Unges syn på klimaforandringer

Transkript

1 Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer, stigende vandstand og voldsommere storme. I undersøgelsen er unge med en ingeniørmæssig eller anden teknisk naturvidenskabelig baggrund blevet spurgt om deres holdning til klimaproblemerne. Gruppen er særlig interessant, da de på en række områder som for eksempel energibesparelser og reduktion af drivhusgasser samt klimatilpasning kan sidde med nøglen til løsning af problemerne. Halvdelen er bekymret over klimaforandringer Som det fremgår af tabel 1, er der delte meninger, om hvorvidt der er grund til bekymring over klimaforandringerne. Knap halvdelen af de studerende (45%) er bekymret eller meget bekymret. 39 procent er kun lidt bekymret, mens 15 procent slet ikke er bekymret. Tabel 1: Er du bekymret over klimaforandringerne? Meget bekymret 13% Bekymret 32% Lidt bekymret 39% Slet ikke bekymret 15% Ved ikke 1% I alt 100% Der kan være flere forklaringer på, hvorfor halvdelen af de unge kun er lidt eller slet ikke bekymret over klimaforandringerne. For det første kan forklaringen være, at de ikke mener, at klimaforandringerne er et problem, der vil have væsentlig indflydelse på deres liv. En anden forklaring kan være, at de har tillid til at danske såvel som internationale politikere vil tage de nødvendige skridt til at takle klimaforandringerne. Ringe tillid til politikerne Unges tillid til politikerne Generelt er der relativ lille tillid til at danske såvel som udenlandske politikere vil tage de nødvendige skridt til at takle klimaforandringerne. Kun hver fjerde (26%) af de ingeniørstuderende og de studerende på de tekniske naturvidenskabelige uddannelser har tiltro til de danske politikeres handlekraft på klimaområdet. Endnu værre står det til med tilliden til international handling. Mindre end hver femte deltager (18%) i undersøgelsen har stor eller meget stor tillid til, at politikerne på tværs af landegrænser kan blive enige om en handlingsplan for at imødegå klimaforandringer. Helt konkret byder klimatopmødet i København i december 2009 (COP15) på en mulighed for at indgå en global klimaaftale. Alligevel er det kun 21% af de

2 unge, der har svaret på spørgsmålene i undersøgelsen, som har tillid til, at der bliver indgået en ambitiøs global klimaaftale, som ellers er målet for topmødet. Figur 1: Har du tillid til, at danske politikere vil tage de nødvendige skridt til at takle klimaforandringerne? 60% 47% 40% 20% 23% 22% 0% 3% Meget stor tillid 5% Stor tillid Kun lidt tillid Slet ikke tillid Ved ikke Figur 2: Har du tillid til, at der internationalt vil blive taget de nødvendige skridt til at takle klimaforandringerne? 60% 53% 40% 25% 20% 0% 2% Meget stor tillid 16% 5% Stor tillid Kun lidt tillid Slet ikke tillid Ved ikke Side 2

3 Figur 3: Har du tillid til at der på FNs klimakonference i København i december 2009 (COP15) vil blive indgået en ambitiøs og global klimaaftale? 60% 49% 40% 20% 0% 3% Meget stor tillid 23% 18% 8% Stor tillid Kun lidt tillid Slet ikke tillid Ved ikke Dansk klimaindsats bestået men heller ikke mere Allerede i dag har regering og folketing igangsat en række initiativer, der skal reducere udledningen af drivhusgasser og tilskynde til udvikling af alternative energiformer til de fossile brændsler. Spørgsmålet er, om indsatsen har været tilstrækkelig og i tide. Spørger man de ingeniørstuderende og de studerende på de tekniske naturvidenskabelige uddannelser er indsatsen bestået uden at være prangende. Især indsatsen i forhold til at reducere udledningen af drivhusgasser lader noget tilbage at ønske hos medlemmerne af studenterpanelet. 10% dumper indsatsen, mens yderligere 45% giver karaktererne 2 (kun lige bestået) og 4 (jævn præstation). Samlet set er gennemsnittet 4,8. Lidt bedre ser det ud med hensyn til indsatsen for at udvikle vedvarende energi. Her giver to ud af tre studerende 7 (God præstation) 10 (fortrinlig præstation) eller 12 (fremragende præstation). I den anden ende af skalaen er der 6%, som dumper indsatsen. Gennemsnitskarakteren for udvikling af vedvarende energi ligger på 6,3. Tabel 2: De unges karakter til klimaindsatsen Hvilken karakter vil du give Danmarks indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser? Hvilken karakter vil du give Danmarks indsats for at udvikle vedvarende energi? -3 2% 2% 0 8% 4% 2 16% 9% 4 29% 19% 7 34% 37% 10 8% 25% 12 1% 3% Gennemsnit 4,8 6,3 Side 3

4 Roadpricing Et af de håndtag, der kan drejes på for at mindske udledningen af drivhusgasser, er indførelse af et roadpricingsystem, hvor der skal betales en afgift, som er afhængig af bilens miljøpåvirkning. Regeringen foreslår i Bæredygtig transport Bedre infrastruktur fra december 2008 at indføre en grøn kørselsafgift, der skal omfatte personbiler, fra 2015, så bilejerne fremover betaler for hver kilometer, der køres i bilen, mod at provenuet på registreringsafgiften sænkes med 50 % afhængig af bilens miljøvenlighed m.m. De unge er positive overfor roadpricing I undersøgelsen er de studerende i IDAs studenterpanel blevet spurgt om deres holdning til indførelse af roadpricing. Flertallet (60%) af de studerende er positive, men der er en gruppe på 21%, der ikke synes om den grundlæggende idé om at regulere privat bilkørsel med kørselsafgifter. Yderligere 16% af de adspurgte ser både fordele og ulemper ved forslaget. Tabel 3: Hvad er din grundholdning til, at bilejere fremover skal betale en kørselsafgift, som er afhængig af bilens miljøpåvirkning, hvor mange kilometer der køres, hvor der køres, og hvilket tidspunkt der køres (såkaldt roadpricing)? Meget negativ 8% Overvejende negativ 13% Neutral 16% Overvejende positiv 35% Meget positiv 25% Ved ikke 3% I alt 100% Fremtidens ingeniører peger på udbygning af den kollektive trafik Kollektiv trafik Også en udbygning af den kollektive trafik er en de muligheder der er for at mindske CO2 udslippet i transportsektoren, der er af hovedkilderne til udsendelse af drivhusgasser herhjemme. Som det fremgår af tabel 4 bliver der imidlertid brugt en stadig større andel af trafikinvesteringerne på vejnettet. Hvor det i 1998 var 28% af investeringerne, som gik til banenettet og 72% til vejnettet var balancen 10 år senere rykket, så vejinvesteringerne udgjorde 88%. Tabel 4: Andel af de samlede investeringer i vejnet og banenet der går til banenettet Andel der går til investeringer i banenettet % 27% 30% 28% 31% 21% 19% 12% 8% 12% Udviklingen ligger ikke i tråd med medlemmerne af IDAs studenterpanels holdning. Direkte adspurgt er det knap otte ud af ti (78%), der er positive Side 4

5 overfor, at en større del af de offentlige trafikinvesteringer bruges på en udbygning af den kollektive trafik. Tabel 5: Hvad er din grundholdning til, at en større del af de offentlige transportinvesteringer bruges på udbygning af den kollektive trafik? Meget negativ 2% Overvejende negativ 4% Neutral 14% Overvejende positiv 36% Meget positiv 42% Ved ikke 2% Total 100% Karriere indenfor klimaområdet Danmark har internationalt set været en betydelig spiller på klimaområdet. Det gælder ikke mindst udviklingen af vindkraft og anden vedvarende energi. Samtidig har skiftende regeringer haft en relativ grøn profil efter international målestok. Interesse for at arbejde med klimaforandringer En væsentlig forudsætning for at Danmark dels skal være i stand til nationalt at løfte opgaven med klimatilpasning og dels forsat være blandt de førende indenfor udvikling af teknologier, der kan være med til at løse klimaudfordringerne er, at der fortsat er unge ingeniører eller andre med naturvidenskabelig baggrund, der vil arbejde indenfor området. Undersøgelsen viser, at der er 12% af de kommende dimittender, der har ambitioner om at arbejde indenfor områder, der har med klimaforandringer at gøre. Tabel 6: Er det din ambition at arbejde indenfor områder, der har med klimaforandringer at gøre? I meget høj grad 4% I høj grad 8% I nogen grad 28% I ringe grad 24% Slet ikke 26% Ved ikke 10% Total 100% men det faglige udbud er ikke lige godt alle steder Den næste forudsætning for, at der fortsat udklækkes unge ingeniører og andre på det naturvidenskabelige område, der har tilegnet sig den nyeste viden på klimaområdet, er at uddannelsesstederne har et tilfredsstillende fagligt udbud. Af den gruppe, der har ambitioner om at arbejde indenfor områder, som har med klimaforandringer at gøre, svarer 44%, at de er tilfredse Side 5

6 med det faglige udbud. 38% er i nogen grad tilfredse med det faglige udbud på klimaområdet, mens 15% er decideret skuffet. Tabel 7: Er det faglige udbud på din uddannelse tilfredsstillende for dig inden for de områder, der har med klimaforandringer at gøre? I meget høj grad 13% I høj grad 31% I nogen grad 38% I ringe grad 11% Slet ikke 4% Ved ikke 3% Total 100% N=160 svar fra alle der i høj grad/meget høj grad har ambitioner om at arbejde indenfor områder, der har med klimaforandringer at gøre. Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til konsulent Pernille Hagedorn- Rasmussen eller presserådgiverne Ulrik Frandsen/Ole Haun. Metode Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af IDAs studentermedlemmer. Undersøgelsen er foretaget i maj personer har deltaget i undersøgelsen. Det svarer til 28% af de 5000 inviterede. Side 6