Malaysia, hvor den vokser på kalkklipper. Den blomstrer i juni og juli. Arten er nu sjælden, fordi flere generationer af kommercielle orkidésamlere har efterstræbt den. Pleione praecox er udbredt i bjergområder fra Nepal til det nordlige Vietnam. Men i Thailand er den kun fundet på enkelte høje bjerge i nord. Den vokser bl.a. på klipper og træer langs vejen op til toppen af Thailands højeste bjerg, Doi Inthanon. de hårdføre De mest almindelige orkidéer i Thailand er de mest hårdføre. Thrixspermum centipeda vokser ikke kun i skovene, men klarer sig også fint i åbne krat. Eria lasiopetala kan klare intensiv skovhugst og danner ofte store bevoksninger på helt bare sandstensklipper. Cymbidium finlaysonianum er ikke kun knyttet til skove, men klarer sig også fint i det åbne landskab. Den vokser blandt andet på stammerne af sukkerpalmer i skellene mellem rismarker. Dansk ambassadør var pioner At der er i dag er styr på Thailands orkidéer, skyldes ikke mindst den tidligere danske ambassadør Gunnar Seidenfaden. Fra 1956 til 1982 var ambassadør Seidenfaden på mere end 20 ekspeditioner til Thailand for at søge efter nye arter af orkidéer. Og han er den første, som systematisk har samlet og beskrevet de forskellige arter. Så sent som i 2003 var forskere fra Københavns Universitet involveret i beskrivelsen af en helt ny orkidéslægt i Thailand. Den nye slægt fik navnet Sirindhornia, opkaldt efter Thailands prinsesse, Maha Chakri Sirindhorn. Kilde og fotos: Lektor Henrik Ærenlund Pedersen, Botanisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Se Dronning Sirikits vilde orkidéer Dronning Sirikits Botaniske Have ligger på kanten af Doi Pui-Suthep National Park i Chaing Mai provinsen. Haven har forskellige botaniske samlinger, herunder en fin samling af vilde orkideer. Haven er åben dagligt fra 8.30 til Tjek i øvrigt:

20 20 virksomhedssamarbejde lasse nørgaard fra danmark til thailand: solenergi Mens thaierne er gode til at sælge solrejser til vintertrætte danskere, så kan danskerne sælge viden om solenergi til thaierne. Det sker som led i et projekt, hvor danske og thailandske virksomheder går sammen om at forbedre miljøet. Umiddelbart virker det helt bizart, men det er faktisk sandt: Danmark kan lære Thailand en masse om solenergi. Det gråvejrstunge miniputland i Skandinavien ved nemlig en hel del om, hvordan man omdanner solens stråler til elektricitet. Det ved det solrige land tæt på ækvator derimod ikke meget om. Vores viden skyldes, at Energistyrelsen allerede i 1992 tog en beslutning om at satse på solenergi. Siden har vi opbygget stor ekspertise blandt virksomheder, forskere og konsulenter, siger Peter Ahm, der selv betragtes som én af Europas førende eksperter i vedvarende energi. Peter Ahm er konsulent for det danske firma OI Electric, som bl.a. udvikler højteknologiske energiløsninger. Han uddyber den danske ekspertise: Vi ved ikke så meget om, hvordan man producerer solceller, men vi ved en hel masse om de mere højteknologiske aspekter: Hvordan man linker solenergien til nettet, hvordan man integrerer den i nybyggeri, hvordan man omformer og regulerer, og hvordan man kan kontrollere solcellerne pr. langdistance og det er den viden, vi kan eksportere, siger Peter Ahm. Og det gør Danmark så. Via samarbejde mellem OI Electric og det thailandske firma Cellenium. Samarbejdet er et såkaldt partnerskabsprojekt, hvor Danida hjælper virksomhedssamarbejder i gang, der kan skabe bedre og renere miljø i Thailand og samtidig blive en god forretning for virksomhederne. et godt match Den thailandske partner er et godt match for den danske virksomhed. Cellenium har arbejdet med energi i mange år og er netop ved at starte masseproduktion af et nyt revolutionerende batteri, som kan tage energi ind ved én strømog spændingsstyrke og sende energien ud igen ved en anden strøm- og spændingsstyrke. Det giver en langt bedre udnyttelsesgrad af energien. Og en langt større levetid for batteriet, som Cellenium mener er ideelt til at blive opladet af netop solenergi. Også for Cellenium er samarbejdet perfekt. Celleniums direktør, Piriyathep Kanchanadul, var nemlig på udkig efter en udenlandsk partner inden for solenergi, som han mener har en stor fremtid i Thailand: Da muligheden bød sig, undersøgte vi, hvilken partner der ville være den bedste for os, og der var OI Electric oplagt med deres erfaring og ekspertise og deres interesse i vores produkter, siger han. marked for solenergi i vækst Det kan undre, at solenergi ikke allerede er langt